Det forholdsvis sjældne er sket!
Da folketingets jurister satte det indkomne borgerforslag om en trosfrihedslov under lup, turde de ikke lade det passere uden en særlig bemærkning. Først da kunne det blive ’slået op’ på tingets hjemmeside, så at borgerne derefter i 180 dage kunne tage det nærmere i øjesyn. Derfor gav de det ’en kommentar, men denne advarende anmærkning er skrevet med så sort blæk, at borgerforslaget (nærmere betegnet) synes at være ’black-listed’, så at anmærkningen nu fremtræder som en direkte blokering – eventuelt med den bagtanke – at det ikke skal kunne opnå de fordrede 50.000 stemmer, så at det dermed får adgang til folketingssalen.
En del af denne statslige anmærkningshovedpunkter synes at gå ud på at forhindre borgerforslagets adgang til folketingssalen ved at hævde, at forslaget kan være i modstrid med Grundlovens 70. paragraf. Denne påstand fremsættes allerede nu med den ufravigelige konsekvens, at de borgere, som skulle komme til den ’uheldige overbevisning’, at de vil støtte dette forslag, på forhånd ser folketing-juristernes røde advarselslamper tændt. Det antydes af folketingets eksperter, at borgernes forslag efter alt at dømme er dybt grundlovsstridigt. En væsentlig del af statens juridiske indvending lyder sådan:
INDEBÆRER FORSLAGET EN FORSKELSBEHANDLING?
”Borgerforslaget lægger bl.a. op til, at der skal gælde en særlig beskyttelse mod retsforfølgelse af straf for ytringer, som harmonerer med en bestemt religiøs lære. Folketingets administration har ikke på det foreliggende grundlæg og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt den foreståede beskyttelse vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt den vil indebære en forskelsbehandling i forhold til andre religiøse opfattelser og deres følgere, som den nævnte grundlovs bestemmelse ikke tillader.”
”Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere,” hedder det afsluttende, ”vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.”
STATENS SPÆRREBOM
Med dette vedhæftede ’forvarsel’ signaliserer staten, at den på stedet tager forbehold med henblik på ’forslagets mulighed for at nå frem til folketingssalen’. – ”Selvom det opnår 50.000 støtteerklæringer,” hedder det i anmærkningen, ”så er der mulighed for, at det alligevel ikke bliver fremsat i Folketinget.” Anmærkningen slutter med at henvise til en regel, som har kodenummeret: ’§ 11, stk.3 i bekendtgørelse 35 af 17. januar 2018’. Denne tillader, at Folketingets Administration spærrer for ethvert forslag, som kunne være i modstrid med Grundloven – ’og dette kan vi ikke med det samme afgøre’, hedder det i anmærkningen, ’det vil der blive taget stilling til (hvis forslaget når så langt med henblik på antallet af støtteerklæringer)’.
I den forbindelse bør den egentlige ordlyd af den omtalte og ildevarslende paragraf nærlæses. Den lyder i sit oprindelige indhold således:
”Et forslag afvises, hvis det… klart ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold inden for den gældende grundlovs rammer” (§ 11, stk.2).
Hertil føjes følgende: ”Hvis Folketingets Administration ved gennemgangen anser det for muligt, at et forslag ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grundlovens rammer, men dette ikke fremstår med en sådan klarhed, at forslaget skal afvises efter stk. 2, nr. 2, forsyner Folketingets Administration forslaget med en anmærkning om forholdet. Den omtalte paragraf slutter med følgende: ”Anmærkningen skal være egnet til at gøre offentligheden opmærksom på, at der består en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af forholdet til grundloven ikke vil blive fremsat i Folketinget, selvom det måtte opnå det forudsatte antal støtteerklæringer.
Dermed har Folketinget taget alle de forbehold, som ligger inden for rækkevidde. Hvad er borgernes stilling til dette?
STATEN VIL BERØVE BORGEREN FOR HANS RET
Ifølge den jævne danske borgers opfattelse, som jeg her mener at give udtryk for, indebærer grundlovens § 70 – som sit hovedformål – ikke noget forbud mod forskelsbehandling! Det er ikke denne grundlovsbestemmelses ærinde! Den 70. paragrafs eneste sigte er (så vidt jeg kan se) at beskytte borgerne mod statens embedsvælde, der uafladeligt vil sige ’at berøve’ de troende borgere deres legale adgang til deres dyrt købte borgerrettigheder.
Når de få grundlovslinjer (fra § 70) siger: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang…” til sine borgerrettigheder (§ 70) – så siges der her ikke et ord om forskelsbehandling! Bestemmelsen taler kun om ’berøvelsen’ – og det er helt klart at den troende borger (af en hvilken som helst trosbekendelse) er at betragte som det ulykkelige offer. Fennen grundlovsparagraf beskytter imidlertid borgeren mod staten! Den beskytter enhver troende dansker mod kejserens overgreb!
Dette er ikke Folketingets juristers opfattelse. De ser med andre øjne på den 70. grundlovsparagraf, og det ser ud til, at de i nødstilfælde (hvis det indsendte borgerforslag skulle få 50.000 støtter) vil satse på at bringe netop den forfatningsbestemmelse, der beskytter alle troende borgere mod de lovgivere, der åbenlyst vil berøve dem dens adgang til deres legale rettigheder ved (med præcis denne paragraf) at blokere adgangen til folketingssalen.
Grundloven siger: ”Ingen kan… berøves denne adgang.” Statens eksperter siger: ”Vi vil med denne paragraf sørge for, at døren er lukket. Vi vil bringe præcis denne bestemmelse, der siger: ’Ingen kan lukke denne dør’ til at ophænge skiltet: ’Adgang forbudt’!”
Lad mig fremdeles forklare:
ET SKRÆMMEBILLEDE
I den kommentar, som Folketinget afleverer i forbindelse med det indsendte borgerforslag, hedder det bl.a.: ”I den statsretlige teori er der almindelig mening om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling…”
I de 28 ord, som den omtalte grundlovsparagraf indeholder, findes ikke så meget som skyggen af en henvisning til den såkaldte ’lighedsgrundsætning’, der nu skal tages i anvendelse for at holde det (åbenbart faretruende borgerforslag uden for folketingssalen! Grundlovsbestemmelsen taler om alle troende danskeres (citat): ’fulde adgang til deres borgerlige og politiske rettigheder’ – og gør det samtidigt klart, at der ikke er nogen, der kan frarøve dem den fulde og hele adgang til disse borgerrettigheder.
Den ’specielle lighedsgrundsætning’, som den såkaldte ’statsretlige teori’ er enig med sig selv om, eksisterer, er ved nærmere eftersyn forsvundet som dug for solen. Den fremstår nu blot som et skræmmebillede, der skal afholde de danske borgere fra at give det indsendte borgerforslag deres stemme. ”Det er jo alligevel nyttesløs,” antydes det i Folketingets anmærkning, ’selvom forslaget får de nødvendige støtter, så er det på forhånd dømt som værende grundlovsstridigt. Det vil til syvende og sidst forment adgang til folketingssalen!
Hvem tør i Danmark træde op imod den ’statsretlige teori’, som Folketingets Administration støtter sig til? Hvem tør hæve røsten mod den overmagt, som kaldes ’eksperternes almindelige enighed’ – ja, hvem i alverden tør protestere mod et ’specielt lighedsgrundlag’, der allerede ’er fastlagt’. Hvor findes de danske borgere, der vover at nedlægge en anderledes påstand mod den juridiske tese, at Grundlovens § 70 ’forbyder forskelsbehandling’?
Hertil vil jeg svare: Så sandt, at Danmark er et protestantisk land, så er dets borgere ikke ophørt med at protestere. Ved at støtte det indsendte borgerforslag protesterer borgerne for det første mod den lovgivning, som i dette øjeblik planlægger sit næst LGBT-angreb på deres familier, skoler og samfundsstruktur. Dernæst protesterer de på forhånd mod den strategi, som skjuler sig bag Folketingets anmærkning.
”Får vi den nødvendige støtte, skal adgangen til folketingssalen ikke være blokeret af en falsk tolkning af grundlovens § 70. Den bestemmelse lukker ikke døren for borgerforslaget. Nej, den tilsiger borgeren fuld adgang til disse rettigheder – som ’Ingen kan berøve nogen dansker på grund hans trosbekendelse’ (grl. § 70).