HAR KONGEHUSETS RÅDGIVERE DEL I SAMFUNDETS FALD?

I året 1734 udkom et værk i Frankrig skrevet af den lovlærde Charles Louis de Montesquieu, som indeholdt hans tanker om det store emne, der også spøger i vor tids europæiske kulisser: ’Romerrigets storhed og fald’.

Det, som forfærdede samtiden, var den indfaldsvinkel, som den store retsfilosof med sit litterære storværk lagde for dagen. Han betragtede Romerriget som en organisme, der udviklede sig efter ganske bestemte love eller årsager, som til sidst måtte føre til dets uundgåelige fald. I 1748 udgav han hovedværket ’Om lovens ånd’, som – ved nøjere eftertanke – må lade en rædsel falde over de danske lovgivere og kongehusets rådgivere, som er ansvarlige for, at kronprinsessen i november 2019 har indgået en protektorat-aftale med den globale homobevægelse, hvis ankomst (under benævnelsen ’World Pride’) Hendes Kongelige Højhed, Mary, dermed byder hjertelig velkommen.

Det er i den forbindelse min agt ved indledningen til det nye år at beskæftige mig med dette emne, for dermed at bevise, at hvis det her omtalte kongelige ulykkessvangre protektorat ikke trækkes tilbage, da er det at betragte som en hjørnesten til det danske samfunds kommende fald. Om dette har jeg indledningsvis bl.a. følgende at sige:

DEN STORE MENINGSLØSHED

Et af de første områder, som dronningens rådgivere bør agte på, er ifølge den store franske retsfilosofiske tænker dette: ”De, der har udtalt, at en blind skæbne har frembragt alle de virkninger, som vi ser i verden, har udtalt en stor meningsløshed; thi hvilken større meningsløshed kan tænkes end, at en blind skæbne skulle have frembragt fornuftsvæsener?”

Det vil sige, at hvis en rådgiver af kongehuset skulle søge at belære det kommende regentspar om, at det blot er ’en blind skæbne’, der foranlediger tingenes gang over hele den aktuelle situation i det ganske rige, så burde denne indflydelsesrige person fyres på gråt papir, fordi han (eller hun) gør sig til talsmand for den største meningsløshed, som tør udtales på denne jord.

”Hvilken større meningsløshed kan tænkes end en blind skæbne, som skulle have frembragt fornuftsvæsener,” skriver Montesquieu (Bog 1, kap.1 side 3, Gdd.’98).

Montesquieu er ikke en bekendende kristen, men han er som retslærd og politisk tænker overbevist om, at der er en Gud, som han beskriver med følgende: ”Gud har et forhold til universet som skaber og opretholder; de love ifølge hvilke, han har skabt, er dem, ifølge hvilke han opretholder. Den franske tænker insisterer med denne bekendelse på, at (citat): ’Gud handler i overensstemmelse med disse regler, fordi han kender dem; han kender dem, fordi han har skabt dem; han har skabt dem, fordi de er i overensstemmelse med hans visdom og magt’.

OVERENSSTEMMELSE MED KIRKENS LÆRE

Hvis denne bekendelse kun kunne føres tilbage til den flittige Charles Louis de Secondat de Montesquieu, som fødtes i en adelig familie i året 1689 (præcis 100 år før den franske revolution) – så kunne de, som har en anden mening om dette forhold (vedr. ’alle tings oprindelse’) tage det med ubekymret ro. Men nu er den franske adelsmand fra Bordeaux med disse tanker i fuld overensstemmelse med den aktuelle evangelisk-lutherske kirkes lære i Danmark, som uforbeholdent må vedkende sig (grl. § 4) Ny Testamentes påstand om, at Jesus, Guds Søn, (citat): ’ved hvem verden er blevet skabt’, tillage ’bærer (opretholder) alt med sit mægtige ord’ (Hebr.1:3).

Heraf kan (med forskrækkelse) udledes, at den eller de ministre (eller officielt indsatte rådgivere, som bærer ansvar for kongehusets eventuelle overskridelse af dets beføjelser, bør kunne tiltages for deres embedsførelse eller åbenlyse mangel på en sådan – ja, i et sådant sjældent tilfælde bør det være folketinget, som foretager de nødvendige undersøgelser (og rejser eventuel anklage mod personer af dets egen midte) hvorefter domstolene dømmer.

Hverken majestæten eller noget medlem af kongehuset (ej heller rigets kommende dronning) kan stilles til ansvar i den aktuelle sag. Thi ’kongen er ansvarsfri. Hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse ’ (grl.§ 13).

Dermed er det sagt, og det er en indført, stadfæstet orden, som ikke bør overtrædes.

STÆRKT POLITISK BETONET

Man kan endnu besøge Montesquieu’s slot La Brède i Frankrig. ”Der vil man kunne fornemme noget af den på én gang aristokratiske og dog rustikke ånd, hvori han blev opdraget og tilbragte en stor del af sit liv,” skriver den danske professor i retshistorie, Ailev Tamm. Det er ud af denne stadig rindende, juridiske friskvandskilde, at det nu mere end nogensinde bør iagttages (med den største opmærksomhed) hvilke indflydelser, der aktuelt gør sig gældende inden for de kongelige, og hvorledes denne aktive, stærkt politisk betonede påvirkning kan underminere alle danske, kristne borgeres retssikkerhed.

At dette ikke er overdrevet eller irrelevant belyses af blandt andet Montesquieu’s betragtninger over ’forskellen å mennesket (som et fornuftsvæsen) og dyret’. Disse betragtninger får ny aktualitet i det pludselige lysglimt, som falder over retsstatens forhold til landets kristne borgere ved kronprinsessens tilsyneladende mangel på hjemmel i det kongelige protektorat, som i 2019 blev udstedt til det homoseksuelle verdenssamfunds ankomst til København i august 2021.

Ved sin død i 1755 kunne Montesquieu se tilbage på et forfatterskab, der tildeler ham mandat til at kunne give den danske kronprinsesses rådgivere ’et godt råd med på vejen’. Han skriver:

”Dyrene besidder ikke de fuldkomne fortrin, som vi har: De har nogle, som vi ikke har. De ejer ikke vores håb, men de nærer ikke vores frygt. De ligger som vi under for døden, men uden at kende den; størstedelen af dem passer bedre på sig selv end vi – og gør ikke så dårlig brug af deres lidenskaber…”

SKARP JURIDISK IAGTTAGELSE

Dette sidste (’at gøre dårligt brug af deres lidenskaber’) er en skarp, juridisk iagttagelse, som ved undervisningen omkring landets love og grundlovens indhold burde have været prioriteret ved den obligatoriske belæring, som fandt sted ved indgåelsen af kronprinsessens ægteskab med Danmarks kommende monark.

Allerede i en alder af 27 år fik den store, franske retslærde embedet som præsident for Bordeaux-regionens øverste domstol – og han er værd at lytte til, når han udtaler sig om den fejlagtige brug af de menneskelige egenskaber.

Han skriver i den forbindelse blandt andet: ”Mennesket er som et fysisk væsen styret af uforanderlige love.” Han fortsætter med følgende indsigtsfulde observation: ”Som fornuftsvæsen overtræder det imidlertid uafladeligt de love, gud har indstiftet. (Montesquieu staver ud fra sin personlige, religiøse opfattelse aldrig ordet ’Gud’ med stort) – og det ændrer bestandigt de love, som det selv har givet. Mennesket må lede sig selv og er dog et begrænset væsen; det ligger under for uvidenhed og fejltagelser som alle begrænsede intellekter. Hertil kommer, at den mangelfulde viden, det har, sætter det yderligere over styr. Som følelsesvæsen ligger det nemlig under for tusind lidenskaber…”

Montesquieu slutter: ”Et sådant væsen (mennesket) kan hvert øjeblik glemme sin skaber; gud kalder det tilbage til sig ved religionens love. Filosofferne har advaret det gennem moralens love. Lovgiverne har kaldt det tilbage til dets pligter ved de statsretlige og borgerlige love…”

Den franske, juridiske revolutionsfilosof er tæt på den verdensvide evangelisk-lutherske kirkes lære i det 21. århundrede. Ny Testamente taler nemlig på samme måde om ’disse mennesker, som spotter det, de ikke kender, og som vil forgå som fornuftløse dyr’ (2.Pet.2:10).

”Ja, alt det, de af naturen på fornuftløse dyrs vis ved besked om, det ødelægger de sig selv med” (Jud.v.10).

Når apostelen i samme forbindelse sammenbidt udbryder: ”Ve dem, de er slået ind på Kains vej” (v.11) – så er det i dag den samme advarende forkyndelse, som bør rettes mod det danske kongehus’ rådgivere. Ved at give kronprinsessen grønt lys til at indgå evighedsfarlige aftaler med det homoseksuelle verdenssamfund, står de i fare for at styrte en hel generation af unge danskere i en grufuld vildfarelse, som kan koste dem deres evige salighed.

(Læs under Profetisk Journal (www.johnynoer.dk) artiklen: Bliver dronningens bøn bønhørt?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *