NÅR STATSMINISTEREN BLIVER EN GENERAL

Hvad er regelsættet, som vi skal rette os efter, når det drejer sig om en kvindelig statsminister, der (rådgivet af andre kvinder i politisk høje stillinger) har bragt landet i uføre ved at udstede ulovlige ordrer – med en generals autoritet?

Først og fremmest må det være ministeransvarlighedsloven, der har en meget klar ordlyd i sin 5. paragraf og taler om: ‘grov uagtsomhed’ og ‘vildledelse af folketinget og offentligheden’.

Dernæst må det være en juridisk ekspertvurdering, der skal kunne fastslå, om statsministeren har overtrådt grundloven ved (på anbefaling af sine kvindelige rådgivere) at begå noget ulovligt.

Hvis dette er tilfældet, er næste skridt en rigsretssag! Sådan er reglerne, og de skal overholdes, således at beslutningen om en advokatundersøgelse (og herefter en rigsretssag) kræver et politisk flertal i folketinget.

Det har politikerne sommerferien til at tænke over, og det vil være gavnligt, at de tager Bibelen med sig, for den er ikke tavs i denne sag!

*

I mere end et år har vi hørt på politikernes tale om, at den eneste slægtning i minkskandalen var en forholdsvis stilfærdig minister, der så straks blev afskediget – men vor kvindelige statsminister, som spillede en hovedrolle i sagen, ‘havde intet alvorligt gjort’.

Så kom en kommissionsrapport, der fastslog, at det var en klar ulovlig befaling at kræve alle mink aflivet – og at denne befaling blev udstedt af statsministeren – med den følgevirkning, at den jævne danske borger ikke kunne få anden forståelse af hele dette forløb, end at deres kvindelige statsminister hermed har begået lovbrud!

Som general var vor kvindelige statsminister på det rene med, at hendes militære instrukser var illegale! Det sagde hun selv flere gange på TV i de følgende dage, og det står sort på hvidt i det referat af det afgørende møde, hvor hun med militær autoritet selv styrede sagens gang.

Folketingets politikere tager nu på en lang sommerferie, hvor de kan tænke over det bekymrende i, at de ikke magtede at sige nej til en ulovlig ordre!

I praksis betyder denne kvindagtighed, at en minister-general kunne få hele retsstats systemet til at bryde sammen allerede i 2020. Vores danske demokratiske styreform blev forkastet, da landets kvindelige leder med en stabschefs myndighed greb tøjlerne, og alle oppositionspolitikernes modstand ikke kunne udrette mere end nogle ‘kællingeagtige fabler’ (1.Tim.4:7).

DEN SYNLIGE OG DEN USYNLIGE VERDEN

Spørgsmålet om ‘ligestilling’ mellem manden og kvinden er ikke kun et sekulært emne, som berører statens myndighedspersoner og samfundet som et hele.

Det er i dag en af livsnerverne i både det verdslige samfund og kirken. Man har endog oprettet ‘et ligestillingsministerium’ og har til det formål valgt en ‘ligestillingsminister’, som i den senere tid har båret to kasketter, idet vedkommende minister også har fået som opgave at tage sig af kirkeministeriet.

Imidlertid har ligestillingsspørgsmålet så dybe rødder i den kristne tro, at det ligger i sagens natur, at det må ofte komme til en konfrontation mellem de to livsanskuelser: Den verdslige og den åndelige; den politiske og den religiøse og den, der bygger på troen – ja, den, som har blikket rettet mod det synlige, og den, som regner med en usynlig verdens kræfter.

Om dette siger Skriften:

“Derfor taber vi ikke modet, vi, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige, thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt (2.Kor.4:16-18).”

Der er altså to meninger om, hvorvidt en kvinde kan være general (eller politiinspektør for den sags skyld). Den mening, som bygger udelukkende på det sanselige og ‘fornuftige’ – og så den mening, der er grundet i den åndelige vurdering, og som ser mandens og kvindens stilling (ikke kun som en biologisk forskel) men som en tydelig adskillelse, der finder sin bestemmelse i Bibelens Skabelsesberetning.

… og netop her dukker ordene fra tidernes morgen op, som lyder sådan: “Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være et kød (1.Mose 2:24 og Ef.5:31).”

… og det er i den forbindelse, at den dybe hemmelighed nævnes, den, ‘som sigter til Kristus og kirken’ (Ef.5:32).

MERE KLART KAN DET IKKE SIGES

At den verdslige ligestillingspolitik ikke kan overføres til det kristne ægteskab, fremgår af Ny Testamentes krystalklare lære på dette punkt. Om en kvinde kan være ‘general’ i sit hjem og herske i familien (der er kernen i ethvert samfund) behandles her.

Her fremhæves det, at en hustru skal indordne sig under sin mand på samme måde, som hun underordner sig under Kristus. “I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren (Ef.5:22).”

Mere klart kan det ikke siges, og mere enkelt og ligetil kan det ej heller forstås. – “Ja, ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt,” præciseres det et par vers senere (v.24).

Dette er kvindens stilling i ægteskabet, og dette forhold afspejler sig i samfundet.

Derefter vender apostlen sig til manden, og han får følgende ord med på vejen: “I mænd! Elsk jeres hustruer!” Og så følger en afgørende opfordring, som ikke er til at komme udenom: “I skal elske dem, (jeres hustruer) ligesom Kristus elskede kirken,” og det tilføjes: “Og han gav sig selv (i sin kærlighed) hen for dem (v.25).” Dette er Bibelens befaling til manden i ægteskabet og i samfundet. Det er idealet, som stilles op for vore øjne.

*

Ikke få vil lægge disse linjer til side med en bemærkning om, at her er endnu en ‘chauvinist’ på banen! Men andre vil tage den stilling som jøderne i Berøa. “De var mere retsindige end (bl.a. dem i Thessaloniki, der ‘fik fat i nogle slette mennesker fra gaden, lavede opløb og vakte uroligheder i byen’.

Disse (altså Berøa-jøderne) ‘tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således’ (Ap.G.17:11).

Hvis læserne følger denne linje (at granske Skrifterne) vil de også forstå, at mit ærinde kun er dette ene: ‘At være general’ er udelukkende et ‘mandejob’, og ansvaret for udfaldet af en krig ligger (hvad enten det er sejr eller nederlag) ene og alene på generalstabens bord…

KAN EN KVINDE VÆRE GENERAL?

Hvad er det, der gør det så vanskeligt at kunne ‘sondere terrænet’, når det drejer sig om en kvindelig statsminister, der (iklædt en generaluniform) skal lede landet i en dyb krisesituation? 

Selv den teknisk bedste natkikkert synes ikke at kunne hjælpe hende i denne ‘nødens time’, hvor de fjendtlige tropper allerede har indtaget deres stillinger?

Er der noget grundlæggende forkert ved at udnævne en kvinde til at være general? Selv hvor man har givet uniformen ‘et kvindeligt snit’, er tabslisten foruroligende ved de manøvrer, hun udsætter mandskabet for. De ordrer, hun udsteder (under tilbagetrækningen) er mildest talt hen i vejret. Spørgsmålet rejser sig med en næsten oprørsk undertone: Kan en kvinde være general?

Ingen har indtil videre spurgt kirken til råds, thi den vil efter alt at dømme – i afgørelsens stund – lade Bibelen komme til orde! Svaret fra Skriften er kort men enkelt og ligefremt. Det lyder sådan: “Den hemmelighed, der ligger heri, er dyb! (Ef.5:32)” Apostlen tilføjer: “Jeg sigter hermed til Kristus og kirken (v.32).”

Når det drejer sig om ‘de dybere hemmeligheder’, så kan vi med sindsro lade politikerne ude af billedet! Erfaringen viser, at de er lige så uvidende som folket, og er kun i stand til at fyre et par mere eller mindre kendte bibelsteder af.

Og når det drejer sig om kirken, skal man gå langt for at få et gyldigt svar på spørgsmålet (om en kvinde kan være general). Det drejer sig nemlig om ‘en hemmelighed’, og den er oven i købet ‘dyb’, hvilket med det samme udelukker en stor del af de teologiske professorer.

… Ane i Kæret ved ofte mere om denne hemmelighed end de høje herrer ved byens universitet.

Det lyder som konklusionen på en længere forklaring! I stedet for at sige: “Dog skal også I…” kunne man i stedet have afsluttet denne paragraf med et ‘når alt dette nu er blevet så omhyggeligt forklaret, så gælder det for den enkelte af jer at holde følgende fast: “Enhver skal elske sin hustru (som han elsker sig selv) – men hustruen skal have ærefrygt for sin mand!” (v.33)

Og her (til allersidst) finder vi begyndelsen til forståelsen af spørgsmålet: “Kan en kvinde være general?”

Som et første svar siges der: “Hustruen skal have ærefrygt for sin mand!” (Det vil sige, at i ‘det ideelle ægteskab’ skal en mand elske sin hustru med alt, hvad der er ham givet, men en hustru skal til gengæld have en dyb ærefrygt for sin mand).

Heri skjuler sig en stor hemmelighed i forholdet i Kristus og kirken, og den vil jeg i det følgende i al beskedenhed søge at forklare:

DET AFGØRENDE SPØRGSMÅL

Kun ét spørgsmål bliver stående tilbage, efter den storm, som er fejet ind over regeringen med hensyn til, om minksagen skal føre til en rigsretssag mod statsministeren Mette Frederiksen – og det er dette:

“Har statsministeren overtrådt grundloven?”

Minkkommissionen vurderer i sin rapport, at statsministeren under pressemødet d. 4. november 2020 ‘objektivt set var groft vildledende’ – men at hun i forhold til at vildlede om den manglende lovhjemmel ‘subjektivt’ ikke havde viden herom eller hensigt hertil.

Det betyder kort sagt, at hun har været ‘groft vildledende’ men ikke selv vidste, at hun var det.

Grundloven siger:

“En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.”

Stk.2: “Bestemmelsen i stk.1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandlinger af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning af tingets bedømmelse af sagen (paragraf 5, stk.1-2).

Hvad der efter borgernes mening især bør undersøges, er, hvorvidt statsministeren har gjort sig skyldig i ‘grov uagtsomhed’ – og det bør bedømmes ‘efter hendes stillings beskaffenhed’ – d.v.s. ‘… i betragtning af det høje hverv, som er hendes betroet. Desuden bør det undersøges, om hun har vildledt folketinget ved at fortie oplysninger af væsentlig betydning.

Kommissionen forklarer, at den ikke i den forbindelse har undersøgt, om statsministeren kan anklages for ‘grov uagtsomhed’. Om statsministerens rolle i sagen skriver kommissionen blandt andet:

“Statsministeren har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentligheden af den ulovlige instruks til myndighederne

“Statsministeren kan ikke fritages for kritik med hensyn til ‘den grove vildledning’ og ‘den klart ulovlige instruks’.

Som bibellæsning i sommerferien vil vi anbefale politikerne at læse Apostlenes Gerninger det 12. kapitel, som handler om en konge, der giver ordre med militær autoritet. 

Læs om hans hensynsløse befalinger og hans tragiske død. Et afsnit af Ny Testamente, som det er godt at få forstand af…

EN KONGES DØD

Den konge, Herodes Agrippa d. 1. var en nevø til Herodes Antipas, som myrdede Johannes Døber, og han var et barnebarn af Herodes Den Store, som gennemførte massakren på de små drengebørn i Bethlehem.

Det var altså en familie af magthavere, som slog de kristne ihjel og hensynsløst forfulgte de troende, og som var åbenlyse fjender af Gud – ja, som hjemsøgte Guds folk med mord og brand og politiske forfølgelser.

Vort ærinde vil være at undersøge, hvilken jordisk skæbne, der ventede denne konge, som ringeagtede Gud og forfulgte hans folk – og den finder vi (malet skrækkeligt for vore øjne) ved afslutningen af det selvsamme kapitel,som indledes med ordene: “Kong Herodes lagde hånd på nogle af menigheden og mishandlede dem – og Jakob, Johannes broder, lod han henrette med sværd (halshugge).

*

For de folk, som ikke vil beskæftige sig med ‘den politiske situation’, som de troende befinder sig i, er det med særligt omhu, at vi skildrer Ny Testamentes omhyggelige omtale af de politiske forhold, der omgav den konge, som ‘mishandlede de troende og dræbte Jakob, der var en af de disciple, som fulgte Jesus til det sidste.

Herodes havde været ‘meget vred’ på folkene fra Tyrus og Sidon. (Det var begge havnebyer som Cæsarea, der var den provinsielle hovedstad for Judæa.) Ingen kan sige det med sikkerhed, men ‘kongens vrede’ over de to byer var muligvis begrundet i den konkurrence, som havnebyer havde med hinanden.

Nu havde bystyret af de to byer endeligt vundet kongens kammerherre, Blastus, for deres sag. De havde opnået at få foretræde for kongen for at få bilagt striden. (De to byer var nemlig afhængig af kongens velvilje, da de fik deres levnedsmidler fra hans landområde… Ap.G.12:20)

Hele denne komplicerede politiske situation sætter Ny Testamente os ind i, for at kunne skildre baggrunden for Kong Herodes tragiske død.

*

“På en fastsat dag ifører Herodes sig sin kongedragt og sætter sig på sin trone for at holde en tale til folket (Ap.G.12:21).”

Han ville åbenbart gøre det helt klart for enhver, hvem de havde med at gøre! Det var kongen selv, som disse to byer, Tyrus og Sidon, havde udfordret – og det var kongen i egen høje person, hvis vrede, de havde pådraget sig…

Den jødiske historiker, Josephus, fortæller om denne tildragelse, og han understreger, at de folk, som var tilstede, og som hørte kongens tale, råbte, at ‘han var mere end en almindelig dødelig’. 

Ny Testamente kommenterer denne begivenhed ved at citere folket, som råbte: “Det er en guds røst og ikke et menneskes” – og det er åbenlyst, at kong Agrippa d. 1. har solet sig i den smigrende beundring, som han på denne ‘fastsatte dag’ oplevede. 

Men ‘i samme stund’ skete noget aldeles uventet. Den usynlige verden viste pludselig, at den kendte til hele dette politiske forløb, og at det mishagede Gud, at denne jordiske konge gav sig ud for at være noget særligt.

Ny Testamente siger: “I samme øjeblik” (efter at folkemængden havde givet sin smigrende beundring til kende, og endnu medens kongen dvælede i bifaldet, som bruste omkring ham) modtog kongen et voldsomt stød i hjertekulen og faldt om ved siden af sin kongelige trone.

“Det var en Herrens engel, der slog ham,” hedder det i den bibelske beretning, og man får forståelsen af, at der har været en stærk reaktion i den usynlige skare, som fulgte hele dette optrin. En sammenbidt engel har truende nærmet sig den ‘majestætisk påklædte kongelige person’ – og Herren har med et nik givet sin tilladelse, og den himmelske udsending slog til – og kongen faldt om, fordi han ikke gav Gud æren.

Få dage senere døde Kong Herodes. “Han blev ædt op af maddiker (Ap.G.12:23).”

Med disse ord ønsker jeg vore lovgivere en god sommerferie. Til oktober ses vi igen – og da er man sikkert blevet klogere med hensyn til, hvorledes denne sag med ‘en kvindelig statsminister og hendes kvindelige rådgivere’ skal stilles til ansvar for et grundlovsbrud af dimensioner, som vi ikke har kendt magen til i vor Danmarkshistorie. 

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN KOSMISKE REFORMATION’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.22.07.2022. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *