DEN TOTALE VILDFØRELSE

På verdensbasis regner man med, at der hvert år dræbes 56 millioner små babyer i mors liv. Man kan konstatere et øget antal af børn, som prostitueres og interesserede pædofile kunder.

(Det, som man ’fra naturens side’ er sat til at beskytte – det negligerer man, det driver man handel med, det dræber man…)

Skilsmisser, der for få år siden blev betragtet som en katastrofe, hører nu med til dagens orden. (Eller man lever nu sammen som ’et par’ – og når det ikke går længere, går man simpelthen fra hinanden).

I statskirken indbyder man nu storbyens børn til regnbuefestivals, hvor de undervises i ’livets mangfoldighed’, og de mange køn, som de kan vælge imellem.

… og kirken befinder sig nu i den epoke af kirkehistorien, som Jesus omtaler med ordene: ’Det store frafald’.

”Det er ensbetydende med ’den totale vildførelse’,” siger han.

*

Når en person stilfærdigt lægger Ny Testamente fra sig efter at have læst Mattæus det 24. kapitel, så vil han med sikkerhed udbryde: ”Det er et alvorsord!” Det bør ikke blot læses, men det bør i dag efterfølges i tro og handling…

Jesus svarer her på spørgsmålet, som mange af hans efterfølgere stiller i dag. ”Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende? (v.3).”

Hans svar viser, at han finder spørgsmålet yderst relevant! Der gives virkeligt et tegn på, at Jesus står for døren, og hans genkomst er umiddelbart forestående. Og dette er samtidig et umiskendeligt bevis på, at denne verden er nær ved at forsvinde, for aldrig mere at genopstå! En mægtig dispensation i Guds enestående husholdning er ved at være slut. Jordens undergang indvarsles. Denne verden går sit afsluttende endeligt i møde.

*

Tegnet, som Jesus giver, på sin snarlige genkomst, er samtidig et alvorligt, guddommeligt råd. ”Agt vel på,” siger Han, ”at ikke nogen fører jer vild (Matt.24:4).”

’Vildførelsen’ nævnes ikke mindre end fire gange i Mattæus 24. Det er det gennemgående træk, som beviser bedrageren, Antikrists, åndelige tilstedeværelse. Det er ’et hovedtegn’, som provokerer alle troende alle steder til at være yderst agtpågivende. Ingen går fri af denne ’alle steds nærværende’, vildførende magt. Gud tillader, at den hærger land og by og hver en stakkels menneskesjæl, ja, at den gennemføres for fuld udblæsning i samtlige samfundets styrende organer.

Det ellevte vers i den her omtalte tekst siger: ”Mange falske profeter vil føre mange vild.” Løgnekampagnen trækker dybe spor efter sig, og talløse skarer vil – på trods af Herren Jesu indtrængende advarsel – blive revet med i dragens styrt mod afgrunden; de er blevet ofre for den vildførende magt!

Herren Jesus vender tilbage til forførelsens benhårde kendsgerninger, og han giver sig i versene 23-26 til at detaljere, hvor nærgående løgnens fader, Satan, vil optræde i de sidste dage.

”Hvis nogen da vil sige til jer: ’Se, her er Kristus’ eller ’der’, så skal I ikke tro det.!

Forførere vil nemlig påstå, at ’Messias allerede er kommet. I deres iver efter at få folk til at tro, at ’Herrens komme er nær’, vil de bryde alle fornuftens grænser og tale om Jesu genkomst, som om den allerede havde fundet sted. I kan finde ham ’her’ eller ’der’, men ’I skal ikke fatte tillid til et eneste ord af, hvad disse løgnere fortæller jer, for falske profeter vil dukke op i stor tal – og de vil gøre store mirakler, mægtige tegn og undere for om muligt at vildlede endog Guds udvalgte’.

”Se,” tilføjer Jesus, ”nu har jeg sagt jer det på forhånd (v.23-25).”

Og så gentager han den sidste kæmpeløgn endnu en gang for at sikre sig, at alle har forstået sagens alvor.

”Hvis nogen altså siger til jer: Se, nu er han allerede i ørkenen, så skal I ikke tage derud! Eller hvis de siger: Han skjuler sig nu i nogle hemmelige kamre, så skal I ikke tro det!”

”For når Menneskesønnen kommer igen, bliver det åbenlyst og klart som lynet, der oplyser hele himlen fra øst til vest.

– Men hvor de døde ben er i dalen, der vil ådselgribbene samles! (v.26-28, parafrase).”

ALT SAMMEN LØGN

”Jeg kommer nu til budskabet om Herrens genkomst,” skriver apostlen Paulus- og der er en undertone af strenghed og alvor i hans ord – ”ja, til hele spørgsmålet om den forventede bortrykkelse (altså den ganske prædiken om, hvordan alle, som tilhører Kristus – levende og døde – skal samles med ham i luften – og i den forbindelse beder jeg jer indtrængende, brødre, om at holde hovedet koldt (2.Thess.2:1-6, parafrase).”

Lad jer ikke straks bringe fra besindelsen og lad jer ikke med det samme skræmme mod al sund fornuft ved rygter om, at nu er Herrens dag lige forestående!

I skal ikke tage imod nogen ånd, noget ord eller noget brev, som påstås at være sendt til jer fra os. Det er alt sammen løgn og bedrag, og I skal ikke lade jer vildlede på nogen måde, men holde fast ved det, som vi har lært jer, og som vil blive åbenbaret i følgende præcise orden.

1. ”Først må det store frafald komme.” (Det ser I allerede nu udfolde sig i ord og handling og samfundets depraverede frafald. Øvrighed og medier er sammen med en frafalden kirke hovedagenter i dette djævelske projekt…

2. Dernæst må ’lovløshedens menneske’ åbenbares (2.Thess.2:3). Det er en helt ny slægt af mennesker (slangeyngel), som nu dukker op midt iblandt os. De lever og eksisterer uden lov, og deres gerninger spreder skræk og rædsel).

3. Til sidst vil ’fortabelsens søn, træde frem. Han kan genkendes ved følgende tegn:

a) han sætter sig imod alt, hvad der hedder Gud og helligdom. Han er en svoren fjende af jødernes tempel og de kristnes kirke…

b) … men han afslører sig ved aktivt at medvirke ved det 3. tempels opførelse i Jerusalem

c) … fordi han har den bagtanke, at han selv vil ’tage sæde deri og udgive sig selv for at være Gud (2.Thess.21:4-5)’.

d) Dette bliver hans sidste ugudelige handling. ”Herren Jesu skal ved sit synlige komme dræbe denne verdens hersker med et åndepust af sin mund (v.8).”

DET GUDDOMMELIGE PROGRAM

Det var ikke første gang, at apostlen Paulus gik i detaljer, når han skulle forklare menigheden i Thessaloniki om det lovløse menneskes fremkomst og om antikrists sidste gudløse gerninger. ”Mindes I ikke, at jeg sagde dette til jer, allerede dengang jeg var hos jer (2.Thess.2:5),” skriver han.

”Husker I ikke, at jeg fortalte jer alt dette, da jeg var iblandt jer.” Det er ikke nogen hemmelighed, hvad Satan har gang i, og menigheden bør være forberedt på det værste – ja, det er Herren meget om at gøre, at hans blodkøbte folk får besked om disse ting, hvor omtrent de befinder sig i det guddommelige program for endetidens begivenheder.

”Derfor ved I også nu, hvad der holder igen, så at antikrist først kan åbenbares, når hans tid er inde.” I ved, hvad det er, som hindrer ham i at træde frem på verdensscenen.”

”Han vil gerne – men kan ikke komme, før hans tid er inde (v.7).” Den, der blokerer vejen for ham, må først ryddes af vejen. De, der står ham imod, må først fjernes. Martyrernes blod må først flyde, før den lovløse kan begynde sit hærværk (v.6-7).”

*

Men så skal han (dette oprørets menneske, som Herren Jesus blot behøver at puste til, så er han færdig) ’komme i Satans kraft (v.9).

Og det går ikke stille af! Når antikrist kommer, er det med al Satans samlede magt. Det vil ikke mangle på mirakler, tegn og undere! Skriften siger, at han vil stille op med ’al uretfærdighedens forførelse’ (2.Thess.2:10).

Hans målgruppe vil i første omgang være dem, ’der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst (v.11)’.

Det vil sige de mennesker, som har oplevet at blive berørt af sandhedens vej. De har både set og hørt om de troende, som havde en dyb og rodfæstet kærlighed til Gudsordets sandhed – men de har vendt ryggen til dette tilbud om frelse, og har i stedet valgt at følge den brede vej, som fører til fortabelse.

Derfor sender Gud over dem en vildførende magt. Han overgiver dem nu til forførelsen – og det i en sådan grad, at de tror på løgnerne; det gør han, for at de skal rammes af den dom, som hænger over hovedet på dem. Alle dem, som ikke tror på sandheden men finder behag i uretfærdigheden, vil blive blændet af den sataniske forførelse – ja, de vil på stedet blive dømt, fordi de ikke fattede tillid til sandhedens forkyndere men fandt behag i uretfærdighedens talsmænd.

*

”Derfor,” betoner Paulus i denne skrivelse til menigheden i Korinth, ”er vi skyldige til altid at takke Gud for jer, brødre!” (v.13)

Gud elsker nemlig jer og har i tidernes morgen udvalgt jer til at blive frelst, idet han fortsat gør et renselsesværk i jer ved Helligånden og jeres faste tro på sandheden (v.13).

Vi bragte jer vort evangelium, som i sandhed er ’gode nyheder’, med det ene formål for øje, at I skulle få jeres andel af vor Herre Jesu Kristi herlighed.

Derfor: Stå nu fast, brødre! Giv ikke et øjeblik slip på de sandheder, som vi har overleveret til jer! Hold jer udelukkende til det, som I modtog fra os – hvad enten I har fået det mundtligt ved vor tale til jer, eller skriftligt ved et af vore breve.

Må vor Herre Jesus Kristus selv og Gud vor far styrke jer i al god gerning og tale… (15-17).”

HERREN VIL, AT DET SKAL BLIVE KLART FOR ENHVER

”Nu er det de sidste tider,” fortsætter Ny Testamente, ”og I har hørt, at på et tidspunkt dukker antikrist op (1.Johs.2:18).”

”Således er nu mange antikrister trådt frem,” (v.18) – det vil sige, at der har været mange verdensherskere, som har vist sig at være direkte fjender af evangeliet og modstandere af Jesus Kristus

– og deraf kan vi tydeligt se, at vi lever i endetider, – ja, det er åbenlyst for enhver, at denne verdens endeligt står for døren (v.19).”

Disse fjender af evangeliet kommer fra vore egne rækker; ’de er udgået fra os’ (v.19) men har aldrig været en virkelig del af os.

(Nogle af de værste modstandere kommer fra vore egne familier, og andre er sådanne, som har sneget sig ind iblandt os; og virker der under fremmed flag).

Hvis disse forrædere havde tilhørt os, så var de også forblevet hos os. Men Herren vil absolut, at det skal komme for en dag og blive helt åbenlyst, at ingen af disse folk hører til iblandt os – ja, det skal blive klart for enhver, at disse folk går fjendens ærinde.

*

”Men med jer står det anderledes til,” erklærer Johannes i sit første brev.

I har ’en salvelse fra Herren’ (v.20), det vil sige, at I har oplevet, at Helligånden er blevet udgydt over jer. Dermed har I alle fået en særlig indsigt og kender sandheden.

”Jeg skriver altså ikke dette brev til jer,” fortsætter Johannes, ”fordi I er uvidende om sandheden, men jeg skriver netop, fordi I kender den og ved, at løgn og sandhed ikke har det mindste med hinanden at gøre (1.Johs.2:22).”

Derefter har disciplen Johannes (han, som siger, at han var ’særligt elsket af Herren, og den af de tolv, som altid var blandt de specielt udvalgte – ja, den af Jesu efterfølgere, som fik overdraget det hverv på Patmos, at nedskrive den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringsbogen)…

– ja, derefter har Johannes i sit 1. brev en særlig passage, som må betragtes som en erklæring med hensyn til den massive forfølgelse, der vil finde sted i de sidste dage. Denne erklæring har tre hovedpunkter, som jeg her fremstiller i den rette orden:

a) Forførelsens hovedsigte

b) Værnet mod forførelsen og

c) Guds sande børn

FORFØRELSENS HOVEDSIGTE

1. ”Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Messias? (1.Johs.2:22)”

a) Det menneske, som siger, at Jesus ikke er Messias, skal betragtes som den største løgner.

2. Denne er antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen (v.22).

a) at fornægte Jesus, som jødernes Messias og hele verdens frelser, er det samme, som at fornægte, at han er Guds Søn, som er udsendt af Faderen.

3. ”Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen (v.23).”

4.”Men den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, har også fællesskab med Faderen (v.24).”

a) Dette er kendetegnet på enhver sand kristen, at han tror på Jesus, Guds Søn. Et sådant menneske har adgang til Faderen.

VÆRNET MOD FORFØRELSEN

1. ”Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i Jer, bliver I også i Sønnen og Faderen (v.24).”

a) De første dages forkyndelse om den opstandne Kristus og apostlenes vidnesbyrd om hans lidelse og død, var sand og uden forførelse!

b) Hvis I forbliver i denne rene belæring, bliver i samtidig i fællesskabet med Faderen og Sønnen.

c) Bliv derfor ved med at tro på det, som er blevet undervist i fra begyndelsen (v.24).

2. ”Dette er det løfte, som Jesus selv med egne ord har tilsagt jer : Så skal I få det evige liv (v.25).”

a) Hvis I bliver i fællesskab med Faderen og Sønnen, så skal I med sikkerhed arve det evige liv. I vil dermed unddrage jer den djævelske forførelse, som fra nu af vil ramme hele verden.

b) ”Hvad jeg her har undervist jer om,” siger Johannes, ”er især den antikristelige forførelse med hensyn til dem, der vil føre jer vild. Nu vil jeg forsætte med at beskrive det sikre værn, som I har mod forførelsen.

3. ”Den salvelse, som I selv fik af ham, bliver i jer (v.27).”

a) Han har selv udgydt Helligånden over jer, og han vil selv stå som garant for, at Hans Ånd bliver i jer. Det er et urokkeligt tilsagn!

b) Guds Ånd forlader jer altså ikke, når denne prøvelse går over jorden.

4. Det betyder, at ’I ikke har nødig at nogen lærer jer (v.27)’.

a) I er altså ikke afhængig af, at nogen skal komme for at belære jer om noget nyt.

b) Det, som I fra begyndelsen har lært af os, er tilstrækkeligt til, at I kan opnå evig frelse.

5. ”Hvad ’hans salvelse’ lærer jer om alt, er sandt og ikke løgn (v.27).”

a) Hvad Helligånden har undervist jer om, er den rene sandhed og ikke iblandet nogen form for løgn. I kan altså roligt forblive i den lære, som Helligånden har givet jer.

GUDS SANDE BØRN

1. ”Til slut blot dette: Bliv i ham, som er jeres eneste frelser, så skal vi sammen – når han kommer igen – møde ham med den største frimodighed (1.Johs.2:28).”

a) Vi kan nemlig møde Jesus ved hans tilsynekomst åbent og tillidsfuldt. Ikke en eneste vil da skuffes eller blive til skamme ved hans herlige genkomst.

2. ”Når I nu ved, at Gud er retfærdig, så forstår I også, at alle de, som er retfærdige ved tro (og skiller sig ud ved at handle ret) er født af Gud – og de, som er født på ny, er Guds sande børn (v.29).”

*

DEN BIOLOGISKE SANDHED FORSVUNDET

Hovedformålet med antikrists aktivitet i de sidste dage er at få folk til at tro på en løgn.

Løgnens fader, djævelen, har travlt som ingensinde før. Han har sit ’fuglefangernet’ ude overalt især på de udvalgte, om det skulle lykkes ham at fange blot én af disse ’hans værste modstandere’…

De kristne i vore dage lever altså i en epoke, som kan kaldes ’post-sandhed’-perioden. Det vil sige, at ’den absolutte sandhed’ eksisterer ikke mere. Det er ikke mere ’de hårde kendsgerninger’, som er gældende. Det er ’følelsesregisteret’, som er taget i brug. Den biologiske sandhed (f.eks.) er forsvundet, for at give plads til, hvad den enkelte føler.

”Men det skal du vide,” siger Paulus, ”at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Dagene bliver onde og farlige.

Folk vil blive mere og mere optaget af sig selv og det, som kan købes for penge. De vil være hovmodige og store i munden og fyldt med ’pride’ – ja, frem for alt, vil de være i den grad ’ulydige over for deres forældre’ (2.Tim.3:2), at de åbenlyst vil vise deres utaknemlighed og helt igennem følge en ond vej.

Du vil blive overrasket over at møde en sådan hensynsløshed og hårdhjertethed, for de er ’lystens venner’ snarere end Guds venner (v.4).

(Det vil sige, at de foretrækker denne verdens fornøjelser frem for et liv, hvor de tjener Gud).

”De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft (v.5), og har ord for at være meget religiøse, men de vil ikke have noget at gøre med Guds magt til at frelse.”

”Den slags folk skal du holde dig fra (2.Tim.3:6).”

DETTE FOLKS HJERTE ER BLEVET SLØVT

”Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden (Matt.13:18-23).”

Med disse ord giver Herren Jesus en uddybende forklaring på situationen, som den vil udfolde sig i den store og omfattende frafaldstid, som kaldes ’apostesien’. Det er den epoke, som apostlen Paulus omtaler i sit andet brev til Thessalonikerne med ordene:

”Først må frafaldet komme,” – og det er den periode, hvor et bibelord, som er givet af Esajas (og citeret af Jesus) går i opfyldelse, som siger:

”I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se, og dog intet øjne, for dette folks hjerte er blevet sløvt – og de fatter intet, så de kan omvende sig, og jeg kan læge dem (Es.6:9 og Matt.13:14-15).”

Skønt dette profetiske udsagn i første omgang gælder Israel (’dette folks hjerte’) så er det i al sin forfærdelige gru, som er det aktuelt rettet mod hele den vestlige hedningeverden.

*

Jesu lignelse om sædemanden er følgende:

”En bonde gik ud for at tilså sin mark, og som han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det op.

Noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde meget jord. Det spirede tidligt, fordi jordskorpen var så tynd, og da solen steg på himlen, blev det afsvedet og visnede og kvalte de små planter.

Men noget faldt i god jord og bar frugt og gav 30, 60 – ja 100 gange så meget, som der blev sået (Matt.13:3-9).”

Jesus sluttede denne lignelse med ordene: ”Den, som har ører, bør høre.”

Dette betyder, at man særligt skal mærke sig denne lignelse! Den er nemlig ikke kun en billedtale om ’forskellige hjerter’ (og hvordan folk i øvrigt modtager evangeliet) men ved en nærmere granskning vil man forstå, at Jesus her giver en værdifuld undervisning om den bestemte dispensation i verdenshistorien, som hedder: ’Det store frafald’.

”Så hør nu,” siger Jesus, ”hvad der menes med lignelsen om sædemanden. Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den onde og river det bort, der er sået i hans hjerte. Han er sæden, som blev sået på vejen (Matt.13:18-19).”

”Dette ord,” siger Jesus til disciplene, ”er særligt givet til jer. I er nemlig skænket Himmerigets hemmeligheder. Men de øvrige er det ikke givet (v.11).”

INSPIRERET AF LØGNE DÆMONER

Det korte af det lange er, at Jesus og apostlene advarer mod en tidsperiode i kirkens historie, som kaldes apostesien. ”Ånden siger med klare ord: I de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme, forledte dertil af løgnelærere, som er brændemærkede i deres samvittighed (1.Tim.4:1-2).”

Helligåndens tale er altså i denne tid meget klar. Frafaldet fra den sunde lære er åbenbar. Det er det rene oprør mod kirkens tro og tydelige undervisning gennem århundreder.

Det drejer sig helt konkret om folk, som har vendt sig bort fra Kristus og er blevet lidenskabelige tilhængere af vranglærere, som er direkte inspireret af løgnedæmoner.

Paulus er skånselsløs i sin omtale af disse ’den sidste tids åndelige bedragere’. Han kalder dem for løgnelærere, som er brændemærkede i deres samvittighed (v.2).” Det vil sige folk, som (uden at fortrække en mine) lyver tilhørerne op i deres åbne ansigt om ting, som de inderst inde er klar over, er den rene løgn…

Det er dem, som Herren omtaler i sit ord med formaningen: ”Sørg for, at der aldrig i nogen af jer findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud (Hebr.3:12).”

Og dette er netop den tid, hvor ’folk ikke vil finde sig i den sunde lære’ (3.Tim.4:3). I stedet indbyder man – og betaler rigeligt forkyndere, der fortæller menigheden, hvad den gerne vil høre. Når det gælder prædikenen over Guds ord, vælger man at vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte nogle opdigtede historier (v.4). Bemærk i denne bibelske henvisning: I den sidste tid vil der fremstå bedragere, som er dybt inspireret af løgnedæmoner!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’MONARK OG UNDERSÅT – DER ER INGEN FORSKEL’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.30.09.2022

DU ER FOR SENT PÅ DEN!

”Du er for sent på den,” siger folk til mig. ”Du er blevet født 200 år for sent!” Dermed mener de, at jeg er ude af takt med tiden. Mit budskab hører en anden generation til.

”Vi har ikke brug for det, du forkynder i dag. Du er forældet! Det hører en henfaren slægt til! Du er blevet født for sent! Du hører ikke hjemme her!”

… og så tilføjer de: ”du kan lige så godt sætte dig hen og skamme dig! Du er kommet for sent!”

Hertil siger Bibelen: ”Lad os ængsteligt våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommet for sent!” (Hebr.4:1) ”Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de.”

Hvem er det nemlig, som Herren taler om her? – altså dem, som fik evangeliet (det glædelige budskab) forkyndt, men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Hebræerbrevets forfatter giver selv svaret på dette spørgsmål ved at fremsætte tre yderligere spørgsmål, som lyder sådan:

Var det ikke alle dem, der var draget ud af Egypten førte af Moses. Hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og hvis døde kroppe faldt i ørkenen? Om hvem svor han, at de ikke skulle gå ind til hans hvile, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige?

Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind (Hebr.3:16-19).

*

Vi er altså ikke for sent på den, men skal blot holde ud med ’det gamle Evangelium’, som altid hamres ind i tidsåndens bedrag netop på det rette tidspunkt.

… og øjeblikket er inde netop nu, hvor det ord er gældende:

”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”

Den ’lille flamme’ af medfølelse, som er hos de fleste mennesker, vil langsomt slukkes på grund af de lovløse gerninger, som tager overhånd.

Hjerterne vil lidt efter lidt blive kolde og følelsesløse! Når den sidste gnist af menneskelighed udslukkes, vil det ord, som forudsiges af Jesus, blive opfyldt: En isnende kulde vil bjergtage skarerne! Frosthjerterne vil få overtaget – og al forkyndelse vil være rippet for hjertevarme og forståelse.

”Men,” siger Jesus, ”det er hos ’de fleste’, at dette endetidstegn vil vise sig. Der er altså ’den lille skare’, som forbliver uberørte af tidsånden. De ejer en kærlighedsflamme, som ikke kan udslukkes – og den, der i denne situation ’holder ud indtil enden, han skal frelses’ (v.13).

”Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i løgnen (2.Thess.2:11-12).”

*

Ingen kan rigtig forestille sig, at en kærlig Gud vil være med til at sende en forførelse over menneskenes børn – men her finder vi det afgørende bevis for, at det faktisk forholder sig sådan.

”Lad os forestille os, at Gud, der har al ret til at vise sin vrede (og dermed bevise, at han til syvende og sidst sidder inde med al magten)

… til trods for dette i sin store langmodighed bærer Gud over med ’vredens kar’ (det vil sige mennesker, der ikke fortjener andet end at blive forkastet og faktisk står ’fuldt færdige til fortabelse).

… og at han i øjeblikket gør dette for dermed at bevise for alverden, hvor ufattelig rig han er i sin tålmod og langmodighed mod ’barmhjertighedens kar’, som han forud har beredt til herlighed.

– og til at være sådanne (altså ’barmhjertighedens kar’, der skal bruges til fint brug) har han netop kaldt os – ikke alene af jødisk afstamning, men også efterkommere af hedninger (parafrase af Rom.9:22-24).

ER DET VIRKELIGT EVANGELIET?

På de kristne sommercamps i år har det været vildt og bredt debatteret, om homoseksualitet ikke kan accepteres så langt, at de mennesker, som lever i et sådant forhold, kan modtages uden fordømmelse.

”Det er kun nåde og kærlighed, der kan forandre os,” hedder det. ”Vi skal have nye vinkler af forståelse i vort møde med LGBT-personer. Der må være plads til uenighed. Vi må kunne tale om homoseksualitet, så at det ikke virker truende på modparten.” Dette er nogle af de emner, som har været drøftet. Hertil er følgende at sige:

”Loven er god,” skriver Paulus til den unge Timoteus i et brev, hvor han husker sin discipel på, at han har efterladt ham i Efesus, for at han ’skulle byde visse folk ikke at føre fremmed lære’.

Han kalder i dette brev Timoteus for ’sit ægte barn i troen’ (eller ’i sandhed sin sande søn)… og det ser ud til, at den unge mand er sat af Paulus til at vogte den lille flok i Efesus.

Dem, som Paulus mener, at Timoteus særlig skal vogte sig for, er ’folk, som gerne vil være lærere i loven, skønt de ikke selv forstår, hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert (1.Tim.1:7).

Paulus er altså ude efter nogle folk, som meget gerne vil undervise i Guds lov, men de forstår ikke selv, hvad de taler om, eller hvad de så skråsikkert belærer andre om (parafrase 1:7).

… og det er i den forbindelse, at Paulus skriver: ”Loven er god, dersom man bruger den som lov skal bruges (v.8).”

”Hvordan skal Guds lov så bruges,” er vort spørgsmål (for det synes netop i vor tid at være emnet, som man diskuteres overalt i Guds menighed). Paulus svarer med det samme ved at slå fast, hvorledes den ikke skal bruges.

Man skal først og fremmest være sig bevidst, at ’loven ikke er bestemt for retskafne folk!’ (v.9). – og når man har fået det klargjort, at Guds lov ikke primært er for hæderlige folk, så lyder spørgsmålet: Hvem er den så bestemt for? Hvem skal vi så bruge Guds lov over for?

… og her er Ny Testamente klar i mælet! Der remses straks en række overtrædelser op, hvoraf den ene er værre end den anden – og blandt disse står tydeligt nævnt: Homoseksualitet! Overfor homoseksuelle mennesker skal Guds lov bruges. Det skal klart og utvetydigt understreges, at den, som praktiserer sex med en person af samme køn, gør sig skyldig i en alvorlig synd.

*

Når man læser remsen af synder, som Paulus afleverer, hvori blandt homoseksualitet er nævnt, bliver man klar over, at det ikke drejer sig om ’en mindre overtrædelse’, som menigheden let kan se igennem fingre med.

Tre af synderne falder især i øjnene på dem, som gennemgår den lange liste af lovbrud. Det drejer sig om de folk, som slår deres far ihjel – eller endnu værre: Mennesker, som dræber deres egen mor – ja, mordere i det hele taget! (1:9)

Blandt disse forbrydere er folk, der øver unaturlig utugt, nævnt. Homoseksualitet regnes for en synd, der er på linje med overtrædelser af den art:

Kidnappere, folk, der afgiver falsk forklaring, vanhellige og i det hele taget kriminelle – ja, alt, hvad der strider mod den sunde lære – det er de forbrydelser, som homoseksualitet regnes iblandt.

”Det er ikke evangeliet,” vil nogen sige.

”Jo, det jeg her siger,” erklærer Paulus, ”er fuldstændig i overensstemmelse med det evangelium, om den salige Guds herlighed, som er blevet mig betroet (v.11).

*

”Forståelsen af homoseksualitet som værende én af de værste synder,” har været drøftet, og det er i den forbindelse blevet imødegået med sætningen: ”Det har jeg kort sagt svært ved at finde grundlag for i Bibelen.”

Det er altså her, at Pauli brev til Romerne må citeres. I det første kapitel af dette brev skriver apostlen (men en klarhed som selv et barn kan forstå), at netop den synd er en ’vanærende lidenskab’ og en ’skamløshed’ – ja, en ’forvildelse’, som fortjener straf.

Han skildrer i få ord en bevægelse, der i de sidste dage som et eksprestog vil føre et helt samfund i afgrunden. Han fortæller om ’fortabelses toget’ og skriver følgende:

FORTABELSESTOGET

”Derfor gav Gud dem hen i deres hjertes lyster til urenhed (Rom.1:24).”

Det vil sige, at (mærkeligt nok) Gud i sin vrede (v.18) befordrer synden ved ikke at standse den! Han sætter ikke længere ’en bremseklods’ for urenheden og lovløsheden. Nej, han ’slipper bremsen’, så at fortabelsestoget fortsætter herreløst (og med voksende fart) mod afgrunden!

Det er den frygteligste situation et menneske og et samfund kan ende i; thi når Gud i sin vrede (der åbenbares fra himlen) ’ikke mere løfter sin advarende røst, da er alt med sikkerhed fortabt!

Dette første og indledende vidnesbyrd om en straf og en dom, som allerede ’er sat på skinner’ og drøner derudaf med en tøjlesløshed, som skriger til himlen, har fået tre afgørende beviser med sig på vejen:

1) Mennesker vanærer deres legemer indbyrdes og

2) de ombytter Guds sandhed med løgnen samt

3) de ærer og dyrker skabningen frem for Skaberen

*

Det er de tre flag, som blafrer i vinden, mens undergangstoget raser mod afgrunden.

Depraverede mennesker bliver yderliggående i deres seksuelle vanvid, og mishandler ja, nedgør hinandens kroppe i et betændt begær efter tilfredsstillelse.

De elsker løgnen mere end sandheden, og vil for enhver pris lukke munden på de forkyndere, som bringer dem ’sandhedens ord’.

I stedet indbyder de et utal af forkyndere, som de ærer og sætter højt, og som fører dem videre bort fra sandhedens vej.

… og de aner ikke faren ved, at afgrundstoget rasler over det 2. skiftespor, som fører de dødsdømte vogne ind på den næstsidste etape, før sammenbruddet. De ænser ikke ’skriften på væggen’, som siger:

”Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber (Rom.1:26).”

Som forfaldets togvogne nærmer sig afslutningen på den vilde fart, kører det over et skiftespor og den næstsidste fase af Guds overgivelse til dommen bliver virkeliggjort:

”Deres kvinder ombytter den naturlige omgang med den unaturlige (v.26).”

Det bliver helt naturligt og almindeligt accepteret, at kvinderne tager det afgørende skridt, og lesbiske præstinder vil i denne fase føre an i nedbrydningen af kirkens bekendelse og den enkle og barnlige tro på Gud, som de hævder er ’en ligestillingsgud’.

Mændene vender sig også fra den naturlige omgang med kvinden, og resultatet bliver, at de ’optændes i deres begær efter hverandre’, så at mændene i stor stil ’praktiserer skamløshed med mænd, og de undgår ikke at blive smittet af dødelige sygdomme.

En omsiggribende indsats for at afhjælpe problemet viser sig at være virkningsløst. ”De har pådraget sig den velfortjente løn for deres forvildelse’ (v.28). Fordi de stadigt afviser evangeliets tilbud om omvendelse og frelse, får de ’løn som fortjent’… og tredje fase sættes nu i gang ved det sidste skiftespor, som hedder:

”Da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind (v.28).”

*

’Det uværdige sind’ gør simpelthen, hvad der er usømmeligt (v.28)! Det usømmelige er dirigeret af 21 dæmoner, som er sluppet løs fra afgrunden. De står omtalt ved navns nævnelse fra vers 29 til vers 32 i det følgende kapitel af Pauli brev til Romerne.

De taler om det bestemte antal af djævelsk synd, som i øjeblikket er krøbet ud af røgen fra den skakt, som er blevet åbnet, da nederlagstoget rasede ind på den sidste rute før det endelige styrt.

Hør blot nogle af navnene på de 21 slags af dæmoner: ’umoral’; ’ondskabsfuld’; ’grådighed’; ’misundelse’. Men det er kun de indledende. ’Mordlyst’; ’Løgn’ og ’grusomhed’ hører til den sværere kaliber. ’Gudshad’; ’Dumhed’; ’Hjerteløshed’ er det rene djævelskab.

Folk ved godt, at Gud har besluttet, at alle, der lever i den fortabelsesproces, fortjener at dø – ikke desto mindre fortsætter de med at leve på den måde – ja, er mere end tilfreds, når de ser, at andre gør det samme.

ER DER IKKE NOGET HÅB?

Er der så i det hele taget noget håb for den homoseksuelle synder? Det ser jo ret sort ud, hvis man skal gå ud fra Paulus og hans udregning, hvad angår den homoseksuelle synd. Er der slet ingen barmhjertighed? Er der ikke noget, der hedde ’nåde’?

”Det er der,” siger Paulus, og så fortæller han om den barmhjertighed, han selv har oplevet – og han bruger ord, som han ikke har lært i noget seminar, men som kommer fra hans eget sønderknuste hjerte.

”Jeg har hånet og spottet Jesu Navn,” fortæller han. ”Jeg har forfulgt og efterjaget hans disciple. Jeg har anvendt blodig vold mod hans menighed. Men hvis der er nogen, som har oplevet Guds barmhjertighed, så er det mig – som i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.

Det er virkelig ’troværdig tale’, at Jesus Kristus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den allerstørste – et eksempel for alle dem, der mener om sig selv, at de er så store syndere, at der ikke er noget håb for dem (parafrase af 1.Tim.12-16).”

RØSTEN BAG DIG

Disse bør lytte til røsten bag dem. Om dette står der skrevet:

”Jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun (Åb.1:10).”

Det rigtige og mest ideelle sted, hvorfra man kan lede og føre en person, er faktisk, når man befinder sig bag vedkommende. Hvis man modtager ordrer bagfra, er man bedst stillet. Derfor må vi ikke undre os over, at Johannes fortæller, at ’han hørte bag sig en røst’, som vejledte ham med hensyn til de åbenbaringer, som fremover skulle føre og lede ham – ja, i billeder tolke for ham, hvad der snart ville ske.

(Dette vigtige træk er meget betydningsfuldt for de af Herrens tjenere, som er udset til at skulle modtage åbenbaring om endetidens begivenheder).

*

Da profeten Ezekiel får bud om, at han skal gå til sine landsmænd, får han først besked om, at Herren vil gøre hans ansigt stenhårdt som deres ansigter (3:8).

… (’ja, som diamant, hårdere end flint, for de er en genstridig slægt).

– og så ’hører han bag sig larmen af et vældigt jordskælv’ (v.12). Han hører samtidig bagfra ’suset af de levende væseners vinger, der rører hverandre, og han hører bagfra lyden af hjulene og larmen fra jordskælvet. Alt dette sker bag ham og lader ham forstå, hvilke mægtige kræfter, der står bag ham for at støtte ham i den mission, han skal udføre.

Røsten, der talte bag Johannes, var høj og tydelig – ja, det var som klangen fra en basun – og Johannes kunne ikke bagefter hævde, at det var svævende, utydelige ordrer, han modtog.

DEN SIDSTE BASUN

Basunen er det hellige instrument, som anvendes som et samlingstegn ved dagenes ende. Der står skrevet, at ’han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang’ (Matt.24:31).

’ – og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlens yderste grænser’ (v.31).

Det er som en mægtig trompetfanfare. Alle vil høre den! Hornets klang vil lyde over hele verden – ja, på selv de mest øde steder, som er beliggende langt, langt ude ved himlens afsides grænser og jordens fjerneste egne, vil der dukke hvide engle op for at indsamle alle dem, som tilhører Herren Jesus.

Det er nogle forunderlige timer, hvor mægtige basunstød gennemtrænger luften (solen er blevet formørket, og månen har mistet sin glans. Stjernerne styrter fra deres evige baner og rummets mægtige kræfter rystes).

”Menneskesønnens tegn vil vise sig på himlen,” (hvilket kun kan forstås som et mægtigt kors, der vil blive rejst midt iblandt de himmelske skyformationer, og alle jordens folk vil jamre i en sidste, desperat fortvivlelse, for det er nu lysende klart, at det er Jesu kors de ser…

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HIMMELREJSEN’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.05.08.2022

NÅR STATSMINISTEREN BLIVER EN GENERAL

Hvad er regelsættet, som vi skal rette os efter, når det drejer sig om en kvindelig statsminister, der (rådgivet af andre kvinder i politisk høje stillinger) har bragt landet i uføre ved at udstede ulovlige ordrer – med en generals autoritet?

Først og fremmest må det være ministeransvarlighedsloven, der har en meget klar ordlyd i sin 5. paragraf og taler om: ‘grov uagtsomhed’ og ‘vildledelse af folketinget og offentligheden’.

Dernæst må det være en juridisk ekspertvurdering, der skal kunne fastslå, om statsministeren har overtrådt grundloven ved (på anbefaling af sine kvindelige rådgivere) at begå noget ulovligt.

Hvis dette er tilfældet, er næste skridt en rigsretssag! Sådan er reglerne, og de skal overholdes, således at beslutningen om en advokatundersøgelse (og herefter en rigsretssag) kræver et politisk flertal i folketinget.

Det har politikerne sommerferien til at tænke over, og det vil være gavnligt, at de tager Bibelen med sig, for den er ikke tavs i denne sag!

*

I mere end et år har vi hørt på politikernes tale om, at den eneste slægtning i minkskandalen var en forholdsvis stilfærdig minister, der så straks blev afskediget – men vor kvindelige statsminister, som spillede en hovedrolle i sagen, ‘havde intet alvorligt gjort’.

Så kom en kommissionsrapport, der fastslog, at det var en klar ulovlig befaling at kræve alle mink aflivet – og at denne befaling blev udstedt af statsministeren – med den følgevirkning, at den jævne danske borger ikke kunne få anden forståelse af hele dette forløb, end at deres kvindelige statsminister hermed har begået lovbrud!

Som general var vor kvindelige statsminister på det rene med, at hendes militære instrukser var illegale! Det sagde hun selv flere gange på TV i de følgende dage, og det står sort på hvidt i det referat af det afgørende møde, hvor hun med militær autoritet selv styrede sagens gang.

Folketingets politikere tager nu på en lang sommerferie, hvor de kan tænke over det bekymrende i, at de ikke magtede at sige nej til en ulovlig ordre!

I praksis betyder denne kvindagtighed, at en minister-general kunne få hele retsstats systemet til at bryde sammen allerede i 2020. Vores danske demokratiske styreform blev forkastet, da landets kvindelige leder med en stabschefs myndighed greb tøjlerne, og alle oppositionspolitikernes modstand ikke kunne udrette mere end nogle ‘kællingeagtige fabler’ (1.Tim.4:7).

DEN SYNLIGE OG DEN USYNLIGE VERDEN

Spørgsmålet om ‘ligestilling’ mellem manden og kvinden er ikke kun et sekulært emne, som berører statens myndighedspersoner og samfundet som et hele.

Det er i dag en af livsnerverne i både det verdslige samfund og kirken. Man har endog oprettet ‘et ligestillingsministerium’ og har til det formål valgt en ‘ligestillingsminister’, som i den senere tid har båret to kasketter, idet vedkommende minister også har fået som opgave at tage sig af kirkeministeriet.

Imidlertid har ligestillingsspørgsmålet så dybe rødder i den kristne tro, at det ligger i sagens natur, at det må ofte komme til en konfrontation mellem de to livsanskuelser: Den verdslige og den åndelige; den politiske og den religiøse og den, der bygger på troen – ja, den, som har blikket rettet mod det synlige, og den, som regner med en usynlig verdens kræfter.

Om dette siger Skriften:

“Derfor taber vi ikke modet, vi, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige, thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt (2.Kor.4:16-18).”

Der er altså to meninger om, hvorvidt en kvinde kan være general (eller politiinspektør for den sags skyld). Den mening, som bygger udelukkende på det sanselige og ‘fornuftige’ – og så den mening, der er grundet i den åndelige vurdering, og som ser mandens og kvindens stilling (ikke kun som en biologisk forskel) men som en tydelig adskillelse, der finder sin bestemmelse i Bibelens Skabelsesberetning.

… og netop her dukker ordene fra tidernes morgen op, som lyder sådan: “Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være et kød (1.Mose 2:24 og Ef.5:31).”

… og det er i den forbindelse, at den dybe hemmelighed nævnes, den, ‘som sigter til Kristus og kirken’ (Ef.5:32).

MERE KLART KAN DET IKKE SIGES

At den verdslige ligestillingspolitik ikke kan overføres til det kristne ægteskab, fremgår af Ny Testamentes krystalklare lære på dette punkt. Om en kvinde kan være ‘general’ i sit hjem og herske i familien (der er kernen i ethvert samfund) behandles her.

Her fremhæves det, at en hustru skal indordne sig under sin mand på samme måde, som hun underordner sig under Kristus. “I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren (Ef.5:22).”

Mere klart kan det ikke siges, og mere enkelt og ligetil kan det ej heller forstås. – “Ja, ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt,” præciseres det et par vers senere (v.24).

Dette er kvindens stilling i ægteskabet, og dette forhold afspejler sig i samfundet.

Derefter vender apostlen sig til manden, og han får følgende ord med på vejen: “I mænd! Elsk jeres hustruer!” Og så følger en afgørende opfordring, som ikke er til at komme udenom: “I skal elske dem, (jeres hustruer) ligesom Kristus elskede kirken,” og det tilføjes: “Og han gav sig selv (i sin kærlighed) hen for dem (v.25).” Dette er Bibelens befaling til manden i ægteskabet og i samfundet. Det er idealet, som stilles op for vore øjne.

*

Ikke få vil lægge disse linjer til side med en bemærkning om, at her er endnu en ‘chauvinist’ på banen! Men andre vil tage den stilling som jøderne i Berøa. “De var mere retsindige end (bl.a. dem i Thessaloniki, der ‘fik fat i nogle slette mennesker fra gaden, lavede opløb og vakte uroligheder i byen’.

Disse (altså Berøa-jøderne) ‘tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således’ (Ap.G.17:11).

Hvis læserne følger denne linje (at granske Skrifterne) vil de også forstå, at mit ærinde kun er dette ene: ‘At være general’ er udelukkende et ‘mandejob’, og ansvaret for udfaldet af en krig ligger (hvad enten det er sejr eller nederlag) ene og alene på generalstabens bord…

KAN EN KVINDE VÆRE GENERAL?

Hvad er det, der gør det så vanskeligt at kunne ‘sondere terrænet’, når det drejer sig om en kvindelig statsminister, der (iklædt en generaluniform) skal lede landet i en dyb krisesituation? 

Selv den teknisk bedste natkikkert synes ikke at kunne hjælpe hende i denne ‘nødens time’, hvor de fjendtlige tropper allerede har indtaget deres stillinger?

Er der noget grundlæggende forkert ved at udnævne en kvinde til at være general? Selv hvor man har givet uniformen ‘et kvindeligt snit’, er tabslisten foruroligende ved de manøvrer, hun udsætter mandskabet for. De ordrer, hun udsteder (under tilbagetrækningen) er mildest talt hen i vejret. Spørgsmålet rejser sig med en næsten oprørsk undertone: Kan en kvinde være general?

Ingen har indtil videre spurgt kirken til råds, thi den vil efter alt at dømme – i afgørelsens stund – lade Bibelen komme til orde! Svaret fra Skriften er kort men enkelt og ligefremt. Det lyder sådan: “Den hemmelighed, der ligger heri, er dyb! (Ef.5:32)” Apostlen tilføjer: “Jeg sigter hermed til Kristus og kirken (v.32).”

Når det drejer sig om ‘de dybere hemmeligheder’, så kan vi med sindsro lade politikerne ude af billedet! Erfaringen viser, at de er lige så uvidende som folket, og er kun i stand til at fyre et par mere eller mindre kendte bibelsteder af.

Og når det drejer sig om kirken, skal man gå langt for at få et gyldigt svar på spørgsmålet (om en kvinde kan være general). Det drejer sig nemlig om ‘en hemmelighed’, og den er oven i købet ‘dyb’, hvilket med det samme udelukker en stor del af de teologiske professorer.

… Ane i Kæret ved ofte mere om denne hemmelighed end de høje herrer ved byens universitet.

Det lyder som konklusionen på en længere forklaring! I stedet for at sige: “Dog skal også I…” kunne man i stedet have afsluttet denne paragraf med et ‘når alt dette nu er blevet så omhyggeligt forklaret, så gælder det for den enkelte af jer at holde følgende fast: “Enhver skal elske sin hustru (som han elsker sig selv) – men hustruen skal have ærefrygt for sin mand!” (v.33)

Og her (til allersidst) finder vi begyndelsen til forståelsen af spørgsmålet: “Kan en kvinde være general?”

Som et første svar siges der: “Hustruen skal have ærefrygt for sin mand!” (Det vil sige, at i ‘det ideelle ægteskab’ skal en mand elske sin hustru med alt, hvad der er ham givet, men en hustru skal til gengæld have en dyb ærefrygt for sin mand).

Heri skjuler sig en stor hemmelighed i forholdet i Kristus og kirken, og den vil jeg i det følgende i al beskedenhed søge at forklare:

DET AFGØRENDE SPØRGSMÅL

Kun ét spørgsmål bliver stående tilbage, efter den storm, som er fejet ind over regeringen med hensyn til, om minksagen skal føre til en rigsretssag mod statsministeren Mette Frederiksen – og det er dette:

“Har statsministeren overtrådt grundloven?”

Minkkommissionen vurderer i sin rapport, at statsministeren under pressemødet d. 4. november 2020 ‘objektivt set var groft vildledende’ – men at hun i forhold til at vildlede om den manglende lovhjemmel ‘subjektivt’ ikke havde viden herom eller hensigt hertil.

Det betyder kort sagt, at hun har været ‘groft vildledende’ men ikke selv vidste, at hun var det.

Grundloven siger:

“En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.”

Stk.2: “Bestemmelsen i stk.1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandlinger af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning af tingets bedømmelse af sagen (paragraf 5, stk.1-2).

Hvad der efter borgernes mening især bør undersøges, er, hvorvidt statsministeren har gjort sig skyldig i ‘grov uagtsomhed’ – og det bør bedømmes ‘efter hendes stillings beskaffenhed’ – d.v.s. ‘… i betragtning af det høje hverv, som er hendes betroet. Desuden bør det undersøges, om hun har vildledt folketinget ved at fortie oplysninger af væsentlig betydning.

Kommissionen forklarer, at den ikke i den forbindelse har undersøgt, om statsministeren kan anklages for ‘grov uagtsomhed’. Om statsministerens rolle i sagen skriver kommissionen blandt andet:

“Statsministeren har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentligheden af den ulovlige instruks til myndighederne

“Statsministeren kan ikke fritages for kritik med hensyn til ‘den grove vildledning’ og ‘den klart ulovlige instruks’.

Som bibellæsning i sommerferien vil vi anbefale politikerne at læse Apostlenes Gerninger det 12. kapitel, som handler om en konge, der giver ordre med militær autoritet. 

Læs om hans hensynsløse befalinger og hans tragiske død. Et afsnit af Ny Testamente, som det er godt at få forstand af…

EN KONGES DØD

Den konge, Herodes Agrippa d. 1. var en nevø til Herodes Antipas, som myrdede Johannes Døber, og han var et barnebarn af Herodes Den Store, som gennemførte massakren på de små drengebørn i Bethlehem.

Det var altså en familie af magthavere, som slog de kristne ihjel og hensynsløst forfulgte de troende, og som var åbenlyse fjender af Gud – ja, som hjemsøgte Guds folk med mord og brand og politiske forfølgelser.

Vort ærinde vil være at undersøge, hvilken jordisk skæbne, der ventede denne konge, som ringeagtede Gud og forfulgte hans folk – og den finder vi (malet skrækkeligt for vore øjne) ved afslutningen af det selvsamme kapitel,som indledes med ordene: “Kong Herodes lagde hånd på nogle af menigheden og mishandlede dem – og Jakob, Johannes broder, lod han henrette med sværd (halshugge).

*

For de folk, som ikke vil beskæftige sig med ‘den politiske situation’, som de troende befinder sig i, er det med særligt omhu, at vi skildrer Ny Testamentes omhyggelige omtale af de politiske forhold, der omgav den konge, som ‘mishandlede de troende og dræbte Jakob, der var en af de disciple, som fulgte Jesus til det sidste.

Herodes havde været ‘meget vred’ på folkene fra Tyrus og Sidon. (Det var begge havnebyer som Cæsarea, der var den provinsielle hovedstad for Judæa.) Ingen kan sige det med sikkerhed, men ‘kongens vrede’ over de to byer var muligvis begrundet i den konkurrence, som havnebyer havde med hinanden.

Nu havde bystyret af de to byer endeligt vundet kongens kammerherre, Blastus, for deres sag. De havde opnået at få foretræde for kongen for at få bilagt striden. (De to byer var nemlig afhængig af kongens velvilje, da de fik deres levnedsmidler fra hans landområde… Ap.G.12:20)

Hele denne komplicerede politiske situation sætter Ny Testamente os ind i, for at kunne skildre baggrunden for Kong Herodes tragiske død.

*

“På en fastsat dag ifører Herodes sig sin kongedragt og sætter sig på sin trone for at holde en tale til folket (Ap.G.12:21).”

Han ville åbenbart gøre det helt klart for enhver, hvem de havde med at gøre! Det var kongen selv, som disse to byer, Tyrus og Sidon, havde udfordret – og det var kongen i egen høje person, hvis vrede, de havde pådraget sig…

Den jødiske historiker, Josephus, fortæller om denne tildragelse, og han understreger, at de folk, som var tilstede, og som hørte kongens tale, råbte, at ‘han var mere end en almindelig dødelig’. 

Ny Testamente kommenterer denne begivenhed ved at citere folket, som råbte: “Det er en guds røst og ikke et menneskes” – og det er åbenlyst, at kong Agrippa d. 1. har solet sig i den smigrende beundring, som han på denne ‘fastsatte dag’ oplevede. 

Men ‘i samme stund’ skete noget aldeles uventet. Den usynlige verden viste pludselig, at den kendte til hele dette politiske forløb, og at det mishagede Gud, at denne jordiske konge gav sig ud for at være noget særligt.

Ny Testamente siger: “I samme øjeblik” (efter at folkemængden havde givet sin smigrende beundring til kende, og endnu medens kongen dvælede i bifaldet, som bruste omkring ham) modtog kongen et voldsomt stød i hjertekulen og faldt om ved siden af sin kongelige trone.

“Det var en Herrens engel, der slog ham,” hedder det i den bibelske beretning, og man får forståelsen af, at der har været en stærk reaktion i den usynlige skare, som fulgte hele dette optrin. En sammenbidt engel har truende nærmet sig den ‘majestætisk påklædte kongelige person’ – og Herren har med et nik givet sin tilladelse, og den himmelske udsending slog til – og kongen faldt om, fordi han ikke gav Gud æren.

Få dage senere døde Kong Herodes. “Han blev ædt op af maddiker (Ap.G.12:23).”

Med disse ord ønsker jeg vore lovgivere en god sommerferie. Til oktober ses vi igen – og da er man sikkert blevet klogere med hensyn til, hvorledes denne sag med ‘en kvindelig statsminister og hendes kvindelige rådgivere’ skal stilles til ansvar for et grundlovsbrud af dimensioner, som vi ikke har kendt magen til i vor Danmarkshistorie. 

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN KOSMISKE REFORMATION’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.22.07.2022. 

HOMOTEOLOGERNE

I forbindelse med udgivelsen af en bog: ’Tro, kirke og homoseksualitet’ har Kristeligt Dagblad haft et interview med forfatteren, Mikael Wandt Laursen, og det første spørgsmål og svar angiver lidt af retningen af bogens indhold. Det er ildevarslende…

”Kan man være praktiserende homoseksuel og samtidig følge Jesus?”

Svaret, som Mikael Wandt Laursen giver, lyder således: ”Ja, det mener jeg godt, at man kan.” Han forklarer videre: ”Vi kan aldrig vide, hvilke dele af vores brudte liv og faldne eksistens, som Gud tager fat i og arbejder med først, og hvad der siden vil ske på vor vandring med Jesus.”

*

Mikael Wandt Laursen understreger, at mediernes billede af frikirkerne er, at man dér udpeger homoseksualitet som ’noget særligt syndigt’.

Det gjorde Jesus! Han talte ofte om Sodoma og Gomorra, om hvilke Skaberen sagde: ”Sandelig skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svær (1.Mose 18:20).”

Og det gjorde Paulus. Han skrev til menigheden i Korinth, at ’hverken utugtige eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der praktiserer den… skal arve Guds Rige (1.Kor.6:9).

… og det er den almindelige forståelse, at ’homoseksualitet er en af de mere alvorlige’ … ’noget, som er i særklasse skamfuldt og forkert.

Ja, deri giver Ny Testamente den forståelse medhold i Romerbrevet. Kalder homoseksualitet for en ’vanærende lidenskab’, mænd som øver skamløshed med mænd’ og ’kvinder, der ombytter den naturlige omgang med den unaturlige’ (Rom.1:26-27).

”Vi skal være tydelige og trygge i vores seksuel-teologiske (nyopfundet ord) ståsted,” siger Mikael Wandt Laursen.

*

Der var tidligere homoseksuelle i den første kristne menighed i Korinth. ”Sådan har nogle af jer været,” skriver Paulus, og tilføjer: ”Men I har ladet jer rense (fra seksuelle perversiteter) – ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd (1.Kor.6:11).”

Vi skal lægge mærke til, at det var mennesker, som var villige til at ’blive vasket rene (ved ordets vandbad).

… i modsætning til dem, som apostlen har nævnt i et tidligere brev, hvori han skrev, at ’menigheden skulle holde sig væk fra dem, der fortsat praktiserede et umoralsk seksualliv’.

Dermed mente jeg selvfølgelig ikke mennesker i almindelighed, og som lever i seksuel synd, skriver apostlen – for hvis man skulle holde sig fra alle dem udenfor menigheden, som er utugtige, pengebegærlige og optaget af svindel og begær, ’så måtte man jo gå ud af verden’ (1.Kor.5:10).

”Men nu skriver jeg til jer, at I ikke skal have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som fortsætter med at leve et liv i hor, spot og drukkenskab.”

Og her kommer vi til et væsentligt punkt. Hvad vil det sige, ’at bære brodernavn’? Og hvad vil det sige ’at bære broder- eller søsternavn, og dog praktisere utugt og unaturlig utugt?

Det er den slags folk, som vedbliver med at være begærlige efter penge, og som ’dyrker andre guder, som løber med sladder og som drikker og stjæler. Den slags menneske må I ikke engang spise sammen med!

Vi skal ikke gøre os til dommer over dem uden for menigheden. Men det er vores ansvar at straffe dem i menigheden, der lever et sådant liv. Gør som Skriften siger: ”I skal fjerne det onde menneske fra jeres midte… (5.Mose 22:21).”

Hvis Mikael Wandt Laursen vil møde den teologi, som homoteologerne står for, så kommer han straks i konfrontation med nogle præstinder, som vil ændre folkekirkens bekendelse. Herom har jeg mere at sige.

Det antydes, at Mikael Wandt Laursen accepterer at et praktiserence homopar fornyeligt er blevet døbt i en Midtjysk frikirke (og siden har fået et barn, som de har fået betroet, velsignet i kirken).

Mit spørgsmål er: Hvad bliver det næste?

LESBISKE PRÆSTINDER VIL ÆNDRE KIRKENS BEKENDELSE

Ingen dødelig sjæl er i stand til at beregne (eller kalkulere sig til) det mægtige endetidspunkt, når Jesus kommer igen.

Selv de stærkeste hjerner kan intet røbe om denne begivenhed. Englændere er tavse som graven. Ikke engang Guds egen søn (for hvem intet er skjult, og som er selve hovedpersonen i det drama, som da vil udspille sig) omtaler dette øjeblik.

Ingen – med undtagelse af Faderen selv – kender ’hos sig selv’ det præcise tidspunkt for ’Herrens dag’ – og han holder tæt med denne velbevarede hemmelighed (som Guds fjender og den sataniske underverden ville give alt for at vide).

”Men den dag og time kender ingen,” siger Ny Testamente – ”ikke engang himlenes engle – ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene (Matt.24:36)…” hvorefter evangelisten Matthæus slutter: ”Thi ligesom det gik i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme (v.37).”

*
Beretningen om ’den store vandflod’ giver imidlertid ’et tegn’, som udspiller sig for vore øjne i dag, og som vi derfor bør være særdeles opmærksomme på.

”Som de levede før syndfloden,” fortæller Ny Testamente, ”de åd og drak , tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede indtil før syndfloden kom og rev dem alle bort – sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme (Matt.24:38-39).”

Bibelen hævder, at som ’folk levede i dagene før syndfloden’ (altså lige op til den dag, da katastrofen brød løs) – sådan er den herskende tilstand i dag!

Folk æder og drikker og holder fester og bryllupper i en uendelighed, fordi det hører med til et samfunds (og et ægteskabs) totale opløsning, at der går inflation i begreberne.

Menneskenes børn bliver gift og bliver skilt, og vielsesritualerne ændres, så at samleverne ikke længere giver hinanden løfte om, at de vil holde sammen ’til døden skiller dem ad ‘men til skilsmissens iskolde vind, får dem til ’at gå fra hinanden’ – (og børnene bliver ofre for forældrenes uansvarlighed) – ja, vielsesritualerne bliver ændret til dokumenter, der omfatter mænd, som bliver gift med mænd og kvinder, som bliver gift med kvinder.

Det sidste nye er, at de homoseksuelle ikke længere skal lide under, at de har ’deres eget vielsesritual’ – men dette skal ændres, så at der bliver ét og samme ritual for alle ægtevielser – uanset køn!

Om dette har jeg følgende at berette:

KORSTOG MOD ET FREMMED RITUAL

Man kan i Kristeligt Dagblad onsdag d. 08. juni 2022 læse, at en gruppe af præster foreslår, at vielsesritualet bliver det samme for både homo- og heteroseksuelle par.

Der er seks præster, der har rejst dette drastiske og afgørende forslag i Præsteforeningens blad.

Da kirkevielser blev gjort mulige for homoseksuelle og lesbiske ved statens lovgivning i 2012, valgte de daværende biskopper at ’indføre et nyt vielsesritual’ – som i sin ’fremmede ordlyd’ kun kunne anvendes ved vielse af par af samme køn.

Man bevarede imidlertid det traditionelle vielsesritual, som er formet til en vielse af en mand og en kvinde.

”Det er ikke nogen holdbar løsning,” udtaler den lesbiske sognepræst, Vibeke Bidstrup ved hovedstadens store Grundtvigs kirke. (Hun er en af de seks initiativtagere, som vil have ændret vielsesritualerne, så at de indeholder samme ordlyd).

”Vi er en gruppe præster (6), der synes, at det er problematisk, at vielsesritualet er meget ’heteoronormativt’ (’som om det kun er en mand og en kvinde, som kan blive gift.”

”Det lyder forkert for mig som præst, der selv er gift med en kvinde,” siger Vibeke Bidstrup.” (iflg. Kristeligt Dagblad).

Hermed bryder hun på stedet en del af ordlyden i sit præsteløfte og efter min mening frasiger hun sig indholdet af Den Augsburgske Bekendelse. Lad mig forklare:

Den Augsburgske Bekendelses første (og derfor vigtigste) udsagn er, at de menigheder, kirker og præster, som tilslutter sig denne bekendelse, gør det ’i fuld enighed’, hver enkelt trosartikel bør ’tros uden enhver tvivl’.

Den tyske tekst, som blev læst op på rigsdagen i Augsburg i året 1530, er på en måde at betragte som en originaltekst. Den bruger en højst usædvanlig udtryksmåde, idet det danske ordvalg siger: ”Der læres – men den den tyske tekst underskrev ’wird einträchtiglicht gelehrt.” (Det bliver indtrægende belært). En sådan uforbeholden tilslutning findes kun hos en minoritet af danske præster – og en stor del af præstestanden har udskilt sig fra ’den håndfaste bekendelse’ ved at indvillige i at bruge et for kirken ’fremmed ritual’ for vielser af homoseksuelle og lesbiske par.

*

”Den fulde enighed er derved blevet brudt, og det er herefter Den Augsburgske bekendelses første og eneste opgave, at ’fordømme den kætterske lære’, som her ’har sneget sig ind’ (Judas Brev 4).

Det hedder nemlig i Judas Brev d. 4. vers, at ’der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de rammes af denne dom (at blive fordømt som kættere: De er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus.

Den efterfølgende artikel i Bekendelsen er (ifølge modstanderne af den håndfaste lære) endnu mere drastisk og anbringer ’homoteologerne’ i et ubarmhjertigt afslørende lys, idet det hedder: ”Vi lærer, at alle mennesker, der frembringes på naturlig vis, efter Adams fald fødes med synd’… d.v.s. ’med et ondt begær’.

Denne lærepåstand udvikles i det følgende, som siger: ”Denne medfødte tilbøjelighed eller skade er virkelig synd; den bringer evig død over alle dem, der ikke er genfødt ved Helligånden’.

BEKENDELSEN SIGTER PÅ ET KIRKEBRUD

Hvis store dele af landets menigheder bliver usikre og forvirrede angående meningen med bekendelsen (sådan som det i øjeblikket er tilfældet i Danmark, hvor kvindelige, lesbiske præstinder søger at ændre den historiske kernetekst) – så bliver det en uafviselig opgave for kirkens biskopper at søge at genvinde den tabte klarhed!

Mistydningen af Skriften (og de dertil knyttede bekendelsesskrifter) vil altid forekomme! De melder sig lige så sikkert, som solen står op. Djævelen blev sat på plads i Tyskland med en såkaldte ’Barmer-Erklärung’. Der er brug for et sådant initiativ i dagens Danmark.

På reformationstiden var spørgsmålet om det syndige menneskes retfærdiggørelse et brændende spørgsmål. Det måtte gøres lysende klart for menigmand, at mennesket frikendes for Guds domstol alene på grund af dets tro på Kristus… men den Augsburgske Bekendelse sigter på noget dybere og mere nærgående: Den sigter på et kirkebrud!

*

Den lutherske bekendelse taler i virkeligheden om det 16. århundredes mægtige, truende kirkebrud, og har derfor til hensigt at erklære, at der er menigheder og præster, som fastholder den gamle udelte kirkes urokkelige og selvbevidste tro på Kristus.

Det misbrug af Skriften og den mistydning af Bibelen, som drev paven til at udstøde Luther (og kalde ham for en kætter), har den samme afgrundsteologi, som i dag gør sig gældende hos de præstinder (der fører an i den homo-teologi, som er ved at blive den herskende i folkekirken.

En sognepræst, en tidligere sognepræst og en professor i teologi har skrevet en bog om, at ’de ikke vil tage afsæt i Den Augsburgske Bekendelse’ (Krist. Dagblad, 14. juni, side 11). Bogens nye titel er: ’Vi er her. Folkekirken 500 år efter Luther’. (Før debatten om bogen hed den: ’Må vi være her’?)

Svaret kan kun være ét: Hvis I ikke anerkender Den Augsburgske Bekendelse ’kan I ikke være her’! ”I bør fyres! Bedre i dag end i morgen!”

(Forklaringen på det korte svar giver jeg i det følgende):

TYRKER LUGTER KRISTENBLOD

I begyndelsen af bekendelses-fortalen drages ’tyrkerfaren’ frem som hovedsagen og ’det mest betydningsfulde spørgsmål’ for rigsdagen i Augsburg i 1530. Den kirkelige strid synes således kun at være betragtet som noget sekundært. Den sættes med falsk beskedenhed i anden række – er kun at anse som et ’underspørgsmål’, som kejseren og de forsamlede fyrster (nu da de er forsamlede) kan tage stilling til.

På den anden side bør det iagttages, at en fornuftig overvindelse af den kirkelige strid er nødvendig netop nu (for tyrkerne ligger på lur lige udenfor den kristne lejr, og de lugter kristenblod) – ja, denne rigsdag er udskrevet ’for at forhandle om hjælpetropper mod tyrken… men det er (hævder forfatteren af Confessio Augustana) for at de kan kæmpe mod ’det kristne navns og den kristne religions argeste arvefjende…’

*

”Dernæst,” hedder det i bekendelsens fortale, ”skal der også forhandles om uenigheden i vor hellige religions og kristne tros sag.”

Der forsættes: ”Parternes meninger og synspunkter… må blive kendt og overvejet i gensidig kærlighed, mildhed og venlighed.”

Lad derfor homoteologerne træde frem med deres forkastelse af den bekendelse, som de (ved deres ansættelse) har lovet at holde fast ved.

Lad dem ikke et øjeblik glemme, at de for det første har højtideligt lovet, at de vil ’beflitte sig på at forkynde Guds ord rent og purt’. For det andet har de lovet, ’med sømmelighed og ærefrygt at forvalte de hellige sakramenter’. For det tredje har de givet deres ord på, at de vil bekæmpe falske og sværmeriske lærdomme. For det fjerde har de lovet, ’at ville granske Guds ord’, for det femte har de sagt sig indforstået med, at de ’som en ordets tjener’ skal foregå menigheden med et godt eksempel, for det sjette vil de leve et liv, som ’der ikke skal kunne føres klage over’ – og for det syvende erklærer de, at de ’samvittighedsfuldt og med regnskabsdagen for øje’ vil holde disse løfter.

*

Confessio Augustana skal altså forstås som et kampskrift! Kristenhedens kamp mod kirkens arvefjende, tyrken. Det drejer sig om et korstog, en hellig krige, – ikke som en kamp for at få magt over andre lande og folkeslag – men som en krig mod et menneskesyn og en livsanskuelse – ja, en falsk forståelse af Gud og en fordrejning af Den Hellige Skrift.

Således bør situationen anses i dag, hvor kirken og folket er stedt i våde med hensyn til striden mod homoteologerne, der melder sig på alle barrikader.

Et korstog kan kun føres af en enig kristenhed – derfor må den splittelse, som de lesbiske og homoseksuelle præstinder og præster fører med sig overalt, hvor de viser sig, konfronteres med en bekendelse, som de alle har fået forelagt ved deres ansættelse.

For at kunne føre korstoget frem til sejr, må fjenden standses ved kristenhedens grænse – og det er Skriftens klare vidnesbyrd. Ny Testamente forkaster homoseksualitet som en synd og ’en vanærende lidenskab’ (Rom.1:26) – og disse ord står ikke til debat.

Hvem er af den overbevisning, at motiveringen hos de kæmpende kan være mindre? Hvem tror på, at et embede kan stå fast, uden at det rette fundament er for hånden? Hvem regner med, at kompromisset kan holde stand overfor fjendens gloende pile? Hvem sætter hensynet til den megen tale om kærlighed’ (og lukker samtidig ørerne for sandheden, som uundgåeligt kommer til at stå i anden række) ja, giver dermed efter for det humanistiske pres, som nu øves af lesbiske præstinder.

PROTOTYPEN PÅ ENDETIDSMENNESKET

Det guddommelige væsens enhed og de tre personer.” Med denne overskrift tager bekendelsen fat på at beskrive Gud, som i grunden er ufattelig og slet ikke kan begribes af noget menneske.

Væsen’ hænger sammen med ’at være’. Det betyder noget i retning af ’magt til at være til’. En tings væsen er det i den, der gør, at den ’kan være til’.

Ny Testamente siger: ”Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning (Rom.1:20).”

Fra det attende vers i Romerbrevets første kapitel henvender Paulus (og dermed Herren) sig især til ’det homoseksuelle menneske’, der her fremstår som prototypen på endetidsmennesket (der fornægter Guds sande eksistens og samtidig gør oprør mod læren om ’Guds usynlige væsen’.

De fleste vil benægte dette og sige, ’at så galt står det ikke til’ – men afslutningen på denne fremstilling (’så de er uden undskyldning) er en klar hilsen til homoteologerne.

Homoteologerne, der med tiltagende styrke anføres af kvindelige præster, frasiger sig ’Guds usynlige væsen’, som med al tydelighed beviser sig i opdelingen af skabelsesprocessen, der siger: ”Så skabte Gud mennesket i sit (eget) billede; i Guds billede skabte Han ham; til mand og kvinde skabte Han dem (King James oversættelse).”

(Først skabte ’Han ham’ – med tydelig understregning af den kønsmæssige særlighed – dernæst følger udviklingen i skabelsen af mennesker, som tilføjer: ’til mand og kvinde skabte Han dem’).

*

Om de fejlslagne homoteologer siger Gud: ”Dåren har sagt i sit hjerte: ’Der findes ingen Gud’ (Salme 14:1).”

De siger det ikke højt med deres mund, men de beviser (med deres livsførelse), at dette er deres holdning.

”De er fordærvet,” fortsætter den 14. salme. ”De har gjort afskyelige gerninger, deres livsførelse vidner imod dem (v.1).”

“Herren ser lodret ned fra himlen! Han holder øje med menneskenes børn. Han iagttager nøje om der skulle findes bare én, som fatter og forstår (hvad det drejer sig om). Bare én eneste, som søger Gud af hele sit hjerte (vers 2).

Men de er alle til hobe snavset til! Der findes ikke én eneste, som gør det gode. Nej, ikke én eneste! (v.3).

Har alle ’ondskabens medarbejdere’ ingen kundskab? Mit folk sluger de, æder om sig som var det brød – og de kunne ikke drømme om at påkalde Herren (v.4).

DU MÅ FØDES PÅNY

Den uforanderlige menneskenatur forbliver den samme og afsløres i kirkens bekendelse, som er lige så bestandig! Den betegnes i Bekendelsen ved et ord, ’Adam’, som henviser til menneskeslægtens stamfader, der lever og rører sig i hvert eneste menneske til alle tider og på alle steder.

De lesbiske præstinder kan med deres forslag om at ændre denne 2. artikel i Den Augsburgske Bekendelse (’siden Adams fald’) intet udrette med hensyn til den katastrofe, som skete i Edens Have! Vi er og forbliver ’Adams børn’. Det hebraiske ord: ’Adam’, er ikke et egenavn. Det betyder ’menneske’ slet og ret, og det anvendes som betegnelse på alle mennesker forstået som en slægt – en ’falden slægt’, der lever på jorden i dag.

”Efter understregningen af syndens almene udbredelse skildrer professor Regin Prenter (1907-1990), i artikel 2 Bekendelsens indhold: ”… det vil sige: uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær.

”Det drejer sig altså ikke om en enkelt overtrædelse. Bibelens beretning om Adam er på ingen måde en ’barnlig, naiv fortælling’.

Ved begæret forfejles det mål, som mennesket skabtes til at nå. Det nytestamentlige ord for synd, det græske ord, harmartia, betyder egentlig: ’At forfejle målet!

… og her er det, at de lesbiske præstinder kommer ind i billedet! De fornægter, at ’det urene begær’ er ’virkelig synd’ og dermed forfejler de målet som bekendelsen stiller for vore øjne.

Fordi vi er født ind i denne synd, og fra det øjeblik, vi kom ind i denne verden bære Kains-tegnet på vore legemer, tilbyder Faderen os, at vi kan ’blive født på ny’ ved troen på Kristus (Johs.3:4).

*

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DE VIL BRYDE UD I JAMREN’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.08.07.2022

EN ALVORLIG TRUSSEL

En alvorlig trussel om den endelige kontrol i vort land – og dermed beslutningen om ’overdragelse af den nationale suverænitet’ for f.eks. Danmarks vedkommende – er sendt til afstemning i verdens sundhedsorganisation WHO.

Den farlige trussel ligger skjult i de nye ændringer til ’et sundhedsregister’ (som er blevet foreslået af Biden-administrationen og kommenteret af ’May Day maj 22’).

Ifølge ’et ændringsforslag’ vil man give én mand (generaldirektøren for WHO) retten og magten til enevældigt og på stedet at erklære ’SUNDHEDSKRISE’ i et hvilket som helst land…

Han eller hun (generaldirektøren) vil blive givet beføjelser til at handle ensidigt – og på trods af det pågældende lands heftige modstand!

Ja, generaldirektøren vil kunne erklære en sundhedskrise ’alene på grund af sin personlige mening’. Hvis han har en idé om at Danmark er en potentiel eller mulig trussel mod andre nationer – så falder hammeren!

Dette forslag fra Biden-administrationen berører ikke blot et lille land som Danmark, men det er med ét blevet et globalt anliggende, idet det hedder: ”Sundhedskrise kan erklæres i et hvilket som helst land på kloden” – og det vil sige at påbuddet kan ramme alle FN’s 193 nationer – der repræsenterer 99,44 % af verdens befolkning.

Det kan ikke nytte, at enkelte nationer ’vil springe i tøjret’. Reglen for nedlukning er absolut. Den er ’bindende lov’ (ifølge lov af 15. juni 2007):

”Samtlige FN’s medlemsstater er ved lov forpligtet til ’at adlyde’ og til ’at indvillige’ – OG DERMED AT AFGIVE SUVERÆNITET!

*

Hertil siger Bibelen: ”Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne (Åb.13:1-2).”

Begynder man her at skimte den sidste del af hedningernes magt over Israel? Det er ikke et styre, som udfoldes i en afkrog af verden. Men det er åbenlyst og bliver oprettet af de ’superpowers’, som er ved magten.

”På hvert hoved (af dette afskyelige dyr) står der et navn, som er en åbenlys hån imod Gud. Den magt, som dragen besidder (og det er en overmåde stor styrke) giver den videre til dyret (v.2).”

”Dyret får nu lov til at prale og håne Gud i toogfyrre måneder. Det åbner sit gab og spotter Gud – ja, forbander hans navn og himlen og alle dem, der bor dér (v.5-6).”

”Så får dyret lov til at gå i krig mod Guds hellige – ja, til at sejre over dem… (v.7).”

”Her gælder det for de hellige om udholdenhed og tro! (v.10)”

*

Den 18. januar 2022 sendte embedsmænd fra Biden-administrationen i al hemmelighed og uden at offentligheden var klar over det verdenssundhedsorganisationens farlige og omfattende ændringer.

Det var helt tydeligt, at man ønskede at styrke WHO’s evne til at gribe magtfuldt ind i de nationer, der blot viste skyggen af en mistanke for at have en ’sundhedsmæssig nødsituation’.

Med et pennestrøg fjernede det amerikanske ændringsforslag den restriktion i forordningerne, som siger:

”WHO skal rådføre sig med og forsøge og forsøge at få en bekræftelse på den deltagerstat på hvis område hændelsen angivelig finder sted.”

Ved at fjerne denne (og andre bestemmelser) vil alle begrænsninger blive ryddet af vejen for generaldirektøren. Han kan herefter ’erklære sundhedskrise’ efter forgodtbefindende. Han gøres derved til enehersker og kan udstede ordrer, som med magt skal håndtere en påstået sundhedskrise i f.eks. Danmark – på trods af landets egne nationale beføjelser.

I det følgende vedlægger jeg noterne til grundlovsforeningens generalforsamling, hvis indhold jeg prædikede på Lille Torv i Aarhus på grundlovsdagen d. 5. juni 2022.

RUSLANDS AGGRESSION

Herrens ord i Getsemane må stå som en formaning til alle troende: ”Thi alle, som griber til sværd, skal omkomme for sværd (Matt.25:52)” og hans udsagn i den forbindelse:

”Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så at han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle (72.000)?”

Maria Magdalene er af kirkefolk med den modsatte opfattelse fremstillet med en panserværnsmissil i favnen.

Med hensyn til Ruslands aggression beretter profeten Ezekiel, at han er blevet pålagt af Herren, at ’vende sit ansigt mod denne ærkemodstander, som oplægger onde råd…’ (38:2 og 10).

Og vedrørende en fremtidig krig mod Israel formaner vi Danmarks lovgivere til ikke at sende vore unge til denne nederlagskrig, idet gravstedet for de faldne allerede er udpeget (Ez.39:11).

Det er et almindeligt agtet og kendt udsagn, at Ny Testamentes Romerbrev er ’det største frihedsdokument i historien’.

Det indbefatter, at vi godtager hele brevets indhold… inklusivt det første kapitel versene 26-27, som omtaler homoseksualitet som ’en vanærende lidenskab’ og en ’unaturlig omgang med den naturlige’ – ja, vielse af par af samme køn regnes for ’mænd, som øver skamløshed med mænd’ og ’kvinder, som optændes i begær efter hverandre’.

Dette er Ny Testamentes lære og en del af det stærkt anerkendte brev af Paulus til menigheden i Rom.

DE STYRENDES ANSVAR

Med hensyn til statslederne erindrer vi dem om, at ’også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet – ja, sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af helvede (Jak.3:6).”

I min beretning lagde jeg vægt på en oplevelse, som Gisèle og jeg har haft en af de sidste dage af åre 2018.

Vi erfarede, at Guds Ånd meddelte os ordene: ’Fristen er omme’. Senere bemærkede jeg, at disse ord står skrevet i Bibelen (Åb.10:6) – og i den efterfølgende tid har vort samfund været ramt af pest og krig og dyrtid m.m.

Derfor er vor opfordring til de ansvarlige i vort land knyttet til Herrens ord i Salme 2:10, som siger: ”Og nu I konger, vær kloge, lad jer råde… Tjen Herren med frygt, fryd jer med bæven (v.11).”

STATSMINISTERENS UDTALELSE

Det står fast og kan ikke bortforklares, at vor statsminister d. 17. januar 2020 fra folketingets talerstol har udtalt: ”Gud har vigepligt.”

Gud skal i den kommende tid sættes ind på et vigespor – og det er ham, som skal flytte sig, hvis vi har en lovgivning, som strider imod Hans ord.

Statsministeren sagde: ”Man kan kalde sig ligegyldig hvilken religiøs baggrund man måtte have – særlige privilegier eller særlig ret til at undertrykke andre – fordi man har en religion. Men det er her i huset lovgivningen vedtages! Ingen andre steder.”

Dem, som statsministeren sigter til, kan kun være medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke. De er landets eneste kirke, som nyder et privilegium. Det hedder nemlig i Grundlovens § 4:

”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.”

En ændring af dette forhold forudsætter en grundlovsændring. Statsministeren har personligt og skriftligt aflagt et personligt løfte, at hun altid og allevegne vil holde grundloven. Det står skrevet i § 32 i stk.7.

Det gælder også i § 79, at borgerne har ret til forsamlingsfrihed. § 71 at den personlige frihed er ukrænkelig. § 77, at censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingenlunde indføres.

Kirkens lære om omvendelse anfægtes i dag af LGBTQ-folkene, men det står fast, at Jesu forkyndelse er, at ’du skal fødes på ny’. (Det gælder også de folk, som hævder, at de er ’born like that’) og det må stadig forsvares, at en præst, som på grund af ’teologisk anfægtelse’ ikke vil vie homoseksuelle, har ret til en sådan mening.

Matthæusevangeliet 22:21 siger, at ’de troende skal give kejseren, hvad kejserens er – og Gud, hvad Guds er’. Og Romerbrevet 11:45 understreger, at Gud stadig har et folk, ’som ikke har bøjet knæ for Baal’.

NÆVNTE HOMOSEKSUALITET SOM SYND

Med hensyn til vor forkyndelse på grundlovsdagen på Lille Torv i Aarhus, hvor vi havde fået tilladelse til (på den solrige og varme 5. juni-dag) at opstille den gamle prædikestol midt i folkemængden, og hvor vi (Jakob Martini og jeg) prædikede frimodigt om omvendelsens betydning og om Jesu død og begravelse og opstandelse fra de døde – gik det naturligvis ikke ubemærket hen, at vi også nævnte homoseksualiteten som synd

Jeg vil derfor i det følgende skrive lidt om ’Skabelsesberetningen’ – og afsluttende understrege, at i 1.Mose 1:27 står det anført, at ’Gud skabte mennesket som mand og kvinde og tilføjede: ”Bliv frugtbare og opfyld jorden.”

På dette punkt lades den homoseksuelle synd (i al sin goldhed og ufrugtbare ensomhed) tilbage på skabelsesperronen, medens Guds dynamiske proces kører videre med hans velsignelse over et univers af liv og frodighed.

’I begyndelsen skabte Gud’… (1.Mose 1:1) … dermed, og med disse ord, indledes skabelsesberetningen, som kun kan fortælles af Den Treenige selv. Der er nemlig ingen øjenvidner til det storartede værk, som her blev fuldført.

Gud skabte i begyndelsen to elementer: ’Himlen og jorden’ (v.1). Han skabte ikke tre elementer men to, og han sørgede for fra begyndelsen, at der blev sat ’et skarpt, adskillende skel’ imellem dem (v.4).

Gud fortæller(for der var ingen til stede, og altså ingen til at berette detaljeret, hvordan hele den proces løb af stablen), at ’jorden var øde og tom’ (v.2).

Det var altså kun et første stade af beretningen om jordens skabelse, som her gengives af Gud selv, for han var som sagt den eneste til at observere det forunderlige forløb (som ikke kunne ’gøres efter’ af nogen eller noget af det skabte).

Gud fortæller videre, at ’der var mørke over verdensdybet’, og samtidig er den anden person af den mægtige, treenige Gud, Helligånden ved at introducere sig selv, idet der står skrevet: ”Men Guds Ånd svævede over vandene (v.2).”

Guds ord siger, at da Skaberen begyndte sit store skabelsesværk, da eksisterede der allerede et dybtliggende kaos, der bedst kan formuleres som ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ (Matt.24:15).

Om dette ved menneskebørnene kun lidt eller intet, for de har aldrig set det afgrundsdyb, som ødelæggeren har efterladt.

”Mit folk er nemlig tåbeligt og tungnemt, – ja det har ikke andet i hovedet end at fremture i dumhed og dårskab, og har ikke forstand på at skelne mellem ondt og godt,” siger Herren (Jer.4:22).

*

”Jeg så på jorden, og se, den var øde og tom. Denne hebraiske sætning fra Jeremias 4:23 er den samme, som er brugt i 1. Mose 1:2) og den fortæller med nøjagtig samme ordlyd, at Gud står over for at bringe orden og liv, hvor der før har hersket ødelæggelse og død.

Navnet på Gud er ’Elohim’ – det første navn, som hebræerne bruger om Skaberen, og som grammatisk står nedfældet som en udfordring den dag i dag.

’Elohim’ er skrevet i den grammatiske form for flertal… men jøderne hævder med bestemthed, at ’Gud er én’! og deri har det ret; ’Gud er én’, men samtidig er det de kristnes vidnesbyrd, at Gud er tre (Faderen, Sønnen og Helligånden) – og deri har de også ret.

Denne flertalsbestemmelse kaldes ’Majestætisk Flertal’ (eller ’intensitetens flertal’ – men hvad man end kalder denne flertalsform, så ligger der deri en ’fuldkommenhed af det guddommelige’, som ses åbenbaret på Bibelens første blade, hvor den treenige Gud fremtræder som alle tings skaber og opretholder.

”Thi så siger Herren,” lyder det fra profeten Esajas, ’himlens skaber’, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte og grundfæsted den, EJ SKABTE DEN ØDE, men danned den til at bebos. Herren er jeg ellers ingen (Es.45:18).”

SOM MAND OG KVINDE SKABTE HAN DEM

Alt dette skriver jeg (og gennemgår meget nøje) for at nå frem til det 27. vers i Skabelsesberetningens første kapitel, hvor Skaberen fremstiller og danner sit mesterværk: Mennesket!

Her hedder det nemlig: ”Og Gud skabte mennesket i sit billede.”

Denne sætning gentages, for at det skal stå urokkeligt fast (og ikke i sin ordlyd på nogen måde ændres eller fordrejes): ”I Guds billede skabte han det” – og så tilføjes det overordentlige og meget væsentlige: ’som mand og kvinde skabte han dem’ (v.27).

Grunden til, at jeg har taget mig tid for at gennemgå den bibelske beretning om skabelsen (og især skabelsen af mennesket) er, for endelig og afsluttende (én gang for alle) at bevise og fuldstændig klargøre, at det ’homoseksuelle menneske’ fremstår som en

1) forstyrrelse af Guds skaberorden

2) at det er en fordrejelse af Guds billede

3) og at det i dybeste forstand er et udtryk for ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ (Matt.24:15).

4) samt, at det er i direkte konfrontation med treenighedslæren og

5) Jesu fødsel, som er sket ved det mirakel, at Maria er hans eneste mor, og Gud hans eneste far!

*

Vi har ud fra Skabelsen gjort det klart, at Gud har ved skabelsen ’bragt orden i tingene’. Han stod overfor et verdensdyb, der var hyllet i mørke. ’Ødelæggelsens vederstyggelighed’ havde sat sit brutale og hæslige mærke på en jord, som var ’øde og tom’.

Men den anden person i guddommen, Den Hellige Ånd, ’svævede over vandene’. I gamle oversættelser står der skrevet, at Ånden ’rugede over vandene… det vil sige, at ligesom en ’moder-stork’ er ’rugemor’, sådan (og med det samme formål) svæver Ånden over afgrundsdybet, og tilkendegiver dermed, at Guds Ånd er i færd med at udføre den hemmelige og skjulte begyndelse på en Gudsgerning.

”Og Gud sagde…” og dermed var sagen afgjort. Den tredje person i guddommen er kommet ind i billedet. Ordet bliver udtalt, og udsagnet, Guds evige urokkelige ord bliver talt ind i det kaos og dybe mørke som hidtil har hersket.

Ny Testamente forklarer dette nærmere. Johannesevangeliet begynder med denne detaljerede redegørelse. Her hedder det:

”I begyndelsen var ordet. Og ordet var hos Gud, og ordet var Gud (Johs.1:1).” Så længe Gud er tavs, så forbliver ordet hos ham. Men så snart, han begynder at tale, så tager tingene fart.

Vi forstår, at før verden (og alt det, som er i verden) blev til, så var skabelsesordet hos Gud – ja, man kan også sige det sådan, at før et eneste element blev skabt, så lå designet og den fulde løsning på hver eneste ting allerede fuldt beredt hos Gud.

Der var intet, der ’kunne blive til’, uden at det ’blev talt ind i eksistens, og der var intet, som ’kunne eksistere’ uden at Gud havde nævnt det og ved sit ord havde ’kaldt det frem…

”Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os” – det ubegribelige under blev hermed en historisk kendsgerning! Den evige, almægtige ’Jeg er’ trådte lyslevende ind i historien og, iklædt kød og blod, blev Gud et menneske og slog sig som sådan ned iblandt os.

’Ordet blev kød’ betyder, at Guds Søn, der kommer fra Evigheden, påtager sig timelighedens begrænsninger og bliver et menneske af kød og blod og begrænser sig selv til at leve indenfor den ramme, som hedder tid og rum og årsags-begrundethed (Fil.2:6-9).

*

’Da han var i guddomsskikkelse’ (Fil.2:6), og på trods af, at han i ét og alt er Gud og ikke betragter det ’at være Gud’ og ’eje Guds natur, ’som nogen forbrydelse’ (eller som ’noget utilladeligt’ )

… så har han opgivet denne sin guddommelige ret og dermed ’givet afkald’ på magt og herlighed. Han tog tjenesteskikkelse på (v.7) ’og blev lig et menneske.

I sin fremtræden blev han altså ’et menneske blandt mennesker (v.7) – ja, ’Han ydmygede sig selv’, og bøjede sig så dybt ned, at han ’lydigt døde som en forbryder på et kors (v.8).

Dette er historien (kort fortalt) om det under, der har med ’ligestilling’ at gøre – sådan, som Ny Testamente forklarer dette fænomen i forbindelse med den evige herligheds-stilling, som Guds Søn gav afkald på, for at han i fremtræden kunne være ’ligestillet’ med Guds faldne skabning.

Den ’ligestilling’, som de homoseksuelle fordrer, er et urimeligt krav, idet de kræver ’en ligestilling for det syndige menneske (og kødets begær) med den oprejsning af det faldne menneske til i Kristus at være ’ligestillet’ med Gud.

Den, som hører, han høre, og den, som forstår dette, lad han forstå…

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HAN HAR GJORT OS TIL KONGER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 24.06.2022

SKÆBNESVANGERT VALG

Hvem har ret? Statsministeren eller den jødiske profet? De kan ikke begge tale sandt i det spørgsmål! En af dem må tage fejl!

Statsministeren siger, at ’vi ikke får en EU-hær’. Profeten Ezekiel siger, at det vil ske, før vi aner det! Danskerne skal 1. juni afgøre, hvem de tror på. Det er et skæbnesvangert valg. Der hænger et damoklessværd over hovedet på de danske borgere.

Ved afstemningen d. 1. juni kan du enten stemme ja eller nej ’om afskaffelse af forsvarsforbeholdet’. Tænk dig godt om! Stemmer du Ja, betyder det, at du siger ja til at deltage i EU’s kommende militære aktioner. Stemmer du nej, sender du et signal om, at du fortsat ønsker at være begrænset i ansvaret for de dødsensfarlige operationer, som EU indbyder til.

*

Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.”

Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen under folketingets afslutningsdebat mandag, d. 23. maj.

Uanset hvad Statsministeren benægter – og (åbenlyst fra folketingets talerstol) lover danskerne, at de ikke kommer til at sende deres unge til en europahær, så forbliver det et ubestrideligt faktum at en fælles EU-hær er en del af Lissabontraktaten.

Det fremgår klart og entydigt af artikel 42, stk. 2, som siger: ”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik.

”Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse derom.”

*

Fra den første begyndelse har stjernebanneret være hejst over Europa, og der lyder støvletramp allerede i Romtraktatens præambel fra 1957, hvori det hedder: ”Parterne er besluttet på, ’at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.”

Blot 36 år efter var Den Europæiske Union realitet skabt gennem ’en gradvis udforming’ af en fælles EF-politik, hvor det ene skridt automatisk har ført til det næste.

Ingen kan stille garanti for – ej heller en statsminister, som taler og lover danskerne, at der aldrig kommer en EU-hær – at denne ’salamimetode’ ikke vil blive brugt, når det drejer sig om at opfylde Lissabontraktatens forpligtelse til at oprette en kamptrænet hær, som til syvende og sidst vil blive anvendt som en angrebslysten invasionshær mod Israel.

*

Modsat siger profeten Ezekiel sådan:

Herrens ord kom til mig således” … og derefter følger en opremsning af de hærstyrker, som samlet vil angribe Israel.

Det vil sige, at hvis Europa er med i denne ’sammenfatning’, så er det (set fra et profetisk synspunkt) ’tomme løfter’, som Danmarks statsminister giver befolkningen, når hun lover: ”Der bliver aldrig en EU-hær.”

Profet Ezekiel bebuder, at på et tidspunkt skal ’Gog’, som er den suveræne fyrste over Magogs land, ’blive trukket frem med hele sin hær’ (Ez.38:4).

Den tæller også alle hans allierede og iblandt disse er ’Gomer med alle dets hobe’. (Det er den kommende EU-hær). ’Gomer’ er beslægtet med ordet ’Germania’ (Tyskland) og ’Gomer’ er de gamle profeters måde, at sige ’Europa’ på.

Om dette vil jeg afsluttende beskæftige mig yderligere. Forinden må jeg tale om et alvorligt forhold, som er blevet afsløret i Vor Frue Kirke, som er Københavns domkirke.

BISKOP OG DOMPROVST STILLES TIL ANSVAR

Det synes nu at være afsløret, at Københavns biskop og vor Frue Kirkes domprovst er skyldige i de anklager vedrørende seksuelle overgreb på en mindreårig dreng (der er begået af en central medarbejder i Københavns domkirke) – men som indtil nu har været ’dysset ned’ af ’de få, som kendte til sagen’.

Det viser sig ifølge Kristeligt Dagblad (der to dage i træk har haft denne historie på forsiden) at ’det er kommet frem, at man i hvert fald i ’Domkirkens top’ i 2014 er blevet gjort bekendt med, at en medarbejder angiveligt skulle have krænket en 12-årig dreng i en periode på to år.

Overgrebene mod den mindreårige dreng fandt sted i 1990’erne, hvor drengen lige havde mistet sin far.

*

”I en periode boede drengen hjemme hos den pågældende medarbejder, som tog ham ’under sine vinger.”

Berlingske fortæller i sin søndagsudgave d. 22. maj, at en ansat i domkirken i 2014 gik til kirkens ledelse med sin viden om sagen. Biskoppen rådede her den ansatte til at anmelde det til politiet, men sagen endte med at falde til jorden på grund af forældelsesfristen.

Siden er intet yderligere blevet foretaget fra kirkens side. Derfor fik sagen heller ikke nogen konsekvenser for den anklagede medarbejder i domkirken.

Efterfølgende skal den samme medarbejder have krænket flere mandlige kolleger, hvilket synes at bevise, at det er en homoseksuel person, som tillige har forgrebet sig på en mindreårig.

*

Ifølge Berlingskes oplysninger har mindst tre personer i kirkens ledelse haft kendskab til sagen, nemlig biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers.

Retsteolog Kristine Garde erklærer, at ’biskoppen og domprovsten ikke kan fraskrive sig et personaleansvar’.

”Der kan næppe herske nogen tvivl om, at domprovsten har en moralsk og embedsmæssig pligt til at drøfte en sådan sag med biskoppen.”

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen meddeler i en pressemeddelelse mandag d. 23. maj, at ministeriet vil meddele resultaterne af en undersøgelse (som gennemføres af advokatselskabet Kromann Reumert) efter sommerferien.

I 2009, da der var World Outgames i København, var domkirkens seks søjler ved indgangen ’udsmykket’ med regnbuens farver. Der var samtidig muligt for homoseksuelle at blive velsignet i kirken.

Biskoppens og domprovstens indstilling til ’kirkelig vielse af homoseksuelle’ er hermed klargjort for alverden.

Bibelen lader imidlertid enhver forstå, at:

VIELSE AF HOMOSEKSUELLE ER EN SKÆNDIG HANDLING

Hvad Faderen selv lærer os om ægteskabet, lærer Jesus også (med nøjagtig de samme ord), hvilke klart og bestemt umuliggør, at ægteskab indgås mellem to mænd (eller to kvinder). Ja, Faderens og Sønnens lære ikke blot umuliggør en sådan pagt, men den fordømmer den som en kættersk handling!

Derfor er det med Faderens og Sønnens og Åndens vidnesbyrd at betragte som en skændig gerning, der er i dyb og uimodsigelig modstand med den guddommelige vilje, når præster i dag (i Jesu navn) vier homoseksuelle par.

Foran kirkens alter krænker de Guds Ord og Jesu vidnesbyrd, både som det forekommer i Gamle og i Ny Testamente, hvor ægteskabet fremstilles klart som en pagt mellem en mand og en kvinde. ”Derfor,” hedder det: ”En mand forlader sin far og sin mor og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød (1.Mose 2:24).”

(En mand forlader ikke to andre mænd, som ikke engang har bragt ham til verden, for at ’holde sig til’ en anden mand, med hvem han, af naturlige grunde, ikke ’kan blive ét kød’).

I Ny Testamente citerer Jesus (i Matt.19:5) denne sandhed fra et af de første blade i Bibelen – og på trods af dette hævder den homoseksuelle elite, at ’Jesus aldrig omtaler homoseksualitet’…

Jesus var (ifølge treenighedslæren) til stede i Sodoma – som Han ofte nævner i sine belæringer – og ’Han lod’ (i samråd med de to andre personer i Guddommen) ’svovl og ild regne ned over byerne Sodoma og Gomorra. Han lagde disse byer i aske, idet Han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider’ (2.Pet.2:6).

Dette er Damoklessværdets budskab til de styrende i Danmarks regering og folketing – ja, kongens hus bør være stille og lytte. Snart falder skarprettersværdet – og det er målrettet og rammer præcist.

*

”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde (Matt.19:4).” – Dette siger Jesus, som er ét med Skaberen! Han er ikke kun ’en del’ af Skaberen (og Helligånden er ikke kun en del af Faderen), men der er her tale om en fuldkommen enhed, hvor det, som Gud har besluttet (og ført ud i livet), har Jesu’ og Åndens fulde tilslutning og er i overensstemmelse med deres forenede bifald.

Hvorledes kan de homoseksuelle hævde, at Jesus ’aldrig har taget stilling til homoseksualitet’. Gud har ’skabt mennesket som mand og kvinde’ – og det omtales i denne forbindelse, at ’de to (manden og kvinden) skal blive ét kød.

(Dette stemmer overens med den biologiske dannelse af mandens og kvindens legemer. Den homoseksuelle fordrejelse af den hemmelige forståelse at ’de to skal blive ét kød, kan påvises ved den unaturlige og kunstige tilgang, de homoseksuelle har til denne guddommelige befaling.

ENDETIDENS FORFØRELSE VOKSER

Det er præcis i denne forbindelse, at Jesus (netop som Han omtaler ægteskabet) kommer ind på den lod, som fra fødslen synes at være tilfaldet nogle mennesker, der er kommet til verden med det ’tilsyneladende handikap’, at de er uegnede til ægteskab.

”Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker, og der er gildinger, som har gildet sig selv for himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, han fatte det (Matt.19:12).”

De sidste ord antyder, at det ikke er en sag, som kan begribes af alle. ’Gilding’ i en nyere oversættelse tolkes med de tre ord: ’uegnet til ægteskab – og det er i en bred forstand en udmærket oversættelse.

*

Afsnittet begynder egentlig i det 11. vers, som erklærer: ”Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet.”

Det vil sige, at betydningen (af dette afsnit) er skjult for nogle mennesker og givet gratis til andre.

De, som forstår det, er blevet skænket denne forståelse. De fatter således umiddelbart, at forståelsen er ’blevet givet’ ved åbenbarelse, og dette lys er skænket ved Helligånden. (Gud skjuler altså den nødvendige tolkning for dem han vil – og Han åbenbarer den nødvendige tydning for dem Han vil. Rom.9:15-16).

Vi lever i en tid, hvor det er af afgørende nødvendighed, at vi kan give en forklaring på dette gådefulde afsnit af Skriften, thi den homoseksuelle agenda bliver voldsommere, som endetidens forførelse vokser med udviklingen (Matt.24:4) – og det hele ender med en homoseksuel skændselsgerning i det 3. jødiske tempel.

Lad mig yderligere forklare:

Der er gildinger – mænd, som er uegnet til ægteskab, og som ikke interesserer sig for kvinder – der er født således.

En af disse er den mand, som kaldes ’en usling’ (Dan.11:21). Han er ’uinteresseret i den gud, som er genstand for kvinders begær’ (oversat fra hebraisk… Dan.11:37) … og han er ’den usling’, som på et givet tidspunkt ’afskaffer jødernes daglige offer og REJSER ØDELÆGGELSENS VEDERSTYGGELIGHED (Dan.11:31). ”Det er det sidste tegn, der omtales af Jesus om verdens undergang (Matt.24:15-16).

ET PÅTVUNGET MENNESKESYN

”Der er gildinger, der er gildede af mennesker.” Dette er den anden form for kastration, som Jesus omtaler. Han henviser tydeligvis til det indgreb, som den tids herskere foretog på de mænd, som skulle vogte deres harem.

Men det ’at være gildet af mennesker’ kan i dag (uden besvær) bruges på den pågående propaganda, som anvendes af LGBTQ-folkene over for en opvoksende generation! De unge påtvinges et menneskesyn, hvor de skal benægte den biologiske identitet, som de er skabt med og frasige sig det køn, som de er født med!

’Born like that’ er det slogan, som anvendes. Til dette har Jesus kun et svar: ”Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: Du skal fødes på ny!”

”Der er gildinger, som har gildet sig selv for himmerigets skyld.” Jesus undlader ikke at nævne den løn, som nogle af Guds tjenere kan forvente. De har opgivet alt for Guds rige – endog ægteskabets glæder har de lagt for korsets fod.

Deres bønner er som usynlige snore, der holder Damoklessværdet fast, så at det ikke kan falde, før dets time er inde (2.Thess.2:6).

HOVEDSAGEN

Når Ny Testamente nævner ’en hovedsag’, så må vi indstille os på, at der er noget i evangelierne, som bør optage os mere end noget andet. ”Hovedsagen i det, der her tales om,” siger forfatteren til Hebræerbrevet (Hebr.8:1) – og så tager han fat på at beskrive det emne, som ligger ham på hjerte.

Også vi har for tiden ’en hovedsag’, som vi bør nævne, fordi den fylder så meget i vor daglige færd. Alle taler om den. Medierne skriver om den. Det er virkelig et emne, som optager sindene, og som også Skriften giver rum for, bliver omtalt før noget andet.

Det er sagen om Ruslands aggression mod Ukraine og Ruslands præsident Vladimir Putins trusler mod Europa og en hvilken som helst person eller organisation, som stiller sig i vejen for hans ekspansive politik.

*

Der er forvirring i rækkerne, når der tales om, hvem der er ’den skyldige’ i den (lange og) ubarmhjertige krig, som i øjeblikket hærger i Ukraine.

Enhver af parterne påstår, at det er den anden part, som bærer skylden – og begge parter hævder, at Gud er med dem!

(Selv nazisterne påstod under Anden Verdenskrig, at Gud var på deres side, og man indgraverede frimodigt på de tyske soldaterbælter: ’Gott mit uns’).

Når vi når frem til dagenes ende, så vil al tvivl i den henseende være som blæst væk!

Det vil endog fra Skriften kunne bevidnes, hvem der står på djævelens side – og hvem der kæmper for Guds sag.

I de sidste krige, som går over jorden, vil der blandt de hellige ikke herske nogen form for usikkerhed. Dyret vil fra første færd være afsløret, og selvom han vil pynte sig med et væld af religiøs glimmer, så er det uimodsigeligt, at han går den ondes ærinde. Han fører Satans krige. Han er djævelens håndlanger.

*

Det er med disse briller, at vi skal anskue krigen i Ukraine, og vi kan da med Skriftens garanti og den bestemthed, som præger Guds ord, klart og utvetydigt slå fast, hvem der strider den ondes strid, og hvem der må forsvare sig mod djævelens brændende pile.

I to kapitler af Gamle Testamente (Ezekiel 38 og 39) er Rusland blevet udpeget som det land, der er beliggende ’i det yderste nord’, og som profeten Ezekiel omtaler ved at nævne tre af Noas sønnesønner, Magog, Tubal og Mesjek. Efter syndfloden slog de sig ned forskellige steder i det ekstremt yderste nord. (Magog er nævnt som en mand, der drog til det sydlige Rusland).

Rosh betyder på hebraisk oprindeligt: ’hoved’ eller ’chef’; og King James oversættelsen (’the prince of Rosh’) rammer således begge gengivelser, hvoraf den ene klart siger: ’Fyrsten over Rosh (Rusland).

Han udnævnes som alle tiders ærkefjende af Gud og Israel, og han er som sådan klart ved at give sig til kende (som en forløber til Gog) i de afsløringer, som lægges frem i de to kapitler i profeten Ezekiels Bog.

DANMARKS LOVGIVERE SÆTTES PÅ PRØVE

I Ezekiels Bog kapitlerne 38 og 39 tales om en verdenskrig, som ikke er den sidste, men som ledes af den russiske ’Gog’, der fører an i et felttog mod Israel.

Russeren ’Gog’ præsenteres på følgende måde. Gud siger til profeten, at han skal ’vende sit ansigt mod ham’ (38:2), for han oplægger ’onde råd’ (38:10) mod Israel.

”Jeg slår pilene (missilerne) ud af hans højre hånd (39:3)” og ’sætter ild på de fjerne nationer, som følger ham’ (39:6). ”Jeg giver ham et gravsted i Israel,” siger Herren.

Det er nu op til hvert enkelt land, om de vil have indskrevet deres sønner til at blive jordet i kæmpemassegraven i Israel. Danmarks lovgivere sættes her på deres livs største opgave: Vil de være med i en alliance, som til syvende og sidst følger ’Gog’ i en invasion af det hellige land, og således pådrager sig Israels Guds vrede?

*

Situationen kan jo hurtigt ændre sig med hensyn til de militære og politiske alliancer, som finder sted ud over denne krigsomtumlede klode.

”Tungen er en ild,” siger apostlen (Jak.3:6), ”som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore legemer.

Den besmitter hele legemet – ja, sætter ’tilværelsens hjul’ i brand og er selv sat i brand af helvede (v.6.)”

’Gog’ er kommet for at blive. Han lider nederlag. Men venter tålmodigt i kulisserne, medens ’tusindårsrigets lov og orden’ bliver gennemført over hele jorden, og han rører sig ikke, før Satan er blevet løsladt fra sit tusindårige fængsel (Åb.20:2-3 og 7 og 8).

– men næppe er djævelen atter på frihed, så melder ’Gog fra Magog’ sig igen under de israelsfjendtlige faner, og fra hele jorden og alle folkeslagene samles en hær til krig mod Jerusalem.

Det er den sidste krig, og efter den (eller bedre: som denne krig sluttes) viser Herrens herlighed sig i skyen.

Den sidste angrebshær, som atter er anført af Gog, marcherer ’op over landets højslette’ (Åb.20:9). ”De omringer ’de helliges lejr’, hvilket afslører en del af djævelens strategi og samtidig gør det klart, at de hellige har forladt deres etablerede bolig og nu er forsamlet i ’en lejr’ – rede til et himmelsk opbrud (1.Thess.4:15-18).

”Da falder der ild ned fra Himmelen fra Gud og fortærer dem (Åb.20:9).”

Krigens afslutning detaljeres ikke! Kort og præcist siges det, at denne hær tilintetgøres ved Guds pludselige indgreb.

Djævelens endeligt er lige så hurtigt afgjort: Han bliver (inden for sekunder) – uden rettergang, og uden dom – ’kastet i ild og svovlsoen’, hvor menneskehedens to største fjender venter på ham: ’Dyret og den falske profet’.

Hermed er den sataniske tre-enighed for altid bragt ud af verden, og al jorden sukker befriet: ”Hvor er dog bøddelen stille, tvangshuset tyst (Esajas 14:4).”

STATSMINISTERENS HØJTIDELIGE LØFTE

Jeg har nævnt det før men vil sige det igen (for det må aldrig glemmes), hvad statsministeren Mette Frederiksen udtalte i folketingets sal på Christiansborg d. 17. januar 2020.

Efter at hun havde meddelt folketingets medlemmer, at hun fandt alt ’meget klogt’, hvad en kollega havde udtalt, (at ’Gud nu skulle sættes på et vigespor’) fortsatte statsministeren med at fremlægge sine tanker omkring dette projekt:

”Man kan kalde sig ligegyldig hvilken religiøs baggrund, man måtte have, særlige privilegier eller en særlig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion. Det er her i huset lovgivningen vedtages – ingen andre steder!”

Den kirke, som grundloven giver et særligt privilegium, er den evangelisk-lutherske kirke. Grundloven siger, at denne kirke er ’den danske folkekirke’ – og den omtaler et privilegium (som ikke er givet nogen anden kirke) thi det hedder: ’Den understøttes som sådan af staten’ (§ 4).

Mette Frederiksen har med egen hånd skrevet under på, at hun vil holde grundloven. Dette ’højhellige løfte’ har hun (før sin tiltrædelse i folketinget ifølge grl. § 32, stk.7) måttet aflevere til de rette instanser.

Det er derfor ubegribeligt, at ingen har påtalt dette forhold – og det står stadig som et mørkt minde i mange af de troende familier i Danmark.

*

Nu gælder det om at holde fast ved vore værdier (grundlovsværdier) – før der er politikere, som er på røvertogt for at tage vor frihed fra os. De vil gøre de love, som blev indført (med en bestemt ’solnedsgangsklausel’) til en fortsat bestemmelse. Det må ikke ske!

GRUNDLOVSVÆRDIER UDSAT FOR OVERGREB

Derfor står kampen med øget nidkærhed stadig om væsentlige paragrafer i Grundloven bl.a. § 79, som siger: ”borgerne har ret til at forsamle sig.”

Den paragraf har ikke været noget ’styrende element’, hvor myndighederne i lang tid har gjort det næsten umuligt ’at forsamle sig’, og alle offentlige gudstjenester har været underlagt den strengeste kontrol.

Dette har berørt især omdelingen af den hellige nadver, idet det hedder: ”Når I kommer sammen, er det umuligt at spise Herrens nadver (1.Kor.11:20).”

For det første respekterede man ikke ordene: ’Når I kommer sammen’ (som noget selvfølgeligt) og for det andet gav kontrolmyndighederne sig til at foreskrive, hvorledes Herrens nadver skulle omdeles!

”Brødet skal være stykvis indpakket og omdeles med gummihandsker,” lød det fra statens tilsynsmænd, og man ignorerede fuldstændig den bibelske formulering: ’brødsbrydelse’, som angiver, at brødet skal brydes på stedet.

*

Den næste paragraf i Grundloven, som har været udsat for myndighedernes overgreb, er paragraf 71, som siger, at ’den personlige frihed er ukrænkelig’.

Øvrigheden har i den forbindelse forsøgt at gennemføre tvangsvaccination, og borgerne har i forskellige erhverv været udsat for, at de kunne miste deres ’levebrød’, hvis de nægtede at følge de befalinger, som myndighederne udstedte.

Den personlige frihed er (og forbliver) under alle omstændigheder ’ukrænkelig’ – et ord, som der skal værnes om, og som her har en grundlovsværdi, der ikke på nogen måde må udsættes for manipulation.

Paragraf 77 i grundloven er under et stadigt pres. Det hedder her, at ’censur og andre forebyggende forholdsregler ingenlunde på ny kan indføres’.

Den grundlovsparagraf er i denne urolige tid i en særlig fare, fordi staten i øjeblikket forbereder et anslag mod ét af kirkens vigtigste dogmer: Læren om omvendelse.

I flere lande er det lykkedes LGBTQ-folkene (hvad man kalder): ’omvendelsesterapi’.

Det vil sige, at kirken (og de kristne i almindelighed) ikke må anvende ’conversion-therapy’ over for homoseksuelle.

”En homoseksuel kan ikke omvendes hævder man, ”og derfor er det umenneskeligt at bruge sådanne metoder’ overfor de mennesker, som er ’born like that’ (født sådan).

Bibelen tager imidlertid højde for, at dette kan være tilfældet, og Jesus siger i den forbindelse: ”Du må ikke undre dig over, at jeg siger til dig: Du må fødes på ny.”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET FØRSTE OPBRUD FRA DØDSRIGET’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 10.06.2022

HÅRREJSENDE BRUD PÅ DANSKE RETSPRINCIPPER

At sende danske indsatte til fængsler i Kosovo er et så hårrejsende brud på Danmarks retsstatsprincipper, at det må skabe øjeblikkelig protest!

Når man påtænker at sende 300 indsatte af sted til Kosovo, vil der blandt disse være nogle, som er syge, andre som er udsatte for medfangers pres, og atter andre, som er psykisk plaget f.eks. på grund af en forestående dom.

”I et sådant tilfælde kan man ikke bare uddelegere ansvaret og behandlingen,” siger forsvarsadvokat Kristian Braad.

Vi må aldrig nogensinde begynde at sælge ud af vore kerneopgaver – uanset hvor god prisen er,” forsætter han.

Institut for menneskerettigheder kalder lovforslaget ’et nybrud i såvel dansk som international ret’.

Ny Testamente gengiver en udtalelse af Jesus, som siger: ”Jeg var i fængsel, og I besøgte mig (Matt.25:36).”

Men samtidig siger han til de uretfærdige: ”Jeg var i fængsel, og I så ikke til mig.” Sandelig siger jeg jer: ”Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort mod mig.

Ja, disse skal gå bort til evig straf, og han skal sige til dem: ”Gå bort fra mig, I forbandede! Til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle (Matt.25:41 + 44-46).”

*

Den danske justitsminister, Nick Hækkerup (S), kalder denne aftale for ’banebrydende’ – og han forklarer dette udtryk med følgende: ”Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få dem smidt ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med, at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå.

Det er et stort spørgsmål, om det er foreneligt med ’korrekt ministeradfærd’, at justitsministeren taler om at ’smide nogle mennesker ud’ af Danmark, og at han giver udtryk for den nedladende bemærkning, at ’vi hellere ser deres hæl i stedet for deres tå’.

En ministers sprogbrug og den måde, han behandler borgerne (eller udlændinge) på, spiller en betydelig rolle, og må være underlagt hans almindelige embedspligt.

*

Når Herren råder dem, der skal styre et folk, siger han: ”Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.”

Ministerens arrogance taler for sig selv i den nedladende måde, han omtaler udlændinge på. Selvom de ved deres opførsel næppe har fortjent bedre, er ’den onde vej’ ikke måden at behandle dem på.

’Den falske mund’, og ’den grove mund’ er ikke ministerens høje hverv værdigt, og det bør påtales, at vi har folk, som sidder på deres ministertaburetter, og bruger sådanne vendinger om de mennesker, som de skal sørge for.

I en pressemeddelelse fra Ritzau d. 27. april 2022, meddeles det, ’at de indsatte, der vil opholde sig langt fra dansk jord, har ret til at afsone under forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler’.

Det regner man med, at kunne opnå ved ’at fængslet i Gjilan i det sydøstlige Kosovo ombygges, så det bliver tilpasset danske standarder.

SKAL SELV BETALE REGNINGEN

Det har tidligere været beskrevet, at Danmarks udvisningsdømte i Kosovo måske selv skulle stå for deres sundhedsbehandling i fængslet ved at blive pålagt at betale en privat sundhedsforsikring.

Det er ikke en del af aftalen, som den er nu. Men ministeren lægger ikke skjul på, at han gerne ser, at regningen ender hos de udvisningsdømte.

”Som udgangspunkt vil vi helst have, at de udvisningsdømte, der jo har begået kriminalitet i Danmark og ikke har noget at gøre i Danmark, selv skal betale for det, men det er noget af det, vi skal have til at falde på plads med det praktiske,” siger Nick Hækkerup.

*

Til sine efterfølgere siger Jesus bl.a.: ”Der vil komme forfølgelse. I vil blive slæbt for de religiøse magthavere og kastet i fængsel – ja, I vil blive stillet for konger og guvernører, fordi I tror på mig (Luk.21:5).”

Den dag ligger ikke langt ude i fremtiden, hvor der blandt de troende vil være sådanne, der bliver kaldt ’udvisningsdømte’.

De har (påstår man) begået kriminalitet i Danmark, og Jesus siger, at ’alle vil hade jer, fordi I tilhører mig’ (v.17)… ”ja, selv jeres nærmeste – forældre, brødre, slægtninge og venner – vil forråde jer og udlevere jer.”

Så et ophold i et fængsel i Kosovo, der har helt andre fundamentale normer end et fængsel i Danmark, vil for de indsatte betyde en årelang tilværelse, som er helt anderledes end den, som hersker i Danmark.

*

Traktaten, der er underskrevet af den kosovoske justitsminister, Albulina Haxhiu, er en udmøntning af en hensigtserklæring, som Kosovo og Danmark underskrev i december sidste år. Der er således allerede lagt et solidt grundlag for, at en virkeliggørelse er indenfor rækkevidde, og de første 300 udvisningsdømtes skæbne allerede er beseglet.

De danske troende, som Jesus på forhånd advarer mod det, som han kalder ’veernes begyndelse’, og hvor han fortæller dem, at ’de skal overgives til trængsel’ – og det i en sådan grad, at ’man vil slå jer ihjel’ – udelukker ikke, at man også vil udvise dem og sige, at de ikke er ’rigtig danske’ (fordi de hævder, at de tilhører et andet rige… Matt.24:8-9).”

Jesus siger: ”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”

… og i den atmosfære af hjertekulde, (og kærlighed, der er frosset til is) er vejen for alle udvisningsdømte (inklusivt de kristne) kort og brutal! Kosovo-fængslet venter dem lige om hjørnet!

SENDER JER BLANDT ULVE

Traktaten med Kosovo skal endelig godkendes af Folketinget samt af parlamentet i Kosovo, men den danske justitsminister forventer ikke problemer med det.

”Se, jeg sender jer som får blandt ulve,” siger Jesus og tilføjer: ”De skal bringe jer for domstole og I skal blive pisket (Matt.10:16-17).”

I det hele taget kan Jesu tale om de sidste dages trængsel, som vil komme over de troende, sammenfattes i den ene linje, som Herren understreger: ”Vogt jer for menneskene!”

Det er sådanne ulvetider, som venter de hellige. Udvisningsdommen er for intet at regne. Nationens retsprincipper forsvinder som dug for solen. Kosovo, som ikke har underlagt sig nogen form for menneskerettigheder, er der allerede truffet aftaler med. Det er ikke uden for virkelighedens verden, at de første kristne anbringes dér. Til dem siger justitsministeren en dag: ”Vi vil hellere se jeres hæl end jeres tå.”

*

Danmark vil leje 300 fængselspladser i Kosovo. Det kommer til at koste 210 millioner euro i de næste ti år. Danmark giver 15 millioner euro for leje af fængselspladser. Samtidig er der lavet en aftale om 6 millioner euro til udviklingsbistand i Kosovo.

”Man skal lige holde fast,” slutter justitsministeren, ”at der her er tale om ’udvisningsdømte’. Det vil sige, at der er en domstol i Danmark, der i forbindelse med dommen har vurderet, at ’de dømte ikke længere har ret til et liv i Danmark.”

Jesus omtaler den kommende tid, som en afsluttende epoke, hvor ’broder skal overgive broder til døden. Faderen sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel (Mark.13:12).”

Det træk, som de danske folketingsmedlemmer nu bliver stillet overfor, er for intet at regne mod det kaos og de overgreb, som endetidsbegivenhederne fører med sig.

Åbenbaringsbogen fortæller, at ’djævelen vil kaste nogen af jer i fængsel’ (Åb.2:10). Det bliver sikker ’en ublid medfart’, som her skal overgå nogle af endetidens hellige.

Imidlertid siger apostlen Paulus, at de troende vil ’holde igen’ på denne gudløshedens udvikling.

”Også nu ved I, hvad der holder igen, lyder det i 2. Thessalonikerbrev 2:6 – og i det efterfølgende vers tilføjer apostlen: ”Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes (v.7).”
Sagt med andre ord: Så længe de troende har mulighed for at protestere, skal de gøre det!

Der kommer en dag, hvor de ikke længere hæver røsten. De er bragt til tavshed, og man hører ikke længere deres høje råb, hvor uretfærdigheden er ved at tage magten. De troende er fjernet.

DE DØDE BEN I DALEN

Når Herrens Ånd kommer over én af hans tjenere, så er det fordi, der er noget, som Han har på hjerte, og som Han vil, at nu skal der gøres noget ved den sag.

Der findes ting i Herrens dispositioner, som ’har ligget i dvale’ i hundredvis af år, og som mennesker i dag ikke skænker en tanke – men som pludselig bliver vakt til live, fordi nu er øjeblikket kommet, hvor disse skjulte og hemmeligholdte sager skal se dagens lys.

Når først de bliver draget frem i lyset, så går der som en bevægelse gennem hele Kristi Legeme, og man ser – eller rettere ’får øje på’ – hvor vigtige disse ’bortgemte ting’ er, og hvor skønne de tager sig ud i deres glemte pragt – ja, alle bliver betaget af den glans og herlighed, der hviler over denne hengemte åbenbarelse.

*

Sådan er det med den skjulte indsigt og hemmelighedsfulde åbenbarelse, som hviler over profeten Ezekiels beretning om ’de døde ben i dalen’. Den hører med til visionerne om de sidste dage, og er nøje knyttet til hans endetidssyner om den store krig (Gog-krigen), som finder sted umiddelbart før de otte afsluttende kapitler, der beskæftiger sig med opbygningen af ’det tredje tempel’.

Derfor begynder det 37. kapitel i Ezekiels bog netop med ordene: ’Herrens Hånd kom over mig’, – og dermed siges det, at fra nu af er initiativet i Herrens mægtige hånd. Nu styrer og virker Han med sin Hellige Ånd, og der gives ikke rum for noget menneskeligt indfald. Herefter er det alene Den Almægtige Gud, som fører ordet og bestemmer indholdet af det, der skal siges. Alt kød må nu tie og lydigt forholde sig tavst, mens Åndens Herre fuldfører, hvad han har på hjerte.

Begyndelsen på dette guddommelige afsnit af bibelsk åbenbarelse manifesteres ved, at – som Ezekiel udtrykker det – ’Herren førte mig i Ånden ud og satte mig midt i dalen’ (v.1).

’De døde ben’ taler om noget, som skal bringes til live – en nødvendig begivenhed, for at det videre skridt i befordringen af ’de sidste ting’ kan finde sted.

For at sige det ligeud: Der må ske noget med Israel, før den ’øvrige verden kan komme videre i Guds agenda. De sidste dages budskab om Jesus må som en livsgivende brise blæse ind over ’dødsdalens tørre knogler’ af Israels folks skæbne, før de øvrige forudsagte verdensbegivenheder kan løbe af stablen.

Det er ved at ske nu – derfor er budskabet om historiens beretning om det jødiske drama, som ligger bag de titusinde menneskerester i Israel ved at være højaktuel. Den fortælles her:

KATASTROFENS OMFANG

At Herrens Ånd kommer over et menneske betyder ikke, at han kommer under en voldsom indflydelse, så at han ikke kan styre sig selv. Ezekiel præciserer oven i købet, at det (i dette tilfælde) var ’Herrens Hånd’, som kom over ham, hvilket kan betyde, at han får ’en berøring’ af Guds gode Helligånd. ’Berøringen’ kan være let. Herren ’leder sine tjenere ved at lade sine øjne hvile på dem’. ”Se også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står (Jak.3:4).”

Ezekiel fortsætter med at fortælle om det mærkelige, som Herren ønskede, at han skulle se, og han udbryder: ”Dalen var fuld af ben. Herren førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store mængder, og se, de var aldeles tørre!

Denne rejse kom til at betyde noget for Ezekiel! Men den har også betydet noget for Herren! Det kan læses af den bevægende ordlyd, der bruges i hele denne fremstilling.

To gange standser Herren under rundgangen og udbryder: ”Og se!” (v.2)

Han vil, at hans tjener forstår, hvilken ulykke, der er kommet over hans folk.

Den første gang, Herren står stille og viser Ezekiel det frygtelige skue, er, når han skal fatte ’omfanget af katastrofen’.

Hvad der her ligger udbredt for hans øjne, er tragedien i sin fulde størrelse – lige fra Egyptens Farao, der lod alle de hebraiske drengebørn kaste i Nilen til Hitlers koncentrationslejre og nedslagtningen af jøder, som stadig finder sted i de muslimske lande.

”Se!” siger Herren, ”se, de store mængder af dræbte, som ligger spredt ud over hele dalen!”

Den anden gang Herren standser rundvisningen er for, at Ezekiel skal fatte og forstå, at timen nu er kommet, hvor Herren vil gøre gengæld mod de bødler, som har gennemført disse pogromer og massakrer. ”Se!” siger Herren. ”De ben og knogler er knastørre! I generationer har de ligget her i den brændende sol – glemt og gemt af mennesker – men altid er disse ulykkelige forblevet for mit ansigt.

Herren førte mig rundt omkring dem.”

Det var ikke nok for ham at føre sin tjener, profeten Ezekiel, ind i dalen, og det var ikke tilstrækkeligt for Den Evige, at lade ham kaste et blik på det gyselige skue af spredte menneskeskeletter og sønderrevne knogler.

Gud ville, at Ezekiel skulle mere end se og fatte katastrofens omfang.

Han førte ham rundt omkring dem’, så at han dybt kunne opleve rædslen og håbløsheden og lidelsens ufattelige omfang.

Og Herren sagde til mig: ”Menneskesøn! Disse ben er alt Israels Hus. Se, de siger: ’Vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os’ (v.11). Og Han fortsatte henvendt til Ezekiel: ”Kan disse ben blive levende?” Ezekiel svarede: ”Herre, Herre, du ved det!”

Dialogen er talende i sig selv. Herren spørger ikke, fordi han ikke kender svaret på spørgsmålet: ’Kan disse ben blive levende’?

Profetens svar viser hans tilstand efter det forfærdelige, som her er blevet vist ham: ”Herre, Herre, du ved det! Hvem andre end du kan give noget svar på bødlernes værk og dyrets blinde blodtørst?”

Nej, Herren indvier i denne udsædvanlige og bemærkelsesværdige dialog sin tjener i, hvad han har i sinde at gøre. ”Kan disse ben blive levende?”

Og svaret på det gådefulde spørgsmål falder i Esajas 42:24, hvor det lyder: ”En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt hånd på mig selv – men nu stønner jeg og snapper efter luft.”

Og så lyder det videre, hvorledes Herren vil gå frem efter de mange og lange års tavshed. Teksten bliver levende i al sin mangeartede billedtale.

”Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og alle dammene lægger jeg tørre (v.15).”

Herrens tilsynekomst er som en hedebølge, der brænder alt ned til jorden – og hans fjender vil bøje sig for Hans herlighed. Esajas siger i denne forbindelse:

”Så siger Gud Herren, som skabte og udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde.

Jeg Herren har kaldet dig i retfærd og grebet dig fast om hånd. Jeg vogter dig og gør dig til folkepagt til hedningelys…for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster (Es.42:5-7).”

”I tro fik selv Sara til trods for sin alder, kraft til at blive stammoder for en slægt – derfor kom der også fra én mand, og det en udlevet, en talrig slægt (Hebr.11:11-12).”

Nu lyder Herrens ord med fornyet kraft til alle jordens beboere uden undtagelse og til Israel, som er Hans tjener, som Han holder fast ved, og som Han har kær:

”Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. Det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra (Es.42:16).”

KAN DISSE BEN BLIVE LEVENDE?

Det spørgsmål, som Herren stillede profeten, var et prøvespørgsmål: ’Kan disse ben blive levende’? Og Ezekiel bestod prøven ved ikke at benægte Guds kraft og ved at sige: ”Herre, Herre, du ved det (Ez.37:3-4)!”

”Så sagde han til mig,” (siger Ezekiel): ”Profetér over disse ben!”

Efter at Herren ’havde ladet mig’ gå hele vejen forbi dem’ (King James), og der lå en stor mængde af dem i ’den åbne dal’ (King James) og se, de var meget tørre – talte Herren igen til mig: ”Profetér til disse ben og sig til dem: Oh, I tørre ben, hør Herrens ord (Ezekiel 37:2+4)!”

(Dermed var Ezekiels skæbne beseglet. Dette var hans lod: Han skulle nu tale til ’en meget stor mængde knastørre menneskeknogler’ – og han gjorde, som han havde fået besked på! Ikke ud af tom rutine, heller ikke ved nogen menneskelig anstrengelse – men i tro! Han profeterede i tro til de tørre ben, der lå spredt ud over hele dalen).

”Hør Herrens ord,” sagde profeten. ”Så siger den Herre Herren til disse ben (v.5).”

…. og ligegyldigt, hvor vanvittigt det føltes og så ud (for sådan en hob tørre skeletter kan normalt ikke høre en lyd) så fortsatte profeten at tale til de døde og udtørrede menneskeben med det ord, som Herren lagde i hans mund.

”Se, jeg bringer ånd i jer, så I bliver levende (v.5).”

Hele dalen var stille. Ikke en lyd hørtes. Intet rørte sig. Det var som djævelen selv havde påbudt de mange døde, at ingen skulle gi’ tegn til at ville røre sig! Der måtte ikke finde den mindste bevægelse sted. Dødens tavshed hvilede over dalen med de mange dræbte – og denne tavshed, som kendes fra alle kirkegårde og øde gravsteder rundt om i verden, er ikke noget ukendt fænomen.

Døde mennesker taler ikke. De adlyder ikke nogen menneskelig befaling. De er for en tid blevet underlagt den guddommelige orden ’at forholde sig i ro’. Indtil de hedningekristne rejser sig og i stort tal begiver sig til Israel og forkynder jøderne opstandelsens budskab ved Jesus Kristus!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’BLODVIDNER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 27.05.2022

AFSLØRINGEN

Søndag d. 17. april, hvor opstandelsens gudstjeneste var ved at blive afsluttet i Danmark, udløb den deadline, som det russiske militær havde givet et par tusinde ukrainske soldater i havnebyen Mariupol.

”Hvis I overgiver jer inden kl. 12:00, så vil I blive behandlet som krigsfanger efter de internationale konventioner,” lød det fra russisk side. ”I vil redde livet!”

– men da klokken slog 12:00, var ikke én eneste af den internationale flok af frivillige modstandsfolk, ej heller én eneste soldat fra den ukrainske hær på vej med det hvide flag i den korridor, som russerne havde åbnet for dem, der ville overgive sig.

Det russiske militær havde allerede lørdag aften sendt sit ultimatum til de omringede ukrainske soldater. Men ved middagstid, søndag, var der stadig en talende stilhed i det enorme stålværk ved Mariupol. Det ukrainske banner blev hejst i stedet for det hvide flag!

En af de sidste modstandslommer, som russisk militær nu koncentrerer sig om, er Mariupol – men dette ’holdepunkt’ for den ukrainske hær er endnu ikke – medens disse linjer skrives – faldet.

Byen er belejret, og et stort antal indbyggere er blevet dræbt – men en styrke på 2500 mand holder stadig stand i det gamle stålværk, som består af et netværk af tunneller og underjordiske skjulesteder.

I mellemtiden er en forfærdende afsløring ved at komme for en dag. Det viser sig, at Putin i årevis har fulgt en ideologi, som hedder ’den russiske verden’. Disse religiøse syner er støttet af Moskva-patriarken, Kirill. Om dette er følgende at fortælle:

En ny og ukendt vranglære er siden år 2000 kommet til verden, og stryger i øjeblikket tyst og med spredte vinger over det russiske landskab.

Båret af drømme om et nyt verdensherredømme glider det som en rovfugl ud fra Moskva hen over ruinerne i Ukraine for at slå sig ned i Moldavien og andre lande.

Moskva-patriarkatet har med sit åndelige overhoved, patriarken Kirill, og sin verdslige fører, Vladimir Putin, gjort sig til talsmand for den kætterske doktrin, at der eksisterer en slags hemmelig civilisation, som er guddommeligt bestemt til at sprede sig fra Moskva og ud over den ganske verden.

Navnet på denne hemmelige lære er: ’Den russiske verden’ (’ruskij mir’) – og den er nu blevet afsløret af 1300 internationale, ortodokse teologer og 286 præster i Ukraine.

De har nu anklaget patriark Kirill for at føre ’kættersk lære’ og vil slæbe ham for et kirkeligt tribunal, som skal dømme ham for dette ’højforræderi’ mod den russiske kirke og det russiske folk.

Det er første gang i den nyere historie, at der er ’to dyr, som slår sig sammen’ for at bedrage hele jorden (Åb.13:11-12).”

Elena Volkova, tidligere professor ved Moskva statsuniversitet, har fornyeligt præciseret, hvad der skal forstås ved ’Den russiske verdens’ ideologi.

Hun fortæller: ”Rusland må ’efter sigende’ igen indtage det territorium, der hører med til den monopole magt over sjælene, som ’rettelig’ tilhører den russisk-ortodokse kirke. Enhver tale (i den forbindelse) om en ’selvstændig stat’ eller nogen form for ’kirkelig uafhængighed’ må betragtes som en fjende. Den form for oprør må iagttages som inspireret af Satan og er en splittende modstander af kirken…”

EN KÆTTER, DER GÅR ANTIKRISTS ÆRINDE

Den russisk-ortodokse kirkes leder, patriarken Kirill af Moskva, er ’gået galt i byen’. Han har bitterligt forregnet sig. Han har i det skjulte smedet planer om, at han (ved at holde sig tæt til Putin) kunne få gavn af den russiske invasion i Ukraine! Han ville kunne fastholde dette land indenfor sin indflydelsessfære, hvis han velsignede krigen. Nu viser det sig, at hans syner og ideer har slået fejl.

Præcis det modsatte er ved at ske: Modstanden i hans egne rækker mod den åbenlyse støtte af det russiske militærs hærgen i Ukraine, fører til et præsteoprør, som han ikke havde ventet sig.

En erklæring fra mere end 280 russiske-ortodokse præster ligger i dag på patriarkens bord. De oprørske præster fordrer, at der øjeblikkeligt oprettes en særlig kirkelig domstol. Den skal behandle anklagen mod Moskva-patriarken, der lyder sådan:

”Vi anklager dig for at være en kætter, der går antikrists ærinde!” (siger de mange gejstlige).

*

At anklage en kirkes overhoved for ’kætteri’, er det samme som at beskylde ham for højforræderi! Han anklages dermed for at være en ’frafalden’ og en ’fornægter’ af det sande evangelium. Han sættes i samme bås som Judas Iskariot, der forrådte Jesus!

Patriarken anklages af sine præster for at udbrede vranglære af den værste slags – og for især at have brudt med den russisk-ortodokse kirkes officielle lære.

Han beskyldes for at ville ’splitte den kristne menighed’ ved at fordreje dogmer og trossandheder, der er blevet formuleret i bestemte læresætninger som højlydt bekendes af menigheden.

Alt dette ligger bag anklagen mod Moskva-patriarken, Kirill.

Han er dermed gjort medansvarlig for den russiske præsident, Vladimir Putins militære indtrængen i Ukraine og de beviselige krigsforbrydelser, som international ret har anklaget præsidenten for.

EN FARLIG VERDENSANSKUELSE

Den omtalte ’russiske verdensdoktrin’, som siden år 2000 er blevet udviklet i et samarbejde mellem den russiske stat og den russiske kirke, er en farlig giftblanding, som indtil nu har lagt et helt land, Ukraine, i ruiner.

Det er en ideologi, som handler om ’russiske identitet og særlighed’.

Doktrinen hævder, at der på jorden i dag eksisterer en særlig ’russisk verden’. Som civilisation har den sin egen ret, som den kan håndhæve med magt, hvor det er nødvendigt…

Denne særlige ’russiske verden’ (’russkij mir’) viser sin tilstedeværelse over hele jorden – overalt, hvor civilisationen er præget af russisk sprog, russisk kultur og (frem for alt) den russisk-ortodokse tro.

’Den russiske verden’ omfatter altså ikke kun den russiske stat men også for eksempel Ukraine og Moldavien.

De baltiske land, Kasakhstan og den russiske diaspora hører også med til ’den russiske verden’ – ja, som en selvstændig civilisation betragtes denne særlige ekspansion som berettiget. Dens virkeliggørelse er kun et spørgsmål om tid. Så vil imperiet brede sig – som det for tiden er tilfældet i Ukraine!

*

’Den russiske verden’ står i sin ideologi som en klar modsætning til andre civilisationer – i særdeleshed den vestlige, hvis demokrati og ’liberale værdier’ den tager skarpt afstand fra.

Christian Gottlieb, der er dansk sognepræst og professor med speciale i ortodoks kristendom, har tirsdag, d. 15. april, forfattet en artikel til Kristeligt Dagblad under overskriften: ’Ortodokse teologer: Kirill skal stilles for en domstol’.

Heri erklærer han, at ’den russiske verdensdoktrin’, som promoveres og udbredes af det russiske kulturinstitut, ’Russkij-mir fonden’, siden grundlæggelsen i 2007 har fået et stort antal afdelinger mange steder i verden.

Fra et møde i denne fond citeres patriarken Kirill for en udtalelse, der lyder sådan:

”Den russisk-ortodokse kirke udfører en pastoral mission iblandt de folk, der antager den russiske, åndelige og kulturelle tradition.”

1300 TEOLOGER FORDØMMER DEN NYE DOKTRIN

’Den russiske verdens’-koncept anvendes således som en klar kirkelig doktrin! Den understreger den hemmelige sammenhæng mellem den russisk-ortodokse kirkes lære og ’russisk kultur’ og kan som sådan misbruges af kirken!

Dette ’åndelige misbrug’ og denne antikristelige fordrejning af Skriften anvendes i øjeblikket til på utilbørlig vis at hævde en særlig guddommelig støtte til Ruslands ekspansive ønsker. ”Moskva-patriarken velsigner dermed sønderbombningen af Ukraine,” siger præsterne.

Dette er det betydelige og krystalklare indhold af de anklager, som de 280 præster har rejst mod kirkens leder, patriarken Kirill.

Og det er de ikke ene om!

Kirkens oprørske gejstlige henviser selv til den massive internationale opbakning, som siden midten af marts har samlet mere end 1300 ortodokse teologer, der offentligt fordømmer den nye doktrin.

I en omfattende og detaljeret teologisk analyse fordømmer de denne lære: ”Den er kættersk og uortodoks!” hævder de.

*

De ukrainske politikere har taget anklagerne mod Moskva-patriarken til efterretning. De vil nu smide hele den Moskva-styrede kirke ud af det krigsramte land.

Som feltpræst ved fronten i øst oplever Dionysij Vasilev hver dag, at ukrainske soldater og civile bliver dræbt af den russiske krigsmaskine, som er styret af Putins verdensanskuelse om den globale oprettelse af en særlig russisk civilisation.

”Jeg har personligt set og været vidne til, at præster under det russiske Moskva-patriarkat har forsynet de russisk-støttede separatister med våben,” erklærer den 35-årige ukrainske præst.

”Med gru har jeg observeret, at Ruslands ortodokse overhoved, patriark Kirill, har støttet invasionen af Ukraine, som han kalder ’en kosmisk kamp mod synd og vestligt moralsk forfald,” udtaler feltpræsten.

”Den kirke bør ulovliggøres! Den har været i Ukraine i 300 år – og med denne nye lære er det nok. Den bør forsvinde fra vort territorium!”

*

Vladimir Putins kirke har næsten 12.500 sogne i Ukraine. Menighedsmedlemmerne er ikke klar over, at deres præst tilhører et angrebsland, som åndeligt hylder den nye ekspansionslære – og som i øjeblikket følger en doktrin, der medfører folkedrab!

”Den nye lære, som støtter sig til Bibelen, står bag ødelæggelsen af vore byer, vor nation, vore kirker og vore helligdomme…” udtaler feltpræsten.

”Den guddommeliggør angreb på vor stat og vor territoriale integritet. Dens forkyndelse er som en Judas, der er parat til at forråde vort folk.”

”Præsten er langt fra ene om at ville forbyde den Moskva-styrede kirke,” skriver Kristeligt Dagblad i en forside-artikel tirsdag den 19. april. ”En menighedsmåling fra det ukrainske af Ukrainere mener, at kirken bør bryde med alle forbindelser med Rusland.

51 % mener, at Putins kirke bør helt forbydes. Lederen af den russisk kontrollerede Krimkirke Sergej Aksjonov har svaret igen med et lovforslag, der forbyder den ukrainsk-ortodokse kirke på Sortehavs halvøer, rapporterer det russisk statslige nyhedsbureau, Tass.

100 sogne har allerede forladt Putins kirke i Ukraine. 10 % af den ukrainske befolkning tilhører stadig Moskva-patriarkatets kirke – og de vil fremover blive kaldt ’kollaboratører eller skurke’.

Det er dog næppe muligt at slå alle disse kirkegængere over én kam og iværksætte en kollektiv forfølgelse. Men vandene skilles – og Putins kirke isoleres i Ukraine!

DET KRISTNE KVARTER I JERUSALEM

Samtidig vokser spændingen mellem Jerusalem og Moskva med hensyn til Alexander Nevsky-kirken i den Gamle By.

Den russiske præsident Vladimir Putin har fornyeligt sendt et personligt brev til Israels premierminister Naftali Bennet og bedt ham om øjeblikkelig at aflevere nøglerne til kirken.

Emnet er det seneste spændingsmoment mellem Rusland og Israel, som er opstået efter den russiske invasion i Ukraine.

Israel har i begyndelsen af Ukraine-konflikten søgt at forblive neutral – men er blevet tvunget af omstændighederne (krigsforbrydelserne fra russisk side) til at ændre holdning.

”Ingen politisk myndighed vil være i stand til at overdrage kirkens ejendom til Moskva,” hedder det fra den verdslige øvrighed i Israel.

*

Jerusalems kristne kvarter er pludselig blevet en afgørende del af Ukraine-konflikten. Det drejer sig om en russisk-ortodoks kirke, som er opkaldt efter middelalderprinsen Alexander Nevsky – og som Putin har forlangt nu kommer under Kremls kontrol.

Putin har sendt et anklagende brev (som ’en personlig henvendelse’) til Israels premierminister, Naftali Bennet og forlangt, at skødet på kirkens ejendom i ’den gamle by’ straks bliver udleveret…

Brevet er skrevet kort efter, at Israels udenrigsminister Yair Lapid, offentligt og skarpt har anklaget Putin for krigsforbrydelser – og denne brevveksling får nu kristne og jøder over hele verden til – med profetisk interesse – at løfte hovederne.

De læser nemlig i Ezekiels Bog det 38. og 39. kapitel, at der skal udbryde en krig mellem Rusland og Israel, som vil føre til, at alle nationer skal deltage i en storstilet invasion af Det Hellige Land.

Her vil de møde en usynlig modstander, som fra himlen vil ødelægge den kæmpemæssige invasionshær med et hemmeligt våben.

De allierede nationers tropper vil blive begravet i en kæmpemæssig massegrav i ’vandringsmændenes dal øst for Det døde Hav’ (Ez.39:11).

Moskvas udenrigsministerium har sat stolen for døren af Lapid og sagt ham ligeud, at: ’Israel blot forsøger at dække over deres egen konflikt med palæstinenserne’. Samtidig har man indkaldt Israels ambassadør i Moskva, Alexander Ben Zvi, til ’en reprimande’.

Gryden er blevet holdt i kog. Putins vrede har rejst sig mod Israel, Det første stade af Ezekiels syn er blevet opfyldt!

Det vil forekomme højst mærkeligt, hvis Israel – i en tid, hvor alle de vestlige nationer gennemfører de strengeste sanktioner mod Putins Rusland – pludselig overfører ejendomsret i Jerusalems kristne kvarter til Moskva!

Det er diplomatisk umuligt. Det er at sætte Israel i en kattepine – og Ruslands præsident ser ud til at forstå, at det er en politisk umulighed for Israel at opfylde hans ønske.

*

Vanskelighederne begyndte allerede den 3. marts, hvor en dommer ved byretten i Jerusalem, Mordechai Kaduri, annullerede overførelsen af ejerskabet af den historiske russisk-ortodokse kirke til den russiske regering.

Så meget mere som den russiske Moskva-patriark og Putin i fællesskab er anklaget for ’at være kættere’ med hensyn til deres ideologi, ’Den russiske Verden’, der tillader overhovedet for den del af den splittede kirke, at velsigne sønderbombningen af Ukraine.

Yderligere er den gamle, lyserøde kirke, der er opført i neo-barok stil, beliggende på et yderst strategisk sted, kun 70 meter fra indgangen til ’den hellige gravs kirke’.

(Denne kirke er strengt opdelt mellem forskellige kristne retninger, som ikke kan tåle hinanden, og som udgør et helt lille mikrokosmos af den kristne verden, som aldrig har kunnet enes om Bibelen).

Og det er dette scenario, som Putin nærmer sig med kravet om, at nøglerne til den lille russisk-ortodokse kirke uden tøven skal afleveres til Kreml, som påstår, at den russiske regering ejer kirken.

Dermed har han i virkeligheden lagt ’en varm kartoffel’ i hænderne på Israels premierminister, der i øjeblikket ikke ved, hvad han skal gøre – en situation, som Putin finder fremragende, og som kan udnyttes til hans fordel.

PUTINS PLANER MED MOLDAVIEN

Fra vor datter, Charlotte, hører vi, at hun har fejret den ortodokse påske med 23 flygtninge i pilgrim konvojens gamle tabernakel, som nu står i Moldavien.

Til stede har været et hold efterskole-elever og en dansk sygeplejerske, Tabita, fra Herning.

Der er i øjeblikket planer om at skulle evakuere 100 flygtninge fra et russisk besat område i Ukraine – ligesom tidligere pilgrimme fra Belgien bringer 3 busfulde jøder, som skal videre til Israel.

Charlotte fortæller, hvorledes hun og hendes mand, Johannes, har besøgt skyttegravene i Nicolaja i Ukraine, hvor de bl.a. har forsynet feltpræsterne med proviant, som de kan viderebringe til soldaterne.

Hun beder om forbøn for en ung mand, den 19-årige søn af en moldovisk præst, som ligger såret i stålværket i den belejrede by, Mariupol – og hun understreger, at det nu er tiden til at bede for Moldaviens skæbne.

”Det er ved at være aktuelt at se på Putins ekspansionsplaner, hvor invasionen af Moldavien synes at være hans næste skridt,” siger hun.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’NU SKER DET SNART’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 13.05.2022

PEST OG KRIG ER ‘VEERNES BEGYNDELSE

Den første lørdag i april 2022 kunne rejsende i Serbiens hovedstad se et opsigtsvækkende syn. Seks kæmpestore kinesiske y-20 militærtransportfly landede lige efter hinanden i den civile lufthavn.

Det var et historisk syn. Det er første gang, at en så stor gruppe af kinesiske militærfly er landet i Europa. Den kinesiske drage er begyndt at svæve over nye, apokalyptiske mål…

Lasten i bugen af de store transportfly var lige så usædvanlig. Det var den første leverance af det kinesiske jord-til-luft missilsystem HQ-22, der blev afleveret i en europæisk lufthavn. En iskold vind fra Beijing blæste over den serbiske landingsbaner.

Ifølge militærtidsskriftet ’Military Today’ kan dette missilsystem bruges både mod fly, helikoptere, droner og alle slags missiler. Det kan ramme et mål i 170 km afstand i en højde af 27 km over jorden. Det er en affyringsrampe for dræbermissiler.

*

Serbiens flag består af en rød, en blå og en hvid stribe. Ovenpå sidder en ørn med to hoveder vendt hver deres vej. Det ene mod øst og det andet mod vest.

I dag er ørnens to hoveder et slående billede på landets splittelse i krigen mod Ukraine. Serbere er gået på gaden med det russiske flag for at støtte Vladimir Putins invasion i Ukraine.

Under Anden Verdenskrig kæmpede russerne og serberne side om side – og de har den samme ortodokse (kristne) religion.

Ørnen med de to hoveder pryder ikke kun de serbiske flag – men det er graveret i nationens våbenskjold.

Det er i den forbindelse på tide at læse Bibelens Åbenbaringsbog. Med de seks kinesiske kæmpefly, som pludselig lander i Europas midte med bugen fyldt med de mest avancerede dræbermissilsystemer, åbner der sig en ny forståelse af den kinesiske drages andel i endetids begivenhederne.

Åbenbaringsbogens første læsere er de syv menigheder i Lilleasien (1:4-6). De bliver givet en knivskarp og kort angivelse af skriftets indhold, som slutter med en bevægende beskrivelse af Herrens synlige genkomst (1:7-8). Det er opmuntrende læsning i denne mørke tid.

Men det var altså kun ’de første læsere’.

Siden har bogen ligget åbent for de mange slægtled af kristne, som alle er blevet velsignet med dens syner, tegn og billeder – og nu bliver skriftet ransaget af en sidste generation af hellige .

De frydes og forfærdes ved dens budskab om, at tiden nu er kort! Meget snart begynder en kædereaktion af begivenheder, der som en kvindes fødselsveer (Matt.24:8) bliver stærkere og stærkere indtil kulminationen, der fremstår som en gigantisk by, der fires ned fra himlen – Det nye Jerusalem – af Gud, der ’begynder forfra’ med en helt ny jord og en ny himmel og en evighed sammen med Jesus!

Befinder vi os efter pesten og krigen i den fase, som hedder ’Veernes begyndelse’? Lad os undersøge dette spørgsmål.

DEN RENESTE KILDE

Vi sidder nu med en af Bibelens bøger, der ifølge ’sin egen opfattelse’ ikke stammer fra noget menneske’ men tværtimod fremhæver sig selv ved at hævde, at den er kommet til verden helt og holdent ved et guddommeligt initiativ.

Den er – efter sit eget udsagn – fuldstændig guddommelig og afslører nogle hemmeligheder om fremtiden, som ellers ikke ville være tilgængelig for nogen dødelig. Den er og bliver en åbenbaring, og vil som sådan være hævet over ’alle åbenbaringer’, fordi den ved Helligåndens inspiration har fået tildelt titlen: ’Jesus Kristi Åbenbaring’.

Det vil sige, at kilden til det, som fortælles i dette forunderlige skrift, er absolut ren (og kan regnes som fuldstændig troværdigt) og dermed ’al modtagelse værd’) ja, dette understreges yderligere ved, at det fortælles, at den dybeste oprindelse til dette ’lys fra himlen’ ligger i, at åbenbaringen kommer fra Gud.

Det vil sige, at Jesus har modtaget dette ord om fremtiden af sin Far, thi det hedder i Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i hast’ (Åb.1:1).

*

Der spørges:

”Mon der stødes i horn i en by, uden folk farer sammen? Mon ulykke sker i en by, uden Herren står bag?”

Sådan spørger fårehyrden Amos, der leverede sine ’orakler’ fra byen Tekoa ca. 5 km sydøst for Betlehem (Amos 3:6).

”Nej,” fortsætter han, ”Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.”

Dette er den åndelige baggrund for, at Åbenbaringsbogen på ny rykker ind i synsfeltet på vor tids ’jordboere’. Hemmelighederne om nationernes skæbne er bristefærdig.

Uzzia, kongen af Juda, blev ramt af spedalskhed i året 752 f.Kr. Det var en tid, hvor Herren gik i rette med lederne i sit folk. Amos profeterede, medens et mægtigt jordskælv rystede nationen (1:1). Det var en periode, hvor Gud viste sin almagt.

Det samme sker i vore dage. Lederne i folket får natligt besøg – og der sker begivenheder, som er uden for statens kontrol.

Alt i alt må det siges om Åbenbaringsbogen, at det utvivlsomt er et guddommeligt værk, om hvilket ord Pauli vidnesbyrd er sandt: ”Det vil jeg nemlig sige jer, brødre, at det evangelium som er blevet forkyndt af mig ikke er menneskeværk; det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus (Gal.1:11-12).”

NATIONERNES SKÆBNE

Jesus betyder oprindeligt ’frelser’, hvilket er i god overensstemmelse med det enestående budskab, som englen bringer til Josef: ”Maria skal føde en søn, og ham skal du give navnet Jesus, thi han skal frelse sit folk fra dets synder (Matt.1:21).”

Jesus er hovedpersonen i Åbenbaringsbogen. Alt handler om ham og hans endelige sejr over al ondskab og menneskeslægtens dybe fald. Tilnavnet ’Kristus’ er oprindeligt den græske oversættelse af det aramæiske ’Meshicha’, hvilket er et udtryk for Messias, som det forstås af disciplen Andreas, der siger til sin bror, Simon Peter: ”Vi har fundet Messias (det er det samme som Kristus… Johs.1:42)

… og sidenhen af den samaritanske kvinde, der siger til Jesus: ”Jeg ved, at Messias kommer (Han, som kaldes Kristus)… og Jesus svarer hende med de forunderlige ord: ”Det er mig, jeg, som taler med dig (Johs.4:25-27).”

Det er altså en åbenbaring, som er betroet Jesus, Messias, og som handler om nationernes skæbne og folkeslagenes endeligt – og den har nyt at meddele slægterne, hver gang den studeres med et oprigtigt hjerte.

Hvad har den at sige vort slægtled?

*

Vi kalder denne Bog i Bibelen for ’Johannes Åbenbaring’ og mener dermed den åbenbaring, som Johannes har fået – men Johannes selv giver den titlen: ’Jesu Kristi Åbenbaring’, og slår dermed fast, at det er Gud, som her (efter sin egen viljes beslutning… Ef.1:9) afslører nogle af Guds Riges sidste hemmeligheder. Han meddeler disse ’skjulte ting’ til sin Søn, for at han skal give dem videre til sine tjenere – og disse har ifølge Markusevangeliet af Sønnen fået befaling om at ’gå ud i alverden og forkynde budskabet for hele Guds skabning’ (16:16).

”Og de gik ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med (v.20).”

Sådan er forretningsgangen med hensyn til de uløste gåder, der ligger som en skygge over folkeslagene. Åbenbaringen bliver ikke bare hældt ’som en pose konfetti’ ud over folkene – nej, initiativet til den virkelige afsløring af hemmelighederne om de sidste ting ligger først og fremmest hos Gud.

Han meddeler gådernes tolkning til sin søn, Jesus Kristus, der så giver dem videre til sine trofaste tjenere – der igen forvalter den store skat, som derved bringes til menigheden.

Derfor hedder det: ”Således skal man se på os: Som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder (1.Kor.4:1).”

”Det har såre lidt at sige, om I eller nogen menneskelig ret bedømmer mig, ja, jeg vil ikke engang bedømme mig selv… den, der bedømmer mig, er Herren (v.3-4).”

”Døm derfor ikke noget før Herren kommer – han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket – da skal enhver få sin ros af Gud (v.5).”

I BEHØVER IKKE AT HAVE MINDREVÆRDSKOMPLEKSER

Vi beskæftiger os altså ikke med et skrift, som er lukket med syv segl, og som vi ikke skal læse, for det kan man blive syg af! Vi bliver ikke på forhånd advaret mod det, fordi det (i lighed med Daniels Bog i Det gamle Testamente) ødelægger os psykisk og giver os dårlige nerver. Nej, tværtimod opfordres vi på det kraftigste til at give os i kast med dets billeder og gåder, og vi bliver på forhånd lovet en velsignelse – både dem, som oplæser bogens indhold og dem, som lytter til det – hvis vi bare vil gå i gang med åbenbaringen.

Den er for alle. Ikke kun bestemt til et fåtal af vismænd, for ’alle har en salvelse’ , og Den Almægtige venter kun på, at nogen vil lukke op for sluserne. Så skal Guds børn i sandhed blive sat ind i Guds hemmeligheder.

”Og den salvelse, som I selv fik af ham, bliver i jer, og I har ikke nødig, at nogen skal lære jer; men hvad hans salvelse lærer jer om alt, er også sandt og ikke løgn; bliv altså i det, som den har lært jer (1.Johs.2:27).”

Det er nødvendigt at forstå dette rigtigt: Vi behøver ikke at have mindreværdskomplekser, når vi stilles overfor ’Guds skjulte ting’. Verdens visdom lærer os, at vi skal have dokumentation både for det ene og det andet – og vi er ikke tilladt at fremføre en eneste sandhed uden nøjagtig at beskrive, hvem der står bag og hvilke ’store navne’, der har fremsat sådanne ’urokkelige sandheder’ – men Guds ord siger til den mindste af Guds børn, at den salvelse (indsigt og kundskab) ’som I selv fik af ham’, er nok.

*

Blot en dråbe af den guddommelige salveolie er mere værd end tusinde anbefalinger og forsikringer om, at det er ’sandhed og ikke løgn’, hvad vi lærer – og vi har ’ikke nødig’ at stille med udtalelser fra de meget kendte og såre store personligheder, for at finde garant for vore påstande.

Vi er nået så langt på vejen i vor vandring med Herren, at vi tør åbne vor mund og belære om ’de sidste ting’ – og ’vi forbliver altså i den salvelse’, som indtil nu har været vor ledetråd.

Gud har givet åbenbarelse til sin søn, for at ’han skal vise sine tjenere, hvad der bør ske meget snart’ (Åb.1:1) – og han tøver ikke med at ’opfylde forjættelserne’.

Om dette skriver Peter, at ’Herren ikke nøler med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen) men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse (2.Pet.3:9).”

’… sådan som nogle anser det for nølen’, skriver apostlen, og man kan mærke, at han absolut ikke er enig med disse ’nogle’.

Gud nøler ikke med noget! Han er fast i sin beslutning, og dagen vil snart komme, hvor han gør alvor i ’at opfylde forjættelserne’ men det er sandt, at Herren er langmodig! Han bliver ved med at bære over med de elendige, som vandrer på fortabelsens brede vej. Han vil, at alle skal nå til omvendelse, før det er for sent!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’ALLE VÅGNER VED BRAGET’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 29.04.2022

SKAL GRAVPENGENE INVESTERES I KAMPFLY?

Der er diskussion i Folkekirken, hvorvidt der i maj skal træffes beslutning om, at man vil købe pansrede køretøjer, maskingeværer, bomber og andre våben til Ukraine for de penge (flere hundrede millioner kroner), som danskerne gennem årene har betalt for deres gravsteder.

”Hvis man vil freden, må man også turde krigen,” siger en kendt kvindelig folkekirkepræst.

Hvad lærer Jesus os i Ny Testamente om dette spørgsmål? Hvilken stilling tog han i Getsemane til at bruge våben for at opbygge Guds Rige? Om dette står der blandt andet skrevet:

”Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste (Matt.26:47).”

’Den store skare’, som i det historiske øjeblik kom i Getsemanemørket for at arrestere Jesus, var bevæbnet til tænderne! De havde sværd med sig og var parate til at bruge dem (var rede til at slå ihjel) – og de havde knipler for hånden, og var ligeledes parate til at anvende dem (hvis der var nogen, som ikke ville makke ret).

Det er et sådant sted fra Skriften, som må overvejes i dag, hvor Folkekirken råder over flere milliarder kroner, der kan investeres til køb af våben til Ukraines forsvar, hvis der ikke eksisterer ’et etisk forbehold’ imod dette.

Bisperne er uenige!

”Man kan ikke bruge ’enkeltstående skriftord’ til at behandle en så alvorlig sag,” vil nogen indvende, mens andre vil sige: “Det er netop i et sådant vanskeligt samvittighedsspørgsmål, at vi bliver nødt til at lægge øret til Bibelens ord, for at finde ud af, hvad Guds ord på et enkelt sted siger generelt om dette emne.

Lad os derfor se nærmere på den ’store skare’, som i et afgørelsens øjeblik nærmer sig Jesus, og som er stærkt bevæbnet for at kunne gennemføre dens opgave.

Den første, som vi får øje på, er en person, som vi kender – og det er ikke noget godt, som vi kender ham for! Det er Judas Iskariot, en af de 12 disciple, som fører an i det optog af mennesker, der med skarpe sværd og tunge knipler vil arrestere Jesus.

Det næste, som falder os i øjnene, er Skriftens vidnesbyrd om, hvem der har udsendt denne skare. I beretningen om det, der skete i Getsemane have, hedder det: ”De var udsendt af ypperstepræsterne og folkets ældste (v.47).”

Mere behøver vi ikke at vide, for med det samme at kunne bedømme, hvad som er godt, og hvad som er ondt, i denne sammenhæng!

Judas Iskariot nævnes i beretningen ikke mere ved sit navns nævnelse. Han omtales i det følgende vers som ’han, der forrådte ham’. Det vil sige, at den bevæbnede skare blev anført af en forræder – en ugerning, som gør ham til ’en fortabelsens søn’ (Johs.17:12) – og de, der havde udsendt hele den sabelklirrende flok, var Jesu notoriske fjender: ’ypperstepræsterne og folkets ældste’.

*

HAM ER DET, HAM SKAL I GRIBE’

Grunden til, at vi stiller skarpt på disse særlige bibelvers (der omtaler, hvad der skete i Getsemane have), er det aktuelle spørgsmål, om Folkekirken bør investere i våbenindustrien?

Kan man fortsat tale om, at det er uetisk at give penge til våben, når en aggressor har sendt 10 millioner mennesker på gaden, og Ruslandsinvasionen af Ukraine har afsløret, at en stormagt mere eller mindre uhindret fører krig mod en civilbefolkning?

”Men der var aftalt et (hemmeligt) tegn,” siger Ny Testamente om selve arrestationsøjeblikket i Getsemane (v.48). Judas sagde: ”Den, jeg kysser, ham er det, ham skal I gribe.”

(Jeg forestiller mig, at ordene ’den, jeg kysser’, henviser som (franskmændene f.eks.) omfavner hinanden og hilser med et kys på kinden.”

– i hvert fald, hilser forræderen på Jesus og siger: ”Vær hilset, rabbi!”

”Ven, gør det, du er kommen for,” siger Jesus. Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham (v.50).

*

Der er en folkekirkelig organisation, som kaldes ’stifternes kapitalforvaltning’ (et ’stift’ er et kirkeligt område af landet). Denne organisation har mulighed for at investere en del af ’folkekirkens egenkapital’ (som er adskillige hundrede millioner kroner), som man finder det bedst.

(På landsplan råder Danmarks 10 stifter over tilsammen 5 milliarder kroner. Beløbet kommer ind fra indtægterne for vedligeholdelse af gravsteder – og det er en del af dette store beløb, som der strides om med hensyn til, at man vil købe våben).

Indtil nu har man investeret ud fra ’et etisk regelsæt’. Det vil sige, at man må have en god moral, som holder sig til, at man ikke må anvende pengene til ’kontroversielle våben’.

Det er ud fra dette perspektiv, at vi må læse videre om, hvad der foregik i Getsemane, for det er stedet, hvor Jesus taler alvorligt om brugen af våben.

*

”Og se, en af dem, der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham (v.51).” ( – i de andre evangelier får vi yderligere at høre, at denne tjener hedder Malkus, og at Herren på stedet rørte ved sværdhugget og straks helbredte den sårede).

Dette stemmer overens med Jesu rolige reaktion midt i den store forvirring, hvor han siger (som en ordre): ”Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd (v.52).”

… og vi må i den forbindelse spørge: Er dette ikke tilstrækkelig information til dem, som søger at lænse folkekirkens egenkapital for penge, der så skal bruges til at købe destruktive våben; de skal give dem til én af parterne (Ukraine) i den frygtelige krig, som i øjeblikket hærger deres land, og de skal bruge deres våben til at slå russere ihjel?

*

”Jørgen Nielsen, der er formand for Stifternes Kapitalforening, er ikke afvisende overfor at diskutere, om Folkekirken i fremtiden skal undgå at placere sine penge i våbenindustrien,” skriver Kristeligt Dagblad (v. journalist Phillip Christoffersen, lørdag, d. 26. marts 2022).

”Indtil videre har vi haft den holdning, at alle våben er uetiske,” udtaler Jørgen Nielsen. ”Hvis en virksomhed producerer våben, investerer vi ikke i den. På det næste møde i Stifternes Kapitalforvaltning skal vi igen diskutere en række etik-spørgsmål, og denne sag vil i diskussionen helt sikkert komme op. Set i lyset af krigen i Ukraine, kunne jeg godt forestille mig, at der kan ske en ændring i vores stilling.”

”Der skal formentlig meget til for at rokke ved vor hidtidige indstilling,” slutter Jørgen Nielsen.

– og her melder sognepræst og debattør Kathrine Lilleør sig. Hun sidder i bestyrelsen for den nystiftede organisation ’Den Danske Ukraine-komite’, som arbejder for at samle penge til våben i det ukrainske forsvar! Hun støtter sig til Bibelens lære og forklarer sig således:

DU SKAL ELSKE DIN NÆSTE!

”Der er et bud, som er vigtigere, end at du – hvis man slår dig på den ene kind – skal vende den anden til! Det bud hedder: ”Du skal elske din næste som dig selv.”

Hun forklarer: ”Når næstens liv er i fare skal du gøre, hvad du kan, for at beskytte dens liv! Når der er angreb, så skal man slå igen! Hvis man vil freden, må man også turde krigen!”

Til denne udlægning af Skriften må vi have lov til at stille spørgsmål. ”I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand, belærer Jesus (og dette er den lære, som Kathrine Lilleør gør sig til talsmand for).

men jeg siger jer,” fortsætter Jesus, ”at I ikke må sætte jer imod den, der tilføjer jer ondt.” I Getsemane fulgte Jesus selv til det yderste dette bud, og til Pilatus giver han forklaringen: ”Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne – men nu er mit rige ikke af denne verden (Johs.18:36).”

… og i Getsemane siger Jesus til Peter, som havde trukket sit sværd: ”Stik dit sværd i skeden igen… eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner (75.000) engle (Matt.26:53)?”

*

”Hvis næstens liv er i fare, skal du gøre, hvad du kan for at beskytte ham,” siger folkekirkepræsten. Det gjorde Peter i Getsemane – men han blev irettesat af Jesus.

”Når der er angreb, så skal man slå igen.” Men Jesus tog til orde i Getsemane og sagde til angriberne: ”Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig… men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.”

”Det er ikke kirkens opgave at sørge for vores sikkerhed,” mener Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift. ”Jeg er enig med Luther, når han opstiller toregimentelæren. Der er forskellige opgaver for staten og for kirken,” slutter han.

Når Stifternes Kapitalforvaltning mødes i maj, kunne man bl.a. drøfte, hvor meget man vil give i humanitær hjælp. Der er 10 millioner mennesker i øjeblikket, som står uden tag over hovedet, efter at deres hjem er blevet sønderbombet i Ukraine.

Måske dette møde endog kunne fremskyndes! Der er hårdt brug for hjælp i dag.

MARIA MAGDALENE – ET BILLEDE PÅ KRIG

Maria Magdalene er i dag offer for en løgnekampagne uden lige! Hun er blevet udnævnt til at være en fortaler for krig og er i den forbindelse blevet udrustet med en dødbringende missil i favnen.

Dette er en direkte falsk fremstilling af Bibelens Maria Magdalene. Hun var en kvinde, som blev befriet fra onde magter (Luk.8:2), og hun er det første menneske, der så den opstandne Jesus (Matt.28:1-10).

Hun var også blandt de mange kvinder, som fulgte korsfæstelsen på nærmeste hold. Om dette står der skrevet:

”Der var mange kvinder, som så til på afstand. Det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og havde sørget for ham. Iblandt dem var Maria Magdalene… (Matt.27:55-56).”

Vi hører her om den kvinde, som Jesus havde befriet fra den dybeste fornedrelse, at hun fra den dag, hun blev befriet fra Satans jerngreb, straks fulgte Jesus fra Galilæa – og ’hun sørgede for ham’.

Nu har religionen ’gjort noget’ ved denne kvinde. Hun er (i et ikonagtigt billede) blevet forsynet med et stort panserværnsmissil. Det er blevet sådan anbragt i hendes arme, at man kan forstå, at ikke blot har hun dette tilintetgørelsesvåben ’inderligt kær’ – men hun skal fra nu af betragtes som budbringer for dem, som vil støtte krigens svøbe med deres tro og hengivelse.

Bibelen siger imidlertid om Maria Magdalene, at ’hun sad lige over for graven’ (Matt.27:61). Det var den grav, som Josef af Arimatæa havde ladet udhugge for sig selv. Han henvendte sig imidlertid til Pilatus ’og bad om at få Jesu legeme’ (Matt.27:58).

Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. Josef tog da Jesu legeme ned fra korset, svøbte det i et rent liglagen, og lagde det i den nye grav. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort.

Alt dette betragtede Maria Magdalene. Hun sad lige overfor det sted, hvor de lagde Jesus. Hun veg ikke derfra! Hendes hengivenhed over for Mesteren og hans budskab overskyggede alt andet. Hun var og forblev en tro discipel af Jesus.

… indtil i dag, hvor ’hun har forandret sig’. I stedet for at være budbringer for Kristi evangelium er hun blevet omdannet til at være en udsending for Satans planer om krig og ødelæggelse – og er derfor allerede i 2012 blevet forsynet med dræbermissilet AK-47 (forgyldt), som kan slå mange mennesker ihjel ved hver eneste affyring.

*

Om Maria Magdalene fortæller Ny Testamente, at da det ’efter sabbatten gryede ad den første dag i ugen, kom Maria for at se til graven (Matt.28:1). Hun blev forfærdet, da der pludselig skete et stort jordskælv, og hun så med egne øjne, hvorledes ’en Herrens engel steg ned fra himlen. Han gik hen til graven og væltede den store sten bort og satte sig på den…’ (v.1-2).

Den sidenhen stærkt bevæbnede Maria har fået navnet ’Sankt Javelin’ efter det panserværnsmissil (FGM-148 Javelin), hun nu bærer i favnen. Det er på kort tid blevet et populært symbol, som findes på alt fra tøj og tasker til flag.

Med den fordrejning af historien om Maria Magdalene, kan enhver krig retfærdiggøres.

Maria, af hvem syv onde ånder var faret ud (Luk.8:2), oplever i disse dage, at alle syv ånder er vendt tilbage og prøver at få indpas i hendes ry som en tro og hellige discipel af Herren. Men Guds ord står fast. Sådan var Maria Magdalene ikke!

DE KOMMER VED DAGGRY

Netop som jeg er ved at afslutte min udsendelse af disse ’breve’, modtager jeg en mail fra min svigerdatter, Cecilie Noer, Roskilde.

Den skrives under overskriften: ’Forfærdeligt’, og har et billede af fire myndighedspersoner, som er i færd med at ’tvangsindsprøjte’ en beroligende injektion i en mor, på Asylcenteret Avnstrup, hvor de (klokken 5 om morgenen) skal gennemføre en tvangsdeportation.

Cecilie sender vedlagt en tekst af Henrik Vestergaard Stockholm. Den lyder sådan: ”DE KOMMER VED DAGGRY. Tvangsdeportationer i Danmark:

Kære venner, jeg har lige fået nedenstående beretning fra mine venner i udrejsecenteret Avnstrup. Jeg har selv oplevet inhuman og hjerteløs behandling af flygtninge, men den brutalitet og dehumanisering, I kan læse om nedenfor, troede jeg kun fandtes i ekstreme diktaturstater. I kan også se et billede af en mor, der fikseres af fire betjente.

Jeg er i chok og håber, at I vil dele den her viden og råbe alle politikere op. Det er så uværdigt og udansk:

”I nat kl. 05:00 kom politiet i stort antal på uanmeldt besøg hos en familie i Avnstrup, hvor de skulle foretage en tvangsdeportation og samtidig en tvangssplittelse af familien. Denne familie består af mor, far, to tvillingebrødre på 11 år og et barn på halvandet år.

Politiet tvang moderen og de to drenge på 11 år med sig. Moderen fik en beroligende indsprøjtning af politiet under seancen, og de fik frarøvet deres telefoner. Tilbage er ægtemanden med det lille barn. Moderen havde et udløbet fransk pas, og familiens tidligere advokat siger, at det er den tredje tvangsudsendelse til Iran, han har hørt om i år – på trods af, at Danmark ikke har en aftale med Iran, og officielt ikke må sende afviste asylsøgere til Iran.”

Dette her må ikke ske i Danmark! Ikke mit Danmark!

Bemærkninger:

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HÅB OM FRED’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 15.04.2022