SODOMA-LOVEN

Retsopgøret nr.260

Når en dansk borger i dag stiller det relevante spørgsmål: ”Hvordan i al verden kan en folkevalgt politiker finde på at ville lave ’en sådan lov’? så er svaret klart og ligefremt: ”Det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan komme på bane; og det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan vedtages.

Derfor bør denne nye lov allerede fra første færd benævnes som Sodoma-loven… thi i Sodoma er den født og kun i Sodoma har den hjemme. Det er en lov, som helt og holdent er motiveret af en homoseksuel ligestillingsagenda. En ’ulykkeslov, som her føres til bogs’ (Es.10:1 gl. oversættelse).

I dagens Danmark er det nu med dette lovtiltag kommet helt op til overfladen, at et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre offentligt og uden at blinke har erklæret sig rede til sammen at gennemføre en bestemmelse, der giver børn helt ned til 6 (seks) år mulighed for at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte. Det vil sige, at disse absolut mindreårige børn, som af naturlige årsager (i mange forhold) ikke er ’selvbestemmende’ nu (på trods af deres alder) ’ved at ytre sig’ kan få ændret det sidste ciffer i deres personnummer, og fra det øjeblik skal hele samfundet, deres forældre, børnehave, skole, familie, legekammerater, naboer, gæster, lærere (’you name it’) behandle den lille pige som en dreng og den lille dreng som en pige. – ”Så lån da øre til Herrens Ord, I Sodoma-lovgivere!” (Es.1:10 gl. oversættelse)

Ikke få eksperter har allerede talt meget højt om, at ’dette her er en fuldkommen urimelig situation at sætte små, seksårige børn i’ – og de kyndige har for længst udtalt (med skarpt formulerede argumenter), at den identitetsskabelse, som de små i den alder gennemgå, udsættes ved dette planlagte (og hensynsløse) lovindgreb for et psykisk overgreb, som ikke tidligere er set magen.

”Det går ikke ud over nogen,” belærer socialdemokratiets gruppeformand (ifølge Kristeligt Dagblad) ”at give børn og unge denne mulighed.” En himmelråbende påstand, der på stedet imødegås af danske borgere, som mere end nogensinde her må tage til genmæle.

ØDELÆGGENDE VRANGLÆRDOM

Ved lov nr.752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om det centrale personregister, der trådte i kraft 1. sept. 2014, blev det muligt at tildele nyt personnummer til personer, ’der oplever sig som tilhørende det andet køn’…

Sådan lyder indholdet af den korte lovtekst, der ligger bag den seneste beslutning, at dette ’kønsskifte’ fremover skal kunne foretages af danske børn på 1. klassetrin i grundskolen.

Meningerne er mange. Debatten undertiden er ’lagt ude i skoven’. De troendes opgave i denne sag (tror jeg) er ud fra Skriften at sætte fokus på, hvilke kræfter, der ligger bag denne udvikling. Et såre upopulært forehavende! Dømt til (fra første færd) at blive påstemplet med ordet: ’AFVIST’. En tilsyneladende umulig sag!

Men lad mig hertil forklare følgende:

Apostelen i Ny Testamente forudsiger, at der i fremtiden (citat): ’vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme’ (2.Pet.2:1). Af hans videre redegørelse fremgår det lysende klart, at han taler om fremtidige ’Sodoma-tilstande’ (’Byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til undergang’, skriver han i samme afsnit… 2.Pet.2:6) … og gør det dermed uangribeligt, at det er om den homoseksuelle samfundsudvikling, han udtaler sig – ja, at det er om selve indflydelsen af Sodoma-ånden i samfund og kirke, at han henvender sig til de troende.

For at man bedre kan forstå, hvad jeg her har på hjerte at forklare, bør jeg fremhæve en enkelt linje i den ’rapport’, som står nedfældet på Bibelens første blade, om den depraverende hændelse, som fandt sted i Sodoma for mere end 4000 år siden.

Denne ene sætning, som motiverer mig til her at gengive dette voldsomme handlingsforløb i Sodoma, og som jeg mener, har en begyndende relation til de danske, politiske partiers ønske om at bringe seksårige børn ind i nye afskygninger af det samme homo-miljø, står omtalt i det følgende:

KOLLEKTIVT HOMO-OVERGREB

Beretningen begynder med, at Gud Herren lod sin tjener, Abraham, vide, at fra den by, hvor hans slægtning, Lot, havde slået sig ned, Sodoma, steg ’et højt skrig mod himlen’. – ”Den bys synd er meget stor,” sagde Herren (1.Mose 18:20).

Siden får vi at vide, at ’to engle kom til Sodoma’ (19:1). De fortalte senere følgende (citat): ”Vi skulle ødelægge dette sted. Herren havde hørt dens høje skrig, og nu havde Han sendt os for at ødelægge byen…” (v.13).

Det bliver os (i Bibelens beretning) videre fortalt, at da Lot så de to mænd nærme sig byen, var han klar over, at det var et usædvanligt besøg. Han indbød straks de fremmede til at overnatte hos ham, og da de insisterede på, at de ville ’overnatte på torvet’, viste han tydeligt tegn på, at han på forhånd var klar over, hvad der ville ske, hvis byen, Sodomas gæster, ikke tog imod hans indbydelse. ”Han blev ved med at møde dem, indtil de tog hjem til ham” (v.5).

Herefter tager begivenhederne fart:

”Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen” (1.Mose 19:4). De havde ikke noget godt i sinde; de var (forstår man) ude på noget ondt. De var indstillet på at ville forvolde netop den ugerning, som Gud til Abraham have omtalt som ’en meget stor synd’ (citat): ’De råbte til Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os. Vi vil ligge med dem!” (v.6)

Hvordan senere fortolkere vender og drejer denne tekst, så kommer de ikke uden om, at en kollektiv, homoseksuel voldtægtsforbrydelse var ved at blive sat i scene.

Da Lot forsøgte at standse de homoseksuelle ugerningsmænd med råbet: ”Disse to mænd må I ikke gøre noget ondt; de er gæster under mit tag” (v.8).

DER VAR BØRN TIL STEDE

Sodoma-mændenes svar beviser (for alle senere slægter) at det homoseksuelle begær ikke (som det i dag fremstilles) er en uskyldig, blød og samfundsvenlig afvigelse fra det normale. Dets stadig tilbagevendende budskab om, at homoseksualitet er en ’kærlighedens livsstil’, som ikke vil gøre en flue fortræd, er (ifølge denne bibelske beretning) løgn og bedrag.

Da Sodoma-mændene ikke på stedet kunne få deres vilje, blev deres holdning mere truende. ”Flyt dig,” råbte de (og Skriften lader hermed alle vide, at ingen skal driste sig i vejen for deres overgreb). De fortsætter: ”Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem,”… og det må have løbet koldt ned ad ryggen på Lot, at (citat): ’de trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren’ (v.9).

Det er i dette øjeblik, hvor denne homoseksuelle voldshandling er ved at finde sted i byen Sodoma, at vi til vor forfærdelse opdager, at der i nattemørkets råben og begær var mindreårige tilstede. Som det er tilfældet i dag (i f.eks. det palæstinensiske opgør med Israel) ses små drenge skubbet frem i forreste frontlinje. Om det natlige homo-angreb på Lots hus i Sodoma, lyder den Skriftens beretning sådan:

”Huset blev omringet af mændene i byen.” Tilføjelsen er alarmerende: ”Alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste (var til stede). Hver eneste én!” (1.Mose 19:5).

Det er næppe tilfældigt, at en sådan tilføjelse (om de mindreåriges indblanding i ’homo-festen’) står vedhæftet i Bibelens Sodoma-beretning.

LEGALITETEN AF EN SÅDAN LOV BØR UNDERSØGES

Med hensyn til det splinternye påfund, som de danske lovgivere (ifølge mediernes meddelelse) giver sig i kast med, at nu skal en seksårig (ved at ytre sig) kunne lade en så afgørende handling (som kønsskifte) finde sted ved en henvendelse til kommunen, så bør legaliteten i en sådan sag nærmere undersøges.

Den lov, man vil ændre (nr.752 af 25. juni 2014) bekendtgør, at en borger kan få tildelt et nyt personnummer, hvis han eller hun ’oplever sig selv som tilhørende et andet køn’.

Lovgivernes juridiske rådgivere har imidlertid på skolebænken lært, at den franske tænker, Jean-Jacques Rousseau, i 1762 i sit kendte værk ’Den sociale kontakt’, har erklæret, at al magt til at foretage lovændringer af den art ’residerer hos folket’ (Bog nr.2, kap.3).

Det er værd at bemærke det franske udtryk ’residerer’, for det gør det klart, at det ikke er nogen politisk beslutning, som – af en politisk gruppering – i hast kan tages fra den ene dag til den anden (eftersom vinden blæser). Folkets dybeste mening om – og opfattelse af tingene ligger nemlig ikke altid i en eller anden afgrænset flertalsbeslutning! ”Folket har jo sammen (som statens borgere) givet udtryk for dets vilje,” forklarer den franske filosof, ”men sådan at forstå, at hver eneste af disse borgere fortsat ejer en parcel (et stykke) af folkets suveræne magt. Og den jordlod kan være ’såre frugtbar’ og ’ligger ikke brak!”

Det vil sige, at lovgiverne ikke (i længden) kan slippe af sted med en partiel, populistisk flertalsafgørelse. Den enkelte danske borger, som har ’en anden mening, er der stadig, og hans eller hendes ’parcel’ (af den almindelige folkestemning) ikke bør overtages! Den kan være bevokset med gode træer, der bærer god frugt (- mens flertalsafgørelsens inddæmmede område kan være overgroet med tjørn og tidsel…) og ’ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden’ (Matt.7:19).

Hvordan dette skal forstås i den aktuelle situation om et lovværk, der i sin yderste forstand opbygges på en seksåriges følelser, bør nærmere granskes.

DET HEMMELIGE UDVALGSMØDE

Ingen bør (i denne sag om børns inddragelse i den homoseksuelle livsstil) gøre sig illusioner; ’fjendens magt er frygtelig (Salme 64:2). Der er god grund til (for de troende familier i dette land) at bede Gud om værn og beskyttelse mod de ’hemmelige homo-møder’, som deres modstandere holder, og hvor de i disse timer planlægger deres mørke strategi.

Statsmagtens jurister er nemlig godt i gang med at formulere deres anklageskrifter, og de har til formålet allerede fundet nogle lovbestemmelser frem, som de selv mener, er velegnede til at få sat en stopper for den ’prædiken’, som de ikke kan udholde at høre. ”De skærper deres tunge som et sværd” (siger Kong David, der har gjort bitre erfaringer i den henseende) – de har allerede udfærdiget deres anklagepunkter om hadprædikanter og venter nu kun på det rette øjeblik, hvor de kan slå ned på de af landets troende mænd og kvinder, som har dristet sig til at stå dem imod.

På disse hemmelige ’udvalgsmøder’ har de det nemlig godt med hinanden; de slår ’en politisk handel’ af med hverandre – ja, ’de opildner sig selv ved at fortælle hinanden om deres planer; de laver ’indbyrdes aftaler’ og lægger ’skjulte fælder’ (Salme 64:6). ”De opdager aldrig, at det er os, der står bag dette her,” siger de til hinanden, når de omtaler deres allerede udpegede ofre.

… ja, deres planlagte strategi er nøje udtænkt; de har – mener de – i deres fremgangsmåde taget højde for alle eventualiteter … med undtagelse af ét afgørende punkt: De har ikke regnet med, at de til syvende og sidst har med Himlens Gud at gøre; og når først, Han åbner ild mod dem, så rejser de sig ikke mere. ”Deres egen tunge vil bringe dem til fald,” hedder det i den 64. salme, ”alle der ser dem (i deres elendige nederlag) ryster på hovedet” (v.9).

Til deres forfærdelse må de indse, at dette er et ’Guds værk’ (v.11). Derfor kan landets troende borgere tillidsfuldt i disse dage ’søge deres tilflugt hos Herren’, – ja, ’de oprigtige af hjertet vil fremover prise sig lykkelige for at være beskyttet af dette værn’ (v.11).

(Se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887 )

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *