GRUNDLOVSDAGENS STORE SPØRGSMÅL

Hvad skal der siges på dette års grundlovsdag, hvor kirkerne i mange dage har været lukkede, lovsangen manet i jorden og kvalt, hvor Guds navn har været åbenlyst spottet fra folketingets talerstol, et gudløst enevælde atter er blevet indført og den kristne menigheds nadvermåltid er blevet krænket? Hvad skal der siges på dette års grundlovsdag, hvor overvågningen af de kristne borgere opgraderes, og der i det skjulte udarbejdes lister over ’hadprædikanter’, som sammen med deres familier skal efterjages og om muligt drives fra hjem, by og rige? Hvad skal der siges til en nation, som er faldet i dyb søvn, medens kristenforfølgelserne hærger den øvrige verden? Hvad skal der siges på denne grundlovsdag, hvor hele folket spørger: Hvad bliver den næste plage? Er det Guds dom, der er begyndt?

Hvad skal der siges på grundlovsdagen i dette år, hvor en ny dansk ’Bibel’ kommer på gaden, hvor læren om den anden person i guddommen, Jesus, nedgøres, og hvor den tredje person i guddommen, Guds gode Helligånd, fratages sin identitet og sløjfes, hvor reformatorernes åbenbarelse forrådes, og Israels navn til hele verdens forfærdelse og protest stryges ud af Ny Testamente 60 gange – og dette hærværk fortsættes i Gamle Testamente? Hvad skal der siges?

HVAD BLIVER DEN NÆSTE PLAGE?

Når opmærksomheden i øjeblikket vender sig mod Bibelens Åbenbaringsbog – og der ængsteligt spørges, hvad navnet mon kunne være på den næste ’bølge af dom’, der globalt vil ramme jorden, så melder sig Bibelens billeder af ’den tredje hest’, der med en ny plage pludselig galoperer ud over alle lande og riger.

Hesten er sort som natten, og den rytter, der sidder på den, har en ’manende vægt’ i hånden: Det bli’r dyrtid og mangeltid! Supermarkernes halvtomme hylder vil tale deres eget sprog. Alt dette er imidlertid endnu ikke selve opfyldelsen af de voldsomme visioner, som Jesu discipel, Johannes, havde for 2000 år siden i en klippegrotte på øen Patmos.

Det kan – som det er tilfældet med Covid-19 krisen kun være en forløber for det virkelige endetidsdrama, der om føje tid tager sin virkelige og rædselsfulde begyndelse. Johannes fortæller, at han ’hørte nogen sige’ (som var det en røst inde mellem de fire væsener – Åb.6:6) ’en dagløn for et mål hvede’ – og han forstod, at der var sult og hungersnød på vej…

Inden vi når så langt, er der seks forskellige forhold, der først må manifestere sig.

  1. Det højbårne må trædes i støvet
  2. En gammel departementschef bør træde frem af tågen
  3. Den manglende rådspørgen
  4. Himlen må sortne over Beijing
  5. Stormen i det franske senat
  6. De 75 millioner sultne børn

Lad mig forklare:

Hasteloven er nu for alvor stillet over for dens forvaltning af en grundlæggende pagt, som det danske samfund har etableret gennem en mere end 150-årig periode. Den aktuelle politiske magt må nu (inden det er for sent) stilles til regnskab for en række lynhurtigt indførte regler, hvis juridiske værdier er mere end tvivlsomme. Danmarks Grundlov er nemlig i besiddelse af en eminent symbolsk dimension, der ikke (det står fast) på grund af tidsåndens forpustede hastværk kan vejres bort med vinden! I den jødisk-kristne andagt, som den udstråler, tør et omtumlet, kriseramt samfund atter tro på fremtiden. Trædes imidlertid ’det højbårne’ i støvet, overgives et helt folk til de laveste identitetsforvirrede kræfter; da står det dårligt til med gamle Danmark…

MILEPÆLENE MELLEM STAT OG KIRKE

I det danske kirkeministerium sad i en betydelig årrække en departementschef ved navn og titel dr. jur. Preben Espersen (1988-1998). Med ham blev der på ny skabt plads for teologien i en juridisk udformet kirkeret. Han har i sit forfatterskab bl.a. afleveret en velsystematiseret gennemgang af det stærkt debatterede begreb, som hedder ’kirkens indre anliggender’ – og et par citater herfra vil (så vidt jeg kan se) være tilstrækkelig til at sætte regeringens seneste (hårrejsende) hastelovs-forslag om ’en ny nadverprocedure’ på plads.

Espersen forklarer i sin ’kirkeret’ om afmærkningen af nogle yderst saglige milepæle i forholdet mellem stat og kirke – og han ’viser personligt ikke megen interesse for fastlæggelsen af et abstrakt retsbegreb (1999:6)… som f.eks. naturretten, hvis grundlæggende påstand er, at der findes normer af højere gyldighed end retsregler. (På dette punkt kan jeg som en kristen ikke være enig med departementschefen; jeg tror af hele mit hjerte på, at der gives normer (guddommelige påbud), som er evige og uforanderlige og gældende overalt og til alle tider).

Espersen koncentrerede sig imidlertid om begrebet ’gældende ret’ (og dermed vil han kunne få alle verdslige og retsvidenskabelige jurister og politikere i tale).

En sådan mand er værd at lytte til, når det drejer sig om en minister, der tør sende et splinternyt Covid-19-forslag på gaden angående en ny kirkelig nadverordning, hvor nadverbrødet skal plastik-indpakkes for stykvist at blive udleveret – ved brug af gummihandsker – til nadvergæsterne.

TEOLOGISK EKSPERTISE

”Der må i sådanne tilfælde finde ’en rådspørgen sted’, siger kirkeministeriets gamle departementschef. Han fortsætter: ”Ministeren besidder ikke selv teologisk sagkundskab og foretager derfor ikke på egen hånd regelfastsættelser, der har berøring med kirkens lære eller forkyndelse, han har ingen viden om teologisk ekspertise (Espersen 1999).

Mere klart kan det næppe siges. Det kan af de nye regler fastslås, at ingen har spurgt ind til de danske frikirkers praksis med hensyn til brødsbrydelsen. Hvis det var sket, var et forslag om ’nadveremballage’ og ’gummihandsker’ aldrig blevet fremsat.

Sagen har alvorlig karakter, fordi en hvilken som helst indtrængen i kirkens indre anliggender (og ikke mindst, hvis det drejer sig om ændring af ritualer eller nyopfattelser af Det Hellige Måltid) går forud for den direkte forfølgelse af landets troende borgere. Verdensmagternes opgør med den kristne tro er for tiden forsidestof i mange lande. Danske lovgivere bør holde godt øje med Kina. Ikke kun med hensyn til den aktuelle politiske kamp om Hong Kong – men om den voksende efterjagen af Kinas kristne husmenigheder.

FORFØLGELSE AF DE KRISTNE

Himlen over Beijing blev lørdag d. 21. maj sort midt på dagen, da den kinesiske regering vedtog nye love mod de kristne. Det kommunistiske parti var på den dag samlet til sit årlige stormøde. Chen Beingzhong, en livslang indbygger i Peking skriver i en rapport til Epoch Times, at hvad her skete føltes som ’en alarmklokke fra Gud’. ”Tordenen rullede hen over himlen efterfulgt af voldsomme stormkast. Jeg har aldrig set noget lignende i hele mit liv,” fortæller han.

2057 top regeringschefer var forsamlet i Beijing – og deres agenda så på forhånd faretruende ud – og det rygtedes hurtigt, at den store forsamling var i færd med at udfærdige nye love mod de kristne.

Nye planer lå på forhandlingsbordet med henblik på at sætte ind mod den voksende bevægelse af kristne husmenigheder i landet. Endnu foreligger ikke detaljerede informationer, men det er åbenlyst, at baggrunden for denne nye offensiv er anklager mod de kristne, som under virusepedemien fortsat samledes i undergrundsmenigheder.

Den 3. maj blev der foretaget en hårdhændet indsats mod en kinesisk husmenighed. Adskillige af de troende blev arresteret og ført bort – og ingen har siden hørt noget om deres skæbne…

Pastor Wang, som er leder af Tidligregns-kirken i Beijing erklærede følgende: ”Som pastor for en kristen kirke må jeg tage afstand fra den ondsindede plan, som her udfoldes. Det kald, der hviler over mit liv, tvinger mig til at nægte at adlyde regeringens love, som er imod den bibelske åbenbarelse.”

Kina er et totalt overvåget samfund, hvor allestedsnærværende kameraer ikke bare udspionerer folk men direkte former deres adfærd. Der er i dag i Kina millioner af kameraer, der ser alt og intet glemmer – ja, måske er Kina ved den moderne teknologis hjælp mere end nogensinde før i stand til at forme sine borgere. Er det i virkeligheden sådan, at overvågning bestemmer adfærd?

Ifølge Human Rights Watch anvender de kinesiske myndigheder ’data porte’, der bl.a. er opstillet ved indgangen til regeringsbygninger og skræller folks mobiltelefoner for oplysninger, når de passerer igennem dem.

Spørgsmålet er imidlertid ikke bare Kina – men den hele menneskehed. Fra Frankrig kommer følgende melding:

SMARTPHONE-OVERVÅGNING

En voldsom debat, som skal føre til en snarlig og hastig afstemning under overskriften ’StopCovid’ har onsdag d. 27. maj raset i det franske senat og vil herefter hurtigt blive fulgt op i nationalforsamlingen.

Det brændende spørgsmål er dette ene: Skal de franske borgere fremover åbenlyst kunne følges på deres smartphone af myndighederne, så at de (som det hedder) på forhånd ’kan advares , hvis de kommer i nærheden af en Covid-19-smittet person. Muligheden for ’frivilligt’ at lade sig telefonisk overvåge stilles til borgernes rådighed fra den sidste weekend i maj.

Apostelen Paulus advarer imidlertid kraftigt mod det særlige begreb, der betegnes som ’al uretfærdighedens forførelse’ (2.Thess.2:10). Heri kan inkluderes (mener jeg) den såkaldte ’frivillige overvågning’. Altså den overvågning, der synes at ville være borgerne en hjælp. Sidenhen vil fløjten med usvigelig sikkerhed få en anden lyd og tvangsovervågningen over borgernes telefoner lurer ved døren.

Medens overvågningen øges, rejser sig også spørgsmålet om ’den næste bølge’? Alle er klar over, at det ikke kun er Covid-19-bølgen, som hærger jorden. Der kommer flere sådanne globale bølger. Ligesom på Faraos tid, hvor den ene plage efter den anden til sidst bragte verdensherskeren på knæ, og han slap jerngrebet om Guds folks liv og levned og tro. Hvad indebærer den næste plage?

HUNGERPLAGE AF BIBELSKE PROPORTIONER

Ifølge globale ’alimentære undersøgelser’ vil verden efter koronakrisen kunne forvente en ny bølge af hungersnød, der vil (som det hedder) ’sprede sig med overaskende hast’. Set ud fra de dystre forhåndsundersøgelser, som er udfærdiget af FN, vil følgerne af Covid-19 i slutningen af 2020 passere det allerede givne antal på 265 millioner mennesker. Det er en voldsom stigning på 130 millioner mænd, kvinder og børn fordelt over 55 lande, som fra nu af ikke har nok til det daglige brød. (Blandt disse er 75 millioner børn, som allerede nu lider af svære ernæringssygdomme).

Forskerne taler om ’de fatale følger’ af Covid-19. Der sættes i den forbindelse fokus på to lande i Mellemøsten: Libanon og Syrien, hvor priserne på fødevarer i øjeblikket ikke kan indfries af den jævne befolkning, og hvor uroen nu breder sig.

”Som vi har været udsat for en pandemi af pest vil der nu følge en svøbe af sult,” erklærer chefen for PAM, David Baesly, fra en storkonference i New York. ”Et nyt spøgelse rejser sig,” fortæller han – og det vil vise sig at være mere farligt end Covid-19.” PAM-chefen slutter: ”Hvis ikke verden forbereder sig og sørger for at undgå alle andre konflikter, åbne dørene for fri gennemgang af varer og produkter og holder sig langt væk fra politiske, kommercielle og samfundsmæssige uroligheder, så står verden (inden for ikke mange måneder) over for en hungerplage af bibelske proportioner).”

Det er i denne time, at den kristne menighed alle vegne bør lytte til indholdet af det sidste skrift i Ny Testamente, Åbenbaringsbogen. Hver mandag gennemgår jeg kl. 20:30 på ’Zoom’ vigtige afsnit fra dette højaktuelle, profetiske skrift. Det er timen, hvor den opstandne Herre forbereder sin menighed til med tro og håb at komme gennem svære tider.

LAD DET VÆRE BANDLYST!

Bibelselskabets nye oversættelse af Bibelen har fjernet navnet på en meget vigtig person i det afsnit af Ny Testamente, hvor Jesus taler om, at Han efter sin død og opstandelse straks (som det første) vil bede sin far om at sende Helligånden her til jorden. ”Jeg vil give jer en anden Talsmand,” siger Han (Johs.14:16). Her (i den nye bibel) er ordet ’Talsmand’ strøget af teksten, og der står nu kun: ”Jeg vil bede min far om at sende en anden” (v.16).

Et par kapitler senere, hvor Talsmanden (som på grundsproget betegner ’en person, der kalder og trøster i stedet for en anden’) omtaler ’Talsmanden’ som ’Helligånden’ – men ikke som en person. ”Jeg vil sende ’den’ til jer,” (Johs.16:7-8) hedder det… hvilket i al korthed vil sige, at Bibelselskabets teologer på disse steder afsætter den tredje person i guddommen (som værende ’en person’) og fratager ham den personlige betegnelse som ’Talsmand’.

Hertil kommer, at Bibelselskabets teologer på omslaget af den nye ’Bibel’ citerer det første vers i Bibelen, hvor der står skrevet: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…” På bibelomslaget sættes dette vers sammen med udlægningen til Johannesevangeliet, som i sin nyeste gengivelse erklærer, at Guds Ord ’var en del af Gud’. En sådan bekendelse er dybt kættersk. Guds Ord er ikke ’en del’ af Gud. Det er Gud. Guds Ord (som i virkeligheden er Jesus) er ’den anden person i guddommen’, og er ikke ’delt’. At tale sådan er ’anatheme’! (Lad det være bandlyst!)

Reformatorernes opgør med Rom drejer sig om Pavens påstand om, at Jesus ifølge Matt. 16:13-20 ’bygger sin kirke på personen Peter’. Hertil erklærede reformationens mænd, at Peter som person næppe var værd at bygge på – men den åbenbarelse, som han bekendte: (”Du er Kristus, den levende Guds Søn) – det er den klippe, som Kristi kirke bygges på.

Den nye ’Bibel’ giver imidlertid Rom ret med gengivelsen: ’Du (Peter) er den klippe, Jeg vil bygge min kirke på’ (Matt.16:18).

*

På grundlovsdag d. 5. juni 2020, vil jeg på Klostertorv i Århus kl. 14:00 søge at give svar på alle disse spørgsmål. Det bibelord, der vil være mit udgangspunkt, er 2. Thess. 2:7, hvor der står skrevet:

Allerede nu virker lovløshedens hemmelighed, blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes” (v.7).

De af jer, som læser disse linjer, pålægges hermed – så vidt det er muligt – at være til stede på Klostertorv d. 5. juni kl. 14:00. Politiet har spurgt, om ’det er en demonstration’? – (thi da kan den ikke ved nogen lov forhindres) – og vi har svaret: ”Ja, det er en demonstration… og i det tilfælde vil jeg nødig stå der helt alene!

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’Kejserens nadver’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

  1. NOTA BENE:
    De ugentlige
    breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er fredag d. 12. juni 2020).

DET SORTE DOKUMENT

Den svenske avis, Aftonbladet, er kort før påsken 2020 kommet i besiddelse af et stærkt kompromitterende dokument, som i form af et såkaldt ’beslutningsgrundlag’ fra Karolinska Universitetssygehus er sendt ud til landets læger.

Af dette ’sorte dokument’ fremgår det, at borgere, der er fyldt 80 år i en kommende nødsituation skal udelukkes fra at få hjælp (’nedprioriteres’). Borgere, som er mellem 60 og 70 år, og som har det svært med hjerte, lunger eller nyrer, er tilføjet listen over ældre borgere, der skal nægtes hjælp. Hvis en borger, som er over 80 år eller en medborger (som er lidt yngre men har problemer af den nævnte art) har fået tildelt en seng i en intensiv afdeling, så skal det respirationsudstyr (i en overbebyrdet situation) fjernes fra den omtalte patient, og den ældre borger skal køres ud af intensivafdelingen for at materialet kan stilles til rådighed for en yngre patient.

Indholdet af dette afslørende dokument, som givetvis eksisterer i andre former og med et andet ordvalg i andre lande, vil om føje tid blive implementeret i al sin iskolde kynisme. Dermed er endnu et afgørende skridt taget i retning af virkeliggørelsen af det samfund, som Ny Testamente karakteriserer som de ’dyriske system, der vil føre krig mod de hellige’ (Åb.13:7).

Lad mig forklare:

DE UØNSKEDE

Den dunkle drivkraft i det kommende danske supersamfund vil (efter giftsmittens hærgen) være ’overlevelsen af de bedst egnede’. Eksistenskampen vil som en uundgåelig følge af Covid-19 være drevet af den gudsfjendske evolutionsteoris kernefilosofi: ’Survival of the fittest’. Den darwinistiske ide om ’overlevelsesevnen’ er fra nu af den allevegne gældende livsanskuelse , som med alle midler og i største hast skal installeres i folkebevidstheden. Det kristne budskab om forpligtelsen og borgerværnet om de umyndige og svage skal om muligt fjernes. Det bibelske påbud om ’kærligheden til næsten’ skal ignoreres. Den ideologiske holdning, der for en menneskealder siden var den forgiftede næringskilde for Det Tredje Riges teorier om ’den stærkes ret’, skal herefter befordres. Det iskolde ’biologiske samfund’ venter forude!

I 1929 vedtog Danmark den første nationale darwinistisk-inspirerede sterilisationslov i Europa. Danmark var altså på det tidspunkt det første europæiske land, som lovgav ud fra den djævelske tanke, at der er ufødte mennesker, som man for alt i verden ikke ønsker at byde velkommen som kommende borgere i Danmark.

Skal det danske samfundssystem nu igen stå frem som ’den smarte, smukke pioner’, der (som Sverige) tør lovgive efter de frostkolde principper, der ligger til grund for et antikristeligt, utopisk befolkningsprojekt, der (hensynsløst) lader alle gamle, svage og invaliderede i stikken? Tvangssterilisationsloven blev sparket ud af dansk lov i 1968 – men den mest farlige, uetiske, politiske, nydarwinistiske avantgarde lurer atter i kulisserne.

Midt i den aktuelle, globale smittekrise lægges for øjeblikket mørklagte forskningsresultater på bordet. Disse varsler den mest vidtgående, kristendomsfjendske, kontrollerende praksis over for ældre og fysisk svækkede danske borgere. De styrende tillader sig i denne angstfyldte time – i naturvidenskabens navn – at ’gå videre’, end man hidtil har turdet. ’De stærke’ skal reddes, og de, der for få år siden var ’stærke’, skal nu som alderdomsuduelige efterlades på fronten. Deres endnu (ved en fejltagelse) anvendte hospitalsudrustning skal på stedet tages fra dem og gives til dem, der nu ’trækkes ind bag linjerne’. De, der tydeligvis ikke kan klare sig, overlades herefter til deres skæbne!

’Det sorte dokument’ fra Sverige får mørke spøgelsesskygger fra fortiden til at melde sig:

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche blev født i 1844 – og han nåede lige frem til tærskelen af de 20. århundrede. (Han døde i året 1900.) Han hævdede, at han med sikkerhed kunne forudsige, hvad der ventede denne arme verden i (som han sagde): ’de næste to hundrede år efter min død’.

Ifølge Nietzsche er vi, som nu lever og dør, ’de sidste mennesker på denne klode’. Nietzsche er berømt for at have formuleret sætningen: ’Gud er død’. Han endte de sidste ti år af sit liv som sindssyg.

Han mente grundlæggende, at menneskeheden var opdelt i to typer: De stærke karakter, som han kaldte ’overmennesker’, og de svage naturer, som han kaldte ’undermennesker’. De første var egnet til at overleve på bekostning af de svage, der blot burde overlades til deres egen undergang.

Er det denne destruktive filosofi, der lægger bag ’det sorte dokument’, som før påsken blev udsendt til Sveriges læger? Er noget lignende på trapperne i Danmark? ”Fordi lovløsheden tager overhånd,” siger Jesus, ”vil kærligheden blive kold hos de fleste” (Matt.24:12).

HASTELOVGIVNING – EN SEKUNDÆR MAGT

En hastelovgivning indebærer en indirekte ’revision’ af lovgivningen. Den bør imidlertid i hele sit væsen og hele sin fremgangsmåde respektere den konstitutionelle orden, som i Danmark bygger på det kristne livssyn (§ 4). En hastelovgivning er at betragte som ’et forvaltningsvæsen’, der i ét og alt er undergivet Grundlovens suveræne ophøjethed. En hastelovgivning kan ikke tillade sig at proletarisere Grundlovens bestemmelser ved (som det aktuelt synes at være tilfældet) ’at sparke dem hen i en krog, hvor de kan skamme sig’ i al den tid, hastelovens givere er på tronen.

Måske kan man (for forståelsens skyld) gøre sig det billede, at en hastelovs lovgivere for en tid kan tillades at ’spille med’ i det af omstændighederne påtvungne ’samfundsspil’, men det er stadig Grundloven, der holder øje med, om de nyligt indsatte spillere ’følger reglerne’. De nye hastelovgivere kan på intet tidspunkt tilrive sig mere magt end den, som situationen fordrer.

Hastelovgiverne er og forbliver derfor i deres forhold til Grundloven at betragte som ’2. klasses lovgivere’. De bør aldrig lade ane, at de har større ambitioner end dem, som denne sekundære lovgivning kan rumme. Hvis det formodes, at de i øjeblikkets storhedsvanvid føler sig som ’overmennesker’, der er hævet over Grundlovens ånd og elementære principper, så bør de på stedet korrigeres. Hertil må den frie presse og oppositionens partier aggressivt i skrift og tale bidrage.

Hastelovgivningen er begrænset med henhold til indhold og varighed. Især det sidste bør med den største agtpågivenhed overvåges! Et eventuelt ’indhug’ i selve den konstitutionelle tekst, bør ikke tillades en time længere end den tidsfrist, som på forhånd er fastsat.

DE KRISTNE BORGERES FALKEØJE

Regeringens hastelov har fra ’day-one’ sin fornemste opgave i at frembære og udvirke erkendelsen af Grundlovens urokkelige, kristent-betonede suverænitet (§ 4). Gør den ikke det, afslører den dermed skjulte bagtanker af despotisk art, – ja, den bærer på hemmelige motiver om (med det naturvidenskabelige livssyn) at ville undergrave den mest hævdvundne politiske og protestantisk inspirerede, juridiske struktur i Danmark.

Folketinget er i den forbindelse ’et konstitueret organ’, der skal vogte over Grundlovens protestantiske urørlighed. Det har ikke i sig selv nogen ’overordnet magt’ i forhold til den danske forfatning. Nej, det er selv underordnet konstitutionens fundamentale kristne livssyn-elementer. Det er derfor de kristne borgeres aktuelle ærinde med et falkeøje at våge over de konstitutionelle bestemmelser vedrørende trosfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden.

Hvad angår disse tre områder (trosfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden) ’gives der ikke ved døren’! Hasteloven tvinges i knæ over for det gældende hierarki i den konstitutionelle doktrin. Det vil sige, at intet af disse tre grundlovsbestemmelser kan ændres uden folkets udtrykkelige samtykke.

Denne tese sætter bom for hastelovens ’videre udvidelser’ og ’længere tidsfrister’. Grundloven har i denne sag ’kompetencernes kompetence’. Ethvert juridisk forsøg på at omgå denne orden er på forhånd lammet! Respekt for retten bringer en hvilken som helst indsigelse til tavshed. Hastelovens begrænsninger er forudset i Grundloven. De får legalt ikke et ben til jorden, hvis de efter den givne tidsfrist drister sig til at søge atter at komme på fode for at tilegne sig en magt, som de aldrig har været tiltænkt.

KONTROL OVER GRUNDLOVENS BESTEMMELSER

At tilegne sig – på grund af en særlig udfordrende, national-problematisk periode – kontrollen over grundlovens bestemmelser, stiller de styrende i et betydeligt begrænset politisk perspektiv, – ja, pålægger dem på stedet visse absolutte begrænsninger. Disse begrænsninger bør ikke blot fremsættes med betydelig styrke – men bør (over den fastsatte, gældende periode) gentages og understreges i den offentlige debat – ja, det bør på det bestemteste inkluderes i hastelovgivningen, at denne kan ophøre på stedet, hvis der fra politisk hold foretages juridiske manøvrer, der lader ane, at det totalitære princip atter er på trapperne! I nødstilfælde bør den dømmende magt (Højesteret) kunne foretage indgreb, som med ét slag kan standse lyslevende demokrati-fjendtlige kræfter i deres forehavende.

Nationens kristne borgere bør derfor uafbrudt være på vagt over for den ’løsslupne’ folketingsprocedure (der eksisterer i ’hastelovs-tider’), som bevidst søger at modificere grundlovens bestemmelser ved en almindelig, ordinær lovgivningsmetode. Det vil sige, at der i ly og nattens mørke hastigt vedtages love og regler og udstedes betænkninger af tydelig grundlovsmæssig art – men som er blevet gennemført på den ordinære lovgivnings (langt løsere) betingelser. Dermed svækkes den tydelige juridiske værdi-opfattelse af den strengt angivne forskel, der var, er og altid bør være mellem disse to former for lovgivning.

De kristne borgere, der føler sig forpligtet til at forsvare f.eks. trosfrihedsloven, bør være indforstået med, at de med denne holdning pådrager sig fjendskab og modstand fra det politiske hold, som ønsker et system, der hurtigt og effektivt kan feje disse borgeres indsigelser til side.

DEN NYE ÆRKEFJENDE

Covid-19 er i den forbindelse at betragte som den nye ærkefjende mod Danmarks Grundlov. Den viser sig nu som en dødsensfarlig trussel – ikke kun mod borgernes legemlige overlevelse (en sundhedsfarlig slange, der angriber hjerte og lunger) – men som en giftig skorpion, der tilføjer det demokratiske folkelegeme det ene dødbringende bid efter det andet.

Den digitale overvågning lurer nu om hvert et hjørne, og er i Covid 19-fodsporet trængt ind i borgernes hjem og inderste, private kamre. På det sidste synes der at være sket en brat opvågnen i FN, hvor ’en særlig udsending’, Joseph Cannataci, for den fasttømrede menneskeret og grundlovsbeskyttede bestemmelse (at en borger har lov til at have sit privatliv for sig selv) pludselig rejser sig og tager bladet fra munden.

Ifølge en velskrevet forside-artikel af Johan Varning Bendtsen (Kristeligt Dagblad, mandag d. 6. april 2020) udtaler FN-observatøren følgende:”Diktaturer og autoritære samfund opstår ofte i lyset af en trussel. Derfor er det særlig vigtigt, at vi ikke uden videre giver køb på alle vore frihedsrettigheder.” (Det britiske, humanitære mediefond Thomson Reuters Foundation).

Ansigtsgenkendelse, scanning af øjenfarver og nummerplader, terror-overvågningsudstyr, telefonaflytninger, mobil-sporinger, indplantede chips, natkikkerter, fingeraftryk, (’you name it’) baner sig med statens vold og magt vej ind i borgernes sovekamre og bankkonti for at hente de oplysninger, som hidtil har været konstitutionelt beskyttede mod sådanne overgreb.

DET UKRÆNKELIGE

Det hedder i grundlovens 73. paragraf, at ’Ejendomsretten er ukrænkelig’. Det vil, så vidt borgere kan analysere en sådan tekst, sige, at statsmagten ikke uden videre kan beslaglægge folks ejendom. ’Ukrænkelig’ har noget at gøre med en borgerret, som stikker dybere end det, der kan måles og vejes. Noget, som er mere værdifuldt end penge og bankkonti. Tilhørsforhold, somstaten skal holde fingrene væk fra. Besiddelser, som ikke bare med en underskrift kan ’socialiseres’.

Paragraffen om ’den ukrænkelige ejendomsret’ er et hovedpunkt i borgernes frihed og deres ret til at værne om værdier, som er hævet over politik, penge og ’power’. ”Ingen,” hedder det i denne storladne bestemmelse… ”Ingen kan tilsigtes afstå sin ejendom, uden at almenvellet kræver det!”

Hvis statsmagten i denne henseende har i sinde at ville gribe ind (og det har den!) – ikke kun i sager, som har at gøre med Islams indtrængen i Danmark – men i forhold, som er gældende for landets frie, protestantiske borgere og de århundrede gamle, evangeliske kirkesamfund, der i en selvstændig form bygger på den apostolske trosbekendelse, så er en truende forbudsliste af den art ikke blot krænkende, men den er i oprørende modstrid med den grundlovsbeskyttede rettighed, som er disse danske trossamfunds hårdt tilkæmpede, demokratiske ejendom.

Hvis det (må Gud forbyde det) skulle lykkes en gudløs (nydarwinistisk) regeringsmagt at føre dette forbud ind i de protestantiske borgeres rækker, så har sådanne sortliste-indgreb en påtrængende karakter af ’tvungen afståelse’. Den danske forfatning erklærer imidlertid (med syv klare ord), at noget sådant aldrig må ske. ”Ingen,” hedder det, ”kan tilpligtes at afstå sin ejendom!”

Ved udfærdigelsen af den anklagende forbudsliste (over de såkaldte ’hadprædikanter’) er det pålagt myndighederne at arbejde (citat): ’ud fra et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed’.

De danske borgere, som ikke i øjeblikket fatter det juridiske, akademiske sprog, får ’en nærmere forklaring’, der i fire punkter gør det klart, at

  1. statsmagtens embedsmænd skal kunne gøre rede for deres motiv og formål med denne mørklagte forbudsliste

  2. Er det en konkret sag, de er ude efter, eller er det et generelt problem, de vil have løst?

  3. Taler vi her om en lang liste af personer eller er det blot en lille håndfuld ’hadprædikanter’, de her har i kikkerten?

  4. Hvor intensivt skal sortlistningen være?

Svaret hænger i luften; det er for tiden forsinket på grund af andre påtrængende gøremål, men borgerne venter tålmodigt på svar.

STATENS RANSAGENDE LUP

Selvom der findes grupper af danske troende, som har levet og åndet i Danmark i hundredvis af år, så skal disse fra nu sættes under statens ransagende lup! Det jødiske samfund, som (siden Chr. IV. Inviterede jødiske familier til landet i 1600 tallet) fortsat bør betragtes som ’almindelige danske statsborgere’, skal nu – efter 400 år – kigges efter i sømmene af udlændingsstyrelsen.

Det hedder imidlertid i Danmarks Grundlov § 73, at ’ejendomsretten er ukrænkelig’. Vore jødiske medborgeres mest værdifulde ’ejendom’ er deres ukrænkelige borgerret, og de kan ifølge forfatningsbestemmelsen ’ikke tilpligtes at skulle afstå denne hårdt tilkæmpede besiddelse, uden ’hvor almenvellet kræver det’, hvilket i dette hårrejsende indgreb langtfra er tilfældet!

De danske borgeres ’ejendomsret’ er med grundlovens ordlyd ’ukrænkelig’! Hermed forstås umiddelbart (skal borgerne hilse og sige) en ’ejendomsret’, der stikker dybere end det, der kan måles og vejes. Når trossamfundenes ’ejendomsret’ her kommer på tale, og dermed berøres begreber som ’det ukrænkelige’ – da taler vi ikke længere om fysisk, ’fast ejendom’ eller materiel ’real estate’. Da drejer sagen sig om noget mere værdifuldt end det, der kan købes for penge – ja, da tales der om åndelige tilhørsforhold, som statsmagten ifølge samtlige menneskerettighedsbestemmelser skal holde fingrene væk fra.

Med det nye, sorte forbudsregister er det røde system ude efter ’ånds-besiddelser’, som aldrig (med en åndsforladt ministerunderskrift) kan socialiseres.

FORBUDSLISTEN

Den danske statsmagt, som nu (inden for de sidste uger) har sat sig for at få lagt sidste hånd på værket med hensyn til endelig og en gang for alle at få ’blacklisted’ de ’hadprædikanter’, som de længe har haft i kikkerten, er nu gået ind i den afsluttende fase. Denne kirkefjendske slutspurt gennemføres nu med hård hånd under overskriften: ’Forbudslisten’. De, der uden varsel ender på denne liste, har herefter ikke store muligheder for at komme ud af den igen! For al fremtid vil de være mærket, og ingen eller kun de færreste af disse statsudpegede ’hadprædikanter’ vil være klar over, at ’det sorte stempel’ som de mærkes med, er en første udgave af det skræmmende begreb, som Ny Testamente karakteriserer som ’Dyrets Mærke’.

Listen skal i første omgang bl.a. indeholde navne på personer, som får direkte forbud mod at skænke penge til (som det hedder): ’specifikke trossamfund’. Dette er oprindeligt et farligt politisk udspil, som allerede for et år siden (i maj 2019) blev lagt på folketingets bord. Allerede dengang talte man åbent om ’at modarbejde fysiske såvel som juridiske personer’ i udlandet – men også i Danmark!

Denne liste skal ses som en naturlig overbygning på den liste, som på daværende tidspunkt allerede indeholdt 14 navne. Forbudslisten over ’hadprædikanter’ fik dengang følgende ord med på vejen: ”Formørkede kræfter skal ikke få held med at ødelægge vores land, og derfor skal man nu gøre alt, hvad man kan, for at sikre, at disse ’hadprædikanter’ ikke bliver ydet økonomisk støtte fra udlandet, hvis deres hensigt fortsat er at forsøge at påvirke vores frihedsorienterede samfund’.

DEN SORTE LISTE

Den ’forbudsliste’, som i øjeblikket udfyldes med friske, nye navne, kan (ifølge det godt 60 siders føleskrift) være rettet mod (intet anende) enkeltpersoner, regimer og foreninger, der (som det hedder): ’forsøger at undergrave det danske samfund’.

Som eksempel nævnes Islam.

”Der skal siges fra over for nogle regimer og private personer, som sender penge ind i Danmark for bl.a. at bygge moskéer,” hedder det.

”Er det alt, hvad der er at sige om denne sag? spørger landets kristne borgere.

Som svar bliver det betonet, at myndighederne fra nu af skal kunne gå ud og vurdere, hvad formålet er med sådan en donation. ”Hvis der f.eks. kommer penge fra en giver, der mener, at Koranen står over dansk lovgivning – så skal de penge ikke kunne komme ind i landet,” (svarede for et år siden Dansk Folkepartis, Martin Henriksen).

De danske borgere, der på forhånd aner faren, står nu parat med næste spørgsmål: ”Hvis det nu er en person, der mener, at Bibelen er værnet af dansk lovgivning?

Efter det, som i dag foreligger af materiale omkring forbudslisten over ’hadprædikanter’, så skal der i denne sag ikke gøres forskel! Bibel eller Koranen – det er underordnet! Den sorte liste skelner ikke mellem disse forhold. Al form for religion skal undertrykkes! Hverken folkekirke eller evangeliske frikirker er undtaget. Alle skal bøje knæ for det nye overvågningssystem – og de, som nægter at adlyde dette påbud, skal stemples med forbudslistens mærke (Dan.11:30).

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: DEN 80-ÅRIGES SKÆBNE

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Alle møder er aflyst!

  1. NOTA BENE:
    De ugentlige
    breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er fredag d. 01. maj 2020).

ER REGERINGEN GÅET FOR VIDT?

Hvis en dansker er mistænkt for at være smittet af Coronavirus, så kan styrelsen for patientsikkerhed sende politiet på halsen af den mistænkte borger for på stedet at forlange, at den mistænkte skal udlevere en række detaljerede oplysninger om sig selv. Især kan han påbydes øjeblikkeligt at gøre rede for, hvor han opholder sig.

Bankerne skal på samme måde – og uden at der forligger en dommerkendelse – udlevere personlige oplysninger om en mistænkte. Samtlige dankorts-transaktioner skal lægges på bordet. Det samme gør sig gældende for landets teleselskaber.

Spørgsmålet er, om regeringen ikke i dette og andre forhold er gået for vidt, samt hvornår de totalitære forbud ophører?

Da styrelsen for patientsikkerhed tirsdag morgen d. 24. marts yderligere opfordrede danskerne til at indberette personer, som man kunne mistænke for at være smittet med Coronavirus, blev samme formiddag denne opfordring taget ned igen. ”Her er de gået for langt i forhold til borgernes frihed,” erklærer sundhedsministeren. Denne indrømmelse var på sin plads. Flere bør måske snarest følge efter!

Det er nemlig et spørgsmål, om dette ikke er tilfældet i andre forhold? Regeringen vil i denne alvorlige sag have et betydeligt efterregnskab at skulle aflægge. Er det virkelig muligt, at Danmarks Grundlov indfor timer og så eftertrykkeligt kan trækkes bort under fødderne på danske borgere?

Ikke mindst Danmarks kristne borgere ængstes ved denne hastige fjernelse af grundlovens beskyttelse. Den er efterhånden deres sidste ’verdslige bastion’ til værn mod gudløse lovgivere.

Det mest alvorlige skridt, som regeringen har taget med hensyn til at gennemføre nye hastelove, er imidlertid den såkaldte ’regulering af forsamlingsforbuddet’.

Regeringen har ytret ønske om at forbyde forsamlinger på mere end to personer. Der er her tale om en (som det hedder) ’præventiv lov’, der skal sikre, at (citat): ’politiet har de rette værktøjer forud for påsken’, (hvor folketinget holder lukket, og derfor ikke kan gennemføre ny lovgivning). Folkekirkens præster har klaget. ”Påsken er kirkens grundvold,” siger de. Regeringen har nu givet efter. ”Vi må beskytte borgernes påskefrokost,” hedder det.

Regeringen har fremsat loven torsdag, d. 26. marts og regnede med at få dem færdigbehandlet tirsdag d. 31. marts. Planen er, at den nye lov skal træde i kraft d. 4. april. På et pressemøde har statsministeren den sidste dag i marts bekendtgjort, at ’det koster 1500 kr. for de personer, der overtræder en regel om kun at samles 10 personer’. For en erhvervsdrivende koster det 5000 kr. Man har dermed opgivet 2-personers-forbuddet.

BORGERNES FRIHEDS-RETTIGHEDER I FARE?

Statens Serum Institut har bedt tele-industrien om adgang til data fra mobilmaster om danske borgeres mobiltelefoners lokation. Det har Statens Serum Institut og tele-industrien bekræftet over for DR. Tele-industrien har allerede svaret positivt på henvendelsen. Først skal det dog afklares, om dette kan ske inden for lovens grænser. Atter er landets troende borgere på vagt. De har allerede fået at mærke, at ’overvågning’ er et af statsmagtens midler til at få eventuelle modstandere banket på plads.

Er der i virkeligheden her taget ’overdrevne politiske beslutninger’, som ikke er anbefalet af de ansvarlige styrelser? Loven har åbnet for tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger, tvangskarantæne, tvangsvaccination – og søger nu at gennemføre en tvangsovervågning med vidtrækkende konsekvenser. Kan hele denne despotiske fremgangsmåde forsvares ud fra ’en sundhedsfaglig vurdering’ eller ligger der andre ildevarslende totalitære motiver bag?

Er i denne ’hastelovgivning’ det begreb, der juridisk betegnes med udtrykket ’proportionalitet’ blevet anvendt? Det vil sige, at et hvilket som helst indgreb i borgernes liv skal stå i et fornuftigt forhold til formålet? Kan dette hævdes i den seneste udvikling med hensyn til bl.a. mobil-overvågningen?

Der hersker efter dette tiltag med ’mobil-overvågningen’ en øget ængstelse blandt landets troende borgere, at de magthavende politikere misbruger den øjeblikkelige, ulykkelige krise til at rage mere magt til sig, så at de sidenhen kan gennemføre de lurende overgreb, som de beviseligt har i tanke med hensyn til de kristne værdier i det danske samfund.

UHELDIGT EKSEMPEL FRA ISRAEL

Spørgsmålet om mobil-overvågning, som Benjamin Netanyahu har søgt at gennemføre i Israel, synes at være en af årsagerne til, at han stod i fare for at blive nedstødt fra tronen. ”Under dække af ’sundhedsfaren’ har han taget beslutninger, der synes forfatningsmæssigt at være i modstrid med loven,” hedder det i den israelske presse. Hvilken holdning bør borgerne tage i Danmark over for lignende aktiviteter?

Under betegnelsen ’Track-Virus’ vil man i Israel over en mobiltelefons bevægelser være i stand til at følge sporet at ’smittegerningsmanden’. Benjamin Netanyahu har i den forbindelse anmodet ’Shin Bet’ (politiets efterretningsvæsen) om at anvende det overvågningsvåben, der bruges mod terrorister.

Det vil sige, at den ’rute’, som en borgers mobiltelefon tager, nøje politiovervåges med det ene formål for øje at tillade politiet at arrestere ’en mistænkt smittebærer’ og sætte ham eller hende i tvangskarantæne.

Den beslutning er i Israel blevet taget, uden at parlamentet er blevet spurgt til råds (erklærer Knessets præsident, Edelstein). Den 19. marts var der betydelige protestforsamlinger foran Knesset, og Israels Højesteret synes nu at have forbudt dette initiativ! Dette har imidlertid ikke standset de danske hastelov-initiativtagere. De vil (om muligt) have mobilen overvåget!

I den forbindelse er det på sin plads at iagttage, hvad en af vor tids profeter, den nu afdøde britiske forkynder, Lance Lambert, for få år siden udtalte under Åndens inspiration.

PROFETISK UDSAGN

Nostrodamus skrev i året 1551 dette: Der vil komme et tvillingeår (2020), hvori en dronning vil fremstå (Corona). Hun kommer fra øst (Kina) og vil sprede en plage (virus) i nattens mørke (Salme 91:6) i et land med 7 høje (Rom, Italien). Den vil forvandle skumring (hjerteformørkelsen, Rom.1:21) til støv (død), for dermed at kaste verden i ruin. Dette vil blive afslutningen på verdensøkonomien, som I kender den (den gamle verden).

Denne skrivelse sendte en god ven fra Israel til mig for et par uger siden. Min kommentar er: ’Interessant – men for intet at regne mod de forudsigelser, som de jødiske profeter kan stille med.

Også Ny Testamente har profeter! ”I den menighed, som fandtes i Antiokia, var der profeter og lærere” (Ap.G. 13:1). Videre hedder det: ”I de dage kom der nogle profeter ned fra Antiokia” (Ap.G.11:28). En af dem, ved navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden (den kom også under Klaudius’ regering).

I den forbindelse vil jeg her omtale en sådan profetisk røst, som har lydt i vor tid. Det drejer sig om den kendte britiske bibellærer, Lance Lambert. Han døde i en alder af 84 år i Jerusalem i november 2015. Han modtog Jesus som sin frelser, da han var 12 år. Hans jødiske far (og mange af hans jødiske familie) omkom i Hitlers dødslejre. Han var forfatter af en del bøger med et dybt profetisk indhold og bragte af og til selv ’et profetisk ord’. Enkelte af disse profetier vandrer i disse ’smitte-krisens dage’ rundt i Danmark. Jeg bringer her ét afsnit af deres indhold:

DET ER MIG, DER TALER’

Hør, hvad Jeg taler, siger Herren, og vent på Mig i stilhed.”

I skal ikke blive bange for de omvæltninger, som snart vil komme ind over jorden. Dommens dage er begyndt, og jeg vil lade omvæltning følge på omvæltning, som på ny bringer omvæltning.

Jeg vil ikke ophøre at handle sådan, før det faldne menneskes sande ånd og karakter er blevet afsløret.

Jeg vil tillade min modstander, Satan, endnu en sidste gang at udfordre min autoritet, mit ord, min frelsesplan og min Messias.”

Denne korte indledning, hvor Herren gør det klart, at det er Ham og ikke et menneske, som her taler (’Hør, hvad jeg taler, siger Herren) bør i denne time tages alvorligt. Ingen har nødig i vantro at vende sig fra dette fra himlen givne profetiske ord. Det tales (det er min opfattelse) enhver form for sand åndelig bedømmelse.

Apostelen Peter siger i den forbindelse: Af profeter må kun to eller tre tale, og de andre skal bedømme det (1.Kor.14:29). Dette være hermed sket! Denne profetiske tale (og disse inspirerede iagttagelser og forudsigelser er fra Herren. Derfor vil jeg i det følgende nøje gennemgå nogle af dem for i lyset af Guds ord

  1. yderligere at opmuntre de hellige samt

  2. fremdeles på det alvorligste at advare det gudløse, antikristelige styre.

Indledningsvis, og som de første ord i det profetiske udsagn, høres disse ord:

Vent på Mig i stilhed,” siger Herren.

Intet kan i denne urolige tid være mere bibelsk og i overensstemmelse med Guds gode Helligånd end dette ’at vente på Herren’ – og især ’at vente på Herren i stilhed’.

Apostelen Peter siger: ”Da nu alt dette,” (jord og himmel og alt menneskeværk) ”går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter… (2.Pet.3:11-12).

Mens kaos breder sig, og mediernes ’stampede’ (når elefanten går amok) bringer den halve jord i bevægelse, så lyder det her med et myndigt, profetisk ord fra Herren: ”Herren er i Sin Helligdom; stille for Ham, al jorden” (Hab.2:20) – eller: ”Stille for Den Herre, Herren! Thi Hans dag er nær! (Zef.1:7)

… at ’Herren er i sin helligdom’, er tilstrækkeligt til, at ’alt kød må tie’.

Mange, som (i deres høje embeder) taler ’store ord’ i denne time, bør holde sig for munden og være tavse! Adskillige (som farisæiske dømmer andre) har allerede sagt for meget – men som ’Guds vrede nu åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed’ (Rom.1:18) – vil de med Job forfærdet udbryde: ”Jeg har kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig. Jeg talte om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til… jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske!” (42:3-5). ”Vent på Mig i stilhed,” siger Herren.

Herefter fortsætter det profetiske budskab med følgende:

BLIV IKKE BANGE!

Du skal ikke blive bange, for de omvæltninger, som snart vil komme over jorden.”

Jesus siger: ”Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden” (Matt.24:6).

En af de håbefulde begrundelser for, at ingen ’bør lade sig skræmme’ af de omvæltninger, som hele jorden er udsat for i disse dage, er Jesu myndige ord: ”Det må komme således” (der er ingen vej udenom. Den guddommelige frelsesplan må gennemføres, skridt for skridt).

De, som (ofte i deres uigenfødte sind) har svært ved at se nogen plan eller nogen orden i de voldsomme begivenheder, som for tiden finder sted, bør lægge mærke til apostelens ord til menigheden i Efesus. Han siger her, at ’vi har forløsning ved Kristi blod, syndernes forladelse (og noget større budskab kan ikke bibringes et sønderknust menneskehjerte) – og dog tilføjer apostelen, at Gud i sin nåde ’tillige gav os al visdom vedrørende Sin frelsesplan’ (Ef.1:8-10).

Gud har en frelsesplan, og den inkluderer ifølge Den Hellige Skrift sådanne tider, som vi nu oplever – ja, trængselstider, som bliver værre! ”Lad jer ikke skræmme,” siger Herren; ”Det må komme sådan!”

”Når disse ting begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig” (Luk.21:28).

EN NY FASE

I min opfattelse er det præcis her, at Herrens menighed på jorden befinder sig. Vi er på tærskelen til den fase, der af Jesus får betegnelsen: ’Når disse ting begynder at ske’ – og da skal intet Guds barn krybe sammen i angst. Nej, da skal Herrens tjenere alle vegne rette sig og sige et borgerligt ’Herrens ord’ til dem på tinge! De skal ikke undlade at løfte røsten og højlydt erklære, at denne sandhed omtaler Jesus med det her omtalte profetiske udsagn: ”Alt det er kun veernes begyndelse” (Matt.24:8).

”Jeg vil,” siger Herren lade omvæltning følge på omvæltning.” Der skal flere veer til, før fødselen går i gang. Når først disse veer begynder, og for alvor tager fat, da er en kædereaktion begyndt, og den kan ikke standses.

Når (som det her hedder): ’Dommens dage er begyndt’, da vil også prædikenen få en alvorligere klang og en dybere tone – ja, da vil der blive talt højt om ordene fra Bibelens 2. salme: ”Så taler Han til dem i vrede, forfærder dem i Sin harme” (v.5) – ord, som i generationer kun sjældent er blevet nævnt fra prædikestolen. Ingen har før hørt så indgående om ’Guds vrede’, ej heller om ’lammets vrede’ (Åb.6:16-17). Ordene fra Romerbrevet: ”Så se da Guds godhed og strenghed” (11:22) er mange steder gået i glemmebogen. De vil nu atter med stor kraft og autoritet lyde. Er dommens dage begyndt?

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’HVORDAN KAN PLAGEN STANDSES?

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Alle møder, generalforsamlinger og stævner er aflyst!

Under menupunktet: ‘Hilsen fra Israel’ taler Johny Noer på Facebook hver aften kl. 20:30 ‘ud fra øjeblikkets situation’ og hver søndag kl. 15:00 over dagens tekst.

Johny Noer taler i påsken på Facebook over påskedagenes tekster:

Torsdag d. 09. april kl. 20:30

Fredag d. 10. april kl. 20:30

Lørdag d. 11. april kl. 20:30

Påskedag d.12. april kl. 15:00

DANSK TVANGSMARERIDT

Som det er tilfældet ved alle kriser, hvilke Danmark (som en del af EU) har været igennem i de seneste årtier, så har lovgiverne atter strammet garnet ved at i al hast at indføre nye tvangsregulationer.

Hver gang er en skarp le blevet hvæsset for på ny at søge at afrive rub og stub af den del af grundloven, der udgør et sidste bolværk mod flere antikristelige beføjelser. Forude lurer et tvangsmareridt, som har at gøre med vaccinationer, hvis virkning stort set er ukendt. En ond drøm, der har sat sin blodige fodspor i regimer, der overalt hadede det kristne budskab som pesten.

Samtidig med, at den totale magt til ved en ny ’midnatslov’ at foretage tvangsvaccinationer er blevet lagt i hænderne på den danske sundhedsminister, så er København blevet udset til at lede og koordinere en omfattende forsøgsbehandling med vaccinationer i hele Europa.

”Selvom vi selvfølgelig håber, at den nye medicin kan gavne de patienter, som bliver ekstra hårdt ramt af Coronavirussen, så er der en risiko for, at medicinen ligefrem kan gøre skade,” meddeler professor Jens Lindgreeen, som tilføjer, at man i Kina siden februar 2020 har været i gang med lignende forsøg (Politiken 14. marts 2020).

I 1989, hvor man forskede i hiv-vacciner i USA, oplevede man pludselig, at flere af de forsøgsaber, man havde i dyrestalden, faldt om en efter en. Det viste sig, at de var ramt af ebolavirus. Det udløste et sandt mareridt blandt forskerne, som var bange for at blive smittet med virussen, som kan fremkalde dødelig blødningsfeber. Så vidt kom det heldigvis ikke, men historien gav inspiration til den populære 50 mill. USD-virusfilm ’Outbreak’ med Austin Hofmann i hovedrollen. Filmen, der følger et scenario over 12-24 og 48 timer i et virus-panikramt USA, tegner et horrorbillede af en potentiel mulighed for den samme udvikling i et hvilket som helst land i vore dages Europa.

Danmark rykker i den forbindelse med et uhyggeligt ’virkelighedsnærvær’ ind i disse foranstaltninger ved bl.a. martsmeddelelsen om vedtagelse af en lov om tvangsvaccination, som nu allerede er trådt i kraft i det danske samfund. Politi med folk i hvide kitler og sprøjter, kan rent faktisk i denne time (hvor som helst i Danmark) kaste en borger om på jorden og harpunere ham eller hende med et giftstof, som ingen jordisk sjæl kender virkningen af. Sporene af en sådan lovgivning andre steder i verden skræmmer.

Lad mig forklare:

TVANGSVACCINATION ER NU EN DANSK LOV

Debatten for og imod tvangsvaccination vil derfor i en rum tid fremover rase i de danske medier. I et hastebehandlet lovforslag fra regeringen er der natten til fredag d. 13. marts 2020 blevet overdraget usædvanlige magtbeføjelser til landets sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke, for at han dermed bedre skal kunne håndtere coronasmitten i Danmark. Lovforslaget om tvangsvaccination (der blev vedtaget ved midnatstid den pågældende fredag i marts) lyder sådan: ”Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet af en alment farlig sygdom.” Politiets bistand til at gennemføre disse tvangsbeføjelser er fastsat.

Det foruroligende ved denne ’hastelov’ er ordlyden: ’tvangsmæssig behandling af en person, som formodes at være smittet’. Dette indebærer, at medicinsk personel kan stille ved en hvilken som helst borgers bopæl for med politiets hjælp på et hvilket som helst sted indenfor dansk territorium at gennemføre injektioner med en ukendt coronavaccine.

TRE GRUNDE TIL AT AFVISE TVANGSVACICNATIONEN

  1. De danske lovgivere bør imidlertid ikke glemme, at når ordet tvangsinjektioner nævnes, så dukker uheldige billeder op fra oktober 2013, hvor et dansk-britisk sikkerhedsselskab (G45) i en dansk avis blev anklaget for at begå chokerende overgreb mod indsatte i et af Sydafrikas farligste fængsler, Mangarung. Overgrebene bestod angiveligt af elektriske stød samt tvangsinjektioner af antipsykologisk medicin (Dette skal være dokumenteret på video-optagelser, som kilder har lækket til BBC). 30 fanger har personligt aflagt vidnesbyrd om denne behandling. ’G45’ er før blevet udsat for massiv kritik for ikke at leve op til egne etiske retningslinjer (Fyns Stiftstidende, Ritzau, 29. okt. 2013).

    Hertil kommer tragiske nyheder fra Kina, hvor tvangsvacciner har været taget i brug i den kommunistiske ideologis tjeneste. Om dette forhold bør de danske lovgivere bemærke følgende:

  2. Ifølge beretninger fra menneskerettighedsgrupper er tilhængere af en gammel kinesisk lære (Falun Dafa), som i 1999 nåede op på 70-100 millioner kinesiske efterfølgere blevet forfulgt. 50.000 er blevet sendt i arbejdslejre uden retsforfølgelse, 600 er blevet idømt langvarige fængselsdomme (nogle på op til 18 år) og 1000 er illegalt blevet sendt til psykiatriske hospitaler, hvor de behandles med bl.a. tvangsinjektioner og udsættes for umenneskelig behandling. (Europa-Parlamentet, meddelelse no. 14/2001. vedr. Sakharov-prisen 2001).

    Disse informationer bør på det nøjeste iagttages af danske lovgivere. Hvad de vedtager som lov i dag, kan misbruges af ideologisk-ekstreme lovgivere i morgen.

  3. Myndighederne kan ifølge den allerede eksisterende epidemilov § 8 iværksætte tvangsmæssig vaccinationer inden for et nærmere afgrænset område eller en nærmere afgrænset personkreds. ”Hvis ikke en borger vil lade sig vaccinere, så kan politiet træde til og gennemføre vaccinationen.” Dette er altså en drastisk metode, som myndighederne kan tage i brug – ”men kun hvis epidemi-kommissionen ser det nødvendigt,” hedder det i den gamle epidemi-lov. Denne betingelse er nu fjernet i den nye lov.

    Der er imidlertid (mener danske borgere) rent juridisk to yderligere, væsentlige grunde til fortsat at afvise tvangsvaccination. Det menneskesyn, som afspejles i FN’s menneskerettigheder hævder den enkelte borgers værdighed i sin egen ret over for systemet. Præcis dette menneskesyn bør i dag ligge til grund for enhver lovgivning i Danmark – hvilket samstemmer med det frie, informerede valg, som også afspejles i sundhedslovens ’ret til informeret samtykke’. Disse to forhold er centrale for borgernes retssikkerhed i et liberalt demokrati – og er ikke tilgodeset i den nye tvangsvaccinations hastebestemmelse!

    Hertil kommer de danske lovgiveres højaktuelle ansvar med hensyn til at gøre sig bekendt med…

DEN SPANSKE SYGES OPRINDELSE

Den spanske syge, som var en vildt-spredende pest i 1918, der tog livet af mere end 50 millioner mennesker, er af nogle forskere forbundet med en vaccine, der forsøgsmæssigt blev anvendt på US-soldater i Ford Riley i Kansas i januar i 1918.

Sygdommen, der lignede ’kronisk bronkitis’, spredte sig (som et i denne sag slående argument for tesen om ’forsøgskaniner’) først og fremmest gennem de overfyldte troppe-transport-skibe, og det er i den henseende værd at bemærke, at Rockefeller Instituttet på samme tid sendte den såkaldte ’antimeningococic serum’ til England, Frankrig, Belgien og andre lande, hvor pesten rasede.

Dersom alt dette er tilfældet (hvilket jeg tror det er), så har ’den spanske syge’ ikke sin oprindelse i Spanien. The ’Spanish Flu’ var ikke spansk, og det var ikke bare ’en forkølelse’, men det var en bakterisk ’pneumonia’ (lungebetændelse). Rockefeller igangsatte på denne tragiske baggrund en medicin-industri (’Big Pharma’) med denne ’vaccine’, der var udvundet af hesteblod, og som efter sigende næppe havde større bevisførelse bag sig end den dyrlæge, der stod bag ’vaccinen’, kunne fremlægge.

TVANGSVACCINATION SOM POLITISK MIDDEL

Rockefeller, der stod bag denne begyndende stor-medicinindustri, var en tilhænger af den ideologi, som kaldes ’Eugenik’. Den anser det som et politisk anliggende at kontrollere ’fordelingen af arvemateriale i befolkningen’. Det frygtelige begreb, som er opstået i den forbindelse, betegnes som ’racehygiejne’ … og der kunne herske en usynlig, indre motivering’ bag disse to politiske formål: Tvangsvaccination og tvangssterilisering og så den (historisk ret rædselsvækkende) ’arvehygiejne’, der ligger bag tvangssteriliseringen, der (bør vore lovgivere bemærke) blev fjernet fra dansk lovgivning i 1967.

Blandt de danskere, der vor tidligere fortalere for denne såkaldte ’arvehygiejne’, findes forfatterinden og kvindesagsforkæmperen, Thit Jensen (1876-1957). I romanen ’Storken’ fra 1929 skrev hun: ”Også samfundet nærer den barnlige tro, at når man tager barnet fra sumpen, så kan man straks få et menneske ud af det. De regner ikke med, at tyvens sæd i allemandspigens skød er formet supernegativt, før det blev født.”

Denne filosofi (om ’arvesynden’) ligger bag lovgivningen om tvangssterilisation, som (i sin djævelske fremstilling) heldigvis blev fjernet for ligeved 100 år siden. Men ligger den også – som en skjult ideologi – bag de sidste dages lovgivning om tvangsvaccinationen? Det er i den forhåndenværende situation vanskeligt at gennemskue – ja, spørgsmålet om ’arvesynden’ kan i virkeligheden først forstås i lyset af Kristi Evangelium. Lad mig derfor først tilføje denne sidste note:

I 1926 gav Rockefeller 410.000 US-dollar (ligeved 30 millioner nudanske kroner) til tysk videnskab. Heraf næsten halvdelen til Kejser Wilhelms psykiatriske institut, hvor Ernst Rödin blev Hitlers medicinske bøddel, som gennemførte de mest morderiske tvangsvaccinationer. Ligeved 100.000 blev dræbt.

Spørgsmålet er nu dette ene: Hvorledes vil det danske samfund reagere over for denne forklaring? Hvordan vil lovgiverne lytte til Kristi Kirkes syn på det, som i øjeblikket (på baggrund af den forjættende tekst i Salme 91) forkyndes med henblik på den om-sig-gribende virusplage? Lad mig slutte med at besvare disse spørgsmål ved at se nærmere på dette emne om samfundets modtagelse af det åndelige aspekt i denne sag.

DET ÅNDELIGE ASPEKT

At være kaldet af Gud til at forkynde evangeliet i et folk og i et land som ikke blot er præget men gennemsyret af gudløshed, og som er overvældende behersket af en humanistisk ånd, er en opgave, der på ingen måde i vort nuværende samfund vil kunne skabe forståelse og langtfra vil være omgivet af popularitet.

Apostelen advarer derfor på forhånd med ordene: ”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt” (1.Kor.2:14).

Hvis dette vigtige bibelske skriftord skal ’indstilles’ (for skarpt at fokusere) på den nuværende situation (hvor en pandemi med et globalt slag rammer vor lille roterende klode, og hvor et mindre land som Danmark pludselig står over for at skulle tage sine forholdsregler mod en landsomfattende, hærgende, smitsom sygdom) så vil netop dette skriftord hurtigt bevise sin sørgelige sandhed og troværdighed.

Hvis en arme prædikant i en sådan tragisk og skæbnetung situation drister sig til at forkynde, at disse ulykkelige forhold har deres dybe, egentlige og eneste årsag i landets synd – ja, at pandemien er en begyndende straffedom fra Gud, så vil han på stedet blive anklaget for at være en sekterisk ’hadprædikant’.

Dersom det nu skulle være tilfældet, at denne ildevarslende prædiken ikke kom fra noget menneske, men at den er sendt af Gud, så erklærer Ny Testamentes apostel på forhånd, at hvis det udelukkende er ’sjælelige mennesker’, som lytter til hans budskab, så vil de ’ikke tage imod det’! Det hedder jo: ”Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd” (1.Kor.2:14).

De vil da have forskellige argumenter, som deres mere eller mindre åndsforladte omgivelser vil nikke bifaldende til. For det første vil disse erklære, at ’der overhovedet ikke er noget, der stammer fra Guds Ånd, fordi (vil de erklære) ’der er slet ingen Gud’, og derfor er der heller ikke noget, som hedder ’Guds Ånd’ og af samme grund er der heller ikke noget, der kan ’stamme fra Guds Ånd’.

Men det er ikke det hele! Prædikantens budskab vil ikke kun med en hovedrysten blive afvist. Det vil med harme blive imødegået – ja, det vil blive anset som ’en dårskab’, som man på stedet og på det alvorligste bør advares imod. ’Dårskab’ er jo et begreb, der kan grænse sig til det samfundsfarlige – ja, som i yderste tilfælde bør betragtes som en slags forbrydelse, der bør retsforfølges og straffes.

Som et svar på dette lyder i dag skriftens opmuntrende befaling:

SAML JER I FLOKKE

”Saml jer, saml jer, I folk, som ej kender skam, før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende vrede komme over jer. Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder Hans bud” (Zef.2:1-3).

Der er tider i en nation, hvor Herren på trods af alle givne omstændigheder kalder sit folk til hellig samling. Ofte øjeblikke med nød, hvor menigheden samles for at påkalde Herren … dage, hvor de hellige er forpligtede til at følge det Herrens ord, som siger: ”Selv nu, så lyder det fra Herren, vend om til mig af ganske hjerte med faste, gråd og klage” (Joel 2:12).

I en tid, hvor forsamlingsforbud udstedes af de verdslige myndigheder, gælder ordet fra Ny Testamente: ”hjemme i husene brød de brødet og holdt måltid med fryd og i hjertets oprigtighed. De lovpriste Gud og havde yndest hos hele folket. Og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse” (Ap.G. 2:42-43).

I den forhåndenværende situation kan der kun tilstedes ret til forsamlinger på 10 personer. Dette er passende for den jødiske bøn (minyan) – kadish-bønnen, som er en aramæisk tekst, der priser Gud og udtrykker håb om fred, og at Guds vilje må ske – men som kun kan bedes, når der er ti mænd til stede.

Lad os derfor overalt i landet samles i hjemmene (i antal op til ti personer) og lytte til den forkyndelse, som fra nu af i højere grad vil blive tilgængelig over nettet.

Dette vil være velbehageligt for Gud og vil ’skabe yndest hos hele folket’ (Ap.G.2:43) – ja, en ’hjemmenes vækkelse’ vil her kunne finde sin begyndelse og ’nogle vil lade sig frelse’…

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’GIFTSUPPEN’ (www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Rettelse:

  1. Alle mandagsmøder over Åbenbaringsbogen er indtil videre aflyst

  2. Lørdag 4. april generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab aflyst

  3. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … indtil videre aflyst

  4. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde indtil videre aflyst

  5. NOTA BENE:
    De ugentlige
    breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 14 (fred. d. 03. april).

EN SAG TIL FALD ELLER OPREJSNING

Så vidt vides, er det aldrig sket før i folketingets historie. Det er første gang, at et lovforslag sendes til tingets ’første behandling’… for anden gang! Det drejer sig her om en sag, som i hele sit perspektiv er dybt åndelig og i sit verdslige forløb er aldeles uoverskuelig. Ny Testamente lader ane, at netop denne kontroversielle sag, som atter lægges på folketingets bord, stiller hele det danske samfund over for en skæbnesvanger afgørelse, der vil føre enten til oprejsning eller til fald. 50.000 borgere har ved et barsk borgerforslag fordret, at denne provokerende sag bliver behandlet – og de har (så vidt jeg kan se) kun et ønske, og det er udstedelsen af et lovforbud mod, at de danske jøder omskærer deres drengebørn otte dage efter fødselen!

Hvis politikerne på Christiansborg i dette spørgsmål vil lade sig råde, så er der tre ting de skal holde sig for øje.

For det første, at de giver agt på, at de med spørgsmålet om omskærelse ikke blot har at gøre med jødernes drengebørn. Ej heller med muslimernes drengebørn (som ikke nødvendigvis skal omskæres på ottendedagen) – men at de indser, at også Jesus blev omskåret otte dage efter, at Han kom til verden.

For det andet bør de danske politikere gøre sig klart, at de i dette spørgsmål ikke blot har med grundlovens trosbestemmelse (§ 67) at gøre men at de i lige grad står til ansvar over for grundlovens livsanskuelses bestemmelse (§ 4), som forpligter dem over for den evangelisk-lutherske kirke, som ifølge sin tekstrække pålægger landets præster hvert andet år på nytårsdag at prædike over ottendedagens omskærelse af Jesus.

Om dette er følgende at forklare:

OMSKÆRELSENS EVIGHEDS BETYDNING

I de syv dage, der gik forud for omskærelsen af Jesus, har Hans mor, Maria, utvivlsomt ’grundet’ over alt det forunderlige, som hun oplevede på Bethlehems mark (Luk. 2:19). Hun har ikke så lidt at fortælle de danske lovgivere.

Hvad har gjort mest indtryk på hende (tror jeg), er sikkert hyrdernes gribende fortælling om det overvældende engelbesøg og selve budskabet, som blev aflevert, at ’en frelser er født, og at Han er Messias, Herren’ (v.11).

Maria har heller ikke kunnet glemme den dag i Nazareth, hvor englen Gabriel pludselig stod i døråbningen med ordene: ”Vær hilset du benådede, Herren er med dig!” (1:28)

Midt i alt dette blev den nyfødte dreng på ottendedagen omskåret, og Han fik det navn, Jesus, som Han var kaldt af englen, ’før Han blev undfanget i moders liv’ (2:21).

Det sidste gør det med Skriftens ord lysende klart for det danske folketing, at omskærelsesdagen for Jesus var forudset og forudberedt i evighedernes evigheder, og at ingen jordisk lovgiver på noget tidspunkt skulle driste sig til at søge at ændre noget ved denne guddommelige ordning.

I samme skriftafsnit fortælles om det fattige, jødiske ægtepar, som med to turtelduer kommer til Jerusalem for i templet at bringe deres takoffer for det barn, som var blevet dem skænket. De var – uden at de vidste det – ventet…

En retfærdig og gudfrygtig mand, ved navn Simeon, der (som det hedder): ’ventede Israels trøst’ kom (’tilskyndet af Ånden’) op til templet. Han velsignede forældrene, og sagde til Maria, drengens mor (citat): ’Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange… og til et tegn, som skal modsiges’ (2:34).

Netop disse ord – denne stærke forudsigelse – står i dag i Danmark over for sin særlige og historiske opfyldelse. Hvad de danske lovgivere i den nærmeste fremtid vil gøre med bl.a. Ny Testamentes beretning om Jesu omskærelse, vil i sidste ende være afgørende for denne vor danske nations ’endelige fald’ eller ’mulige oprejsning’. Må Gud give nåde til, at politikerne på Christiansborg besinder sig og fuldt ud – ja, uden den mindste reservation bøjer sig for Skriftens klare vidnesbyrd i denne sag!

Imidlertid handler spørgsmålet om omskærelse i høj grad om grundlovens frihedsparagraf om trosfrihed, hvilket jeg i det følgende vil søge at belyse.

DET DREJER SIG OM EN BORGERRET

Grundlovens § 67 har følgende ordlyd: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Den 28. feb. 2018 spurgte Folketingets kirkeudvalg justitsministeren, om omskæring af drenge er et jødisk ritual, der er beskyttet af denne paragraf om religionsfrihed? Ministerens svar faldt få uger senere (d. 26. marts 2018). ”Det kan ikke afvises,” erklærede han, ”at religiøst begrundet omskæring er omfattet af denne (borger)ret. Det vil sige, at det ikke kan afvises, at forældre, som (foranlediget af deres tro) lader deres drengebørn omskære, er aldeles og absolut beskyttet af grundlovens trosfrihedsparagraf!”

(Det er i den forbindelse ikke uinteressant at bemærke, at spørgsmålet til justitsministeren lyder sådan: ”Er ritualet (om omskærelse) beskyttet af grundloven?” Ministerens svar beskæftiger sig overhovedet ikke med emnet ’beskyttelse’. ”Ritualet er omfattet af en borgerret,” svarer han, hvilket med det samme sætter hele sagen på plads. En dansk borger skal ikke ’beskyttes’ med henblik på hans personlige trosoverbevisning; han har ret til at have den, og han har ret til at handle på den. Det er hans modstandere, der skal beskyttes mod ’statens vrede’, hvis de forsøger at afvise hans borgerrettigheder).

Det kan ikke afvises,” erklærer justitsministeriets jurister, ”at alle troende forældre ifølge Danmarks Grundlov (med de enestående rettigheder, som den 67. bestemmelse giver dem) er fuldt ud og dermed 100 % under statens værn og beskyttelse, hvor som helst og i hvilken som helst form de møder modvilje eller overgreb på grund af deres tro!

Justitsministeriets indledende og øjeblikkelige svar: ”Det kan ikke afvises!” peger på statens afgjorte, første og obligatoriske holdning, når det drejer sig om borgernes uangribelige ret til (i sagen om omskærelse) at handle ’i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning. Det kategoriske element i justitsministerens svar (’Det kan ikke afvises’) tegner tydeligt en advarende streg i sandet med henblik på de aggressive modstandere, som allerede er gået alt for langt i deres bestræbelser på at anfægte borgernes grundlovsberettigede trosfrihed.

Konklusionen på den ånds- og kirkekamp må derfor være dette: Det etiske livssyn (som står angivet i grundlovens 4. paragraf) er en absolut eksistentiel stillingtagen til det sociale liv. Dets ustandselige moralske udfordring fremstår i dag på en så radikal måde, at enhver mur, der står i vejen, må nedbrydes; lovløshedens virksomhed kan ikke uhindret fortsætte!

Som aldrig før bliver borgerne kastet ind i etiske dilemmaer. Spørgsmålet: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert er blevet daglig kost; det er ikke længere et filosofisk problem, der står til debat – og det religiøse syn er blevet undergravet, at det endog er blevet forbudt at henvise til det.

Derfor er det på høje tid, at borgerne rejser sig til protest mod den antisemitiske, antikristelige indflydelse, som finder sted, og som nu søger at opnå sådanne mål i lovgivningen, som bringer landets jødiske og kristne borgeres retssikkerhed i fare!

Lad mig derfor vende tilbage til Ny Testamentes tekst om omskærelse af Jesus:

DEN MÆRKELIGE FORUDSIGELIGHED

”Da otte dage var gået, så Han skulle omskæres, fik Han navnet Jesus” (Luk.2:21).

Der findes ikke den lovgiver i det danske folketing, som ikke ved, at den dreng, som kom til verden den nat i Bethlehem, fik navnet Jesus.

De færreste er imidlertid opmærksomme på, at otte dage efter denne verdenskendte begivenhed (som af millioner af mennesker gennem slægterne har oplevet som den åndelige virkelighed, at Guds Søn ’blev født som menneske’) da blev denne nyfødte dreng ifølge Guds lovs påbud omskåret.

Dette forhold bør derfor mere end nogensinde lægges hen til de mænd og kvinder, som i folketinget på ny skal tage stilling til, om der i Danmark skal lovgives mod omskærelse.

Som politikerne på Christiansborg selv kan læse ud af den nytestamentlige tekst, så er den kendsgerning, at Jesus på ottendedagen efter sin fødsel ’skulle omskæres’ ikke til debat! Evangeliet siger det klart og tydeligt, så at det ikke kan misforstås, at ’da otte dage var gået, så skulle han omskæres’ (Luk.2:21).

(Originalteksten giver ingen mulighed for nogen anden opfattelse end den obligatoriske lydighed over for påbudet, som det står nedfældet med ordene: ”Og når de otte dage til hans omskærelse er opfyldt, skal hans navn også være kaldet Jesus” ).

Af ’det græske’ fremgår det, at navnet Jesus er ubrydeligt forbundet med ’omskærelsen på den ottende dag’, hvilket bør fylde enhver lovgiver med ærefrygt og ængstelse for på nogen måde at skulle komme til at gribe forstyrrende ind i denne bemærkelsesværdige forudsigelighed. Hertil kommer de sekulære overvejelser, som jeg her anfører:

2000 drenge bliver årligt omskåret i Danmark. Der hersker imidlertid en politisk spænding omkring dette tal. Det jødiske samfund forklarer, at det er vanskeligt at finde læger, der vil omskære drenge. Der kan være op til seks måneders ventetid på klinikker i Danmark. Bibelens påbud er, at omskæring af en dreng skal finde sted på ottendedagen. (Omskærelse på klinik kan koste 3000 kr.). Dansk lov siger, at ’omskæring er forbeholdt læger’ (autorisationsloven § 74, stk.2).

Religionsfriheden er imidlertid i dette tilfælde beskyttet af § 67 i Danmarks Grundlov samt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 9.

I den seneste vurdering fra Styrelsen for Patentsikkerhed konkluderes det således, at omskærelse i visse tilfælde endog kan være gavnlig (forebyggelse af urinvejsinfektion, sexoverførte sygdomme og kræft). Der er ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion, og under de rette omstændigheder kan indgrebet altså ske ’patientsikkert’.

ANARKIET LURER I MØRKET

Hvor grundloven ikke nøje overholdes, lurer anarkiet i mørket. Den eneste måde at undgå denne nedrige form for vilkårlig ’undertrykkelse’ er at holde sig til denne fundamentale lovkontrakt, hvor staten af folket er sat som en sikkerheds garant for, at den givne orden (hermed retten til at ytre sig) overholdes.

Da danskerne for et par hundrede år siden var undergivet kongens magt, var det pålagt monarken, at han skulle respektere borgernes frihed og ejendom – ja, det var en uskreven lov, at hvis denne ’pagt med fyrsten’ blev brudt fra kongens side, så var hans undersåtter dermed løst fra deres lydighedsløfte.

Noget lignende må i dag kunne forventes. Den styrende øvrighed er ved grundloven bundet til at respektere borgernes absolutte frihed til at ytre sig og til at værne om deres tro på Gud. Sker det ikke, skal den samme verdslige øvrighed ej heller forvente den angivne lydighed fra folkets side. Det vil i en sådan situation føle sig fri til i både ord og handling at sætte sig op mod et sådant uretmæssigt styre; det vil på trods af statens restriktioner tillade sig retten til at sige sin uforbeholdne mening om alle slags forhold i samfundet; det vil heller ikke i sagen om omskærelse forblive tavst!

Det, som man også i dag tør betegne som ’folkets generelle vilje’ vedrørende ytringsfriheden, står (sætning for sætning og paragraf for paragraf) nedfældet i en grundlov, der tolker ’folkets almindelige ønske og interesse’, der om ytringsfriheden erklærer, at ’censur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde på ny kan indføres’ (grl. § 77).

Denne bestemmelse er som en del af nationens konstitution udfærdiget af folkets repræsentanter, forenede i en rigsfosamling – uden nogen udpeget mellemmand! Øvrihedens fornemme opgave er herefter trofast og i oprigtighed at udøve denne lov; kun hvis den således udfører dette høje hverv, kan den tilstedes magt; sker dette ikke, bør denne samme uberegnelige øvrighed fratages både embede og magt, som derefter bør overdrages til andre, som folket vælger til at påtage sig dette høje ansvar.

Mere klart kan det næppe siges.

Den danske stat er altså i dette øjeblik den institution, som af folket er blevet overdraget den politiske magt til i spørgsmålet om de jødiske borgeres ret til at omskære deres drengebørn på den ottende dag at føre ret og retfærdighed ud i livet.

Det er på baggrund af præcis dette ideelle syn på statsmagten, at Paulus belærer de kristne med ordene: ”Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig” (Rom.13:4).

”Thi,” fortsætter apostelen, ”der er ingen øvrighed uden at den (som en ’moralsk ansvarlig person’) er indsat af Gud, og de, som findes, er (som sådanne ’moralske personer) indsat af Gud! Om dette er følgende at tilføje:

STATENS MORAL

Det er blevet sagt, at (citat): ’Staten som sådan er selve den juridiske personifikation af en nation (A. Eismein, 1895). Hvis det er tilfældet, så står Danmark i denne sag om borgernes trosfrihed (vedrørende bl.a. ritualet om drengebørns omskærelse) på en skillevej, der vil føre denne ’person’ til enten fald og undergang eller til oprejsning og håb.

Derfor er det af livs- og evighedsbetydning for alle danske borgere at standse op (blot et øjeblik) for nærmere at eftertænke denne ’juridiske definition’ af, hvad den danske stat (og de ledende folk på Christiansborg) står for.

Staten som sådan skal altså betragtes som ’en moralsk person’, (hedder det i de juridiske lærebøger). Den jævne borger bemærker her, at staten ikke blot skal defineres som en ’person’. Altså ikke kun som ’et objekt’, der som sådan kan ’personificeres’. Ej heller skal staten iagttages som en ’politisk person’ – nej, staten skal betragtes som ’en moralsk person’! Den almindelige danske borger, der ikke kender til de juridiske eksperters forklaring på dette fænomen, bemærker sig kun, at staten som ’en moralsk person’ må kunne kende forskel på godt og ondt, sandhed og løgn.

Det vil med andre ord sige, at lovgiverne på Christiansborg ikke kan snyde borgerne med en højtravende filosofisk forklaring om, at staten skal opfattes som ’et fiktivt, uansvarligt væsen’. Nej, siger borgeren. Den danske stat (med statsminister, Mette Frederiksen, i ledelsen) skal pr. definition opfattes som ’en moralsk person’ (også i sagen om omskærelse), som er blevet pålagt visse retfærdigheds-egenskaber, og som derfor er samvittighedsbundet til at handle ret – nøjagtig som det kan forventes af en fysisk person, der er i stand til at skelne mellem godt og ondt.

Det er på baggrund af dette ideelle syn på statsmagten, at Paulus belærer de kristne med ordene: ”Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig” (Rom.13:1). – ”Thi,” fortsætter apostelen, ”der er ingen (sand og samvittighedsfuld øvrighed), uden at den er indsat af Gud, og de, som findes, er indsat af Gud” (v.2).

Læs under Profetisk Journal (www.johnynoer.dk) artiklen:

DE KRISTNES FORHOLD TIL STATSMAGTEN

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Møderække:

  1. Hver mandag kl. 19:00 taler Johny Noer i NYT HÅB’S lokaler (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610) ud fra Johannes Åbenbaring.

  2. Allerede kl. 17:00 er der bøn med en særlig henvisning til det store gospelmøde, som finder sted d. 14. marts kl. 17:00 – 19:00 i Templet, Frederiksberg Alle 9, 1621 København (Se: nr. 6) Disse møder arrangeres af ’Morgenstjernen’.

  3. søndag d. 8. marts kl. 16:00 taler Johny Noer i kirken på Christiania

  4. Lørdag d. 14. marts kl. 17:00 Sozo Gospel, Revival Fire, Templet,
    Frederiksberg Alle 9, 1621 København

  5. Søndag d. 15. marts kl. 10:00 NYT HÅB, Damhaus Boulevard 28, 2610 Rødovre
    Tekst: Johs. 8:42-51: ’Djævelen er en løgner’

  6. Lørdag d. 4. april kl. 15:00 generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab i NYT HÅB (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610).

  7. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … hver aften kl. 19:00. Påskedag kl. 14:00

  8. 2. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde i ’Fristedet’ Kirkegade. Brovst. Alle er velkommen!

  9. NOTA BENE:
    Herefter vil de ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkomme hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 12 (fred. d. 20. marts).


  10. Indkaldelse til generalforsamling
    SYV GRUNDE TIL AT STILLE TIL ÅRSMØDET I BROVST

    Hermed indkaldes til generalforsamling i vor forening ’Med Grundlov Skal Land Bygges’ d. 13. april (2. påskedag) kl. 15:00 i Fristedet, Kirkegade, Brovst 9460.

    Den 28. maj 1953 stemte danskerne ved en folkeafstemning ’den nye grundlov’ i hus. Danmarks Riges Grundlov d. 5. juni 1849 afskaffede allerede dengang enevælden, der havde været gældende siden 1660. De seneste ændringer af forfatningen er indført for at værne borgerne mod overgreb fra administrationen og for ved særlige kontrolorganer at sikre borgerne mod lovløshed fra statens side…

    Disse mørke skygger (regeringens overgreb mod borgerne) er atter på banen med en særlig aggressivitet rettet mod Danmarks troende borgere og landets evangeliske kirker.

    Der er derfor syv gode grunde til at forny sit medlemskab af vor forening (der som hovedformål har ’at forsvare Danmarks Grundlov’) samt at møde talrigt op til vor generalforsamling i Brovst i april. De syv grunde er følgende:

    Statsministeren, Mette Frederiksen, har under folketingets værdi-debat i januar erklæret, at ’Gud skal sættes på et vigespor. Grundlovens 4. paragraf siger, at staten har forpligtet sig til at understøtte den protestantiske nationalkirke i Danmark…

    Danske politikere arbejder i denne time på at følge deres antikristelige kolleger i Finland, hvor en juridisk professor ved universitetet i Helsinki og landets statsadvokat retsforfølger en kristen, kvindelig parlamentariker for at have skrevet en pjece for 15 år siden om ’det bibelske ægteskab’. Grundlovens 77. paragraf erklærer, at i Danmark (citat): ’må der ingensinde på ny indføres censur’.

    Med et borgerforslag (’trosfrihedsloven’), som i 2019 blev støttet af 500 danske borgere, fik forslaget fra første færd en såkaldt ’anmærkning fra Folketinget med på vejen’. ”Det kan være i modstrid med grundlovens 70,” hed det. Denne bestemmelse siger: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder.” – og der var præcis et forsvar for denne paragraf, som her blev udsat for en manipulerende misfortolkning.

    I året 2020 vil spørgsmålet om vore jødiske medborgeres ret til at omskære deres drengebørn på ottendedagen efter deres fødsel, atter blive debatteret.

    Få (eller ingen) af lovgiverne er klar over, at Jesus ifølge Ny Testamente blev omskåret ’på ottendedagen’ (Luk.2:21) og på Nytårsdag er alle folkekirkepræster (ifølge 2. tekstrække) pålagt at prædike over denne tekst, hvilket er understøttet af både den 4. og den 67. paragraf i Danmarks Grundlov.

    Den sidste bestemmelse siger, at ’BORGERNE HAR RET TIL AT DYRKE GUD på den måde, der stemmer med deres (ikke statens) overbevisning… og den seneste ’ekspert-erklæring’ erklærer, at Bibelens bestemmelse om omskærelse er (’det kan ikke afvises’) omfattet af denne lov.

    Den såkaldte ’midnatslov’, som blev indført ved indgangen til 2018, erklærer, at ’demokratisk nærdemokrati’ skal installeres i alle danske, evangeliske frikirker. Dermed er kirkens apostolske ledelse bragt ud af billedet og enhver form for det nytestamentlige ældsteråd sættes ud af kraft. Jesus siger (om den verdslige magt) ’sådan skal det ikke være hos jer’ (Luk.22:26), og Grundlovens 67. paragraf forsvarer borgernes ret til ’at forene sig i samfund, der stemmer med deres overbevisning.

    Ny Testamente formaner de troende til at bede for kongens hus (1.Tim.2:2), hvilket pålægger landets kristne borgere at bede om, at det protektorat, som landets folkekære kronprinsesse i slutningen af 2019 er blevet rådet til at udstede til det internationale homobevægelse ’World Pride’, bliver tilbagekaldt.

    Danmarks Grundlov siger, at (citat): ’regeringsformen er indskrænket-monarkisk’ (§ 2). Dette indbefatter, at (citat): ’kongen ikke kan indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig – eller som i øvrigt er af større betydning (§ 19, stk.1).

    Aftalen med World Pride, som ifølge sine principper søger at omstyrte nationernes forfatninger, for at indføre den homoseksuelle ideologi, er ’af større betydning’. Kongehuset ’skal tilhøre Den evangelisk-lutherske Kirke’ (§ 6). Det royale protektorat er udstedt til den angiveligt kristendomsfjendske organisation ’World Pride’ og bør derfor på stedet tilbagekaldes. Den minister, som er ansvarlig for kongehusets førelse, bør stilles til regnskab.

    Sidst – men ikke mindst – bør de kristne allevegne bede for landets lovgivere, som i stor stil er blinde over for det guddommelige princip, at ’den, der velsigner Israel og det jødiske folk, er velsignet’ (1. Mose 12:3).

    Den forestående ’Gog-krig’ (Ez.38-39) nærmer sig, og det vil blive skæbnesvangert for Danmark, hvis det deltager i en oprustet EU-hær (Ez.38:7)… men det vil blive til velsignelse for Danmark, hvis det flytter sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og dermed (som Færøernes kristne har anmodet om) anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

    Dette er de syv angivne grunde til at stille ved årsmødet i Brovst på den anden påskedag, mandag d. 13. april. I påsken fra 9.-12. april taler jeg ved påskestævnet i Brovst. Kom og vær med!

AMALIENBORG OG HOMOVALGET I USA

AMALIENBORG OG HOMOVALGET I USA

Den fremstormende, amerikanske, homoseksuelle præsidentkandidat må (som det fremgår af det danske, kongelige protektorat til World Pride) nyde en særlig popularitet på Amalienborg. I den kommende valgkamp i USA vil det på mange måder bevise sig, hvilken politisk og religiøs linje, det danske kongehus indirekte ’støtter’. Lykkeligvis er det ikke landets afholdte dronning (eller lige så populære kronprinsesse), der stilles til ansvar for denne udvikling. Det er den danske regering, som søgelyset i denne tid rettes imod – og homo-valgkampen på den anden side af Atlanten fordrer, at der hurtigst muligt bringes en afslutning på denne sag. Ifølge Ny Testamente opfordres landets borgere til alle vegne og uafladeligt at bede for hele dronningens hus, hvilket mange steder intensiveres. Men en ny fase er med den amerikanske homo-udfordring begyndt.

Vor danske kronprinsesse, Mary’s, beslutning og tilsagn om at ville støtte og beskytte verdenshomobevægelsen ’World Pride’, udtrykker Hendes Kongelige Højheds dybe sympati med denne politiske, indflydelsesrige organisations globale virke. Med dette kontroversielle protektorat har det danske kongehus indirekte tilsagt USA’s demokraters nye store håb med hensyn til, hvem der efter næste valg skal flytte ind i Det Hvide Hus sin royale velsignelse.

”Det vil,” siges der hermed (som en slags indirekte tilføjelse til homokontrakten med World Pride) ”glæde Danmarks kommende dronning, hvis USA’s første åbne homoseksuelle præsidentkandidat, Pete Buttigieg, bliver Amerikas kommende præsident!” Skulle han og hans homoseksuelle partner i deres egenskab af at være USA’s kommende præsidentpar på et tidspunkt (som det skete med Obama og hans hustru) besøge Danmark, – så skal de (ifølge det udstedte kongelige protektorat) være mere end varmt velkommen på Amalienborg!

Denne holdning vil i den kommende amerikanske valgperiode blive testet af det danske folk. Kongehusets popularitet hviler på en jævn og enkel folkelighed, som ingen kan løbe om hjørner med. Den ejer sin egen suverænitet. Herom har jeg følgende at bemærke:

AUTENTISK KRISTENDOM

Med henblik på den kommende politiske kamp i USA, har den første homoseksuelle biskop i den episkopale kirke, Gene Robinson, til TV-stationen CNN afleveret nøglerne til den usædvanlige undergrundsstrategi, som synes at ligge bag denne indtil nu ukendte konstellation omkring det amerikanske præsidentvalg. Han erklærer følgende:

Det naturlige våben mod en homoseksuel mand er religion. Ved at tage religionen til sig og ved at være et autentisk kristent menneske, har han berøvet oppositionen det våben.”

Denne biskoppelige erklæring synes nødvendigvis at passe som hånd i handske med den danske, kongelige families homoprotektorat. Dette kan imidlertid ifølge Danmarks Grundlov § 6 kun udstedes, hvis det (i religiøs henseende) er i fuld overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære, der, som sådan, understøttes af den danske stat (som værende ’autentisk kristendom’). At søge at fremme og beskytte en amerikansk bibeltolkning, som er i direkte modstrid med det danske protestantiske bibelsyn (sådan som det er blevet overleveret af reformatorerne) er ikke i overensstemmelse med den danske forfatning. Alt dette er imidlertid et ansvar, som hviler på regeringens skuldre; hele dronningens hus er i den forbindelse fredhelligt.

STATSMINISTERENS ANSVAR

Hvis det (som valgkampen i USA tilspidses) viser sig at være vanskeligt at finde frem til den skyldige minister i sagen omkring kongehusets stærkt politisk betonede udstedelse af et protektorat til den globale, gigantiske homo-indflydelse, som World Pride vil bringe med sig til København i 2021, så vil undersøgelsen ikke kunne falde til jorden af den grund. Statsministeren bærer fortsat som regeringens leder altid og alle vegne det overordnede ansvar! Det er i sidste ende statsministeren og statsministeren alene, der har det fulde ansvar for, at grundlovens bestemmelser vedrørende ’det indskrænkede monarki’ nøje overholdes af kongehusets medlemmer.

Hvis monarken eller et medlem af den kongelige familie ikke følger spillets regler, bør statsministeren (eller den minister, som er blevet tildelt særligt ansvar i det pågældende område) ærbødigt foreholde kongehuset dets overtrædelse. I det pågældende tilfælde synes det som om, at der kun er en løsning på problemet – og det er, at det kongelige protektorat til World Pride kaldes tilbage.

Af den grund og ud af kærlighed og omsorg for hele dronningens hus og det danske monarki må den eller de ministre, som bærer ansvar i denne sag hurtigst muligt stilles til regnskab.

EN MINISTERS UHELDIGE INDFLYDELSE

Det fremgår af de dybe overvejelser, der har været om ’en ministers ansvar’ (med hensyn til en strafbar handling, som han eller hun ikke selv har begået) at en sådan ’ansvarlig minister’ må anses for at have været direkte medvirkende – ja, (citat): ’ministeren har fremmet handlingens udførelse f.eks. ved ikke i rimelig omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser…’

At denne strenge regel kan have betydning for den sag, der nu angår en ministers uheldige indflydelse på dronningen og hendes hus, fremgår af den afgørende betydning, der ligger i, at et sådant strafbart forhold ikke blot ’er nævnt i forbifarten’, men at det (detaljeret og udtømmende) indtager en så overordnet plads i ministeransvarlighedsloven, at en hel paragraf er afsat til dette spørgsmål.

Den fjerde paragraf i denne lov lyder sådan: ”Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medunderskrevet som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningen.

De danske borgere, som for tiden er optaget af dette spørgsmål (fordi de føler deres retssikkerhed alvorligt truet af en sådan ’kongelig beslutning’) har noteret sig, at hverken majestæten selv eller nogen i dronningens hus er ansvarlig for (som det hedder): denne af kongen underskrevet beslutning. Dette påhviler nemlig statens ministre – og ikke kun den arme minister, der er medunderskriver på en sådan lov men også ministre (citat): ’der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse’ (§ 4).

Det sidste, mener de anfægtede borgere, bør i særdeleshed tages i betragtning i den foreliggende sag, og spørgsmålet må nu (på grund af den internationale situation) stilles direkte:

L

HVEM HAR FØRT KONGEHUSET PÅ VILDSPOR

De mistænkte ministre (inklusivt statsministeren), som her kunne komme i søgelyset, vil nemlig (efter al sandsynlighed) indvende, at ’de aldrig har sat deres navn på noget dokument, der kunne anspore den danske kronprinsesse, Mary, til at indlade sig i forhandlinger med LGBT-bevægelsen World Pride. Hertil siger loven: ”Det er heller ikke afgørende, om der her foreligger en sådan underskrift. Hvis en minister (inklusivt statsministeren) ’på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse’, så er og forbliver det en handling, der kan betragtes som strafbar.

Det er i denne forbindelse vigtigt (mener borgerne) at mærke sig ordlyden af denne strenge bestemmelse; den taler nemlig ikke om en ansvarlig embedsmand, som har medvirket til den kongelige beslutnings gennemførelse; nej, loven taler om en ministers medvirken til selve beslutningens ’tilblivelse’, hvilket vil sige en uansvarlig indflydelse, som fra første færd har ført kongehuset på vildspor. Hvem er skyldig i dette?

Eftersom der her (så godt det nu kan lade sig gøre) er kastet lys over, at sagen om den kongelige beslutning (vedrørende en særlig beskyttelseskontrakt for et homoseksuelt verdensfremstød i Danmark) ikke drejer sig om den meget omtalte ministerunderskrift, – men at den ’illegale, royale indsats’ også kan være fremmet på ’andre måder’, så vil det være gavnligt at undersøge, hvilke ’andre måder’, der her kan være tale om.

Og her er ministeransvarlighedsloven ikke tavs; den gør det ikke let for de skyldige at undslippe. Skånselsløst stilles spørgsmålet: Hvem bør stilles til ansvar for det destruktive, kongelige protektorat?

Loven stiller her skarpt på tre forhold. Hvis en dansk, ansvarlig minister (inklusivt statsministeren) ’dumper’ ved blot ét af disse tre forhold, kan den minister kendes skyldig i ’forsætlig eller grov uagtsomhed’ – og det kan komme til at kost den minister dyrt.

Lad os derfor se på de tre her nævnte ’prøver’, som enhver mistænkt minister (inklusivt statsministeren) skal kunne bestå:

DEN INTERNATIONALE HOMO-GIGANTS ANKOMST

Det første af de tre forhold, som en minister kan stilles til regnskab for, har i loven om ministeransvar gået følgende ord med på vejen: ”En minister kan anses for medvirkende til en handling, når han (eller hun, red.) har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget og har undladt at søge dette hindret (§ 3 stk.1).

Dette er (mener landets borgere) rene ord for pengene. Loven siger her sort på hvidt, at hvis en minister (inklusivt landets statsminister) ’har været bekendt med ’at kongehuset over længere tid har forhandlet med den internationale homogigant ’World Pride’ (om dens storslåede og omfattende ankomst til København i 2021) og – velvidende om de erfaringsmæssigt farlige og destruktive konsekvenser af et sådant homoseksuelt besøg – har undladt at søge at hindre kongehusets betænkelige medvirken i dette arrangement, så er den minister (inklusivt statsministeren) direkte impliceret i den tilsyneladende ulovlige handling.

Det andet forhold, som den mistænkte minister vil blive konfronteret med, lyder med lovens skånselsløse formulering således: ”Ved anvendelse af straffelovens regler om ansvar for medvirken til en overtrædelse (skal det fastslås), hvorvidt handlingen har været et nødvendigt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig…” (stk.2).

Det lyder kryptisk men er efter borgernes mening enkelt og ligetil at forstå. I det pågældende tilfælde bør det vurderes, om kronprinsessens ’handling’ (udstedelsen af et protektorat til homo-hovedkvarteret) har (citat): ’været nødvendig for gennemførelsen af en beslutning, hvor hvilken ministeren er ansvarlig. Eller sagt med andre ord: Har ministeren (inklusivt statsministeren) melet sin egen kage ved at søge at anvende det kongelige protektorat til at gennemføre sit eget homoprojekt.

Eller endnu mere ildevarslende: Har ministeren (inklusivt statsministeren) med største tilfredshed iagttaget, hvorledes kronprinsessen med sit protektorat (mere eller mindre intetanende) udgjorde (citat): ’et nødvendigt og naturligt middel til’, at regeringens egne planer om homo-ideologiens etablering gennemførtes?

(Hvis dette er tilfældet, at en ’ansvarlig minister’ – inklusivt statsministeren- i det skjulte har frydet sig over kongehusets tilsyneladende ’illegale initiativ’ – så er det forståeligt, at landets lovgivere i dag forholder sig tavse og arrogant uinteresserede, når borgerne begynder at røre på sig. Men de vil ikke kunne undgå at blive fanget i deres eget garn. Hvis de ved deres påtagede ’uskyld’ er sluppet igennem de to første kropsvisiteringer, så venter den tredje prøve lige om hjørnet). Den lyder med lovens knivskarpe formulering sådan:

”En minister har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimelig omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser” (§ 3, stk.3)… hvilket vil sige, at regeringen ikke kan sige sig fri ved at påstå, at den har været uvidende om kongehusets forhandlinger og beslutninger. Den er pålagt et tilsyn og et ansvar med hensyn til at sætte rammerne for det indskrænkede monarki – og som en ny dagsorden i den nærmeste fremtid sættes på den anden side af Atlanten, så vil de folkevalgte lovgivere i Danmark blive præsenteret for en særlig myndighed. Den kaldes ’folkets suverænitet’. Om dette vil jeg afsluttende tilføje følgende:

DEN DANSKE FOLKELIGHED

Grunden til, at borgerne uden ophør vil stride for deres grundlov – og de kristne borgere uafladeligt og med en ny inderlighed vil kæmpe for bevarelsen af den bestemmelse i grundloven, der identificerer Danmark som et kristent land, er den givne forudsætning, at sådan – og ikke anderledes – vil folket have det! Grundlovens suverænitet er dybest set et udtryk for folkestyrets ophøjethed, og folkestyrets ophøjethed hviler på folket… af hvilket det hermed kan udledes, at den protestantiske grundlovsparagraf er og forbliver folkets bestemmelse.

Magten til at bevare dette forhold ligger altså ikke i hænderne på en ideologisk elite men hos folket. Derfor er det borgerne, som nu klart skal melde ud, at de vil bevare Danmark som en protestantisk nation – og at de ikke vil tillade, at kongehuset med regeringens vidende støtter en anden opfattelse af den evangelisk-lutherske lære!

Det danske folk ejer imidlertid en særlig og bemærkelsesværdig ’suverænitet’; det vil sige en indre magt, som hasarderede politiker ikke kan stille noget op imod. Det danske ord for dette fænomen er ’folkelighed’. Det er en usynlig magt, som hersker i hverdagen og bor i hjerterne, som gennem generationer er blevet præget af denne iboende styrke. Folkeligheden kan ikke slås ihjel af ideologier; den kan ikke dræbes af nymodens ligestillingsidentiteter. Den ligger i blodet – og jeg vil påstå, at den helt ind i sit typisk danske indre er behersket af den frihed – den åndelige opvågnen, som kom til vort land ved reformationen.

Folkeligheden fik et juridisk præg – en slags ’naturlovs mærkat’ – efter den franske revolution, hvor den blev nedfældet i den 7. artikel i konstitutionen af 1793, hvori det hedder: ”Folket er suverænt, idet det bygger på de franske borgeres universitet” (L’université des citoyens).

Det vil sige ’folkets generelle vilje’, hvilket igen kan defineres som summen af hele folkets ønske. Denne ’folkelighed’ – tror jeg – er ikke samstemmende med nogle af de antikristelige og …fjendske(??) erklæringer, som for tiden huserer på Christiansborg. De, der styrer derinde i regeringspalæet, tænker og taler ikke længere som manden på gaden. De herskende politiske røster finder intet rum i hjerterne. Bonden på marken, håndværkeren på byggepladsen og husmoderen i køkkenet kunne ikke drømme om at udtale nogle af de gudsbespottelige fraser, som fra de folkevalgte på tinge ublufærdigt afleveres til folket i by og på land.

Det er – tror jeg – denne danske folkelighed, som til sidst vil afvise den efterhånden vidt udbredte, blasfemiske indstilling for derefter af hjertet (ved en kommende åndelige vækkelse) at tage imod evangeliets enkle og ligefremme troværdighed.

BEMÆRK: Læs under Profetisk Journal (www.johnynoer.dk) artiklen:

ANTIKRISTELIG LOV AFVIST.

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Møderække:

  1. Hver mandag kl. 19:00 taler Johny Noer i NYT HÅB’S lokaler (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610) ud fra Johannes Åbenbaring.

  2. Allerede kl. 17:00 er der bøn med en særlig henvisning til det store gospelmøde, som finder sted d. 14. marts kl. 17:00 – 19:00 i Templet, Frederiksberg Alle 9, 1621 København (Se: nr. 6) Disse møder arrangeres af ’Morgenstjernen’.

  3. Onsdag d. 26. februar kl. 19:00 taler Johny Noer v. mødet ’Bøn f. Danmark’
    i Huset, Soli Deo Gloria, Knabrostræde 26, København K.

  4. Søndag d. 1. marts kl. 14:00 taler Johny Noer i ’Fristedet’, Kirkegade, Brovst over dagens tekst: Luk. 22.24-32 (’Sådan skal det ikke være…!)

  5. søndag d. 8. marts kl. 16:00 taler Johny Noer i kirken på Christiania

  6. Lørdag d. 14. marts kl. 17:00 Sozo Gospel, Revival Fire, Templet,
    Frederiksberg Alle 9, 1621 København

  7. Søndag d. 15. marts kl. 10:00 NYT HÅB, Damhaus Boulevard 28, 2610 Rødovre
    Tekst: Johs. 8:42-51: ’Djævelen er en løgner’

  8. Lørdag d. 4. april kl. 15:00 generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab i NYT HÅB (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610).

  9. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … hver aften kl. 19:00. Påskedag kl. 14:00

  10. 2. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde i ’Fristedet’ Kirkegade. Brovst. Alle er velkommen!

  11. NOTA BENE:
    Herefter vil de ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkomme hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 10 (fred. d. 06. marts).

BEMÆRK:

  1. Hver mandag kl. 19:00 taler Johny Noer i NYT HÅB’S lokaler (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610) ud fra Johannes Åbenbaring.

  2. Allerede kl. 17:00 er der bøn med en særlig henvisning til det store gospelmøde, som finder sted d. 14. marts kl. 17:00 – 19:00 i Templet, Frederiksberg Alle 9, 1621 København (Se: nr. 6) Disse møder arrangeres af ’Morgenstjernen’.

  3. Onsdag d. 26. februar kl. 19:00 taler Johny Noer v. mødet ’Bøn f. Danmark’
    i Huset, Soli Deo Gloria, Knabrostræde 26, København K.

  4. Søndag d. 1. marts kl. 14:00 taler Johny Noer i ’Fristedet’, Kirkegade, Brovst over dagens tekst: Luk. 22.24-32 (’Sådan skal det ikke være…!)

  5. søndag d. 8. marts kl. 16:00 taler Johny Noer i kirken på Christiania

  6. Lørdag d. 14. marts kl. 17:00 Sozo Gospel, Revival Fire, Templet,
    Frederiksberg Alle 9, 1621 København

  7. Søndag d. 15. marts kl. 10:00 NYT HÅB, Damhaus Boulevard 28, 2610 Rødovre
    Tekst: Johs. 8:42-51: ’Djævelen er en løgner’

  8. Lørdag d. 4. april kl. 15:00 generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab i NYT HÅB (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610).

  9. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … hver aften kl. 19:00. Påskedag kl. 14:00

  10. 2. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde i ’Fristedet’ Kirkegade. Brovst. Alle er velkommen!

  11. NOTA BENE:
    Herefter vil de ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkomme hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 8 (fred. d. 21. februar).

HAR STATSMINISTEREN MISBRUGT SIN MYNDIGHED?

HAR STATSMINISTEREN MISBRUGT SIN MYNDIGHED?

Har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, d. 17. januar i sin tale om ’Gud, der skal sættes på et vigespor’ samt med angrebet på den protestantiske kirkes privilegier, ’misbrugt sin myndighed’?

En gammel førkrigslov, som i sin 9. paragraf anvender dette udtryk (om en ministers ansvar) er dukket op til overfladen. Loven omfatter en ministers grænseoverskridende fremfærd.

Hvis statsministeren i denne sag skulle ’få magt som hun har agt’ – så kan hendes ønske og plan om at fratage de protestantiske borgere troens dyrtkøbte privilegier ikke gennemføres uden en grundlovsændring! Den er på trapperne – og landets evangelisk troende borgere og deres åndelige ledere bør i denne sag ikke sove i timen!

Lad det derfor ikke ende med den ’overbærende holdning’, at det, som statsministeren helt faktisk sagde i folketinget på den triste, syttende januar i 2020, går hen og bliver ’noget usagt’.

Det vil sige, at denne skarpslebne regeringserklæring i al ubemærkethed fortrænges, formildes og forsvinder. Går i glemmebogen som en mindre sag, der ikke har nogen særlig betydning. Vejres bort i den blå luft som et par uvæsentlige sætninger, der end ikke burde være noteret som et gyldigt referat i den store folketingsbog.

Nej! Lad de spottende ord, som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, med regeringens bifald og med sin fulde forstand den dag lod falde om Himlens og jordens Gud, Danmarks protestantiske kirke og alle landets evangeliske troende borgere blive stående som en rød skamstøtte over en gudløs partipolitisk holdning, for hvilken den dags statsminister altid bør blive husket.

Gud har vigepligt,” lød det fra landets fornemste talestol. ”Man kan kalde sig ligegyldig hvilken religiøs baggrund, man måtte have, særlige privilegier eller særlig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion. Det er her i huset lovgivningen vedtages. Ingen andre steder!”

Disse var ordene, som ingen dansk, kristen borger bør være overhørig, og som enhver evangelisk, åndelig leder i vort land bør bide mærke i. De er ikke en uskyldig, tilfældig henkastet bemærkning; statsministeren har her (mener borgerne) ’misbrugt sin myndighed’!

Lad mig forklare:

Hvert eneste af disse ord er ikke blot velovervejet, men de har – sætning for sætning – modtaget det partipolitiske røde stempel, der gør dem til en statsautoritet, hvis gudløse, kirkefjendske lovgivning, borgerne vil få at føle i den nærmeste fremtid.

Når statsministeren lod den bidende, spotske erklæring: ’Gud har vigepligt’, høre, så lod hun samtidig folketingets medlemmer forstå, at det ’var hun ikke ene om at mene’. I samme åndedræt henviste hun til en af sine lige så udæskende partifæller med ordene: ”Da han første gang sagde: ’Gud har vigepligt’, så formulerede han en sandhed, (citat): ’på en måde, som var utrolig klog og præcis’.”

Det vil sige, at statsministeren ikke blot har ’sagt sin mening om Gud’, men hun har samtidig givet officielt og offentligt udtryk for, at sætningen om, at ’Gud skal anbringes på et vigespor’, ikke blot er ’klog’, men den er ’utrolig klog’ – ja, den er så ’præcis’ (forstår man), at det ikke kan siges bedre.

HÅRREJSENDE FREMSTILLING

Hvad statsministeren og hendes partifæller mener med ordene: ’Gud skal vige’, forklares i det følgende. Ministeren omtaler her de borgere, som ’mener at sidde inde med særlige privilegier’… det vil sige, hedder det videre i statsministerens udfordrende tale, ’at disse religiøse borgere mener (citat): ’at have en særlig ret til at undertrykke andre, fordi de har en religion’.

Denne hårrejsende fremstilling af blandt andet de danske, protestantiske borgeres privilegium, (at deres tro i grundloven på en særlig måde sættes under statens beskyttelse) kan næppe bortforklares. Statens øverste folkevalgte chef kan her ikke forstås på anden måde, end at statsministeren på stedet ’fyrer’ denne grundlovsbestemmelse. Hun sætter den (med ’vigespor-doktrinen) ud af kraft. Den gælder efter statsministerens mening ikke længere. ”Gud må vige!”

De evangeliske, troende borgere, som stadig vandrer rundt i den naive opfattelse, at den protestantiske lære indtager en privilegeret stilling i det danske samfund, vil (lyder det truende fra statsministeren) meget snart blive bragt på andre tanker.

Den slags ’religiøse undertrykkelse’ skal regeringen snart få udryddet; en hvilken som helst ’forret’ af den art kan ikke tolereres i et ligestillingssamfund!

En tale med det indhold på det sted og under det emne (værdidebat) er (mener borgerne): ’Misbrug af myndighed’.

DYBT FORNÆRMENDE UDSKEJELSE

Der må derfor i denne for landets kristne borgere så alvorlige situation straks tages til genmæle! Både i tilblivelsen af det dybere, juridiske indhold af den 4. paragraf i Danmarks Grundlov rejses korsets flag for den danske stats protestantiske trosbekendelse. – Ja, der findes, så vidt jeg ved, intet andet land på jorden, der bygger sit kristne livssyn på en så sikker grund som Danmark. I den belysning er det afgjort at betragte som en dybt fornærmende udskejelse, at landets statsminister i den årlige debat om ’nationens værdier’ langer så voldsomt og spottende ud efter landets nationalkirke og dets øvrige evangelisk-troende borgere.

Den grundlovgivende Rigsforsamling fastsatte i 1849 helt præcise regler for statens støtte til den protestantiske kirkes lære og tro – og gennem de mange års revideringer af den danske forfatning er der ikke en eneste, der har anfægtet denne bestemmelse. Alle har over en bred kam godtaget, at dette ’troens privilegium’, denne særlige ’troens forret’, skulle gives til det kristne evangelium, som over ét tusinde år er blevet plantet i danske borgeres hjerter og sind… alt dette indtil den ulyksalige syttende januardag, hvor dette års statsminister, Mette Frederiksen, tillod sig at søge at sønderrive denne ’troens livslinje’ ved at fastslå, at ’Gud skal vige’, og at privilegierne og forretten, som af grundlovsfædrene blev tildelt landets protestantiske kirke, skal ophæves! ”De er kun indstiftet,” erklærede Mette Frederiksen, ”for at undertrykke andre…”

Borgernes mening om denne begivenhed er krystalklare. Hvad her skete er ’misbrug af myndighed’.

GRUNDLOVSÆNDRING FORUDSÆTTES

Hertil er indtil videre kun én kommentar: Hvis dette århundredgamle privilegium skal tages fra de danske, evangeliske borgere (at den protestantiske tro skal understøttes af staten) – så er det desværre ikke umuligt! Statsministerens plan har et realt opnåeligt sigte – men planens gennemførelse forudsætter en grundlovsændring. Uden denne er statsministerens plan uigennemførlig.

Spørgsmålet er derfor dette: Hvad gør man med en statsminister, som vil fratage statens evangelisk-troende borgere deres rettighed og værn? Først og fremmest bør disse samme evangelisk-troende borgere bede for deres statsminister. Både for hendes sjæl og for hendes embede. Dernæst bør ingen kristen borger være betænkelig ved at stå denne statsministers gudsfjendske plan imod. Dette bør og kan gøres ved fortsat at stride for den klare tale, som grundloven giver også i denne sag. Den omstridte bestemmelse, (der uimodstrideligt tilsiger landets protestantiske borgere et privilegium) er iklædt et lys som solen: Den danske stat er forpligtet til – om den vil det eller ej – at støtte den trosretning, som reformatorerne overgav til folket og kirken for 500 år siden.

Hvis statsministeren i sit høje embede søger at undergrave den grundlovsbestemmelse, som hun med sin egenhændige underskrift højtideligt har lovet at overholde, så nærmer det sig betænkeligt den overtrædelse, som med et gammelt juridisk begreb betegnes som ’misbrug af myndighed’.

Om dette kan følgende forklares:

Dette særlige begreb er ikke af nyere dato. Vi skal helt tilbage til de usikre tider umiddelbart før 2. verdenskrig (hvor det hedder i § 9 i en lov af 1939) om det særlige ansvar, som pålægges en minister, der, ’selvom han ikke direkte har overskredet sin myndigheds grænser, alligevel begår åbenbart misbrug af sin myndighed’.

Mere præcist kan det næppe siges: den aggressive tale, som rigets statsminister holdt den januardag 2020 i folketinget, hvori hun krænkede grundlov, privilegier og kirkens dyrekøbte rettigheder, var mildest talt grænseoverskridende – og dermed har statsministeren ifølge borgernes forståelse af den 80 år gamle lov ’misbrugt sin myndighed’.

DOM OG STRAF

Der er to ord, som den moderne teolog og de nymoderne politikere og ministre afskyr som pesten; de har en sådan modvilje mod dem (disse to ord), at de dag og nat anklager enhver, som tager dem i sin mund for ’at være helt og fuldstændig på afveje’. Drejer det sig om den slags kirkens forkyndere der i deres prædiken kunne finde på at anvende disse to ord) så tager de mange anklagere med det samme afstand – ja, de kalder sådanne præster for ’hadprædikanter’. ”Dem skal I ikke lytte til,” advarer de og tilføjer: ”Hadprædikanter spreder vrede, ulykke og harme; de er jordens mørkemænd! Med dem slukkes alt lys og håb. Derfor: Jag dem alle bort fra jeres enemærker! Sørg for, at de ikke kommer til orde. Lovgiv imod dem. Fratag dem deres rettigheder og spær dem inde!”

De to ord, som der her er tale om, er begreberne: ’Straf og dom’.

REGNSKABETS DAG

Så vidt det kan iagttages fra Guds Ord, er dette ikke et fænomen, der alene har sin oprindelse hos mennesker; det er ikke blot ud fra den almindelige ’menneskelige hverdag’, at denne udprægede modvilje over for ordene ’straf’ og ’dom’ har sin oprindelse; det er nemlig ikke udelukkende hos de dødelige, at ubehaget – ja, oprøret – melder sig, så snart talen falder på, at der forude venter en regnskabets dag, og at ubodfærdige syndere (inklusivt statsministerielle gudsbespottere) vil blive både dømt og straffet. Nej, uviljen og den idelige (???) modstand stikker dybere; den har sin rod i afgrunden, hvor både djævle og onde ånder huserer, og hvor de råber og skriger i angst, så snart der lyder forkyndelse om Guds straf og Guds dom.

”Lad os i fred, du Guds Søn,” råbte de onde ånder i gadarenernes egn, da Jesus dukkede op for at befri to stakkels besatte mennesker. ”Er du kommen for at pine os før tiden?” (Matt.8:29)

De ondskabsfulde dæmoner var altså bedre orienteret end mange verdslige og gudløse præster, provster og bisper; de vidste, hvad der ventede dem og prøvede ikke at bilde sig selv ind, at de ville undgå dommens time og straffens dage.

FOLK BLIVER FORTALT…

En af årsagerne til, at utugt, homoseksualitet (statsministers gudsbespottelse) og al anden form for synd som en skovbrand har kunnet brede sig, er mangelen på den sande evangeliets forkyndelse om syndens uafvigelige følger: Død, dom og straf!

I kirkerne bliver folk fortalt, at Gud er ’en kærlig Gud’, og at Han i sin store barmhjertighed aldrig, aldrig kunne finde på ’at dømme et menneske’ (langt mindre at straffe den synder, som hele sit liv har nægtet – ja, oven i købet på det groveste har spottet, hånet og nedtrådt i de mest vanærende lidenskabers søle den barmhjertighed og tilgivelse, som gives i Jesus Kristus). .

Til disse borgere, politikere, bisper og ministre (inklusivt vort lands statsminister) lyder i dag Guds ord, som klart og tydeligt siger: ”Så se da Guds godhed og strenghed! Hans godhed mod dem, som bliver i Hans godhed – og Hans strenghed, mod dem, der faldt…” (Rom.11:22).

Af den grund og med den kommende tids uafvendelige, guddommelige straffedomme for øje, er enhver dansk, evangeliets forkynder for Den Almægtiges Åsyn forpligtet til at forkynde Guds gode barmhjertighed i Kristus Jesus – men samtidig at hente de to kostbare ord op fra rendestenen, hvor utro og vantro sjæle har efterladt dem: ’Dom og straf’.

Bemærk:

  1. Hver mandag kl. 19:00 taler Johny Noer i NYT HÅB’S lokaler (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610) ud fra Johannes Åbenbaring.

  2. Allerede kl. 17:00 er der bøn med en særlig henvisning til det store gospelmøde, som finder sted d. 14. marts kl. 17:00 – 19:00 i Templet, Frederiksberg Alle 9, 1621 København (Se: nr. 6) Disse møder arrangeres af ’Morgenstjernen’.

  3. Søndag d. 9. feb. og søndag d. 8. marts kl. 16:00 taler Johny Noer i kirken på Christiania

  4. Lørdag d. 26. februar kl. 19:00 taler Johny Noer v. mødet ’Bøn f. Danmark’
    i Huset, Soli Deo Gloria, Knabrostræde 26, København K.

  5. Søndag d. 1. marts kl. 14:00 taler Johny Noer i ’Fristedet’, Kirkegade, Brovst over dagens tekst: Luk. 22.24-32 (’Sådan skal det ikke være…!)

  6. Lørdag d. 14. marts kl. 17:00 Sozo Gospel, Revival Fire, Templet,
    Frederiksberg Alle 9, 1621 København

  7. Søndag d. 15. marts kl. 10:00 NYT HÅB, Damhaus Boulevard 28, 2610 Rødovre
    Tekst: Johs. 8:42-51: ’Djævelen er en løgner’

  8. Lørdag d. 4. april kl. 15:00 generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab i NYT HÅB (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610).

  9. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … hver aften kl. 19:00. Påskedag kl. 14:00

  10. 2. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde i ’Fristedet’ Kirkegade. Brovst. Alle er velkommen!

  11. NOTA BENE:
    Herefter vil de ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkomme hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 8 (fred. d. 21. februar).

ER DET KONGELIGE DOKUMENT UGYLDIGT?

Gennem nogen tid har jeg her på Grundlovsforeningens hjemmeside og i min egenskab af at være valgt til formand for denne forening (Med Grundlov skal land bygges) skrevet en række artikler om den manglende beføjelse, som vort agtede kongehus har til på egen hånd at udstede et protektorat til homobevægelsen, World Pride’s Danmarksbesøg i 2021.

Den analyse, jeg har lagt til grund for mine artikler, har kun fremkaldt en øredøvende tavshed – og jeg formoder, at det næppe vil ændre sig; det er en pinlig sag, som her melder sig, og den øjeblikkelige respons fra alle instansers side vil sikkert i endnu nogen tid forblive at være den samme.

Imidlertid føler jeg mig ledet til at fortsætte min serie af artikler over dette vigtige emne, idet jeg samtidig ved Guds hjælp vil søge at intensivere det fundamentale udgangspunkt, at her er sket en grov ’royal overtrædelse’ af Danmarks grundlov – og det med en så åbenbar tydelighed, at de styrende i vort land (på et snarligt givet tidspunkt) bliver nødt til at tage sig af denne sag – medmindre, at kongehuset forinden trækker sit protektorat tilbage.

Der kan således ikke herske tvivl om, at den danske forfatning (med store bogstaver) præciserer, at hverken dronningen eller noget medlem af dronningens hus kan tillade sig egenrådigt at indgå nogen som helst bindende aftale med den internationale homo-organisation, (der går under benævnelsen World Pride) hvis dette (med sikkerhed) vil medføre et større (og for en betydelig del af befolkningen ’anstødeligt’) indgreb i det danske samfund.

BESTEMMELSENS BASTANTE ORDLYD

Ordlyden af den her omtalte bestemmelse i grundloven lyder som følger:

Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse, folketingets medvirken er nødvendig – eller som i øvrigt er af større betydning… (grl. § 19, stk.1).

For det første er det borgernes opfattelse, at folketingets medvirken i høj grad vil blive nødvendig, når World Pride-tromlen i sommeren 2021 vælter sig ud over land og rige. For det andet er den tilsyneladende ’lille tilføjelse’ i grundlovsteksten: (’eller en forpligtelse, som i øvrigt er af større betydning) aldeles afgørende.

Selvom der i denne paragraf henvises til forhold, som i hovedsagen drejer sig om rigets sikkerhed, så henvises der umiddelbart til en klar begrænsning af kongens magt, der er i tydelig samklang med andre sager, som har (citat): ’væsentlig betydning for det danske samfund…’

Landets agtede kronprinsesse er (synes det) gennem en længere periode blevet rådet til ’at indgå en sådan forpligtelse’, der nødvendigvis – hvis den kongelige garanti, som er forbundet med det omtalte protektorat, skal kunne opfyldes – ’inddrager folketingets medvirken.

(World Pride har sin rod i de såkaldte Yougyakarta-principper, som i årtier har arbejdet på at få indflydelse i alle internationale forfatningers bestemmelser vedrørende den homoseksuelle ideologi og livsstil – og denne dagsorden (’at staterne kan pålægges yderligere forpligtelser’) vil også gøre sig gældende, når den globale homo-organisation i 2021 melder sin ankomst i Danmark. Et sådant tydeligt juridisk-politisk anliggende kan næppe blive vor danske kongefamilies sag). Om dette har jeg følgende at tilføje:

ER PROTEKTORATET UGYLDIGT?

Det er med hensyn til præcis en sådan forpligtelse, som kongens hus har påtaget sig over for den politisk-aggressive homo-organisation World Pride, at det i dag er blevet et grundlæggende spørgsmål, om der ikke i denne sag foreligger et så alvorligt kongeligt grundlovsbrud.

Det danske monarki har ifølge landets forfatning overhovedet ingen hjemmel til at indgå i et sådant samarbejde. Landets troende borgere har al ret til at på stedet at få nærmere information om det dybere indhold af denne nye, kongelige beskyttelseskontrakt, samt til at høre mere om, hvilket udfald regeringen forventer, at dette ’ulykkessvangre samarbejde’ i længden vil komme til at betyde for landets kirke og dets kristne borgere?

UANSVARLIGE RÅDGIVERE

På det formelle plan synes det af Grundlovens 19. paragraf med stor tydelighed at fremgå, at vor højagtede kronprinsesse (citat): ’ikke kan indgå nogen forpligtelse af større betydning’ (stk.1) – hvilket i dette tilfælde med kronprinsessens homo-protektorat øjeblikkelig (og uden den mindste tøven) bør skabe en intens retlig interesse. Det synes nemlig allerede ved første øjekast at se ud til, at kongehusets rådgivere på uansvarlig måde har kastet kronprinsessen i armene på et lovløst initiativ, som for alle andre borgere nødvendigvis straks ville medføre en konkret retstvist (vedrørende sagen grundlovsmæssighed).

Borgernes krav om, at de ansvarlige ministre og rådgivere stilles til ansvar i dette forhold, retfærdiggøres ved, at kongehusets beskyttelse af World Pride’s indtrængen i Danmark vil have (citat): ’ en indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed’ – ja, der kan her (uden overdrivelse) være tale om, at dronningens hus med homo-protektoratet har taget en beslutning, hvor det ifølge grundloven udelukkende er regeringen, ’der kan handle på rigets vegne’.

Hvis ikke (hvilket er de troende borgeres inderlige bøn til Gud) at kongehuset så hurtigt som muligt frasiger sig ’det tilsyneladende illegale protektorat’, så vil den ved lov påbudte ’retlige interesse’ for denne sag blive opgraderet til ’en udvidet retlig interesse’, hvilket vort kongehus om muligt helst skulle spares for!

PROTEKTORAT-VEJEN SPÆRRET

Som den jævne borger ser det, er det initiativ, som dronningens hus har taget med hensyn til at byde den homoseksuelle ideologi og LGBT-livsstilen velkommen til Danmark, på linje med den juridiske mulighed, som kongehuset gives i grundlovens § 21, hvor der står skrevet, at (citat): ’kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger’.

Det vil sige, at kongefamilien altid har en lovlig vej at gå med henblik på bl.a. dens omsorg for landets homoseksuelle borgere. At anvende ’protektorat-vejen’ (når det som her drejer sig om en indgående politisk vurdering) synes på stedet at gøre vejen: ’ikke farbar’ – ja, spærrer denne vej med et stort skilt, som siger: ’Adgang forbudt!’

Om dette forhold bør følgende understreges:

BORGERNES RETSSIKKERHED TRUET

Det bliver ingen let sag for regeringen at skulle forfølge en sådan sag. Af respekt for kongehuset vil den til det sidste udvise en forståelig tilbageholdenhed – ja, man vil inden der tages noget skridt i den retning, foretage en yderligere og nøjere politisk vurdering. I længden vil det imidlertid blive vanskeligt – ja, (efter borgernes mening) umuligt at komme uden om grundlovens tydelige tale, at (citat): ’Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse… som er af større betydning! (§ 19, stk.1).

Her vil hensynet til borgernes retssikkerhed imidlertid fordre et indgreb. Den kongelige blåstempling af homo-ideologien er en stående trussel mod den danske nationalkirkens bibelske bekendelse, skolernes kristne undervisning og grundlovens etiske, jødisk-kristne baggrund. Hertil kommer spørgsmålet om det kongelige beskyttelsesdokuments gyldighed, hvorom følgende kan indvendes:

Grundlovsbestemmelsen om det danske indskrænkede monarki er hverken vagt eller elastisk. Den søger her så klart så selv de umyndige kan forstå det: ”Kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse… som er af større betydning’. Den forpligtelse, der skjuler sig i beskyttelsesordningen (protektoratet) for den ’fremmede’, politiske homo-verdensorden, World Pride, er stor; det er langtfra ’en mindre sag’. Den er derfor ikke en legal kontrakt; den strider endog mod selve grundbestemmelsen angående kongehusets forfatningsmæssige begrænsninger. Af den grund kan en overtrædelse på præcis dette punkt ikke gå upåtalt hen! De ansvarlige ministre, som stiltiende har tilladt dronningens rådgivere at føre majestæten ind på dette vildspor, bør straks stilles til regnskab!

Den paragraf, som jeg i denne artikel vil henvise til, pålægges et ministeransvar af en størrelsesorden, som man næppe har set magen – og som (så vidt jeg kan se det) på stedet kan erklære det udstedte beskyttelsesdokument for ugyldigt. Sagen vanskeliggøres ved, at dansk ret næppe indeholder eksempler på en sådan ’kongelig overtrædelse’ af grundloven – men ligesom Danmarks dronning kan ’benåde og give amnesti’ (grl. § 24) – kan majestæten ( citat): ’ikke indgå nogen forpligtelse til, hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig’ (grl. § 19 stk.1).

Denne Grundlovsparagraf, mener jeg, gør det kongelige dokument om beskyttelse og støtte til homo-institutionen World Pride ugyldig!

BEMÆRK:

  1. Hver mandag i februar og marts stiller Johny Noer skarpt på de aktuelle begivenheder, som kan relatere til Bibelens profetiske Skrifter. Dette sker i forbindelse med gennemgangen af Åbenbaringsbogen, som snart passerer sin 50. sektion. Møderne finder sted i NYT HÅB’S lokaler, Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610, kl. 19:00. Bus nr. 21 går til døren.

  2. Læs artiklen: ’DE TRÆKKER GUDS STRAF IND OVER DANMARK under Profetisk Journal: (www.johnynoer.dk)