EN MAND SKAL STÅ PÅ PRÆDIKESTOLEN

”Hvis du spørger mig,” udtaler biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, så er vi nødt til at gøre det klart som folkekirke, at hos os bliver man ikke ansat på baggrund af køn eller seksualitet – men alene ud fra kvalifikationer, teologiske og åndelige holdninger.

Denne holdning har ført til at 58 % i folkekirkens præster er kvinder – og adskillige frikirker følger med i denne udvikling.

Den kvindelige biskop over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden siger: ”I dag har vi en kvindelig regent, en kvindelig kirkeminister, her i Stiftet en kvindelig biskop, en kvindelig domprovst og domorganist og flertallet af Stiftets præster er kvinder. Det er ikke ideologiske kampe, der flytter folkekirken; det er praksis!”

Til dette siger formanden for Haslev menighedsråd på Bornholm, Filip Ambrosien: ”Når kirkegængerne tropper op for at høre tolkningen af Guds ord, skal det ud fra Bibelen være en mand, der står på prædikestolen som præst.”

Hans ord er sande, og dem slutter jeg mig til. I det følgende vil jeg ud fra Den Hellige Skrift forklare hvorfor:

KAN EN KVINDE VÆRE PRÆST?

Med hensyn til forholdet mellem manden og kvinden er det første, som må understreges, hvad angår tjenesten som præst, at der kun er én vej for dem begge med hensyn til deres frelse: De skal tro på Jesus!

”Alle (eller begge) er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen (Gal.3:26).” De er begge, mand som kvinde, Guds elskede børn, når de tror på Jesus!”

Dette gør apostlen lysende klart ved at forklare det med en sammenligning. Han siger: ”Jeg bruger et billede fra menneskelige forhold (Gal.3:15).” Det er nemlig muligt ind imellem at anvende eksempler fra dagliglivet her på jorden for at belyse de himmelske love, regler og bestemmelser, så de bliver lettere at forstå.

”Et menneskes testamente kan man jo ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt” (v.15) fortsætter han og tilføjer:

”Når to parter er blevet enige og har underskrevet en aftale eller en kontrakt, kan ingen af dem bagefter løbe fra aftalen, og de kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Der kan ikke ophæves noget i den skrevne aftale, og der kan ikke ændres så meget som et bogstav i en kontrakt, når den først er blevet ’gjort retsgyldig’.

*

”Præcis sådan er forholdet mellem lov og evangelium,” erklærer apostlen og sådan kan man også klargøre forholdet mellem manden og kvinden. Der er ikke forskel på mand og kvinde, når det gælder frelsen (v.28).

Ja, det synes som om, at det skal særligt betones, at mand og kvinde er nok forskellige – men i ’vejen til himlen’ gælder der kun én regel: ”Alle, som er blevet døbt til Kristus, har dermed iført sig ham, og der er ikke forskel, for de er alle én i Herren Jesus Kristus (v.27).”

*

Da jeg har i sinde med disse linjer at fremhave den forskel, der er på mandens og kvindens tjeneste i Guds rige, vil jeg endnu engang slå fast, at i dette vers i Galaterbrevet (’Her er der ikke forskel på mand og kvinde, v.28) drejer det sig udelukkende om frelsens betingelse!

Lad os derfor lytte til apostlens yderligere argumenter: Han skriver:

”Jeg mener hermed: Et testamente, som forud er gjort retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft (Gal.3:16).”

Ej heller kan en mere moderne indstilling, som anvendes af vor tids forkyndere, sætte Guds skabelsesordning ud af kraft. Mandens og kvindens indbyrdes forhold og ’sættelse’, som er gældende fra Skabelsens dage, kan ikke ophæves eller ændres ved nogen ny ordning. Hvad Gud dengang sagde til manden, og hvad han dengang sagde til kvinden, kan ikke annulleres ved at påstå, at vi nu ’lever i en anden tid, som vi må tilpasse os.”

Det er en kendsgerning, at ’Adam blev skabt først, derefter Eva’ (1.Tim.2:13). ”Manden blev ikke til af kvinden, men kvinden af manden (1.Kor.11:8). Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld (1.Kor.11:9) – og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse (1.Tim.2:14).”

Disse ’facts’ skitseres som en første begrundelse for, at kvinder er uegnet til præstetjeneste, som inkluderer forkyndelse af Guds ord.

SATAN HAR FORVRÆNGET DET FØRSTE BILLEDE

”Dette er Adams slægtsbog,” hedder det i indledningen til det 5. kapitel i den første bog af Moses i Bibelen. Det vil sige, at nu kommer der en liste over Adams efterkommere – og den indeholder alle navnene på de mennesker, som udgår fra Adam indtil katastrofen med flodbølgen i Noas dage. Det er udelukkende et register, som indeholder mandlige navne.

”Dengang Gud skabte mennesket, gjorde han det i Guds billede,” hedder det videre. ”Han skabte menneskene, så de lignede Gud (5:11).”

… og dette guddommelige træk er forblevet i det gudskabte menneske efter faldet i Edens have. Synden har hærget menneskenes børn, og Satan har forvrænget de første underfulde træk i den menneskelige skabning – men det oprindelige billede har den onde aldrig kunnet viske ud.

Menneskenes sønner er stadig prægtige unge mænd og deres døtre er vedblivende yndige unge piger. Den geniale skaberkraft findes endnu iblandt dem, og dens evne til at skelne mellem det, der er ondt og det, der er godt, lever endnu i bedste velgående.

*

Vi behøver ikke at diskutere betydningen af Guds mægtige skabelsesord, at han nu (på den femte og sjette skabelsesdag) vil forme noget, der ligner ham!

”I Guds billede skabte han mennesket,” hedder det, ”for at det ikke skal misforstås, gentages det: ”I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem (1.Mose 1:27).”

Tre gange bruges ordet ’skabte’, og i det ene tilfælde anvendes ordet ’det’ (om det skabte), og i det andet tilfælde ordet ’dem’ (om det, som blev formet). Kort sagt: Det var noget af en proces, som blev lagt for dagen. Det var ikke en simpel opgave, Herren havde givet sig selv. Hele den treenige Guddom var engageret, og resultatet blev et menneske, Adam, og siden to mennesker Adam og Eva (han dannede det, Adam, og formede dem, Adam og Eva).

Alt var impliceret i denne skabelsesproces: Det åndelige og det sjælelige, det intellektuelle og det følelsesmæssige og det fysiske. Både manden og kvinden bærer disse elementer i sig, for at kunne danne et billede af Skaberen.

*

De adskiller sig artsmæssigt fra alt det skabte ved samlet at være en kopi af Skaberen. De er derfor lige i værdi og skæbne.

Her fremstilles den første uddybning i den Hellige Skrift af, hvad der gemmer sig bag ord ’køn’. Det synes her, som fortalerne for kvindens fremstående plads i det moderne samfund har ret: ”Gud er en ligestillings-Gud,” hævdes det. ”Det er ham, som fører an i kampen for kvindernes rettigheder.”

Men heri tager de fejl! Vi har indtil videre kun beskæftiget os med skabelsesprocessen i det første kapitel af Bibelen.

Når vi kommer til det andet kapitel får tonen en dybere klang. Her dannes kvinden – og hun formes af: ’et andet materiale, med et andet formål og på et andet tidspunkt (David Pawson, ’Leadership is male’, ISBN No. 0863479).

Disse tre anderledes funktioner og præg står alle omhyggeligt nedfældet i Ny Testamente og viser ’tydeligt, at Gud har forskellige formål for øje med mandens tjeneste i menigheden og kvindens gerning i samme domæne. De tre ’anderledes funktioner’ ser således ud:

*

IKKE GODT FOR MENNESKET AT VÆRE ALENE

  1. Kvinden er taget fra mandens ribben og ikke dannet ’af agerjordens muld’ (1.Mose 2:7). Og dette vurderes af apostel Paulus som et privilegium: ”Manden blev jo ikke til af kvinden – men kvinden af manden’ (1.Kor.11:9). Altså: ”Manden blev jo ikke ’skabt ud af kvinden, men kvinden ’blev skabt ud af manden’, eller (for at sige det mere direkte): ’Manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men hun blev skabt for hans skyld’ (v.9).

  2. Da Adam gik ene rundt i Edens have, sagde Herren til sig selv: ”Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil skabe en medhjælp, som passer til ham!” (1.Mose 2:18) Herren havde altså på hjerte at skabe én, der kunne stå ved Adams side.
    ”Gud tog derfor noget af agerjorden og dannede og formede alle markens dyr og himlens fugle og førte dem hen til Adam; han ville se, hvad han ville kalde dem (1.Mose 2:19).”

    Men ingen af dem passede til mennesket. Der var stadig ingen, som Adam kunne identificere sig med. Der fandtes blandt alskabningen slet ingen, der kunne svare til den guddommelige bestemmelse af at være ’en medhjælp’. Det vil sige en støtte i det daglige, én som Adam i kærlighed kunne dele alt med. Et andet menneske, som han havde noget mere for en sympati. Én, som han af hjertet elskede – og som var i stand til at give gensvar på hans kærlighed. Kort sagt: Han fandt ingen, som han i sandhed kunne være ét med – ja, én som han kunne dele de åndelige værdier med, og med hvilken han i enhed kunne tilbede Gud.


Da besluttede Gud at gribe ind! Kvinden blev skabt efter manden. Det er en sag, som apostlen omtaler i Ny Testamente: ”Adam blev skabt først, derefter Eva (1.Tim.2:13)” argumenterer Paulus. Han gav hende navn, hvilket i Bibelen er et udtryk for autoritet. Han bestemte, hvad hun skulle hedde. Hun var dermed i skabelsesordenen underlagt ham, som elskede hende.

Det sidste punkt bør uddybes nærmere, da det er det sværeste at forstå for moderne mennesker. De fatter ikke, at det at give ’et objekt’ navn betyder, at man (i bibelsk forstand) står over det i den verden, som Gud har skabt.

Historien fortæller sådan: ”Så lod Gud Herren dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han ét af hans ribben og lukkede med kød i dets sted (1.Mose 2:21).”

Den dybe søvn, som Herren i det øjeblik, førte Adam ind i, var en tilstand, hvor han ikke kunne mærke Herrens ’kirurgiske’ indgreb – og han blev altså ikke påført nogen smerte ved denne ’operation’.

(Det taler om Guds barmhjertighed, som vi oplever endnu i dag, hvor ’tusindvis’ af mennesker på lægernes operationsborde ’sover sødt’, medens de er under kirurgernes kniv).

Da sagde Adam: ”Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød, hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget (v.23).”

”Her er der endelig én, der passer til mig,” råbte Adam begejstret, ”for hun er i alle ting en del af mig. Ben og knogler er som mine. Hendes ansigt og legeme er som mit. Hendes navn skal være ’isja’ (’mandinde’) for af manden er hun taget.

(- og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de skammede sig ikke af den grund).

Det er en selvforståelse, at kvinden var nummer to i skabelsen! Sådan har de begge forstået det; når Adam kaldte hende ’isja’ (mandinde) var det selvsagt, at kvinden var nummer to!

Hun var ikke ’den førstefødte’, for ’Adam blev skabt først, derefter Eva’ (1.Tim.2:13) – og ’det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse’ (v.13) – og her står tiden stille!

Klokken falder i slag, og alt kød må tie, thi med dette slås et af hovedpunkterne fast i argumentationen, hvorfor en kvinde ikke kan være præst.

Det var Eva, som var Satans mål, da han førte mennesket bag lyset og dermed til hele menneskeslægtens dybe nederlag.

JEG TILLADER IKKE EN KVINDE

Dette er også apostlenes lære. Ny Testamente er ikke tavs i den henseende. Lyt til apostlen Paulus, når han siger:

”Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed – og det samme skal kvinderne gøre (1.Tim.2:8).”

Det vil sige, at også de skal løfte hænderne i bøn med et rent hjerte og uden vrede eller vedvarende strid. Kvinderne skal være værdigt klædte, anstændigt og diskret. De skal ikke sætte håret op i kunstfærdige frisurer, kostbare smykker, guld og perler og dyrt tøj (v.9) – og det tiltrækkende ved dem skal være deres gudsfrygt, som de beviser gennem gode gerninger.

”Kvinderne bør i stilhed tage imod belæring og underordne sig i alle måder” (altså: tage imod belæring og ikke det modsatte, og ’underordne sig, ikke det nedgørende, som har at gøre med alle former for underkastelse), ”men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed (v.13).”

Så er det sagt! Og det kan ikke gøres mere kort. ’Jeg tillader ikke’ er en befaling. Og en befaling skal adlydes! At undlade at adlyde en befaling, er ulydighed. Og ulydighed får (hvis der ikke finder en omvendelse sted) sin velfortjente straf!

”Thi Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed (Rom.1:18).”

… og netop dette gør sig gældende i spørgsmålet om kvindelige præster: ”Man undertrykker sandheden” ved at udføre en anden ordning. Skriften siger det klart og utvetydigt: Jeg tillader ikke, at en kvinde underviser eller bestemmer over sin mand! Hun skal tie stille. ”Adam blev nemlig skabt først, og Eva bagefter, og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden, som lod sig forføre og overtrådte forbuddet mod at spise af kundskabens træ (1.Tim.2:15).”

”I mænd skal derfor leve sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning,” belærer apostlen Peter – og med ordene ’en svagere skabning’ henviser han utvivlsomt til bl.a. dette, at det var kvinden, som lod sig forføre – det var hende, som blev bedraget (1.Tim.2:14) og det var hende, som lod fristelsen gå videre til sin mand (1.Mose 3:6).”

Grunden til, at ’isja’ (mandinde) ikke har fået den officielle tilladelse til at undervise (1.Tim.2:12), er, at hun har bevist, at hun kan bedrages, og at hun er i stand til selv at bedrage!

(Jeg kan høre en storm af protester, som jeg skriver disse ord, men jeg undlader at slette dem, fordi de gennem historien har bevist sig at være sande, og fordi de står nedfældet sådan i Ny Testamente).

Guds visdom lægger ikke styret i en svagere skabnings hænder. Det ville være uklogt at give hende førersædet, når hun i særlig farlige situationer har et medfødt anlæg til at køre det hele i grøften. ”Jeg tillader ikke en kvinde at undervise,” erklærer Paulus.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’JEG SER EN MENNESKESØN’ (www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 14.10.2022.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *