Det danske Kongehus’ antagelse af et betænkeligt protektorat for en verdensomspændende homoseksuel bevægelses 2021-initiativ i København har i de forløbne uger vist sig at være et højaktuelt emne. Den store offentlige interesse har samlet sig omkring landets populære kronprinsesse Mary, der personligt har stillet sig til rådighed for – og selvsagt også af kongehusets eksperter må være rådet dertil – at være det internationale homoseksuelle ’World Price’s’ beskytter og begunstigende hovedfigur i august 2021.
Hvad medierne især har beskæftiget sig med har været den karisma og popularitet, som omgiver vor danske kronprinsesse. Samtidig har TV og aviser stillet skarpt på de menneskerettigheder, for hvilke kongehuset hermed vil bevise sig at være ’de rette forkæmpere’.
Imidlertid fremgår det med smertelig tydelighed, at midt i den foretagsomhed, der (som underholdningsværdi) kan synes nok så velbegrundet, så har det præcise, kongelige ansvar over for Danmarks Grundlov ikke (i dette rampelys) været noget fremherskende element.
En så letsindig fremgangsmåde er imidlertid både uforståelig og utilladelig! Kongehusets stilling i det danske samfund og dets forhold til den evangelisk-lutherske kirke er en hovedhjørnesten i Danmarks forfatningssystem – og hvis ét af kongehusets medlemmer af vanvare (eller på grund af manglende, kyndig vejledning) snubler over denne hjørnesten, så vil ikke blot den omtalte kongelige person blive invalideret, men det ganske monarki vil i sin grundvold blive anfægtet – og det i en sådan grad, at dets fjender straks vil tage anledning deraf.
Nu vil nogen indvende, at kongehuset er urørligt – landets værdige dronning er (som grundloven udtrykker det) ’fredhellig’, og hvis der med den royale antagelse af dette kontroversielle protektorat er sket en fejltagelse, så er der ikke noget at gøre ved det; de fleste af de yngre medlemmer af den kongelige familie er blevet taget på fersk gerning i at overtræde færdselsreglerne – og det har aldrig fået konsekvenser. Derfor bør vi heller ikke (mener man) tage denne sag så alvorligt…
Imidlertid er en sådan sammenligning i dette tilfælde ikke mulig. Der er et univers til forskel mellem dette at køre for stærkt i et køretøj med kongehusets nummerplader og så at træde ind på verdensscenen i en ophøjet stilling, hvorved den danske konstitution bliver trådt under fode, og hvor et dybt forankret forfatningsforhold til den danske kirke bliver forrådt.
Det gamle ord, at ’med magt må følge ansvar’ kan ikke skubbes til side ved at kongehuset pludselig ’overdrager’ sin juridiske forret til et homoseksuelt arrangement og slet ikke, hvis kongehuset i samme forbindelse tillader sig at lade hånt om dets enestående grundlovsforpligtelse overfor nationens evangelisk-lutherske kirke.
Det danske folk vil her (tror jeg) erklære det for at være ’aldeles uacceptabelt’, hvis landets højeste værdighed og der med nationens formelt ’øverste magthavere’ ikke kan stilles til ansvar for en sådan handling.
SKANDALESAG AF DIMENSIONER
Det kongelige ansvar over for d. 6. paragraf i Danmarks Grundlov, at monarken ’skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, vil med denne sag om kronprinsessens protektorat af en homoseksuel agenda blive sat på prøve. Grundlovens ordlyd er enkel og indlysende: ”Kronprinsessen skal – og der skjuler sig (vil man ret hurtigt komme til at indse) i kappefligen af denne ordning oplægget til en højaktuel skandalesag af dimensioner! Hvordan vil den politiske administration søge at vride sig ud af dette forfatningsmæssige jerngreb?
Den 6. grundlovsparagrafs funktion, rækkevidde og effektivitet vil i denne sag blive endevendt – og det kan ikke nytte noget, at kirken nøjes med at slå på stortromme med henblik på den teologiske forståelse af dette forhold.
Sagen om kronprinsessens protektorat kan i det sekulære, danske samfund kun løses ud fra en retsvidenskabelig synsvinkel – og den har fra første færd kun ét sigte i kikkerten: Hvad betyder ordet ’skal’? Hvad ligger der i, at kronprinsessen ikke kan tilstedes nogen ret til at handle efter sit eget – eller hendes rådgiveres – forgodtbefindende; hun er som medlem af det danske ’indskrænkede monarki’ underlagt en befaling, og med hendes høje stilling følger det absolutte ansvar, at hun i denne sag kun kan adlyde…
Hvis det viser sig, at Hendes Kongelige Højhed ikke ønsker at adlyde befalingen ud fra det overordnede, obligatoriske tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirkes lære, så kan det ulykkeligvis få uoverskuelige konsekvenser. Dette er, hvad for enhver pris må undgås, af hvilken grund hele denne sag fra ’Day One’ bør sættes under hele arsenalet af juridisk projektørlys. Sidenhen, når sagen er afklaret ud fra grundlovens tydelige tale, bliver det (om alt går efter lovens påbud) et spørgsmål om det moralske valg. Da kunne også troens og samvittighedens stemme komme ind i billedet. Da er det et dybere åndeligt forhold, som kun kan belyses og besvares ud fra kirkens bekendelsesskrifter, hvor Bibelen har førsteret.
IKKE KRONPRINSESSENS ROLLE
En såkaldt ’kongehusekspert’, journalisten og forfatteren, Søren Jakobsen, meldte i midten af maj 2019 ud, at ’Kronprinsessen Mary kom for tæt på politik’ (BT 15.maj 2019). Han vurderede, at kronprinsessen var for åbenmundet, da hun talte til spidserne inden for modeindustrien. ”Det er afgørende for kongehuset, at dets medlemmer ikke bliver for politiske,” erklærede han.
Kronprinsessen Mary var og er protektor for dette særlige modearrangement (og har været det i en halv snes år) – ”men det falder ikke inden for en kronprinsessens rolle her at optræde i et moralske ærinde,” slutter Jakobsen.
Den betydelige interesse, der har vist sig for det kongelige protektorat for den homoseksuelle etablering i verdenssamfundet og kongehusets grundlovsforpligtelse er imidlertid en sag af langt højere betydning end ’det moralske spørgsmål’. Ingen af de andre 30 protektorater, som kronprinsessen har taget på sig, kan tilnærmelsesvis måle sig med dette ultimative skridt, som har en direkte, uomgåelig berøringsflade med Danmarks Grundlov.
Derfor må der nødvendigvis i kølvandet på denne forfatningsmæssige udfordring følge en fagjuridisk debat med henblik på grundlovsbuddet: ’Kronprinsessen skal…’
Hvad der ligger i begrebet ’skal’ har i den forhåndenværende sag umiskendeligt at gøre med samspillet mellem den evangelisk-lutherske lære om homoseksualitet og hvilke retlige normer, der i den aktuelle sag kan og bør gælde. Når grundloven – uden at sænke blikket og uden at bøje sig i den almindelige anerkendte ærbødighed – udsteder den klare og myndige forordning, at kronprinsessen skal tilhøre ’den kristne menighed, som er Danmarks nationalkirke, så kan denne ’befaling’ ikke ignoreres!
De, som herefter vil søge at fordreje denne sag(som værende ’et personligt moralspørgsmål eller udelukkende ’et forhold af kirkelig art’) tager fejl! Ej heller drejer det sig her om en mindre, uvæsentlig ’uregelmæssighed’, som man kan se gennem fingrene med. Nej, det handler (i denne sag vedr. kronprinsessens protektorat af et homoseksuelt verdensarrangement) om et retsbrud af en størrelsesorden, som vort land ikke tidligere har oplevet. Det drejer sig om en overtrædelse af en grundlovsforpligtelse, som hele det danske samfund er bygget på – ja, jeg tøver ikke med at erklære, at kronprinsessens ’pagtslutning’ med ’Word-homepride’ berører samtlige juridisk-etiske principper i hele vort gamle fædrelands grundlovsbefæstede, offentlige administration, og det fordrer på stedet et dybtgående udredningsarbejde for at afklare, hvad der skjuler sig bag grundlovens befaling til alle Danmarks højt agtede og af mange elskede kongelige: ’I skal tilhøre…’
EN FASTSAT BEGRÆNSNING
Den 12. paragraf i Danmarks Grundlov indeholder en pludselig topaktuel erklæring med hensyn til kronprinsessens dristige protektorat af det homoseksuelle verdensinitiativ, World Pride (der, som sagt, finder sted allerede i august 2021 i København). Bestemmelsens ordlyd ikke bare antyder men gør det lysende klart, at (citat): ’der er fastsat begrænsninger i Danmarks Grundlov med henblik på den myndighed, der (i forbindelse med rigets anliggender) er overdraget til dronningen og dermed til den kongelige familie.
Selvom adskillige ikke bryder sig om at tale om disse ’begrænsninger’, der som en altid tilstedeværende tung hånd hviler på de kongeliges gøren og laden (især hvis det er offentlige handlinger, der udføres og som sådanne med ’rigets anliggender’) – så kan ingen komme uden om, at én af disse (citat): ’fastsatte begrænsninger’ tillader ikke noget medlem af det kongelige hus på noget tidspunkt eller i noget forhold at være ’selvbestemmende i sit religiøse tilhørsforhold’.
’Dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke’ (§ 6 grl.) Dette indebærer, at hverken majestæten selv – eller landets kommende dronning – kan tillades offentligt at udføre nogen handling, forsvare eller beskytte noget (religiøst) dogme eller nogen (politisk) ideologi, som kunne være i åbenlys modstand med den evangelisk-lutherske lære.
Dette synes imidlertid at være tilfældet ved kongehusets offentlige tilsigelse af kronprinsessens protektorat af World Pride-initiativet i København i 2021. Hvad herefter aktuelt kan gøres for at værne vort kongehus mod denne tilsyneladende overtrædelse, bør så hurtigt som muligt udsættes for en grundig forfatningsjuridisk undersøgelse af denne sags opsigtvækkende omstændigheder.
HVEM KAN STILLES TIL ANSVAR?
Det er et spørgsmål, om dette for mange danske borgere beskæmmende projekt nu kan føres videre til en nødvendig stillingtagen af Folketinget. Det er også et spørgsmål, om der i dette forløb kan etableres det fornødne beslutningsgrundlag for, at kongehusets ansvarlige rådgivere (eller måske de ministre, som med deres underskrifter har gjort en sådan himmelråbende overtrædelse mulig) kan stilles politisk eller retligt til ansvar for denne for kongeriget så afgørende handling.
Ifølge grundlovens § 13 kan der (lykkeligvis) aldrig rejses tiltale mod vor kronprinsesse eller noget andet medlem af det kongelige hus – men dette forhold gælder ikke dronningens ministre. Der er (mener jeg) en betydelig sandsynlighed for, at en sag vedrørende kronprinsessens åbenlyse overtrædelse af grundlovens ’fastsatte begrænsning’ (med hensyn til Hendes Kongelige Højheds stilling til det ubrydelige tilhørsforhold til landets protestantiske nationalkirke) kan føre til en fældende dom.
Af den grund bør denne alvorlige sag om det kongelige protektorat af ’World Pride’, Copenhagen 2021 ikke et øjeblik tabes af syne. Her gælder apostelens nytestamentlige formaning: ”Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen” (Ef.5:11).
Den passive holdning er i dette tilfælde lig med ’meddelagtighed’; de, som tier, er lovløshedens medløbere, og de, som vil hindre denne borgermodstand, går djævelens ærinde. Den homoseksuelle livsstil kan ifølge sagens natur med rette karakteriseres som ’en gold gerning’ – og den skal ikke befordres men afsløres, og det er i dette tilfælde alle retsindige borgeres pligt at fastholde grundlovens hovedhjørnesten om det indskrænkede monarki.
Om dette forhold vil jeg, om Gud vil og jeg lever, i en række følgende artikler på denne hjemmeside søge at præcisere, hvorom borgerkampen (med udgangspunkt i den aktuelle situation) drejer sig.
Læs under Profetisk Journal (johnynoer.dk) artiklen:
DEN KONGELIGE HOMOKONTRAKT