ILDEVARSLENDE FREMTIDSUDSIGTER

For et par dage siden gik en af mine sønner gennem Horsens – uden mundbind! Det var fuldkomment legalt. Det var – som det er tilfældet indtil nu – fuldt lovligt at bevæge sig til fods på åben gade uden at bære maske.

Undervejs passerede han en lille ’pub’, som han kendte som et varmhjertet sted, hvor man kunne slukke sin tørst og få sig en sludder. Han åbnede døren og tog et skridt ind i lokalet – hvor han blev mødt med skældsord og tilråb af en massiv, fjendtlig skare, idet alle i lokalet med én mund råbte: ”Ud med dig! Ud! Gå ud med dig! Ud! Ud! Ud!

Lammet stod han et øjeblik for at finde ud af, hvad der var galt med ham – og så gik det op for ham, at hvis han gik ind i en restauration, så var ham påbudt at bære mundbind, indtil han fandt en siddeplads – så var han ikke længere illegal.

Han tog et skridt tilbage, og så tav den ophidsede forsamling (fordi han ved det skridt stod ude på gaden) – men da han tog skridtet tilbage i lokalet, lød det atter i kor: ”Ud, ud, ud!

Han bemærkede servitricen, som skrigende (med udstrakt arm pegede på døren) og råbte: ”Ud med dig!”

Atter tog han skridtet tilbage og stod på gaden, hvor han forsigtigt lukkede døren. Den råbende forsamling (på ligeved femogtyve mennesker) tav øjeblikkelig. Rystet begav han sig hjem. Han havde fået at mærke et af corona-smittens propaganda-resultater. Et ildevarslende mærke, som varslede noget ondt, og som bør have sin forklaring.

Et par dage senere var vi i Bilka (inden vi med fuldt læsset vogn skulle køre til København); vort sommerophold i Horsens var forbi, og vor vinterperiode i København stod foran sin begyndelse. Gisèle havde en kjole, hun skulle have byttet. Vi havde med os to af børnebørnene – og gik fuldstændig lovligt gennem supermarkedet – uden mundbind!

Undervejs passerede vi et areal, hvor der var opstillet borde – og pludseligt (intetanende) stod vi i et område, hvor det var påbudt at bære mundbind (så længe vi stod oprejst). Hvis vi satte os ved et af bordene, var vi fritaget for noget påbud.

En servitrice kunne åbenbart ikke ekspedere os, hvis vi ikke først tog mundbind på – og hun lod os tydeligt mærke, at vi var ulovlige. Corona-propagandaen havde efterladt sit præg på atmosfæren. Et mærke som varslede noget ondt om fremtiden.

CORONA-PROPAGANDAEN

Corona-propagandaen adskiller sig fra al anden propaganda ved at være et socialt problem. Den lurer i undergrunden som et monster i dvale. Den er ikke opstået ved at visse mennesker udøver den for at opnå visse formål. Den er ikke menneskeskabt men har sine fødelinjer fra dybet, ved hvilke den eksisterer og trives.

Ved fremkomsten af det teknologiske samfund er en ny form for propaganda dukket op – og i forbindelse med en ny global smitte er mennesker blevet ofre for nye løgne, som arbejder med ’en ny sandhed’. Corona-smitten arbejder således med halve sandheder, begrænsede sandheder, som er en blanding af løgn og sandhed. Det er en djævelsk cocktail, som kan føre hele den bestående orden i fortabelse.

En grundlæggende form for misforståelse, som gør folk sårbare for corona-smittens dødsensfarlige propaganda, er påstanden om, at den kun søger at ’ændre opfattelser’. Den ønsker kun at få folk til at forstå alvoren i situationen (- og det er sandt! Men kun den halve sandhed! Ja, det er kun en underordnet sandhed). Den fulde sandhed er, at corona-smittens propaganda sigter overordnet på at føre en hel befolkning ind i en frivillig underkastelse. Ved hjælp af en frygtens ånd vil den søge at få danskerne til at krybe i støvet for ’Corona’ – og slette det alvorlige indhold af Grundloven, så at den til sidst kan handle med et lydigt folk – efter forgodtbefindende!

En grundlovsændring har allerede i nogen tid været på trapperne. Endnu er der delte meninger.

I en artikel i Berlingske onsdag d. 14. oktober siger bl.a. de radikales retsordfører, Kristian Hedegaard: ”Kom jeg til Danmark og kunne se, at kvinder, homoseksuelle og mennesker med handicap ikke er særlig godt beskyttet, ville jeg ikke ligefrem se Grundloven som en god inspiration.”

Hertil svarer Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, at ’en af styrkerne ved vores grundlov er, at den står gennem tiderne. Den står som en grundpille for vort demokrati, og jeg støder ikke på begrænsninger eller på lovgivning, der ikke kan lade sig gøre.”

ØVRIGHEDENS KVÆLERTAG PÅ KIRKENS LOVSANG

Man tog kvælertag på de kristne menigheder i Danmark, da man forelagde dem de første restriktioner med hensyn til ’lovsang i kirken’ – og hvorledes vi kan beskytte os mod den i en coronatid.

Der blev udsendt cirkulærer og bekendtgørelser fra kirkeministeriet og styrelsen for patientsikkerhed som understregede, at de givne forbud skulle følges. Man fik indtryk af, at disse ’overordnede retningslinjer’ var livsvigtige. Lovsangen i kirkerne var farlig. Den var smitsom. Det var noget, som man måtte beskytte sig imod! Det var til folks eget bedste, at man tog sine forholdsregler. Det var en mangel på samfundssind, hvis man var modstander. Ja, de kirker og menigheder, som havde indvendinger, måtte betragtes som modstandere af almenvellet. Forræderi!

Restriktionerne lød som følger:

  1. To meters afstand mellem deltagerne i gudstjenester, hvor der synges. (Afstanden opgøres fra ’næsetip til næsetip’, hedder det med et stænk af ironi).

  2. Hvis afstandsreglerne ikke kan overholdes, kan der opsættes en fysisk barriere i form af plexiglas mellem korsangerne. De angivne regler, som er betydeligt flere, slutter med et: ”Husk, almindelig sund fornuft!”

Med dette sænkede en tavs lammelse sig over kirken i det ganske land. Det var ’et slag på munden’ af de menigheder, som lever og ånder efter det bibelske påbud: ”Gå ind af hans porte med takkesang.” Restriktionerne gav en tydelig fornemmelse af, at de var givet med en anelse af skadefryd. (’afstanden måles fra næsetip til næsetip – Der kan oprettes en barriere af plexiglas mellem sangerne’.)

VAR DET OVERHOVEDET NØDVENDIGT?

Kristeligt Dagblad bragte nyheden om et nyt britisk studie vedrørende ’smittefaren ved sang’ på forsiden af onsdagsavisen d. 2. sept. 2020. Det var en sag, som ikke burde gemmes inde i avisen. ”Smitterisiko ved sang kan være mindre end hidtil troet.” Artiklen, som er skrevet af Elisabeth Yskes, begynder således: ”Risikoen for smitte via dråber øges ved sang,” – ”sådan står der i Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger til forebyggelse af corona-smitte.”

”Det er grunden til, at man i landets kirker skal holde to meter afstand, når der synges,” hedder det i artiklen, ”men nu sår et nyt britisk studie tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt.”

… og ikke nok med det, må læserne af den højaktuelle artikel tænke; der må samtidig stilles spørgsmålstegn ved, med hvilken ånd, den verdslige øvrighed er kommet med disse kirkelige påbud. Har man ikke fornemmet et vist ondskabsfuldt motiv bag de givne regler? Er det forkert at sige, at man har sporet en betydelig interesse fra myndighedernes side, og har fået det indtryk, at man et sted inde i hierarkiet har talt sammen om denne sag, og sætningen er blevet sagt: ”Her kan vi ’få ram på dem’. Her er et våben, hvormed vi kan lukke munden på de troende. Forbyd dem at synge, så skal de nok lukke kirkerne ned. Forbud mod sang vil ramme dem i hjertekulen.”

*

”Studiet fra University in Bristol er bestilt af de britiske sundhedsmyndigheder,” skriver Kristeligt Dagblad. Det er altså folk, som går ansvarligt til værks. Man kan spørge om et lignende skridt er taget af de danske sundhedsmyndigheder. De to meters afstand hviler stadig som et hasarderet (måske ligefremt ’ondsindet’) låg, som er lagt over al lovsang i kirken, og hindrer den troende i at efterkomme Herrens ord: ”Min tunge skal dagen igennem forkynde din pris” (Salme 35:28).

”De foreløbige resultater viser, at der langt hen ad vejen ikke er nogen forskel på at synge eller tale, når det kommer til potentiel smittespredning via dråber,” skriver Kristeligt Dagblad. Det vil sige, at de troende overalt (med sindsro) kan love Herren Deres Guds navn, fordi han handler underfuldt med dem” (Joel 2:26).

”Det drejer sig om,” fortsætter journalisten på Kristeligt Dagblad, ”hvor højt – altså med vor megen volumen, man taler eller synger. Først når lydniveauet når omkring 90 decibel, er der forskel på sang og tale – og selv her er der kun tale om en minimal forskel.”

Med andre ord: Er det overdrevent, det som statsembedsmændene har forelagt kirkens folk? Et syn på de store kirker, hvor det indre er spærret af med rød-hvide afspærringsbånd, og der er flyttet om på bænke og inventar, (samt udstedt strenge advarsler mod at synge) er det sørgelige resultat af et forbud, som i dag viser sig at være unødvendig – hvis resultatet af den britiske forskning viser sig at være sand.

DER BØR LEMPES VED AFSTANDSKRAVET

”Hvis resultaterne holder, bør det give anledning til, at der lempes på afstandskravet under sang i kirken,” udtaler generalsekretær i Frikirkenet, Mikael Wandt Laursen, som finder rapporten ’meget interessant’.

”De nuværende restriktioner er et stort pres, fordi vi ikke kan have fællessang og fællesskab på samme tid. Mange frikirker plejer at være fyldte men lige nu er det kun en lille del af kirkegængerne, der kan komme, fordi vi skal holde to meters afstand ved sang.”

Sådan lyder klagesangen fra generalsekretæren for frikirkerne – og man må spørge, om det ikke er på tide at begynde lempelsen på de forbud, som den britiske forskning har antydet er hen i vejret. ”Fra solens opgang til ’sol i bjerge’ skal Herrens navn være priset,” lyder Herrens påbud (Salme 113:3), – ”men det skal være med 2 meters afstand mellem sangerne,” befaler myndighederne, ”og hvis forholdene ikke tillader det, kan der sættes plexiglas-barrierer op mellem deltagerne.”

*

Frikirkerne har indtil videre været meget loyale over for myndighedernes retningslinjer, så det vil vi fortsætte med, men (tilføjer han) ”det er vigtigt, at de regler, vi skal følge, bygger på forskning…”

”Der er ikke ’sikker dokumentation for et bestemt afstandskrav,” indrømmes det fra sundhedsstyrelsen. ”Derfor har vi sammensat vore anbefalinger på baggrund af følgende:

  1. En samlet vurdering af den foreliggende dokumentation
  2. Internationale anbefalinger og
  3. erfaringer samt
  4. pragmatiske overvejelser

Det er en solid svada, som har været baggrund for, at sundhedsstyrelsen har sagt: ’2 meters afstand’! Internationale anbefalinger og erfaringer har (på baggrund af det tynde materiale) næppe kunnet føre til denne konklusion (2 meters afstand) og de ’pragmatiske overvejelser’ henviser til, at man har ’tænkt fornuftigt og hensigtsmæssigt’ – og især lagt vægt på det praktisk gennemførlige. Det fornuftige i disse forholdsregler drages i dag i tvivl.

”Det er altså på den baggrund, at det generelle afstandskrav på en meter er fastsat, men der skal holdes to meters afstand i situationer med øget risiko for smitte – for eksempel ved sang. Men hvis der nu er dokumentation for, at sang ikke medfører en øget smitterisiko, så bør det konkret betyde, at retningslinjerne for sang i kirkerne bør ændres.”

Denne mening er formuleret af Louise Schack Elmholm, Kirkeordfører for venstre, som også har set det britiske studie. ”Vi nærmer os julen,” tilføjer hun, ”hvor mange gerne vil i kirke, og det bliver et problem, hvis man stadig skal holde 2 meters afstand ved sangen. Louise Schack Elmholm har forelagt den britiske rapport for sundhedsministeren og kirkeministeren.

Sundhedsministeren ønskede ikke at kommentere denne rapport…

EN GAMMEL SALMES OPRØR

Salme 137 i Bibelen har fået en ny, oprørsk betydning under corona-krisen. Den rører sig i mange hjerter, og der rejser sig – som dagene går og julen nærmer sig – en opstand mod det urimelige – en revolutionær bevægelse, som til sidst vil sprænge dæmningerne og bruse frem med en lovsang, der får alle forbud til at falde til jorden.

I dag synger Kristi kirke Salme 137 med en ånd, der ikke vil lade sig kue. Som sagt har den gamle salme skiftet indhold og der er foretaget visse rettelser i teksten. Men stort set er indholdet det samme som har været brugt i årtusinder. Salme 137 lyder sådan i moderne oversættelse:

I det nye og store Babylon sad vi

og græd. Vi tænkte på den tid,

hvor vi frit kunne synge Zions sange

Harper har vi ikke mere lyst at bringe

– så dem hænger vi i grædepilens træer!

Vore fangevogtere forlanger, at vi

skal synge med to meters afstand.

Vore plageånder pålægger os at være glade:

”Syng en sang om Zion for os!”

”Hvordan skal vi kunne synge for Herren

når vi skal synge

med glasmur imellem os.”

Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem

på grund af hedningernes forbud

må min hånd da blive lammet.

Gid min tunge må klæbe til ganen

hvis jeg ikke husker dig

og sætter dig højere end øvrighedens

blåstempel.

Herre, husk, hvad statholderen påbød os,

”To kvadratmeter mellem sangerne

og en mur af glas imellem dem.”

Du store Babylon!

Med dette går du din undergang i møde

Velsignet være dem,

der gengælder dig det

du har gjort mod os

ved at kvæle vor lovsang.

Lad dem tage alt det,

der er født af dig

og knuse det mod klippen

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’SÅDAN ER FORFØREREN’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 30.10.2020.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *