INDTAGER TIDLIGERE MINISTER ULOVLIGE SVAMPE?

Den tidligere minister Manu Sareen skriver på Facebook, at han indtager psilocybinsvampe, der er ulovlige i Danmark. Ekspert advarer mod stoffet.

Dagbladet BT kom onsdag d. 9. september 2020 med denne opsigtsvækkende nyhed. Artiklen er skrevet af: Trina Nielsen TRIN@BT.DK, Rasmus Egeris Ejdrup REEJ@BT.DK

Den første mandlige ligestillingsminister, tidligere børneminister, ham, der skriver børnebøger og påvirker mange unge. Det er nu også ham, der på sociale medier fortæller, at han indtager psilocybinsvampe, der siden 2001 har været ulovlige at besidde i Danmark.

Manu Sareen skrev 14. august et opslag i Facebook-gruppen ’Mikrodosering i Danmark’, at han havde mikrodoseret i en måned – og at det var en ’livsomvæltende oplevelse’.

Han skriver: ”Har lige været igennem en måneds mikrodosering, hvor jeg tog en dosis hver anden dag. Life changing på alle måder.”

Det var den minister, som førte an i processen om indførelse af homovielser i kirken, og som åbent anerkendte, at han havde brudt loven (som repræsentant for Det Radikale Venstre) i 30 tilfælde (mellem 2002-11), hvor han havde ’vist solidaritet med de homoseksuelle’.

BT skriver yderligere om Manu Sareens overtrædelser, som han afslører på Facebook:

  1. I kommentarfeltet var der en, der spurgte, om det var psilocybin – et psykedelisk svampestof – han havde indtaget, hvortil Manu Sareen svarede: ”Yes, the one and only.”

  2. Derudover skrev han under et andet opslag, hvor en kvinde søgte råd og vejledning om mikrodosering af psilocybinsvampe, at han lige var begyndt, så hun var velkommen til at skrive.

  3. I gruppen blev han ligeledes adspurgt, om han havde taget svampestoffet mod depression, og her svarede de børnebogsforfatteren, at han ikke gjorde det mod depression, men blandt andet for at blive mere kreativ.

  4. Og så planlægger han et stort trip senere på året, skrev han: ”Nej, mere til forsøg og for at skabe viden til andre – og så helt sikkert kreativitet. Problemet er, at jeg har fået tusind nye ideer. Skal prøve et stort trip med en ’sitter’ (en, der sidder med, som ikke selv er påvirket, red.) senere på året.”

DEN TIDLIGERE KIRKEMINISTERS MANIPULATIONER

Dette er den tidligere kirkeminister, som ved manipulationer og pres gennemførte sagen om homovielser i kirken, der var anlagt af 300 borgere fra foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’.

I en supplerende sagsfremstilling erklærer ’De 300’s sagfører, Nikolaj Nikolajsen, Randers, d. 15. januar 2016 i Processkrift 1, (vedr. B-713-15 ved Østre Landsret) at tidligere kirkeminister, Manu Sareen, i sin udgivne selvbiografi beskriver, hvorledes han får et flertal af biskopperne til at arbejde med på udarbejdelsen af et ritual (for kirkelige homovielser) selvom de er modvillige. Manu Sareen skriver (citat):”Biskopperne foretrak bestemt, at homoseksuelle kun skulle kalde sig livsfæller, ikke ægtefolk. Et mindretal på to ville slet ikke deltage. De øvrige var skeptiske og afventende. Biskop Kjeld Holm og biskop Peter Skov-Jakobsen var tydeligvis med mig, mens alle de andre var samlet i en modstand mod, at der nu skulle komme en indisk minister og diktere noget i deres folkekirke. I huj og hast.”

De 300’s advokat erklærer følgende: ”Dette afsnit i Manu Sareens biografi støtter klart sagsøgernes synspunkt om, at lovgivningen om vielse af homoseksuelle, og ritualet for dette i Folkekirken, er noget, der er blevet ’trukket ned over hovedet’ på Folkekirken.”

Advokat Nikolaj Nikolajsen konkluderer: ”Det er sagsøgernes opfattelse, at disse forhold alene gør, at ritualet af lovgivningen er uforenelig med Grundlovens princip om selvstyre for Folkekirken i dens indre anliggender. Initiativet er klart kommet fra regeringens side – ikke fra Folkekirken – og reguleringen er blevet presset og manipuleret igennem.”

Om dette handler bogen, ’Retsprotokollen’; den stiller skarpt på en række af den tidligere kirkeministers, Manu’s ’manipulationer’…

TRE DØDSFALD MED DET STOF

BT skriver: ”Henrik Rindom, der er psykiater og overlæge med speciale i rusmidler og stofmisbrug, er en af landets førende eksperter på området, og han ser langtfra positivt på det at mikrodosere svampestoffet psilocybin.

”Jeg er bekymret for den overbelastning, man udsætter hjernen for. Hjernen har jo brugt mange tusinde år på at udvikle sig til det, den er i dag. Hvis det var vigtigt, at vi skulle kunne booste hjernen til at præstere mere, som man gerne vil, når man mikrodoserer, så havde hjernen nok selv fundet ud af det,” siger Henrik Rindom og fortsætter: ”At udsætte hjernen for kemiske stoffer over længere tid bekymrer mig, fordi hjernen kan tage skade af det på lang sigt.”

Henrik Rindom, der er tilknyttet Stofrådgivningen, fortæller, at de inde hos dem har oplevet tre dødsfald i forbindelse med psilocybin. Blandt andet en, der havde hoppet ud fra et tag.

”Man dør ikke af selve stoffet, men man dør af konsekvensen af at tage det, fordi man bliver psykotisk,” siger Henrik Rindom.

Kan det være rigtigt, at børnebogsforfatteren og tidligere børneminister skal have lov til at indtage (og drister sig til at få andre til at indtage) ulovlige stoffer, som er så farlige, at de har medført tre dødsfald.

SOMETHING ROTTEN…

I bogen ’Retsprotokollen’, hvor jeg advarer mod den tidligere kirkeminister og børneminister, Manu Sareen, skriver jeg bl.a.:

” Hvad der egentligt skete bag kulisserne ved den hastige 2011-12-gennemførelse af den kontroversielle lov om kirkelige vielser af par af samme køn lyder i dag som en ’horror-story’. En gyser, der langsomt lader læseren forstå, at der er noget ’uldent’ på færde. Der er ’nogen’ eller ’nogle’ i handlingsforløbets persongalleri, der ikke har rent mel i posen – ja, det hele kunne godt ligne ’et politisk opsat skuespil’, der i mangt og meget fører tanken hen på William Shakespeares middelalder-’thriller’: ”Hamlet, the Prince of Denmark.” Især med hensyn til Shakespeares nu verdensberømte, 400-år gamle forudsigelse, der i nattens mulm og mørke (midt i Hamlet-dramaet) bliver udtalt ved ’den sorte port’ på kongeslottet, Kronborg, i Helsingør: ”Something rotten in the state of Denmark!” (1. akt. 5.scene, vers 65).

Det moderne 2012-drama (som her skal fortælles) udspilles imidlertid på regeringspalæet, Christiansborg, og konflikten kan her kort opsummeres i en enkelt sætning i det 10. kapitel i den i

2015 udgivne selvbiografi af tidligere kirkeminister, Manu Sareen (citat): ”Der var modstand mod, at der nu skulle komme en indisk minister og diktere noget i deres folkekirke. I huj og hast!” (s.164).

Netop det kapitel i Manu Sareens selvbiografi får mig (og 300 borgere sammen med mig) til at anse den tidligere minister som en allerede dømt mand! Han afslører her sine dybeste, dunkle motiver og bevidste manipulationer – ja, et i den grad afskrækkende, politisk betonet handlingsmønster, at det er en gåde, at ingen før nu stiller ham til regnskab for hans overtrædelser.

Efter offentliggørelsen af kirkeministerens 10. kapitel kan ingen jurist længere betragte det som ’god latin’ at anse det retslige ministeransvar som noget ’der hører en for længst svunden fortid

til’. Når en juridisk forfatter i 1988 turde skrive, at efterjagningen af ministre, der groft har overtrådt loven, ’hører til det statsretlige raritetskabinet’ (Lars Busck: ’Folketingets kontrol med forfatningen’, Kbh. 1988, s. 106) – så er denne erklæring blegnet ved læsningen af ’Manus 10. kapitel’. Om det, som i dette 10. afsnit af ministerens bog berettes, kan følgende spørgsmål med rette stilles: Hvad er det for en politiker, som regeringen her har betroet den særlige forret at sætte sit navn under på det samme dokument, som Danmarks dronning tillidsfuldt og med sin egen kongelige signatur i 2012 har ophøjet til lov?

I den omtalte selvbiografi fortæller den tidligere kirkeminister, hvorledes han i årene 2002-11 (som medlem af borgerpræsentationen i København for Radikale Venstre) i 30 tilfælde har misbrugt denne stilling til at ændre ordlyden af det officielle vielsesritual for par af samme køn. ”Jeg brugte ordet ægteskab i stedet for partnerskab,” skriver han. ”En unik chance til at vise solidaritet med homoseksuelle. Jeg kunne vie dem borgerligt og blev en ’yndlingsgifter’ i det homoseksuelle miljø. Jeg slap med en løftet pegefinger” (s.158).

NÆGTER AT HAVE BRUGT DET HÅRDE STOF

Da B.T. taler med Manu Sareen, benægter han, at det skulle være psilocybin, han har mikrodoseret. ”Er det rigtigt, at du har mikrodoseret psilocybin?”

”Ja, jeg har mikrodoseret, men ikke psilocybin.”

”Hvad har du så mikrodoseret?”

”Medicinsk cannabis.”

”Okay, der er bare et screenshot, hvor en person spørger dig, om det er psilocybin, og du svarer ’yes, the one and only’.”

”Ja, okay, men det var CBD (cannabidiol, der er produkter såsom cannabisolie med et THC-indhold på højest 0,2 pct., red.).”

”Hvorfor skrev du så, at det var psilocybin?”

”Nå, det ved jeg ikke, det kan jeg sgu ikke huske.”

”Så du skrev det bare, selv om det var løgn?”

”Det var en misforståelse, tror jeg. Men altså, medicinsk cannabis, helt klart.”

*

Det er svært for den tidligere kirkeminister at indrømme, at han lyver. Og løgnen var for ham altid vejen, når han forhandlede med biskopperne om ’homovielser i kirken’.

”Formålet med dette møde,” forklarede kirkeministeren (med hensyn på det sidste og afgørende møde i Kirkeministeriet) ”er at få afstemt forventningen til det videre arbejde.” Med disse ord lyver ministeren mødets deltagere lige op i deres åbne ansigt. (Han har nemlig ved dette selvsamme møde en skjult agenda, en hemmelig 3-punkts-plan, et skummelt baghold, en fælde og en faldgrube, som kirkens biskopper skal fanges i).

Ministeren afslutter sin velkomsttale med (citat): ’at understrege, at regeringens beslutninger handler om det civilretlige: hvad der skal stå i lovgivningen’. Ministerens sidste sætning lyder helt nøjagtig og absolut direkte afskrevet efter protokollen: ”Regeringens beslutninger handler ikke om indholdet og ritualer…”

Hvis dette virkelig var tilfældet, så kunne biskopperne på stedet have rejst sig og være gået hjem. Men det var ikke tilfældet. Regeringens minister var nemlig ubøjeligt indstillet på at ville blande sig i indholdet af ritualet. Han ville under ingen omstændigheder godtage noget andet ord i det nye vielsesritual end Luthers gamle betegnelse ’ægtefæller’. Det lå ham i blodet, hvilket bedst kan forklares ved følgende:

Når den tidligere kirkeminister i sin biografi forsvarer, hvordan han illegalt (som medlem af borgerrepræsentationen i København og dermed som ’vielsesmyndighed’) ændrede det borgerlige vielsesritual for homoseksuelle ved at sløjfe ordet ’partnerskab’ og indføre ordet ’ægteskab’, forbander han det første (partnerskab) for at ophøje det andet (ægteskab). ”Fuck partnerskab,” skriver han (forbandelsen) og tilføjer (citat): ’det handler om kærlighed, uanset hvem man er, så ikke noget med partnerskab, men kun kærlighed og ægteskab’ (s.158).

(Hvorvidt den tidligere kirkeminister mener det alvorligt, når han så ofte taler om ’kærligheden’, står hen i det uvisse. Især efter at han i sin levnedsbeskrivelse forklarer, at der i dialogen med kirkens folk var visse argumenter (citat): ’de ikke bed på’; ”Faktisk havde jeg mest held med det meget enkle argument, at homovielser handler om kærlighed,” tilføjer han (s.167). Det vil med andre ord sige, at når der blev sagt ’kærlighed’, så ’bed modstanderne på krogen’…)

BT GÅR DEN TIDLIGERE KIRKEMINISTEREN PÅ KLINGEN

BT’s journalister lader ikke den tidligere kirkeminister slippe så let fra sine løgnehistorier; de går ham på klingen:

”Du skrev også, at du her i løbet af året skulle prøve et stort trip med en ’sitter’. Er det så også medicinsk cannabis, du skal have et stort trip på?”

”Ja, ja, ja, det er med THC (tetrahydrocannabinol, der er at finde i receptlige cannabisprodukter, som kun er lovlige at besidde og indtage i Danmark, hvis oliens THC-andel er under 0,2 pct.red.).”

”Er det noget, man tripper på på den måde?”

”Ja, det er det faktisk. Det er det faktisk.”

”Jeg har aldrig hørt om at trippe på medicinsk cannabis.”

”Nej, men det er virkelig fedt.”

”Der er en, der skriver til dit opslag, at han selv i årevis har overvejet at mikrodosere psilocybin, men ikke har turdet…”

”Prøv at høre, for mig er det medicin.”

*

B.T. har efter interviewet med Manu Sareen forelagt hans udtalelser for overlæge og psykiater Henrik Rindom, der aldrig nogensinde har hørt om folk, der mikrodoserer medicinsk cannabis. ”Det giver ingen mening,” siger han. Og slet ikke at man også skulle kunne trippe på det.

”Det kan han da ikke trippe på. Så falder han i søvn. Der er noget, han slet ikke har forstået. Hvorfor skulle der sidde en med for at se ham falde i søvn? Det er et eller andet, der ikke hænger sammen,” siger Henrik Rindom. Men det er altså medicinsk cannabis, som Manu Sareen planlægger et stort trip på, fortæller han:

”Hvorfor skriver du i gruppen, at det er psilocybin, du tager?”

”Det er en fejl fra min side.”

”Du har skrevet det flere gange.”

OGSÅ GUD ER AFSAT

Det ligger i rygraden på det danske folk, at de folkevalgte ministre, som er blevet givet magt, må stå til ansvar for deres handlinger. Sådan tænker den jævne borger – helt ud i de små kolonihaver, hvor Dannebrog vajer overalt, og hvor ’dagens avis’ og TV-nyhederne bliver grundigt diskuteret; med magt må følge ansvar!

Dette absolut grundlæggende ansvarsprincip er i mere end halvandet hundrede år uophørligt blevet banket ind i borgernes bevidsthed. Siden 1849 har den politiske og religiøse frihed rådet og kundgjort, at enevældens tid er og forbliver uigenkaldeligt forbi! Den gamle, tunge kongelov af 1665 blev én gang for alle sparket på porten… denne ældede (og på en måde ærværdige) bestemmelse, som i sin berømte 2. artikel slog fast, at kongen skulle anses ’for det højeste og ypperste hoved her på jorden’. – ”Kun Én er hævet over ham,” hed det… ”og det er Gud alene!”

I dag er også Gud blevet afsat! Kongen er frataget al magt – og den omtalte juni-grundlov har gjort statens ministre til de reelle indehavere af den udøvende magt.

En af disse magtfulde ministre var engang Manu Sareen, som nu er taget på tilsyneladende ’fersk gerning’ for misbrug af ulovlige euforiserende stoffer. Han benægter hårdnakket, – men det er ikke første gang den tidligere kirkeminister lyver. Til sidst i interviewet kredser BT-journalisterne om et vigtigt emne. Manu Sareen er også børnebogsforfatter. Han skriver bøger for børn – og han taler om, at stofferne gør ham kreativ: ”Jeg får tusind ideer,” siger han. Det lyder ildevarslende. B.T.-journalisten spørger:

”Skal du ikke være lidt påpasselig i forhold til den slags misforståelser, når du er børnebogsforfatter og et kendt navn?”

”Jo, men når folk skriver til mig privat, ved de godt, hvad det handler om.”

”Hvad tænker du om, at du blåstempler psilocybin?”

”Nu synes jeg ikke, jeg blåstempler psilocybin. Det kan godt være, det var en fejltagelse. Jeg har altid været fortaler for medicinsk cannabis.”

”Som du tager et trip på?”

”Ja, jeg synes, det er en fed måde at sige det på – at tage et trip. Det er det, det handler om. Nogle drikker sig stive, andre tripper på CBD-olie – det er enormt sejt.”

GRATIS BOG

I denne artikel har jeg fremlagt nogle argumenter fra min bog ’Retsprotokollen’. Hvis det interesserer dig at læse om, hvad der foregår bag Kirkeministeriets store, sorte port i Kanalkvarteret i København, vil jeg sende dig et eksemplar gratis. (Du skal blot betale forsendelsen kr. 50 på mobile pay: 51 29 28 97. Bestil bogen nu: mail@mgslb.dk. Bogens emner er:

Magistraten

– kan blive kirkens fjende nr.1

Yndlingsgifteren’

– procedurens spilleregler

Retsopgøret

– mørkelagt, ministerielt møde

Kritisabelt

– kirkens indre kamre –

Generalklausulen

– de syv grundlovsord

Oprøret

– når en minister går pavens ærinde

Bispefællen

– det sorte decembermødes bedrag

Håndfæstningen

– ministerens mistænkelige midnatsmail

(og andre mails)

Homo-kysset’

– vi forsager djævelen

Grundloven

– hvad der er sandt, og hvad der er løgn

Lappeskrædderen

– opfordring til legalt mytteri

Statsevangeliet

– kristne alle vegne forener jer!

Retskilden

– fremlagt materiale om de kristne værdier

Nøgleordet

– grundstenen i det danske samfund

God læselyst!

BEMÆRK:

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’OMSKÆRELSE – ET SPØRGSMÅL OM LIV ELLER DØD’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 02.10.2020.

VAKLER DANMARKS KONGEKRONE?

Er Danmarks kommende dronning i fuld gang med et politisk engagement, som får kronen til at vakle? Dækker Hendes Kongelige Højheds tale om ’de homoseksuelles rettigheder’ også spørgsmålet om, hvorvidt juridisk kønsskifte kan gives børnene, så snart de er født? Dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Begrænser det kronprinsessens frihed til at slutte kontrakt med en organisation, der af mange betragtes som antikristelig? Har kronprinsessen overtrådt Danmarks Grundlov § 19, stk. 1, da hun i 2019 udstedte et protektorat til World Pride?

Dette er spørgsmålene, som efter den homoseksuelle uge, stilles af en række borgere, og som statsministeren bør svare på. ”Når slagger fjernes fra sølv, så bliver det hele lutret. Når gudløse fjernes fra kongen, grundfæstes hans trone ved retfærd” (Ordspr.25:4-5).

Copenhagen Pride er nu et overstået arrangement. Tilbage står at vurdere de forskellige indslag. Kronprinsesse Marys tale, lørdag ved TV-showet, som skulle erstatte årets Copenhagen Pride-parade, var et højdepunkt. Emnet, som Hendes Kongelige Højhed havde valgt, var aktuelt. Hele hendes tale drejede sig om: ’rettigheder’.

Den første ’rettighed’, som i denne situation bør afklares, er Danmarks kommende dronnings ret til at stå frem og give sin mening til kende i et spørgsmål, der slet ikke er afklaret politisk, etisk eller religiøst. På verdensbasis hersker der stor uenighed om de ’rettigheder’, som homoseksuelle borgere gør krav på (herunder vielse i kirken af par af samme køn) og på national plan er der strid om, hvorvidt der skal sættes en lavalder for juridisk kønsskifte. Hvad er kronprinsessens mening? Landets borgere har brug for at høre hendes politiske stillingtagen i dette spørgsmål? Eller har de?

*

Danmarks kommende dronnings engagement i LGBT-debatten berører hele det indhold af rettigheder, som er på de homoseksuelles liste over, hvad man gør krav på. I pride-ugen lancerede man spørgsmålet om hvilken lavalder, der skulle være gældende for børn, som søgte juridisk kønsskifte. Regeringen foreslår, at fra den første dag, et barn kommer til verden, har det ret til selv at vælge, om det vil vokse op som en dreng eller en pige. Hvad mener kronprinsessen om dette? Hendes Kongelige Højhed må sige sin mening. Måske vil det royale valg give det lille barn nogle år til at tænke over sagen, og Hendes Kongelige Højhed vil da følge visse politiske partiers linje og sige: ’Fem år’ eller ’eller femten år’! Kronprinsessen må give sin mening til kende… eller må hun?

ER DER BRUG FOR DEN ROYALE MENING?

Kronprinsessen tilhører et indskrænket monarki, og denne regeringsform har indtil nu passet udmærket for Danmark. Det kongelige hus har indordnet sig under de vilkår, som borgerne har skænket dem, og der har ikke været optakt til nogen uro eller nogen misfornøjelse ved de begrænsninger som kongehusets medlemmer har været pålagt. Alle har forstået, at enevældens tid er forbi…

Med hensyn til kronprinsessens deltagelse i Copenhagen-Pride-festivalen og hendes beskyttelse (protektorat) af World Prides ankomst til København i august 2021, er det en overtrædelse af grundlovens & 19, stk. 1, som siger, ’at kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig ELLER SOM I ØVRIGT ER AF STØRRE BETYDNING’.

Kronprinsesse Marys tale ved festivalens højdepunkt drejede sig om ’retten til at være den vi er’. Det er et spørgsmål, som støder sammen med bl.a. problematikken omkring indførelsen af lavalder for juridisk kønsskifte – og Hendes Kongelige Højheds lykønskning til Danmark, at det er et ’foregangsland’ og at ’vi i Danmark tør gå forrest’ er i høj grad et spørgsmål om, på hvilke områder, vi er førende.

Landet har brug for dets kommende dronnings stillingtagen i denne sag. Eller har det virkelig brug for det? Er det kongelige hus nødsaget til at sige deres royale mening om disse spørgsmål?

HVAD MENER KRONPRINSESSEN OM REGERINGENS TO FORSLAG?

Den socialdemokratiske regering har i pride-ugen foretaget et politisk skridt af ekstrem karakter, idet den søger at få indflydelse på lovgivningen ved at give små børn ret til at tage beslutninger, som de ikke begriber konsekvenserne af.

Midt i ’den homoseksuelle uge’ har den lagt 10 nye tiltag på bordet, som skal forbedre rettighederne for LGBT-personer i Danmark.

Som et yderliggående del af denne lovpakke vil regeringen fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Dermed kan også helt små børn, som endnu ikke kan sige ’far og mor’ skifte til et cpr-nummer, der stemmer overens med den kønsidentitet, som deres forældre mener at barnet har.

Beslutningen, der er så afgørende for barnets videre tilværelse, ’foretages på et oplyst grundlag’ (hedder det). ”Forældrene tager beslutningen i forståelse med deres barn.”

Andre politiske partier betegner dette forslag som ’en kæmpestor fejl’: ”Vi er derhenne, hvor børnene må beskyttes mod deres forældre.” Et enkelt politisk parti foreslår aldersgrænsen sænket til fem år.

Men hvad mener kronprinsessen? Hvad er hendes bud i denne sag? Befolkningen venter på hendes stillingtagen, og det betegnes som Hendes Kongelige Højheds pligt at sige sin uforbeholdne mening. Eller er det? Er kronprinsessen socialdemokrat – eller hælder hun mere til de blå partier. Hvis hun vil ’kæmpe for LGBT-personers rettigheder’, må hun have en mening om disse ting. Hun må vælge en farve. Er hun rød eller blå? Eller er det rigtigt, at hun vælger? Skal en kommende dronning det? Til sidst blev man enig om 12 år.

I den uge, hvor Pride-festivalen satte fokus på seksuelle minoriteters rettigheder, har en række støttepartier stillet krav til regeringen, om at lavalderen for juridisk kønsskifte skal sænkes. SF ønsker en aldersgrænse på fem år. ”Man skal have mulighed for alvor at opleve konsekvenserne af at leve i den forkerte krop,” siger partiets ligestillingsordfører.

Inspirationen kommer fra Norge, der siden 2016 har tilladt juridisk kønsskifte til seksårige. I Danmark har det siden 2014 været mulig at ændre sit juridiske køn i cpr-registeret. Men kun for voksne og med en refleksionsperiode på seks måneder. Kan børn selv vælge? Hvad er kongens hus’ stilling til dette spørgsmål? Hendes Kongelige Højhed har jo udtalt sig om rettigheder. Hvad mener hun?

DRONNINGEN KAN IKKE SELV BESTEMME

Midt i statsapparatet hersker et juridisk hierarki, som alle borgere må bøje sig for. Der er overordnede love, som bestemmer over mindre regler og påbud. Dette hierarki kan analyseres som en pyramide – eller en billedstøtte i flere etager. Øverst oppe er grundloven, som bestemmer over alle andre normer.

Det kongelige hus er (som et ’indskrænket monarki’) placeret som en værdig deltager i styret – men uden nogen som helst politisk magt. Når det i § 6 hedder, at ’kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke, så betyder det, at dronningen ikke selv skal bestemme, hvilken trosretning, hun vil tilhøre.

Dette påbud fik den kommende dronning, kronprinsesse Mary, at føle alvoren af, da hun skulle giftes med landets kronprins. Hun skulle tilhøre den evangelisk-lutherske trosretning. Grundloven siger ikke, at kronprinsesse Mary skal tilhøre folkekirken – men den nævner den evangelisk-lutherske lære, som den trosretning Danmarks kommende dronning skal tilhøre.

Det vil sige, at borgerne pålægger kronprinsessen to forhold, som er absolutte, og som hun skal adlyde, hvis hun skal bære kronen: Hun skal underordne sig grundloven, og hun skal tilhøre den trosretning, som har den evangelisk-lutherske bekendelse. Hvis hun ikke adlyder disse to påbud, er hun ikke værdig til at indtage det høje hverv.

Det første påbud, som borgerne pålægger kronprinsessen, er gældende for alle landets indbyggere. De skal adlyde Danmarks grundlov! Her er ingen personanseelse. Det gælder høj og lav. Det gælder alle dronningens ministre og alle folkekirkens bisper, provster og præster. Politiet og landets generaler og admiraler, alle høje embedsmænd og alle, som indtager tillidshverv. De skal holde Danmarks grundlov.

I det pågældende tilfælde er der rejst spørgsmål ved kronprinsessens ’foretagne handling’, da hun indgik en forpligtelse med den homoseksuelle organisation World Pride, ved at udstede en protektorat, som begunstiger denne organisations ankomst til København i august 2021. Dette er sket (ifølge offentlighedens viden) uden folketingets samtykke, og det er en sag ’som i øvrigt er af større betydning’. Det er statsministerens opgave at gøre kronprinsessen opmærksom på denne overtrædelse og at sørge for, at det givne protektorat bliver inddraget.

KRONPRINSESSEN FÅR KRONEN TIL AT VAKLE

Med hensyn til det andet påbud, som angår det kongelige hus, at Danmarks kommende dronning skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, så indbefatter det (på samme måde som hendes stilling over for grundloven) at hun ikke kan indbyde en organisation, som store dele af kristenheden anser for at være antikristelig, og som i en væsentlig del af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark betragtes som værende imod reformatoren Martin Luthers skrifter.

Det er at bemærke, at Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Mary, ikke nødvendigvis skal tilhøre folkekirken (der ejer ’en rummelighed’, som i visse tilfælde er kritisabel) – men hun skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, hvis bekendelse bygger på Bibelen og de forskellige kirkelige bekendelsesskrifter samt den tyske teolog Martin Luthers lære (som dannede grundlag for den danske reformation i 1536) og som alle er modstandere af f.eks. vielse af par af samme køn.

Borgerne er klar over, at de ikke kan tvinge kronprinsessen til personligt at have den tro, som hun vil, men ifølge grundloven skal hendes tilhørsforhold officielt være den evangelisk-lutherske kirke – ja, kronen vakler i samme øjeblik hun giver offentligt tilkende, at det ikke er tilfældet.

Luther har intet ønske om at lave reklame for den homoseksuelle livsstil, men han er overbevist om, at homofili stammer fra djævelen, som fordrejer den naturlige tiltrækningskraft mellem mand og kvinde.

Hans tekst fra udlægningen i forbindelse med 1. Mose 19:4-5 taler sit eget sprog. Der står følgende skrevet om den begivenhedsrige nat i Sodoma. ”Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet og mændene i Sodoma, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. De råbte til Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem.”

Luther skriver: ”Jeg behandler ikke gerne denne tekst, fordi tyskernes ører endnu er uskyldige og rene for denne afskyelige og skrækkelige synd.” Han fortsætter: ”Karhäusermunkene er de første, som har bragt denne forfærdelige skændsel fra de italienske klostre. Vi ser nemlig,” tilføjer han, ”at så snart verden gør synden til en vane, og folk trygt praktiserer den, følger Guds straf snart derefter.”

Luther slutter: ”Og Moses selv fremstiller denne synd som rigtig stor, idet han tilføjer disse forfærdelige ord, som intet fornuftigt menneske kan tåle i sine ører: Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!”

DE KRISTNE ER KONGETRO

Der er et kristenfolk i Danmark, som tager Skriftens ord alvorligt, når det lyder: ”Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak… for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser.”

Det er disse kristne, som er foruroliget over kongehusets alliance med folk, som fordrejer skriften, og som sørger over hele det bedrag, kronprinsessen har ladet sig indvikle i. De tillader sig at tale ligeud til de kongelige og holder fast ved denne bøn til Gud, at det er et ’gudfrygtigt og sømmeligt liv i alle måder’, som det danske kongehus vil befordre. De siger med kong Salomon: ”Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules. Vennehånds hug er ærlig ment, avindsmands kys er mange” (Ordspr.27:5-6).

(Den åbenlyse bebrejdelse er bedre end kærlighed, som aldrig kommer til syne. En vens ærlige håndslag er bedre, end en fjendes mange kys).

’Kong James’ siger det meget klart. Her lyder det: ”Faithful are the wounds of a friend; but the kisses of an enemy are deceitful.”

Det indskrænkede monarki har bestået og er et levende vidnesbyrd om vor danske dronnings kloge og vise handlemåde. Må dette fortsætte under det nye regentpar. Folkets øjne er vendt mod kronprinsessen, og meget er afhængig af, at Hendes Kongelige Højhed vil trække sit protektorat til World Pride tilbage.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’REGNBUEBANNERET ER ANTIKRISTS FLAG’

(www.johnynoer.dk)

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 18.09. 2020.

DET BLIVER MAN STRAFFET FOR!

Sådan lyder advarselen i den nye danske bibeloversættelse. Bibelselskabets ’oversættere’ har taget denne sætning ud af den blå luft (ikke et ord fra den kan findes i grundteksten) – og anbragt den som en åbenlys trussel mod enhver, som ’gør noget forkert’ og især, hvis det drejer sig om at gøre oprør mod den lovligt indsatte regering. De moderne teologer skriver: ”Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning.

*

Paulus skrev det afsnit af Romerbrevet (kap.13:1-7) i Korinth. Han skrev det med en meget forsigtig pen, idet han var klar over, at den sindssyge kejser Neros folk læste hans breve, og han måtte veje hvert et ord på en guldvægt.

Den ’øvrighed’, som apostelen omtaler, og som han ikke på nogen måde måtte fornærme, brændte de kristne ved festlige anledninger (som levende fakler) i de kongelige haver – og det blev siden almindelig kendt, at Nero selv satte ild til den gamle bydel i Rom og gav de kristne skylden derfor.

Det kan på ingen måde forsvares at fremstille Paulus som en lydig borger, der kalder alle kristne alle vegne og til alle tider til ubetinget lydighed overfor en øvrighed, der ligner den, som han selv var overgivet til. Han kendte beretningerne fra menighedernes første dage i Jerusalem, hvor de første apostle endte i fængsel, fordi de udfordrende sagde til landets åndelige ledere: ”Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt (Ap.G.5:19).

Nej, vi skal ikke lade os true af en fejloversættelse af Bibelen, som siger, at ethvert forsøg på, at komme op mod ’den verdslige øvrighed’ er at oprør mod Gud – og ’det bliver man straffet for’. Der må være noget, som de moderne teologer har misforstået.

FARLIG BIBELOVERSÆTTELSE

Den nye danske bibel er således ikke et harmløst skrift, som kan føre nogle få på afveje. Det er et dokument, som -hvis det lægges i hænderne på folk, som har ondt i sinde – kan blive et farligt forføringsmiddel, der sigter på Kristi menighed. Det kan i den foreliggende oversættelse anvendes som et anklageskrift overfor de frie menigheder, som ikke vil underlægge sig statsmagtens herredømme, og som ud fra deres samvittighed nægter at adlyde ’gældende dansk lov og ret’.

I det følgende vil jeg henvise til steder i et skriftafsnit i Ny Testamente (Rom.13:1-7), hvor oversættelsen foreslår en falsk underkastelse af staten. Med denne fejlagtige ’oversættelse’ i hånden vil de verdslige myndigheder (som til sidst vil antage ’dyrets skikkelse’) få lydige undersåtter, som vil følge alle nye love og regler med et trældomssind, som er imod Ny Testamentes frihedserklæring.

FALSKE TILFØJELSER

Den nye bibel’oversættelse’ begynder med at slå følgende fast med hensyn til statens forhold til kirken:

”Alle mennesker skal underordne sig de myndigheder, der står over dem, for det er Gud, der har indsat alle myndigheder og givet dem magt.”

På grundsproget siges det imidlertid helt anderledes. Her lyder det:

”Lad enhver sjæl være underordnet højere autoriteter, for der findes ingen autoritet, uden (at den er) indsat af Gud.”

Der er altså ikke tale om, at ’alle mennesker skal underordne sig de myndigheder, der står over dem’. I den originale tekst tales blot om den guddommelige orden, som er således indrettet, at det vil være godt ’for enhver sjæl’ at finde ro og hvile i at være underordnet en højere autoritet. Tilføjelsen: ’For der findes ingen autoritet, uden (at den er) under Gud’, gør det klart, at der findes ingen sand autoritet, uden at den selv er under den højeste autoritet, som er Gud.

Der står således ikke, at Gud har indsat alle myndigheder. Ordet ’indsat’ har de nye oversættere selv fundet på. Ligeledes står der ikke i den oprindelige tekst, at ’Gud har givet dem magt’. Også dette er selvopfundne sætninger, som fører den oprindelige mening af sporet.

DET SPRINGENDE PUNKT

Det springende punkt i den fejlagtige oversættelse lyder i sin (truende) formulering sådan:

Hvis man sætter sig op mod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning.”

Den sætning skal nok få banket en oprørsk sjæl på plads. Den vil falde i god jord, hvor diktatorer og despoter sidder på magten, og vil tage modet fra enhver fribåren sjæl som modsætter sig uret og skamløst forfølger de kristne med mord og brand.

En oversættelse af den art går ud fra, at ’alle, der har myndighed’ er folk, som forretter denne myndighed helt efter ’Guds beslutning’. Et blik på grundteksten får straks de foruroligede sjæle til at falde til ro. Den siger nemlig følgende: ”Nu de, som er til, er blevet sat under Gud, så at han, som modsætter sig en autoritet, sætter sig imod Guds mandat.”

Det betyder ganske enkelt, at de regeringer, som eksisterer i øjeblikket (’som er til’), er blevet sat under Gud, forstået på den måde, at den, som modsætter sig en sådan autoritet, sætter sig imod Guds mandat.

I virkeligheden finder vi her apostelens første dristige skridt til at antyde, at den romerske kejser Nero vil komme til at stå Gud til regnskab for de forbrydelser, han udrettede mod de kristne. Det ser ud til, at den sindssyge diktator har forslået, hvad Paulus mente med denne tekst. I år 64 forsvandt Paulus i Neros fængsler i Rom. Han oplevede opfyldelsen af det ord, som han havde hørt en nat under skibbruddet på vej til Rom: ”Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren!” Om det møde kan ingen fortælle – men her får vi at vide, hvad Paulus mente: Pas på Nero, enhver, der modsætter sig Guds mandat, vil det gå ilde.

Det er første gang, at ordet MANDAT forekommer i den oprindelige tekst. Og det på trods af, at det er et nøgleord til forståelsen af ordlyden. ’Mandat’ kommer fra latin og betyder ’en befaling’. Det henviser til, at udføre et hverv for en anden. – ’og det får et helt nyt lys til at falde ind over den lidt vanskelige tekst. Da bør man nemlig læse følgende:

”Hvis de regeringer, der eksisterer i dette øjeblik (’som er til’) er sat under Gud, så modsætter den, der gør oprør, sig i virkeligheden Guds mandat.”

DET BLIVER MAN STRAFFET FOR

Bibelselskabets oversættere formulerer denne efterfølgende sætning meget kort. Efter at have påstået at: ’Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man oprør mod Guds beslutning’ fældes følgende dom: Det bliver man straffet for!

Disse fem ord, hvoraf intet af dem findes i den originale tekst, skal gøre det ud for en oversættelse af følgende græske ordlyd: ”Nu dem, som har vist modstand, bliver dømt for dem selv.”

Sætningen er lidt kryptisk men den kan næppe forstås som en sag, der synes afgjort på forhånd. Det vil give en mere troværdig oversættelse (og fremgår tydeligere af det efterfølgende) hvis man udlægger det sådan: ”Nu den, som har vist modstand, skal blive særlig dømt helt for dem selv.”

Det, som oprørerne skal dømmes efter (de skal dømmes for en særlig ret og for en særlig domstol) er den følgende sætning, som lyder sådan i sin græske udgave: ”Magistraten er ikke en frygt for den gode handling, men (er en frygt) for den onde (handling)” (Rom.13:3).

Det får følgende ’oversættelse’ med på vejen af Bibelselskabets folk: ”Hvis du vil leve uden frygt for myndighederne, så skal du opføre dig godt. Så vil du få ros af den” (v.3).

Hermed drages følgende konklusion (i den nye oversættelse): ”For i virkeligheden er de Guds tjenere og arbejder for det gode” (v.4)… og her går man virkelig ad vildveje for at nå frem til den falske konklusion.

Lad mig forklare: Filmen knækker for de nye teologer, for der står ikke skrevet, (at i virkeligheden er de Guds tjenere og arbejder for det gode) men der står i den oprindelige tekst: ”Øvrigheden er Guds tjener DIG TIL GAVN.”

Hele Romerbrevet er skrevet til de kristne. Spørgsmålet om retfærdiggørelse ved troen alene bliver i Romerbrevet omhyggeligt forklaret (kap.1-8) og forholdet mellem jøder og hedningerne bliver nøje gennemgået (9-11). Derfor må vi antage, at også kapitel 13, som beskriver de kristnes forhold til den verdslige stat er skrevet til de kristne.

Når staten altså er Guds tjener DIG TIL GAVN, så menes der dermed, at intet, som kan skade Guds menighed, kan befordres af den ansvarlige regering.

TOTALT MALPLACERET

Den nye danske bibel fortsætter: ”Men hvis du gør noget, der er forkert, så har du grund til at være bange, for myndighederne er parat til at bruge deres magt” (Rom.13:5).

Dette fremstår som ’den rette oversættelse’ af følgende: ”Nu, hvis du skulle gøre det onde, da frygt, for (de styrende) bærer ikke sværdet på skrømt” (v.5).

Den nye danske bibel kan ikke lide udtryk som ’synd’ eller ’det onde’ og oversætter (som en given regel) disse steder (hvor der er tale om virkelige onde og syndige overtrædelser) som noget ’man gør forkert’.

Dette er ét af de steder, hvor det onde omtales som et forhold, som Gud er parat til at møde som en ’hævner’, der ’fyldt med Guds harme’ vil ramme den skyldige – og hvor det er totalt malplaceret at omtale ondskaben som ’en ting, man har gjort forkert’.

At den verdslige øvrighed ’bærer sværdet’, og at det er alvorlig ment, at den har fået et skarpt slebent våben i hænderne, fremgår af den græske tekst: ”For den (øvrigheden) er Guds tjener, en hævner fyldt med den harme, der skal ramme ham, som gør ondt.”

Dette får de moderne oversættere kogt ned til den harmløse sætning: ’myndighederne er parat til at bruge deres magt’ (Rom.13:4).

*

”I skal gøre det, der forventes af jer, uanset om det drejer sig om at betale skatter og afgifter eller om at vise ære og respekt” (Rom.13:7). Sådan afsluttes den nye oversættelse.

Den autoriserede oversættelse siger: ”Giv alle, hvad I skylder dem. Dem I skylder frygt, frygt – og den I skylder ære, ære” (Rom.13:7).

Hertil vil de kristne i Danmark sige, at vi skylder ikke den regering i Danmark ære, som offentligt erklærer, at ’Gud skal sættes på et sidespor. Ej heller skylder vi dem ære, som forhåner Det hellige Måltid, og vi skylder på intet tidspunkt dem ære, som fremmer synden i vort land ved at indbyde World-Pride til København i 2021.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’KONGELIG FORAGT FOR GRUNDLOVEN ’

(www.johnynoer.dk)

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 04.09. 2020.

KORT PROCES MED MUSLIMSKE KRAV

Muslimerne har med deres opfordring til, at det skal råbes ud over de danske tage, at Allah er større, vist en del af deres forudsagte karakter. Deres ønske om opførelsen af en stormoské går i samme retning. Bitre erfaringer fra udlandet taler samme sprog. Det er på tide, at de danske myndigheder lytter til Bibelens advarsel. Både Gamle og Ny Testamente indeholder forudsigelser, der lyder hårdt, men ikke desto mindre er sande. ”Jag trælkvinden og hendes søn bort,” hedder det om måden, hvorpå de danske myndigheder bør administrere de seneste krav fra Ismael. Det vil i første omgang betyde, at man afviser – og på ingen måde viser tegn på afmagt.

Lad mig forklare…

Grimhøjmoskeen, der har huset de såkaldte ’hellige krigere’, inden de blev sendt for at kæmpe med ’Islamic State’ i Mellemøsten, og som bl.a. står bag den muslimske fordring på et bønnekald (der fem gange dagligt skal kalde danskerne til bøn), har nu slået sig sammen med en fundraiser fra Kuwait for at finansiere et nyt stort moské-projekt i Århus.

Ifølge en hjemmeside for projektet skal det foregå i tre faser. Om det bemærkelsesværdige projekt udtaler Niels Valdemar Vinding (der holder øje med moske-projekten) at ’ambitionerne er store’, og formanden for moskeen Quassama el-Saadi har i en DR-dokumentar i 2015 udtalt sig positivt om oprettelsen af et islamisk kalifat i Mellemøsten: ”Jeg håber, at ’Islamic State’ vinder og vi en dag har et islamisk kalifat i Mellemøsten.”

Grimhøjmoskeen har samtidig huset unge, østjyske ’hellige krigere’, der i 2013 rejste til Syrien for at kæmpe for ’Islamic State’. I alt 22 af de 27 personer, der rejste til Syrien fra Østjylland, havde deres gang i Grimhøjmoskeen (ifølge politiets oplysninger).

Blandt gæsterne, som besøgte Grimhøjmoskeen har været Ahmed el-Haj, der er sigtet efter terrorparagraffen for at have tilsluttet sig ’Islamic State’ i Syrien. Han er også kendt som en af de jihadister, der skød til måls efter billeder af Naser Khader, Anders Fog Rasmussen og Lars Hedegaard – og for ved samme lejlighed at tilskynde til terror. Og så kan han, som Berlingske i juli kunne fortælle, vare ’den første i Danmark, der dømmes for landsforræderi siden opgøret mod danskere i nazistisk krigstjeneste.

Og bogen ’Danmarks moskeer – mangfoldighed og samspil’ (2019) fremgår det, at Den Muslimske Sammenslutning på Grimhøjvej modtog et beløb på 520.000 kr. fra Mellemøsten. Dertil fik moskeen ’sandsynligvis’ lovning på 6.3 millioner kroner.

Kristeligt Dagblads politiske redaktør bragte lørdag d. 25. juli 2020 en politisk analyse af hele sagen og betonede regeringens afmagt i sagen. ”I maj 2016 blev der enighed blandt folketingets partier om en såkaldt forkynderlov, som skulle stoppe udenlandske donationer til trossamfund og foreninger, der undergraver demokrati, menneske- og frihedsrettigheder. Man gjorde her ikke forskel på de herboende evangeliske frikirker, som bygger på den apostolske trosbekendelse, og så de muslimske sammenslutninger. Det samme gjorde sig gældende i maj 2019, hvor fysiske personer skulle optages på en forbudsliste over ’hadprædikanter’. Alle trossamfund blev hældt i den sorte gryde. Situationen gentages i Mattias Tesfages lovudkast i februar i år.

UDVISKER 900 ÅRS HISTORIE

Samtidig med, at muslimerne forbereder sig på at opføre nye moskeer på dansk jord, har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan udtrykt ønsket om at udviske den store kirke, Hagia Sophias kristne oprindelse ved i tre dages magtdemonstration at forvandle stedet til en moské. Det er nu sket.

Flagstænger med de tyrkiske flag var stillet op foran indgangen til Hagia Sophia og en presseloge var installeret på pladsen foran den imposante byzantinske katedral i Istanbul.

Mellem 1000 og 1500 troende muslimer tog plads under de ortodokse, kristne mosaikker, som i 900 år har skildret mange bibelske situationer, men som der nu blev ’lukket af for’ ved gardiner (som myndighederne sagde): ’skjulte kirkens fortid på minutter’.

Præsidenten har allerede tweetet en ny video med en ’Hagia Sophia-hymne’, hvori teksten lyder: ’Frihedens vinde blæser gennem Hagia Sophia. Du tilhører os, og vi tilhører dig.”

Den franske, ortodokse teolog, Jean-Francois Colosimo taler ligeud om, at dette er en ’kulturel krigserklæring’.

Efter fredagsbønnen i sidste uge talte Erdogan om ’at ryste slaveriets lænker af Hagia Sophia og ’gøre den til en moské, som den var oprindeligt’. Dermed sletter han 900 år af kirkens historie.

Som en protest mod den første muslimske fredagsbøn i Hagia Sophia flagede alle græske kirker på halv, og kirkeklokkerne ringede sorgen ud over det græske landskab. Der var ikke plads til alle de muslimer, som ville deltage i fredagsbønnen i den nyåbnede moské. De stod udenfor og råbte: ”Allah er størst!”

SOM DEN INVASION, DER ENDTE 1683 FORAN WIEN

Med Erdogans tale om Hagia Sophias befrielse som en forløber for Al-Aksas, tempelmoskeens frigørelse på Tempelbjerget i Jerusalem, er drømmene om et ottomansk verdensstyre blevet formuleret. ”Hagia Sophias genopstandelse er en ny håbets flamme for denne verdens undertrykte,” sagde den tyrkiske præsident.

Den danske regering bør se i øjnene, at hverken fordringen om et muslimsk bønnekald eller talen om et nyt moské-byggeri er en underordnet sag. På det seneste er 10 tyske kirker blevet omdannet (bl.a. Kapernaum-kirken i Hamborg, som blev til Al Nour-moskeen i 2018) og lignende kirker i Holland, Frankrig og USA. Det er en invasion, som den, der endte foran Wiens mure i 1683. Det er som et mægtigt kald, der går ud over land og by: ”Vågn op, du, som sover, og står op fra de døde og Kristus skal lyse for dig…” (Ef.5:14).

Ingen må i denne situation læse Skriftens ord, som om kirker og helligdomme af sten er uden betydning. ”Ingen må lade sig vildlede på nogen måde,” advarer apostelen, idet han peger på den kommende fare med ordene: ”han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, HVAD DER HEDDER GUD OG HELLIGDOM, så han tager sæde i Guds Tempel” (2.Thess.2:4).

Det er en invasion, som kun kan standses af det folk, som holder fast ved Skriftens ord: ’Jag trælkvinden (Hagar) og hendes søn bort’, – et skriftord, som findes både i Gamle Testamente (1.Mose 20:9) og i Ny Testamente (Gal.4:30).

JAG TRÆLKVINDEN OG HENDES SØN BORT

Da Abraham for de mange tusinde år siden fik denne besked af Sara, sin hustru, blev han ’ilde til mode’ – men Sara så længere ud i fremtiden og anede, at der ville blive krig mellem hendes søn, Isak, og trælkvinden Hagars søn, Ismael.

– og hun så ret! Ismaels forfølgelse af Guds folk (både hans jordiske ejendomsfolk, jøderne, og hans blodkøbte folk, de kristne) har været ubarmhjertig og vil til enden være uden skånsel. Derfor siger hun: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.”

Da Abraham ’blev ilde til mode’ og gik til Herren for at få råd, hørte han den samme røst: ”Gør, hvad Sara siger, og jag trælkvinden og hendes søn, Ismael, bort.”

Det er baggrunden for, hvad den danske regering står over for i dag, når den skal behandle muslimernes fordringer. ’De skal jages bort’. Deres ønsker om nye moskeer og krav om, at deres kald til bøn skal lyde over by og land fem gange dagligt, skal behandles ud fra denne parole: ’Jag dem bort’!

For bedst at kunne redegøre for hvad der menes med ordene: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort’, må vi et øjeblik dvæle ved de ord, som apostelen skriver i den forbindelse.

”Mine børn,” siger han i Galaterbrevet, ”som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer… der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og en med den frie kvinde” (Gal.4:19-22).

Det er altså med en vis smerte, at apostelen meddeler denne åbenbarelse, og hvad han har at fortælle, hører med til, ’at Kristus kan vinde skikkelse i dem’, der lytter til hans ord (v.19).

Det, han har på hjerte, er at tale om den fasthed og urokkelige stilling, som han forventer af dem, når de fristes til ’at vise menneskelige hensyn’ over for folk, som vil lede dem på afveje.

Overfor Ismaels efterfølgere – muslimerne – har han kun et råd at give dem: ”Jag trælkvinden og hendes søn (Ismael) bort.”

De er kommet til vort land for 50 år siden og blev vel modtaget. Faktisk har de fået borgerrettigheder og med hensyn til deres religion vil de blive behandlet som loven foreskriver. Men deres stilling – religiøst – i Danmark er og forbliver farvet af den kendsgerning, at den kristne, nationale kirke (og de frikirker, som bekender sig til den apostolske trosbekendelse) alle har en forret frem for andre trossamfund (§ 4 grl.) Luthers lære med hensyn til ’ærkefjenden’ på det tidspunkt tyrkerne) var klar og bibelsk: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.” Lad hende aldrig få plads, som giver herredømme. Giv ikke Ismael samme ret som Isak (og til de troende hedder det: ”Og I, brødre, er, ligesom Isak, forjættelsens børn”).

”Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, en med trælkvinden og en med den frie kvinde” (Gal.4:22). ”Dette har,” fortsætter apostelen sin belæring, ”en billedlig betydning. Disse to kvinder er to pagter: Den ene er fra bjerget Sinai, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. Den anden tilhører det, som er oventil, og det er frit – det er vor moder.”

Regeringen søger (i sit ligestillingsvanvid) at give nogle mennesker, som tilhører ’en trældomsreligion’, lige ret og lige vilkår som de borgere, der tilhører en ’frihedsreligion’, (hvilken er den protestantiske lære, som kom hertil for 500 år siden). Sker det, vil der komme mennesker til styret, som er bundet af en trældomsånd, og om hvilke det for længst er sagt: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.”

INGEN SKRIVER OM VANDALERNE

”I Tyskland blev fire kirker udsat for hærværk eller ildspåsættelse i marts måned,” skriver Raymon Ibrahim i april 2019 i en Gatestone-artikel – og siden har det tyske nyhedsmedie Pi-News kunne fortælle om ’en snigende krig imod alt, hvad der symboliserer kristendom’. Myndighederne tilbageholder hærværksmændenes muslimske identitet – og hvor navne er blevet lækket, er krænkerne beskrevet som ’ofre for psykiske problemer. Næsten ingen skriver om det stigende antal af skandaløse ødelæggelser. Gerningsmændenes oprindelse holders skjult. Ikke et ord eller den mindste hentydning kan føre til mistanke om, at det er Ismaels efterkommere, der står bag.

I Frankrig bliver gennemsnitlig to kirker vanhelliget om dagen. Over 1000 anslag på et år!

  1. Vandaler plyndrede Notre Dame-Des-Infants- Kirken i Nimes. Brugte menneske-ekskrementer til at tegne et kors. Smed det hellige brød uden for blandt affald.

  2. Saint-Nicolas Kirken i Houilles blev hærget (3 gange). Uerstattelige statuer blev pulveriseret. Kors kastet på gulvet.

  3. Vandaler ødelagde kors og statuer i Saint-Allain katedralen i Lavaur. Brandstifterne satte ild på St. Sulpice-kirken i Paris. Adskillige steder har ødelæggerne identificeret sig med at male det islamiske udtryk: ’Allahu akbar’.

I en tysk artikel om de 200 kirker, som er blevet vandaliseret i Bayern, beskrives gerningsmændene som ’unge islamister’. På det 1766 meter høje bjerg ’Kötzen’ blev et fire meter højt kors savet over. Fra politiets undersøgelser bliver meldt, at det drejer sig om ’unge immigranternes aktivitet’.

I Frankrig ser det ud til, at hvor antallet af indvandrere stiger, øges også antallet af angreb på kirker. Som et typisk eksempel begik en muslimsk mand et større hærværk i en kirke i Thonon-les-bains. Han væltede og ødelagde to altre, kandelabre og prædikestole, ødelagde statuer, rev et tabernakel ned, forvred et massivt bronzekors, smadrede en dør til sakristiet, knuste nogle mosaikvinduer og trampede på alterbrødet.

Ifølge Gamle og Ny Testamente er der kun én måde, hvorpå de muslimske efterfølgere af Ismael kan mødes i deres voldelige fremgang. Bibelen siger: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort” – og dette bør være fremgangsmåden med hensyn til de folk, som krænker dansk lov, og som samtidig søger yderligere fodfæste.

EN ADVARSEL, MAN IKKE KAN VÆRE OVERHØRIG

Nigeria meldte, at muslimske stammefolk d. 11. marts 2019 dræbte over 70 kristne og sårede 28 i en region af Kaduna-staten. Ifølge øjenvidner satte muslimerne ild til huse, skød og hakkede ned alt, hvad der bevægede sig. Omkring 100 huse blev ødelagt.

Den 16. marts dræbte muslimske hyrder 10 kristne i den sydlige Kaduna-stat, hvilket bragte antallet af dræbte op på 140. Af huse blev 160 ødelagt.

Den 14. marts angreb Boko-Haram-jihadister en anden overvejende kristen landsby. De dræbte en person, kidnappede to søstre, nedbrændte en kirke og seks hjem.

Den 23. marts efter at have slået og voldtaget og dræbt en kristen kvinde, angreb muslimer to overvejende kristne landsbyer. De brændte 28 hjem og to kirker.

En rapport skriver (af de forenede nationers center for nedrustning), at af de 500 millioner ulovlige våben, der oversvømmede Vestafrika efter den libyske krise i 2011, endte 350 millioner i Nigeria og forsynede de muslimske hyrder med ildkraft i deres kampagne mod deres kristne landsmænd.

Lignende rapporter er indløbet fra Congo, Etiopien, Sudan. I den sidstnævnte rapport (Sudan) fortælles, at 72 kirker er blevet brændt i Nuba-bjergene i 2018. Det er på tide, at den danske regering forstår, at Bibelens stilling til Ismaels efterfølgere kun er én: ”Jag trælkvinden og hendes søn (Ismael) bort.” Det er en advarsel, man ikke kan være overhørig.

Tiden er kommet, hvor den danske regering bør se klart på verden omkring os og lytte til den kristne kirke, som giver mandat til at handle ud fra ordet: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort’. Det betyder ikke, at man skal foretage handlinger, som kan udløse en borgerkrig – men det betyder, at man skal stille sig på et sted, hvor der er klippegrund under beslutninger, som tages vedrørende en befolkning, som ikke kan finde sig til rette, og som fordrer ting, de ikke er berettiget til.

LAD JER RÅDE I KONGER

Allerede før Ismael blev født, blev der talt om ham, som et menneske, der vil skabe problemer. Herren advarede denne drengs omgivelser med ordene: ”Han skal blive til et menneske-vildæsel.” Det vil sige et menneske, der ikke kan tæmmes og som ikke kan ’tales til rette’. (Om det menneske, der ikke vil bøje sig, og som helt følger sin egen vej, siger skriften, at ’det udstødes af menneskets samfund, fordi dets hjerte er blevet som et dyrs… det bor hos vildæslerne… Dan.5:21).

”Hans hånd er mod alle og alles hånd mod ham,” hedder det om Ismael, endnu før han bliver født, hvilket får kommentatorer til at sige, at ’dette er en beskrivelse af den rå, voldsomme og plyndrende karakter af araberne’.

”Han skal ligge i strid med alle sine frænder,” hvilket indikerer, at han ikke kan komme overens med nogen. Sådan vil Ismael være, og det er kirkens opgave at fortælle den siddende regering derom.

Da Hagar, som er den trælkvinde, der fødte denne søn, fik at vide, at hendes søn ville sprede splid og fjendskab, hvor han kom frem, protesterede hun ikke. ”Du er en Gud, som ser,” sagde hun og tilføjede: ”Har jeg virkelig set et glimt af ham, som ser mig.”

”Og Hagar fødte Abraham en søn, og Abraham kaldte sønnen, Hagar fødte ham, Ismael” (1.Mose 16:15). Han bøjede sig for Guds åbenbarelse og kaldte drengen ved det navn, som Herrens engel havde sagt Hagar, før han blev født.

”Tag derfor imod råd, I jordens konger. Lad jer vejlede af den Gud, som bestemmer over menneskets veje. Gud åbenbarede Ismaels karakter for at I kunne beskytte jer imod ham. ’Jag ham bort’, så såre han viser disse tegn på splid. Lad ham på ingen måde få herredømmet over jer. Stå ham imod, når han vil herske, og ’jag ham bort’, når han vil regere. Lad alt, hvad I bestemmer vedrørende denne dreng være mærket af ordene: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort!”

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’KIRKENS HJØRNESTEN ANGRIBES ’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

  1. NOTA BENE:
    Næste udgivelse af ’
    Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 14.08. 2020.

BØNNEKALD – ET NYT SKRIDT MOD KALIFAT

Muslimernes bønnekald er på alles læber. At Islam-troende nu er nået så langt i deres fordringer, at de vil have det muslimske kald til bøn fem gange daglig, til med højtalerstyrke at runge ud over de danske tage og tårne, har fået danskerne til at tabe mælet.

I Kristeligt Dagblad tirsdag d. 30. juni har Henrik Hoffmann Hansen, bladets politiske redaktør, bragt en analyse over situationen og er kommet til følgende resultat: ”Hvis regeringen fremsætter et lovforslag, som forbyder bønnekaldet, skal den være sikker på, at Danmark ikke dermed bryder grundloven eller kan dømmes for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den skal også være sikker på, at et forbud ikke bringer samtlige kirkeklokker til tavshed. Derfor har Mattias Tesfage foreløbig bedt sit ministerium om en juridisk undersøgelse af, hvad der kan lade sig gøre.”

Imidlertid rækker denne sag videre end jura. Den omfatter et helt folks dagligdag, som (fem gange om dagen) skal afbrydes af et bønnekald, som i sit mellemøstlige, propaganda-agtige rytmer på arabisk vil standse den almindelige dansker i hans gøremål og huske ham på en gud, der er fremmed for hans tankegang.

Dette er i korthed, hvad dette højlydte bønnekald indbefatter, og dette spørgsmål kan derfor næppe løses ved et par juridiske direktioner. Her må andre end juristerne komme til orde.

Der eksisterer fælles rammer indenfor de regeringer, som forholder sig til de teorier, der har at gøre med de konstitutionelle styre. Men ingen af disse vil kunne give nogen vejledning med hensyn til den pludselige magt, som lægges i hænderne på en mand, der fra en minaret flere gange i døgnet (en gang klokken 04:00 om morgenen) råber nogle uforståelige ord (på et fremmed sprog om en fremmed gud) ud over land og by.

ALLAH ER STØRRE’

Man må derfor begrænse sig til regimer, hvor demokratiet er et uundgåeligt princip for de styrende, og grundloven er en juridisk realitet, der fastholder en beskyttelse for dem, som bliver styret. De sidste er dem, hvor tre fjerdedele siger nej, hver gang de hører, at ’Allah er større’.

Mattias Tesfage har i et folketingssvar sagt, at (citat): ’et forbud, der alene retter sig mod bønnekald fra muslimske trossamfund i Danmark vil ikke være foreneligt med grundlovens paragraf 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14’. Det er sagt så sikkert – men det er et spørgsmål, der står åbent.

Den 70. grundlovsparagraf siger, at ’ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder…’

I første omgang er det et spørgsmål, om et bønnekald er en ’borgerlig og politisk rettighed’. Lad os først blive på det rene med, om et forbud af den art kan injusteres under ’borgerlige og politiske rettigheder’. Herunder vil vi almindeligvis forstå, at en muslim hindres i at blive lærer eller få en stilling som embedsmand – men om det også er en grundlovsforbrydelse, at hindre ham i at råbe fem gange dagligt ud over hovederne på alle danske, at ’Allah er større’, er et spørgsmål.

Det samme gælder menneskerettighedskonventionen. Drejer retten til at kalde til bøn sig om en grundlæggende frihedsret. Er det et spørgsmål på linje med ’retten til livet’ eller ’forbud mod tortur’.

AF FOLKET, FOR FOLKET OG VED FOLKET

Man må derfor begrænse sig til regimer, hvor demokratiet er et princip for de styrende og Grundloven samtidig er en juridisk realitet, der skaber en beskyttelse for dem, som bliver styret. Det vil sige, at man i sine undersøgelser begrænser sig til, hvad Vesten forstår som ’en ledelse af folket, for folket og ved folket’. Det vil sige, at undersøgelsen skal føre til, hvad folket vil have, hvad folket ønsker, og hvad der kan gennemføres helt efter folkets ønske.

På spørgsmålet: Hvem ringer klokken for, er svaret her meget enkelt. De ringer for det danske folk. Deres klang af malm fortæller dagligt ud over nationen, at der er et folk, hvis stemme skal høres i denne sag. Guds røst, som ikke kan defineres, men som i sagen som denne, aldrig er tavs, giver til kende, at her er intet tilfælles. Muslimernes østerlandske kald til bøn kan ikke forenes med kirkeklokkens lutrede kald. Den dybe rungen af klokkens støbte metal harmonerer med noget dansk, som er uforklarligt – men som med denne uforklarlighed blander sig i alle de juridiske redegørelser.

AFGIVER DANMARK SUVERÆNITET?

Menneskets konstitutionelle rettighed består af de borgerrettigheder, som det enkelte menneske er født med. Herunder regnes mennesket for at være født frie og ligestillede overfor en hvilken som helst domstol – (at de ifølge naturens love er sikret fysisk integritet, har frihed til at komme og gå, frihed til at tænke, tro, forsamle sig … osv.). Denne liberale tankegang, som er arveret fra Den franske revolution, har som en medrivende flod sat sit præg på de landes økonomiske og sociale forhold, som har tilsluttet sig den.

Til dem melder sig nu folk, som ikke har denne ballast med sig i rygsækken, og de ønsker at bringe deres specielle, arabiske del af deres medbragte tro – et offentligt kald til at forene sig med deres gud – ind i denne række friheder, som de er sikret på grund af grundloven.

De øvrige borgere er sig bevidste, at de fremmede ikke blot vil pådutte deres omgivelser en religion ved dette bønnekald – men de vil samtidig anbringe ’en politik’ i deres forsøg på at omgå grundloven. Spørgsmålet er derfor her, om det ikke er grundlovsstridigt, at muslimerne forsøger at vinde herredømme ved anbringelsen af et politisk krav (maskeret som en religiøs fordring) til den danske grundlov.

I det mellemfolkelige samarbejde kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at den internationale organisation kan træffe beslutninger, som borgerne i alle lande skal følge. Det giver grundlovens § 20 mulighed for. Man kalder det at afgive suverænitet. Det muslimske kalifat ønsker at indtage denne stilling, hvor det kan udstede beslutninger, som alle lande skal følge. Ved denne lov om det muslimske bønnekald nærmer man sig en sådan ordning. Ved at pålægge staten mulighederne for, at bøn kan finde sted 5 gange dagligt, har man overskredet det religiøse kravs samvittighedsspørgsmål og har bevæget sig ind på det område, som behandler ’afgivelse af suverænitet’ – og det er der ret strenge regler for.

DET USYNLIGE KALIFAT

Den konstitutionelle tanke bliver virkeliggjort ved, at de individuelle borgere sikres muligheden for at organisere sig i fællesskaber, der i regelmæssige intervaller kan tøjle de styrende, kontrollere dem og øve direkte indflydelse på magthaverne.

Dette forhold er ikke opbygget med en muslimske faktor, idet denne – rent faktisk – ’modtager meldinger’ fra et usynligt ’kalifat’, som på verdensplan leder de forskellige europæiske nationer i samme retning.

Undersøgelser har vist, at mere end 40.000 udlændinge, hvoraf 700 fra de nordiske lande rejste til Islamisk Stat (IS) mellem 2014 og 2017, for at slutte sig til det ’KALIFAT’ terrororganisationen havde udråbt. Disse udlændinge spillede en afgørende rolle i udviklingen og udvidelsen af IS territoriale projekter… hvori indgår også de nordiske lande. På sit højdepunkt strakte Islamisk Stat territorium sig mere end 100.000 kvadratkilometer – et areal, der er dobbelt så stort som Danmark.

’Islamic State’ opfylder i sine egne øjne en mission, der i sig selv er bydende nødvendig. ”Der er intet sted på jorden, hvor Allahs Sharia-lov er implementeret i sin fylde, og alt bliver opfyldt efter Allahs ord, end de steder, hvor Islamic State har rådighed over land. Derfor er ’denne stat…kalifatet, et ’historisk vidunder’ (Citat: Islamic State 2014, nr.5).

”Den Islamiske Stat (kalifatet) er her for at blive” (hedder det i en islamisk udgivelse), – selv hvor alle kristne og jøder (mushrikin = polyteister) og apostater er imod.” For at slå denne tanke fast bruger Islamic State sit flag. Hermed rejser den et argument for kalifatet.

Ved den bemærkelsesværdige fordring, at muslimske borgere nu skulle gøre alvor af ’deres grundlovsret’ til ’fem gange hver dag at håndhæve Allahs ret til et overherredømme over det danske luftrum’, bør på stedet modsiges. Det ligner til forveksling lignende krav, som er inspireret af muslimske radikale (som for eksempel kravet om indførelsen af Sharia-loven). Alt sammen båret frem af ønsket om et kalifat.

REGERINGEN VURDERER ORDNINGEN SOM GOD

Hvad er indholdet af den bøn, som nu er blevet godkendt af det danske folketing, som en bøn for alle danske, og som nu er blevet tilladt i det offentlige rum som en bøn, der er gavnlig og sund (og som sådan kan indføres som en åndelig vægt mod alt ondt og nedværdigende, der vil beherske den danske sjæl).

Samtidig bør det undersøges, hvilke politiske følger det vil få, at rummet over hele Danmark åbnes for en åndelig indflydelse, som regeringen vurderer som en ordning, der ikke vil forstyrre den offentlige orden men bidrage til at skærme og bevare det danske folk mod al slags uro og aktivitet, der opmuntrer til opsætsighed mod styret.

Det første, som danskerne opmuntres til, er, at de skal lægge alle verdslige gøremål på hylden og ’skynde sig til bønnen’. Dette gentages, så at enhver kan forstå, at det ’drejer sig om frelsen’. ”Skynd jer at stå op for jeres frelse,” hvilket uddybes nærmere ved morgenbønnen, hvor det tilføjes, at ’Bøn er bedre end søvn’.

Dette er alt sammen meget godt, blot må regeringen være sikker på, at deres morgenkald henviser til den rette (Gud), så at dagen ikke begynder skævt for den enkelte.

Og det er her, at regeringen må fastholdes ved sine gerninger.Ved sin beslutning tager den ansvaret for en hel ny generation af unge, som den – uden rigtigt at sætte sig ind i, hvad den har med at gøre, kaster i armene på en afgud, der tydeligt har bevist sin hensigt ved drab, mord og terror.

Konstitutionen er en grundlæggende pagt, ved hvilken et samfund etablerer betingelserne for udøvelsen af den politiske magt.

Betingelserne er helt klare, når det drejer sig om den beskyttelse, der ligger i trosfrihedsparagraffen, § 67 i Grundloven og endnu mere præcis, når det drejer sig om Grundlovens § 4. I det sidste tilfælde pålægger staten sig selv den ordning, at den vil understøtte ethvert protestantisk initiativ, som gennem den evangelisk-lutherske kirke befordrer den apostolske bekendelse.

Dette er ikke sket med hensyn til overgivelsen af ’magten i det offentlige rum’ (ved indførelse af det muslimske bønnekald). Den danske regering har her ved at overgive territoriet til kirkens værste fjende gjort sig til ét med de magter, som i dag står det danske samfund mest imod. Ingen dansksindet mand eller kvinde kan være for dette initiativ.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’MED BØNNEKALDET ER SAGEN BLEVET ALVOR’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

  1. NOTA BENE:
    Næste udgivelse af ’
    Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 24.07. 2020.

GIVER BØNNEKALD ANLEDNING TIL MUSLIMSK OPRØR?

Hvad der kommer efter ’Covid-19’ har længe været et åbent spørgsmål. Man har fra begyndelsen været klar over, at dette kun var begyndelsen af en serie af plager, som kom over menneskeheden. Nøjagtig som det skete på Faraos tid, hvor en række på ti plager ramte Egypten, indtil den enevældige despot bøjede sig for en magt, som var større end hans, og jerngrebet om Israels folk løsnedes og Guds folk fik deres frihed.

Derfor skal vi kun forvente, at flere plager vil følge, og spørgsmålet har som sagt været dette: Hvad bliver det næste? Nogle har gættet på, at det bliver en plage på ’manglende varer’. Man ser allerede med forskrækkelse, at det nogle steder kan være en udfordring at prøve at få supermarkedets hylder til at ’bugne’. Andre mener, at det bliver en plage, som har sin rod i det etniske opgør, der ifølge Skriften venter et eller andet sted om ’det næste hjørne’.

Det sidste bliver emnet for disse linjer, idet folk i almindelighed ikke ser den luende fare, der rejser sig i horisonten, og som har med et opgør at gøre, som er af dimensioner, man ikke havde forestillet sig.

Kort sagt: Stiler Danmark mod et etnisk opgør, hvor spørgsmålet om det femfoldige bønnekald bliver et centralt spørgsmål? Bliver denne sag om, at ’Allah er større’ (hvilket skal råbes på arabisk ud over de danske tage og kirketårne) et første ståsted i kampen for at indføre sharia-lovgivning og kalifatet som det egentlige og eneste berettigede i det danske samfund?

FOLKEMORDS NIVEAU

’Forfølgelse af de kristne er næsten på folkemordsniveau’ er titlen på en Gladstone-artikel fra den 3. maj. Lang størstedelen af kristenforfølgelser finder sted i lande med muslimsk flertal. Det vil sige, at 38 ud af de 50 lande på listen over lande med forfølgelsen af kristne, har et muslimsk flertal.

I Afghanistan (nr.2 på listen) har kristendom ikke lov til at eksistere. I Somalia (nr.3 på listen) er Sharialov og Islam stadfæstet i landets forfatning og forfølgelse af de kristne indebærer næsten altid vold. I Iran (nr.9 på listen) regeres samfundet af islamisk lov, hvilket betyder, at kristnes rettigheder og arbejdsmuligheder er stærkt begrænset.

I denne situation tillader de muslimsk troende at bede om (åbent gennem bønnekald med elektrificeret højtalerstyrke) at kalde alle danske til bøn fem gange dagligt.

Medens muslimske forfølgelse antager hidtil ukendte dimensioner i Mellemøsten og Nordafrika (den kristne kirkes vugge) så bereder muslimerne sig til at overtage ’magten i luften’ (det offentlige rum) i Danmark, hvor de (som gæster) har lyttet til kirkeklokkens og nu (med råbet ’Allah er større’) vil have den til at forstumme.

ALLAH ER STØRRE’

Fem gange skal danske borgere dagligt – ifølge de muslimske troende – mindes om deres fortabte tilstand, hvis ikke de på stedet vender sig til Allah og beder ham om nåde og barmhjertighed. Bønnen udråber på arabisk af en ’mu’adhin’ (som i mangel af bedre kan erstattes af en allerede digitalt indtalt bønnetekst, som skal være tilstrækkeligt højrøstet til, at man ved hjælp af højtalere kan nå den enkelte borger).

’Allah er større’ skal der råbes fire gange. Det betyder især, at han er større end alle andre guder – og heri regnes de kristnes Gud, og Faderen til vor Herre Jesus Kristus. Hvis den åbenlyse provokation ikke bliver forstået første gang, den råbes ud, så gentages det i det følgende i alt tre gange, og hvis det (efter at blive råbt ud i alt fire gange) bliver det senere i bønneråbet råbt endnu et par gange. Dem, der ikke har forstået det i dag, vil få den samme sag forelagt i morgen… ja, dette vil fortsætte i en uendelighed, indtil synderen til sidst må overgive sig og underkaste sig ’Islam’, som betyder ’underkastelse’.

Mange har fået den opfattelse, at dette krigsråb betyder: ”Gud er stor!” Men det er ikke rigtigt! I bønnekaldet, som går ud fra minareter, er betydningen denne: Gud er større … og deri ligger den egentlige provokation. At ’Gud er større’ indeholder et sammenligningsgrundlag. Hvis en dansk borger skulle komme på den tanke, at ’Gud er stor’, bliver han her korrigeret med et ’Allah er større’.

BØNNEKALD ER ET KRIGSRÅB

Den anden del af denne daglige præcisering gør det klart, at det ikke er de kristnes Gud – Ham, som de danske borgere har sat deres lid til i tusinde år – som det muslimske bønnekald henviser til. To gange bliver det i denne bøn sagt: ”Jeg bevidner, at der er ingen anden gud end Allah.”

Dette vidnesbyrd er betydningsfuldt. Det siger os, at det ikke længere blot er et opråb til bøn, men at det er en direkte forkyndelse, som har fundet sted. ”Jeg bevidner,” hedder det, og dermed er den pågående, anmassende forkyndelse fra minareten i fuld gang. ”Jeg bevidner,” forkynder mu’adhinen – og så gentages de to ting, som bevidnes i dette såkaldte bønnekald:

  1. det er ingen anden Gud end Allah
  2. Muhammed er Guds profet

Det vil sige, at det fire gange gentages hvad budskabet drejer sig om. Der er kun en gud – hedder det – der kan tilbedes, og det er Allah – og han adskiller sig fra alle andre Guder ved, at Muhammed er hans profet.

Ingen dansk borger bør være i tvivl om, at dette ’bønnekald’ er et krigsråb. Og krigsråbet skal lyde så længe, der står en moské. Det er ikke en fredelig kalden til bøn – men selve indholdet er af en sådan art, at enhver , som elsker evangeliets overbevisende kraft, må tage afstand fra denne daglige propaganda, der kun fører til strid.

*

Uden at kunne påkalde sig at være ’en ekspert’ på dette område, så er de fleste danskere modstandere af det muslimske bønnekald fra minareterne.

Deres turistrejser i de muslimske lande har allerede givet dem et indtryk af, hvorledes dette kald administreres. Mange steder har man ikke tilstrækkeligt med folk til at løse denne opgave – og så bliver der – digitalt bragt en løsning på denne sag – ligesom det er almindelig kendt, at de forskellige moskeer ligefrem indbyrdes konkurrerer om ’førstepladsen’ i dette kapløb om bønnekaldets placering i det offentlige rum.

*

NÆGTER AT TILPASSE SIG

Muslimers afvisning over for at tilpasse sig er blevet godt udtrykt af Irans (shiitiske) ayatollah Ruholla Khomani:

”Islam er ikke begrænset af tid og rum, for den er evig. Hvad Muhammed tillod er tilladt indtil Genopstandelsens Dag. Hvad han forbød er forbudt indtil Genopstandelsens Dag. Det er ikke tilladt, at hans forordninger bliver tilsidesat eller at hans lære ikke bliver benyttet, eller at straffedommene, som han udmålte, bliver opgivet eller at skatterne, som han udskrev, bliver indstillet eller at forsvaret af muslimerne og deres lande ophøres.”

Det største udtryk for denne manglende vilje til at lade sig integrere – ja, faktisk, den bestemte nægtelse til at gøre noget sådant, kan måske ses i de godt og vel 750 ’zones urbaines sensibles’ (følsomme byzoner) i Frankrig, hvor politiet, brandvæsenet og andre repræsentanter for den sociale orden ikke tør gå ind af frygt for at udløse optøjer og angreb.

Den forestående afvisning af anmodningen fra muslimerne om berettigelsen til bønnekald i det offentlige rum tages ikke imod med et venligt sind af ansøgerne. Der vil opstå uro blandt de zoner, som også findes i Danmark. Ja, kimen til en oprørsstemning kan her blive lagt.

FOLKENES TAK TIL GUD

I stedet for at lade det onde hedningemørke råde og dermed fremme den mest nedrige, umenneskelige lovløshed, så burde alle jordens forskellige folkeslag med samt deres ledere takke Gud for Hans nåde, som er skænket dem i Kristus Jesus. Ikke mindst Danmark og de skandinaviske lande burde ophøje hele jordens Skaber fordi han i tusinde år har ladet Sit ansigt lyse over dem ved evangeliets mægtige forkyndelse.

”Dig skulle folkestammerne prise,” hedder det i Salmernes Bog. ”Dig skulle folkestammerne prise alle sammen (67:4-6).”

”Se: Markerne har atter ved Herrens nåde ’givet sin grøde’ (v.7). Skovbunden står festklædt med anemoner og grønne buketter under de frønnede træer. Selv de mindste og smalleste stier er broderet med hvide blomsterblonder – og alle æblegrene er fyldt med tegn og tanker, tro og trøst Gud har velsignet os, og alle jordens grænser skal ikke ophæves men hver og én give Gud ære!”

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’ARABISK KALD TIL BØN UD OVER DANSKE TAGE’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

  1. NOTA BENE:
    Næste udgivelse af ’
    Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 17. juli 2020.

GRUNDLOVSDAGENS STORE SPØRGSMÅL

Hvad skal der siges på dette års grundlovsdag, hvor kirkerne i mange dage har været lukkede, lovsangen manet i jorden og kvalt, hvor Guds navn har været åbenlyst spottet fra folketingets talerstol, et gudløst enevælde atter er blevet indført og den kristne menigheds nadvermåltid er blevet krænket? Hvad skal der siges på dette års grundlovsdag, hvor overvågningen af de kristne borgere opgraderes, og der i det skjulte udarbejdes lister over ’hadprædikanter’, som sammen med deres familier skal efterjages og om muligt drives fra hjem, by og rige? Hvad skal der siges til en nation, som er faldet i dyb søvn, medens kristenforfølgelserne hærger den øvrige verden? Hvad skal der siges på denne grundlovsdag, hvor hele folket spørger: Hvad bliver den næste plage? Er det Guds dom, der er begyndt?

Hvad skal der siges på grundlovsdagen i dette år, hvor en ny dansk ’Bibel’ kommer på gaden, hvor læren om den anden person i guddommen, Jesus, nedgøres, og hvor den tredje person i guddommen, Guds gode Helligånd, fratages sin identitet og sløjfes, hvor reformatorernes åbenbarelse forrådes, og Israels navn til hele verdens forfærdelse og protest stryges ud af Ny Testamente 60 gange – og dette hærværk fortsættes i Gamle Testamente? Hvad skal der siges?

HVAD BLIVER DEN NÆSTE PLAGE?

Når opmærksomheden i øjeblikket vender sig mod Bibelens Åbenbaringsbog – og der ængsteligt spørges, hvad navnet mon kunne være på den næste ’bølge af dom’, der globalt vil ramme jorden, så melder sig Bibelens billeder af ’den tredje hest’, der med en ny plage pludselig galoperer ud over alle lande og riger.

Hesten er sort som natten, og den rytter, der sidder på den, har en ’manende vægt’ i hånden: Det bli’r dyrtid og mangeltid! Supermarkernes halvtomme hylder vil tale deres eget sprog. Alt dette er imidlertid endnu ikke selve opfyldelsen af de voldsomme visioner, som Jesu discipel, Johannes, havde for 2000 år siden i en klippegrotte på øen Patmos.

Det kan – som det er tilfældet med Covid-19 krisen kun være en forløber for det virkelige endetidsdrama, der om føje tid tager sin virkelige og rædselsfulde begyndelse. Johannes fortæller, at han ’hørte nogen sige’ (som var det en røst inde mellem de fire væsener – Åb.6:6) ’en dagløn for et mål hvede’ – og han forstod, at der var sult og hungersnød på vej…

Inden vi når så langt, er der seks forskellige forhold, der først må manifestere sig.

  1. Det højbårne må trædes i støvet
  2. En gammel departementschef bør træde frem af tågen
  3. Den manglende rådspørgen
  4. Himlen må sortne over Beijing
  5. Stormen i det franske senat
  6. De 75 millioner sultne børn

Lad mig forklare:

Hasteloven er nu for alvor stillet over for dens forvaltning af en grundlæggende pagt, som det danske samfund har etableret gennem en mere end 150-årig periode. Den aktuelle politiske magt må nu (inden det er for sent) stilles til regnskab for en række lynhurtigt indførte regler, hvis juridiske værdier er mere end tvivlsomme. Danmarks Grundlov er nemlig i besiddelse af en eminent symbolsk dimension, der ikke (det står fast) på grund af tidsåndens forpustede hastværk kan vejres bort med vinden! I den jødisk-kristne andagt, som den udstråler, tør et omtumlet, kriseramt samfund atter tro på fremtiden. Trædes imidlertid ’det højbårne’ i støvet, overgives et helt folk til de laveste identitetsforvirrede kræfter; da står det dårligt til med gamle Danmark…

MILEPÆLENE MELLEM STAT OG KIRKE

I det danske kirkeministerium sad i en betydelig årrække en departementschef ved navn og titel dr. jur. Preben Espersen (1988-1998). Med ham blev der på ny skabt plads for teologien i en juridisk udformet kirkeret. Han har i sit forfatterskab bl.a. afleveret en velsystematiseret gennemgang af det stærkt debatterede begreb, som hedder ’kirkens indre anliggender’ – og et par citater herfra vil (så vidt jeg kan se) være tilstrækkelig til at sætte regeringens seneste (hårrejsende) hastelovs-forslag om ’en ny nadverprocedure’ på plads.

Espersen forklarer i sin ’kirkeret’ om afmærkningen af nogle yderst saglige milepæle i forholdet mellem stat og kirke – og han ’viser personligt ikke megen interesse for fastlæggelsen af et abstrakt retsbegreb (1999:6)… som f.eks. naturretten, hvis grundlæggende påstand er, at der findes normer af højere gyldighed end retsregler. (På dette punkt kan jeg som en kristen ikke være enig med departementschefen; jeg tror af hele mit hjerte på, at der gives normer (guddommelige påbud), som er evige og uforanderlige og gældende overalt og til alle tider).

Espersen koncentrerede sig imidlertid om begrebet ’gældende ret’ (og dermed vil han kunne få alle verdslige og retsvidenskabelige jurister og politikere i tale).

En sådan mand er værd at lytte til, når det drejer sig om en minister, der tør sende et splinternyt Covid-19-forslag på gaden angående en ny kirkelig nadverordning, hvor nadverbrødet skal plastik-indpakkes for stykvist at blive udleveret – ved brug af gummihandsker – til nadvergæsterne.

TEOLOGISK EKSPERTISE

”Der må i sådanne tilfælde finde ’en rådspørgen sted’, siger kirkeministeriets gamle departementschef. Han fortsætter: ”Ministeren besidder ikke selv teologisk sagkundskab og foretager derfor ikke på egen hånd regelfastsættelser, der har berøring med kirkens lære eller forkyndelse, han har ingen viden om teologisk ekspertise (Espersen 1999).

Mere klart kan det næppe siges. Det kan af de nye regler fastslås, at ingen har spurgt ind til de danske frikirkers praksis med hensyn til brødsbrydelsen. Hvis det var sket, var et forslag om ’nadveremballage’ og ’gummihandsker’ aldrig blevet fremsat.

Sagen har alvorlig karakter, fordi en hvilken som helst indtrængen i kirkens indre anliggender (og ikke mindst, hvis det drejer sig om ændring af ritualer eller nyopfattelser af Det Hellige Måltid) går forud for den direkte forfølgelse af landets troende borgere. Verdensmagternes opgør med den kristne tro er for tiden forsidestof i mange lande. Danske lovgivere bør holde godt øje med Kina. Ikke kun med hensyn til den aktuelle politiske kamp om Hong Kong – men om den voksende efterjagen af Kinas kristne husmenigheder.

FORFØLGELSE AF DE KRISTNE

Himlen over Beijing blev lørdag d. 21. maj sort midt på dagen, da den kinesiske regering vedtog nye love mod de kristne. Det kommunistiske parti var på den dag samlet til sit årlige stormøde. Chen Beingzhong, en livslang indbygger i Peking skriver i en rapport til Epoch Times, at hvad her skete føltes som ’en alarmklokke fra Gud’. ”Tordenen rullede hen over himlen efterfulgt af voldsomme stormkast. Jeg har aldrig set noget lignende i hele mit liv,” fortæller han.

2057 top regeringschefer var forsamlet i Beijing – og deres agenda så på forhånd faretruende ud – og det rygtedes hurtigt, at den store forsamling var i færd med at udfærdige nye love mod de kristne.

Nye planer lå på forhandlingsbordet med henblik på at sætte ind mod den voksende bevægelse af kristne husmenigheder i landet. Endnu foreligger ikke detaljerede informationer, men det er åbenlyst, at baggrunden for denne nye offensiv er anklager mod de kristne, som under virusepedemien fortsat samledes i undergrundsmenigheder.

Den 3. maj blev der foretaget en hårdhændet indsats mod en kinesisk husmenighed. Adskillige af de troende blev arresteret og ført bort – og ingen har siden hørt noget om deres skæbne…

Pastor Wang, som er leder af Tidligregns-kirken i Beijing erklærede følgende: ”Som pastor for en kristen kirke må jeg tage afstand fra den ondsindede plan, som her udfoldes. Det kald, der hviler over mit liv, tvinger mig til at nægte at adlyde regeringens love, som er imod den bibelske åbenbarelse.”

Kina er et totalt overvåget samfund, hvor allestedsnærværende kameraer ikke bare udspionerer folk men direkte former deres adfærd. Der er i dag i Kina millioner af kameraer, der ser alt og intet glemmer – ja, måske er Kina ved den moderne teknologis hjælp mere end nogensinde før i stand til at forme sine borgere. Er det i virkeligheden sådan, at overvågning bestemmer adfærd?

Ifølge Human Rights Watch anvender de kinesiske myndigheder ’data porte’, der bl.a. er opstillet ved indgangen til regeringsbygninger og skræller folks mobiltelefoner for oplysninger, når de passerer igennem dem.

Spørgsmålet er imidlertid ikke bare Kina – men den hele menneskehed. Fra Frankrig kommer følgende melding:

SMARTPHONE-OVERVÅGNING

En voldsom debat, som skal føre til en snarlig og hastig afstemning under overskriften ’StopCovid’ har onsdag d. 27. maj raset i det franske senat og vil herefter hurtigt blive fulgt op i nationalforsamlingen.

Det brændende spørgsmål er dette ene: Skal de franske borgere fremover åbenlyst kunne følges på deres smartphone af myndighederne, så at de (som det hedder) på forhånd ’kan advares , hvis de kommer i nærheden af en Covid-19-smittet person. Muligheden for ’frivilligt’ at lade sig telefonisk overvåge stilles til borgernes rådighed fra den sidste weekend i maj.

Apostelen Paulus advarer imidlertid kraftigt mod det særlige begreb, der betegnes som ’al uretfærdighedens forførelse’ (2.Thess.2:10). Heri kan inkluderes (mener jeg) den såkaldte ’frivillige overvågning’. Altså den overvågning, der synes at ville være borgerne en hjælp. Sidenhen vil fløjten med usvigelig sikkerhed få en anden lyd og tvangsovervågningen over borgernes telefoner lurer ved døren.

Medens overvågningen øges, rejser sig også spørgsmålet om ’den næste bølge’? Alle er klar over, at det ikke kun er Covid-19-bølgen, som hærger jorden. Der kommer flere sådanne globale bølger. Ligesom på Faraos tid, hvor den ene plage efter den anden til sidst bragte verdensherskeren på knæ, og han slap jerngrebet om Guds folks liv og levned og tro. Hvad indebærer den næste plage?

HUNGERPLAGE AF BIBELSKE PROPORTIONER

Ifølge globale ’alimentære undersøgelser’ vil verden efter koronakrisen kunne forvente en ny bølge af hungersnød, der vil (som det hedder) ’sprede sig med overaskende hast’. Set ud fra de dystre forhåndsundersøgelser, som er udfærdiget af FN, vil følgerne af Covid-19 i slutningen af 2020 passere det allerede givne antal på 265 millioner mennesker. Det er en voldsom stigning på 130 millioner mænd, kvinder og børn fordelt over 55 lande, som fra nu af ikke har nok til det daglige brød. (Blandt disse er 75 millioner børn, som allerede nu lider af svære ernæringssygdomme).

Forskerne taler om ’de fatale følger’ af Covid-19. Der sættes i den forbindelse fokus på to lande i Mellemøsten: Libanon og Syrien, hvor priserne på fødevarer i øjeblikket ikke kan indfries af den jævne befolkning, og hvor uroen nu breder sig.

”Som vi har været udsat for en pandemi af pest vil der nu følge en svøbe af sult,” erklærer chefen for PAM, David Baesly, fra en storkonference i New York. ”Et nyt spøgelse rejser sig,” fortæller han – og det vil vise sig at være mere farligt end Covid-19.” PAM-chefen slutter: ”Hvis ikke verden forbereder sig og sørger for at undgå alle andre konflikter, åbne dørene for fri gennemgang af varer og produkter og holder sig langt væk fra politiske, kommercielle og samfundsmæssige uroligheder, så står verden (inden for ikke mange måneder) over for en hungerplage af bibelske proportioner).”

Det er i denne time, at den kristne menighed alle vegne bør lytte til indholdet af det sidste skrift i Ny Testamente, Åbenbaringsbogen. Hver mandag gennemgår jeg kl. 20:30 på ’Zoom’ vigtige afsnit fra dette højaktuelle, profetiske skrift. Det er timen, hvor den opstandne Herre forbereder sin menighed til med tro og håb at komme gennem svære tider.

LAD DET VÆRE BANDLYST!

Bibelselskabets nye oversættelse af Bibelen har fjernet navnet på en meget vigtig person i det afsnit af Ny Testamente, hvor Jesus taler om, at Han efter sin død og opstandelse straks (som det første) vil bede sin far om at sende Helligånden her til jorden. ”Jeg vil give jer en anden Talsmand,” siger Han (Johs.14:16). Her (i den nye bibel) er ordet ’Talsmand’ strøget af teksten, og der står nu kun: ”Jeg vil bede min far om at sende en anden” (v.16).

Et par kapitler senere, hvor Talsmanden (som på grundsproget betegner ’en person, der kalder og trøster i stedet for en anden’) omtaler ’Talsmanden’ som ’Helligånden’ – men ikke som en person. ”Jeg vil sende ’den’ til jer,” (Johs.16:7-8) hedder det… hvilket i al korthed vil sige, at Bibelselskabets teologer på disse steder afsætter den tredje person i guddommen (som værende ’en person’) og fratager ham den personlige betegnelse som ’Talsmand’.

Hertil kommer, at Bibelselskabets teologer på omslaget af den nye ’Bibel’ citerer det første vers i Bibelen, hvor der står skrevet: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…” På bibelomslaget sættes dette vers sammen med udlægningen til Johannesevangeliet, som i sin nyeste gengivelse erklærer, at Guds Ord ’var en del af Gud’. En sådan bekendelse er dybt kættersk. Guds Ord er ikke ’en del’ af Gud. Det er Gud. Guds Ord (som i virkeligheden er Jesus) er ’den anden person i guddommen’, og er ikke ’delt’. At tale sådan er ’anatheme’! (Lad det være bandlyst!)

Reformatorernes opgør med Rom drejer sig om Pavens påstand om, at Jesus ifølge Matt. 16:13-20 ’bygger sin kirke på personen Peter’. Hertil erklærede reformationens mænd, at Peter som person næppe var værd at bygge på – men den åbenbarelse, som han bekendte: (”Du er Kristus, den levende Guds Søn) – det er den klippe, som Kristi kirke bygges på.

Den nye ’Bibel’ giver imidlertid Rom ret med gengivelsen: ’Du (Peter) er den klippe, Jeg vil bygge min kirke på’ (Matt.16:18).

*

På grundlovsdag d. 5. juni 2020, vil jeg på Klostertorv i Århus kl. 14:00 søge at give svar på alle disse spørgsmål. Det bibelord, der vil være mit udgangspunkt, er 2. Thess. 2:7, hvor der står skrevet:

Allerede nu virker lovløshedens hemmelighed, blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes” (v.7).

De af jer, som læser disse linjer, pålægges hermed – så vidt det er muligt – at være til stede på Klostertorv d. 5. juni kl. 14:00. Politiet har spurgt, om ’det er en demonstration’? – (thi da kan den ikke ved nogen lov forhindres) – og vi har svaret: ”Ja, det er en demonstration… og i det tilfælde vil jeg nødig stå der helt alene!

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’Kejserens nadver’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

  1. NOTA BENE:
    De ugentlige
    breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er fredag d. 12. juni 2020).

DET SORTE DOKUMENT

Den svenske avis, Aftonbladet, er kort før påsken 2020 kommet i besiddelse af et stærkt kompromitterende dokument, som i form af et såkaldt ’beslutningsgrundlag’ fra Karolinska Universitetssygehus er sendt ud til landets læger.

Af dette ’sorte dokument’ fremgår det, at borgere, der er fyldt 80 år i en kommende nødsituation skal udelukkes fra at få hjælp (’nedprioriteres’). Borgere, som er mellem 60 og 70 år, og som har det svært med hjerte, lunger eller nyrer, er tilføjet listen over ældre borgere, der skal nægtes hjælp. Hvis en borger, som er over 80 år eller en medborger (som er lidt yngre men har problemer af den nævnte art) har fået tildelt en seng i en intensiv afdeling, så skal det respirationsudstyr (i en overbebyrdet situation) fjernes fra den omtalte patient, og den ældre borger skal køres ud af intensivafdelingen for at materialet kan stilles til rådighed for en yngre patient.

Indholdet af dette afslørende dokument, som givetvis eksisterer i andre former og med et andet ordvalg i andre lande, vil om føje tid blive implementeret i al sin iskolde kynisme. Dermed er endnu et afgørende skridt taget i retning af virkeliggørelsen af det samfund, som Ny Testamente karakteriserer som de ’dyriske system, der vil føre krig mod de hellige’ (Åb.13:7).

Lad mig forklare:

DE UØNSKEDE

Den dunkle drivkraft i det kommende danske supersamfund vil (efter giftsmittens hærgen) være ’overlevelsen af de bedst egnede’. Eksistenskampen vil som en uundgåelig følge af Covid-19 være drevet af den gudsfjendske evolutionsteoris kernefilosofi: ’Survival of the fittest’. Den darwinistiske ide om ’overlevelsesevnen’ er fra nu af den allevegne gældende livsanskuelse , som med alle midler og i største hast skal installeres i folkebevidstheden. Det kristne budskab om forpligtelsen og borgerværnet om de umyndige og svage skal om muligt fjernes. Det bibelske påbud om ’kærligheden til næsten’ skal ignoreres. Den ideologiske holdning, der for en menneskealder siden var den forgiftede næringskilde for Det Tredje Riges teorier om ’den stærkes ret’, skal herefter befordres. Det iskolde ’biologiske samfund’ venter forude!

I 1929 vedtog Danmark den første nationale darwinistisk-inspirerede sterilisationslov i Europa. Danmark var altså på det tidspunkt det første europæiske land, som lovgav ud fra den djævelske tanke, at der er ufødte mennesker, som man for alt i verden ikke ønsker at byde velkommen som kommende borgere i Danmark.

Skal det danske samfundssystem nu igen stå frem som ’den smarte, smukke pioner’, der (som Sverige) tør lovgive efter de frostkolde principper, der ligger til grund for et antikristeligt, utopisk befolkningsprojekt, der (hensynsløst) lader alle gamle, svage og invaliderede i stikken? Tvangssterilisationsloven blev sparket ud af dansk lov i 1968 – men den mest farlige, uetiske, politiske, nydarwinistiske avantgarde lurer atter i kulisserne.

Midt i den aktuelle, globale smittekrise lægges for øjeblikket mørklagte forskningsresultater på bordet. Disse varsler den mest vidtgående, kristendomsfjendske, kontrollerende praksis over for ældre og fysisk svækkede danske borgere. De styrende tillader sig i denne angstfyldte time – i naturvidenskabens navn – at ’gå videre’, end man hidtil har turdet. ’De stærke’ skal reddes, og de, der for få år siden var ’stærke’, skal nu som alderdomsuduelige efterlades på fronten. Deres endnu (ved en fejltagelse) anvendte hospitalsudrustning skal på stedet tages fra dem og gives til dem, der nu ’trækkes ind bag linjerne’. De, der tydeligvis ikke kan klare sig, overlades herefter til deres skæbne!

’Det sorte dokument’ fra Sverige får mørke spøgelsesskygger fra fortiden til at melde sig:

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche blev født i 1844 – og han nåede lige frem til tærskelen af de 20. århundrede. (Han døde i året 1900.) Han hævdede, at han med sikkerhed kunne forudsige, hvad der ventede denne arme verden i (som han sagde): ’de næste to hundrede år efter min død’.

Ifølge Nietzsche er vi, som nu lever og dør, ’de sidste mennesker på denne klode’. Nietzsche er berømt for at have formuleret sætningen: ’Gud er død’. Han endte de sidste ti år af sit liv som sindssyg.

Han mente grundlæggende, at menneskeheden var opdelt i to typer: De stærke karakter, som han kaldte ’overmennesker’, og de svage naturer, som han kaldte ’undermennesker’. De første var egnet til at overleve på bekostning af de svage, der blot burde overlades til deres egen undergang.

Er det denne destruktive filosofi, der lægger bag ’det sorte dokument’, som før påsken blev udsendt til Sveriges læger? Er noget lignende på trapperne i Danmark? ”Fordi lovløsheden tager overhånd,” siger Jesus, ”vil kærligheden blive kold hos de fleste” (Matt.24:12).

HASTELOVGIVNING – EN SEKUNDÆR MAGT

En hastelovgivning indebærer en indirekte ’revision’ af lovgivningen. Den bør imidlertid i hele sit væsen og hele sin fremgangsmåde respektere den konstitutionelle orden, som i Danmark bygger på det kristne livssyn (§ 4). En hastelovgivning er at betragte som ’et forvaltningsvæsen’, der i ét og alt er undergivet Grundlovens suveræne ophøjethed. En hastelovgivning kan ikke tillade sig at proletarisere Grundlovens bestemmelser ved (som det aktuelt synes at være tilfældet) ’at sparke dem hen i en krog, hvor de kan skamme sig’ i al den tid, hastelovens givere er på tronen.

Måske kan man (for forståelsens skyld) gøre sig det billede, at en hastelovs lovgivere for en tid kan tillades at ’spille med’ i det af omstændighederne påtvungne ’samfundsspil’, men det er stadig Grundloven, der holder øje med, om de nyligt indsatte spillere ’følger reglerne’. De nye hastelovgivere kan på intet tidspunkt tilrive sig mere magt end den, som situationen fordrer.

Hastelovgiverne er og forbliver derfor i deres forhold til Grundloven at betragte som ’2. klasses lovgivere’. De bør aldrig lade ane, at de har større ambitioner end dem, som denne sekundære lovgivning kan rumme. Hvis det formodes, at de i øjeblikkets storhedsvanvid føler sig som ’overmennesker’, der er hævet over Grundlovens ånd og elementære principper, så bør de på stedet korrigeres. Hertil må den frie presse og oppositionens partier aggressivt i skrift og tale bidrage.

Hastelovgivningen er begrænset med henhold til indhold og varighed. Især det sidste bør med den største agtpågivenhed overvåges! Et eventuelt ’indhug’ i selve den konstitutionelle tekst, bør ikke tillades en time længere end den tidsfrist, som på forhånd er fastsat.

DE KRISTNE BORGERES FALKEØJE

Regeringens hastelov har fra ’day-one’ sin fornemste opgave i at frembære og udvirke erkendelsen af Grundlovens urokkelige, kristent-betonede suverænitet (§ 4). Gør den ikke det, afslører den dermed skjulte bagtanker af despotisk art, – ja, den bærer på hemmelige motiver om (med det naturvidenskabelige livssyn) at ville undergrave den mest hævdvundne politiske og protestantisk inspirerede, juridiske struktur i Danmark.

Folketinget er i den forbindelse ’et konstitueret organ’, der skal vogte over Grundlovens protestantiske urørlighed. Det har ikke i sig selv nogen ’overordnet magt’ i forhold til den danske forfatning. Nej, det er selv underordnet konstitutionens fundamentale kristne livssyn-elementer. Det er derfor de kristne borgeres aktuelle ærinde med et falkeøje at våge over de konstitutionelle bestemmelser vedrørende trosfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden.

Hvad angår disse tre områder (trosfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden) ’gives der ikke ved døren’! Hasteloven tvinges i knæ over for det gældende hierarki i den konstitutionelle doktrin. Det vil sige, at intet af disse tre grundlovsbestemmelser kan ændres uden folkets udtrykkelige samtykke.

Denne tese sætter bom for hastelovens ’videre udvidelser’ og ’længere tidsfrister’. Grundloven har i denne sag ’kompetencernes kompetence’. Ethvert juridisk forsøg på at omgå denne orden er på forhånd lammet! Respekt for retten bringer en hvilken som helst indsigelse til tavshed. Hastelovens begrænsninger er forudset i Grundloven. De får legalt ikke et ben til jorden, hvis de efter den givne tidsfrist drister sig til at søge atter at komme på fode for at tilegne sig en magt, som de aldrig har været tiltænkt.

KONTROL OVER GRUNDLOVENS BESTEMMELSER

At tilegne sig – på grund af en særlig udfordrende, national-problematisk periode – kontrollen over grundlovens bestemmelser, stiller de styrende i et betydeligt begrænset politisk perspektiv, – ja, pålægger dem på stedet visse absolutte begrænsninger. Disse begrænsninger bør ikke blot fremsættes med betydelig styrke – men bør (over den fastsatte, gældende periode) gentages og understreges i den offentlige debat – ja, det bør på det bestemteste inkluderes i hastelovgivningen, at denne kan ophøre på stedet, hvis der fra politisk hold foretages juridiske manøvrer, der lader ane, at det totalitære princip atter er på trapperne! I nødstilfælde bør den dømmende magt (Højesteret) kunne foretage indgreb, som med ét slag kan standse lyslevende demokrati-fjendtlige kræfter i deres forehavende.

Nationens kristne borgere bør derfor uafbrudt være på vagt over for den ’løsslupne’ folketingsprocedure (der eksisterer i ’hastelovs-tider’), som bevidst søger at modificere grundlovens bestemmelser ved en almindelig, ordinær lovgivningsmetode. Det vil sige, at der i ly og nattens mørke hastigt vedtages love og regler og udstedes betænkninger af tydelig grundlovsmæssig art – men som er blevet gennemført på den ordinære lovgivnings (langt løsere) betingelser. Dermed svækkes den tydelige juridiske værdi-opfattelse af den strengt angivne forskel, der var, er og altid bør være mellem disse to former for lovgivning.

De kristne borgere, der føler sig forpligtet til at forsvare f.eks. trosfrihedsloven, bør være indforstået med, at de med denne holdning pådrager sig fjendskab og modstand fra det politiske hold, som ønsker et system, der hurtigt og effektivt kan feje disse borgeres indsigelser til side.

DEN NYE ÆRKEFJENDE

Covid-19 er i den forbindelse at betragte som den nye ærkefjende mod Danmarks Grundlov. Den viser sig nu som en dødsensfarlig trussel – ikke kun mod borgernes legemlige overlevelse (en sundhedsfarlig slange, der angriber hjerte og lunger) – men som en giftig skorpion, der tilføjer det demokratiske folkelegeme det ene dødbringende bid efter det andet.

Den digitale overvågning lurer nu om hvert et hjørne, og er i Covid 19-fodsporet trængt ind i borgernes hjem og inderste, private kamre. På det sidste synes der at være sket en brat opvågnen i FN, hvor ’en særlig udsending’, Joseph Cannataci, for den fasttømrede menneskeret og grundlovsbeskyttede bestemmelse (at en borger har lov til at have sit privatliv for sig selv) pludselig rejser sig og tager bladet fra munden.

Ifølge en velskrevet forside-artikel af Johan Varning Bendtsen (Kristeligt Dagblad, mandag d. 6. april 2020) udtaler FN-observatøren følgende:”Diktaturer og autoritære samfund opstår ofte i lyset af en trussel. Derfor er det særlig vigtigt, at vi ikke uden videre giver køb på alle vore frihedsrettigheder.” (Det britiske, humanitære mediefond Thomson Reuters Foundation).

Ansigtsgenkendelse, scanning af øjenfarver og nummerplader, terror-overvågningsudstyr, telefonaflytninger, mobil-sporinger, indplantede chips, natkikkerter, fingeraftryk, (’you name it’) baner sig med statens vold og magt vej ind i borgernes sovekamre og bankkonti for at hente de oplysninger, som hidtil har været konstitutionelt beskyttede mod sådanne overgreb.

DET UKRÆNKELIGE

Det hedder i grundlovens 73. paragraf, at ’Ejendomsretten er ukrænkelig’. Det vil, så vidt borgere kan analysere en sådan tekst, sige, at statsmagten ikke uden videre kan beslaglægge folks ejendom. ’Ukrænkelig’ har noget at gøre med en borgerret, som stikker dybere end det, der kan måles og vejes. Noget, som er mere værdifuldt end penge og bankkonti. Tilhørsforhold, somstaten skal holde fingrene væk fra. Besiddelser, som ikke bare med en underskrift kan ’socialiseres’.

Paragraffen om ’den ukrænkelige ejendomsret’ er et hovedpunkt i borgernes frihed og deres ret til at værne om værdier, som er hævet over politik, penge og ’power’. ”Ingen,” hedder det i denne storladne bestemmelse… ”Ingen kan tilsigtes afstå sin ejendom, uden at almenvellet kræver det!”

Hvis statsmagten i denne henseende har i sinde at ville gribe ind (og det har den!) – ikke kun i sager, som har at gøre med Islams indtrængen i Danmark – men i forhold, som er gældende for landets frie, protestantiske borgere og de århundrede gamle, evangeliske kirkesamfund, der i en selvstændig form bygger på den apostolske trosbekendelse, så er en truende forbudsliste af den art ikke blot krænkende, men den er i oprørende modstrid med den grundlovsbeskyttede rettighed, som er disse danske trossamfunds hårdt tilkæmpede, demokratiske ejendom.

Hvis det (må Gud forbyde det) skulle lykkes en gudløs (nydarwinistisk) regeringsmagt at føre dette forbud ind i de protestantiske borgeres rækker, så har sådanne sortliste-indgreb en påtrængende karakter af ’tvungen afståelse’. Den danske forfatning erklærer imidlertid (med syv klare ord), at noget sådant aldrig må ske. ”Ingen,” hedder det, ”kan tilpligtes at afstå sin ejendom!”

Ved udfærdigelsen af den anklagende forbudsliste (over de såkaldte ’hadprædikanter’) er det pålagt myndighederne at arbejde (citat): ’ud fra et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed’.

De danske borgere, som ikke i øjeblikket fatter det juridiske, akademiske sprog, får ’en nærmere forklaring’, der i fire punkter gør det klart, at

  1. statsmagtens embedsmænd skal kunne gøre rede for deres motiv og formål med denne mørklagte forbudsliste

  2. Er det en konkret sag, de er ude efter, eller er det et generelt problem, de vil have løst?

  3. Taler vi her om en lang liste af personer eller er det blot en lille håndfuld ’hadprædikanter’, de her har i kikkerten?

  4. Hvor intensivt skal sortlistningen være?

Svaret hænger i luften; det er for tiden forsinket på grund af andre påtrængende gøremål, men borgerne venter tålmodigt på svar.

STATENS RANSAGENDE LUP

Selvom der findes grupper af danske troende, som har levet og åndet i Danmark i hundredvis af år, så skal disse fra nu sættes under statens ransagende lup! Det jødiske samfund, som (siden Chr. IV. Inviterede jødiske familier til landet i 1600 tallet) fortsat bør betragtes som ’almindelige danske statsborgere’, skal nu – efter 400 år – kigges efter i sømmene af udlændingsstyrelsen.

Det hedder imidlertid i Danmarks Grundlov § 73, at ’ejendomsretten er ukrænkelig’. Vore jødiske medborgeres mest værdifulde ’ejendom’ er deres ukrænkelige borgerret, og de kan ifølge forfatningsbestemmelsen ’ikke tilpligtes at skulle afstå denne hårdt tilkæmpede besiddelse, uden ’hvor almenvellet kræver det’, hvilket i dette hårrejsende indgreb langtfra er tilfældet!

De danske borgeres ’ejendomsret’ er med grundlovens ordlyd ’ukrænkelig’! Hermed forstås umiddelbart (skal borgerne hilse og sige) en ’ejendomsret’, der stikker dybere end det, der kan måles og vejes. Når trossamfundenes ’ejendomsret’ her kommer på tale, og dermed berøres begreber som ’det ukrænkelige’ – da taler vi ikke længere om fysisk, ’fast ejendom’ eller materiel ’real estate’. Da drejer sagen sig om noget mere værdifuldt end det, der kan købes for penge – ja, da tales der om åndelige tilhørsforhold, som statsmagten ifølge samtlige menneskerettighedsbestemmelser skal holde fingrene væk fra.

Med det nye, sorte forbudsregister er det røde system ude efter ’ånds-besiddelser’, som aldrig (med en åndsforladt ministerunderskrift) kan socialiseres.

FORBUDSLISTEN

Den danske statsmagt, som nu (inden for de sidste uger) har sat sig for at få lagt sidste hånd på værket med hensyn til endelig og en gang for alle at få ’blacklisted’ de ’hadprædikanter’, som de længe har haft i kikkerten, er nu gået ind i den afsluttende fase. Denne kirkefjendske slutspurt gennemføres nu med hård hånd under overskriften: ’Forbudslisten’. De, der uden varsel ender på denne liste, har herefter ikke store muligheder for at komme ud af den igen! For al fremtid vil de være mærket, og ingen eller kun de færreste af disse statsudpegede ’hadprædikanter’ vil være klar over, at ’det sorte stempel’ som de mærkes med, er en første udgave af det skræmmende begreb, som Ny Testamente karakteriserer som ’Dyrets Mærke’.

Listen skal i første omgang bl.a. indeholde navne på personer, som får direkte forbud mod at skænke penge til (som det hedder): ’specifikke trossamfund’. Dette er oprindeligt et farligt politisk udspil, som allerede for et år siden (i maj 2019) blev lagt på folketingets bord. Allerede dengang talte man åbent om ’at modarbejde fysiske såvel som juridiske personer’ i udlandet – men også i Danmark!

Denne liste skal ses som en naturlig overbygning på den liste, som på daværende tidspunkt allerede indeholdt 14 navne. Forbudslisten over ’hadprædikanter’ fik dengang følgende ord med på vejen: ”Formørkede kræfter skal ikke få held med at ødelægge vores land, og derfor skal man nu gøre alt, hvad man kan, for at sikre, at disse ’hadprædikanter’ ikke bliver ydet økonomisk støtte fra udlandet, hvis deres hensigt fortsat er at forsøge at påvirke vores frihedsorienterede samfund’.

DEN SORTE LISTE

Den ’forbudsliste’, som i øjeblikket udfyldes med friske, nye navne, kan (ifølge det godt 60 siders føleskrift) være rettet mod (intet anende) enkeltpersoner, regimer og foreninger, der (som det hedder): ’forsøger at undergrave det danske samfund’.

Som eksempel nævnes Islam.

”Der skal siges fra over for nogle regimer og private personer, som sender penge ind i Danmark for bl.a. at bygge moskéer,” hedder det.

”Er det alt, hvad der er at sige om denne sag? spørger landets kristne borgere.

Som svar bliver det betonet, at myndighederne fra nu af skal kunne gå ud og vurdere, hvad formålet er med sådan en donation. ”Hvis der f.eks. kommer penge fra en giver, der mener, at Koranen står over dansk lovgivning – så skal de penge ikke kunne komme ind i landet,” (svarede for et år siden Dansk Folkepartis, Martin Henriksen).

De danske borgere, der på forhånd aner faren, står nu parat med næste spørgsmål: ”Hvis det nu er en person, der mener, at Bibelen er værnet af dansk lovgivning?

Efter det, som i dag foreligger af materiale omkring forbudslisten over ’hadprædikanter’, så skal der i denne sag ikke gøres forskel! Bibel eller Koranen – det er underordnet! Den sorte liste skelner ikke mellem disse forhold. Al form for religion skal undertrykkes! Hverken folkekirke eller evangeliske frikirker er undtaget. Alle skal bøje knæ for det nye overvågningssystem – og de, som nægter at adlyde dette påbud, skal stemples med forbudslistens mærke (Dan.11:30).

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: DEN 80-ÅRIGES SKÆBNE

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Alle møder er aflyst!

  1. NOTA BENE:
    De ugentlige
    breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er fredag d. 01. maj 2020).

ER REGERINGEN GÅET FOR VIDT?

Hvis en dansker er mistænkt for at være smittet af Coronavirus, så kan styrelsen for patientsikkerhed sende politiet på halsen af den mistænkte borger for på stedet at forlange, at den mistænkte skal udlevere en række detaljerede oplysninger om sig selv. Især kan han påbydes øjeblikkeligt at gøre rede for, hvor han opholder sig.

Bankerne skal på samme måde – og uden at der forligger en dommerkendelse – udlevere personlige oplysninger om en mistænkte. Samtlige dankorts-transaktioner skal lægges på bordet. Det samme gør sig gældende for landets teleselskaber.

Spørgsmålet er, om regeringen ikke i dette og andre forhold er gået for vidt, samt hvornår de totalitære forbud ophører?

Da styrelsen for patientsikkerhed tirsdag morgen d. 24. marts yderligere opfordrede danskerne til at indberette personer, som man kunne mistænke for at være smittet med Coronavirus, blev samme formiddag denne opfordring taget ned igen. ”Her er de gået for langt i forhold til borgernes frihed,” erklærer sundhedsministeren. Denne indrømmelse var på sin plads. Flere bør måske snarest følge efter!

Det er nemlig et spørgsmål, om dette ikke er tilfældet i andre forhold? Regeringen vil i denne alvorlige sag have et betydeligt efterregnskab at skulle aflægge. Er det virkelig muligt, at Danmarks Grundlov indfor timer og så eftertrykkeligt kan trækkes bort under fødderne på danske borgere?

Ikke mindst Danmarks kristne borgere ængstes ved denne hastige fjernelse af grundlovens beskyttelse. Den er efterhånden deres sidste ’verdslige bastion’ til værn mod gudløse lovgivere.

Det mest alvorlige skridt, som regeringen har taget med hensyn til at gennemføre nye hastelove, er imidlertid den såkaldte ’regulering af forsamlingsforbuddet’.

Regeringen har ytret ønske om at forbyde forsamlinger på mere end to personer. Der er her tale om en (som det hedder) ’præventiv lov’, der skal sikre, at (citat): ’politiet har de rette værktøjer forud for påsken’, (hvor folketinget holder lukket, og derfor ikke kan gennemføre ny lovgivning). Folkekirkens præster har klaget. ”Påsken er kirkens grundvold,” siger de. Regeringen har nu givet efter. ”Vi må beskytte borgernes påskefrokost,” hedder det.

Regeringen har fremsat loven torsdag, d. 26. marts og regnede med at få dem færdigbehandlet tirsdag d. 31. marts. Planen er, at den nye lov skal træde i kraft d. 4. april. På et pressemøde har statsministeren den sidste dag i marts bekendtgjort, at ’det koster 1500 kr. for de personer, der overtræder en regel om kun at samles 10 personer’. For en erhvervsdrivende koster det 5000 kr. Man har dermed opgivet 2-personers-forbuddet.

BORGERNES FRIHEDS-RETTIGHEDER I FARE?

Statens Serum Institut har bedt tele-industrien om adgang til data fra mobilmaster om danske borgeres mobiltelefoners lokation. Det har Statens Serum Institut og tele-industrien bekræftet over for DR. Tele-industrien har allerede svaret positivt på henvendelsen. Først skal det dog afklares, om dette kan ske inden for lovens grænser. Atter er landets troende borgere på vagt. De har allerede fået at mærke, at ’overvågning’ er et af statsmagtens midler til at få eventuelle modstandere banket på plads.

Er der i virkeligheden her taget ’overdrevne politiske beslutninger’, som ikke er anbefalet af de ansvarlige styrelser? Loven har åbnet for tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger, tvangskarantæne, tvangsvaccination – og søger nu at gennemføre en tvangsovervågning med vidtrækkende konsekvenser. Kan hele denne despotiske fremgangsmåde forsvares ud fra ’en sundhedsfaglig vurdering’ eller ligger der andre ildevarslende totalitære motiver bag?

Er i denne ’hastelovgivning’ det begreb, der juridisk betegnes med udtrykket ’proportionalitet’ blevet anvendt? Det vil sige, at et hvilket som helst indgreb i borgernes liv skal stå i et fornuftigt forhold til formålet? Kan dette hævdes i den seneste udvikling med hensyn til bl.a. mobil-overvågningen?

Der hersker efter dette tiltag med ’mobil-overvågningen’ en øget ængstelse blandt landets troende borgere, at de magthavende politikere misbruger den øjeblikkelige, ulykkelige krise til at rage mere magt til sig, så at de sidenhen kan gennemføre de lurende overgreb, som de beviseligt har i tanke med hensyn til de kristne værdier i det danske samfund.

UHELDIGT EKSEMPEL FRA ISRAEL

Spørgsmålet om mobil-overvågning, som Benjamin Netanyahu har søgt at gennemføre i Israel, synes at være en af årsagerne til, at han stod i fare for at blive nedstødt fra tronen. ”Under dække af ’sundhedsfaren’ har han taget beslutninger, der synes forfatningsmæssigt at være i modstrid med loven,” hedder det i den israelske presse. Hvilken holdning bør borgerne tage i Danmark over for lignende aktiviteter?

Under betegnelsen ’Track-Virus’ vil man i Israel over en mobiltelefons bevægelser være i stand til at følge sporet at ’smittegerningsmanden’. Benjamin Netanyahu har i den forbindelse anmodet ’Shin Bet’ (politiets efterretningsvæsen) om at anvende det overvågningsvåben, der bruges mod terrorister.

Det vil sige, at den ’rute’, som en borgers mobiltelefon tager, nøje politiovervåges med det ene formål for øje at tillade politiet at arrestere ’en mistænkt smittebærer’ og sætte ham eller hende i tvangskarantæne.

Den beslutning er i Israel blevet taget, uden at parlamentet er blevet spurgt til råds (erklærer Knessets præsident, Edelstein). Den 19. marts var der betydelige protestforsamlinger foran Knesset, og Israels Højesteret synes nu at have forbudt dette initiativ! Dette har imidlertid ikke standset de danske hastelov-initiativtagere. De vil (om muligt) have mobilen overvåget!

I den forbindelse er det på sin plads at iagttage, hvad en af vor tids profeter, den nu afdøde britiske forkynder, Lance Lambert, for få år siden udtalte under Åndens inspiration.

PROFETISK UDSAGN

Nostrodamus skrev i året 1551 dette: Der vil komme et tvillingeår (2020), hvori en dronning vil fremstå (Corona). Hun kommer fra øst (Kina) og vil sprede en plage (virus) i nattens mørke (Salme 91:6) i et land med 7 høje (Rom, Italien). Den vil forvandle skumring (hjerteformørkelsen, Rom.1:21) til støv (død), for dermed at kaste verden i ruin. Dette vil blive afslutningen på verdensøkonomien, som I kender den (den gamle verden).

Denne skrivelse sendte en god ven fra Israel til mig for et par uger siden. Min kommentar er: ’Interessant – men for intet at regne mod de forudsigelser, som de jødiske profeter kan stille med.

Også Ny Testamente har profeter! ”I den menighed, som fandtes i Antiokia, var der profeter og lærere” (Ap.G. 13:1). Videre hedder det: ”I de dage kom der nogle profeter ned fra Antiokia” (Ap.G.11:28). En af dem, ved navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden (den kom også under Klaudius’ regering).

I den forbindelse vil jeg her omtale en sådan profetisk røst, som har lydt i vor tid. Det drejer sig om den kendte britiske bibellærer, Lance Lambert. Han døde i en alder af 84 år i Jerusalem i november 2015. Han modtog Jesus som sin frelser, da han var 12 år. Hans jødiske far (og mange af hans jødiske familie) omkom i Hitlers dødslejre. Han var forfatter af en del bøger med et dybt profetisk indhold og bragte af og til selv ’et profetisk ord’. Enkelte af disse profetier vandrer i disse ’smitte-krisens dage’ rundt i Danmark. Jeg bringer her ét afsnit af deres indhold:

DET ER MIG, DER TALER’

Hør, hvad Jeg taler, siger Herren, og vent på Mig i stilhed.”

I skal ikke blive bange for de omvæltninger, som snart vil komme ind over jorden. Dommens dage er begyndt, og jeg vil lade omvæltning følge på omvæltning, som på ny bringer omvæltning.

Jeg vil ikke ophøre at handle sådan, før det faldne menneskes sande ånd og karakter er blevet afsløret.

Jeg vil tillade min modstander, Satan, endnu en sidste gang at udfordre min autoritet, mit ord, min frelsesplan og min Messias.”

Denne korte indledning, hvor Herren gør det klart, at det er Ham og ikke et menneske, som her taler (’Hør, hvad jeg taler, siger Herren) bør i denne time tages alvorligt. Ingen har nødig i vantro at vende sig fra dette fra himlen givne profetiske ord. Det tales (det er min opfattelse) enhver form for sand åndelig bedømmelse.

Apostelen Peter siger i den forbindelse: Af profeter må kun to eller tre tale, og de andre skal bedømme det (1.Kor.14:29). Dette være hermed sket! Denne profetiske tale (og disse inspirerede iagttagelser og forudsigelser er fra Herren. Derfor vil jeg i det følgende nøje gennemgå nogle af dem for i lyset af Guds ord

  1. yderligere at opmuntre de hellige samt

  2. fremdeles på det alvorligste at advare det gudløse, antikristelige styre.

Indledningsvis, og som de første ord i det profetiske udsagn, høres disse ord:

Vent på Mig i stilhed,” siger Herren.

Intet kan i denne urolige tid være mere bibelsk og i overensstemmelse med Guds gode Helligånd end dette ’at vente på Herren’ – og især ’at vente på Herren i stilhed’.

Apostelen Peter siger: ”Da nu alt dette,” (jord og himmel og alt menneskeværk) ”går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter… (2.Pet.3:11-12).

Mens kaos breder sig, og mediernes ’stampede’ (når elefanten går amok) bringer den halve jord i bevægelse, så lyder det her med et myndigt, profetisk ord fra Herren: ”Herren er i Sin Helligdom; stille for Ham, al jorden” (Hab.2:20) – eller: ”Stille for Den Herre, Herren! Thi Hans dag er nær! (Zef.1:7)

… at ’Herren er i sin helligdom’, er tilstrækkeligt til, at ’alt kød må tie’.

Mange, som (i deres høje embeder) taler ’store ord’ i denne time, bør holde sig for munden og være tavse! Adskillige (som farisæiske dømmer andre) har allerede sagt for meget – men som ’Guds vrede nu åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed’ (Rom.1:18) – vil de med Job forfærdet udbryde: ”Jeg har kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig. Jeg talte om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til… jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske!” (42:3-5). ”Vent på Mig i stilhed,” siger Herren.

Herefter fortsætter det profetiske budskab med følgende:

BLIV IKKE BANGE!

Du skal ikke blive bange, for de omvæltninger, som snart vil komme over jorden.”

Jesus siger: ”Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden” (Matt.24:6).

En af de håbefulde begrundelser for, at ingen ’bør lade sig skræmme’ af de omvæltninger, som hele jorden er udsat for i disse dage, er Jesu myndige ord: ”Det må komme således” (der er ingen vej udenom. Den guddommelige frelsesplan må gennemføres, skridt for skridt).

De, som (ofte i deres uigenfødte sind) har svært ved at se nogen plan eller nogen orden i de voldsomme begivenheder, som for tiden finder sted, bør lægge mærke til apostelens ord til menigheden i Efesus. Han siger her, at ’vi har forløsning ved Kristi blod, syndernes forladelse (og noget større budskab kan ikke bibringes et sønderknust menneskehjerte) – og dog tilføjer apostelen, at Gud i sin nåde ’tillige gav os al visdom vedrørende Sin frelsesplan’ (Ef.1:8-10).

Gud har en frelsesplan, og den inkluderer ifølge Den Hellige Skrift sådanne tider, som vi nu oplever – ja, trængselstider, som bliver værre! ”Lad jer ikke skræmme,” siger Herren; ”Det må komme sådan!”

”Når disse ting begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig” (Luk.21:28).

EN NY FASE

I min opfattelse er det præcis her, at Herrens menighed på jorden befinder sig. Vi er på tærskelen til den fase, der af Jesus får betegnelsen: ’Når disse ting begynder at ske’ – og da skal intet Guds barn krybe sammen i angst. Nej, da skal Herrens tjenere alle vegne rette sig og sige et borgerligt ’Herrens ord’ til dem på tinge! De skal ikke undlade at løfte røsten og højlydt erklære, at denne sandhed omtaler Jesus med det her omtalte profetiske udsagn: ”Alt det er kun veernes begyndelse” (Matt.24:8).

”Jeg vil,” siger Herren lade omvæltning følge på omvæltning.” Der skal flere veer til, før fødselen går i gang. Når først disse veer begynder, og for alvor tager fat, da er en kædereaktion begyndt, og den kan ikke standses.

Når (som det her hedder): ’Dommens dage er begyndt’, da vil også prædikenen få en alvorligere klang og en dybere tone – ja, da vil der blive talt højt om ordene fra Bibelens 2. salme: ”Så taler Han til dem i vrede, forfærder dem i Sin harme” (v.5) – ord, som i generationer kun sjældent er blevet nævnt fra prædikestolen. Ingen har før hørt så indgående om ’Guds vrede’, ej heller om ’lammets vrede’ (Åb.6:16-17). Ordene fra Romerbrevet: ”Så se da Guds godhed og strenghed” (11:22) er mange steder gået i glemmebogen. De vil nu atter med stor kraft og autoritet lyde. Er dommens dage begyndt?

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’HVORDAN KAN PLAGEN STANDSES?

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Alle møder, generalforsamlinger og stævner er aflyst!

Under menupunktet: ‘Hilsen fra Israel’ taler Johny Noer på Facebook hver aften kl. 20:30 ‘ud fra øjeblikkets situation’ og hver søndag kl. 15:00 over dagens tekst.

Johny Noer taler i påsken på Facebook over påskedagenes tekster:

Torsdag d. 09. april kl. 20:30

Fredag d. 10. april kl. 20:30

Lørdag d. 11. april kl. 20:30

Påskedag d.12. april kl. 15:00