FORBRYDELSE AT PRÆDIKE OMVENDELSE

Med et overvældende flertal har lovgiverne i Norge midt i december 2023 vedtaget (i det norske storting) et gennemgribende forbud mod Johannes Døberens og Jesu egen forkyndelse, at ’en synder skal omvende sig for at komme ind i Guds Rige’!

Med hele 85 stemmer for (og kun en minoritet på 16 stemmer imod) får Stortinget én gang for alle kriminaliseret én af hovedartiklerne i kirkens bekendelse og dermed umuliggjort ethvert sjælesørgerisk forsøg på at redde en sjæl fra fortabelsens mørke.

Man har ved denne skæbnesvangre afstemning gjort kirkens forkyndelse om ’omvendelse fra synd’ til en forbrydelse, og politikerne har med denne handling nedlagt et direkte forbud mod at søge at ændre en persons seksuelle identitet eller kønsorientering og dermed stemplet alle kristne prædikanters virke som en åbenlys lovovertrædelse!

*

I Norge retter forbuddet sig mod alle slags medicinske behandlinger samt alle former for religiøse metoder, der har til formål at ændre folks livsstil.

Man betragter her (med den nye lov) al former for omvendelsesforkyndelse som ’en slags kvaksalveri’, som der skal skrides hårdt ind imod. Det er derfor nu vedtaget, at overtrædelse af forbuddet kan straffes med ’fra tre til seks års fængsel’.

Man venter i Norge nu kun på et kunne eksekvere dommen på den første bibeltro prædikant, der overtræder den nye lov med denne åbenlyse forkyndelse, at ’ethvert menneske skal først omvende sig fra synd, før det kan komme ind i Guds Rige…’

Det er, som om alle oprigtige kristne vender sig i denne time mod lovgiverne og siger: ”Er I ikke klar over, at alle vi troende som (efter vor omvendelse) blev døbt (med de troendes dåb) til Kristus, blev døbt til hans død! Det vil sige, at vi (efter vor omvendelse) afgik ved døden sammen med ham! Ja, vi blev (efter vor omvendelse) oven i købet begravet med ham, og vor dåb betyder altså, at vi (efter vor omvendelse) er både døde og begravet med Kristus (Rom.6:3-4, parafrase).” Omvendelsen har i den grad ændret vor tilværelse, at vi må bekende, at vi har fået et helt nyt liv.

OPRØRENDE FORBUD MOD KIRKENS LÆRE

Norges Storting har nu ved udgangen af det gamle år vedtaget en lov, som er den hidtil største forbrydelse mod kirkens forkyndelse af Jesu lære, der kan føre en synder til frelse.

Med et bragende flertal har Stortingets medlemmer forkastet en hovedhjørnesten i den kristne kirkes hellige prædiken om ’synderens omvendelse’. Med en iskold, gudløs strategi har et flertal af Stortingets medlemmer etableret et oprørende forbud mod den lære, som Jesus selv har bekræftet (at en synder skal omvende sig fra sin ugudelighed og ydmygt bede Gud om nåde).

I Danmark lægges nu (ved tærsklen til det nye år) det samme skæbnesvangre oprør til rette, og de danske politikere væbner sig i denne time til at give kirken i Danmark det samme dødelige ’banesår’ ved at føre kampen om ’omvendelsens betydning’ til sin endelige afslutning.

*

Her gælder biskoppernes mening med rette som en afgørende røst for det endelige resultat. I denne sag, hvor ét af den evangelisk-lutherske kirkes hovedpunkter (nemlig Luthers lære om ’omvendelsens betydning’) står på spil, bør et samlet bisperåd træde i aktion. Alles øjne er derfor i denne time vendt mod den danske folkekirkes biskopper. Vil de (i denne vigtige sag) løfte deres røst, eller vil de være tavse?

Samtidig kalder frikirkernes ledere til at ruste sig til et afgørende slag! Tillige med, at de frasiger sig al form for tvang med hensyn til en sjæls omvendelse fra synd, så bør også de træde i karakter vedrørende selve ’dogmet’: at ’omvendelse går forud for frelse’.

Situationen er alarmerende! Den hellige prædiken om ’omvendelse og frelse’ ved Jesus Kristus er i fare! Timen er kommet, hvor sandheden står på spil, og løgneren (som er djævelen selv) raser, fordi han ved, at hans tid nu er kort! Øjeblikket er kommet, hvor de kristne mænd i nationen bør rejse sig til forsvar for evangeliets sunde lære, der overalt og til alle tider har lydt, at en synder bør omvende sig fra sin synd og vende sig til sin frelser for at finde nåde for sin sjæl.

”Alt dette er nu sket,” fortsætter de oprigtigt troende deres henvendelse til lovgiverne…” for at vi (som altså i dåben er begravet med Kristus) skal opleve det samme som Kristus, nemlig at blive opvakt fra de døde ved Faderens herlighed og dermed leve et helt nyt liv (v.4, parafrase).”

*

”Det betyder,” slutter de oprigtigt troende deres henvendelse til de tilsyneladende blinde og stokdøve lovgivere, ”ligesom vi er sammenvoksede med Jesus ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans (v.5).”

”Vi er nemlig lysende klar over, at vort gamle menneske én gang for alle (efter vor omvendelse) er blevet offentligt og åbenlyst korsfæstet med ham, for at vort til døden syndige legeme skulle miste sin magt og herredømme over os, så at det nu for evigt er forbi med at trælle for synden (v.6, parafrase).”

Denne ’sunde lære’ er nu forbudt i Norge, og det er blevet strafbart at følge den – ja, hårde fængselsstraffe venter for fremtiden dem, der gør sig skyldige i en overtrædelse af den norske lov, der forbyder omvendelsesforkyndelse.

Det nye forbud har vakt forskellige reaktioner i det norske kirkeliv. I Danmark er vedtagelsen af den nye, norske lov blevet mødt med en øredøvende tavshed fra kirkens side – og dette på trods af, at det er mere end tydeligt, at det danske folketing varsler en lignende kriminalisering af kirkens bekendelse (at ’en synder skal omvende sig’).

SYND FORÅRSAGES ALDRIG AF GUD

Det første, vi må forstå med hensyn til ’menneskets fald’, er, at synd aldrig forårsages af Gud! Apostlen Jakob er ’direkte’ i denne sag. Han erklærer: ”Ingen må sige, når han bliver fristet: ”Jeg fristes af Gud,” for Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen (1:13). Årsagen til synd og ansvaret for den syndige handling placeres altid (og uden undtagelse) på menneskets egen dørtærskel, hvilket præciseres med følgende: ”Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær!”

Apostlen fortsætter med sin guddommelige belæring og forklarer: ”Derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen avler den død. Far ikke vild mine elskede brødre (v.14-16)!”

Med dette som baggrund kan vi yderligere analysere, hvad Bibelen lærer om syndens årsag og uundgåelige konsekvens. Om dette må vi notere os følgende:

*

Menneskebørnene har visse naturlige ’begæringer’. Disse er i deres oprindelse fuldt ud legitime. Det vil sige, at de er tilladelige – ja, nødvendige for menneskets overlevelse. For eksempel er sult, som er et begær efter at få noget at spise, tilladeligt – ja, uigenkaldeligt nødvendigt, for hvis dette begær ikke tilfredsstilles, så vil mennesket ’dø af sult’. På samme måde virker den seksuelle drift i mennesket. Hvis den ikke bliver imødekommet – ja, fuldt ud godkendt – ja, ligefrem pålagt menneskebørnene (som en absolut pligt) så vil menneskeracen uddø og langsomt forsvinde fra jordens overflade.

Derfor sagde Gud til mennesket: ”Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden (1.Mose 1:28).” Gud tillader altså legitime seksuelle forbindelser. Illegale forbindelser skal mennesker omvende sig fra. Den slags livsførelse er synd, og hvis den ikke standses, fører den til død.

*

Netop her står mennesket med sin ulydighed, som er et åbent oprør mod Skaberen og en afvigelse fra Guds oprindelige plan, som til dags dato ikke har ændret sig! Skriften siger: ”Gud skabte mennesket i sit billede – ja, i Guds (enestående billede) skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; Gud velsignede dem og sagde: ”Bliv frugtbare og mangfoldige (1.Mose 1:27-28).” Her afslører det homoseksuelle oprør sig (der allerede i kapitel 18 og 19 viser sig i hele sin hæslige skikkelse) og som nægter at adlyde Skaberens ord: ”Som mand og kvinde skabte han dem,” og Gud sagde: ”Bliv frugtbare og mangfoldige (v.28).”

Præcis her ’knækker filmen’ for det homoseksuelle menneske, som indlader sig i forhold, der på grund af deres goldhed (og skæbnesvangre mangel på muligheden for at formere sig), ikke kan opfylde det guddommelige krav om frugtbarhed. Når sexdriften imidlertid udleves udenfor den ’begrænsning’, som Gud har sat (det lovformelige ægteskab) – og den usømmelige, grænseløse lidenskab søger tilfredsstillelse i forbindelser, som ikke ’holder ægteskabet i ære’ (Hebr.13:4) – dér opfyldes ’kødets lyst’ (1.Johs.2:16), og dette fører til dom.

KIRKELIGE FORRÆDERE

Ifølge dagbladet ’Dagen’ fik forbuddet mod omvendelsesforkyndelse, som nu er vedtaget og er blevet lov i Norge, støtte fra blandt andet ’kirkerådet, flere biskopper og det teologiske menighedsfakultet i Oslo’.

Det vil sige, at kirken ’i stort omfang’ har rakt en hjælpende hånd til, at denne lov (kort før jul 2023) blev en realitet! Nu kan håndjernene smække, og i det nye år kan prædikanter blive ’buret inde’ – ja, i kampens hede kan man nu se klart, hvem der er venner, og hvem der er fjender. ’Kødets lyst’ bliver nu afsløret, og dem, som lovgiver ud fra drifter, der ligger under bæltestedet, står nu åbenlyst frem.

Udover fristelsens lokken, så lurer synden (i sin værste form) nu ved døren og den yngre generation, som ikke længere kender til den beskyttelse, som ligger i den sunde lære.

Som det første menneske kunne Adam jo ikke blive fristet til at være sin hustru, Eva, utro – og hun kunne ikke blive jaloux på andre kvinder, så det var ikke de ’umoralske omstændigheder’, der var Adams problem. Synden var allerede ved at blive indgraveret i hans bevidsthed – ja, den lå som en mulighed i hans eget kød; han måtte sige, at han var klar over, at ’i ham selv’ (det vil sige: i hans eget kød) bor der en anledning til fristelse (Rom.7:18, parafrase).

… og det er her, at Jesu Kristi forsonergerning er som en lægende salve på et åbent sår – ja, det er her at omvendelses forkyndelsen i al sin radikalitet, er nødvendig for sjælens frelse! Det er her, at den nye, norske lov med et djævelsk forbud, som er direkte fra afgrunden – ja, som hindrer en bibelsk forkyndelse af sjælesorg, der er absolut nødvendig for en nødstedt sjæl, der søger frelse.

VIL SÆTTE EN STOPPER FOR SKADELIG PRAKSIS

I Norge blev beslutningen debatteret! Et stortingsmedlem fra Arbejderpartiet udtaler til dagbladet: ”Vi er endelig ved at sætte en stopper for denne skadelige praksis (omvendelse), der har stået på alt for længe.”

Det, man er ved ’at sætte en stopper for’, er i virkeligheden kirkens totusindårige nytestamentlige forkyndelse om omvendelse – ja, det er Israels Guds hele gammeltestamentlige tale gennem tusinde slægter, at ’mennesker skal omvende sig fra synd’. ”De skal vende sig fra deres ondskab,” siger Herren og fortsætter:

”I Gilgal er al deres ondskab kommet for en dag,” siger Herren, ”dér fik jeg had til dem; for deres onde gerninger driver jeg dem ud af mit hus; jeg elsker dem ikke mere, – genstridige er alle deres fyrster (Hosea 9:15).” I denne tale forstår vi omvendelsens betydning! Hvis ikke den finder sted, vokser syndens ondskab, og Gud gør regnskabet op – og det bliver til ulykke for hele folket. Denne klage er særligt rettet mod folkets ledere! Og det er præcis dem, som står bag dette ondskabsfulde træk, at nedlægge forbud mod al form for omvendelsesforkyndelse.

*

Med henblik på, at kirkens egne folk (i anseelig mængde) har slået sig sammen med Guds folks fjender, taler profeten Jeremias åbent om dette forræderi. Han taler på Guds vegne, når han siger: ”Mit eget folk angriber mig som en løve i skoven, de brøler mod mig! Nu er det kommet dertil, at jeg ikke vil have mere med dem at gøre; mit folk kaster sig jo over mig som en rovfugl – ja, som en flok gribbe (Jer.12:8-9, parafrase).”

Jesus bekræfter dette ord, idet han siger: ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes (Matt.24:28). Det vil med andre ord sige, at hvor råddenskaben ligger åbent på gader og stræder, der vil himlens nøgenhalse flokkes! Det er nu ved at være højaktuelt i Skandinavien, hvor lovgiverne hindrer kirkens kamp mod synden ved at kriminalisere omvendelsesforkyndelsen.

At Gud fordrer omvendelse fra synd, for at syndere kan få adgang til Guds Rige fremgår med al tydelighed af kong Davids femte salme, hvor han skriver: ”Du er ikke en Gud, der ynder ugudelighed; den onde kan ikke gæste dig! For dig skal dårer ej træde frem, du hader hver eneste udådsmand. – Ja, tilintetgør de folk, der farer med løgn, for en blodstænkt svigefuld mand er Herren en afsky.”

David slutter: ”Men jeg kan gå ind i dit hus af din store nåde og vendt mod det hellige tempel bøje mig i frygt (Salme 5:5-8).”

*

En anden kirkerådsleder i Norge glæder sig over den nye lov, som forbyder en hvilken som helst form for omvendelsesforkyndelse (konverteringsterapi). Hendes argument er, at ’alle mennesker er skabt i Guds billede med en ukrænkelig værdi’. Hun tilføjer (med tilfredshed), at ’Den Norske Kirke antager nu alle former for konverteringsterapi’ (det vil sige alle former for forkyndelse og omvendelse). Dette stemmer overens med den tolerance, som moderne teologer viser over for synd. ’Kærligheden tåler alt’ (siges der) – men vil det sige, at ’kærligheden tolererer alt’?

Romerbrevet 1:18 er værd at nævne i denne forbindelse. Der står nemlig skrevet, at ’Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed, som undertrykker sandheden ved uretfærdigheden’.

Her står det altså klart og tydeligt, at ’Gud vil vise sin vrede ved fra himlen ved at gribe ind over for alle de mennesker, ’der undertrykker sandheden’ (om f.eks. ’omvendelsens betydning’). Han vil vise alverden, at han er modstander af disse folk, som lever i ugudelighed og uretfærdighed, og at han i vrede straffer en sådan livsførelse.

Thi der står skrevet, at ’syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre (Rom.6:23)’. Intet menneske kan nægte at få udbetalt sin løn på den store lønningsdag, hvor enhver (uden nogen form for forskelsbehandling) skal stille for at få regnskabet gjort op.

De arme syndere, som ikke har en duelig advokat til at fremlægge livsregnskabet, ser med frygt frem til denne dag, for de mere end aner, at det vil blive et frygteligt facit, som vises på storskærmen!

Da det ikke kun er nogle enkelte (men uforglemmelige) synder, der fremvises på regnskabsdagen, men det er hele arsenalet af samtlige syndige handlinger, der bliver nøje gennemgået, så synes listen at være uendelige – og dommen forekommer aldeles retfærdig: Syndens løn er døden!

Anderledes med ’de salige’ syndere; de slet ikke kommer for dommen! Der fremlægges for deres vedkommende et blodplettet dokument, et frihedsbrev, som erklærer dem for ’ikke-skyldige’, idet alle deres synder for evigt er blevet sonet! Deres advokat træder personligt i skranken for dem, og han erklærer dem for ’retfærdiggjorte’, idet han fremviser deres gældsbrev, som er betalt og stemplet – ja, med et blodrødt laksegl underskrevet og dermed bevidner, at deres skyld for altid er bragt ud af verden.

”Syndens løn er døden, men (og her brister himmelen af et vældigt halleluja-råb): Guds nådegave – det vil sige Guds ufortjente og fuldstændig gratis gave – er blevet skænket de troende i form af et uendeligt liv i herlighed sammen med Guds Søn, Jesus Kristus!

*

GUDS FNYSENDE VREDE

Andre kristne aktører som f.eks. pinsebevægelsen, Missionsforbundet, Normission, Indremissionsforbundet og Det Evangelisk-Lutherske kirkesamfund har derimod advaret imod det norske lovforslag. Deres røst vil imidlertid ikke (efter at loven er vedtaget) blive bragt til ophør. De vil (helt sikkert) efter denne vedtagelse af loven i Stortinget, lade Guds ord lyde i forstærket form – ja, de vil med Bibelens vægt (på grundsproget) lade alle ’de kloge hoveder’ i Stortinget forstå, at de med denne nye lov har sluppet nogle antikristelige kræfter løs, som de end ikke selv kan styre.

For eksempel vil de understrege, at det hebraiske ord, som i Bibelen er brugt om ’Guds vrede’, ikke kan fejes af bordet ved en hastig indførelse af en ny lov. Den heftige vrede, som ligger bag det guddommelige krav om ’omvendelse’, ophører ikke ved lovgivernes forsøg på at hindre Guds kirke i at følge Jesu bud om ’omvendelse fra synd’. Ordet hedder ’anaph’ og er den hebraiske betegnelse for at ’fnyse’ – det er en meget konkret måde at vise sin voldsomme vrede på: ’Gud fnyser af vrede’!

*

Den ’fnysende vrede’, som Gud viste overfor sit jødiske folk, da de i vantro nægtede at vandre ind i det forjættede land, gav sig udtryk i det ord, som i den forbindelse kom til Moses: ”Ikke en eneste af disse mænd af denne onde slagt skal få det hellige land at se, som jeg svor at ville give jeres fædre (5. Mose 1:35).” Moses fortsatte fortvivlet: ”Også på mig blev Herren vred for jeres skyld, og han sagde: ”Heller ikke du skal komme derind (v.37).” Den vrede, som der her er tale om, er betegnelsen ’anaph’, som betyder ’fnysende vrede’.

Ordet bruges kun 3 gange som udsagnsord – men 180 gange som navneord, og fortæller om en vrede, der er så heftig og voldsom, at den får ubønhørlige konsekvenser. (Ja, man må spørge sig selv, om de norske lovgivere har pådraget sig denne harmfulde vrede, som de nu kommer til at betale dyrt for, og de danske folketingsmedlemmer skal herefter tage sig i agt, for hvis de følger efter Norges eksempel (ved at forbyde omvendelsesforkyndelse) vil de komme til at smage ’Guds fnysende vrede’). Politikerne stiller sig hindrende i vejen for de borgere, som i denne nødens time vil opfordre regeringen til at omvende sig – ja, knælende vil bøje sig for kongernes konge og bønfalde ham om nåde.

Danskerne står nu i det samme valg! Tør de (som Norge) trodse Guds ’fnysende vrede’ og lovgive mod enhver form for omvendelse? Det er et skæbnesvangert år, som ligger forude!

*

Det tredje sted i Bibelen, hvor det profetiske ord om ’Guds fnysende vrede’ anvendes, er i Esajasbogen 12:1, hvor der står skrevet: ”På hin dig, Herre, for du vendte dig mod mig med ’en fnysende vrede’ – men din voldsomme harme (hebraisk: ’anaph’) svandt bort – og du trøstede mig!” Ny Testamente lærer os, at der er kun én ting, som kan standse Guds frygtelige vrede – og det er det offer, som hans egen søn bragte på Golgatas Kors! Da det forsonende offer blev bragt ved Guds lams stedfortrædende offer på korset, da mildnedes Guds Vrede – ja, Faderens hjerte smeltede, og han bøjede sig trøstende til jorden, og tog alle syndere i sin favn.

Hvor er nu den regering, som vil forbyde den omvendelse, der når Guds hjerte, så at han trøstende omfavner synderen og benåder ham med en evig kærlighed?

…om dette fortæller Bibelen i beretningerne om ’det himmelske Jerusalem’, som faktisk kun kan gengives i en himmelsk lyrik:

  1. Det himmelske Jerusalem
    er en virkelig by, der ligger gemt derude,
    men som i Bibelen ikke er glemt
    – ja, som engle i dag vil bebude
    … for du og jeg bor dér en dag,
    (det har Gud nu travlt med malende at fortælle):
    En himmelsk stad uden strid, nid og nag, fuld af Guds kærlighed og Guds vælde


  2. Muren opført af smukke sten
    og gaderne af guld, det bedste og reneste,
    og Livets Træ har på hver gylden gren
    frugt, der er tiltænkt dig, den eneste

    … og denne jords nød og forlis
    ja, alt, hvad der i dag forurener forstanden,
    er borte for evigt, Guds navn til pris,
    og erstattet med guld helt til randen.


  3. Hjertet, der før var koldt som is,
    ta’r for sig af jordens mangfoldige livsglæder
    er på daglig udflugt i paradis
    blandt tusind’ engle i højtidsklæder.

    Din bolig er i herlighed
    men med mægtig afstand er vi skilt fra hinanden
    med tankens hast ta’r vi glade af sted
    fra den ene ende til den anden.


  4. Universets lys viser nu vej;
    det bugner med kloder, gigantiske planeter;
    guldregn i hver en egn på mælkevej’n
    er de nye tiders ildprofeter.

    Bygmesteren er Jesus Krist,
    der med sit skaberord bygger byen i himlen.
    Sikkert og vist, med guddommelig list,
    dukker den op midt i stjernevrimlen.

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’KONGEN NÆVNTE IKKE GUD

(www.johnynoer.dk)

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 09.02.2024

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *