EN HÅN MOD KRISTENDOMMEN

Medens kernen i Jesu lære om de ti buds betydning i et moderne samfund er ved at blive langsomt undermineret af den verdslige øvrighed, så indløber nyheden fra Köln, at byen nu vil tillade, at der kaldes til den muslimske fredagsbøn fra en af byens moskeer.

”Det gør vi af respekt for byens befolkning og for religionen,” siger Kölns overborgmester. Kritikken eksploderer på de sociale medier. ”Det er en hån mod kristendommen,” lyder det.

I Danmark har vi en kirkeminister, som fremtræder offentligt som hedensk spåkvinde, og således håner det første af Bibelens ti bud: ”Du må ikke have andre guder end Mig.”

”Det muslimske kald til bøn er som de kristne kirkeklokker,” siger Kölns overborgmester, Henriette Reker.

Råbet ’Allahu Akbar’ vil nu lyde fra Kölns minareter ud over byens tage. ”Det kan ikke sammenlignes med kirkeklokker! Det er en ideologisk besked, som bliver brugt af muslimske terrorister,” siger den tyske sociolog og Islamekspert, Necla Keleg.

Det andet bud lyder sådan: ”Du må ikke misbruge Herren din Guds navn,” og det er i fare nu, hvor den danske kronprinsesse har udstedt et protektorat til den homoseksuelle organisation, World Pride.

Ifølge det 2. bud har kronprinsessen højtideligt lovet at overholde den evangelisk-lutherske lære – men har nu brudt dette løfte. Kirken og World Pride er uforenelige størrelser.

Det tredje bud er kort og præcist. Det lyder sådan: ”Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig.” Buddet rammer alle former for arbejdsnarkomani. 62.315 børn har højt fravær (kilde: Undervisningsministeriet). Lærerne bebyrdes med at skulle undervise fra to til fire lektioner om ugen. Det betyder at de har mindre tid til eleverne.

DET FJERDE BUD

Det fjerde bud (af de ti): ”Du skal ære din far og din mor” (2.Mose 20:12) ta’r sit udgangspunkt i den skabelsesordning, at alle mennesker har nogle forældre. Alle mennesker – rige som fattige, kloge og mindre kloge, stærke som svage – har en far og en mor. Det er naturens orden, som de (hvad de mener eller ikke-mener) er underordnet! Sådan har Gud fra begyndelsen foranstaltet det.

(Derfor hedder det: ”Gud skabte mennesket i sit billede. I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og Gud sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden!” (1.Mose 1:27-28).

Og videre efter syndfloden: ”Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet. Det var Noas tre sønner, og fra dem stammer hele jordens befolkning (1.Mose 9:28).

Det fjerde bud forudsætter yderligere, at ethvert menneske har indbygget i sig en naturlig afhængighed, respekt og kærlighed til sine forældre – ligesom forældrene har en naturlig indbygget kærlighed til deres børn. Det lærer vi bl.a. af beretningen om Josefs forhold til sin gamle far, Jakob.

”Da lod Josef spænde for sin vogn og rejste sin far i møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans arme; og Israel (Jakob) sagde til Josef: ’Lad mig nu kun dø, da jeg har set dit ansigt, at du endnu lever…’ (1.Mose 46:29-30).”

EN FARS KÆRLIGHED

En fars kærlighed til sin søn, finder vi ypperligt beskrevet i en lignelse, som Jesus fortæller om en ung mand, som oprørsk forlader sit hjem.

Da han (sønnen) efter nogen tid, hvor han har ødslet sin fædrenearv bort i et syndigt vellevned, endelig ’går i sig selv’, så står faderen parat til at modtage ham.

”Men da han endnu var langt borte,” fortæller Jesus i sin lignelse, ”så hans fader ham. Han ynkedes inderligt, kom løbende, faldt ham om halsen og kyssede ham (Luk.15:20).”

Som om dette ikke var nok til at lade os forstå ’forældrekærlighedens tvingende magt’, fortsætter Jesus sin beretning om dette møde mellem far og søn. Han fortæller:

”Faderen sagde til sine tjenere: ’Skynd jer at komme med den bedste klædning (I kan finde) – og giv ham den på, og sæt en (kostbar) ring på hans hånd og giv ham (de fornemste) sandaler til fødderne. Hent fedekalven, slagt den (for dette er dagen), hvor vi skal spise og være glade’ (v.21.23).”

*

Men Bibelen taler også om forældrenes svigt med hensyn til det naturlige forhold, at ’en mor elsker sit barn’. Der tales med ’en dødsens alvor’ om de mange ufødte, som omkommer (ved provokeret abort) i moders liv.

”De har bygget offerhøje i Hinnoms søns dal for at brænde deres sønner og døtre i ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var min tanke,” siger Herren og tilføjer: ”Man skal ikke mere sige: ’Hinnoms søns dal’ men Hinnoms stedet skal kaldes ’morddalen’ (Jer.7:31-32).”

(De tager livet af deres spæde – en afskyelig handling, som det aldrig kunne falde mig ind at befale dem at gøre… Der kommer en dag, hvor de skal kalde Hinnoms søns dal for ’Massakrens dal’, for i denne dal skal der hugges så mange mennesker ned, at der ikke er plads til at begrave dem alle).

Det fjerde bud er forudsætningen for al menneskeligt fællesskab. Derfor er straffen for overtrædelse den alvorligste: (”… den, der forbander sin fader eller moder, skal lide døden”) – og løftet til dem, som opfylder dette bud, er stort: (’ær din far og din mor, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud, vil give dig… 2.Mose 20:12).

”Den gamles krone er børnebørn, sønners stolthed er fædre…” (Ordspr.17:6).

Det er gennem forældrestanden, at Gud lægger grunden for menneskets liv. Derfor hedder det: ”Ær din far, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder (Ordspr.23:22).”

TRUSSEL MOD FORÆLDREMYNDIGHED

Derfor er det et umiskendeligt kendetegn, at en stat tjener den opgave, som den har fået betroet af Gud, når den lader forældrestanden være ukrænket! Den har ikke fået mandat til på noget område at bryde ind på forældrenes virkefelt.

I dens lovgivning kan staten ikke umuliggøre forældrenes påvirkning til det gode (og til troen på Kristus).

På samme måde er det et kendetegn på, om forældrene tjener Gud i den opgave, som de har fået betroet af ham; de skal ikke overlade det ansvar og kald, som de har fået, til andre instanser for behagelighedens, levestandardens eller deres egen egoismes skyld.

Dermed sætter de sig op mod Guds ordning. De fraskriver sig et ansvar, som de ikke kan fraskrive sig.

Når forældrene ikke gør deres pligt i denne opgave, som er betroet dem af Gud, forfalder et samfund. ”Denne sandhed er det vigtigt at minde om til enhver tid, og kirken må forkynde dette klart og utilsløret.” (Indføring i Kristen Etik, Aksel Valen-Sendstad).

*

Et stigende materielt og velfærdsmæssigt behov, en filosofi om børn og ungdom, som forkynder en falsk frigørelse fra forældreautoritet og familie, nedvurdering af kvindens kaldsopgave i hjemmet til fordel for ’arbejdsliv’ og ’selvrealisering’, lancering af nye samlivsformer o.s.v. alt dette er en daglig trussel mod forældremyndigheden og det kald den har fået af Gud.

Jesus siger: ”Ær din fader og din moder” og: ”den, der forbander fader eller moder, skal lide døden (Matt.15:4).”

Han fortsætter: ”Men I lærer: Hvis nogen siger til sin fader eller moder: Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal ( i stedet for at hjælpe dig) være tempelgave!”

(så behøver han slet ikke at ære sin far og sin mor) – således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld (v.5 og 6).”

*

Det er netop fordi forældrestanden har fået sådan en høj og vigtig stilling i Ny Testamente… at dette hører med til, at man bliver betroet en ansvarsfuld stilling i kirken.

I praksis er dette ikke altid tilfældet. Om dette siger Bibelen, at den, som ikke er tro i det små, kan heller ikke være det i større forhold (Luk.16:10).

”En, som ikke har omsorg for sine nærmeste og særlig for sin egen familie, har fornægtet troen og er værre end en vantro (1.Tim.5:8).”

Om en mand, som bliver betroet et tillidsjob i kirken, siger Bibelen: ”Han skal lede sit eget hus på en god måde, så hans børn viser lydighed og respekt. Dersom han ikke klarer at lede sit eget hus, hvordan kan han da have omsorg for Guds menighed (1.Tim.3:4-5).”

SOM OM DU GJORDE DET MOD GUD

Luther siger: ”Først og fremmest må man forstå, hvad det betyder ’at ære’, når det hedder: Du skal ære din far og din mor.”

”Buddet siger, at du skal frem for alt holde dine forældre højt og sætte stor pris på dem. Ja, de skal være for dig som den største skat, du har på jorden.”

”Derfor skal du altid omgås dem med velopdragne ord! Du skal ikke fare op med hidsighed eller trumfe noget igennem eller skælde ud. Lad dem få ret og vær tavs, når du synes, det går for vidt!

Endvidere skal du med dine gerninger vise dem ære – det vil sige med krop og gods at tjene dem, at hjælpe dem og forsørge dem, når de bliver gamle, syge, skrøbelige og fattige.

Og alt dette skal du ikke bare gøre – men du skal gøre det med ærbødighed og ydmyghed, som om du gjorde det mod Gud. (Den store katekismus).

Den lov, som gælder for kirkens tjenere, er først og fremmest Guds ord i evangeliet (jur divinum). Dersom de forvalter denne ret, er de vore sande foresatte og skal æres som sådanne.

Falske lærere og foresatte – borgmestre og overborgmestre – skal ikke æres! Det gælder indførelsen af bønneråb fra muslimske minareter som hån imod de kristnes ti bud…

BEMÆRKNINGER

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’LAD INGEN VILDLEDE JER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 29.10.2021

KIRKEMINISTER GÅR HEDENSKABETS ÆRINDE

I en lederartikel i Berlingske skrevet af Amalie Lyhne d. 4. sept. 2021 hedder det: ”Det har affødt en voldsom kritik, og især i kirkelige kredse finder man det respektløs, at en kirkeministers første synlige handling i embedet er en hyldest til hedenskaben.”

Den korte sætning er en piskesnært af harme! Det påtales, at kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen har udfordret ’de kirkelige kredse’ ved at optræde som vølve (spåkvinde) – og man finder det ’respektløst’ og grænseoverskridende, at hun har ladet sig ’male i ansigtet’ og påklæde ’som et led i den gamle, nordiske gudedyrkelse. Lederartiklen slipper ikke sit greb om kirkeministeren (der nedgør sit ’embedes beskaffenhed’) men stiller hende til ansvar for at bruge denne position (som medlem af regeringen) til at ’hylde hedenskaben’.

Reaktionen fra landets kirkelige kredse aftegner det skærpede skel mellem staten og kirken. Lad mig forklare:

”Der skal være fuld enighed mellem de to.” Sådan står der skrevet i Zakarias Bog (6:13)… og de to, som der er tale om, er ham, som sidder på tronen, og præsten, som står ved hans højre side! For rigtig at kunne forstå denne enhed (fuld enighed) må vi fatte den sætning, som vi beder i fadervor: ”Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden…” og da indser vi først, hvor stor afstand, der er mellem de to regioner (den himmelske og den jordiske).

Enigheden mellem det verdslige styre og Guds kirke synes (når man ser på historiens gang) at være et håbløst foretagende. Tværtimod ser det ud til at ende i det rene fjendskab – hvilket på det sidste har udartet sig til en nyindsat kirkeministers spottende handling overfor kirkens lære. Som Berlingske skrev: ”Kirkeministerens første synlige handling i embedet er en hyldest til hedenskaben!”

*

Det har vakt debat, at kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen har optrådt som spådomskvinde (en vølve) fra den nordiske afgudsdyrkelse. Det er sket ved et billede taget af Jens Lyngvild, der arbejder med et museumsprojekt, der omfatter denne opgave.

Men den debat er hurtigt ebbet ud! Snart er det glemt, at den danske kirkeminister (måske med statsministerens stiltiende tilladelse) offentligt har overtrådt det første af Bibelens bud: ’Du må ikke have andre guder end mig!” (2.Mose 20:3)

Den danske stat har siden 1849 forpligtet sig selv til at ’understøtte den evangelisk-lutherske kirke’.

Borgerne må kunne forvente, at regeringens ministre bærer grundlovens garanti med sig i deres heltidstjeneste for landet – og de vil ikke tolerere, at kirkeministeren indgår i en udstilling på Køge Museum som den spåkvinde, som afguden Odin udspørger om fremtiden.

TYDELIG ANTIKRISTELIG HANDLING

Ifølge Saxo er Odin en falsk Gud. Hans forklaring er grundlæggende for forståelsen af Odin, og Saxo fremstiller denne hedningegud som en rå og brutal voldsforbryder, der er gift med en utro kvinde.

Dertil beretter han, hvorledes de falske guder i hans omgangskreds dør på stribe. Odin må flere gange flygte over hals og hoved (og forblive nogen tid i eksil) fordi hans liv er i fare.

Denne mand skulle ifølge historien være danskernes særlige skytsgud – og det på trods af, at hans beskyttelse tilsyneladende ikke gavner, men direkte skader landets ve og vel.

I sin polemik med Odin lægger Saxo sig i forlængelse af kirkens faste doktriner om, hvad der er hedenskab – og her undgår den danske kirkeminister ikke en klar fordømmelse af at ville påtage sig rollen som vølve og spåkvinde for Odin. Det er en tydelig antikristelig handling.

*

Det vil sikkert få kirkeministeren til at eftertænke sin handling, når hun her får at vide, at afgudetilbedelsen, som hun her gjort sig selv til en del af, søgte at udrydde den kristne opfattelse af Guds Treenighed ved at give Odin tre navne: (’Høj’, ’jævnhøj’ og ’tredje’). En sådan forvrængning er i fuld overensstemmelse med den hedningereligion, som hun (ved at lade sig fotografere som en vølve) identificerer sig med.

Hvad fortæller de gamle sange om vølvene: ”Odin kom og så hende i øjnene,” hedder det og Vølven udbryder da: ’Alt ved jeg, Odin, hvorledes du har gemt dit øje i Mimers brønd’. Hun ved altså, hvorledes Odin kan tale med den halshuggede Mimer. Han har beholdt hans hoved, som afslører mange hemmeligheder for ham…

Vølven fremmaner også Odins endeligt med ulven, som sluger ham med hud og hår.

*

Kirkeministeren understøtter ikke den evangelisk-lutherske lære. Tværtimod! Danmark har nu en kirkeminister, som støtter troen på en afgud, der (ifølge de oplysninger, som foreligger) flygtede fra Pompejus, thi han var en tyrkerkonge, der var efterjaget af romerne.

I ’ynglinga saga’ oplyses vi om Odins overnaturlige evner. Han kan f.eks.

  1. ’døve fjendens våben’
  2. ’slukke ilds magt’
  3. ’standse vinden’ og
  4. ’kan få hængte mænd til at tale’…

(Det fortælles om Kong Aun, at han ikke var nogen kriger – men at han var mere end villig til at ofre til guderne. Efter at have lidt nederlag i flere kampe, ofrer han sin søn til Odin for at få et langt liv.

Han får det svar fra Odin, at han skal leve i yderligere 60 år. Efter disse 60 år ofrer han endnu en søn til Odin, og denne siger til ham, at han skal leve evigt, hvis han vil ofre en søn hvert 10. år).

Dette er den ubarmhjertige, gamle, nordiske afgudeverden, som vor kirkeminister fremmer ved at optræde som vølve.

Vølven fortæller Odin om hans sidste kamp og slutter med at sige: ”Jeg kan ikke se længere end din død, Odin, for…” og her er hun som lammet af rædsel: ”Jeg ser, at en mægtigere kommer – dog jeg tør ikke nævne hans navn – men han er mægtig, og han kommer!”

Denne ’mægtige’ er Kirkens Herre, Jesus Kristus.

… men vi har statens kirkeminister, der (ifølge medierne) støtter den tro, at Odin stadig sender sine spådomsravne ud.

Hun optræder offentligt som en spåkvinde, der ’søger runernes råd’ og fortæller os om Ragnarok (den sidste dom), der ligger forude.

Den kirkeminister kan folket ikke have tillid til. Hun er åbenbart ’sat til at skade Kristi kirke’, og bør straks forlade det embede, som har en hel anden dagsorden.

EN GRUNDLÆGGENDE SYND

Kirkeministeren har kun få dage efter sin udnævnelse foretaget en handling, hvor hun åbent og beredvilligt overtræder det første af Bibelens ti bud. Det lyder sådan: ”Du må ikke have andre guder end mig.”

Denne afgudsdyrkelse er ikke bare et fænomen fra historien – men det er (ifølge den evangelisk-lutherske lære) den første og mest grundlæggende synd i vort moderne samfund.

Apostlen Paulus skriver i den forbindelse: ”Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud – men de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede…” (Rom.1:21-23).

Følgen af denne afgudsdyrkelse er uundgåelig. ”Mennesker bliver overladt til deres eget begær, så de hengiver sig til alle slags seksuelle udskejelser (v.24).”

*

”Det er ikke noget velvalgt træk fra en kirkeminister i en socialdemokratisk regering, der længe har negligeret folkekirken,” udtaler Nikolai Bøgh, der er rådmand for det konservative Folkeparti på Frederiksberg i København.

Det er mildt sagt. Den evangelisk-lutherske kirke siger med Guds ord til kirkeministeren: ”Vend dig ikke til afguderne. Jeg er Herren din Gud!” (3.Mose 19:4) og (i en nyere oversættelse): ”Lad alle, som tilbeder afgudsbilleder, og som praler af deres afguder, blive gjort til skamme (Salme 97:7).”

Ja, til kirkeministeren som tjener de nordiske afguder, lyder spørgsmålet: ”Hvordan kan Guds Tempel og afguder have med hinanden at gøre?” (2.Kor.6:16) Med andre ord: ”Hvilken sammenhæng er der mellem Guds Tempel og afguderne. Kan Kristus og Satan blive enige om noget?”

HAR MINISTEREN OVERTRÅDT LOVEN?

Har ministeren overtrådt ministeransvarlighedsloven ved at optræde som vølve? Loven siger:

”En minister kan straffes, hvis han forsætlig eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven, lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.” (Ministeransvarlighedsloven § 5).

Der er især en objektiv overtrædelse af denne paragraf, som kirkeministeren må stilles overfor med hensyn til at lade sig fotografere som vølve (hedensk spåkvinde) i anledning af et museumsprojekt.

Hun har ’forsætligt tilsidesat den forpligtelse’, hun har som følge af ’hendes stillings beskaffenhed’.

Som Danmarks kirkeminister ’påhviler’ det hende ustandseligt at have sit embedes værdighed for øje, og hun bør i særdeleshed iagttage sin handlen og væren som bidragende til at fremme (understøtte) landets evangelisk-lutherske kirke.

Med hensyn til, at kirkeministeren har et lignende ansvar overfor kulturministeriet, må det påpeges, at hun har ladet fotografiet som vølve (hedensk spåkvinde) fremstå på kirkeministeriets hjemmeside. (Det er nu fjernet). Det er altså som kirkeminister, hun ønsker at fremtræde som denne hedningefigur… og det er som kirkeminister, at der rejses anklage imod hende for denne overtrædelse.

Hvis denne handling skulle finde vej til en af folketingets spørgetimer og dette spørgsmål blev stillet statsministeren: ”Har statsministeren ved nogen samtale eller ord foranlediget en positiv stilling over for kirkeministerens projekt?” – ville vi så blive overrasket over, at det ikke kun var kirkeministerens idé at sige ja til at lade sig fotografere som vølve (hedensk spåkvinde)

(… og man bør her notere sig, at en minister straffes, såfremt han forsætligt eller groft uagtsomt ‘giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling (i en spørgetime) af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen).

I så tilfælde kommer det måske for dagen, at kirkeministeren ikke har handlet spontant ved at sige ja til at optræde som hedningespåkvinde, men at hun i virkeligheden har fulgt et ideologisk mønster, som statsministeren står inde for. I det lys er ideen om ’kirkeministeren som vølve’ at opfatte som et ’dulgt (skjult) bagholdsangreb’ på den evangelisk-lutherske lære.

I alle tilfælde er der ingen tvivl om rækkevidden af statsministerens ansvar efter lovens § 3, hvorefter en minister anses for medvirkende, når hun (statsministeren) har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

Det lyder usandsynligt, at den opsigtsvækkende handling ikke er kommet statsminister Mette Frederiksen for øre, inden den udførtes – og hun bør i hvert fald stilles spørgsmålet: Havde statsministeren en kendskab til projektet, inden det blev udført?

HAR MINISTEREN HANDLET SOM PRIVATPERSON?

I den forbindelse må det ’subjektive tilregnelseskrav’ tages alvorligt. Det ideologiske perspektiv må fremdrages! Ønsker statsministeren, at ’Gud køres ind på et sidespor’ – og har hun ladet stå til, da hun hørte om kirkeministerens antikristelige handling?

I tillæg til disse spørgsmål kan der endvidere rejses spørgsmål om den præcise afgrænsning af lovens § 1: Hvornår kan en ministers handlinger henregnes til hans embedsførelse, og hvornår må handlingerne henregnes til ministeren som privatperson.

Ifølge § 16 i grundloven er en minister ansvarlig for den måde han eller hun styrer sit ministerium på. Hvis hun f.eks. forsømmer sit arbejde eller mistænkes for at gøre noget ulovligt, så kan folketinget gribe ind.

I det pågældende tilfælde mistænkes kirkeministeren for at have gjort noget ulovligt, og det er her afgørende at få at vide, om hun har drøftet sagen (om at optræde som hedningespåkone) med sine embedsmænd i ministeriet?

(Det er kun naturligt, at noget sådant er tilfældet, idet hun er ’ganske nybagt’ på sin post som kirkeminister, og projektet med fotografering af hende som ’Odins vølve’ var af en sådan art, at hun måtte drøfte sagen med sine embedsmænd).

Desuden er det af betydning, om sagen er af en sådan beskaffenhed, at den er ’en fare for staten’ (grl. § 60, stk.2). I den almindelige ’overflade debat’ vil dette langtfra være tilfældet (man vil le af en sådan påstand), men set med kirkens øjne, er en ministers krænkelse af det 1. af de ti bud en betænkelig affære.

*

Man kan ikke sikre ministrenes retslig immunitet for deres embedshandlinger ved tavshed – at kirkeministeren er fotograferet, og dette foto er lagt på ministeriets hjemmeside, afgør sagen, om det er en embedshandling.

Grundlovsfædrene har ikke i 1849 forestillet sig, at anklage mod en ministers livsførelse ville blive betragtet som en helt ekstraordinær foreteelse – men udviklingen har medført, at ministrene kan tillade sig det mest uventede.

Det har været anført, at reglerne om ansvaret, der påhviler en minister, ikke er givet for at beskytte ministeren, men er givet til værn af folkerepræsentationens interesse i, at en kvalificeret anklage vil blive behandlet korrekt.

På fotografiet af kirkeministeren som vølve er hun malet med noget, der ligner ’kalkfarver’, som får én til at tænke på Jesu ord, når han irettesætter de jødiske, åndelige ledere: ”I er ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed… vé jer, thi I bygger gravmæler over profeterne… og siger: Havde vi levet i vore fædres tid, så ville vi ikke have været medskyldige i de gudfrygtige mænds blod (Matt.23:29-30).”

Vølvens tid var en blodig scene, hvor mange kristne mænd måtte lade livet. Der er ingen hæder at vinde ved at identificere sig med den tids afguder.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET TREDJE BUD KRÆNKES’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 15.10.2021

ET PROTESTANTISK LAND

’Dansk lov og ret’ tager højde for den dybe, religiøse overbevisning, som findes visse steder i befolkningen. Danmarks grundlov ignorerer på ingen måde dette fænomen, men giver agt på ’troens element’ og på, hvad der rører sig i de troende borgere.

Det vil sige, at ’dansk lov og ret’ som følge af grundlovens bestemmelser er opmærksom på ’det religiøse perspektiv’.

Politikerne er derfor (set ud fra grundlovens forpligtelser) tvunget til at betragte den religiøse overbevisning hos borgeren som ’en obligatorisk, juridisk norm’, som de ikke kan lukke øjnene for. Den har sin berettigelse i samfundet – og det bør respekteres! Sker dette ikke, bør det påtales.

Politikerne er stort set opmærksomme på dette forhold, og den troende borger har i grundloven en række tekster, som giver ham en garanti for, at hans religiøse ståsted vil blive tilgodeset – ja, i visse tilfælde vil hans overbevisning (ifølge grundlovens påbud) endog blive privilegeret…

I en republik, hvis fundamentale syn er, at religion og politik skal adskilles (kirke og stat er to forskellige instanser – ) dér finder man en afvisning af ’det religiøse’, og den troende borger er stort set overladt til sig selv. Anderledes i et demokrati som det danske, hvor den kristne kirke er omfattet af en lovgivning, som giver den mulighed til at forsvare sig – ja, til at ’sprede sine teltpæle ud’, så at evangeliet når ud til alle.

I Danmark er den troende borger (ifølge grundloven) ikke blot omgivet af en ’tolerance og neutralitet’ – men en bestemt trosretning (som er reformatorisk, evangelisk og protestantisk) nyder det særlige privilegium at være støttet af staten

Danmark er således at betragte som en protestantisk nation!

GRÆNSER FOR STATENS MAGT

Oplever danskerne i øjeblikket en sådan ’inflation i lovgivningen’, at folketingets medlemmer er ved at drukne i den pludselige kaskade af lovforslag, der vælter ind over dem?

GRÆNSER FOR STATENS MAGT

Oplever danskerne i øjeblikket en sådan ’inflation i lovgivningen’, at folketingets medlemmer er ved at drukne i den pludselige kaskade af lovforslag, der vælter ind over dem?

Seks århundreder før Kristus talte Shu Xiang om dette fænomen. Han var en discipel af Confusius, og konkluderede som følger: Når en stat står på afgrundens rand, er den ved at drukne i nye regler (citeret af Ch. Jarrosson: ’Tager lovgiverne fejl’ side 349). Senere skriver Tacitus: ”Jo mere en stat er korrupt, des mere laver den nye love.” (’Corruptissima Republica plurimae leges’. Annales, Livre III, 27 år 20).

(I Frankrig har man fornyeligt sat tal på dette fænomen, og er kommet til det resultat, at d. 25. januar 2019 var der 84.619 ’articles legislatifs’, hvoraf 62.8 % skulle modificeres). ”Det er som en sneskred af lovforslag begravede os i hastelovgivningens dage.” N. Molfessis: ’Risikoen i det vilde vesten’: JCP 2020, art. 443).

”Jeg kender intet til den lov,” vil borgeren sige, når han bliver arresteret for lovovertrædelse.” – ”Det hjælper dig ikke! Vil dommeren svare. ”Ukendskab til loven er ikke nogen undskyldning!”

Det hører nu til dagligdagen, at en borger dømmes for noget, han ikke kender noget til. ”Det er en sørgelig tilværelse at skulle regeres af et lovsystem, som du ikke kender noget til…” (Kafka: ’Den kinesiske mur’.)

Herudover er det en kendt sag, at ’i hastelovgivningens dage’, hvor der sneget sig nogle regler ind, som aldrig ville været kommet til orde, hvis de ikke nødvendigvis skulle ’jages igennem’ lovgivningsproceduren…

Regler om forsamlingsfriheden – især de påbudte nye love for kirkernes gudstjenester – er en direkte overtrædelse af Grundloven, og ’domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser’ (grl. § 63, stk.1).

Disse grænser er ikke blot blevet overtrådt. De er blevet ’trampet ned’. Støvletramp har kunnet høres langt væk – og højesteretsdommerne må være stokdøve, hvis de ikke har hørt den marchmusik, som lød i baggrunden.

”Når I kommer for at stedes for mit åsyn, hvem kræver da af jer, at min forgård trampes ned,” råber Esajas (1:12) – og hvis du ikke råber ’vagt i gevær’, når forgården til Templet trampes ned, så vil hedningeånden og gudløsheden ’ikke kende sine grænser’, men horderne vil fortsætte ind i ’det hellige’ og standses de heller ikke her, så vil hoben og ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ til sidst etablere sig i ’det allerhelligste’.

PRÆSTERNE ER BLEVET BANGE

Den 6. november 2007 lagde justitskommissær (2004-2008) Franco Frattini i EU et lovforslag på bordet indeholdende bl.a. forbud mod ekstreme hjemmesider.

Siden har lovgivningsprocessen med meget korte høringsfrister (samt lovgivningens indhold) fulgt i kølevandet på korona-epidemien, og det er nu åbenlyst, at der er sket et skred i synet på retssikkerheden som følge af en ændring i frihedsrettighedernes status. De centrale værdier i det danske samfund er kommet under pres. ”Når selv grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdig da (Salme 11:3).”

*

Begrebet ’retssikkerhed’ dukker første gang op i et brev offentliggjort i Berlingske Tidende d. 7. februar 1843 skrevet af Søren Kirkegaard. Han bruger begrebet i forbindelsen mellem politi og borger, og netop dette er kerneområdet for begrebet retssikkerhed.

Kan ordentlige folk, som skriver deres uforbeholdne mening i en blog på hjemmesiden, pludselig få besøg af politiet og hentes til afhøring for deres meninger?

Det er en frygt, som har meldt sig i den sidste tid – især med hensyn til en prædikens indhold, hvis den handler om omvendelse.

Folk er blevet bange for politiet i Danmark. Lovgivningen har nemlig lagt våben i hænderne på ’den udøvende magt’, så at den kan slå ned hvor som helst – og især præster (på kirkens højre fløj) går med listesko, når de skal forberede søndagsprædikenen over dagens tekst. Ingen er tryg mere!

Er Danmark på vej til at blive en politistat, hvor ytringsfriheden er sat under censur og kirkens folk skal passe på, hvad de siger?

*

Retssikkerheden som borgeren forstår det, er udtryk for tilliden til, at den offentlige forvaltning handler i overenstemmelse med Grundloven. Den tillid er blevet undergravet på det sidste. Borgeren følger sig ikke tryg længere. ”Afgørelser foretages på et forkert grundlag,” siger han. ”Der er intet mere som formuleres med konstitutionens præcision. Morgendagen bliver uforudsigelig! Retsordenen respekterer ikke længere de fundamentale principper, som er opbygget over det kristne livssyn. Myndighedernes beslutninger er ikke længere underlagt den garanti (for en lovlig og korrekt behandling) som grundloven forudsætter.”

Det er således nødvendigt, at borgeren bliver beskyttet mod statsmagten! Hvor det ikke er tilfældet, er det lige så sikkert som solopgangen for en ny dag, at borgeren vil blive udsat for overgreb. Heri ligger selve hovedelementet for ideen om en retsstat!

De klassiske frihedsrettigheder, som omfatter bl.a. trosfrihed, blev tilkæmpet i USA og Frankrig i oplysningstiden og sætter en absolut grænse for statens magt over borgerne! I dag tager man let på det onde, at statsmagtens arrogance og langfingrede ’blanden sig’ i borgernes privatliv, identitet og virke, synes at vokse med dagen.

Og det på trods af den bibelske advarsel: ”Når de siger: fred og ingen fare! Da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe (1.Thess.5:3).”

Den helt rene beskyttelse af borgerne gennem disse frihedsrettigheder må fremdeles stå som et ideal for staten og regeringen.

Den bør anse en bevægelse væk fra dette ideal – ikke blot som en bevægelse i en forkert retning – men som en alvorlig forbrydelse over for borgerne. En hvilken som helst devaluering af frihedsrettighedernes status bør bandlyses. Det har alle folketingets medlemmer skrevet under på – og timen er kommet, hvor de skal holdes fast ved det højtidelige løfte, som de har aflagt!

Udover forsamlingsfriheden, trosfriheden og ytringsfriheden skal borgerne forberede sig på at kæmpe for de øvrige frihedsrettigheder, som består af

1) privatlivets fred’
2) boligens ukrænkelighed
3) den enkeltes personlige frihedsrettigheder
4) bevægelsesfrihed og
5) retten til frit at søge arbejde

ENEVÆLDEN ER FORBI

Tirsdag d. 5. juni 1849 klokken 11 om formiddagen underskrev kong Frederik VII på Christiansborg den nye grundlov. Han kunne ikke drømme om, at der var præster, der fremover ’skulle blive bange for politiet’. Han mente, at frihedsrettighederne var godt beskyttet i grundloven. Klokken 12 gik den folkekære konge over til den grundlovgivende forsamlings sidste møde. Her sagde han: ”Jeg har i dag underskrevet og til UBRØDELIG EFTERLEVELSE ladet udgå Danmarks Riges Grundlov.”

Efter 200 års enevælde var denne magtkonstruktion uigenkaldeligt forbi! Eller var den afsluttet? Er en ny enevælde ved at blive indført – og er præsterne atter blevet bange for politiet? Bliver deres søndagsprædiken overvåget?

*

”På trods af et par møjsommelige fornyelser undervejs er det tydeligt, at den nye grundlov ikke er fulgt med tiden,” skriver Ebbe Kløvedal Reich i 1997 i et forord til værket: ’Grundloven og EU’ (forlaget Vindrose) – hvor han tilføjer: ”Men det har vel heller aldrig været meningen med en grundlov, at den følger med tiden. Den skal tværtimod stille krav til tiden. I princippet de samme krav til enhver tid…”

Et af disse krav er blandt andet, at med denne grundlov ’behøver præsterne aldrig at være bange for politiet’. Der bliver ingenlunde mere censur. De kan frit ytre sig. Lovens ’lange arm’ er ikke ude efter dem! De kan roligt sige i kirken, hvad de har på hjerte… Eller kan de?

”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget,” siger et gammelt ord (Viggo Hørup, 1879). Men over folketinget står rent faktisk vælgerne (eller folket) og grundloven, som er den yderste norm. Øverst oppe er (hvad enten man tror det eller ej): Gud! Han er kongernes Konge og herrernes Herre. ”Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger… han åbenbarer det dybe og lønlige, han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham (Dan.2:21.22).”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’KRONEN STÅR PÅ SPIL’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 01.10.2021

‘JEG ANKLAGER…’

’Jeg anklager…’ det var overskriften på den franske avis L’Aurore den 13. januar 1898. Artiklen var skrevet af den franske forfatter, Emile Zola, og sagen drejede sig om den franske officer (med jødisk herkomst) Alfred Dreyfus, som d. 5. januar 1895 i en hemmelig retssag blev dømt skyldig i landsforræderi (til fordel for Tyskland) og forvist til djævleøen ud for Guyana i Sydamerika.

Den 21. januar 1898 skrev den norske forfatter, Bjørnstjerne Bjørnson, at ’den franske regering har været den mest skamløse af alle regeringer i den hele verden’.

Sagen blev genoptaget, og den 12. juli 1908 faldt dommen. Alle beskyldninger mod Alfred Dreyfus blev kendt usande.

*

I de første vurderinger af den danske indsats i Afghanistan (med henblik på at bringe de afghanere, som har arbejdet for Danmark, ud af landet i tide) er det kommet for en dag, at man i de sidste ti år har haft den aktuelle situation under overvejelse. Det er – med en tidligere udsendings ord – ’en rummelig periode, hvor man har kunnet tage alle eventualiteter i betragtning’.

Den danske udenrigsminister udtalte, at ’måden, hvorpå denne evakuering har fundet sted’, bør drøftes på et senere tidspunkt. Og det tidspunkt er kommet nu.

Hvad er den dom, som venter de styrende i Danmark efter det store nederlag i Afghanistan, hvor det allierede i evakueringens første dage beviste sig, at danskerne var for sent på den?

Det er nu selvransagelsens tid, hvor der ikke er brug for de mange forklaringer, men hvor sandheden må komme på bordet! Har de styrende i Danmark forbrudt sig mod afghanere ved at efterlade dem i en situation, hvor ingen redning var mulig? Hvad er svaret på dette spørgsmål?

Men før noget andet må vi tillade, at spørgsmålet bliver stillet til de kristne borgere:

”Hvad berettiger jer til at optræde som anklagere? Har I nogen lod eller del i dette? Hvad er kriteriet for, at I nu – i selvransagelsens time – melder jer på banen?”

I SKAL DØMME VERDEN

Vort svar herpå herpå lyder:

”Er det op til os at dømme i den slags sager? Er det ikke ubehageligt at tage anklagerens rolle?” – ”Du dømmer nok, men handler selv på samme vis,” (Rom.2:1) siger apostlen og gør os dermed alle skyldige! ”Er det vor sag at dømme dem, der er udenfor menigheden? Dem udenfor skal Gud dømme!” (1.Kor.5:13)

”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes, thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt (Matt.7:1-2).”

Samtidig (medens regeringen går ind i selvransagelsens kamre), så lyder Herrens ord til den kristne borger således: ”I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med. Så duer det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker (Matt.5:13).”

Den kristne borger synes absolut at have et ansvar med hensyn til ’at holde igen’ på den gudsfjendske udvikling (2.Thess.2:6-7) og kan ikke være tavs i denne sag. ”I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules,” (Matt.5:14) siger Jesus, og han tilføjer udfordrende: ”Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en bænk men på en lysestage, så det skinner for alle dem, der er i huset (v.15).”

*

Apostelen kommer nu til spørgsmålet, om vi skal blande os i sager af den dimension, som er opstået med hensyn til Danmarks ansvar for, at ingen blev ladt i stikken under evakueringen fra Kabul af danske borgere og afghanere (som har hjulpet Danmark).

Hertil svarer apostlen: ”Ved I da ikke, at de hellige engang skal dømme verden? Og når verden skal dømmes ved jer, er I da uværdige til at sidde til doms i de mindste retssager. Ved I ikke, at vi skal dømme engle? Endsige da i timelige ting (1.Kor.6:2-3).”

Altså finder vi os berettiget til at indtage et selvransagelsens dommersæde for at se, om vi har ladt nogen i stikken i det krigsomtumlede Kabul, og vi vil da med det samme anklage den danske regering for at være skyldig i at have påbegyndt selve evakueringen for sent – og det må den drages til ansvar for i dag.

*

DE KRISTNE AFGHANERE

En ’first-hand groundreport’ har nået os fra undergrundskirken i Afghanistan (Sleep Among Wolves.World). Den siger, at ’vore brødre og søstre er flygtet op i bjergene, hvor mange familier nu skjuler sig for Taliban-krigere, som er forsynet med lister over de kristne’.

Disse har forbrudt sig (mener Talibanerne) ved at nægte ’at mærke deres hus’ med et ’X’, som er et tegn på to ting:

1. De er kristne,

2. og de har i deres familie en pige, som er over 12 år

Det er en kendt sag for afghanere, at den sidste oplysning går på, at der er tradition for, at afghan-krigere stjæler pigen og giver hende som gave til én af deres medkrigere.

(”Sådan handlede Muhammed selv med krigsbyttet,” hedder det blandt Taliban-krigere.”)

Det hedder videre i rapporten, at der ’på den lange, tragiske vej’ gennem afsides liggende landsbyer blev fundet steder, som var berørt af den åndelige vækkelse, som er den største (efter Iran) – og at indbyggerne var begyndt bibelstudier med Taliban-krigere, hvoraf enkelte har vist interesse for ’det nye budskab’.

De kristne, som er flygtet op i bjergene, hvor de skjuler sig i huler, holder fast ved ordet fra Salme 73:24-28, hvori det blandet andet hedder: ”Hvem har jeg i himlen – ja, har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden. At leve Gud nær er min lykke!”

Som kristne borgere i Danmark finder vi os berettiget til at påvise de afghanske kristnes ret til en særlig beskyttelse. Der er forfølgelser i stor stil over hele verden – og i den pågældende situation burde der i tide være sørget for en evakueringsvej for disse familier. Nogle familier har ønsket at blive i landet – men andre familier har af gode grunde søgt ly for deres kvinder og børn i egne af Europa, hvor de kunne skabe sig en fremtid.

Spørgsmålet er nu: Findes der i Bibelen en beretning, som viser, om Gud vil lade sin vilje blive kendt i en sådan sag. Et sted, hvor Han ikke vil lade en lille truet flok i stikken? Det gør der. Sagen bli’r behandlet i Jabesh.

ET EKSEMPEL TIL EFTERFØLGELSE

Situationen i Jabesh i Gilead i Samuels Israel ligner meget den, som Danmark står i med hensyn til landets forpligtelse over for de afghanske tolke, man overlader til en krank skæbne, nu når Kabul er indtaget af Taliban (1.Sam.11:1-8).

Ammonitten Nahasj var en grusom leder af sit folk. Han ’drog op og belejrede den israelske by’ (v.1) og han lovede, at han ville skåne byen på én frygtelig betingelse: ’… at jeg må stikke det højre øje ud på enhver af jer til forsmædelse for hele Israel’.

De ældste i den belejrede by kom nu sammen for at overveje, hvilket svar, de skulle give ammonitten Nahash. De kom til følgende konklusion: ”Giv os syv dages frist, så vi kan sende bud rundt om i hele Israels land. Hvis ingen kommer os til hjælp, vil vi overgive os til dig.”

Ammonitter-generalen var tilfreds med det forslag. Han var villig til at vente syv dage, for han var sikker på, at ingen i Israel ville bekymre sig om indbyggerne i Jabesh. Han skærpede belejringen, så at ingen kunne undslippe, og han skærpede de knive, som skulle bruges, når han skulle ’stikke det højre øje ud på enhver til forsmædelse for hele Israel’.

I alt dette ligner situationen i det belejrede, israelske samfund den ordning, som nu er ved at komme i stand i Kabul. Mange tusind’ menneskers liv afhænger af det svar, som kommer fra Danmark. Vil de truede afghanere blive evakueret eller ej? Er evakueringen helt afsluttet?

Kun er der den forskel, at de indbyggere i Kabul, som på nogen måde har hjulpet danskerne i krigen mod Taliban, ikke blot skal miste det højre øje; de skal miste livet! De bliver henrettet som landsforrædere!

*

Yderligere er der den afgørende forskel på den aktuelle situation i Kabul og reaktionen i det gamle Israel, at ’da sendebuddene kom til Saul ’og forebragte folket sagen, så ’brast hele folket i gråd’ (v.4).

I Europa græder ingen! Alle lande (inklusivt Danmark) er travlt optaget af, at fortælle om vanskelighederne ved situationen, så at det kan forekomme retfærdiggjort, at det i visse tilfælde kun er halvtomme fly, der bringer de undslupne væk fra Taliban-styret.

Ja, da sagen kom kongen (Saul) for øre, ’overvældede Guds Ånd ham, og hans vrede blussede op’. ”Han sønderhuggede et spand okser og sendte stykkerne ud i hele Israels land med ordene: ’Hvis nogen ikke følger Saul og Samuel, skal der handles således med hans okser’ (v.6-7).”

Så samlede han en hær på 330.000 mand og slog den grusomme Ammonitter-høvding. Det var Guds mening, at ingen skulle lades i stikken i det belejrede område.

AFGHANEREN

Liget af en afghansk person, der forsøgte at flygte ud af landet, er fundet i et hjørne af landingsstellet på et amerikansk C-17-transportfly. Det skriver Washington Post.

Det er en ung mand. Midt i 30erne. Sportstrænet. Med et sammenbidt ansigtsudtryk – som om han vil spørge om noget. Et spørgsmål, som stadig hænger i luften!

Nu dukker han stadig op i regeringskontorerne i Paris, Berlin, Madrid, Stockholm, København – og Washington D.C.

Han er høflig, stilfærdig og ikke på nogen måde anmassende. Går gennem lukkede døre, uden at banke på!

De regeringsmedlemmer (som han besøger i de sene nattetimer) taler ikke gerne om hans ’pludselige tilstedeværelse’. (Han har en måde at stille spørgsmål på, som er meget direkte og meget personligt).

Spørgsmålet er kun ét – og det er altid det samme: ”Hvorfor lod I mig ikke komme ind i varmen?”

Enkelte af de styrende, som anonymt forklarer, at de har haft ’dette natlige besøg’, kan fortælle, at deres ’sædvanlige svar’ (som de brugte over for journalister)… ’ikke slog til’.

Afghaneren bliver stående. Hans mørke blik er gennemtrængende. Det er, som om han spørger på tusinders vegne: ”Hvorfor lod I mig ikke komme ind i varmen?

*

Som dagene er gået, og urolighederne er blevet voldsomme i Kabul, kan man høre på de implicerede medlemmer af de forskellige landes regeringer, at de har haft ’besøg af afghaneren’. Selv efter to store eksplosioner i Kabul lufthavnen, vandrer han stadig rundt.

”Der blæste pludselig en stille vind gennem rummet, hvor jeg sad (hedder det) – og så med ét stod han dér. Afghaneren! Han var klædt i en billig ’dyne-jakke’, slidte cowboybukser, et par brugte militærstøvler og et stort, sort tørklæde. Hans blege ansigt er domineret af de bløde, brune øjne, som ufravendt søger et ærligt svar: ’Hvorfor lod I mig ikke komme med..?

Det er sket, at ’Afghaneren’ i enkelte tilfælde er blevet stående i nogle minutter i værelset. Uden ord har han talt, og det er blevet forstået, at han ikke er alene. Der er nogen, der venter, at han kommer tilbage. Er det en ung kvinde, som han har betroet sig til – og var det meningen, at han skulle berede vej. ”Hun venter stadig på mig. Hvorfor lod I mig ikke komme ind i varmen?”

*

En enkelt gang – af de mange besøg – var han mere myndig! Det var ikke længere ’den lette vind’, som blæste gennem rummet, og fik alle hjerter til at slå hurtigere – men det var en skarp blæst, der fik vinduerne til at klirre, og lysene til at blafre – og så pludselig stod han dér, Afghaneren (som blev fundet død på landingsstellet af et amerikansk C-17 transportfly).

Spørgsmålet har ikke ændret sig, men tonen er blevet hårdere: ”Hvorfor lader I mig ikke komme ind…” og det kan forstås, at svaret skal være ærligt. Helt bundærligt! Det hører nemlig med til ’selvransagelsen’.

INTET HAR BERETTIGET TIL RO OG MAGELIGHED

Regnskabets time melder sig. Danskerne fordrer en klassificeret rapport og dens udlægning med hensyn af nødstedte danskere og afghanere fra Kabul lufthavn.

Berlingske beskriver, at chefen for de danske styrker i Afghanistan, oberst Timm Willums Larsen allerede d. 16. juni – næsten to måneder før de danske evakueringer kom i gang – kom med en dyster melding:

Den afghanske hær er i opløsning. Kabul er omringet og Taliban er allerede aktive i hovedstaden.”

Berlingske har præsenteret rapporten for professor Martin Marcussen, der forsker i udenrigstjenestens krisestyring.

Alt blinker rødt i den ugerapport,” vurderer professoren. Intet berettiger til ro og magelighed, eller at man tager på ferie og ser tiden an, som vi kan konstatere, at danske ministre har gjort. Det er meget opsigtsvækkende.”

*

Det vakte undren, da et evakueringsfly, som landede i København Lufthavn onsdag d. 18. august. Ombord var der 14 nordmænd og en person med opholdstilladelse i Danmark. I flyet var der plads til 111 passagerer.

Ifølge piloten gav det fin mening at flyve hjem med det næsten tomme fly, fordi det var lejet ud til en fodboldklub, som skulle spille en kamp i Tyrkiet. Udenrigsministeriets forklaring på, at der kun var 15 passagerer i flyet, er denne: ”Det er en vanskelig opgave at evakuere folk.”

Mens kaos herskede i lufthavnen i Kabul, hvor tusindvis af desperate afghanere forsøgte at flygte fra Taliban, vakte et foto fra dette fly opsigt. Billedet er blevet på skærmen. Det kan ikke slettes. Det presser sig frem foran alle andre billeder, og forbliver som en mørk plet på de styrendes samvittighed. Det viser et evakueringsfly med kun 15 pladser optaget ud af 111 sæder. Det vil sige, at 96 pladser var tomme.

Billedet er taget af en norsk passager, Kasia Helene, som var så heldig at komme med. Hun sendte først billedet til sin mand, Pen Farthing. Han er tidligere medlem af den britiske militærenhed, Royal Marine, og er ejer af et dyreinternat i den afghanske hovedstad. Han nægter at forlade Afghanistan, indtil hans resterende 71 ansatte og deres familier er på vej ud af landet.

”Vi er dybt chokerede over denne form for evakuering,” udtaler Pen Farthing.

*

”Et lettelsens suk kan brede sig hos 45 lokalt ansatte, som har hjulpet Danmark i Afghanistan. Men mange andre afghanere, som har arbejdet i Danmarks tjeneste, må stadig se langt efter hjælp.” sådan lød den første melding om evakueringen.

Tidligere topofficerer og udsendte soldater fælder hård dom over de danske politikere. ”Den aftale er fuldstændig elendig. Den er fedtet, amoralsk og respektløs,” siger en tidligere officer og udsending.

Disse tre ord bør indgå i selvransagelsens lys. Det er tre ord, som bør betragtes hver for sig. Det er direkte tale, som kom offentligheden for øre i evakueringens første timer.

”Vi er i en situation, hvor vi har sagt, at hvad end det kræves, så er vi klar til at dække det (økonomisk). Det må aldrig være penge, der skal være det afgørende for at få de danske statsborgere og de flere hundrede, der har hjulpet Danmark i mange år, evakueret,” siger Michael Aastrup, som er talsmand for partiel Venstre.

VÆRD AT BEMÆRKE

1. Under evakueringen har Taliban offentliggjort fotos fra en parade, hvor hvidklædte Taliban-krigere har fremvist nogle af de mange våben, som nu er faldet i Talibans hænder.

Det drejer sig ikke kun om håndvåben men også om militære køretøjer, helikoptere og kampfly.

Mellem 2013 og 2016 fik regeringshæren 600.000 rifler af typen M16 og næsten 80.000 køretøjer samt bunker af militært udstyr som natkikkerter og radio-kommunikation.

Mellem 2017 og 2019 forsynedes den afghanske regeringshær med 7000 maskingeværer, 4700 Humvve militærkøretøjer og flere end 20.000 granater.

100 helikoptere står på jorden og venter på at blive overtaget.

2. Panjshir-provinsen, der er på størrelse af Fyn, ligger nordøst for Kabul og har omkring 150.000 indbyggere. Befolkningen dér modsætter sig ethvert totalitært regime og enhver tro, der vil påtvinge folket sin egen ideologi. Det er en høj borg for modstandere af Taliban, og det er aldrig lykkedes oprørsgruppen at erobre Panjshir, hvis militære leder er Ahmad Massoud, der kaldes ’Løven af Panjshir’.

Dette er en udvikling, som er værd at bemærke – men den skal ikke flytte opmærksomheden fra det væsentlige i denne selvransagelsens timer. Der er helt sikkert mindst 40 afghanere, som er efterladt – og hundreder, som kunne have fået hjælp.

Det er timen, hvor ’afghaneren’ kommer på besøg. Han har kun et spørgsmål: ”Hvor kom jeg ikke med – hvorfor var der ikke plads til mig – da I forlod lufthavnen i Kabul med halvtomme fly?”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DAMOKLES-SVÆRDET (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 17.09.2021

DET GLEMTE BUDSKAB

Jeg tror på, at der kommer en dag, hvor Jesus ’skal herske fra hav til hav (Salme 72:8).” Han vil løfte sit kongescepter, og ’alle hans modstandere skal knæle’ og bøje sig i støvet for Ham!

Konger fra de fjerne øer skal hylde Ham med gaver – og jeg glæder mig til at se, hvorledes de, der nu er så arrogante og hovmodige (som araberstaternes fyrster og ’de mægtige’ fra Bruxelles og Strassbourg) skal kaste sig til jorden og give Ham ære!

Det bliver en herlig tid (som varer tusind år), hvor vi skal tjene Ham, som ’konger og præster’ – og den fattige, som råber om hjælp, og staklen, som er overgivet til en elendig skæbne, bli’r reddet (Salme 72:12).”

Ja, det bliver en tid, hvor den arme bliver befriet fra undertrykkelse og vold (v.13-14).

Kornet skal bølge fra bjergenes toppe, byerne vrimle med børn og unge – og alle skylder Ham lovsang og tak (v.16-17).

Den dag er nu ikke langt ude i en fjern fremtid, hvor djævelen – menneskebørnenes fjender nr. 1 – skal kastes ned i et afgrundsfængsel, hvor han holdes i sikker forvaring med en tusindårig dom over hovedet.

Kongen mødes med stormende jubel i Jerusalem (Zak.9:9), og Han fjerner med det samme alt krigsmateriel fra Den Hellige stad. Krigsbuerne og affyringsramperne for missiler ’knækker Han midt over’ (v.10) – og så slutter Han fred med folkene til verdens ende.

Det er et budskab, jeg gerne vil forkynde. Dagen, hvor en ny dispensation tager sin begyndelse…

DE RETMÆSSIGE ARVINGER

”Og jeg så en engel komme ned fra himlen (Åb.20:1).”

Vi hører i de hellige Skrifter meget om engle. Vi ved, de eksisterer, og vi får her yderligere at vide (som en generel og almindelig forståelse) at ’de er alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse’ (Hebr.1:14).

Det understreges, at de er indsat i en særlig tjeneste for Gud, og at det egentlige mål for deres indsats er (helliget) det ene formål, at ’de skal komme til hjælp’.

Hjælpen gælder en særlig udvalgt skare, som er involveret i de sidste tiders åndelige krigsførelse, og de benævnes som dem, ’der skal arve frelse’.

Grunden til at det betones, at det ’er dem, der skal ’arve frelsen’ er den enkle kendsgerning, at det er denne ’arv’, som kampen nu står om.

Der står ikke skrevet, at ’engle skal komme dem til hjælp’, som har ’fortjent frelsen’ (for den er nemlig helt gratis), eller dem, som har ’vundet frelsen’ – langt mindrede ’overmennesker’, som har ’kæmpet og stridt for frelsen’, og slet ikke dem, som ved gode gerninger og et fromt liv har erhvervet sig frelsen. Nej, englene er udsendt til dem, som skal ’arve frelsen’. Den er allerede købt og betalt. Den er så enestående, at den ikke er til salg. ”I er jo købt og prisen er betalt (1.Kor.6:20).”

Kampen står altså om arven, og fjenden som er på spil, er en røver, der vil frarøve de troende deres retmæssige arvelod, som bl.a. er et rige, som varer 1000 år.

*

For at vi bedre kan forstå denne endetidens kamp mod mørkets magter, der har sat sig for at stride for, at de arveberettigede ikke får del i det kommende riges enestående velsignelser, bruger apostlen ’et billede fra menneskelige forhold’ (Gal.3:15). Han er nødsaget til at bringe de himmelske ting ned på jorden ved at bruge illustrationer fra hverdagslivet. Han siger:

”Et menneskes testamente kan man dog ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt (v.15).”

Tusindårsrigets overjordiske goder, der er af en art, som ’intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte’ (alt det, som ’Gud har beredt for dem, der elsker Ham’) – det har Gud allerede testamenteret til Hans retmæssige arvinger, som modtager disse velsignelser i tro.

Fjendtlige og ondskabsfulde djævlemagter vil i de sidste dages overlevelseskamp forsøge ’at omstøde’ eller ’tilføje’ noget til dette testamente – men de vil finde, at det er umuligt, fordi det allerede er ’gjort retsgyldigt’ ved Kristi død på korset.

*

Myriader af engle sendes i øjeblikket ind i denne verden med det ene formål at komme nødstedte sjæle til hjælp. De har ’sedler i hånden’ med navn og adresse på dem, som er ’inkluderet i testamentet’ – og går søgende gennem byer og landsbyer for at ’bringe nåde til hjælp i rette tid’ (Hebr.4:16).

Vær årvågen! Fordi de kan optræde i en forklædning, så at du skal tro, at det kun er et menneske, der er på besøg. De har en større opgave betroet, og vil lade dig vide, hvad den opgave går ud på.

Jesus lærer os, at vi i vort fadervor skal sige: ”Ske din vilje her på jorden, som den sker i himlen (Matt.6:10).” Det gennemføres med fast hånd i tusind år. Han giver det løfte, at ’de sagtmodige er salige, for de skal arve jorden’ (Matt.5:5). På den nye jord (og i det rige, som varer tusind år) er de sagtmodige særligt tilgodeset.

NØGLEN TIL AFGRUNDEN

Man taler ikke så lidt om ’nøglemagten’. Dermed stilles spørgsmålet om, hvem der besidder denne magt?

Jesus kommer ind på svaret (på det spørgsmål) da han ankommer til ’egnen ved Cæsarea Filippi (Matt.16:13), hvor han stiller spørgsmålet direkte til sine disciple: ”Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” (v.15)

Simon Peter svarede og sagde: ”Du er Kristus (Messias) den levende Guds Søn (v.16).”

Jesus lader med det samme forstå, at her har Simon Peter (ved åbenbarelse) set noget, som giver ham nøglen til mangt og meget, som hører fremtiden til.

”Det er min far, som har vist dig denne hemmelighed,” og ’på den klippe vil jeg bygge min kirke’. Så længe I bliver i denne åbenbarelse, så ’skal dødsrigets porte ikke få magt over jer’ (v.18).

I samme åndedræt giver han følgende løfte til Peter (og alle, som har den samme åbenbarelse): ”Jeg vil give dig Himmerigets nøgler!” (v.19) Det vil sige, at han siger til Peter, at ’hvad han binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad han løser på jorden, det skal være løst i himlene.”

Dette er i korthed, hvad der kan siges om ’himmerigets nøgler’.

*

I det afsnit (om tusindårsriget), som vi her beskæftiger os med, er der (til indledning) tale om ’en anden nøgle’. (Og den er ikke betroet til noget menneske). Skriften siger: ”En engel kommer ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.”

Det er en mægtig handling, som skal udføres, og hele Guds univers holder vejret.

*

Da Titanic, det første cruiserskib af sin art endte på havets bund i 1912, gik en ’optimistisk periode i verdenshistorien’ samtidig sin tragiske ende i møde! Med Titanics skibbrud sank håbet, stoltheden og tilliden til, hvad mennesker kan opnå, og verden er siden blevet formet og dannet med to verdenskrige, og det umenneskeliges sejr ved Holocaust som baggrund.

Pessimismen har været det bærende verdenssyn – og for tiden er det en naturstridig sex-bølge, som sætter vind i sejlende.

Kun få har øje for, at Bibelen fremlægger et syn for fremtiden, som er absolut sikkert! Det indeholder 735 forskellige forudsigelser af hvilke 596 (81 %) allerede er gået i opfyldelse. Jesu genkomst er der refereret til 318 gange – og det er ’en statistik, som gør indtryk’ (hævder David Pawson i sin bog: ’Håb for tusindårsriget’).

*

Denne engel har nøglen til afgrunden!

I engle-hierarkiet er det ’en mægtig engel’, som der hér er tale om. Han bærer en svær lænke. Den er tung ’som tusind onde år’ og skal være i stand til at holde én af de største fyrster fra mørkets rige i en tusindårig forvaring.

Det er ikke afgrundens engel, som han skal arrestere (hans navn her på hebraisk Abaddon og på græsk Apollyon, hvilket betyder ’ødelæggeren’… Åb.9:11) – men det er selve denne verdens fyrste, ’den gamle slange, som er djævelen og Satan’ (Åb.20:2), der nu endelig skal bringes bag lås og slå.

”Han griber dragen,” (står der skrevet) og dermed angives, at der ikke har fundet nogen stor kamp sted (Åb.20:2). Satan har mødt en enestående overmagt, og har ladet sig arrestere uden kamp. Han bliver pågrebet på stedet og ’bundet i tusinde år’).

OPGAVENS STORHED

Det er ikke nogen lille opgave, som den himmelske engel er sendt ud for at løse! Han har i sin hånd ’en stor lænke’. Den har han i det himmelske fået fabrikeret, thi uden den vil han ikke være i stand til at udføre den befaling, som han er blevet betroet.

En politiofficer vil ikke være i stand til at anholde store forbrydere, hvis han ikke med sig har nogle solide håndjern. Først skal gerningsmanden overmandes og ’pågribes’. Derefter skal han med det samme ’lægges i jern’.

(Jeg husker selv ’metoden’, da jeg i sin tid blev pågrebet af en bulgarsk politiofficer, fordi jeg forkyndte evangeliet. Det første jeg blev spurgt om, var ’om jeg ville gøre modstand’. – ”Hvis det er tilfældet, så lægger vi dig i jer,” sagde lovens håndhæver. Da jeg anså det håbløse i at gøre modstand, blev jeg ikke ’lagt i jern’, men to store gorilla-agtige betjente i camouflageuniformer førte mig bort…).

*

Djævelen bliver ved den pludselige arrestation straks – og uden at der blev stillet nogen form for spørgsmål til ham – ’lagt i jern’.

Den ’store lænke’, som den himmelske engel har bragt med sig, bliver øjeblikkeligt taget i anvendelse. ”Han griber dragen,” siger Skriften, ”den gamle slange… og bandt ham for tusinde år (Åb.20:2).”

Alt dette sker i ’en tavshed’, som fortæller om øjeblikkets ’storhed’. Der bliver ikke ’ikke spurgt om noget’ og ikke ’erklæret noget’. Den himmelske engel arbejder i en stilhed, som er hans opgave værdig. Han stiller ingen spørgsmål, for han ved, at han står overfor verdens største løgner. (”Når djævelen taler løgn, taler han af sit eget, thi han er en løgner, ja, LØGNENS FADER… Johs.8:44).

Han kommer ikke med nogen ’erklæring’, for han ved, at den mørke engel, som han her arresterer, ’er en morder fra første færd’. (Blodet fra tusinder af myrdede skriger til himlen). Derfor bliver djævelen (det er Satan, som er al verdens ondskab og løgn og mord personificeret) uden at et ord blev sagt, lagt i lænker.

(”Ærkeenglen Mikael derimod vovede ikke at udtale nogen spottende dom, dengang han tvistedes og skiftede ord med djævelen om Moses lig; han sagde kun: ’Herren straffe dig’).

*

DE TUSIND ÅR

Derefter bliver det åremål nævnt for første gang, som anvendes om en hel dispensation i Guds rige. Det omtales aldrig i verdenshistorien, og politikerne har aldrig taget højde for det. Det er overladt til fantasterne at tro på, at det eksisterer – og hvis man vil regnes for at være et fornuftigt menneske, skal man helst ikke nævne det.

Det er den del af Guds plan med denne jord, der kaldes tusindårsriget. Altså et monarki, som vil blive etableret her på denne klode, og hvor Jesus regerer, og Satan er bundet.

I Åbenbaringsbogen fortælles det, at den engel, som har den store, tunge lænke i hånden, arresterer hele verdens folkebetvinger, djævelen, og binder ham i tusinde år.

Så er det sagt, kort og klart, så at ingen vantro sjæl kan misforstå det: Djævelen, som er Satan, den gamle slange, vil ikke have nogen form for indflydelse på denne jord i en periode, som strækker sig over tusinde år. Når denne fredsepoke er overstået, og ’de tusinde år er til ende’, skal Satan blive løsladt af sit fængsel – og han skal samle folkeslagen til krig mod Den hellige Stad (Åb.20:7-9).

*

Djævelens skæbne er værd at betragte et øjeblik. Han har hærget på denne klode med krige og sygdomme, fristelser og forførelser, pine, smerte og tusinde tårer. Han har været bagmanden for en ond strategi, som har ført millioner i fortabelse, og han tørster stadig efter mere blod. Han er tomhedens general og styrer sit mørke imperium med hård hånd. At være en djævelens håndlanger er det mest foragtelige, som kan overkomme et menneske, og det er vor daglige bøn, at vi må blive ’friet for den onde’.

Den bøn (i Fadervor) bliver nu bønhørt. Vi bliver ’friet fra den onde i tusinde år’, hvor han er ’kastet i afgrunden’ (Åb.20:3).

*

Ingen behøver at ængstes for, at han slipper ud af sit fængsel, før tiden er inde. Han er godt forvaret i tusinde år. Afgrunden er ’blevet lukket over ham’, og der er mørkt, koldt og ensomt i dette tusindårige fængsel. Låget kan ikke fjernes fra denne ’nedgang til dybet’, for Gud har forseglet det. Dommen (på de tusinde års indespærring) er uigenkaldelig. Ikke en dag bliver eftergivet. Han (djævelen) regnes for verdenshistoriens største forbryder, og hvis han bliver fri før tiden, så kan han ’atter forføre folkeslagene’ (Åb.20:3), men når de tusinde år er til ende, så bliver dækslet over ham taget bort, og han bliver løsladt ’en lille tid’.

DE VENTER PÅ KONGEN

Jøderne har ventet på dette rige, siden Abrahams tid, og der kan ikke herske tvivl om, at dette håb blev styrket hos den gamle jødiske præst, Simeon, da han stod overfor et fattigt ægtepar, som ville fremstille deres nyfødte søn i templet.

Forældrene til den lille dreng bragte det offer, som ’er foreskrevet i Herrens lov: ’et par turtelduer’ (Luk.2:27).

Ny Testamente fortæller flere ting om Simeon, som var den præst, der skulle velsigne den lille nyfødte dreng.

Det vigtigste, der siges om Simeon, var, at ’han var retfærdig og from – og han ventede Israels trøst’. Det vil sige, at han ventede på ’Israels salvede konge’ (på hebraisk: ’Meschiach’), som skulle komme ud af Davids dynasti – og hvis rige ikke var af denne verden. Han ventede på kongen og Hans tusindårige kongerige.

*

Den 84årige enke (som kaldtes ’profetinden Anna’), der ikke et øjeblik veg fra helligdommen, men ’tjente Gud med faste og bønner nat og dag’, hun ’trådte til’ i det øjeblik og talte om barnet til alle, som ventede Jerusalems forløsning (Luk.2:36-37).

”Dette har en billedlig betydning (Gal.4:24).”

Der står fortalt om trælkvinden, Hagar (Abrahams medhustru), at hendes navn ’svarer til det nuværende Jerusalem, som er i trældom med sine børn’ (v.25).

”Men det Jerusalem, som er oventil,” siger Paulus, ”det er frit, og det er vor moder (v.26).”

Vi forstår af dette (at ’vente på Jerusalems forløsning’) er at vente på det rige, hvor Jerusalem skal være hele jordens hovedstad, og kongen skal herske med fasthed og kærlighed i tusinde år.

Om dette taler den sidste af Davids salmer, den 72. salme:

… I et glimt vælder velsignelsen, som vil fylde hele jorden, ud fra denne salme, som er dedikeret ’Ham, der skal leve så længe solen lyser, og månen skinner fra slægt til slægt’ (Salme 72:5).

De kristne taler altså om et rige, som består i mange slægtled (tusind år). ”I Hans rige ’blomstrer retfærd og dyb fred råder til månen forgår (v.7).” Det vil sige, at det sidste rige, som rejses op her på denne klode, har en begrænset tid (1000 år) – og afslutningen på det vil være, at ’jorden og himmelen flygter for Guds åsyn (der findes ikke plads for dem’… Åb.20:11).

(Apostlen Peter dvæler ved dette skue, når han siger: ”Da skal himlene forgå med et brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op…” 2.Pet.3:10). Peter slutter:

”Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses, og elementerne komme i glød og smelte. Men efter Hans forjættelse venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor…” (2.Pet.3:10-13).

Mens fremtiden for denne jord er glød og aske, venter Guds folk – ifølge Guds præcis løfte – ’nye himle og en ny jord’, hvor alt vil gå retfærdigt til…

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’FRISTEN ER OMME (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 03.09.2021

SAMFUNDSSIND I HØJSÆDET

Fredag d. 23. juli kl. 21:58 døde Gisèles bror, Jean Claude, på hospitalet ’Yves Le Foll’ i St. Brieuc. Bretagne, Frankrig. På præcis dette tidspunkt drog han ’et lettelsens suk’, kun 64 år gammel, og hans ånd var ikke mere. Han er nu i ’Herrens Hus’, hvor han skal bo gennem lange tider (Salme 23:6).

Præcis 24 timer forinden var vi – Gisèle og jeg – startet fra Horsens i Danmark. Vi nåede i tide til hospitalet i Bretagne, hvor Gisèle i en halv time talte til Jean Claude, som lå stille og lyttede. Han var endnu ikke vågnet efter et fald uden for sit hus i Quéré. (Men det er en kendt sag, at hørelsen er det sidste, som forsvinder for folk i coma).

*

Under tårer mindede hun ham om, at han som 12årig havde givet sit liv til Jesus. Hun citerede for ham hele Salme 23, som består af seks vers, som hun kan uden ad – og dvælede ved ordene: ”Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt, thi du er med mig…” (v.4)

Da hun holdt inde var der et par minutters stilhed. Så drog Jean Claude ’et lettelsens suk’ – og han var ikke mere…

*

Dagene er siden gået med en smuk begravelse på familiegravstedet i Pordic, hvor jeg talte på fransk over ordet fra Ny Testamente: ”Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet. Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. Enhver, som lever og tror på mig, skal leve, om han end dør (Johs.11:25-26).”

Det har være nødvendigt, at vi forblev i Frankrig indtil ’nogle terminer’ blev afsluttet… blandt andet Notar-beslutningen vedrørende det lille hus, som er Gisèles barndomshjem, og Marcelles (Gisèles søsters) hidtidige beboelse.

Vanskelige tider er for hånden. Den franske præsident, Emmanuel Macrons, despotiske bestemmelser vedrørende de borgere, som er skeptiske i spørgsmålet om vaccinering, lader forstå, at forfølgelse af de troende borgere er inden for rækkevidde.

Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen,” siger Jesus idet Han tilføjer: ”Frygt snarere for Ham (Herren) som kan ødelægge både sjæl og legeme i helvede (Matt.10:28 og Jakob 4:12).

VACCINEPAS INDFØRES MED HÅRD HÅND I FRANKRIG

Der bliver nu sat hårdt ind mod ’vaccinepas’ i Frankrig. Politiet går massivt til værks mod ’oprør af enhver art’. Bøder og arrestationer hører med til dagens orden.

Ikke mindst de troende borgere står over for en udfordring. Dens samvittighedsspørgsmål er ikke længere gældende. Når de hævder, at vaccinepasset er en forløber til ’dyrets mærke’, ler de verdslige myndigheder højt og kalder dem ’fanatikere’. Deres tro, som er baseret på Bibelens vidnesbyrd, regnes for en ’konspirationsteori’. Apostlen Johannes’ syner i den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringsbogen, og Daniels profetier som Jesus henviser til i Matt.24:15) fejes af bordet som ’vanvid’, der ikke bør tages alvorligt. Præsidenten, Emmanuel Macrons ord er gældende lov.

Overalt vil vi sætte samfundssindet i højsædet, så restriktionerne kun rammer dem, der ikke er vaccineret – sådan lød præsident Emmanuel Macrons trussel mandag d. 12. juli på Fransk TV.

Næsten samtidig var premierminister, Kyriakos Mitsotakis, på skærmen i Græsk TV, hvor han udtalte: ”Vi vil ikke lukke hele landet ned på grund af holdningen blandt nogle få.”

”Alle demokratier står overfor det problem, at 90 % af befolkningen skal immuniseres for at nå flokimmunitet,” udtaler professor Antoine Flahault i Geneve. ”Tvangsvaccination er et middel til at nå dette mål.”

OPRØRET BREDER SIG

Den franske revolution havde mange generelle årsager – men den 14. juli 1789 blev det manifesteret, at det var folkets opstand mod alt det totalitære, som sagen drejede sig om. Den dag angreb folkeskaren Bastillen, det gamle, middelalderfængsel i Østparis, hvor kongens fanger sad indespærret.

Bastille-fængslet blev opfattet som symbol på kongemagtens undertrykkelse af folket! Det var et politisk fængsel under Kardinal Richelieu (1585-1642) – et sted, hvor statens fjender forsvandt sporløst. Her sad mange protestanter, som kongen ikke syntes om…

Den 14. juli 1789 havde vreden i Paris nået kogepunktet. Det berygtede fængsel blev stormet. Vagterne blev slået ihjel, og fangerne sat fri.

Bastillens kommandant, Bernard de Launay, rådede kun over ca. 100 mand – men den angribende folkemængde var tre gange større.

Oprørerne bestod af en blandet skare af borgere, deriblandt en gruppe desertører under ledelse af løjtnant Elie, og de havde fået fat på fire kanoner.

Under stormen på bastillen blev adskillige officerer og soldater hugget ned, og de Launay, kommandanten, blev ført til rådhuset, hvor han blev dræbt. Hans hoved blev skåret af og sat på en stage, der blev båret gennem Paris’ gader.

*

Stormen på Bastillen er noget, som den franske befolkning har lagt stor vægt på – og det har derfor vakt harme, at det netop er den 14. juli, at præsident Emmanuel Macron har valgt

til fremlæggelse af sit program om tvangsvaccination og indførelse af sundhedspas med øgede restriktioner.

Kort efter stormen på Bastillen blev det forhadte fængsel revet ned. Stedet (i dag kendt som Bastillepladsen) blev siden et samlingspunkt for fejring af borgernes frihed for statsmagtens tvang. I 1840 blev der på Bastillepladsen opstillet en mindesøjle for revolutionens ofre. ”Den søjle har præsidenten nedgjort med sin lov om tvangsvaccinationen,” hævdes det.

FRANKRIG TVANGSVACCINERER

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har mandag d. 12. juli begyndt sin kampagne for at blive genvalgt som præsident til næste år. Han har annonceret de nye sanitære restriktioner, som han vil indføre i kampen mod Covid-19 varianten, Delta.

Han vil kæmpe for indførelsen af TVANGSVACCINATION og udvidede restriktioner i Corona-passet.

Tvangsvaccination er allerede blevet indført for sygeplejersker og samtlige ansatte på Frankrigs sygehuse. Deadline for at blive vaccineret er 15. september. Efter denne dato indføres kontrol og sanktioner.

Den 21. juli trådte ’det sanitære pas’ i kraft – og det bliver påbudt alle franskmænd, som er over 12 år, at kunne fremvise et sådan pas. Passet skal forevises i alle cafeer, restauranter, salgscentre og supermarkeder – ligesom det er adgangen til fly, tog og busser og medicinske centre.

KONTROL

”Tvangsvaccination er den eneste måde, vi kan opnå kontrollen, hvad angår vor bestemmelse som nation,” hævder den franske præsident. ”Det er den eneste måde, vi kan opnå kontrollen med vore liv som borgere. Det er den eneste måde, vi kan opnå at få kontrol over vor personlige skæbne, vor profession, vore familier og vor tilværelse.”

”Det er vor plan at bygge et Frankrig, så at vort land i 2030 kan fremstå som ’morgendagens mestre i Europa…” slutter præsidenten.

*

Der er nu røster, som hæver sig og erklærer, at præsidenten tegner et billede af Frankrig ’som et samfund, der er under overvågningskontrol, og som er styret af en generel diskrimination’. (I skrivende stund er 200.000 franskmænd på gaden i oprør mod præsidenten).

Danmark bereder sig til at følge den franske præsidents eksempel, men også herhjemme er der røster, som tager ’oprørets parti’.

Søren Riis Paludan, der er professor på institut for biomedicin på Aarhus Universitet udtaler, at ’vi skal lære at leve med corona-virus, ligesom vi gør det med influenza’.

”Den forsvinder ikke, og vi vil blive ved med at have eksempler på små udbrud de næste ti år. Vi kan ikke fortsætte med den restriktive tilgang, hvor vi lukker skoler, fordi vi dybest set forsøger at holde virus helt nede,” siger Søren Riis Paludan til Berlingske.

KUN VACCINEREDE KUNDER HAR ADGANG

Den australske regering har sendt meddelelser ud til alle landets supermarkeder, at fra mandag d. 12.juli vil det blive pålagt alle salgssteder, at opsætte en scanner, som tjekker, at kun ’vaccinerede kunder’ kan købe her.

1. Skiltet med påbuddet om tvungent forevisning af ’vaccinepas’ gælder i første omgang alle supermarkeder.

2. Dernæst alle individuelle, butikker og ’shopping-centre’ i de store markeder.

3. Man skal vise sit pas ved specielt dertil indrettede kode-centre

4. Koden skal fremvises ved fysiske træningscentre

5. alle kontorer, som er tilknyttet indkøbscenteret

6. alle varehuse og produktionssteder

7. alle skoler, inkluderet lærersstaben og besøgende (forældre) – undtaget eleverne

8. Alle universiteter og højere læreanstalter

*

Til september bliver børn og unge i visse områder af Kina nægtet at komme tilbage i skole, hvis ikke hele familien er færdigvaccineret. Det skriver BBC.

Tiltaget kommer som et forsøg på at nå Kinas mål at have 64 % af befolkningen vaccineret ved årets udgang. Sundhedsmyndighederne har ikke oplyst, hvor mange mennesker, der er vaccineret på nuværende tidspunkt.

”De borgere, som endnu ikke er vaccineret,” skriver redaktøren for Guangxi-provinsens pressemeddelelser,” skal skynde sig at få det lille stik og dermed forhindre, at deres børn bliver udelukket fra efterårets semester i uddannelsessektoren.

En begyndende protest har været at spore: ”Først har man sagt, at vaccinere ’var frivilligt’, – siden bliver vi forelagt ’tvangsforanstaltninger’, skriver en person på en mikroblogging platform i Weibo.

FEM AFGØRENDE SPØRGSMÅL

Udviklingen på det internationale plan retfærdiggør 5 spørgsmål, som den kristne borger i Danmark stiller de styrende:

1. Er den statsmagt ikke en fjende af Gud, som befordrer det daglige drab på hundredvis af ufødte.

2. Er de styrende ikke at betragte som en fjendsk ’værnemagt’, når de anser det menneskelige legeme for en ’simpel blodmasse’, man blot kan fjerne.

3. Er de danske politikere ikke svorne modstandere af det grundlovsbefæstede, kristne menneskesyn, når de fremmer tanken om tvangsvaccination og dermed ringeagter den grundlovsgaranti, der beskytter borgeren mod statens frihedsberøvelse

4. Er Covid-19 sagen ikke ved at nå sit klimaks, når politiet får ret til at fastholde en dansk borger, for – imod hans vilje – at tvangsvaccinere ham (eller hende), og dermed umyndiggøre vedkommende i alle samfundsanliggender, der har med selvbestemmelsesret at gøre

5. Er vaccinemagten blevet en forræderisk værnemagt?

*

For at kunne svare på disse fem spørgsmål er følgende skriftafsnit værd at overveje:

”Alt er mig tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig (1.Kor.6:12).”

Dette er frihedsbrevet, som er tilskrevet enhver kristen. Det samstemmer med ordene i den danske grundlov: ”Den personlige frihed er ukrænkelig.” Ingen dansk borger kan… underkastes nogen form for frihedsberøvelse” (§ 71, stk.1).

Stående overfor begrebet ’vaccine-tvang’ gælder det nu mere end alt andet, at de kristne borgere står fast på frihedsløftet: ”Jeg skal ikke lade noget få magt over mig!” – ”Alt er mig tilladt – men jeg vil ikke underkaste mig nogen form for tvang. Jeg er fri til at handle og vælge som jeg vil – men jeg vil ikke lade mig undertvinge af nogen statsbefaling.

*

Paulus bevæger sig derefter i sine forklaringer om den vidtgående frihed (som den enkelte nyder i troen på og livet med Kristus) ind på ’de tusind spiseregler’, som er pålagt en jøde. Her gør han kort proces og skriver: ”Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå (v.13).” Med andre ord: ”Man kan ikke spise sig (eller undlade at spise sig) ind i Guds Rige.

Gud har gjort alle ting vel, og vi er skabt funktionsdygtige, således at forstå, at maven ikke er bestemt til indtagelse af gift, og gift er ikke bestemt for den menneskelige mave – og holder vi os til denne enkle regel, så skal Gud lade begge ting forgå, når tiden dertil er inde.

(Den menneskelige historie fortæller imidlertid, at mennesket har tilladt sig selv at indtage mange ting, som ikke er gavnlige.

Det drejer sig om nydelsesmidler, som ikke ligefrem fremmer sundheden – ja, enkelte ting er endog direkte dræbende; de får magt over mennesker og slår dem ihjel.)

FJENDER AF DET NATURLIGE

Efter at have slået disse ting fast, går apostlen i sin belæring videre og siger: ”Legemet er ikke til utugt. Legemet er til for Herren og Herren for legemet (v.13).”

Dette (legemet er ikke bestemt til prostitution) kommer især til syne ved den ’unaturlige utugt’, som er homoseksualitet. Alt er her naturstridigt og imod den biologiske forståelse af mennesket – ja, den form for utugt er (bogstaveligt forstået) gold og frugtesløst og er en synd mod Guds skaberorden.

*

”Legemet er ikke bestemt for utugt,” hedder det (v.13). Dermed menes, at det ikke er skabt til nogen form for prostitution.

Det menneskelige legeme er forunderligt skabt. Kong David synger:

Thi du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv. Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt” (Salme 139:13-14).

David fortsætter, og han ser nu skabelsen af det menneskelige legeme i et dybere perspektiv:

min ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb; som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet – dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet (v.15-16).”

David slutter, og hans konklusion er voldsom! Han vender sig til de styrende (i sin lovsang til Gud) og siger:

Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum

– ville du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte blodets mænd vige fra mig

– de, som taler på skrømt og sværger falsk ved dit navn (Salme 139:17-20).”

Og så aflægger Kong David sin bekendelse, som fuldt ud erklærer sig som fjende af den humanistiske tankegang, der står bag det homoseksuelle etablissement, som styrer dagens orden med tvang og repressalier og arrestationer af enhver fribåren sjæl, der modsætter sig dens dominans. David skriver:

Jeg hader jo dem, der hader dig, Herre, og VÆMMES ved dem, der står dig imod. Med et fuldt had hader jeg dem – de er også mine fjender (v.21-22).”

*

”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer (1.Kor.3:16).”

Det er tydeligt, at apostlens ord bærer en formaning med sig.

Han antyder, at de kristne, som han henvender sig til, slet ikke er klar over, at de er ’en bolig for Guds Ånd’ (v.16). De opfører sig, som om de ikke skænker det en tanke, at Gud betragter deres legemer som hellige templer – og at Han derfor har taget bolig deri. ”Ved I ikke, at Guds Ånd bor i jer,” siger apostlen.

Paulus forfølger denne forunderlige tanke nogle kapitler senere, idet han skriver: ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fået fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv (1.Kor.6:19).”

Det sidste (tilhørsforholdet) angiver den legalitet, som nogle borgere samvittighedsmæssigt er bundet til, og som forbyder dem at lade sig vaccinere uden at være overbeviste om, at det er Guds vilje.

LÆREN OM SLANGEBIDDET

Hvorledes skal vi modsætte os at blive tvangsvaccineret? Hvor langt kan vi gå i oprøret mod ’det lille stik i armen’? Hvad tillader Gud med hensyn til ’at sætte sig til modværge’? Hvilket valg har vi i tilfældet, hvor vi skal vise ’civil ulydighed’?

Ifølge Den Augsburgske Bekendelse (artikel 16:3) ’er det nødvendigt, at kristne adlyder deres øvrighed og dens love, med mindre den befaler dem at synde (nisi cumiubent peccare). ’Da bør de adlyde Gud mere end mennesker’ (Ap.G. 5:29).

Hvad angår spørgsmålet om tvangsvaccination, er det værd at bemærke, at den 18. artikel (som taler om menneskets frie vilje) lærer, ’at den menneskelige vilje har en vis frihed til at udøve borgerlig retfærdighed til at foretage et valg vedrørende de ting, der er underkastet fornuften’.

*

”Legemet er bestemt for Herren,” hedder det i vers 13, hvorefter det tilføjes: ”og Herren for legemet.” Dette har en dybere betydning.

”Derfor siger Han, erklærer Hebræerbrevets forfatter, ”da han træder ind i verden: ’… se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud (Hebr.10:5-7).”

”ET LEGEME BEREDTE DU MIG (v.5).”

Dette legeme (Jesu Legeme) er en ’ny og levende vej’, som er skænket de troende. Hans jordiske legeme (10:7) sammenlignes med forhænget i templet – og vort jordiske legeme sammenlignes med selve Templet.

Den, der ødelægger dette legeme (f.eks. med vaccinationer, med en vaccine, som er ukendt) ødelægger dermed Guds plan med legemet, og kan pådrage sig Herrens mishag (1.Kor.3:16-17).

*

Hvis nogen har ladet sig bedrage, og er blevet vaccineret, men nu indser deres fejltagelse, kan de søge trøst i beretningen om ’slangebiddet’ i 4. Mose 21:6. Skriften fortæller ”Da lavede Moses en kobberslange og enhver, der så hen på kobberslangen, når en slange havde bidt ham, beholdt livet.”

”Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i Ham (Johs.3:14-15).”

Personligt vil jeg ikke lade mig vaccinere. I tilfælde af tvangsvaccination, vil jeg sætte mig til modværge. De, som gennemfører ’vaccination med vold, bryder Guds lov og frihedsbestemmelsen i vor grundlov og vil på et senere tidspunkt blive draget til ansvar herfor.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET SIDSTE TEGN (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 20.08.2021

KONGELIG RINGEAGT FOR GRUNDLOVEN

Der er nu kun få uger til, at den homoseksuelle verdensorganisation, World Pride, ruller ind i Danmark med hele sit arsenal af LGBT-propaganda. Det sker på en indbydelse – i form af et protektorat – som egenhændigt er udstedt af den danske kronprinsesse Mary.

Som formand for foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’, der som formålsparagraf har en understregning af landets og kirkens trosparagraf (§ 4), der papeger statens forpligtelse over for landets evangeliske kirke, har jeg følt mig foranlediget til at skrive denne artikel.

Den handler om den lovløshed, som nu har ført til den påstand, at selv det kongelige hus ringeagter Grundlovens ord; kronprinsesse Mary har uantastet brudt Grundlovens § 19stk. 1 ved at indbyde det internationale flagskib for homoseksuel propaganda, World Pride, til København i august 2021.

Herom har jeg følgende at sige: ”Kongen kan ikke… indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketinget er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning” (§ 19, stk.1).

Sådan lyder grundloven, og kronprinsesse Mary har – som en betingelse for, at hun en dag kunne tiltræde den høje stilling som Danmarks dronning – med egen hånd underskrevet denne betingelse. Spørgsmålet er så i dag, om hendes kongelige højhed, kronprinsesse Mary, har brudt dette løfte, da hun i slutningen af 2019 udstedte et kongeligt protektorat til verdensorganisationen World Pride, og dermed åbnede op for et internationalt, homoseksuelt initiativ, hvis tilstedeværelse i august 2021 vil få ’stor betydning’ for kirke og folk i Danmark.

WORLD PRIDE ER EN ANDEN SAG!

At udstede et protektorat af kongelig herkomst har en vis folkeretlig betydning. Hidtil har man fra kongehusets side hovedsageligt bevæget sig indenfor landets grænser; og kronprinsessen har blandt andet givet denne ærefulde, kongelige beskyttelse til Danmarks Jægerforbund, Det grønlandske Selskab, Red Barnet, Søofficersforeningen og lignende foreninger.

Alt sammen harmløse foretagender, som støtter et godt formål – men med den institution, som går under navnet ’World Pride’ er det en anden sag! Her har man at gøre med en organisation, som har sået splittelser og uro, hvor den er kommet frem. Hele kirkelige sammenslutninger (som tæller millioner af tilhængere) er blevet delt i to, parlamenter er brudt sammen, nationer har været på oprørets rand, og mænd i høje stillinger er blevet tvunget til at nedlægge deres hverv. Sådan ser fodsporene ud efter World Prides besøg. Det er ikke nogen uskyldig, fredelig organisation, som kronprinsessen har taget under sine vinger.

*

Borgerne betragter staten som en institution. Det vil sige, at man kan henvende sig til den, som man henvender sig til en person. Ja, lovgiverne lærer, at borgerne kan henvende sig til staten som til en ’moralsk person’. (Det er det juridiske udtryk, man bruger om staten).

Det medfører, at borgerne, når de henvender sig til staten som til en ’moralsk person’ kan forvente, at blive ordentlig behandlet, og at staten har en mening om tingene.

Det første er ikke altid tilfældet (at man bliver behandlet korrekt), men det andet er altid tilfældet Staten har en mening om tingene! Denne mening har den givet tilkende i grundloven – og statens mening om kongens hus er, at (citat): ’uden folketingets samtykke kan kongen ikke foretage nogen handling… eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig.”

EN HÅNDFÆSTNING

Hvis man nogensinde har kunnet tale om ’en håndfæstning’, så er det tilfældet her. Det danske kongehus har måttet aflægge et løfte, at de ’på ingen måde vil indgå nogen aftale af betydning med hensyn til landets styre og i øvrigt alle andre forhold, som har større betydning’.

Det principielt vigtige ved de håndfæstninger, som danske konger gennem tiden har underskrevet, er princippet om, at kongen er bundet af loven. Den ultimative sanktion overfor kongelige brud på den gældende håndfæstning var oprør og afsættelse – (som det skete med Christian den 2.)

Før de skrevne håndfæstninger har vi underretninger om, at kongerne ved deres valg afgav løfter stadfæstet ved edsaflæggelse primært om, at kongen ville overholde den herskende retsorden.

Det samme gør sig gældende i dag. Den ’håndfæstning’, som er pålagt kongehuset, at det ikke må træffe nogen forpligtende aftale med nogen udenlandsk organisation af en vis størrelsesorden, melder sig ved kronprinsesse Marys udstedelse af et kongeligt protektorat til verdensorganisationen ’World Pride’. Det er et brud på grundlovens ord om, at det ikke er tilladt hendes kongelige højhed at træffe sådanne forpligtende aftaler, og der er et alvorligt regnskab, som her skal gøres op.

*

§ 8 i Danmarks grundlov lyder således: ”Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven.”

Det har dronningen måtte love. Det er sket ved, at hun har underskrevet en erklæring i statsrådet. Denne erklæring er gemt i to eksemplarer. Det ene bliver gemt i Folketingets arkiv. Det andet i Rigsarkivet.

Højtideligheden og det betydningsfulde ved dette egenhændig af hendes majestæt, dronningen, underskrevne løfte bevises ved, at dette dokument bevares i to eksemplarer. Det ene i Folketingets arkiv – (som er folkets ejendom) og det andet i Rigsarkivet (som er statens ejendom).

Det vil sige, at ordene i grundlovens § 19 (’… eller som i øvrigt er af større betydning), og som handler om det forbud, som den kongelige familie har med hensyn til at indgå nogen som helst forpligtende aftale) er højtideligt bevaret både hos folket og hos staten.

Det er på tide, at det eksemplar med dronningens underskrift tages frem af regeringens arkiver (rigsarkivet). Sker dette ikke, så vil det blive taget frem af folkets ejendom (folketingets arkiver) og de ansvarlige vil blive stillet til regnskab.

EN HØJHELLIG PAGT

At dronningen har lovet ’ubrødeligt’ at overholde Danmarks grundlov betyder, at der aldrig på nogen måde må forekomme den situation, at majestæten bryder loven.

’Ubrødeligt’ siger faktisk, at dronningen altid må findes ’uden brøde i sager, der har med hendes politiske liv at gøre. Hun vil altid stå frem som ’den uskyldige’, hvis hun anklages. Der kan ikke findes nogen plet på hendes embedsforretningers førelse. Ja, forståelsen af dette ord, skal hentes fra det latinske: ’sacrosancta potestar’ som betyder ’højhellig’ eller ’fredhellig’.

(Den overenskomst, som er truffet ved udstedelsen af det kongelige protektorat til World Pride må betragtes i dette lys. Alt, hvad der følger med i de forordninger, som er knyttet til ordene ’fredhellig’ skal følge i fodsporene af dette arrangement for World Prides ankomst til København i august dette år).

*

Ingen kan fortælle, hvorledes det homoseksuelle livssyn har vundet indpas i det kongelige hus i Danmark. Det drejer sig om en ideologi, som kan få en stor magt over sindene, og som kan have en negativ indflydelse, hvis den får politisk opbakning.

Uden at der i dette tilfælde kan drages nogen sammenligninger, så må det siges, at man har gjort sig bitre erfaringer i Rusland, hvor en mystisk munk, Rasputin, fik en bemærkelsesværdig indflydelse ved kejserens hof i efteråret 1906.

Uden på nogen måde at ville påstå, at noget lignende er ved at ske i det kongelige hus i Danmark, så er det værd at bemærke, at den mørke munk havde en stadig og vedvarende påvirkning over en 10-årig periode på kejserinden Alexandra. (Hendes søn, Alexei, led af blødersygdommen, hemophilia, og den mærkelige munk gav indtryk af, at han kunne helbrede ham). Den 30 december 1916 blev Rasputin myrdet – og en lang periode med religiøse spændinger fik dermed en tragisk ende.

*

KRONPRINSESSEN KAN IKKE DRAGES TIL ANSVAR

§ 13 i grundloven siger, at ’kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse…’

Dronningen – og dermed hele det kongelige hus – har en ganske særlig retsstilling. Hun kan ikke drages til ansvar. Hun skal godt nok overholde landets love, men hun kan ikke anklages og dømmes af domstolene.

Det vil sige, at kronprinsessen ikke kan stilles til ansvar med hensyn til den ’pagt’, som hun har indgået med World Pride. Men det kan ministrene. (Det hedder nemlig i grundlovens § 13, at ’ministrene er ansvarlige for regeringens førelse’).

Nu har der ikke været nogen minister inddraget i den overenskomst, som kronprinsessen har foranlediget ved at udstede et protektorat til World Pride. Det er alt sammen sket uden folketingets medvirken – og det skaber unægtelig et problem, når sagen tages op til nærmere behandling. Det vil nemlig vise sig, at organisationen World Pride har en agenda, hvor den blander sig i ’regeringens førelse’.

Grundloven har imidlertid forudset, at dette problem kunne opstå. Derfor hedder det i den danske konstitution således:

”Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning.”

Det ser ud til, at de kongelige protektorater har været af en så uskyldig karakter, at ’folketingets medvirken’ ikke har været nødvendig – men hvad angår World Pride vil det absolut være nødvendigt, at ’folketingets medvirken’ er en del af den kontrakt, som her bliver indgået.

Man kan nemlig forvente, at World Pride vil – ikke blot deltage – men være (den skjulte) initiativtager til lovforslag, som berører skoler, børnehaver, universiteter o.s.v. og at propagandaen vil tage form af indoktrinering af det ikke-biologiske menneskesyn.

*

I november 2017 blev de oprindelige 2006-principper, som pålægges alle stater (med en tilføjelse af yderligere 9 principper og 112 statslige obligationer) lanceret af ARC International. Det er formålet med dette initiativ at integrere alle LGBT-principper i de forskellige landes forfatninger. Homoseksualitet skal fremmes juridisk og om muligt indføjes i landets grundlov.

Når et medlem af den kongelige familie påtager sig protektioner, betyder det, at de påtager sig at beskytte og begunstige den relevante forening, institution, sag eller organisation. Et protektorat til World Pride er en kongelig anerkendelse af den homoseksuelle livsstil.

Begunstigelse kan gives på mange forskellige måder, men generelt gælder det, at den kongelige person støtter protektionen ved at være med til at udbrede kendskabet til den enkelte sag og gennem dette arbejde at inspirere andre til at gøre det samme.

AT REJSE SIG MED ’ORDET OM FRIHED’ ER LEGALT

Overtrædelse af grundloven er ved at blive hverdagskost for lovgiverne. En sådan sag, hvor kronprinsessen har overtrådt loven, fejes hurtigt under gulvtæppet som ’en mindre forseelse’. ”Sådan var det ikke i begyndelsen (Matt.19:8).”

I de første konstitutioner, som så dagens lys i den revolutionære epoke, var ’retten til at rejse sig i modstand mod en uretfærdig regering’ altid nævnt.

I de amerikanske deklarationer (Maryland 1776) bliver det proklameret i den 4. artikel: ”Hver gang friheden er virkelig i fare, har folket ret til at etablere en ny regering” og videre: ”læren om ’ikke’ at gøre modstand er i det tilfælde absurd, servilt og destruktivt overfor menneskeheden.”

I fortsættelsen af den franske revolution opfordres i konstitutionen af 1791 alle familiefædre til at opmuntre ’de unge borgere’ (des jeunes citoyens) med forfatningens uforanderlige (imprescriptibles) rettigheder med hensyn til at forsvare friheden (kapitel 5, titel 7, artikel 8).

I konstitutionen af 1793 lyder artiklen (27) således: ”Ethvert individ, som hæver sig over konstitutionens suverænitet skal øjeblikkelig henrettes af de frie borgere.”

I artikel 35 siger det, at ’når en regering overtræder folkets ret, er folkets modstand den mest hellige og uafvendelige borgerret’.

Sådan var det i begyndelsen. I dag regnes grundloven ikke for noget stort. Det beviser lovgivningsmagten på daglig basis.

Det er øjeblikket til at give gensvar på denne udvikling – og når det nu er de kongelige, som bryder loven, er tiden inde til at sige stop.

*

I det tilfælde, hvor ingen minister kan drages til ansvar over for en sådan åben indbydelse (som ligger i et protektorat), kan det fornemmes, at man allerede er på afveje. Man står da overfor at måtte tage den beslutning, at statsministeren må tage ansvaret for kronprinsessens gøren og laden. Det kan godt være, at det ikke bekommes statsministeren vel at blive tildelt denne opgave – men der er jo en, der må stilles til ansvar for denne vanskelige situation, og loddet vil i så tilfælde falde på statsministeren.

KIRKEN MOD LOVLØSHED

Kirken har altid kæmpet mod lovløshed. Ikke med skarpe, slebne våben men med ordets sværd.

Lovløshedens menneske har gennem alle slægter været kirkens fjende nummer ét. Afsluttende er der 5 punkter, hvor Satan bør afsløres. Det første lyder således:

1. ”Han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom.(Nøjagtig som det er tilfældet med en statsminister, som erklærer, at ’Gud skal køres ud på et vigespor’, eller ’med en kronprinsesse, som giver håndslag til en antikristelig organisation’ (… 2.Thess.2:4).

2. ”Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde(v.6). Vi kan tydeligt mærke, at det er en ulige kamp. Vi kan ikke standse den lovløse, men vi kan ’holde igen’, så han ikke åbenbares før tiden. Den gamle sang: ”Hold blot skansen, se, jeg kommer, det er Jesu bud” har fået ny aktualitet.

3. ”Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes (v.7).” Djævelens skjulte agenda er allerede i fulde omdrejninger – og de, der holder igen, må se i øjnene, at de først må ryddes af vejen. Martyrernes tid er ikke til ende.

4. Da skal den lovløse åbenbares! (Ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme.”

Da bliver det den lovløses time. ”Der kommer en nat, hvor ingen kan arbejde – lad os derfor gøre Hans gerninger så længe det er dag” (Johs.9:9). Antikrists skæbne er forudsagt: ”Ham skal Herren Jesus dræbe.” (Et usædvanligt billede af Jesus) ’med et åndepust af sin mund’ (… og folkebetvingeren, som alle frygtede, skal segne om ved Jesu synlige komme – alle skal se ham komme i herlighed!

Sådan ser det antikristelige hærværk ud i den tid, som er blevet givet ham. Apostlen advarer videre mod ham, og lader os vide, at en løgnekampagne af dimensioner vil bane vejen for ham.

5. ”Han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere (v.9).” Inden Den Ondes sidste, desperate indsats tæppebomber han de åbne områder med løgn. Hvis nogen ’kan gøre tegn’, så kan han, og hvis nogen går efter mirakler og undere, så kan han vise vej. Det er en tid, hvor de kristne skal vogte sig for det spektakulære, men hvor ORDET står fast og er en ’lygte for vor fod’ (Salme 119:105).

Den danske kronprinsessens andel i det antikristelige forfald må nu komme for en dag. Statsministeren må gøres ansvarlig for hendes gøren og laden. Folketingets arkiver må åbnes – og dronningens underskrift må tages frem for at vise, at kronprinsessen – Danmarks kommende dronning – har brudt den 19. paragraf ved indbydelsen af World Pride.

KONKLUSION

Grundloven medfører, at magten er blevet overført fra de styrende til den enhed, som kaldes statsmagten. Det vil sige, at regeringen kun regnes for at være samfundets øverste tjener.

I det tilfælde hvor de styrende frivilligt har underlagt sig selv denne konstitutionelle form, så bliver dens handlinger obligatoriske for alle. Høj eller lav, kejser, pave eller kronprinsesse, arbejder, bonde eller borger – alle er statens tjenere.

(Dette er, hvad tyskerne kalder en retsstat. I modsætning til – hvad de har oplevet til fulde – en politistat, hvor det kun er én, der bestemmer, og hvor denne ene mands eller kvindes diktatoriske magt er lov.)

Kronprinsessens handling med udstedelsen af et protektorat til den homoseksuelle organisation, World Pride, kan kun tolkes som et forsøg på (bevidst eller ubevidst) at føre landet tilbage til enevældens tid, som for Danmarks vedkommende ophørte ved grundlovens indførelse 1849.

Læs under www.godcast.dk nyt fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DJÆVELSK STOLTHED (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 06.08.2021

BORGERRET

I 2014 blev der i Frankrig taget et kollektivt (meget åbent og meget bredt) skridt for at reformere forståelsen af ’Lov og Ret’. Man ønskede at vide mere om ’motivationen bag de sager, som kunne indordnes under dette begreb’.

I marts 2017 blev en kommission nedsat, som blev pålagt at fremføre nogle ’veludarbejdede argumenter’, som kunne anvendes i et projekt af den påtænkte art.

I februar 2019 forelå et arbejde, som var formaliseret til at kunne tjene det formål, som man havde i sigte – og man har i Frankrig siden kunne nyde godt af en juridisk sikkerhed, som ligger i en dybere forståelse af begrebet ’Lov og Ret’.

Denne retssikkerhed må befæstes i Danmark. Vilde storme lurer forude. Et voldsomt sug fra afgrunden åbner sig – og alt, hvad der kan fastspændes, må i dette øjeblik sikres, så at vort fædreland ikke rives med af stormen og driver til havs. Dette drejer disse linjer sig om.

AT UNDERSTØTTE ER ET POSITIVT ORD

Lov og Ret i Danmark omfatter – set med grundlovens øjne – også borgernes religiøse liv. Det fremgår af konstitutionens 4 paragraf, som understreger, at den danske stat har forpligtet sig selv til at ’understøtte den evangelisk-lutherske kirke’. Den paragraf udgør et afgørende element i debatten om stat og kirke. I Danmark kan ingen politiker hævde, at ’politik og religion’ skal adskilles. Han (eller hun) er ved grundloven bundet til at skulle understøtte den evangelisk-lutherske lære. Det er ikke et spørgsmål om tro. Det er lov!

At ’understøtte’ er et positivt ord. Det er ladet med en dynamisk energi. Det er milevidt adskilt fra enhver nedgørende eller destruktiv udtalelse eller handling. Det kan aldrig forenes med den tale, at kirken skal underordnes staten – men det kan kun forstås på den måde, at den protestantiske kirke lever i Danmark i et klima, som er velvillig overfor den evangelisk-lutherske lære. Det protestantiske livssyn er stærkt og udholdende.

*

Statsministeren, Mette Frederiksens, udtalelse for halvandet år siden, at ’Gud skal sættes ind på et vigespor’, er derfor grundlovsstridigt! (Det kan være en statsministers personlige mening. Som privatperson kan hun sige, hvad hun vil, men fra folketingets talerstol kan der – som et regeringsanliggende – kun lyde en tale, som ’understøtter’ den evangelisk-lutherske lære.)

Det kan lyde helt forkert – ja, som et fænomen, der kun kan forekomme i et land, hvor der ikke er ytringsfrihed – men det må her fastholdes, at statens grundlovsmæssige forpligtelse over for kirken er af en art, at den indebærer stor disciplin og tilbageholdenhed fra politikernes side, så at ingen vover at udtale noget nedsættende ord om Guds Ånd. Jesus siger:

”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives. Den, der taler et ord imod menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, han vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden eller i den kommende (Matt.12:31-32).”

*

Dette er altså vedtaget som en obligatorisk, juridisk norm, som ingen politiker – end ikke en statsminister – kan undsige sig. Lad mig forklare:

Det er blevet en fast tradition siden 2014, at Dansk Folkeparti én gang om året indkalder Folketinget til en principiel forespørgselsdebat om værdipolitik. Den blev i høj grad præget ved denne anledning for halvandet år siden af tidligere udlændingeminister, Matthias Tesfayes (S) flere gange gentagne udtalelse om, at ’Gud har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen’.

Statsminister, Mette Frederiksen (S), greb disse ord i sin indledende tale. Hun sagde helt konkret følgende:

GUD HAR VIGEPLIGT

”Demokrati, folkestyre og vores grundlov står over religion. Vores tidligere udlændingeordfører (Mattias Tesfaye, red.) har formuleret det utroligt klogt og præcist, nemlig, at ’Gud har vigepligt’. Der er ikke noget, der står over Folketinget eller Grundloven. Man kan ikke påkalde sig (ligegyldigt hvilken religiøs baggrund man måtte have) særlige privilegier eller ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion. Det er her i huset, lovgivningen vedtages, ingen andre steder.”

Der er et univers til forskel på, at statsministeren siger, at ’demokrati og folkestyre står over religion’ og så at definere denne udtalelse med ordene: ’Gud har vigepligt’.

”Det er en utrolig klog og præcis definition,” siger hun, og gør sig dermed skyldig i den fejltagelse, at sætte lighedstegn mellem ’religion’ og ’Gud’. Der er mange religioner, men kun én Gud. Der er mange meninger om Gud – men Gud forbliver hævet over dem alle.

*

”Der er ikke noget, der står over folketinget eller grundloven,” proklamerer statsministeren – og har dermed ret, hvis hun mener, at ingen religion kan påkalde sig denne ophøjede stilling, men hun har uret, hvis hun siger: ”Gud står ikke over folketinget eller grundloven.”

Hans navn er Den Almægtige, og Han er Herre over alt og alle (Dan.2:21).

*

”Man kan ikke påkalde sig særlige privilegier,” (fortsætter statsministeren og tilføjer): ”uanset hvilken religiøs baggrund men måtte have.”

Denne sætning slår benene væk under den påstand, at man med dette udtryk (’Gud har vigepligt’) kun har haft Islam i tanke. Her retter statsministeren sværdet mod folkekirken, som netop nyder ’særlige privilegier’. Hun undsiger sig den sætning i grundloven, som erklærer, at staten har forpligtet sig til at ’understøtte’ den evangelisk-lutherske lære.

*

”Man kan ikke påkalde sig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion,” er statsministerens konklusion. Og deri har hun ret! Men man kan påkalde sig en ret, hvis den er grundlovsbefæstet – og det er ’at understøtte’, som er motivet.

Grundlovsfædrene har aldrig haft nogen form for ’undertrykkelse’ for øje, når de allerede i den fjerde paragraf har holdt danskerne fast ved ideen om at styre vort land ved at ’understøtte’ den protestantiske lære.

Det er nemlig ikke blot ’her i huset’ (Christiansborg) ’at lovgivningen vedtages’ (som statsministeren hævder). I folket er salt og lys til at friheden bliver bevaret.

NÅR LOV OG RET FORSTYRRES

’Lov og ret’ er et begreb, som danskerne må have en større indsigt i, hvis de skal undgå at blive bedraget af staten (og en statsminister, som er parat til at bortforklare, hvad der egentlig gemmer sig bag dette udtryk!) ’Lov og ret’ ønsker man gerne at gøre til noget kompliceret, som almindelige borgere (der ikke er kendt med juristernes ’tusindkunstner’) ikke har forstand. på. Det er derfor, at en fransk professor (Flaubert) i sin ’dictionnaire’ erklærer, at ’lov og ret’ ved man ikke, hvad er!

I det homoseksuelle samfund (som statsministeren står parat til at forsvare) går forsøget på at ændre ordenes mening ofte i retning af at forvirre begreberne ’lov og ret’ sådan at, hvad der IKKE er ret bliver lov, og hvad der IKKE er lov bliver håndhævet som ret.

En absolut lov er for eksempel det bud, at ’du ikke har ret til at slå ihjel’. Dette påbud er urørligt, men kan alligevel bortforklares, så at drab bliver lovligt. (Eksempel: ’De udfødtes ret til livet’.)

Heroverfor kommer den individuelle aspiration: ”Jeg har ret til at elske, hvem jeg vil.” (Eksempel: ’Påberåbelsen af homoseksualitet’).

Forbuddet mod at slå ihjel er en almindelig lovregel, som ligger til grund for ethvert samfund, og som er anerkendt af de fleste mennesker. ’Lov og ret’ bliver i det ideelle samfund det samme, idet ’retten’ (som kommer fra det latinske ord ’directum’, der indikerer en ’ret linje’, som uden at bøje af løber mod målet) bliver ét med loven.

Det personlige ønske: ”Jeg har ret til at elske, hvem jeg vil,” ejer ikke ’den absolutte fordring’, som ligger i den lov, der står til alle tider. Det er en menneskeregel, som er bevæget af drifter, og undergivet personlige krav og fordringer (som skal opfyldes, uanset om de har ret eller ej).

Den homoseksuelle ’lov og ret’ er naturstridig og er en utugtsret, som ikke løber nogen ’lige linje’, men bøjer sig efter et kødeligt krav,der må opfyldes.

Den er for tiden præsenteret på tinge, hvor den gør sig positivt gældende i de almindelige forhandlinger, – men til stadighed har en anderledes, skjult agenda, som vil bryde ud i lys lue, når tiden er inde dertil.

KONTRAKTEN ER ALLEREDE SKREVET

Det juridiske sprog er ofte teknisk. Det mestres altid af de store jurister, som forstår at tolke en ærværdig, gammel og højtidelig vending i et sprog, som en ny generation fatter.

Sådan er det f.eks. med udtrykket ’LGBT’, som tildels dækker ordet ’homoseksuel’ – og (med flere bogstaver føjet til) favner hele ’trans-familien’ og de utallige kønsidentiteter, som er dukket op i kølvandet på en ny sex-ideologi.

Det juridiske sprog har ikke brug for vendinger, som blot ’farver sproget’. Tingene skal siges, så at man forstår, at der allerede er blevet skrevet en kontrakt. Der er allerede truffet beslutninger, som ikke kan omstødes. Den homoseksuelle livsstil og den farlige ideologi, som ligger bag, er allerede omgivet af ’lov og ret’. De, som vil modsætte sig dette, vil blive straffet.

*

Den juridiske historie, som omfatter hele retssagen mod kirken (der vil fastholde omvendelsens berettigelse, når den stilles for en dommer) kan findes afklaret i Ny Testamente. Den findes skildret i detaljer i 1. Kor.6:9-11, hvor der står skrevet:

”Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds Rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt eller de, der øver den…”

Paulus følger listen for at gøre det klart, at homoseksualitet regnes for synd: Han tilføjer, at ’heller ikke tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds Rige’.

Han slutter denne opremsning ved triumferende at erklære: ”og sådan har nogle af jer været, men I lod jer aftvætte, ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd.”

*

Historien mellem de homoseksuelle og ’’Skriftens klare udsagn’ nærmer sig for tiden en konflikt af dimensioner, som ingen af parterne har taget højde for. Det bliver en sag, som ikke kan klares ved nogle ’venlige overenskomster’. Knivene skærpes, og der kan forventes en proces, hvor der ikke bliver givet ved døren.

Ved udgangen af dette retsopgør (hvor kirken til det sidste vil forsvare sin ret med hensyn til Jesu og apostlenes krav om ’omvendelse fra synd’) vil der blive skrevet en lov, som bestemmer fremtidens forkyndelse.

Sagen vil blive ført til højesteret, dog har den på det tidspunkt allerede to instanser, som har givet til kende, hvad den finder at være lov og ret. Højesterets dom er afgørende. Der bliver en taber og en vinder af sagen. Kirkens fremtidige ret til at forkynde Skriftens budskab, ligger på vægtskålen.

Kan homoseksualitet i det moderne samfund karakteriseres som ’en synd’, og er det muligt for en homoseksuel ’at omvende sig’? Vil påstanden om, at han (eller hun) ’er født med denne tilbøjelighed’ en gang for alle blive bevist – og vil dette afgøre al videre diskussion om dette spørgsmål.

Hvad siger Lov og ret i denne sag. Hvad der højesteretskendelsen om disse spørgsmål.

BORGERRETTEN I ISRAEL

’Kom i hu’… det vil sige, at ’vi ikke må glemme’ (under ingen omstændigheder må lade dette gå i glemmebogen) at da vi levede ’uden forbindelse med Kristus’, da var vi samtidig ’udelukkede fra borgerret i Israel’ (Ef.2:12).

Denne i høj grad overraskende kommentar (der føjer ’forbindelsen med Kristus’ sammen med ’borgerret i Israel’ (Ef.2:12) understreges yderligere i det efterfølgende, hvor apostelen skriver: ”Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere og Guds husfæller (v.19).”

Medborgerretten forklares ved udtrykket, at vi er blevet ’de helliges medborgere’ (altså ikke en medborgerret, som er en helt almindelig civil ordning) og ’Guds husfæller’ (hvilket med det samme bringer medborgerretten ind i ’en overjordisk situation’). Vi er altså medborgere ’i Guds Riges forstand’, og Israel nævnes her som det land, der med Jerusalem udgør hele verdens hovedstad.

’Borgerretten i Israel’ (v.12) skal altså forstås som en overnaturlig myndighed, der gør sig gældende i denne verden. Det er ikke en tandløs, harmløs ordning, som er ubetydelig for de jordiske forhold, men det er en stærk beføjelse, som er herre over selv folk i høje stillinger, konger, fyrster og statsmænd. ’Borgerretten i Israel’ er en stilling som de troende kan påkalde sig på samme vis som apostelen Paulus påberåbte sig den romerske borgerret.

’Borgerretten i Israel’ er af naturlige grunde mere forståelig for en jøde, som er født til at have denne ret. En jøde, der kommer til tro på Kristus, har lettere ved at fatte at han ’som borger i Guds Rige’ har en indflydelse, der rækker ud over hans stilling ’som borger i det jordiske Israel’.

Den nytestamentlige hedningeapostel sætter imidlertid ’den troende hedning’ på samme plan som hans jødiske broder. De har nu begge i Kristus den samme ’borgerret i Israel’, og hedningen skal ikke mere lytte til den ortodokse jøde, som kalder ham for ’en uomskåren hedning’, fordi han mangler ’den omskærelse, man udfører på legemet’ (Ef.2:11). Han er fuldt berettiget sammen med sin jødiske trosfælle til at udøve den ’borgerret i Israel’, som Skriften tildeler ham.

DEN FRIE KVINDES BØRN

Hvorfor lægger Skriften en særlig betoning på udtrykket ’borgerret i Israel’?

”Det er fordi,” vil apostelen sige, ”at det drejer sig om en global rettighed.”

”Dette har en billedlig betydning (Gal.4:24).

  1. Det nuværende Jerusalem, som er trældom med sine børn
  2. og ’det Jerusalem, som er oventil og er frit; det er vor moder!” (v.25-26)

’Borgerretten i Israel’ er udstedt til indbyggerne i ’det Jerusalem, som er oventil’. Det vil sige: ’Det frie Jerusalem’. Det er vor moder, og ’mange er den enliges børn’…

”Så er vi da, brødre! Ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn,” udbryder apostlen. Vi er ikke børn af en trældomsreligion, som er underlagt en borgerret, der kun er virksom i denne verden, men vi er frie mennesker, som tilhører et rige, der i et og alt er ’oventil’, -ja, som er indehavere af en borgerret, der har større myndighed end nogen jordisk autoritet.

”Jamen, hvis vi ejer en myndighed, som er større end den jordiske – hvorfor forfølges vi da over den hele verden,” kunne vi spørge.

Det er fordi ’I (ligesom Israel) er forjættelsens børn,” svarer apostelen. Ja, ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også i dag!” (Gal.4:29)

Hvad skal vi så gøre?

”Hvad siger Skriften? Jag trælkvinden og hendes søn bort! Hav intet med den døde religion at gøre. I er avlet efter Ånden og skal fremdeles følge dette spor! Glem ikke, at I ikke er trælkvindens men den frie kvindes børn, og som sådanne har I ’borgerret i Israel’…”

Læs under www.godcast.dk nyt fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN, SOM HAR ØREN HØRE’- DEN KOMMENDE VERDENS KRÆFTER (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 23.07.2021

VACCINENS ONDE FORMÅL

Langsomt er det ved at gå op for borgerne, at supervaccinationen af hele jordens befolkning ikke har noget godt formål! Som myndighederne er nået gennem de første lag i befolkningen og nu står over for (i Europa) at skulle injektere et forholdsmæssigt ukendt stof i de unge og de mindste – da melder sig en ny ansvarsfølelse hos mange forældre.

Er det rigtigt, hvad vi her gør?

Svaret (som Bibelen og Herrens apostle ser det) vil jeg i det kommende søge at give ud fra de erfaringer, som jeg selv har gjort.

Ved årsskiftet befandt min hustru og jeg mig på henholdsvis Rigshospitalet og Bispebjerg hospital. Vi havde begge corona!

Vi er i dag enige om, at det er kun ved Herrens nåde (i betragtning af vor alder), at vi er sluppet levende ud derfra.

Som sagen nu står, må vi gøre status, for nu er det en hel ny generation, som (ubesmittet) skal have sprøjten. Selv er vi blevet enige om, at vi ikke vil lade os vaccinere.

Personligt har jeg fra Herren modtaget en række bibelsteder, som er blevet levende for mig. For at sige det rent ud: Jeg forfærdes!

Nogle vil sige: ”Det er overdrevent!” Men ligegyldigt, hvad andre mener: Her er, hvad jeg tænker og tror. Lad det tale for sig selv. Jeg vil begynde med et ord, som angiver den situation, vi står i allerede nu. Om den siger Guds Ord: ”Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed” (2.Thess.2:7).

*

Disse ord har apostelen Paulus skrevet for et par tusinde år siden, og efter at de først blev nedskrevet, har de haft en skjult gerning gående i den ene generation efter den anden.

I dag er denne onde kraft, som han taler om, nået frem til målet, og vil som en usynlig gift blive sprøjtet ind i verdens millionbefolkning. Som en ’hjælpende og helbredende vaccine’ er den blevet tilbudt alle mennesker, og fordi letsindigheden har bredt sig, ’har Gud sendt over dem en vildførende magt, så de har troet på løgnen’ (v.11).

Og de enfoldige menneskebørn stiller nu op til en injektion af en vaccine, som allerede har bevist dødelige faremomenter (der ikke kan diskuteres) men som nu må analyseres som et varsel, om den foruroligende ’virksomhed’, der ligger skjult i det lille stik i armen.

*

Den hemmelighed, der omhyggeligt skjuler sig bag den kriminelle lovløshed, som langsomt men sikkert skal forberede antikrists komme, har nemlig materialiseret sig, og er blevet en vaccine, der angiveligt skal beskytte menneskeheden mod de plager, Gud sender over jorden.

I stedet for at omvende sig hvad der (som plagerne i Egypten på Moses tid) var formålet med hver enkelt af de ti overnaturlige katastrofer – lader menneskenes børn sig vaccinere. De får udleveret et ’coronapas’ som en dokumentation for, at de ikke kan smitte andre mennesker, og som derfor giver dem adgang til arbejdsmarkedet, restaurationer og rejser i udlandet samt identificerer dem som ’gode borgere’ i modsætning til ’de dårlige borgere’, som ikke beviser samfundssind og tager imod den beskyttende vaccine. Stolt (proud) tager borgerne imod det ’gode tilbud’.

”Mindes I ikke, at jeg sagde dette til jer, allerede dengang jeg var hos jer,” siger Paulus (2.Thess.2:5) og gør det hermed klart, at siden det første århundrede, har Jesu disciple været advaret mod dette fænomen.

Det er ikke en ny fare, som truer menneskeheden! Det er den gamle bedrager, som er på spil. Verdensforføreren er atter på banen! Hans sigte er nu globalt. Alle mennesker skal have den onde indsprøjtning.

*

I slægtled efter slægtled har profeterne og Kristi forkyndere talt til Guds folk om, ’at de ikke straks skal lade sig bringe fra besindelsen’ (v.2).

”I skal ikke lade jer skræmme hverken ved nogen ånd, noget ord eller noget brev, der forgives at være fra os, som om Herrens dag var lige forestående” (v.2).

Det vil sige, at Guds folk skal slå koldt vand i blodet ’og ikke lade sig vildføre på nogen måde’ (v.3) – og én af vildførelsens mange aspekter er den overtalelse, der for tiden finder sted, når myndighederne sætter en annonce-kampagne i gang for at få den unge generation til at lade sig vaccinere.

”Tag chancen og lad dig vaccinere,” hedder det i en avisreklame, som henvender sig til danske teenagere.

Det vil med andre ord sige, at de unge skal ophøre med de mange overvejelser! De skal ’tage chancen’ og (med livet som indsats) slutte sig til ’de gode borgere’, som vælger at være ’smittefri’.

Det er nu den yngre generation, som står for tur. Sprøjterne gøres klar. Nu skal ungdommen og de mindre børn massevaccineres.

Hvem fortæller disse unge, at de er ofre for en indflydelse, der beskrives i Ny Testamente som et fænomen, der i mangt og meget ligner en undergangens kædereaktion. De skal medicinsk indpodes med følgende mærkbare indflydelser:

VACCINENS UHYGGELIGE INGREDIENSER

Vaccinen indeholder 6 forskellige ingredienser, som ikke er synlige og derfor ikke kan måles og vejes! De forbliver udenfor mikroskopernes synsfelt men hører til de tungeste frafalds- og affaldsprodukter, som findes. De indeholder et åndeligt giftstof, som vil manifestere sig bl.a. i en verdensomfattende ulydighed mod forældre. ”Børn skal sætte sig op mod forældre og slå dem ihjel (Matt.10:21).” Dette kan kun opnås ved en seksfoldig indsprøjtning af en ånd, der giver kuldegysninger. Injektionen må ramme den generation, som er under forførelsens klimaks.

1. Den indledende ingrediens ligger i benævnelsen: ’Først må jo frafaldet komme’ og deri skjuler sig en fristelse til letsindigt at følge fornægtelsens ånd (2.Thess.2:3).

Det er ikke længere et enkelt menneskes frafald fra troen, som der her er tale om. Det er et helt samfunds frafald fra den sunde lære. Som et rusmiddel, der injekteres, forfører det en hel generation.

2. Samtidig indeholder vaccinen (uanset hvilket medicinalfirma, der står bag) en første manifestation af ’lovløshedens menneske’. Herefter vil denne medicinske indflydelse vise sig i folkemassen og folkekarakteren, idet den nye type personlighed (den lovløse) vil åbenbare sig: ’Kærligheden vil blive kold hos de fleste’ (Matt.24:12).En dyrisk, iskold kynisme vil brede sig.

Dette begrundes netop ved, at ’lovløsheden tager overhånd’ (v.12)… (det vil sige, at den breder sig i takt med vaccinens udbredelse, og dens negative, medicinske ’impact’ i folkekarakteren).

3. En tredje følge af den massive ’folke-indsprøjtning’ vil være en udkrystallisering af det generelle begreb: ’lovløshedens menneske’.

Ret hurtigt vil ’maskerne falde’, og ud af folket (som nu klart lader komme til syne: ’Lovløshedens personificering’), træder en figur, som er ventet og frygtet! Han er syv gange værre end Hitler og syv gange værre end Stalin. Han er åbenbarelsen af alt, hvad der er ondt og lovløst og kaldes i skrifterne for ’fortabelsens søn’.

Dette sker ved myndighedernes propaganda, som fremmes medicinsk ved masseinjektioner – og som nu står over for vaccineringen af teenagere og mindreårige.

Hvad der er sket med vaccineringen af hele folket, har indtil nu kun været en forberedelse til det egentlige. Nu står de unge for tur – og de har længe været på djævelens program.

4. Et af de mest tungtvejende stoffer, som er inkluderet i den medicinske påvirkning af mennesket, er et indædt og hadefuldt oprør mod Gud og mod Kristi Kirke.

Dette menneskefjendske og gudsfjendske stof ’sætter den enkelte op imod – og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom’ (v.4).

Det rejser sig ikke kun i menneskene, som en stolthed (pride), der nedgør Gud, men det ophøjer sig også over Hans Helligdom. Det vil i yderste forstand sige: ’Templet i Jerusalem’ – og i den mest umiddelbare forståelse: Kristi Kirke!

… og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten (sammenlign med teksten i Matt.18:6) – og kastede den i havet og sagde: ”Således skal det gå Babylon – og i den by fandtes blod af profeter og hellige og alle dem, som blev myrdet på jorden (Åb.18:21+24).”

5. Den medicinsk underbyggede propaganda vil nå sit klimaks, når Guds fjender tramper ind i Hans helligdom. ”Når I kommer for at stedes for mit åsyn; hvem kræver da af jer, at min forgård trampes ned?” (Es.1:12) Støvletramps uhyggelige rytme fremmes medicinsk. Covid-vaccinen er ved at finde den generation, som skal trampe. Den skal lære at slå ihjel. ”Mange profeter og hellige skal myrdes.”

Ideologien, som fører til dette fjendskab og had mod Herrens helligdom, ender med ikke at ville acceptere, at det kun er Guds folk, som har adgang (i Jesus Kristus) til det allerhelligste i Guds tempel’ (2.Thess.2:4).

”Hvem er disse mennesker, som vover sig ind i Guds hellige nærhed?” spørger vi.

”Det er dem, om hvilke ordsproget træffende siger: ’Hunden vender sig om til sit eget spy’ og ’den vaskede so vælter sig atter i sølen’ (2.Pet.2:22). I deres utugt og urenhed begår de den største helligbrøde.

6. Det sidste skridt, som vaccinen (der arbejder i en gentagelse) fører med sig, ligger i det vanvid, hvor mennesket (under indflydelse af stoffer) glemmer at det er støv. Storhedsvanviddet giver sig udtryk i den fordrejning, at menneskebørnene tror, at de er guder.

Lovløshedens menneske, fortabelsens søn, tager skridtet fuldt ud, og ’udgiver sig selv for at være Gud’ (2.Thess.2:4).

Det er det sidste bedrag, som han fører med sig, thi ’ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund’ (v.8).

FOR REGERINGEN ER DET DEN RENE GALSKAB

Når dette er skrevet, er der nu kun at tilføje, at de fleste mennesker vil forkaste en sådan tanke (at massevaccinationen af menneskebørnene kan have et åndeligt sigte). Men Skriften siger: ”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd” (1.Kor.2:14).

Det er helt imod det naturvidenskabelige menneskesyn at have den opfattelse, at myndighederne arbejder med et åndeligt vaccine-giftstof. Regeringen kan under ingen omstændigheder godtage det. ”Det er for politikerne den rene galskab! De kan ikke (med deres bedste indstilling) begribe en sådan tale (at vaccination af hele klodens befolkning er drevet af en åndelig magt). ”Det må nemlig bedømmes åndeligt’ (v.4).

Derfor er disse linjer ikke bestemt for ’det sjælelige menneske’. ”Nej, vi taler her Guds visdom, som er hemmelig og skjult.” Det er en visdom, som Gud har forudbestemt før verdensløbets begyndelse, og den har kun dette ene formål: At føre de troende til herlighed’ (1.Kor.2:7).

*

Regeringer og statsmænd er fornærmet over, at de med deres argumenter (som bygger på en videnskabelig verdensopfattelse) ikke kan finde gehør os de troende.

Men Skriften har på forhånd udelukket deres meninger og opfattelser; de har på forhånd ’sat Gud på et sidespor’, og vil ikke godtage, at ’Skaberens visdom på nogen måde tages med på råd’.

Den Guds visdom ’har ingen af denne verdens herskere kendt’, siger apostelen Paulus, idet han tilføjer: ”Hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre” (v.8).

Hvor skal så en arme synder henvende sig for at få hjælp i denne situation (spørger vi) – og hvor skal de stakkels troende søge hen for at få tilgivelse og finde nåde, hvis de er blevet bedraget.

Skriften siger: ”Os har Gud åbenbaret det ved Ånden (v.10)” – og med ’os’, menes Guds kirke, som består af oprigtigt troende mennesker, der har ’ladet sig frelse fra denne vanartede (perverse) slægt’ (Ap.G.2:40).

”Ånden ransager jo alt,” tilføjer apostelen, ”endog Guds dybder (v.10) – og han fastslår dermed, at det overfladiske letsind ikke har en chance for at blive reddet!

”Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os,” slutter Paulus og konkluderer: ”Derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker” (v.12).

EN NY GENERATIONS RADIKALISME

Den Gud, som grundloven i Danmark bekender sig til, er ifølge den evangelisk-lutherske lære den treenige Gud. Derfor hedder det i en nytestamentlig hilsen: 1. Herren Jesu Kristi nåde, 2. Guds vor Faders kærlighed og 3. Helligåndens samfund være med jer alle! (2.Kor.13:13)

Jøderne hilser hinanden med ordene: ”Hør Israel 1. Herren, 2. vor Gud, 3. Herren er én” (5.Mose 6:4) – og Jesus kalder dette for ’det første bud i loven’ (Mark.12:29). Han er og forbliver den eneste, sande Gud i modsætning til alle løgneguderne og afguderne og de falske guder – og derfor lovpriser apostelen Paulus Jesus med ordene: ”Men evighedernes konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris i evighedernes evigheder! Amen (1.Tim.1:17).”

*

Det er således nødvendigt, at en ny generation river sig løs fra fædrenes overtrædelser. Om disse siger nemlig Helligånden: ”De ringeagted’ Herrens lov og holdt sig ej til Hans bud, ledet vild af deres løgneguder til hvilke deres fædre holdt sig (Amos 2:4).”

”Thi man fortæller selv om os,” skriver apostelen, ”hvilken indgang vi fandt hos jer, og hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud (1.Thess.1:9).”

Den åndelige vækkelse, som vi håber og venter på, vil nemlig føre med sig en radikal omvendelse, så at megen religiøs aktivitet vil blive ’kastet bort’. De, der vil tjene den levende og sande Gud, må nødvendigvis først kassere alt det tomme og indholdsløse, som hidtil har holdt dem fangen i de falske guders fangenet. Det vil sige, at de vil melde sig ud af modsigelsernes fællesskab. Lad mig forklare:

MODSIGELSENS ÅRHUNDREDE

”Uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor (1.Tim.3:16).”

Det er en hemmelighed, som ikke kan modsiges! Djævelen er klar over, at om dette punkt vil den ganske sag dreje sig, og han har mobiliseret hele helvedes hær, for at slå denne sandhed til jorden.

Derfor vaktes i Jerusalem Ånden i en gudfrygtig mands hjerte, og han (Simeon) blev tilskyndet af Herren til at tage imod et fattigt forældrepar, som ville have deres barn fremstillet for Gud. Han tog den lille dreng i sine arme, og sagde: ”Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel, og til et tegn, som skal modsiges (Luk.2:34).”

*

Siden er modsigelsen ikke ophørt! Den er vokset med tiden, indtil det punkt, hvor man i mange landes parlamenter hører om nedgørende tale og respektløs modsigelse af evangeliet. Vi er i dag nået frem til ’modsigelsens århundrede’, hvor Herren taler til sit blodkøbte folk med ordene: ”Læg jer på sinde, at I ikke forud skal grunde over, hvordan I skal forsvare jer. Thi jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere skal kunne modstå eller modsige (Luk.21:14-15).”

*

’Apostlenes Gerninger’ fortæller om Paulus og Barnabas, der i Antiokia ’samlede hele byen for at høre Guds ord. Men da deres modstandere ’så skarerne, blev de fulde af skinsyge og modsagde og spottede det som Paulus talte’ (Ap.G.13:45).

Da Moses løftede en kobberslange op i ørkenen og sagde: ’Enhver slangebid, der ser hen til dette ophøjede billede, skal leve’ – der oplevede man, ’at enhver, der så hen på kobberslangen beholdt livet’ (4.Mose 21:9). Således skal enhver, der ser hen til Jesus, bevares fra den dødelige gift, som ligger i vaccinen (vers 9 + Johs.3:14-16).

Om på kort tid vil det blive påbudt at tvangsvaccinere folk. Hver blandt dem, ’som holder igen’ på denne udvikling (2.Thess.2:6-7).

Som dagene går, og tiden for Herrens komme nærmer sig, vil det vise sig, at ’denne gudsfrygtens hemmelighed er uimodsigelig stor’. Det vil sige, at ingen helvedskræfter kan komme den til livs. Den sejrer overalt. Hvor mennesker ikke blot ’tror på Gud’ – men frygter Ham og er parate til at adlyde ham – dér vil evangeliet gå sin sejrsgang, og lovsangen skal stige fra skarerne, der har stillet sig til rådighed for forkyndelsen af Det gode Budskab om Jesus.

Læs under www.godcast.dk nyt fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN HEMMELIGE VEJ’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 09.07.2021

DE TO KONGER HAR ONDT I SINDE

De to mænd mødtes for enden af landgangsbroen. Vejret var strålende. De smilede og omfavnede hinanden. Så førte den ene af de to mænd sin gæst over i en anden båd, hvor de to skulle tilbringe nogle timer sammen. De skulle have et vigtigt møde – under afslappede forhold. Derfor var de fulgt af et kamerateam fra Russisk TV.

Mødet skulle vises for hele verden. Det skulle bevidnes for den ganske klode, at de to var gamle venner, og at de skulle drøfte fortrolige ting, som havde stor betydning.

Undertiden var det hemmeligheder, som de to delte med hinanden. Så stak de hovederne sammen og talte lavmælt. De lo! Det var en hyggelig sejltur, de havde sammen; de to diktatorer, Lukasjenko og Putin.

Mødet i luksus-lineren fandt sted lidt over en uge, efter at journalisten Roman Protasevit blev ført bort med sin forlovede fra et fly, som var tvunget til landing i Hviderusland.

Et billede, som de russiske TV-folk har taget af de to præsidenter, som sidder til bords under sejlturen i luksusbåden, minder meget om det foto, som profeten Daniel viser af ’Sydens konge’ og ’Nordens konge’, ’som har ondt i sinde og sidder til bords sammen og lyver’ (Dan.11:27). Det topmøde er begyndelsen til enden…

Få dage efter er Alexander Burakov blevet løsladt fra et af Hvideruslands fængsler. Han fortæller, han sad fængslet med 20 kolleger, og at de alle blev mishandlet af Lukasjenkos bødler.

Den danske regering har bevist, at den finder sådanne forhold ’utålelige’ – når den protesterer mod tabet af grundlovens frihedsrettigheder. Hvis den havde magt som den har agt, ville den meget snart gøre sig skyldig i lignende forbrydelser.

Lad mig forklare:

Hijacking af et passagerfly, der fløj over Hviderusland, (næstsidste søndag i maj) er indledningen til en masse arrest af demonstranter i tidligere Sovjetstater.

Tusindvis af systemkritikere (som den arresterede Roman Protasevit) sidder i dag fængslet i Rusland og Hviderusland – og tallet på oprørerne stiger i disse timer og beviser, at modstanden mod den gudløse, marxistiske ideologi ikke er død.

Lovgivningen i Danmark, som på samme måde har søgt at stramme rebene om demonstrationer, der strider for grundlovens frihedsrettigheder, er ved denne illegale, statssponsorerede aktion blevet afsløret.

TÆVET AF BETJENTE

Den hviderussiske regering var dybt involveret, da et Ryanair-fly søndag d. 23. maj blev omdirigeret og påbudt at lande i Hvideruslands hovedstad, Minsk.

”Det her er et eksempel på en statssponsoreret kapring – et statssponsoreret pirateri,” udtaler Michael O’Leary ifølge Reuters til Irsk Radio.

Efter landingen i Minsk blev den hviderussiske journalist og oppositionsaktivist Roman Protasevit, der var ombord i flyet, anholdt og tilbageholdt i Hviderusland.

Ifølge Michael O’Leary var Roman Protasevit ledsaget af en kvinde, der også blev tilbageholdt i Minsk.

Ifølge hviderussisk stats-TV var det efter en personlig ordre fra den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, at to kampfly gik på vingerne for at tvinge Ryanair-flyet til landing, da det fløj ind i hviderussisk luftrum søndag eftermiddag.

USA fordømmer på det kraftigste, at Hviderusland tvang passagerflyet til at lande, for at kunne anholde oppositionsjournalist Roman Prolasevit.

”120 passagerers liv var i fare, deriblandt amerikanske borgere,” siger den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken.

Flyet var på vej fra Athen i Grækenland til Vilnius i Litauen.

*

Over 34.000 personer er blevet anholdt siden protesterne mod Lukasjenkos regime begyndte. Hans vigtigste allierede er Putin i Rusland.

Søndag, d. 23. maj blev der holdt demonstrationer i over 60 byer i Hviderusland. Hundredvis af demonstranter er anholdt. Der er kommet talrige meldinger om, at de mishandles og tortureres i landets fængsler. En 31-årig mand, Ramon Bandarenka, er angiveligt blevet myrdet af politiet. Amnesty International skriver: ”Der er kun i ringe grad tvivl om, at han er blevet tævet af betjente fra sikkerhedsstyrkerne.

Disse begivenheder står i dag som et varsel overfor alle regeringer, som vil undertrykke folkets ret til at protestere.

Hvad siger Bibelen om sådanne tilstande? Taler Den Hellige Skrift om forholdet mellem stat og kirke?

DISSE TRE MÆND BØD KONGEN TRODS

Den verdslige øvrighed i Danmark har med sine ord og sine gerninger vendt Gud ryggen og vedkender sig ikke længere sandhedens Gud. Men afguderne kender de og adlyder dem. Det er dæmon-guder, som de selv laver og ivrigt kæmper for.

I lyset af Gamle og Ny Testamentes vidnesbyrd er den ene og sande Gud (som det første bud taler om) Den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd.

Denne identifikation er så vigtig, at det er regeringens opgave at støtte alt og alle, som er villige til at gå til verdens yderste grænser med dette budskab. ”I skal gøre alle folkeslag til mine disciple,” siger Jesus, ”idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.” – Dermed vil I (ved at opfylde grundlovens ord om at staten skal støtte den evangelisk-lutherske lære) tage del i fredsprocessen, idet hver en menneskesjæl (uanset race eller nationalitet) vil blive en gudsbenådet fredsbebuder.

I Den Treenige Guds navn vil I som stat (og med hele en statsmagts styrke) være med til at skabe ud af verdens befolkning ét legeme. Om dette synes jer for stort og uoverkommeligt, så kan I (som verdslig øvrighed) være med til at støtte bestræbelserne i jeres eget land, Danmark, ved at være én Ånd med Den protestantiske kirke i denne opgave. I er jo – som stat – kaldet til det samme håb og bekender jer (i grundloven) til samme Herre. Om dette har jeg følgende at sige:

*

Der levede engang i tidernes morgen en mægtig perserkonge ved navn Nebukadnezer. Han lavede på et tidspunkt en billedstøtte (tresindstyve alen høj og seks alen bred) som han befalede alle sine undersåtter at tilbede (Dan.3:1). Hvis nogen dristede sig til ikke at adlyde dette påbud, skulle de øjeblikkelig kastes i den gloende ovn (v.6).

Det viste sig, at der var tre mænd, som ikke fulgte den store konges befaling – og de blev straks stillet for Majestæten for at gøre rede for deres ulydighed.

”Det har vi ikke nødig at svare dig på,” svarede de tre mænd (med en utrolig frimodighed) – ”og sker det, at vi ryger i den gloende ovn, så kan vor Gud fri os! Men hvis dette ikke sker, så må du vide, oh konge, at din gud dyrker vi ikke.”

*

Da de tre mænd var kastet i ovnen, ’da sloges kong Nebukadnezer af rædsel, og han spurgte sine rådsherrer: Kastede vi ikke tre mænd i ilden’? (v.24)

”Jo, Deres Majestæt. Vi kastede tre mænd i ilden,” svarede de fornemme rådsherrer.

”Men jeg ser fire mænd gå frit om i ilden – og den fjerde ser ud som en gudesøn,” sagde kongen (v.25) og kaldte derpå de tre mænd ud af den gloende ovn.

De fornemme rådsherrer samlede sig straks om de tre mænd, og de så, at ’ilden ikke havde haft nogen magt over disse mænds legemer. Deres hovedhår var ikke svedet, deres kapper var uskadte – og der var ikke brandlugt ved dem’ (v.27).

De brød kongen ud i lovsang og sagde: ”Lovet være disse tre mænds Gud. Han sendte sin engel og friede dem, fordi de overtrådte kongens bud (v.28).

Hermed byder jeg, at den, der i noget folk, nogen stamme og noget tungemål siger noget ondt om de tre mænds Gud, skal hugges sønder og sammen – og hans hus skal gøres til en skarndynge; thi der gives ikke nogen anden Gud, som således kan frelse (v.29).”

I det følgende kapitel udlægger Daniel en drøm for den samme perserkonge, og denne udbryder: ”Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezer, Himmelens Konge. Alle Hans gerninger er sandhed, Hans veje er retfærd – og Han kan ydmyge dem, som vandrer i hovmod” (Pride) – (Dan.4:37).

REGERINGENS STØRSTE FORBRYDELSE

Den største forbrydelse, som den verdslige øvrighed har øvet over for det danske folk, er forsøget på at lade det første af de ti bud gælde for intet. Dermed har man svigtet sin grundlovspligt (at understøtte den evangelisk-lutherske lære §4 og trukket tæppet væk under fødderne på en opvoksende generation. Denne synd – at lade det første af de ti bud blive kastet på affaldspladsen – råber til himlene, og vil ikke lade dem, som sidder på tinge i fred. De vil herefter blive hjemsøgt af plager, og det vil nage deres sjæl til døden, at de har overladt den mest kostbare skat i evangeliet – det første af de 10 bud i loven – til hundene. Vé den minister, som har lånt sit embede til denne forbrydelse. Må Gud være hans sjæl nådig.

*

”Du skal ikke have andre guder end mig” (2.Mose 20:9) – sådan lyder ordlyden af det første af de bud, som blev betroet Moses på bjerget. Det har siden været selve grundlaget for mange regeringer i den tusindårige periode, som har efterfulgt denne åbenbarelse – helt frem til vore dages Danmark, hvor en statsminister har ladet disse ord lyde i folketinget: ”Gud må her køres ud på et vigespor! Han må vige for os, som alene – her i huset – har ret til at træffe beslutninger.”

Hvad det vil sige (set ud fra et bibelsk perspektiv) træder frem med ildskrift i det første – og det tolvte vers i Johannesevangeliet. Her står skrevet:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud (Johs.1:1).” – og fremdeles i vers 12, hvor der står skrevet: ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed – en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

”Du må ikke have andre guder end Mig er et sådant ’Ord fra Gud’. Det har ikke nogen menneskelig oprindelse og er ikke først opkommet i noget menneskehjerte. Det er et ord, som lyser af den klareste åbenbarelse (som ene findes hos Gud), og den, som vil hævde, at et menneske har fundet på denne sætning, er en løgner.

BESKYTTER FOLKET MOD STATENS OVERGREB

Det første bud forudsætter altså syndens voldsomme, aggressive og dominerende realitet i alle menneskers liv. (Også i uigenfødte lovgiveres og i en regerings tilbøjeligheder til det totalitære). Den lever og hersker ikke kun i et åndeligt mørke uden Gud men i åben eller skjult tilbedelse af guder, som den selv har skabt.

Derfor lyder dette bud stærkere til de styrende end til dem, der styres: ”Du skal ikke have ANDRE GUDER end Mig.” Og derfor findes der en grundlov, som beskytter folket mod statens overgreb, og som øver en kontrol med de styrende, så at magten ikke misbruges. Derfor har Danmark især den tredje grundlovsparagraf, som sikrer, at magten ikke ender på én hånd men er splittet i tre, så at der hele tiden er to af disse, som våger over, at den tredje ikke får enevældig magt.

”Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden er i den Ondes vold (1.Johs.5:19).” Det er den kristnes stilling, hvor sandheden bag dette kraftige Gudsord bliver mere og mere synligt. Det bliver efterhånden helt åbenbaret, at afgudsdyrkelse ikke blot hører en dyster middelalder til, men at dette åndelige mørke og denne dybe synd ligger bag alle højaktuelle tiltag i den retning. At ’dyrke andre guder end mig’ (det første bud) hører ikke til et primitivt hedenskab. Det er Ham, som åbenbarede sig for Abraham, Isak og Jakob. Før de ti bud blev givet til Moses, åbenbarede Han sig ligeledes for ham, da han (som hyrde for præsten Jetro i Midjan) ’drev småkvæget hen hinsides ørkenen, og kom til Guds bjerg i Horeb’ (2.Mose 3:1).

Vi forstår altså, at Gud er en Gud, som åbenbarer sig. Han gør det efter sin egen beslutning, da ’Han kundgjorde sin viljes hemmelighed om den frelsesplan; i tidernes fylde at sammenfatte alt i det himmelske og det jordiske i Kristus Jesus’ (Ef.1:9-10).

*

KUNNE IKKE SKJULE SIN HERKOMST

Forkastelsen af det kristne grundsyn, som det §4 i grundloven præciseres over for den danske befolkning, er en forkastelse af Jesus! Han beskrives i Bibelen som ’legemliggørelse af Guds Ord’ – og det står skrevet om Ham, at Han ’var hos Gud’ (’Ordet var hos Gud’).

Det klargøres i Skriften, at dette, ’at han var hos Gud’ skal forstås i sin fulde opfattelse sådan, (at ’Jesus var og er Gud’) – og det er i denne forstand, at Han blev menneske og som sådan ’tog bolig blandt mennesker’.

Her (blandt menneskebørnene) kunne han ikke skjule sin oprindelige herkomst, men Hans herlighed lyste igennem alt, hvad Han foretog sig. ”Det er en herlighed,” siger apostelen Johannes, ”som den enbårne Søn har den fra Faderen – fuld af nåde og sandhed (Johs.1:12).”

*

Den verdslige øvrighed i Danmark (og i mange andre lande) stiller sig fjendsk over for denne kristne grundsandhed. Den er (i det skjulte) modstander af den evangelisk-lutherske lære, som bygger på Bibelens ord, der siger: ”Men da tiden fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde… (Gal.4:4).”

Inkarnationens mægtige øjeblik kom, da Gud fandt tiden moden dertil. Israel levede under en okkupation af Rom, og brikkerne var ved at falde på plads, for at de mænd (Herodes og Pilatus), som skulle delagtiggøres i dødsdommen over jødernes Messias, var kommet til verden.

AFSPORET

Allerede i det fjerde kapitel i Johannesevangeliet røber Jesus sin virkelige identitet. Han taler med en samaritansk kvinde ved en brønd. Han beder hende om noget at drikke. Hun stiller sig lidt uforstående overfor dette, at han, som en jøde, henvender sig til hende, som er samaritaner. (”Jøderne,” fortæller Johannes, ”omgås nemlig ikke med samaritanerne).

”Hvordan kan dog du, som er jøde, bede mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke.”

Jesus svarede: ”Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: ”Giv mig noget at drikke – så bad du ham, og Han gav dig levende vand (Johs.4:9-10).”

Senere i samtalen siger kvinden: ”Jeg ved, at Messias kommer (Han, som kaldes Kristus).”

Jesus svarer: ”Det er mig, Jeg, som taler med dig!” Mere tydeligt kan det ikke siges (Johs.4:25-26).

*

Det første bud står ikke nævnt i dette skriftafsnit – men den, som benægter, at Jesus er den Messias, som ventes, kan være nok så religiøs, men han dømmes alligevel i Kristi klare vidnesbyrd. En verdslig øvrighed, som iden grad vender Gud ryggen og henviser (offentligt og foran det samlede folketing) til Den Almægtige som et uanseeligt sidespor, er selv allerede afsporet af en gudløs filosofi.

Læs under www.godcast.dk nyt fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’KAINS VEJ’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 18.06.2021