KRONPRINSESSEN BØR BØJE SIG

Det kan glædeligvis mærkes, at der i den voksende debat omkring kronprinsessens protektorat til World Pride ikke er nogen ’hard feelings’ overfor vort kongelige hus. Kronprinsparret har ved sin færd og smukke omdømme vundet det danske folks hjerter – og det (kan man mærke) er en ’ægte kærlighed’, som ikke bliver mindre ved den ene eller anden ’begivenhed’. Derfor er der intet at tabe for kronprinsessen, om hun (så hurtigt som muligt) trækker sit protektorat til det store LGBT-prideprojekt tilbag! Tværtimod vil det vinde respekt, hvis det hermed åbenlyst manifesteres, at kongehuset ’står ved’ sin grundlovsbefæstede stilling, at Danmark har et ’indskrænket monarki’ – og at dette ikke tillader udstedelsen af kongelige protektorater af den politiske art, som der her er tale om. Hertil kan tilføjes følgende:

Danmarks kommende dronning er ikke afhængig af, om den kulørte presse skriver godt eller dårligt om hendes kongelige person. Vort lands fremtidige majestæt hviler i den folkets gunst, som er hende skænket i Danmarks Grundlov. Derfor er det den konstitutionelle røst, som Hendes Kongelige Højhed bør lytte til – og ikke de mere eller mindre forudindtagne rådgivere, som hun måtte have omkring sig.

DYBT BEKYMRENDE

”Det konstitutionelle Kongehus bør ikke involvere sig i politiske kampe.” Sådan skriver forfatteren Katrine Winkel Holm i Jyllandsposten i slutningen af november 2019, idet hun fortsætter: ”Kongehuset bør tværtimod stå som et samlede symbol for vores nation. Det er derfor forbløffende og dybt bekymrende, at kronprinsesse Mary har sagt ja til at være protektor for et internationalt LGBT-arrangement i København 2021.”

At det er mere end ’dybt bekymrende’ men er ’i direkte modstrid’ med grundlovens stilling til det danske ’indskrænkede monarki’ fremgår bl.a. af den erklæring, som Pave John Paul II udtalte på St. Peters Plads i Rom, da World Pride i år 2000 meldte sin ankomst til Italien. ”Denne begivenhed,” erklærede paven, ”er den største fornærmelse mod vore kristne værdier.”

Dersom kronprinsessen med sin erklæring om, at (citat): ’Jeg vil sætte LGBT-rettighederne på dagsordenen både herhjemme og internationalt’ er at betragte som ’den største fornærmelse mod vort lands kristne værdier’ – da drejer dette kongelige skridt sig ikke blot om forpligtelsen over for det begrænsede monarki – men da handler det med en lige så stor vægt om Hendes Kongelige Højheds konstitutionelt pålagte grundlovspåbud vedrørende stillingen til nationalkirkens bekendelse.

”Kronprinsessen burde holde sig for god til at bruge sin prinsessetitel til denne LGBT-kamp,” hedder det videre i kommentarerne på de sociale medier. ”Vi har jo her at gøre med en sag, der er ved at udvikle sig til en af de store kulturkampe i vores tid. En ny utopisme og under alle omstændigheder et kønspolitisk emne, der splitter fløjene, og som sandsynligvis kun bliver mere bekendt i årene, der kommer.

*

Da World Pride planlagde sin homoparade i Jerusalem d. 6. august 2006, blev arrangementet så heftigt angrebet af ortodokse jøder, muslimer og kristne, at bystyret måtte sætte en stopper for dette projekt med den begrundelse, at der (på grund af den militære, anspændte situation ved grænserne) ikke var soldater nok til at beskytte homoparadens deltagere.

Vedrørende WORLD PRIDE’S ankomst til København i 2021, og kongehusets tilsagte ’beskyttelse’ af dette projekt, slutter Jyllandspostens blokforfatter med følgende: ”Noget tyder på, at kronprinseparret burde ansætte nogle nye rådgivere. Nogle rådgivere, der ikke lever i den vildfarelse, at det danske kongehus er en underafdeling under FN, og som forstår, at LGBT-aktivisme er en politisk sag.”

ER KRONPRINSESSEN EN FJERDE STATSMAGT?

Grundlovens 3. paragraf indeholder en lære, som i dagens Danmark må sætte et stort spørgsmålstegn ved den danske kronprinsesse, Mary’s, officielle ’indbydelse’ til den fremmede, ideologiske magt, der går under betegnelsen ’World Pride’. At den lovgivende magt i vort land er henlagt til kongen vil nemlig sige, at den i vore dage er lagt i hænderne på regeringen og folketinget i forening, at den udøvende magt er overdraget til kongen (og dermed regeringen) og den dømmende magt til domstolene.

Spørgsmålet er nu, hvilke beføjelser kongehuset har i en indskrænket monarkisk styre? Eller sagt med andre ord: Kan kronprinsessen tiltage sig den ret at udstede en særlig royal beskyttelse af den fremmede ’totalitære supermagt’ der benævnes som ’World Pride’?

Her i vort land arbejder man i det politiske system med et særligt (og for mange danske borgere ukendt) begreb, som hedder ’prærogativ’. Det betyder ’fortrin’ eller ’forrettighed’ – et begreb, som almindeligvis er forbundet med en vis politisk tvivlrådighed. Det er derfor helt på sin plads (og slet ikke ualmindeligt), hvis der kunne herske en generel tvivl med hensyn til kronprinsessens ret til at knytte officielle forbindelse på global basis med en organisation, der overalt (ved politiske kup) søger at gribe magtens tøjler og åbenlyst stiler mod at indføre nye bestemmelser i nationernes forfatningsmæssige forhold.

Derfor: Er kronprinsessens officielle alliance med den verdensvide, politisk aggressive organisation, ’World Pride’, grundlovsstridig, og kan der oven i købet være tale om, at Folketinget på forhånd er afskåret fra at behandle eller debattere denne sag? Har kronprinsessen ’en kongelig forret’ eller ’et royalt fortrin’, som en folketingsbeslutning ikke uden videre tør komme i berøring med? Dette vil i de kommende uger og måneder vise sig – og der er (så vidt jeg kan se) kun en udvej for vort afholdte kongehus: At trække det givne protektorat tilbage!

BORGERNES SYN PÅ ÆGTESKAB OG FAMILIE

Tilsvarende og som et yderligere argument for dette påbud viser retspraksis, at den kongelige forrets særegne natur endog kan give anledning til dybere juridiske overvejelser ved domstolene – især hvis det er sager, som berører det udenrigspolitiske område, hvilket i anledning af kronprinsessens højbårne håndslag til en stærkt betonet politisk, religiøs-moralsk, fremmed indflydelse i Danmark bør komme på tale. Har kongehuset i grundloven fået tillagt en så udvidet kompetence, at det i en betydelig international affære kan handle på rigets vegne?

Ifølge den juridiske litteratur har dette spørgsmål om ’forret’ og ’fortrinnet’ givet anledning til, at man endog har omtalt et sådant ’fortrin’ som ’en fjerde statsmagt’. Det vil sige, at kronprinsessen (sikkert uforsvarende) i et vist omfang vil være i stand til at begrænse både folketing og domstole. Ved i dette tilfælde at udstede et kongeligt protektorat, handler Hendes kongelige Højhed rent faktisk som en regeringsmagt, der umuliggør andre muligheder for styring.

Det er klart, at landets afholdte kronprinsesse ikke med sit protektorat til ’World Pride’ ønsker at genindføre enevældens majestætsrettigheder (som de findes i kongeloven af 1665) men kongehusets usædvanlige, enerådende handling rører i dette tilfælde med fingerspidserne den traditionelle magtfordelingslære – og det er vigtigt straks at få afklaret, hvem eller hvilken instans, der har rådet kongefamilien til at tage dette enestående skridt? Det er vigtigt – ikke for at finde til syndebukken – men for fremover at beskytte borgernes retssikkerhed. Ingen kan nemlig med dette hævde, at dette blot er en harmløs sag, som er præget af kronprinsessens ønske om at ’stride for menneskerettighederne’. Nej, den kongelige gunst som udøves over for World Pride vil få betydning for borgernes opfattelse (og borgerret til at give udtryk derfor) med henblik på den homoseksuelle indstilling til bl.a. den bibelske opfattelse af ægteskab og familie.

Dermed kommer vi tilbage til det væsentlige konstitutionelle spørgsmål, hvorvidt kronprinsessens historiske tilbud om at tage den homoseksuelle verdensorganisations besøg i København under sine vinger, er en udfordrende handske kastet til Danmarks Evangelisk-Lutherske Kirke.

I relation til grundloven og den grundlovsgivende forsamlings forhandlinger vedrørende Danmarks evangelisk-lutherske kirke, så er det klart som solen, at med hensyn til den ideologi, der styrer World Pride, så er og forbliver den absolut uforenelig med den evangelisk-lutherske kirkes lære.

Dersom kronprinsessens personlige antagelse af denne lære (ved ægteskabet med kronprinsen) underkastes en nærmere analyse, kan det ikke et øjeblik forsvares, at Hendes Kongelige Højhed tilsiger World Pride-ideologien sin kongelige beskyttelse.

PROTEKTORATET BØR TILBAGEKALDES

Det vil med sikkerhed kunne fastslås, at kongehuset i en sådan sag ikke er immunt over for grundlovens bestemmelser, og det bør da – jo før jo hellere – føre til, at det udstedte protektorat til ’World Pride’ trækkes tilbage! Lovgiver har i det foreliggende tilfælde al mulig ret til at understrege kronprinsessens begrænsning af sine beføjelser. Når grundlovens § 63 erklærer, at (citat): ’Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser,’ – så må dette også være tilfældet med kongehuset, og det skulle nødig komme til det punkt, at regeringen ikke længere tør lade sig nøje med at give kronprinsessen gode råd, men at den bliver nødsaget til at gribe til andre midler: Protektoratet skal tilbagekaldes!

Med den almindelige og fortjente popularitet, som kronprinsesse Mary nyder i den danske befolkning, vil det næppe vække respekt (hos en stor del af landets kristne borgere) at Hendes Kongelige Højhed bryder de normer, som er forbundet med Den Evangelisk-Lutherske Kirkes lære. Ja, det er et spørgsmål, om hun har ret dertil!

En dybere analyse af forholdet ’konge-kirke’ vil med al tydelighed vise, at kirkens lære og bekendelse fastlægger en solid skranke for, hvad kronprinsessen officielt kan foretage sig i en international indsats for at befordre den homoseksuelle dagsorden i Danmark.

Det gælder opfattelsen af både den skrevne og den uskrevne ’gældende lov’ om kongehusets påbudte tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske lære. Da er spørgsmålet nemlig ikke længere alene baseret på grundlovens parlamentariske principper men på kirkens tro og lære, som er funderet på Bibelen. Dette legitime bidrag til analysen af kronprinsessens ’officielle velkomst’ til World Pride kan ikke undgås! Det hører med til selve fortolkningen af kronprinsessens protektorat til det internationale homoseksuelle arrangement – ja, det hører med til (i yderste forstand) borgernes retssikkerhed (og til en aldeles afgørende forståelse af, hvor det danske samfund i denne time er henne i dets historiske udviklingstrin vedrørende konge-kirke og folk.

Læs i Profetisk Journal (www.johnynoer.dk): Færøernes forslag – og massegraven i Israel.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *