ET GLIDENDE STATSKUP

… ordene er ikke mine! De er dukket op i en artikel, offentliggjort i slutningen af april i ALTINGET om statens ’ulovlige salg af borgernes DNA’. ”Et glidende statskup,” er imidlertid det helt rigtige udtryk for situationen i Danmark.

Jeg forsøger i det følgende at sætte ord på ’glidebanen’. Den begynder med en forsømmelse, som de skotske kristne ikke – som de danske – har gjort sig skyldige i. I Skotland har kirken fra begyndelsen protesteret mod Statens ulovlige nedlukning af kirkens gudstjenester – og har i april 2021 vundet en stor sejr.

Det næste skridt bliver kampen om lovens tavler. Her er den første tavle allerede ved at forsvinde i krigens tummel, og er blevet erstattet med en moralfilosofi, som bygger på teser, der ikke er forankret i Guds ord.

Dette er billedet på Danmark i dag. Etikken trues i dette øjeblik af en altdominerende verdsliggørelse, og det kan ende med et statskup af ukendte dimensioner.

SKOTSK KIRKE VANDT OVER CORONA-NEDLUKNING

Mere end tyve kirker i Skotland har i fællesskab protesteret mod den totale lukning af kirker og offentlige gudstjenester i forbindelse med de restriktioner, som har været indført på grund af Covid-19.

Sagen er nu afgjort ved retten. Og dommeren, Lord Braid, har i et 74 siders retsudskrift givet kirkerne ret i deres klagemål. Det vil sige, at kirkerne i Skotland atter kan åbne og holde frie gudstjenester.

Udskriftet er i sin faglige fremstilling temmelig kompliceret (og yderst akademisk i sit sprogbrug. I det følgende har jeg derfor tilladt mig at parafrase de vigtigste paragrafer (hvoraf der findes 135), som er følgende:

DE SKOTSKE PROTESTANTERS STILLING
Paragraf 64

”En hvilken som helst sag, som har at gøre med ’at hindre en gudstjeneste’, ligger uden for et parlaments beføjelser og må derfor henlægges til kirkens afgørelse.”

Det er et absolut indgreb i den protestantiske kirkes praksis, og har (for Skotlands vedkommende) ikke fundet sted siden forfølgelserne under 1500-tallets ’Stuart-kongedømme’.

Der eksisterer i den protestantiske kirke en klar og tydelig adskillelse mellem kirkens åndelige myndighed og statens magtbeføjelser, som udledes af læren, der er kaldt: ’THE DOCTRINE OF THE TWA KINGDOMS’ – og som betoner, at ’det verdslige styre aldrig må gribe ind i de kirkelige handlinger (General Assembly Act 1592).

Denne lov pålægger alle vegne og til alle tider ’de ældste’ i en kirke det alvorlige ansvar for, at ’Gudstjenesten skal finde sted’.

I Skotland ignorerede STUART-monarkerne denne lov af 1592, og forsøgte at indføre kongelig absolutisme, hvilket førte landet ind i en hundredårig konflikt.

Da de kristne rejste sig i kampen mod statsmagtens overgreb, opstod der en tid med streng forfølgelse, hvilket førte følgende ordninger med sig:

Trosbekendelsen blev ophøjet til lov i 1690. Den protestantiske tro blev sikret ved lov i 1706. Året efter blev den skotske protestantiske kirke sikret sin selvstændighed.

Dette førte til, at coronavirus-loven i 2020 ikke kunne gennemføres i Skotland. Følgen af dette må være, at en hvilken som helst kriminalisering af gudstjenesten er et brud på korsets evangelium. Kirkens ledelse kan betros et selvstændigt ansvar under en pandemi, hvilket har bevist sig.

DE SKOTSKE KATOLIKKERS STILLING

Den katolske kirke har rettet en speciel henvendelse til myndighederne med hensyn til pandemiens berøring med kirkens liturgiske tjeneste. Den foreligger i et antal dokumenter, som er udstedt af ’The Congregation for Divine Worship’ og Disciplinen m.h.t. Sakramenternes forvaltning (Vatikanets webside numrene: 7/44 og 7/46). Den protestantiske kirke har meget tilfælles i disse anliggender. I 1921 blev den skotske kirke givet ’exclusive jurisdiction’, idet det hedder:

”Kirken alene har ret og magt (og er ikke underordnet nogen civil myndighed) til at lovgive i alle sager som har at gøre med doktrinære emner, tilbedelse, ledelsen og disciplinære forhold i kirken” (Artikel af de ’Declatory Articles’).

DOMMERENS KONKLUSION

Efter omhyggeligt og detaljeret at have gennemgået hele processens klagepunkter, konkluderer dommeren med følgende:

”På baggrund af dette er jeg kommet til følgende resultat: De regulativer (som regeringen har pålagt kirken) er i modstrid med den omtalte artikel 9, som derfor er sat ud af spillet.

Det berører den konstitutionelle ret, som kirken har, og jeg finder det derfor ret på dette punkt at støtte dens klagemål.

(Jeg har dermed ikke taget stilling til, om det er sikkert at åbne alle kirker, men jeg har sat en grænse for, hvad der fremover er lovligt i denne forbindelse.) At kriminalisere Skotlands protestantiske kirke for at holde åbent for en offentlig gudstjenestes er ulovligt.

Det er ikke op til retten men til regeringen, om den skylder kirken en undskyldning! (paragraf 131 i dommerens præmisser).

*

Denne afgørelse, som hviler på Luthers lære om de to regimenter, må få sin indflydelse på nedlukningsbestemmelserne i Danmark! Læren om de to regimenter (som har været grundlæggende for ’statens overhøjhed’ over kirken i Skotland) er med denne dom – en gang for alle – sat på plads. Det er blevet understreget, at stat og kirke har hver sin specielle opgave og hver sin myndighed.

Disse opgaver og myndighedsområder må aldrig blandes sammen. Staten har sin verdslige opgave og myndighed. Kirken har sine åndelige beføjelser.

Den kristne borger anerkender, at han er sat til at tjene begge regimenter. Han skal udføre sine pligter i loyalitet over for den gudgivne øvrighed. Samtidig er han forpligtet på Guds ord og skal adlyde Gud mere end mennesker (Ap.G.5:29).

Denne tankegang er helt klart udtrykt i f.eks. Luthers Store Katekismus samt i Den Augsburgske Bekendelse (artikel 28). Luthers navn står nævnt i den danske Grundlov (§ 4) – og hans lære om de to regimenter kan ikke ignoreres.

*

Karl Marx (d. 1883) bevæger sig i baggrunden for den politik, som føres i Danmark for tiden (’Gud skal køres ud på et sidespor’). Marx er overbevist ateist. Normerne er bestemt af samfundsstrukturen og de økonomiske og produktionsmæssige forhold. Det vil sige, at det er helt og holdent de materielle faktorer, som styrer moralen.

Dette er den samfundsidé, som aktuelt leder tankegangen på Christiansborg – og det er et menneskesyn og et samfundssyn, som er i direkte modstrid med Luthers lære, som den danske stat har forpligtet sig til at understøtte (grl. § 4).

Her begynder ’glidebanen’. Overtrædelsen af den 4. paragraf i grundloven ved ikke at fastholde denne statslige forpligtelse fører til ’et statskup’ som Danmark står i fare for at opleve.

(I den forbindelse bør man bemærke følgende:

Et nyt slag har ramt efterfølgerne af samfundskritikeren Alexei Navalny. Det russiske justitsministerium har mandag d. 26. april beordret alle aktiviteter, som er forbundet med den fængslede leder, Navalny, øjeblikkeligt at ophøre! ”Det er illegale ’ekstremister’ og ethvert form for samarbejde vil blive retsforfulgt,” hedder det.

Moskva-kontoret for den bevægelse, som støtter Navalny, har ladet vide, at deres fængslede leder opfordrer til at ophøre at arbejde efter det gamle format. ”Det er for farligt. Men vi fortsætter under de nye betingelser – og vi er mange, og vil ikke lade os stoppe.”)

Det næste skridt på ’Glidebanen’ drejer sig om begrænsningerne i statens myndighed, og at den første af lovens to tavler (med de ti bud) er ved at gå tabt.

STATENS MYNDIGHED

I den fjerde grundlovsparagraf har den danske stat forpligtet sig selv til at understøtte den lære, at ’staten har fået sin myndighed fra Gud’. Det vil sige, at den på bedste måde skal skærme og varetage og på retfærdig vis fremme Guds skabelsesorden.

Til dette formål har staten fået de kraftigste midler – ja, til og med myndighed til (om det er nødvendigt) at straffe med døden.

”Thi den (staten) er Guds tjener dig til gavn. Men gør du det onde, så frygt, thi øvrigheden bærer ikke sværdet for ingenting; den er jo Guds tjener, som til straf lader vreden ramme den, der handler ondt” (Rom.13:4).

*

Der er en morallære, som kaldes ’Den kristne etik’. Det er en lære, som sætter fokus på, hvad der kan betragtes som Guds vilje med hensyn til det at være en kristen borger, og hvordan man skal leve et værdigt og sundt liv ud fra den erkendelse, at man er borger ’i to regimenter’ – altså at man tilhører en verdslig stat, men samtidig er bundet i sin samvittighed, som byder en, at nægte at følge øvrighedens befalinger, hvis de befaler en at synde (C.A. artikel 16).

Den kristne etiks principlære kan direkte anvendes på alle konkrete livsspørgsmål. Det skal på ingen måde forstås på den måde (som nogen uretfærdigt anklager os for) at Bibelen er: ’Et fasttømret system af leveregler, som ligger færdigredigeret til brug’. Dette er langt fra tilfældet.

Af den principielle lære (om de moralske spørgsmål og almindelige leveregler) vil det tydeligt fremgå, at det er de ti bud, som ligger til grund for bl.a. den 4. grundlovsparagraf, som siger, at ’den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten’.

Den danske folkekirke er kristen. Folkekirken er evangelisk-luthersk. Det vil sige, at den bygger på Bibelen, og de forskellige kirkelige bekendelsesskrifter (deriblandt Den Augsburgske Bekendelse og Luthers lille Katekismus).

Ifølge denne grundlovsparagraf er staten forpligtet til at understøtte den tyske teolog, Martin Luthers, lære, som dannede grundlag for den danske reformation.

(Det vil sige, at den skal stride mod den marxistiske verdensopfattelse og ikke offentligt kan give til kende, at den godkender kongehusets velvillige indstilling overfor ’World Pride’, som har modtaget et kongeligt protektorat.

ER DEN FØRSTE AF LOVENS TAVLER VED AT GÅ TABT…

Den etiske tænkning er i dag blevet løsrevet fra åbenbaringen! Man arbejder ikke længere med de ti bud som ord, Gud har sagt.

”Gud er kørt ud på et sidespor, og man har erstattet Ham med forskellige begreber, som f.eks. solidaritet, frihed og frem for alt kærlighed. Det vil sige, at de styrende kommer bort fra forankringen i Guds ord, og man driver langsomt men sikkert ud på det store ’meningernes ocean’, hvor der ikke mere er mulighed for at få jordforbindelse. Talen bliver mere og mere urealistisk – og det hele ender i noget uvidenskabeligt vrøvl, som den jævne borger ikke kan identificere sig med.

*

”Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud (Rom.1:21). Sådan beskriver apostelen gudløse politikere, som fører folket ud på dybere og dybere vand.

”De ærer ikke den Skaber, som gav dem livet, og de takker ikke den himmelske Fader, som beredte en vej til frelse for deres fortabte sjæle, men: ’… deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer…’ (v.21).

Bibelen afslører faren! Når det hedder: ”Deres uforstandige hjerte blev formørket,” så er faren for forfølgelse af den værste slags indenfor rækkevidde. Så handler de styrende ud fra vanviddets hjerteformørkelse, og da er det tiden for undergrundskirken (og nogle, som skal flygte) at kæmpe for at beholde livet.

Det, som er ved at ske i det danske samfund, og som har betydning for hver levende sjæl – troende og vantro – er, at den første af lovens to tavler er ved at få tabt.

Det beviser tydelige forfaldssymptomer i den moralske tænkning. Etikken trues i øjeblikket af en altdominerende verdsliggørelse. Sekulariseringen kører på fulde omdrejninger – og medierne er hovedansvarlige for, at dybt moralske spørgsmål ender med at blive til en fattig ’humanetik’.

Dette er billedet på dagens Danmark: Et samfund, der som en skibsbruden driver meningsløst ud på det store dyb, hvor forsømmelsen vil kræve sin pris. Er det endnu tid til at bringe den første tavle (af de to tavler med de ti bud) tilbage?

ET GLIDENDE STATSKUP

Staten er ved at opfinde en hel ny rolle, som den skal spille over for borgeren! I stedet for at beskytte og værne om landets indbyggere, skal den ’bruge’ alle borgernes tvangsindsamlede persondata til at drive handel med. Man vil anvende sensitive, digitalt indsamlede, strengt personlige oplysninger i kommerciel øjemed. Man vil misbruge, hvad man ved om den enkelte borgers DNA, for at opnå ’visse økonomiske goder’ ved salget.

”Staten har allerede igangsat en markedsføringskampagne for at tilbyde udenlandske virksomheder adgang til at eksperimentere på danskernes mest sensitive data,” fortæller Stephan Engberg i en artikel om regeringens ’life science-strategi’, hvor han omtaler statsmagtens ’datahvidvask’ af borgernes DNA.

Man bør i den forbindelse ihukomme Jesu ord: ”Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere (Luk.22:26).”

Staten hævder, at ’tvangsovervågningen’ selvfølgelig er ’for patientens skyld’ – men i virkeligheden varetager den leverandørernes – ikke borgernes – interesser.

”Danmark er midt i, hvad der reelt må betegnes som et glidende statskup fra statsadministrationens side,” hævder Stephan Engberg. ”Politikerne svigter og lader sig køre ud på et sidespor, fordi de ikke forstår problemerne.”

STATSKUPPET FORBEREDES

I Israel blev et sådant statskup forhindret id et afgørende øjeblik. Det skete i Kong Davids sidste dage.

Den unge, flotte Adonija, var den fjerde søn af David, og den ældste efter Absalom (som døde under forsøget på at frarøve sin far, David, tronen). ”Han dristede sig nu til at sige: ”Jeg vil være konge!” (1.Konge 1:5)

De mænd i Danmark, som på lignende måde tørster efter at overtage regeringsmagten, må have vurderet det forhåndenværende system til at være så svagt og udhulet, at de har set anledning til at give udtryk for de samme ambitioner; vi hører dem sige: ”Gør mig til statsminister!”

”Adonija underhandlede med Joab og præsten Ebjatar” (1.Konge 1:7) og forsøgte dermed at sikre sig hærens og det religiøse livs samtykke – og han sørgede for at holde profeten Natan og Davids livvagt udenfor deres mørke planer.

Det samme sker i dagens Danmark. De, som vedkender sig planerne om (på længere sigt) at underminere det bestående demokrati og den grundlov, som sikrer borgeren visse frihedsrettigheder, har allerede bevist deres dunkle ærinde; de arbejder sig støt men sikkert gennem alle forhindringer og protester, og det ser ud til, at de vil nå deres forehavende, før nogen egentlig modstand er kommet på benene.

STATSKUPPETS SØRGELIGE ENDELIGT

På et tidspunkt brød lyset igennem. Den første, der rørte på sig var profeten, Natan. (Det var en guddommelig afklarethed, som afslørede forbryderne).

Han henvendte sig til ’the grande old Lady of the court’, Batseba (som også var mor til Salomo, der var udset til at skulle være konge efter Herrens vilje… 2.Sam.7:12-16 og 1.Krøn.22:7-10).

”Lad mig nu give dig et råd,” (1.Konge 1:12) sagde profeten til Batseba; og så satte han hende ind i den plan, som skulle standse det kommende statskup. Batseba fulgte den Guds mand, profeten Natans, råd, og det endte med, at David gentog sin ed på, at Salomon skulle følge ham på tronen.

Adonija (som havde arrangeret en kroningsfest) flygtede sammen med alle sine gæster for Salomon. Da han tilsidst stod fangen foran sin bror, sagde denne til ham: ”Gå til dit hjem!”

Her kunne historien om det mislykkede statskup i Israel være tilendebragt – men Herren havde afgjort Adonijas skæbne anderledes.

Efter en kort tid henvendte Adonija sig til Batseba med ordene: ”Du ved, at kongeværdigheden tilkom mig – og nu har jeg en eneste bøn til dig” (v.15-16) – ”Kongen skal give mig Abisjag fra Sjunem til ægte” (v.17). (En smuk ung pige, som var udset til at tjene kong David i hans sidste dage).

Batseba svarede: ”Vel, jeg skal tale din sag hos kongen.”

Kong Salomo modtog sin mor med den største respekt og ære – men da han hørte om hendes ærinde, gav han straks befaling om, at Adonija – hovedmanden bag det mislykkede statskup – skulle hugges ned på stedet.

Præsten Ebjatar blev frataget sin stilling samme dag. Joab, som var medsammensvoret i landsforræderiet, blev dræbt, og Simei, som havde udtalt svære forbandelser over kong David, fik besked på at holde sig i sit hjem. Da han nogen tid senere forbrød sig mod dette, blev han dræbt på stedet. Således mødte alle, der havde deltaget i statskuppet, deres sørgelige skæbne.

Læs under www.godcast.dk nyt fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’VÆGTER, HVORDAN SKRIDER NATTEN’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 21.05.2021

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *