HÅRREJSENDE BRUD PÅ DANSKE RETSPRINCIPPER

At sende danske indsatte til fængsler i Kosovo er et så hårrejsende brud på Danmarks retsstatsprincipper, at det må skabe øjeblikkelig protest!

Når man påtænker at sende 300 indsatte af sted til Kosovo, vil der blandt disse være nogle, som er syge, andre som er udsatte for medfangers pres, og atter andre, som er psykisk plaget f.eks. på grund af en forestående dom.

”I et sådant tilfælde kan man ikke bare uddelegere ansvaret og behandlingen,” siger forsvarsadvokat Kristian Braad.

Vi må aldrig nogensinde begynde at sælge ud af vore kerneopgaver – uanset hvor god prisen er,” forsætter han.

Institut for menneskerettigheder kalder lovforslaget ’et nybrud i såvel dansk som international ret’.

Ny Testamente gengiver en udtalelse af Jesus, som siger: ”Jeg var i fængsel, og I besøgte mig (Matt.25:36).”

Men samtidig siger han til de uretfærdige: ”Jeg var i fængsel, og I så ikke til mig.” Sandelig siger jeg jer: ”Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort mod mig.

Ja, disse skal gå bort til evig straf, og han skal sige til dem: ”Gå bort fra mig, I forbandede! Til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle (Matt.25:41 + 44-46).”

*

Den danske justitsminister, Nick Hækkerup (S), kalder denne aftale for ’banebrydende’ – og han forklarer dette udtryk med følgende: ”Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få dem smidt ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med, at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå.

Det er et stort spørgsmål, om det er foreneligt med ’korrekt ministeradfærd’, at justitsministeren taler om at ’smide nogle mennesker ud’ af Danmark, og at han giver udtryk for den nedladende bemærkning, at ’vi hellere ser deres hæl i stedet for deres tå’.

En ministers sprogbrug og den måde, han behandler borgerne (eller udlændinge) på, spiller en betydelig rolle, og må være underlagt hans almindelige embedspligt.

*

Når Herren råder dem, der skal styre et folk, siger han: ”Jeg hader hovmod og stolthed, den onde vej og den falske mund.”

Ministerens arrogance taler for sig selv i den nedladende måde, han omtaler udlændinge på. Selvom de ved deres opførsel næppe har fortjent bedre, er ’den onde vej’ ikke måden at behandle dem på.

’Den falske mund’, og ’den grove mund’ er ikke ministerens høje hverv værdigt, og det bør påtales, at vi har folk, som sidder på deres ministertaburetter, og bruger sådanne vendinger om de mennesker, som de skal sørge for.

I en pressemeddelelse fra Ritzau d. 27. april 2022, meddeles det, ’at de indsatte, der vil opholde sig langt fra dansk jord, har ret til at afsone under forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler’.

Det regner man med, at kunne opnå ved ’at fængslet i Gjilan i det sydøstlige Kosovo ombygges, så det bliver tilpasset danske standarder.

SKAL SELV BETALE REGNINGEN

Det har tidligere været beskrevet, at Danmarks udvisningsdømte i Kosovo måske selv skulle stå for deres sundhedsbehandling i fængslet ved at blive pålagt at betale en privat sundhedsforsikring.

Det er ikke en del af aftalen, som den er nu. Men ministeren lægger ikke skjul på, at han gerne ser, at regningen ender hos de udvisningsdømte.

”Som udgangspunkt vil vi helst have, at de udvisningsdømte, der jo har begået kriminalitet i Danmark og ikke har noget at gøre i Danmark, selv skal betale for det, men det er noget af det, vi skal have til at falde på plads med det praktiske,” siger Nick Hækkerup.

*

Til sine efterfølgere siger Jesus bl.a.: ”Der vil komme forfølgelse. I vil blive slæbt for de religiøse magthavere og kastet i fængsel – ja, I vil blive stillet for konger og guvernører, fordi I tror på mig (Luk.21:5).”

Den dag ligger ikke langt ude i fremtiden, hvor der blandt de troende vil være sådanne, der bliver kaldt ’udvisningsdømte’.

De har (påstår man) begået kriminalitet i Danmark, og Jesus siger, at ’alle vil hade jer, fordi I tilhører mig’ (v.17)… ”ja, selv jeres nærmeste – forældre, brødre, slægtninge og venner – vil forråde jer og udlevere jer.”

Så et ophold i et fængsel i Kosovo, der har helt andre fundamentale normer end et fængsel i Danmark, vil for de indsatte betyde en årelang tilværelse, som er helt anderledes end den, som hersker i Danmark.

*

Traktaten, der er underskrevet af den kosovoske justitsminister, Albulina Haxhiu, er en udmøntning af en hensigtserklæring, som Kosovo og Danmark underskrev i december sidste år. Der er således allerede lagt et solidt grundlag for, at en virkeliggørelse er indenfor rækkevidde, og de første 300 udvisningsdømtes skæbne allerede er beseglet.

De danske troende, som Jesus på forhånd advarer mod det, som han kalder ’veernes begyndelse’, og hvor han fortæller dem, at ’de skal overgives til trængsel’ – og det i en sådan grad, at ’man vil slå jer ihjel’ – udelukker ikke, at man også vil udvise dem og sige, at de ikke er ’rigtig danske’ (fordi de hævder, at de tilhører et andet rige… Matt.24:8-9).”

Jesus siger: ”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”

… og i den atmosfære af hjertekulde, (og kærlighed, der er frosset til is) er vejen for alle udvisningsdømte (inklusivt de kristne) kort og brutal! Kosovo-fængslet venter dem lige om hjørnet!

SENDER JER BLANDT ULVE

Traktaten med Kosovo skal endelig godkendes af Folketinget samt af parlamentet i Kosovo, men den danske justitsminister forventer ikke problemer med det.

”Se, jeg sender jer som får blandt ulve,” siger Jesus og tilføjer: ”De skal bringe jer for domstole og I skal blive pisket (Matt.10:16-17).”

I det hele taget kan Jesu tale om de sidste dages trængsel, som vil komme over de troende, sammenfattes i den ene linje, som Herren understreger: ”Vogt jer for menneskene!”

Det er sådanne ulvetider, som venter de hellige. Udvisningsdommen er for intet at regne. Nationens retsprincipper forsvinder som dug for solen. Kosovo, som ikke har underlagt sig nogen form for menneskerettigheder, er der allerede truffet aftaler med. Det er ikke uden for virkelighedens verden, at de første kristne anbringes dér. Til dem siger justitsministeren en dag: ”Vi vil hellere se jeres hæl end jeres tå.”

*

Danmark vil leje 300 fængselspladser i Kosovo. Det kommer til at koste 210 millioner euro i de næste ti år. Danmark giver 15 millioner euro for leje af fængselspladser. Samtidig er der lavet en aftale om 6 millioner euro til udviklingsbistand i Kosovo.

”Man skal lige holde fast,” slutter justitsministeren, ”at der her er tale om ’udvisningsdømte’. Det vil sige, at der er en domstol i Danmark, der i forbindelse med dommen har vurderet, at ’de dømte ikke længere har ret til et liv i Danmark.”

Jesus omtaler den kommende tid, som en afsluttende epoke, hvor ’broder skal overgive broder til døden. Faderen sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel (Mark.13:12).”

Det træk, som de danske folketingsmedlemmer nu bliver stillet overfor, er for intet at regne mod det kaos og de overgreb, som endetidsbegivenhederne fører med sig.

Åbenbaringsbogen fortæller, at ’djævelen vil kaste nogen af jer i fængsel’ (Åb.2:10). Det bliver sikker ’en ublid medfart’, som her skal overgå nogle af endetidens hellige.

Imidlertid siger apostlen Paulus, at de troende vil ’holde igen’ på denne gudløshedens udvikling.

”Også nu ved I, hvad der holder igen, lyder det i 2. Thessalonikerbrev 2:6 – og i det efterfølgende vers tilføjer apostlen: ”Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen, først fjernes (v.7).”
Sagt med andre ord: Så længe de troende har mulighed for at protestere, skal de gøre det!

Der kommer en dag, hvor de ikke længere hæver røsten. De er bragt til tavshed, og man hører ikke længere deres høje råb, hvor uretfærdigheden er ved at tage magten. De troende er fjernet.

DE DØDE BEN I DALEN

Når Herrens Ånd kommer over én af hans tjenere, så er det fordi, der er noget, som Han har på hjerte, og som Han vil, at nu skal der gøres noget ved den sag.

Der findes ting i Herrens dispositioner, som ’har ligget i dvale’ i hundredvis af år, og som mennesker i dag ikke skænker en tanke – men som pludselig bliver vakt til live, fordi nu er øjeblikket kommet, hvor disse skjulte og hemmeligholdte sager skal se dagens lys.

Når først de bliver draget frem i lyset, så går der som en bevægelse gennem hele Kristi Legeme, og man ser – eller rettere ’får øje på’ – hvor vigtige disse ’bortgemte ting’ er, og hvor skønne de tager sig ud i deres glemte pragt – ja, alle bliver betaget af den glans og herlighed, der hviler over denne hengemte åbenbarelse.

*

Sådan er det med den skjulte indsigt og hemmelighedsfulde åbenbarelse, som hviler over profeten Ezekiels beretning om ’de døde ben i dalen’. Den hører med til visionerne om de sidste dage, og er nøje knyttet til hans endetidssyner om den store krig (Gog-krigen), som finder sted umiddelbart før de otte afsluttende kapitler, der beskæftiger sig med opbygningen af ’det tredje tempel’.

Derfor begynder det 37. kapitel i Ezekiels bog netop med ordene: ’Herrens Hånd kom over mig’, – og dermed siges det, at fra nu af er initiativet i Herrens mægtige hånd. Nu styrer og virker Han med sin Hellige Ånd, og der gives ikke rum for noget menneskeligt indfald. Herefter er det alene Den Almægtige Gud, som fører ordet og bestemmer indholdet af det, der skal siges. Alt kød må nu tie og lydigt forholde sig tavst, mens Åndens Herre fuldfører, hvad han har på hjerte.

Begyndelsen på dette guddommelige afsnit af bibelsk åbenbarelse manifesteres ved, at – som Ezekiel udtrykker det – ’Herren førte mig i Ånden ud og satte mig midt i dalen’ (v.1).

’De døde ben’ taler om noget, som skal bringes til live – en nødvendig begivenhed, for at det videre skridt i befordringen af ’de sidste ting’ kan finde sted.

For at sige det ligeud: Der må ske noget med Israel, før den ’øvrige verden kan komme videre i Guds agenda. De sidste dages budskab om Jesus må som en livsgivende brise blæse ind over ’dødsdalens tørre knogler’ af Israels folks skæbne, før de øvrige forudsagte verdensbegivenheder kan løbe af stablen.

Det er ved at ske nu – derfor er budskabet om historiens beretning om det jødiske drama, som ligger bag de titusinde menneskerester i Israel ved at være højaktuel. Den fortælles her:

KATASTROFENS OMFANG

At Herrens Ånd kommer over et menneske betyder ikke, at han kommer under en voldsom indflydelse, så at han ikke kan styre sig selv. Ezekiel præciserer oven i købet, at det (i dette tilfælde) var ’Herrens Hånd’, som kom over ham, hvilket kan betyde, at han får ’en berøring’ af Guds gode Helligånd. ’Berøringen’ kan være let. Herren ’leder sine tjenere ved at lade sine øjne hvile på dem’. ”Se også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står (Jak.3:4).”

Ezekiel fortsætter med at fortælle om det mærkelige, som Herren ønskede, at han skulle se, og han udbryder: ”Dalen var fuld af ben. Herren førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store mængder, og se, de var aldeles tørre!

Denne rejse kom til at betyde noget for Ezekiel! Men den har også betydet noget for Herren! Det kan læses af den bevægende ordlyd, der bruges i hele denne fremstilling.

To gange standser Herren under rundgangen og udbryder: ”Og se!” (v.2)

Han vil, at hans tjener forstår, hvilken ulykke, der er kommet over hans folk.

Den første gang, Herren står stille og viser Ezekiel det frygtelige skue, er, når han skal fatte ’omfanget af katastrofen’.

Hvad der her ligger udbredt for hans øjne, er tragedien i sin fulde størrelse – lige fra Egyptens Farao, der lod alle de hebraiske drengebørn kaste i Nilen til Hitlers koncentrationslejre og nedslagtningen af jøder, som stadig finder sted i de muslimske lande.

”Se!” siger Herren, ”se, de store mængder af dræbte, som ligger spredt ud over hele dalen!”

Den anden gang Herren standser rundvisningen er for, at Ezekiel skal fatte og forstå, at timen nu er kommet, hvor Herren vil gøre gengæld mod de bødler, som har gennemført disse pogromer og massakrer. ”Se!” siger Herren. ”De ben og knogler er knastørre! I generationer har de ligget her i den brændende sol – glemt og gemt af mennesker – men altid er disse ulykkelige forblevet for mit ansigt.

Herren førte mig rundt omkring dem.”

Det var ikke nok for ham at føre sin tjener, profeten Ezekiel, ind i dalen, og det var ikke tilstrækkeligt for Den Evige, at lade ham kaste et blik på det gyselige skue af spredte menneskeskeletter og sønderrevne knogler.

Gud ville, at Ezekiel skulle mere end se og fatte katastrofens omfang.

Han førte ham rundt omkring dem’, så at han dybt kunne opleve rædslen og håbløsheden og lidelsens ufattelige omfang.

Og Herren sagde til mig: ”Menneskesøn! Disse ben er alt Israels Hus. Se, de siger: ’Vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os’ (v.11). Og Han fortsatte henvendt til Ezekiel: ”Kan disse ben blive levende?” Ezekiel svarede: ”Herre, Herre, du ved det!”

Dialogen er talende i sig selv. Herren spørger ikke, fordi han ikke kender svaret på spørgsmålet: ’Kan disse ben blive levende’?

Profetens svar viser hans tilstand efter det forfærdelige, som her er blevet vist ham: ”Herre, Herre, du ved det! Hvem andre end du kan give noget svar på bødlernes værk og dyrets blinde blodtørst?”

Nej, Herren indvier i denne udsædvanlige og bemærkelsesværdige dialog sin tjener i, hvad han har i sinde at gøre. ”Kan disse ben blive levende?”

Og svaret på det gådefulde spørgsmål falder i Esajas 42:24, hvor det lyder: ”En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt hånd på mig selv – men nu stønner jeg og snapper efter luft.”

Og så lyder det videre, hvorledes Herren vil gå frem efter de mange og lange års tavshed. Teksten bliver levende i al sin mangeartede billedtale.

”Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og alle dammene lægger jeg tørre (v.15).”

Herrens tilsynekomst er som en hedebølge, der brænder alt ned til jorden – og hans fjender vil bøje sig for Hans herlighed. Esajas siger i denne forbindelse:

”Så siger Gud Herren, som skabte og udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde.

Jeg Herren har kaldet dig i retfærd og grebet dig fast om hånd. Jeg vogter dig og gør dig til folkepagt til hedningelys…for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster (Es.42:5-7).”

”I tro fik selv Sara til trods for sin alder, kraft til at blive stammoder for en slægt – derfor kom der også fra én mand, og det en udlevet, en talrig slægt (Hebr.11:11-12).”

Nu lyder Herrens ord med fornyet kraft til alle jordens beboere uden undtagelse og til Israel, som er Hans tjener, som Han holder fast ved, og som Han har kær:

”Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. Det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra (Es.42:16).”

KAN DISSE BEN BLIVE LEVENDE?

Det spørgsmål, som Herren stillede profeten, var et prøvespørgsmål: ’Kan disse ben blive levende’? Og Ezekiel bestod prøven ved ikke at benægte Guds kraft og ved at sige: ”Herre, Herre, du ved det (Ez.37:3-4)!”

”Så sagde han til mig,” (siger Ezekiel): ”Profetér over disse ben!”

Efter at Herren ’havde ladet mig’ gå hele vejen forbi dem’ (King James), og der lå en stor mængde af dem i ’den åbne dal’ (King James) og se, de var meget tørre – talte Herren igen til mig: ”Profetér til disse ben og sig til dem: Oh, I tørre ben, hør Herrens ord (Ezekiel 37:2+4)!”

(Dermed var Ezekiels skæbne beseglet. Dette var hans lod: Han skulle nu tale til ’en meget stor mængde knastørre menneskeknogler’ – og han gjorde, som han havde fået besked på! Ikke ud af tom rutine, heller ikke ved nogen menneskelig anstrengelse – men i tro! Han profeterede i tro til de tørre ben, der lå spredt ud over hele dalen).

”Hør Herrens ord,” sagde profeten. ”Så siger den Herre Herren til disse ben (v.5).”

…. og ligegyldigt, hvor vanvittigt det føltes og så ud (for sådan en hob tørre skeletter kan normalt ikke høre en lyd) så fortsatte profeten at tale til de døde og udtørrede menneskeben med det ord, som Herren lagde i hans mund.

”Se, jeg bringer ånd i jer, så I bliver levende (v.5).”

Hele dalen var stille. Ikke en lyd hørtes. Intet rørte sig. Det var som djævelen selv havde påbudt de mange døde, at ingen skulle gi’ tegn til at ville røre sig! Der måtte ikke finde den mindste bevægelse sted. Dødens tavshed hvilede over dalen med de mange dræbte – og denne tavshed, som kendes fra alle kirkegårde og øde gravsteder rundt om i verden, er ikke noget ukendt fænomen.

Døde mennesker taler ikke. De adlyder ikke nogen menneskelig befaling. De er for en tid blevet underlagt den guddommelige orden ’at forholde sig i ro’. Indtil de hedningekristne rejser sig og i stort tal begiver sig til Israel og forkynder jøderne opstandelsens budskab ved Jesus Kristus!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’BLODVIDNER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 27.05.2022

AFSLØRINGEN

Søndag d. 17. april, hvor opstandelsens gudstjeneste var ved at blive afsluttet i Danmark, udløb den deadline, som det russiske militær havde givet et par tusinde ukrainske soldater i havnebyen Mariupol.

”Hvis I overgiver jer inden kl. 12:00, så vil I blive behandlet som krigsfanger efter de internationale konventioner,” lød det fra russisk side. ”I vil redde livet!”

– men da klokken slog 12:00, var ikke én eneste af den internationale flok af frivillige modstandsfolk, ej heller én eneste soldat fra den ukrainske hær på vej med det hvide flag i den korridor, som russerne havde åbnet for dem, der ville overgive sig.

Det russiske militær havde allerede lørdag aften sendt sit ultimatum til de omringede ukrainske soldater. Men ved middagstid, søndag, var der stadig en talende stilhed i det enorme stålværk ved Mariupol. Det ukrainske banner blev hejst i stedet for det hvide flag!

En af de sidste modstandslommer, som russisk militær nu koncentrerer sig om, er Mariupol – men dette ’holdepunkt’ for den ukrainske hær er endnu ikke – medens disse linjer skrives – faldet.

Byen er belejret, og et stort antal indbyggere er blevet dræbt – men en styrke på 2500 mand holder stadig stand i det gamle stålværk, som består af et netværk af tunneller og underjordiske skjulesteder.

I mellemtiden er en forfærdende afsløring ved at komme for en dag. Det viser sig, at Putin i årevis har fulgt en ideologi, som hedder ’den russiske verden’. Disse religiøse syner er støttet af Moskva-patriarken, Kirill. Om dette er følgende at fortælle:

En ny og ukendt vranglære er siden år 2000 kommet til verden, og stryger i øjeblikket tyst og med spredte vinger over det russiske landskab.

Båret af drømme om et nyt verdensherredømme glider det som en rovfugl ud fra Moskva hen over ruinerne i Ukraine for at slå sig ned i Moldavien og andre lande.

Moskva-patriarkatet har med sit åndelige overhoved, patriarken Kirill, og sin verdslige fører, Vladimir Putin, gjort sig til talsmand for den kætterske doktrin, at der eksisterer en slags hemmelig civilisation, som er guddommeligt bestemt til at sprede sig fra Moskva og ud over den ganske verden.

Navnet på denne hemmelige lære er: ’Den russiske verden’ (’ruskij mir’) – og den er nu blevet afsløret af 1300 internationale, ortodokse teologer og 286 præster i Ukraine.

De har nu anklaget patriark Kirill for at føre ’kættersk lære’ og vil slæbe ham for et kirkeligt tribunal, som skal dømme ham for dette ’højforræderi’ mod den russiske kirke og det russiske folk.

Det er første gang i den nyere historie, at der er ’to dyr, som slår sig sammen’ for at bedrage hele jorden (Åb.13:11-12).”

Elena Volkova, tidligere professor ved Moskva statsuniversitet, har fornyeligt præciseret, hvad der skal forstås ved ’Den russiske verdens’ ideologi.

Hun fortæller: ”Rusland må ’efter sigende’ igen indtage det territorium, der hører med til den monopole magt over sjælene, som ’rettelig’ tilhører den russisk-ortodokse kirke. Enhver tale (i den forbindelse) om en ’selvstændig stat’ eller nogen form for ’kirkelig uafhængighed’ må betragtes som en fjende. Den form for oprør må iagttages som inspireret af Satan og er en splittende modstander af kirken…”

EN KÆTTER, DER GÅR ANTIKRISTS ÆRINDE

Den russisk-ortodokse kirkes leder, patriarken Kirill af Moskva, er ’gået galt i byen’. Han har bitterligt forregnet sig. Han har i det skjulte smedet planer om, at han (ved at holde sig tæt til Putin) kunne få gavn af den russiske invasion i Ukraine! Han ville kunne fastholde dette land indenfor sin indflydelsessfære, hvis han velsignede krigen. Nu viser det sig, at hans syner og ideer har slået fejl.

Præcis det modsatte er ved at ske: Modstanden i hans egne rækker mod den åbenlyse støtte af det russiske militærs hærgen i Ukraine, fører til et præsteoprør, som han ikke havde ventet sig.

En erklæring fra mere end 280 russiske-ortodokse præster ligger i dag på patriarkens bord. De oprørske præster fordrer, at der øjeblikkeligt oprettes en særlig kirkelig domstol. Den skal behandle anklagen mod Moskva-patriarken, der lyder sådan:

”Vi anklager dig for at være en kætter, der går antikrists ærinde!” (siger de mange gejstlige).

*

At anklage en kirkes overhoved for ’kætteri’, er det samme som at beskylde ham for højforræderi! Han anklages dermed for at være en ’frafalden’ og en ’fornægter’ af det sande evangelium. Han sættes i samme bås som Judas Iskariot, der forrådte Jesus!

Patriarken anklages af sine præster for at udbrede vranglære af den værste slags – og for især at have brudt med den russisk-ortodokse kirkes officielle lære.

Han beskyldes for at ville ’splitte den kristne menighed’ ved at fordreje dogmer og trossandheder, der er blevet formuleret i bestemte læresætninger som højlydt bekendes af menigheden.

Alt dette ligger bag anklagen mod Moskva-patriarken, Kirill.

Han er dermed gjort medansvarlig for den russiske præsident, Vladimir Putins militære indtrængen i Ukraine og de beviselige krigsforbrydelser, som international ret har anklaget præsidenten for.

EN FARLIG VERDENSANSKUELSE

Den omtalte ’russiske verdensdoktrin’, som siden år 2000 er blevet udviklet i et samarbejde mellem den russiske stat og den russiske kirke, er en farlig giftblanding, som indtil nu har lagt et helt land, Ukraine, i ruiner.

Det er en ideologi, som handler om ’russiske identitet og særlighed’.

Doktrinen hævder, at der på jorden i dag eksisterer en særlig ’russisk verden’. Som civilisation har den sin egen ret, som den kan håndhæve med magt, hvor det er nødvendigt…

Denne særlige ’russiske verden’ (’russkij mir’) viser sin tilstedeværelse over hele jorden – overalt, hvor civilisationen er præget af russisk sprog, russisk kultur og (frem for alt) den russisk-ortodokse tro.

’Den russiske verden’ omfatter altså ikke kun den russiske stat men også for eksempel Ukraine og Moldavien.

De baltiske land, Kasakhstan og den russiske diaspora hører også med til ’den russiske verden’ – ja, som en selvstændig civilisation betragtes denne særlige ekspansion som berettiget. Dens virkeliggørelse er kun et spørgsmål om tid. Så vil imperiet brede sig – som det for tiden er tilfældet i Ukraine!

*

’Den russiske verden’ står i sin ideologi som en klar modsætning til andre civilisationer – i særdeleshed den vestlige, hvis demokrati og ’liberale værdier’ den tager skarpt afstand fra.

Christian Gottlieb, der er dansk sognepræst og professor med speciale i ortodoks kristendom, har tirsdag, d. 15. april, forfattet en artikel til Kristeligt Dagblad under overskriften: ’Ortodokse teologer: Kirill skal stilles for en domstol’.

Heri erklærer han, at ’den russiske verdensdoktrin’, som promoveres og udbredes af det russiske kulturinstitut, ’Russkij-mir fonden’, siden grundlæggelsen i 2007 har fået et stort antal afdelinger mange steder i verden.

Fra et møde i denne fond citeres patriarken Kirill for en udtalelse, der lyder sådan:

”Den russisk-ortodokse kirke udfører en pastoral mission iblandt de folk, der antager den russiske, åndelige og kulturelle tradition.”

1300 TEOLOGER FORDØMMER DEN NYE DOKTRIN

’Den russiske verdens’-koncept anvendes således som en klar kirkelig doktrin! Den understreger den hemmelige sammenhæng mellem den russisk-ortodokse kirkes lære og ’russisk kultur’ og kan som sådan misbruges af kirken!

Dette ’åndelige misbrug’ og denne antikristelige fordrejning af Skriften anvendes i øjeblikket til på utilbørlig vis at hævde en særlig guddommelig støtte til Ruslands ekspansive ønsker. ”Moskva-patriarken velsigner dermed sønderbombningen af Ukraine,” siger præsterne.

Dette er det betydelige og krystalklare indhold af de anklager, som de 280 præster har rejst mod kirkens leder, patriarken Kirill.

Og det er de ikke ene om!

Kirkens oprørske gejstlige henviser selv til den massive internationale opbakning, som siden midten af marts har samlet mere end 1300 ortodokse teologer, der offentligt fordømmer den nye doktrin.

I en omfattende og detaljeret teologisk analyse fordømmer de denne lære: ”Den er kættersk og uortodoks!” hævder de.

*

De ukrainske politikere har taget anklagerne mod Moskva-patriarken til efterretning. De vil nu smide hele den Moskva-styrede kirke ud af det krigsramte land.

Som feltpræst ved fronten i øst oplever Dionysij Vasilev hver dag, at ukrainske soldater og civile bliver dræbt af den russiske krigsmaskine, som er styret af Putins verdensanskuelse om den globale oprettelse af en særlig russisk civilisation.

”Jeg har personligt set og været vidne til, at præster under det russiske Moskva-patriarkat har forsynet de russisk-støttede separatister med våben,” erklærer den 35-årige ukrainske præst.

”Med gru har jeg observeret, at Ruslands ortodokse overhoved, patriark Kirill, har støttet invasionen af Ukraine, som han kalder ’en kosmisk kamp mod synd og vestligt moralsk forfald,” udtaler feltpræsten.

”Den kirke bør ulovliggøres! Den har været i Ukraine i 300 år – og med denne nye lære er det nok. Den bør forsvinde fra vort territorium!”

*

Vladimir Putins kirke har næsten 12.500 sogne i Ukraine. Menighedsmedlemmerne er ikke klar over, at deres præst tilhører et angrebsland, som åndeligt hylder den nye ekspansionslære – og som i øjeblikket følger en doktrin, der medfører folkedrab!

”Den nye lære, som støtter sig til Bibelen, står bag ødelæggelsen af vore byer, vor nation, vore kirker og vore helligdomme…” udtaler feltpræsten.

”Den guddommeliggør angreb på vor stat og vor territoriale integritet. Dens forkyndelse er som en Judas, der er parat til at forråde vort folk.”

”Præsten er langt fra ene om at ville forbyde den Moskva-styrede kirke,” skriver Kristeligt Dagblad i en forside-artikel tirsdag den 19. april. ”En menighedsmåling fra det ukrainske af Ukrainere mener, at kirken bør bryde med alle forbindelser med Rusland.

51 % mener, at Putins kirke bør helt forbydes. Lederen af den russisk kontrollerede Krimkirke Sergej Aksjonov har svaret igen med et lovforslag, der forbyder den ukrainsk-ortodokse kirke på Sortehavs halvøer, rapporterer det russisk statslige nyhedsbureau, Tass.

100 sogne har allerede forladt Putins kirke i Ukraine. 10 % af den ukrainske befolkning tilhører stadig Moskva-patriarkatets kirke – og de vil fremover blive kaldt ’kollaboratører eller skurke’.

Det er dog næppe muligt at slå alle disse kirkegængere over én kam og iværksætte en kollektiv forfølgelse. Men vandene skilles – og Putins kirke isoleres i Ukraine!

DET KRISTNE KVARTER I JERUSALEM

Samtidig vokser spændingen mellem Jerusalem og Moskva med hensyn til Alexander Nevsky-kirken i den Gamle By.

Den russiske præsident Vladimir Putin har fornyeligt sendt et personligt brev til Israels premierminister Naftali Bennet og bedt ham om øjeblikkelig at aflevere nøglerne til kirken.

Emnet er det seneste spændingsmoment mellem Rusland og Israel, som er opstået efter den russiske invasion i Ukraine.

Israel har i begyndelsen af Ukraine-konflikten søgt at forblive neutral – men er blevet tvunget af omstændighederne (krigsforbrydelserne fra russisk side) til at ændre holdning.

”Ingen politisk myndighed vil være i stand til at overdrage kirkens ejendom til Moskva,” hedder det fra den verdslige øvrighed i Israel.

*

Jerusalems kristne kvarter er pludselig blevet en afgørende del af Ukraine-konflikten. Det drejer sig om en russisk-ortodoks kirke, som er opkaldt efter middelalderprinsen Alexander Nevsky – og som Putin har forlangt nu kommer under Kremls kontrol.

Putin har sendt et anklagende brev (som ’en personlig henvendelse’) til Israels premierminister, Naftali Bennet og forlangt, at skødet på kirkens ejendom i ’den gamle by’ straks bliver udleveret…

Brevet er skrevet kort efter, at Israels udenrigsminister Yair Lapid, offentligt og skarpt har anklaget Putin for krigsforbrydelser – og denne brevveksling får nu kristne og jøder over hele verden til – med profetisk interesse – at løfte hovederne.

De læser nemlig i Ezekiels Bog det 38. og 39. kapitel, at der skal udbryde en krig mellem Rusland og Israel, som vil føre til, at alle nationer skal deltage i en storstilet invasion af Det Hellige Land.

Her vil de møde en usynlig modstander, som fra himlen vil ødelægge den kæmpemæssige invasionshær med et hemmeligt våben.

De allierede nationers tropper vil blive begravet i en kæmpemæssig massegrav i ’vandringsmændenes dal øst for Det døde Hav’ (Ez.39:11).

Moskvas udenrigsministerium har sat stolen for døren af Lapid og sagt ham ligeud, at: ’Israel blot forsøger at dække over deres egen konflikt med palæstinenserne’. Samtidig har man indkaldt Israels ambassadør i Moskva, Alexander Ben Zvi, til ’en reprimande’.

Gryden er blevet holdt i kog. Putins vrede har rejst sig mod Israel, Det første stade af Ezekiels syn er blevet opfyldt!

Det vil forekomme højst mærkeligt, hvis Israel – i en tid, hvor alle de vestlige nationer gennemfører de strengeste sanktioner mod Putins Rusland – pludselig overfører ejendomsret i Jerusalems kristne kvarter til Moskva!

Det er diplomatisk umuligt. Det er at sætte Israel i en kattepine – og Ruslands præsident ser ud til at forstå, at det er en politisk umulighed for Israel at opfylde hans ønske.

*

Vanskelighederne begyndte allerede den 3. marts, hvor en dommer ved byretten i Jerusalem, Mordechai Kaduri, annullerede overførelsen af ejerskabet af den historiske russisk-ortodokse kirke til den russiske regering.

Så meget mere som den russiske Moskva-patriark og Putin i fællesskab er anklaget for ’at være kættere’ med hensyn til deres ideologi, ’Den russiske Verden’, der tillader overhovedet for den del af den splittede kirke, at velsigne sønderbombningen af Ukraine.

Yderligere er den gamle, lyserøde kirke, der er opført i neo-barok stil, beliggende på et yderst strategisk sted, kun 70 meter fra indgangen til ’den hellige gravs kirke’.

(Denne kirke er strengt opdelt mellem forskellige kristne retninger, som ikke kan tåle hinanden, og som udgør et helt lille mikrokosmos af den kristne verden, som aldrig har kunnet enes om Bibelen).

Og det er dette scenario, som Putin nærmer sig med kravet om, at nøglerne til den lille russisk-ortodokse kirke uden tøven skal afleveres til Kreml, som påstår, at den russiske regering ejer kirken.

Dermed har han i virkeligheden lagt ’en varm kartoffel’ i hænderne på Israels premierminister, der i øjeblikket ikke ved, hvad han skal gøre – en situation, som Putin finder fremragende, og som kan udnyttes til hans fordel.

PUTINS PLANER MED MOLDAVIEN

Fra vor datter, Charlotte, hører vi, at hun har fejret den ortodokse påske med 23 flygtninge i pilgrim konvojens gamle tabernakel, som nu står i Moldavien.

Til stede har været et hold efterskole-elever og en dansk sygeplejerske, Tabita, fra Herning.

Der er i øjeblikket planer om at skulle evakuere 100 flygtninge fra et russisk besat område i Ukraine – ligesom tidligere pilgrimme fra Belgien bringer 3 busfulde jøder, som skal videre til Israel.

Charlotte fortæller, hvorledes hun og hendes mand, Johannes, har besøgt skyttegravene i Nicolaja i Ukraine, hvor de bl.a. har forsynet feltpræsterne med proviant, som de kan viderebringe til soldaterne.

Hun beder om forbøn for en ung mand, den 19-årige søn af en moldovisk præst, som ligger såret i stålværket i den belejrede by, Mariupol – og hun understreger, at det nu er tiden til at bede for Moldaviens skæbne.

”Det er ved at være aktuelt at se på Putins ekspansionsplaner, hvor invasionen af Moldavien synes at være hans næste skridt,” siger hun.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’NU SKER DET SNART’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 13.05.2022

PEST OG KRIG ER ‘VEERNES BEGYNDELSE

Den første lørdag i april 2022 kunne rejsende i Serbiens hovedstad se et opsigtsvækkende syn. Seks kæmpestore kinesiske y-20 militærtransportfly landede lige efter hinanden i den civile lufthavn.

Det var et historisk syn. Det er første gang, at en så stor gruppe af kinesiske militærfly er landet i Europa. Den kinesiske drage er begyndt at svæve over nye, apokalyptiske mål…

Lasten i bugen af de store transportfly var lige så usædvanlig. Det var den første leverance af det kinesiske jord-til-luft missilsystem HQ-22, der blev afleveret i en europæisk lufthavn. En iskold vind fra Beijing blæste over den serbiske landingsbaner.

Ifølge militærtidsskriftet ’Military Today’ kan dette missilsystem bruges både mod fly, helikoptere, droner og alle slags missiler. Det kan ramme et mål i 170 km afstand i en højde af 27 km over jorden. Det er en affyringsrampe for dræbermissiler.

*

Serbiens flag består af en rød, en blå og en hvid stribe. Ovenpå sidder en ørn med to hoveder vendt hver deres vej. Det ene mod øst og det andet mod vest.

I dag er ørnens to hoveder et slående billede på landets splittelse i krigen mod Ukraine. Serbere er gået på gaden med det russiske flag for at støtte Vladimir Putins invasion i Ukraine.

Under Anden Verdenskrig kæmpede russerne og serberne side om side – og de har den samme ortodokse (kristne) religion.

Ørnen med de to hoveder pryder ikke kun de serbiske flag – men det er graveret i nationens våbenskjold.

Det er i den forbindelse på tide at læse Bibelens Åbenbaringsbog. Med de seks kinesiske kæmpefly, som pludselig lander i Europas midte med bugen fyldt med de mest avancerede dræbermissilsystemer, åbner der sig en ny forståelse af den kinesiske drages andel i endetids begivenhederne.

Åbenbaringsbogens første læsere er de syv menigheder i Lilleasien (1:4-6). De bliver givet en knivskarp og kort angivelse af skriftets indhold, som slutter med en bevægende beskrivelse af Herrens synlige genkomst (1:7-8). Det er opmuntrende læsning i denne mørke tid.

Men det var altså kun ’de første læsere’.

Siden har bogen ligget åbent for de mange slægtled af kristne, som alle er blevet velsignet med dens syner, tegn og billeder – og nu bliver skriftet ransaget af en sidste generation af hellige .

De frydes og forfærdes ved dens budskab om, at tiden nu er kort! Meget snart begynder en kædereaktion af begivenheder, der som en kvindes fødselsveer (Matt.24:8) bliver stærkere og stærkere indtil kulminationen, der fremstår som en gigantisk by, der fires ned fra himlen – Det nye Jerusalem – af Gud, der ’begynder forfra’ med en helt ny jord og en ny himmel og en evighed sammen med Jesus!

Befinder vi os efter pesten og krigen i den fase, som hedder ’Veernes begyndelse’? Lad os undersøge dette spørgsmål.

DEN RENESTE KILDE

Vi sidder nu med en af Bibelens bøger, der ifølge ’sin egen opfattelse’ ikke stammer fra noget menneske’ men tværtimod fremhæver sig selv ved at hævde, at den er kommet til verden helt og holdent ved et guddommeligt initiativ.

Den er – efter sit eget udsagn – fuldstændig guddommelig og afslører nogle hemmeligheder om fremtiden, som ellers ikke ville være tilgængelig for nogen dødelig. Den er og bliver en åbenbaring, og vil som sådan være hævet over ’alle åbenbaringer’, fordi den ved Helligåndens inspiration har fået tildelt titlen: ’Jesus Kristi Åbenbaring’.

Det vil sige, at kilden til det, som fortælles i dette forunderlige skrift, er absolut ren (og kan regnes som fuldstændig troværdigt) og dermed ’al modtagelse værd’) ja, dette understreges yderligere ved, at det fortælles, at den dybeste oprindelse til dette ’lys fra himlen’ ligger i, at åbenbaringen kommer fra Gud.

Det vil sige, at Jesus har modtaget dette ord om fremtiden af sin Far, thi det hedder i Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i hast’ (Åb.1:1).

*

Der spørges:

”Mon der stødes i horn i en by, uden folk farer sammen? Mon ulykke sker i en by, uden Herren står bag?”

Sådan spørger fårehyrden Amos, der leverede sine ’orakler’ fra byen Tekoa ca. 5 km sydøst for Betlehem (Amos 3:6).

”Nej,” fortsætter han, ”Den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.”

Dette er den åndelige baggrund for, at Åbenbaringsbogen på ny rykker ind i synsfeltet på vor tids ’jordboere’. Hemmelighederne om nationernes skæbne er bristefærdig.

Uzzia, kongen af Juda, blev ramt af spedalskhed i året 752 f.Kr. Det var en tid, hvor Herren gik i rette med lederne i sit folk. Amos profeterede, medens et mægtigt jordskælv rystede nationen (1:1). Det var en periode, hvor Gud viste sin almagt.

Det samme sker i vore dage. Lederne i folket får natligt besøg – og der sker begivenheder, som er uden for statens kontrol.

Alt i alt må det siges om Åbenbaringsbogen, at det utvivlsomt er et guddommeligt værk, om hvilket ord Pauli vidnesbyrd er sandt: ”Det vil jeg nemlig sige jer, brødre, at det evangelium som er blevet forkyndt af mig ikke er menneskeværk; det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus (Gal.1:11-12).”

NATIONERNES SKÆBNE

Jesus betyder oprindeligt ’frelser’, hvilket er i god overensstemmelse med det enestående budskab, som englen bringer til Josef: ”Maria skal føde en søn, og ham skal du give navnet Jesus, thi han skal frelse sit folk fra dets synder (Matt.1:21).”

Jesus er hovedpersonen i Åbenbaringsbogen. Alt handler om ham og hans endelige sejr over al ondskab og menneskeslægtens dybe fald. Tilnavnet ’Kristus’ er oprindeligt den græske oversættelse af det aramæiske ’Meshicha’, hvilket er et udtryk for Messias, som det forstås af disciplen Andreas, der siger til sin bror, Simon Peter: ”Vi har fundet Messias (det er det samme som Kristus… Johs.1:42)

… og sidenhen af den samaritanske kvinde, der siger til Jesus: ”Jeg ved, at Messias kommer (Han, som kaldes Kristus)… og Jesus svarer hende med de forunderlige ord: ”Det er mig, jeg, som taler med dig (Johs.4:25-27).”

Det er altså en åbenbaring, som er betroet Jesus, Messias, og som handler om nationernes skæbne og folkeslagenes endeligt – og den har nyt at meddele slægterne, hver gang den studeres med et oprigtigt hjerte.

Hvad har den at sige vort slægtled?

*

Vi kalder denne Bog i Bibelen for ’Johannes Åbenbaring’ og mener dermed den åbenbaring, som Johannes har fået – men Johannes selv giver den titlen: ’Jesu Kristi Åbenbaring’, og slår dermed fast, at det er Gud, som her (efter sin egen viljes beslutning… Ef.1:9) afslører nogle af Guds Riges sidste hemmeligheder. Han meddeler disse ’skjulte ting’ til sin Søn, for at han skal give dem videre til sine tjenere – og disse har ifølge Markusevangeliet af Sønnen fået befaling om at ’gå ud i alverden og forkynde budskabet for hele Guds skabning’ (16:16).

”Og de gik ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med (v.20).”

Sådan er forretningsgangen med hensyn til de uløste gåder, der ligger som en skygge over folkeslagene. Åbenbaringen bliver ikke bare hældt ’som en pose konfetti’ ud over folkene – nej, initiativet til den virkelige afsløring af hemmelighederne om de sidste ting ligger først og fremmest hos Gud.

Han meddeler gådernes tolkning til sin søn, Jesus Kristus, der så giver dem videre til sine trofaste tjenere – der igen forvalter den store skat, som derved bringes til menigheden.

Derfor hedder det: ”Således skal man se på os: Som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder (1.Kor.4:1).”

”Det har såre lidt at sige, om I eller nogen menneskelig ret bedømmer mig, ja, jeg vil ikke engang bedømme mig selv… den, der bedømmer mig, er Herren (v.3-4).”

”Døm derfor ikke noget før Herren kommer – han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket – da skal enhver få sin ros af Gud (v.5).”

I BEHØVER IKKE AT HAVE MINDREVÆRDSKOMPLEKSER

Vi beskæftiger os altså ikke med et skrift, som er lukket med syv segl, og som vi ikke skal læse, for det kan man blive syg af! Vi bliver ikke på forhånd advaret mod det, fordi det (i lighed med Daniels Bog i Det gamle Testamente) ødelægger os psykisk og giver os dårlige nerver. Nej, tværtimod opfordres vi på det kraftigste til at give os i kast med dets billeder og gåder, og vi bliver på forhånd lovet en velsignelse – både dem, som oplæser bogens indhold og dem, som lytter til det – hvis vi bare vil gå i gang med åbenbaringen.

Den er for alle. Ikke kun bestemt til et fåtal af vismænd, for ’alle har en salvelse’ , og Den Almægtige venter kun på, at nogen vil lukke op for sluserne. Så skal Guds børn i sandhed blive sat ind i Guds hemmeligheder.

”Og den salvelse, som I selv fik af ham, bliver i jer, og I har ikke nødig, at nogen skal lære jer; men hvad hans salvelse lærer jer om alt, er også sandt og ikke løgn; bliv altså i det, som den har lært jer (1.Johs.2:27).”

Det er nødvendigt at forstå dette rigtigt: Vi behøver ikke at have mindreværdskomplekser, når vi stilles overfor ’Guds skjulte ting’. Verdens visdom lærer os, at vi skal have dokumentation både for det ene og det andet – og vi er ikke tilladt at fremføre en eneste sandhed uden nøjagtig at beskrive, hvem der står bag og hvilke ’store navne’, der har fremsat sådanne ’urokkelige sandheder’ – men Guds ord siger til den mindste af Guds børn, at den salvelse (indsigt og kundskab) ’som I selv fik af ham’, er nok.

*

Blot en dråbe af den guddommelige salveolie er mere værd end tusinde anbefalinger og forsikringer om, at det er ’sandhed og ikke løgn’, hvad vi lærer – og vi har ’ikke nødig’ at stille med udtalelser fra de meget kendte og såre store personligheder, for at finde garant for vore påstande.

Vi er nået så langt på vejen i vor vandring med Herren, at vi tør åbne vor mund og belære om ’de sidste ting’ – og ’vi forbliver altså i den salvelse’, som indtil nu har været vor ledetråd.

Gud har givet åbenbarelse til sin søn, for at ’han skal vise sine tjenere, hvad der bør ske meget snart’ (Åb.1:1) – og han tøver ikke med at ’opfylde forjættelserne’.

Om dette skriver Peter, at ’Herren ikke nøler med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen) men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse (2.Pet.3:9).”

’… sådan som nogle anser det for nølen’, skriver apostlen, og man kan mærke, at han absolut ikke er enig med disse ’nogle’.

Gud nøler ikke med noget! Han er fast i sin beslutning, og dagen vil snart komme, hvor han gør alvor i ’at opfylde forjættelserne’ men det er sandt, at Herren er langmodig! Han bliver ved med at bære over med de elendige, som vandrer på fortabelsens brede vej. Han vil, at alle skal nå til omvendelse, før det er for sent!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’ALLE VÅGNER VED BRAGET’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 29.04.2022

SKAL GRAVPENGENE INVESTERES I KAMPFLY?

Der er diskussion i Folkekirken, hvorvidt der i maj skal træffes beslutning om, at man vil købe pansrede køretøjer, maskingeværer, bomber og andre våben til Ukraine for de penge (flere hundrede millioner kroner), som danskerne gennem årene har betalt for deres gravsteder.

”Hvis man vil freden, må man også turde krigen,” siger en kendt kvindelig folkekirkepræst.

Hvad lærer Jesus os i Ny Testamente om dette spørgsmål? Hvilken stilling tog han i Getsemane til at bruge våben for at opbygge Guds Rige? Om dette står der blandt andet skrevet:

”Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste (Matt.26:47).”

’Den store skare’, som i det historiske øjeblik kom i Getsemanemørket for at arrestere Jesus, var bevæbnet til tænderne! De havde sværd med sig og var parate til at bruge dem (var rede til at slå ihjel) – og de havde knipler for hånden, og var ligeledes parate til at anvende dem (hvis der var nogen, som ikke ville makke ret).

Det er et sådant sted fra Skriften, som må overvejes i dag, hvor Folkekirken råder over flere milliarder kroner, der kan investeres til køb af våben til Ukraines forsvar, hvis der ikke eksisterer ’et etisk forbehold’ imod dette.

Bisperne er uenige!

”Man kan ikke bruge ’enkeltstående skriftord’ til at behandle en så alvorlig sag,” vil nogen indvende, mens andre vil sige: “Det er netop i et sådant vanskeligt samvittighedsspørgsmål, at vi bliver nødt til at lægge øret til Bibelens ord, for at finde ud af, hvad Guds ord på et enkelt sted siger generelt om dette emne.

Lad os derfor se nærmere på den ’store skare’, som i et afgørelsens øjeblik nærmer sig Jesus, og som er stærkt bevæbnet for at kunne gennemføre dens opgave.

Den første, som vi får øje på, er en person, som vi kender – og det er ikke noget godt, som vi kender ham for! Det er Judas Iskariot, en af de 12 disciple, som fører an i det optog af mennesker, der med skarpe sværd og tunge knipler vil arrestere Jesus.

Det næste, som falder os i øjnene, er Skriftens vidnesbyrd om, hvem der har udsendt denne skare. I beretningen om det, der skete i Getsemane have, hedder det: ”De var udsendt af ypperstepræsterne og folkets ældste (v.47).”

Mere behøver vi ikke at vide, for med det samme at kunne bedømme, hvad som er godt, og hvad som er ondt, i denne sammenhæng!

Judas Iskariot nævnes i beretningen ikke mere ved sit navns nævnelse. Han omtales i det følgende vers som ’han, der forrådte ham’. Det vil sige, at den bevæbnede skare blev anført af en forræder – en ugerning, som gør ham til ’en fortabelsens søn’ (Johs.17:12) – og de, der havde udsendt hele den sabelklirrende flok, var Jesu notoriske fjender: ’ypperstepræsterne og folkets ældste’.

*

HAM ER DET, HAM SKAL I GRIBE’

Grunden til, at vi stiller skarpt på disse særlige bibelvers (der omtaler, hvad der skete i Getsemane have), er det aktuelle spørgsmål, om Folkekirken bør investere i våbenindustrien?

Kan man fortsat tale om, at det er uetisk at give penge til våben, når en aggressor har sendt 10 millioner mennesker på gaden, og Ruslandsinvasionen af Ukraine har afsløret, at en stormagt mere eller mindre uhindret fører krig mod en civilbefolkning?

”Men der var aftalt et (hemmeligt) tegn,” siger Ny Testamente om selve arrestationsøjeblikket i Getsemane (v.48). Judas sagde: ”Den, jeg kysser, ham er det, ham skal I gribe.”

(Jeg forestiller mig, at ordene ’den, jeg kysser’, henviser som (franskmændene f.eks.) omfavner hinanden og hilser med et kys på kinden.”

– i hvert fald, hilser forræderen på Jesus og siger: ”Vær hilset, rabbi!”

”Ven, gør det, du er kommen for,” siger Jesus. Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham (v.50).

*

Der er en folkekirkelig organisation, som kaldes ’stifternes kapitalforvaltning’ (et ’stift’ er et kirkeligt område af landet). Denne organisation har mulighed for at investere en del af ’folkekirkens egenkapital’ (som er adskillige hundrede millioner kroner), som man finder det bedst.

(På landsplan råder Danmarks 10 stifter over tilsammen 5 milliarder kroner. Beløbet kommer ind fra indtægterne for vedligeholdelse af gravsteder – og det er en del af dette store beløb, som der strides om med hensyn til, at man vil købe våben).

Indtil nu har man investeret ud fra ’et etisk regelsæt’. Det vil sige, at man må have en god moral, som holder sig til, at man ikke må anvende pengene til ’kontroversielle våben’.

Det er ud fra dette perspektiv, at vi må læse videre om, hvad der foregik i Getsemane, for det er stedet, hvor Jesus taler alvorligt om brugen af våben.

*

”Og se, en af dem, der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det, og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham (v.51).” ( – i de andre evangelier får vi yderligere at høre, at denne tjener hedder Malkus, og at Herren på stedet rørte ved sværdhugget og straks helbredte den sårede).

Dette stemmer overens med Jesu rolige reaktion midt i den store forvirring, hvor han siger (som en ordre): ”Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd (v.52).”

… og vi må i den forbindelse spørge: Er dette ikke tilstrækkelig information til dem, som søger at lænse folkekirkens egenkapital for penge, der så skal bruges til at købe destruktive våben; de skal give dem til én af parterne (Ukraine) i den frygtelige krig, som i øjeblikket hærger deres land, og de skal bruge deres våben til at slå russere ihjel?

*

”Jørgen Nielsen, der er formand for Stifternes Kapitalforening, er ikke afvisende overfor at diskutere, om Folkekirken i fremtiden skal undgå at placere sine penge i våbenindustrien,” skriver Kristeligt Dagblad (v. journalist Phillip Christoffersen, lørdag, d. 26. marts 2022).

”Indtil videre har vi haft den holdning, at alle våben er uetiske,” udtaler Jørgen Nielsen. ”Hvis en virksomhed producerer våben, investerer vi ikke i den. På det næste møde i Stifternes Kapitalforvaltning skal vi igen diskutere en række etik-spørgsmål, og denne sag vil i diskussionen helt sikkert komme op. Set i lyset af krigen i Ukraine, kunne jeg godt forestille mig, at der kan ske en ændring i vores stilling.”

”Der skal formentlig meget til for at rokke ved vor hidtidige indstilling,” slutter Jørgen Nielsen.

– og her melder sognepræst og debattør Kathrine Lilleør sig. Hun sidder i bestyrelsen for den nystiftede organisation ’Den Danske Ukraine-komite’, som arbejder for at samle penge til våben i det ukrainske forsvar! Hun støtter sig til Bibelens lære og forklarer sig således:

DU SKAL ELSKE DIN NÆSTE!

”Der er et bud, som er vigtigere, end at du – hvis man slår dig på den ene kind – skal vende den anden til! Det bud hedder: ”Du skal elske din næste som dig selv.”

Hun forklarer: ”Når næstens liv er i fare skal du gøre, hvad du kan, for at beskytte dens liv! Når der er angreb, så skal man slå igen! Hvis man vil freden, må man også turde krigen!”

Til denne udlægning af Skriften må vi have lov til at stille spørgsmål. ”I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand, belærer Jesus (og dette er den lære, som Kathrine Lilleør gør sig til talsmand for).

men jeg siger jer,” fortsætter Jesus, ”at I ikke må sætte jer imod den, der tilføjer jer ondt.” I Getsemane fulgte Jesus selv til det yderste dette bud, og til Pilatus giver han forklaringen: ”Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne – men nu er mit rige ikke af denne verden (Johs.18:36).”

… og i Getsemane siger Jesus til Peter, som havde trukket sit sværd: ”Stik dit sværd i skeden igen… eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner (75.000) engle (Matt.26:53)?”

*

”Hvis næstens liv er i fare, skal du gøre, hvad du kan for at beskytte ham,” siger folkekirkepræsten. Det gjorde Peter i Getsemane – men han blev irettesat af Jesus.

”Når der er angreb, så skal man slå igen.” Men Jesus tog til orde i Getsemane og sagde til angriberne: ”Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig… men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.”

”Det er ikke kirkens opgave at sørge for vores sikkerhed,” mener Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift. ”Jeg er enig med Luther, når han opstiller toregimentelæren. Der er forskellige opgaver for staten og for kirken,” slutter han.

Når Stifternes Kapitalforvaltning mødes i maj, kunne man bl.a. drøfte, hvor meget man vil give i humanitær hjælp. Der er 10 millioner mennesker i øjeblikket, som står uden tag over hovedet, efter at deres hjem er blevet sønderbombet i Ukraine.

Måske dette møde endog kunne fremskyndes! Der er hårdt brug for hjælp i dag.

MARIA MAGDALENE – ET BILLEDE PÅ KRIG

Maria Magdalene er i dag offer for en løgnekampagne uden lige! Hun er blevet udnævnt til at være en fortaler for krig og er i den forbindelse blevet udrustet med en dødbringende missil i favnen.

Dette er en direkte falsk fremstilling af Bibelens Maria Magdalene. Hun var en kvinde, som blev befriet fra onde magter (Luk.8:2), og hun er det første menneske, der så den opstandne Jesus (Matt.28:1-10).

Hun var også blandt de mange kvinder, som fulgte korsfæstelsen på nærmeste hold. Om dette står der skrevet:

”Der var mange kvinder, som så til på afstand. Det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og havde sørget for ham. Iblandt dem var Maria Magdalene… (Matt.27:55-56).”

Vi hører her om den kvinde, som Jesus havde befriet fra den dybeste fornedrelse, at hun fra den dag, hun blev befriet fra Satans jerngreb, straks fulgte Jesus fra Galilæa – og ’hun sørgede for ham’.

Nu har religionen ’gjort noget’ ved denne kvinde. Hun er (i et ikonagtigt billede) blevet forsynet med et stort panserværnsmissil. Det er blevet sådan anbragt i hendes arme, at man kan forstå, at ikke blot har hun dette tilintetgørelsesvåben ’inderligt kær’ – men hun skal fra nu af betragtes som budbringer for dem, som vil støtte krigens svøbe med deres tro og hengivelse.

Bibelen siger imidlertid om Maria Magdalene, at ’hun sad lige over for graven’ (Matt.27:61). Det var den grav, som Josef af Arimatæa havde ladet udhugge for sig selv. Han henvendte sig imidlertid til Pilatus ’og bad om at få Jesu legeme’ (Matt.27:58).

Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. Josef tog da Jesu legeme ned fra korset, svøbte det i et rent liglagen, og lagde det i den nye grav. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort.

Alt dette betragtede Maria Magdalene. Hun sad lige overfor det sted, hvor de lagde Jesus. Hun veg ikke derfra! Hendes hengivenhed over for Mesteren og hans budskab overskyggede alt andet. Hun var og forblev en tro discipel af Jesus.

… indtil i dag, hvor ’hun har forandret sig’. I stedet for at være budbringer for Kristi evangelium er hun blevet omdannet til at være en udsending for Satans planer om krig og ødelæggelse – og er derfor allerede i 2012 blevet forsynet med dræbermissilet AK-47 (forgyldt), som kan slå mange mennesker ihjel ved hver eneste affyring.

*

Om Maria Magdalene fortæller Ny Testamente, at da det ’efter sabbatten gryede ad den første dag i ugen, kom Maria for at se til graven (Matt.28:1). Hun blev forfærdet, da der pludselig skete et stort jordskælv, og hun så med egne øjne, hvorledes ’en Herrens engel steg ned fra himlen. Han gik hen til graven og væltede den store sten bort og satte sig på den…’ (v.1-2).

Den sidenhen stærkt bevæbnede Maria har fået navnet ’Sankt Javelin’ efter det panserværnsmissil (FGM-148 Javelin), hun nu bærer i favnen. Det er på kort tid blevet et populært symbol, som findes på alt fra tøj og tasker til flag.

Med den fordrejning af historien om Maria Magdalene, kan enhver krig retfærdiggøres.

Maria, af hvem syv onde ånder var faret ud (Luk.8:2), oplever i disse dage, at alle syv ånder er vendt tilbage og prøver at få indpas i hendes ry som en tro og hellige discipel af Herren. Men Guds ord står fast. Sådan var Maria Magdalene ikke!

DE KOMMER VED DAGGRY

Netop som jeg er ved at afslutte min udsendelse af disse ’breve’, modtager jeg en mail fra min svigerdatter, Cecilie Noer, Roskilde.

Den skrives under overskriften: ’Forfærdeligt’, og har et billede af fire myndighedspersoner, som er i færd med at ’tvangsindsprøjte’ en beroligende injektion i en mor, på Asylcenteret Avnstrup, hvor de (klokken 5 om morgenen) skal gennemføre en tvangsdeportation.

Cecilie sender vedlagt en tekst af Henrik Vestergaard Stockholm. Den lyder sådan: ”DE KOMMER VED DAGGRY. Tvangsdeportationer i Danmark:

Kære venner, jeg har lige fået nedenstående beretning fra mine venner i udrejsecenteret Avnstrup. Jeg har selv oplevet inhuman og hjerteløs behandling af flygtninge, men den brutalitet og dehumanisering, I kan læse om nedenfor, troede jeg kun fandtes i ekstreme diktaturstater. I kan også se et billede af en mor, der fikseres af fire betjente.

Jeg er i chok og håber, at I vil dele den her viden og råbe alle politikere op. Det er så uværdigt og udansk:

”I nat kl. 05:00 kom politiet i stort antal på uanmeldt besøg hos en familie i Avnstrup, hvor de skulle foretage en tvangsdeportation og samtidig en tvangssplittelse af familien. Denne familie består af mor, far, to tvillingebrødre på 11 år og et barn på halvandet år.

Politiet tvang moderen og de to drenge på 11 år med sig. Moderen fik en beroligende indsprøjtning af politiet under seancen, og de fik frarøvet deres telefoner. Tilbage er ægtemanden med det lille barn. Moderen havde et udløbet fransk pas, og familiens tidligere advokat siger, at det er den tredje tvangsudsendelse til Iran, han har hørt om i år – på trods af, at Danmark ikke har en aftale med Iran, og officielt ikke må sende afviste asylsøgere til Iran.”

Dette her må ikke ske i Danmark! Ikke mit Danmark!

Bemærkninger:

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HÅB OM FRED’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 15.04.2022

DANMARK KOMMER I FRONTLINJEN

To store taler står nu skrevet med en knaldhård stålpen over Vestens lande! Den ene er Ukraines præsident Zelensky’s uforglemmelige advarsel til den amerikanske kongres, og den anden er den pensionerede FN-general, Wesley Clarks, historiske formaning til bl.a. Danmark: ”I er ikke i sikkerhed i NATO.

Det er i dag bl.a. den tidligere militære øverstbefalende for forsvarsalliancen Nato’s vurdering af situationen efter Putins invasion af Ukraine.

Vladimir Putin vil bevise, at NATO ikke kan og ikke vil forsvare sine østlige medlemmer.

I kan ikke forstå en mand med Putins temperament. Hele sit liv har han været rettet mod at ødelægge den vestlige civilisation. Han vil genetablere Sovjetunionens magtsfære. Danmark bliver et land i frontlinjen. Den russiske præsident er villig til at bruge atomvåben. Det er farligt at tro, at han bluffer.

Wesley Clark, der forsøgte at blive USA’s præsident i 2004, siger videre: ”

Putin vil fjerne retssikkerheden, respekten for menneskerettighederne, stemmeretten, parlamenterne og demokratierne. Han vil have enevældig kontrol – og han er villig til at slå ihjel for det.

”Lad ikke dette onde vedblive med at være i vores verden. Det er på tide at standse det,” lød det til slut fra generalen.

UDVIKLINGEN:

1) Chefanklageren ved den internationale kriminalret, Karim Khan, talte fornyeligt til Frankrig og sagde bl.a.:

”Vi har med øget klarhed forstået, at hvis civile bliver direkte militære mål i en konflikt – og civile boliger bliver bombet – er det en forbrydelse!

2) Zelensky’s ’riv muren ned–tale’ til det tyske parlament torsdag morgen d. 17. marts, har vakt stor opmærksomhed.
Ligesom Ronald Reagan udfordrede Mikhail Gorbachov, den sidste sovjetleder, til at rive Berlinmuren ned – sådan siger også jeg (Selensky) til de tyske lovgivere: ’Riv muren ned’!

3) Byen Mariupol’s teater husede 1200 civile onsdag d. 16. marts, og beboerne havde skrevet med store bogstaver: ’BØRN’ – men d. 17. marts bombede russerne bygningen. Man søger stadig efter overlevende.

4) ”Dette er som kvindens fødselsveer,” siger Jesus. ”De vil blive stærkere og stærkere, indtil et drengebarn kommer til verden.”

Hvis I ikke bliver som børn,” fortsætter han (og børn har en hurtig opfattelse af, hvad der er ondt, og hvad der er godt), ”så kommer I slet ikke ind i Guds rige!”

MOLDAVIEN ER ANGST

Moldavien, som har grænse til Ukraine, modtager hver dag tusindvis af flygtninge, som søger i skjul for russernes bombardementer. Men den tidligere satellitstat af Sovjet, lever også i en daglig angst for, at de er det næste mål for Vladimir Putin.

Siden krigens udbrud har Moldavien modtaget 300.000 flygtninge, og denne strøm af fortvivlede mennesker er blevet mødt med en varm, menneskelig ’solidaritetens ånd’. De kristne menigheder i Moldavien har været meget aktive i deres hjælp.

Men samtidig breder angsten sig for, at invasionen i Ukraine vil sprede sig til Moldavien. Adskillige har allerede pakket deres kuffert.

Man husker konflikten for 30 år siden med separatist-regionen i Transnistrie, som er parat til at kæmpe med en hær på 1500 russiske soldater og 10.000 paramilitære pro-russere mod Moldaviens kun 6000 mand.

JØDER BRINGES HJEM FRA UKRAINE

Blandt de godt 100 flygtninge, som min datter Charlotte og min svigersøn Johannes på daglig basis giver ’første-hjælp’ og ophold i deres kirke og den del af Pilgrim-lejren, som ligger ikke langt fra grænsen mellem Ukraine og Moldavien, er der også en del jøder, som er på flugt fra Putin.

Disse bliver der taget hånd om af ’Koen’, som jeg døbte for 25 år siden, og som siden har været optaget af at bringe jøder hjem til Israel.

Han har allerede for nogen tid siden i tro lejet et hotel i Ukraine og holdt det beredt til denne time (som et første ’opsamlingssted’ for jøder, der er på flugt). Da han indgik lejemålet, kaldte mange af hans venner ham for ’skør’, idet der på det tidspunkt var ’fred og ingen fare’ (1.Thess.5:3).

Men i dag er hvert eneste rum belagt med jøder og ikke-jøder, som derfra hurtigt bliver bragt i busser til andre opsamlingssteder i Moldavien. Et af disse er den tidligere pilgrimslejr og kirken tæt ved den ukrainske grænse.

*

Man må (med dette trosprojekt) tænke på Noa, som ’gudfrygtigt varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, byggede en ark til frelse for sit hus’ (Hebr.11:7).

”Forleden kom to rabbier fra New York for at se, hvorledes der blev truffet forberedelser til at bringe disse jøder videre til Israel,” fortæller Charlotte. ”Den ene af dem havde åbenbart en højtstående position (og var ustandselig i telefonsamtaler med Det Hvide Hus) – og han sagde pludselig til mig, at jeg skulle sætte mig ned, for han havde noget, han skulle sige til mig.”

”Jeg satte mig på en stol og var lutter øre.”

”Gud er altid på forkant med, hvad der sker,” sagde han, ”og han kan godt, 25 år før en begivenhed indtræffer, lægge tingene til rette, så at hans plan uhindret kan blive gennemført.”

”Da han fortsatte,” fortæller Charlotte, ”kunne jeg mærke Herrens nærhed. Han sagde: ’Det er nøjagtig, hvad sker her. Du er for lang tid siden udset til denne opgave, og nu skal du stole på, at Herren går foran dig og baner vejen for sin egen frelsesplan’.”

”Disse ord har været mig til stor trøst og hjælp,” slutter Charlotte.

*

Charlotte holder nøje regnskab med de familier og enkeltpersoner, som hun på daglig basis må sørge for – inden de bliver bragt videre til deres næste mål på rejsen. Hun sørger for at registrere dem med navne og alder (og børnenes navne og alder) – om de har pas, og hvilke papirer der ellers kan fastslå deres identitet… og dette arbejde viser sig nu at få en større betydning for mange af de mænd, som er ladt tilbage for at kæmpe i den ukrainske hær.

Der ringes nu fra alle steder i det krigsomtumlede land. Det er mænd og fædre, som søger oplysning om, hvorledes det er gået deres familie – og i mange tilfælde kan Charlotte nu svare bekræftende på spørgsmålet og sige: ”Ja, den mor med to børn har boet hos os i to dage, og hun er nu sendt videre med bus til næste destination, som er i Tyskland, Belgien eller et andet europæisk land.”

”Der bliver stille i telefonen,” fortæller Charlotte, ”og jeg kan forstå, at det er vanskeligt for den ægtemand og far at holde sin bevægelse tilbage – men han bliver ved med at takke os for den gode nyhed, at hans kære er i god behold.”

MAGTESLØSHEDEN

Magtesløsheden er ofte følelig. Jeg skriver disse linjer, hvad Gud lægger mig på hjerte, og jeg ved, at et par hundrede mennesker følger med – men om det har nogen væsentlig betydning for udviklingen, er et stort spørgsmål.

Der er så mange meninger, som cirkulerer, og hvad der fra kristent hold siges, bliver ofte hængende i luften. Ikke sjældent med en vis ironi…

”Gyselige, grufulde ting går i svang i landet (Jer.5:30). Profeterne profeterer løgn, præsterne skaber til sig, og mit folk vil have det på den måde (v.31).

Derfor lytter man kun med et halvt øre til Herrens ord. Men sådan vil det ikke vedblive at være. Der kommer andre, svære tider, hvor ordet fra forskellige skribenter holdes højt, og man vil gå langt for at lytte til et Herrens ord – indtil den dag, hvor ’de to vidner står frem’ (Åb.11:3). Da bliver der stille, når de taler, og alle lytter med frygt til det ord, som udgår fra Jerusalem.

”Jeg vil give” (hedder det om disse to vidner) og det er Gud, som giver disse to mænd at tale et ord i rette tid, og folk vil høre på dem!

At det er et budskab, der kommer til rette tid og sted fremgår af det antal dage, hvor Herren vil besøge sit folk.

Dette besøg vil vare ’ét tusinde to hundrede og tresindstyve dage (Åb. 11:3). Der kan ikke være tvivl om, at det er et afmålt tidsrum, – og det er fyldt med Herrens levende og skabende ord samt en alvor, som ikke er til at komme udenom.

*

De ’to vidner er klædt i sæk’ – og det siger sig selv, at de befinder sig i det afsnit af historien, hvor tingene er blevet dødsens alvorlige. Alle forsøg på at tage let på denne situation er forgæves! Det ’overfladiske’, som hidtil har behersket megen kristendom, er uigenkaldeligt forbi! Nu står man overfor en virkelighed, der er så påtrængende, at Guds folk bliver nødt til at se i øjnene, at de ’lette løsningers tid’ er ovre. Det er omvendelsens dage! En sandhedens time, hvor der kun er én ting at støtte sig til: Guds ord og Guds Ånd – og den bestemmelse, som har med dette tidspunkt af Guds frelsesplan at gøre (Ef.1:10).

Som modstander af denne plan er for tiden en mand som Putin, Ruslands præsident. Om ham kan siges følgende:

GNISTEN, SOM HAR SAT UKRAINE I BRAND

”Tungen er en ild, som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer, den besmitter hele legemet – ja, sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af helvede (Jak.3:6).”

Med sikkerhed og fuld forvisning meddeler Herrens tjener, apostlen Jakob (ifølge traditionen Jesu egen kødelige broder) os årsagen til den voldsomme konflikt i Ukraine. Han fortæller, at det er en gnist, som har ’sat tilværelsens hjul i brand’ – og at denne gnist ’er selv sat i brand af helvede’.

Dermed har vi fået at vide, at det ikke er noget politisk træk, ikke noget menneskeligt påfund, ikke noget dygtigt initiativ af en hærleder, og ikke nogen kødelig opfindelse af en statsmand, som ligger bag alle de lidelser og smertelige tab, som er blevet Ukraines skæbne. Det er ene og alene motiveret af helvede!

– ’og dermed fatter vi, at Ukraine er blevet forvandlet til ’helvedes forgård’, og vi forstår, at ’alle helvedes kræfter’ fortsat vil være kørt i stilling, for at denne konflikt skal brede sig til en verdens brand.

*

Når det er ’hele helvede’, som er sat ind på denne opgave, så er det dermed sagt, at alle helvedes mørke fyrster har været samlet til råd. Hele helvedes intelligens har været udfordret, og alle helvedes mørke engle (og store og små dæmoner) er mobiliseret til dette ene formål: Ukraines totale fald!

Derfor kan vi forvente, at det er helvedes strategi, at denne ’specielle militære operation’ skal sprede sig – og om muligt ’sætte hele tilværelsens hjul i brand’ (Jak.3:6).

(Ordet ’tilværelsens hjul’ er en oversættelse af det græske ord for ’den nedarvede linje’. Altså ’familietræ’ eller ’stamtavle’, og begrebet ’tilværelsens hjul’ er slet ikke noget dårligt valg, idet man heraf forstår, at alt, hvad vi som mennesker har arvet, er sat på spil!

Ukraine-krigens drama er således ’et major blow’ for alt, hvad der hedder ’menneskeligt’. Vi er nået til yderposterne af det menneskeligt mulige (hvad angår udholdelse). Vi er nået til det ekstremes grænser).

*

”Tungen er som en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer (v.6).” Tungen, som kan formulere ord, er en verden for sig selv. ”Med den velsigner vi Faderen og med den forbander vi menneskene (v.9).”

”- og sådan skal det ikke være (v.10),” skriver apostlen. Der er noget, som her kan gå helt galt! Vi har et lem på vort legeme, som kan stilles til rådighed for både Gud og djævelen!

Når nemlig dette er tilfældet, så er der noget i vejen med kilden til vore ord og handlinger. Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand (v.11)?”

… og med denne argumentation er den enkelte trukket ind i denne sag med Ukraine! Det er ikke bare en ’åndelig krig’, og det er ikke kun ’det gode’, som står mod ’det onde’, eller Guds Rige, som er i kollisionskurs med helvedes kræfter.

…og om dette har Jesu broder, apostlen Jakob, en hel del at sige, og det vil vi give plads for her:

TUNGEN ER FULD AF DØDBRINGENDE GIFT

”Enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker,” fortsætter Jakob belæringen om tungens uhæmmede magt (v.7).”

”Men tungen,” tilføjer han, ”kan intet menneske tæmme. Den er rastløs og ond og fuld af dødbringende gift (v.8).”

  • ”intet menneske kan,” siger Jakob uden at blinke, og så vil det være uklogt at hævde det modsatte! Dermed ikke være sagt, at der nok vil være nogle mennesker, som kan lægge en dæmper på tungens rasen, og det skal sikkert vise sig, at der er en hel del, som (fornuftigt nok) kan holde deres tunge i ave – men helt at tæmme den, så at den i et og alt adlyder dig, vil vise sig at være umuligt.

”Intet menneske kan tæmme tungen,” siger Guds ord, og dermed er det sagt. Det er ikke dig, der i det lange løb er herre over din tunge. Den er sin egen herre – og den er som sådan ond og fuld af dødbringende gift.

DEN GUDDOMMELIGE DIPLOMATI

”Se også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står,” belærer apostlen Jakob. ”Sådan er også tungen et lille lem, men kan dog prale af store ting (v.5).”

Det samme gælder de mægtige containerskibe, som baner sig vej over de vældige oceaner. De holder ruten i storm og uvejr med et ganske lille ror, der styrer de gigantiske sejlere nøjagtig i den retning, som styrmanden vil. ”Sådan,” siger Det nye Testamente, ”er tungen kun en lille del af kroppen, men den kan prale af sin store magt. ”Se dog,” advarer apostlen, ”hvordan den mindste flamme kan sætte den største skov i brand (v.5).”

… og netop denne situation får verden malet for sine øjne på en for tiden daglig basis, hvor den russiske præsidents tunge er taget i brug af underverdenens magter i striden om Ukraine. Et lille, diplomatisk fejltrin kan antænde en storbrand. Den 3. verdenskrig lurer i baggrunden.

At fordreje sandheden har intet med diplomatisk indsigt at gøre! Den slags ’visdom’ er tværtimod ’jordisk, sjælelig og stammer fra de onde ånder (v.15). Den er helt igennem menneskelig og skaber kun forøget uro og ondskab, ’forvirring og alt, hvad der er ondt (v.16).”

Men den guddommelige diplomati er først og fremmest ren. Den er fyldt med en visdom ovenfra, som er ’fredselskende’ (v.17). Den forhandler med et venligt og imødekommende hjerte, og er i sit væsen ’mild, hensynsfuld og fyldt med barmhjertighed’. Den arbejder for fred og ’sår fred til gavn for dem, der stifter fred’ (v.18).

Bemærkninger:

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DRØMMEN’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 01.04.2022

DEN SIDSTE FARAO

Den niende dag for Moskvas offensiv i Ukraine har russernes bombardement, fredag d. 4. marts, provokeret, at der er udbrudt brand i det centrale atomkerneanlæg (som er Europas største) i byen Zaporijia.

De ukrainske myndigheder har sikret, at atomanlæggene ikke løber løbsk, og det er lykkedes at slukke branden.

Præsident Volodymyr Zelenski har angrebet Moskva for at ville starte en ’atom-rædsel’ ved at søge at gentage katastrofen i Tjernobyl.

Som reaktion på dette bombardement har den britiske premierminister, Boris Johnson, krævet, at FN sikkerhedsråd samles, idet han bedømmer Vladimir Putins handlinger for at være ’overmåde dristige’ – og det i en grad, at de ’truer sikkerheden for hele Europa’.

Den amerikanske præsident Joe Biden har opfordret russerne til at ophøre med de militære operationer i den truede zone, og tillade de lokale brandfolk at gennemføre deres arbejde.

Vladimir Putin har foran sit sikkerhedsråd lykønsket den ’militære operation i Ukraine’. ”Vi har bekæmpet neonazisterne,” siger han.

”… og Skriften siger til Farao: ”Netop derfor har jeg ladet dig fremstå, for at jeg kan vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden (Rom.9:17).”

Putin kan næppe udgøre (og leve op til at være) ’den sidste farao’, som skal hærge denne verden. Men han indgår med sikkerhed i den lange række af folkebetvingere, der skal ’borttage freden fra jorden’.

Dette, hans sidste skridt, som sætter atomfaren på plakaten, vil utvivlsomt bevæge statsledere verden over til at give ’vægringen af militær hjælp til Ukraine’ – ’a second thought’. De nærmeste timer vil bevise dette.

FRISTEN ER OMME!

”Verden bliver ikke mere den samme.” Det er en sandhed, som har lagt sig som en tung byrde over alle mennesker over den hele verden.

På en af de sidste dage af året 2018 oplevede jeg, at Herren talte til mig med ordene: ”Fristen er omme!”

Siden fandt jeg til min overraskelse det ord nævnt i Johannes Åbenbaring kap. 10:6, hvor en engel sværger ved Ham, som lever i evighedernes evigheder, at ’Fristen er omme’!

Efter dette har vi oplevet ’den snigende pest’, Covid 19, og nu i disse dage Ruslands invasion i Ukraine! Efter dette vil det gå slag i slag. Der vil ikke blive nogen pause, så at vi ’kan synke spyttet’ (Job 7:19). Gud er begyndt en skæbnesvanger nedtælling:

Fristen er i sandhed omme!

Vor datter Charlotte, og hendes mand Johannes, ligger med halvdelen af den gamle Pilgrim Convoy i Moldavien, og Charlotte fortæller, at de har i øjeblikket 20 flygtninge fra Ukraine boende i de gamle vogne, som er stillet op med tabernaklet i midten.

”Hver dag kommer 20 nye beboere, som vi henter ved grænsen,” fortæller Charlotte, ”hvor der er (iblandt de hundrede tusinder, som krydser grænsen til Moldavien) ’en mor med to børn og en ældre mand, der lige er opereret for kraft’ – altså: nogle mennesker, som er spottet af vore medarbejdere, og som vi straks henter videre til vor lejr og vor kirke her i byen.”

Nick van der Putte (som er gift med Johannes’ søster, Anna) – er rejst fra Belgien for at køre en stor bus med flygtninge til deres foreløbige bestemmelsessteder. ’Koen’ (en gammel medarbejder i Exodus) har slået sig ned hos Charlotte og Johannes, for at bringe de ukrainske jøder videre til Israel.

*

”De flygtninge, vi hjælper, er alle i en chok-tilstand, når de ankommer,” siger Charlotte. ”De har det stive, stirrende blik, som er det almindelige tegn på, at de endnu ikke fatter, hvad der er sket dem.”

”Vi hjælper dem med husly og mod og penge til, at de kan komme videre frem. Det er ’alle slags mennesker’, som er på flugt. I nat har vi haft en stor rigmandsbil parkeret på vor grund – men der er også mange fattige mennesker, som er taknemlige for at finde ly midt i trængslerne.

Tre russiske politibetjente er og også iblandt flygtningeskaren. ”Vi var på den forkerte side,” fortæller de, ”men vi er blevet bedraget af de russiske myndigheder.”

Vi beder jer holde vor ’tapre Charlotte’ og hendes mand (som kommer hjem kl. 04:00 hver morgen) i jeres forbønner. Bed også for de danske myndigheder, som helhjertet har kastet sig ud i storstilede projekter for at komme den million af flygtninge til hjælp, som i disse timer er undervejs.

I ÅBEN MARK SKAL DU FALDE

Da Herren talte til fyrsten Gog, som er hersker over landområder med russiske navne, siger han blandt andet: ”I åben mark skal du falde, så sandt jeg har talt, lyder det fra den Herre Herren (Ezekiel 39:5).”

På sjettedagen efter invasionen i Ukraine er russernes tab (efter egne angivelser)følgende: 498 soldater dræbte, 1597 sårede (Tabene i Ukraine har været 2870 dræbte og 3700 sårede. En million civile er på flugt).

Det ukrainske flag vajede side om side med det amerikanske flag på gaden, som forbinder Det Hvide Hus med Kongressen, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, forleden talte.

Efter Joe Bidens tale til Kongressen, hvori han understregede den frie verdens modstand mod tyranniet, modtog han et stående bifald. ”Vi har fået nok,” udtalte den amerikanske præsident og erklærede, at han ville beslaglægge de russiske oligarkers (rigmand) yachter, luksuslejligheder og private jetfly – men han gentog, at amerikanske soldater ville ikke blive sendt til Ukraine for at kæmpe.

Ligeledes på sjettedagen for invasionen i Ukraine, holder hovedstaden Kiev stadig stand – men den næststørste by, Kharkiv, har været udsat for et bombardement, der ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenski, må betegnes som ’en krigsforbrydelse’. Ifølge Kiev har 360 civile mistet livet under disse hensynsløse bombardementer.

JEG GIVER GOG ET GRAVSTED I LANDET

Bibelafsnittet i kapitel 39 af Ezekiels Bog er helt og holdent reserveret til den dag, hvor den russiske hersker vil angribe Israel – men det skrevne ord indeholder så mange hændelser, der i øjeblikket finder sted under invasionen af Ukraine, at det er umuligt at undgå at drage ’visse konklusioner’ med hensyn til afslutningen på denne krig. ”Se, det kommer, det skal ske,” lyder det fra den Herre Herren; ”det er dagen, jeg har talt om!” (38:8)

”På hin dag,” (altså den dag, hvor det ikke er Ukraine, men Israel, som er det uskyldige offer for russernes angrebsplaner) giver jeg Gog et gravsted i Israel. Der skal de jorde Gog (39:1).”

Tabslisten er allerede stor med hensyn til Putins invasion i Ukraine – og den vil utvivlsomt blive større, som dagene går, og det forenede Europa og den øvrige verden sender effektivt krigsmateriel til det belejrede folk…

Spørgsmålet melder sig derfra nu, hvor man vil begrave de russiske soldater?

”Jeg giver Gog et gravsted i Israel,” siger Herren (39:11). Vil Han også give Gog et gravsted i Ukraine? Vil der (efter denne krig) være et gravsted med tusindvis af hvide kors, som kaldes ’Gogs larmende hobs dal’?

”Israels Hus skal have hele syv måneder til at jorde de faldne fra Gogs hær – og således rense landet (39:12)”, hedder det om afslutningen på det bibelske slag omkring Jerusalem, og spørgsmålet melder sig nu, om ’alt folket i landet (Ukraine) skal jorde de faldne russere, – og det skal tjene til deres ros på den dag’, lyder det fra den Herre Herren (39:13).

DE NÆSTE TIMER VIL VISE DET

Loulia Timochenko, tidligere premierminister i Ukraine, har i et interview med ’France 24’ udtalt, at ’Putin er parat til alt’. Intet kan holde ham tilbage (med hensyn til ’det usigelige’) for at han kan virkeliggøre sine militære mål… ”Dermed er han en fare ikke kun for Ukraine,” siger hun, ”men for Europa og for den halve verden.”

Disse ord vil blive bestemmende for, hvorledes Europa og verden til syvende og sidst vil gøre op med ’den moderne Gog’, Vladimir Putin!

Billedet af, hvorledes et sådant opgør tager sig ud, er givet på forhånd, men hensyn til Gogs invasion i Israel. Vil noget lignende finde sted i Ukraine? De næste timer vil vise det!

”De skal udvælge nogle mænd til at rejse landet rundt, så at ligene af deres fjende kan blive begravet,” hedder det (39:14).

”Når de, der rejser rundt i landet, ser menneskeknogler, skal de markere stedet, for at graverne kan jorde dem (39:15-16).”

Man hører på de krigsfanger, som Ukraine har taget, at de ganske unge, russiske soldater, som udgør Putins hær, ikke vidste, at de blev ført ind i en stor krig…

”Vi havde forstået, at vi deltog i en øvelse,” fortæller de, ”og vi vidste ikke, at vi blev bragt ind i en afsluttende krig mod Ukraine.”

De ganske unge krigsfanger viser taknemlighed, når de får lov til at ringe til deres mor og fortælle, at ’de nu er i sikkerhed’. Det er dybt rørende at se disse 20-årige drenge, som brister i gråd, når de taler med deres mor (som heller ikke vidste, at deres sønner var sendt i krig).

*

”Folkenes konger hviler (efter deres død) med ære hver i sit hus,” siger Skriften.

”Men du,” fortsætter Bibelen, som skildrer den sidste folkebetvinger, ”du bliver slængt hen uden grav, som usseligt foster, dækket af faldne – som et nedtrådt ådsel (Es.14:18-19).”

”Du får ikke nogen ærefuld begravelse, fordi du ødelagde dit eget land og dræbte dit eget folk (v.20).”

”Jeg fejer ham bort med undergangens kost,” lyder det fra den Herre Herren. ”Ja, jeg har svoret på, at således vil det gå ham (v.23).”

”Visselig som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, sådan står det fast (v.24)!”

*

Sådan har Herren bestemt endetidens storherskers skæbne! Det vil nu vise sig, om Putins endeligt er kommet, og om Herren har fastsat hans krigstogt mod Ukraine som en dødssejler, der styrer mod sin egen undergang?

”Det er nemlig, hvad jeg har sat mig for mod hele jorden,” slutter Herren. ”Det er den hånd, som er udstrakt mod alle folk. Herrens råd, hvem kuldkaster det? Hans udstrakte hånd, hvem kan tvinge den tilbage?”

Den endelige nedtælling er begyndt, og der er åbenbart en længere række af uafvendelige begivenheder, som venter os forude. ”Alle lande skal se, hvordan jeg udøver min magt over dem (39:29).”

Bemærkninger:

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’BIBELENSFORUDSIGELSER OM EN STOR KRIG’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 18.03.2022

KERNEN I DEN KRISTNE TRO PÅ ANKLAGEBANKEN

”Retssagen, som er rejst imod mig retter sig mod kernen i den kristne tro,” erklærer den finske rigsdagspolitiker Päivi Räsänen. Det vil sige: ’at elske synderen men hade synden’!

”Statsadvokaten er skriftligt fremkommet med falske og usande påstande,” siger hun med hensyn til retssagen.

Finlands retsproces mod den finske, kristne politiker har nu skabt en international bevægelse, hvor man kæmper for trosfrihedsparagraffen i nationernes Grundlov.

Det finske parlamentsmedlem hyldes af Norges kristne og fik tildelt Kåre Kristiansens mindepris på kr. 100.000, som hun straks donerede til en nystartet trosfrihedsorganisation i Norge.

(Samtidig har de kristne sluttet sig sammen i Budapest, hvor befolkningen har levet under et autoritært regime, som knuste tros- og ytringsfriheden med hård hånd).

Räsänen er tiltalt for at rejse ’en hetz mod en folkegruppe’ – ved såkaldt ’hadefulde ytringer’ rettet mod homofile.

Det finske statskirke har støttet en Helsinki-parade, og den kvindelige, finske politiker har kaldt denne støtte for ’en skam’ og ’en synd’.

Hun blev udsat for 13 timers forhør – og derefter blev der rejst tiltale mod hende. Selv sagde hun: ”Da jeg tjente mit land som indenrigsminister, havde jeg ansvar for politiet. Jeg havde hørt om sådanne afhøringer fra sovjettiden – men aldrig forstillet mig, at jeg selv en dag skulle sidde på anklagebanken.”

*

Räsänen er tiltalt for at have overtrådt den finske lovbestemmelse, som svarer til den danske lov om ’hadefulde ytringer’.

Den kan føres tilbage til Stalin-Grundloven af 1935 om ’hadytringer’. Det vil sige, at loven kan spores tilbage til den type strafforbud, som herskede i en totalitær politistat.

Den finske politiker har fået støtte fra den amerikanske ’Alliance Defending Freedom’, hvis leder er menneskerettighedsadvokaten Paul Coleman. Han siger: ”De såkaldte hadlove er en trussel mod vort demokrati. De skaber en kultur af rædsel og censur.”

Dette gælder ikke mindst situationen i Danmark, hvor ordene efterhånden må vejes på en guldvægt, før de offentliggøres. Statsmagtens overopsyn med det talte ord er efterhånden totalt.

*

I Sverige blev pastor Åke Green i 2004 dømt for at have kaldt ’seksuelle abnormaliteter’ for ’en dyb kræftsvulst’. Han blev frikendt i de næste to instanser – men det er foruroligende, at han først blev domfældt!

I Norge blev pastor Hans Bratterud dømt af Højesteret for ’had’ mod homofile, og i domsafsigelsen blev det fastslået at religionsfriheden måtte vige for det oprettede værn mod hadefulde ytringer.

Forfølgelse af de kristne intensiveres. 360 millioner lider i øjeblikket på grund af deres tro. 5898 er blevet dræbt for deres tros skyld (World Watch List 2022). ”Tag jer i vare,” siger Jesus, ”de skal overgive jer til domstolene.”

ET ADVARENDE TEGN

I foyéen til et museum på Aarhus-egnen kan besøgende i det følgende halve år få at se det sidste påfund, som kønsaktivisterne udstiller: En 3 meter høj marmorstatue der fremstiller kunstneren selv – men hvor den mandlige figur er udstyret med runde kvindebryster, og statuen ammer en baby…

Den danske kunstner, der står bag dette værk, er sikkert ikke klar over, at han med denne statue er en forløber til en profetisk forudsigelse, som gives af Jesus i det 24. kapitel i Matthæusevangeliet.

I det følgende vil jeg give en nærmere forklaring på dette fænomen. Lad mig forklare:

KØN-Gender Museum Danmark har i Aarhus været genstand for nogen debat, idet der udstilles en tre meter høj statue, der forestiller en ammende mand.

”Statuen af den ammende mand har vakt afsky,” hedder det ved indvielsen – men kunstneren, Aske Jonatan Kreilgaard, forklarer, at den klassiske, høje marmorstatue forestiller ham selv med et spædbarn i hænderne. Som nævnt, er manden udstyret med runde, kvindebryster og er i færd med at amme barnet.

”Det handler ikke om, at mænd nu skal være kvinder, men om noget helt andet. Nemlig at mænd kan – og skal have plads – til at være mænd på mange måder. De kan være omsorgsgivende og følsomme,” siger museets Julie Rokkjær Birch.

*

Imidlertid må dette ’seneste skud på stammen’ af de bibelske endetidstegn betragtes som et svar på et spørgsmål, der ofte stilles i forbindelse med Jesu forudsigelse i Matt. 24:15.

Her står bl.a. skrevet: ”Når I da ser ’Ødelæggelsens vederstyggelighed’, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt), så skal de, der er i Judæa, flygte…”

Det vil sige, at det tegn, som går under betegnelsen: ’Ødelæggelsens Vederstyggelighed’, er den sidste advarsel, der gives. Det er absolut det sidste advarende ord, som siges!

Når først ’Ødelæggelsens Vederstyggelighed’ står på hellig grund, så er der ikke tid til flere overvejelser.

”Så skal den, der er på taget, ikke stige ned for at hente det, der er i huset, og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe (v.16-18).”

Jesus opfordrer til at læse profeten Daniel i den forbindelse. Han skriver: ”Fra den tid det daglige offer ophæves og ødelæggelsens vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 dage (12:11).

Yderligere omtaler Daniel dette tegn, når han refererer til ’de helliges samtale’, der lyder sådan: ”Hvor lang tid gælder synet om, at det daglige offer ophæves og ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ opstilles?” (8:13)

og videre: ”… og ødelæggelsens vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted (9:27).”

og endeligt: ”… og han (’uslingen’ v.21) skal afskaffe det daglige offer og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed.”

Ødelæggelsens vederstyggelighed har jeg ved adskillige lejligheder defineret som ’homoseksualitet og dens ødelæggende konsekvenser for samfund og kirke’. Og sandelig: Den urene dragelse mod det andet køn er en vederstyggelighed, som spreder stor ødelæggelse, hvor den kommer frem.

ANBRINGELSEN AF EN STATUE

Denne Ødelæggelsens Vederstyggelighed skal til sidst manifestere sig ved at den ’står’ på det hellige sted… hvilket vil sige, at nogen må have ’stillet’ den dér! (Matt.24:15)

’Vederstyggeligheden, der forårsager ødelæggelse’ (the abomination, which causeth desolation) skal på et tidspunkt ’rejses’ på det hellige sted (Dan.12:12).

Den skal ’opstilles’ (8:13); den skal ’sættes’ (9:27), den skal ’anbringes’, kort sagt: Det lyder, som om at ’vederstyggeligheden’ tager form af en statue, som bliver ’hensat’ eller ’anbragt’ på det hellige sted.

… og tanken er nu ikke fjern, at det drejer sig om en skulptur (i lighed med den) en dansk kunstner har frembragt, og som for øjeblikket har fundet plads i et dansk gender-museum ved Aarhus.

(Ikke sådan at forstå, at det er præcis denne statue, der skal udånde hedenskabets og lovløshedens væsen i det allerhelligste i jødernes tredje tempel – men det er, som så meget andet nu om dage – en forløber på det, der skal komme! Det er et advarende tegn på, at snart kommer antikrist, og han tøver ikke, men vil bjergtage verden med et billede eller en statue af sig selv og anbringe denne i jødernes tredje tempel).

ET TIDENS TEGN

Det er nøjagtig, som situationen udfolder sig i dag, at Bibelen skildrer den farlige bevægelse, som lurede i baggrunden, da den persiske konge, som hed Ahasverus, ville fremvise sin magt, som udgik fra hans trone i borger Susan (Ester 1:1-2).

Da han havde regeret i to år over sit mægtige rige, der bestod af 127 provinser, holdt han en stor fest for alle perserrigets høje embedsmænd. Han inviterede samtlige adelsmænd og guvernører, fyrster og højtstående officerer fra de lande, som var underlagt ham, og i løbet af det halve år, som festen varede, fremviste han under vældig pomp og pragt al sin kongelige rigdom.

Da festen var slut, nærmede det øjeblik sig, som kunne føre til rigets fald, hvis ikke der straks blev grebet ind overfor den skjulte fare, som levede og åndede midt i den storstilede rigdom, som kongen fremviste.

Sideløbende med den kongelige fest havde majestæten givet tilladelse til, at et andet gæstebud blev afholdt, og dermed havde der indsneget sig en undergrundsånd, som kun havde ét sigte: ’Kongens fald og det store persiske riges opløsning’.

Den hemmelige, sataniske plan havde følgende indhold (som står prentet i beretningen, som gives i detaljer i Bibelens fortælling i Esters Bog):

– ’også dronning Vasjti gjorde et gæstebud for kvinderne i Kong Ahasverus kongeborg’.

Det hele så således uskyldigt ud, og ingen kunne forestille sig, at i de syv dage, som var afsat til festlighedernes ophør, blev frygtelige planer smedet i dronningens gæstebud, hvortil kun kvinderne var indbudt.

Dronning Vasjti ’var meget smuk’, hedder det i Esters Bog (1:11). Men sandheden om hende står barsk fremhævet i den vise Kong Salomons ordsprog! Han skriver: ”Som en guldjuvel er i en svinetryne, er en smuk kvinde uden dømmekraft (Ordspr.11:22).”

*

Ved dronningens gæstebud var rigets fornemme og indflydelsesrige kvinder samlet. Nogle af disse smukke og statelige kvinder følte sig sikkert ilde tilpas ved ’snakken’, som den forløb i de syv dage, hvor et kvindeoprør var under opsejling. Men ingen kunne bremse den farlige udvikling, som anførtes af den forunderligt smukke og stærke dronning Vasjti.

På den syvende dag havde situationen tilspidset sig, og øjeblikket var inde til, at dronning Vasjti kunne træde i karakter og vise kongen og alle rigets mænd, hvem der i virkeligheden havde det afgørende ord at skulle sige i det store persiske rige.

Kongen ’var blevet oprømt af vinen,” fortæller Skriften, som følger begivenhedernes gang, ”og han kaldte sine syv hofmænd til sig.”

”Før Dronning Vasjti herind!” sagde han. ”Hun skal have sit kongelige diadem på, og hun skal bringes frem for mig, så at jeg kan vise alt folket og alle fyrsterne, hvor dejlig hun er.”

Alle syv hofmænd drog med denne besked til kvindernes gæstebud.

De overbragte kongens bud til dronningen og stod som ramt af lynet, da dronningen nægtede at efterkomme kongens befaling.

Da de vendte tilbage med uforrettet sag, blev kongen harmfuld, og vreden blussede op i ham.

I sin vrede beviste majestæten, at han ikke ville lade sin harme bestemme udfaldet af dette oprør, men han spurgte landets vise mænd – ’dem, som kendte til tidernes tydning’, hvad der efter loven skulle gøres ved dronning Vasjti, fordi hun ikke adlød den befaling, kong Ahasverus havde givet hende ved de syv hofmænd?

Efter skik og brug blev samtlige kongens ord forelagt alle de lov- og retskyndige, og Mehukman (som var den øverste af de syv, som blev sendt til dronningen) bragte resultatet af de retslærdes overvejelser til kongen.

Dronning Vasjti skulle afsættes og aldrig mere komme for kongens åsyn! Dermed skabtes fred og ro i hele det store perserrige.

KIRKEN VENDER DET DØVE ØRE TIL

Efter nogen stormfuld debat blev der i 2012 ved en lovændring givet tilladelse til, at homoseksuelle par kunne indgå ægteskab i folkekirken.

Samtidig blev det besluttet, at homoseksuelle par, som allerede var blevet borgerligt viet, kunne ’hente sig’ en velsignelse af deres forhold i kirken! Siden da har ifølge Danmarks Statistik 833 homoseksuelle par sagt ja til hinanden foran folkekirkens alter i de forløbne ni år.

Folkekirken har dermed taget den stilling, at homoseksualitet ikke betragtes som syn i bibelsk forstand, og biskopperne ser stort set gennem fingerne med samtlige bibelske udsagn, der erklærer, at ’Guds vrede vil blive åbenbaret over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed’ (Rom.1:18).

Kirken er gennemgående blind over for apostlen Pauli tale om den tid, hvor mennesker har ’en hjertens lyst til urenhed’ og det i en sådan grad, at de ’vanærer deres legemer indbyrdes’.

Man vender det døve øre til apostlens advarende skrift (Romerbrevets første kapitel), hvori han taler direkte om homoseksualitet, idet han henviser til ’vanærende lidenskaber, hvor deres kvinder ombytter den naturlig omgang med den unaturlige, og hvor mændene ligeledes vender sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændes i deres begær efter hverandre, så at mænd øver skamløshed med mænd… (Rom.1:26-27).

Mere direkte kan det ikke siges, og disse ord fra Ny Testamente bør være en ledetråd for hver eneste præst i folkekirken.

*

I Hedensted og i nabosognet, Store Dabey, vil homoseksuelle giftelystne par fremover møde en præst, som holder sig til Bibelen som Guds Ord, idet han nægter at vie par af samme køn.

Sognets nye præst, Michael Henning Olesen Høj, står ved sine personlige holdninger, og menighedsrådets formand Kjeld Palmelund Laursen udtaler: ”Man behøver ikke aldrig at være enige, men man kan respektere hinandens synspunkter og holdninger.”

”Jeg synes, at det er statssanktioneret diskrimination,” siger Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, LGBTQ, Danmark. ”Det handler ikke om, at det er muligt at blive gift i en folkekirke – men det drejer sig om princippet i at tillade, at præster har en diskriminerende holdning.”

”Det her,” slutter sekretariatschefen, ”er en statslig service, som man betaler til over sin skat. Så må man adskille kirke og stat…”

*

Det er tydeligt de gudløses røst, vi hører her. Den, der taler sådan, ser kun præsten som en tjenestemand og anerkender ikke, at han ført og fremmest har et ansvar over for Gud.

Indgåelsen af et ægteskab i kirken er udelukkende for sådanne folk ’en statslig service’. ”Staten kan ikke tillade, at en præst har en sådan holdning,” siger de og tilføjer: ”Vi har over vor skat betalt for, at blive ordentlig behandlet…”

”Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: Vis mig skattens mønt!”

”De rakte ham en denar.”

”Hvis er det billede og den indskrift?”

”Kejserens,” svarer de.

”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er,” lyder Jesu sidste ord, ”og da de hørte det, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort (Matt.22:18-22).”

BEFOLKNINGEN SOVER

Retssikkerheden i Danmark, som er borgerens sidste værn mod Statens overgreb, er smuldret under Coronakrisen. Det er nu afsløret, hvad der har været den siddende regerings skjulte mål! Borgeren er nu ved at blive klædt af til skindet. Han er ikke mere værnet med hensyn til de bastante frihedsrettigheder, og de væsentlige værdier er taget fra ham, og han ved ikke længere, hvor han skal vende sig for at få luft for sin længsel efter frihed. Det er som om befolkningen sover.

Dette er i korthed indholdet (som det opfattes af borgeren) af statusrapporten over retssikkerheden i Danmark, som den årligt fremlægges af den juridiske tænketank, Justitia.

”Det virker lidt, som om retssikkerhed og frihedsrettigheder opfattes som en sten i skoen mere end noget, der skal have afgørende vægt,” siger Jacob Mchangama, Justitias direktør.

*

For eksempel er politiets indsamlede oplysninger, herunder sms’er og almindelige opkald en mulighed for at lave en meget præcis profil over hver enkelt danskers adfærd. ”Overvågningen er ikke kun målrettet mod mistænkte kriminelle men derimod os alle sammen,”udtaler Justitias direktør.

”En af forklaringerne på den stigende overvågning er, at der heller ikke i befolkningen er den store efterspørgsel på frihed og retssikkerhed på dette område.”

”Hvis der ikke er den efterspørgsel på de værdier, der lægger hindringer i vejen for politikere og regeringens magtudøvelse, kommer det nok ikke fra dem selv!”

”Det skulle være mærkeligt, hvis den nuværende regering lagde begrænsninger på sig selv i forhold til de politiske målsætninger, den gerne vil opnå,” slutter Jacob Mchangama.

Bemærkninger:

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’PROFETISK FORUDSAGT KRIG’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 04.03.2022

ARVESYNDEN

Den danske folkekirke er nu kommet til det punkt, hvor man tænker alvorligt på at ændre kirkens bekendelsesskrifter. Det giver staten en glimrende mulighed for, at lægge sidste hånd på værket – nemlig at den nationale kirke endeligt bliver helt, som den verdslige øvrighed vil have det!

Særligt vil kirkens lære om arvesynden være et mål for det statslige embedsvælde.

At ville gøre alle mennesker ansvarlige for ét menneskes overtrædelse er, efter den jordiske retfærdighedsregler, en megafejltagelse. Denne må rettes – og det kan ikke gå hurtigt nok!

Men der ser man ikke Guds forudviden og visdom – thi ’ligesom der er af den enes fald (Adams synd) fulgte fordømmelse for alle mennesker, således skal der af den enes retfærd følge retfærdiggørelse til liv for alle mennesker (Rom.5:18).

Om dette er følgende at sige:

Søren Kierkegaard skriver i forbindelse med bibelordet: ”Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes” (Matt.5:3):

”Den selvbedragene mener helt bestemt, at han kan være fortrøstningsfuld, for han er af den overbevisning, at han har mere end sejret.

Det er nemlig skjult for ham (I dårens indbildskhed) hvor trøstesløs hans tilværelse indtil nu har været.

At han er ’ophørt at sørge’, burde vi ikke nægte ham fornøjelsen ved – men hvad gavner det ham, når hans evige frelse netop består i, at han for alvor var begyndt at sørge over sig selv (kærlighedens gerninger. Reitsel, side 15:5).

Jeg er af den mening, at disse ord bør læses af de folkevalgte politikere og selvbestaltede åndelige ledere, som synes at være blevet ofre for det farligste bedrag, som eksisterer: Selvbedraget!
(Matt.5:4).

Bibelen taler derfor om ’at sørge over sig selv’. Det er begyndelsen til al form for omvendelse. Måske er det første gang, at man i fuld alvor ser denne evige sandhed i øjnene. Det er aldrig noget pænt billede, man møder, når man ser sig selv og opdager, hvem man i virkeligheden er. Dertil har Skriften meget at tilføje:

”Vi har jo anklaget både jøder og grækere for at være under synet alle sammen. Således som der står skrevet:

”Der er ingen retfærdig; ikke én, der er ingen forstandig, der er ingen, der er ingen, der søger Gud; afvegne er alle, til hobet fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste!”

En åben grav er deres strube med deres tunger øver de svig, der er slangegift under deres læber; deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed; de er rappe på foden til at udgyde blod; der er ødelæggelse og elendighed på alle deres veje, og fredens vej kender de ikke. Gudsfrygt har de ikke for øje!” (Rom.3:10-17).

Dette er Herrens billede af den faldne menneskehed. En nedrig, fordærvet samling, som ingen på egen hånd kan melde sig ud af, og som vi alle fra fødslen tilhører og er tvangsindlagt til at følge.

*

’At bedrage sig selv’ er at udsætte sig for den værste terror, som findes. Den selvbedragene møder nemlig sit livs værste fjende. Den modstander, der vil påføre ham mest ondt. Han møder sit eget jeg – ja, kan hele sit liv bedrage sig selv ved at tro, at dette usle billede drejede sig om en anden person.

Dette er i korthed Bibelens og den danske filosofs fortælling om, hvordan mennesker oprindeligt bliver født, efter at de blev jaget ud af Edens Have – og det er sådan, at menneskeslægten skal males for vores øjne, for at vi kan fatte og forstå, hvorfor verden tumler mod sin egen undergang. Sagt i al korthed: Det bli’r ikke bedre i morgen. Det bli’r værre!

Når det er sagt, kan vi vende os til Herren og spørge: ”Er der da slet ikke håb i dette mørke?”

Og svaret vil falde prompte: ”Der er kun et håb! Det findes i Guds søn, Jesus, den elskede. Søg ham!”

Det er ikke noget ukendt begreb, at der kan være uenighed i en kirke – endog om væsentlige spørgsmål! Men grænsen for, hvad der kan være forskellige meninger om, er sikkert nået, når man begynder at diskutere bekendelsesskrifterne. Man vil nu gøre op med ’de traditionelle dogmer’. Iblandt disse er der ét dogme, som særligt står for skud. Det er læren om ’arvesynden’.

”Mennesket er født i synd,” siger Bibelen: ”Se, jeg er født i misgerning, min mor undfanged mig i synd,” siger David (Salme 51:7).”

Læren om arvesynd indebærer, at mennesket ikke først bliver en synder ved at udføre syndige handlinger, men at mennesket synder, fordi det som person allerede er bundet til synd.

Denne undervisning er altså et udtryk for hele menneskehedens ubrydelige solidaritet med synd. Den er skitseret af Paulus (Romerbrevet 5, vers 12-19) og videre udviklet af oldtidens kirkefædre som baggrund for den kristne kirkes frelseslære.

Arvesynden bli’r anset som en følge af det historiske syndefald (1.Mose kapitel 3).

”Hvilken afsindighed er det da ikke, når den, der selv har taget skade på ’det evige’, nu vil helbrede den, der – set med evighedens øjne – er syg indtil døden (side 15:9-10).”

Sådan skriver Søren Kierkegaard om bl.a. de øvrighedspersoner, som i deres vanvid og afsporede arrogance vil komme kristne borgere til hjælp, som – i deres øjne – har ’taget en forkert stilling over for synd…’

Disse myndighedspersoner har selv – set ud fra Bibelens lære – forkastet evangeliet og de evige ting – og nu vil de i fuld alvor – (med deres grove hænder og lave forståelse af de høje værdier) give sig til at ’helbrede’ dem, ’der i det højeste er syg indtil døden’.

(Hvad der skal erkendes med den vanskeligt forståelige filosofs formulering: ’I det højeste en sygdom indtil døden’ kan kun føre til én tolkning: Et menneske, der er syg’ i det højeste’, – og som er syg til døden – kan kun være en person, som er uhelbredelig ramt af arvesynden!

*

”Den selvbedragene er måske endog kommet til den mening, at han – som en underlig selvmodsigelse – må være deltagende overfor den ulykkelige bedragne (Side 15:10).

’Den falske øvrighed’ eller ’den forkert afmarcherede kirkelige myndighed’ (med andre ord: Den autoritet, som ’bedrager sig selv’) er nu kommet så langt ud i sit eget selvbedrag, at den nu synes at være ’oprigtigt deltagende’ med det ulykkelige offer.

Men hvis du rigtig ligger mærke til indholdet af den ’trøstende tale og helbredende visdom’, siger Kierkegaard, ’så vil du hurtigt komme til at kende den slags kærlighed på frugterne’. Han tilføjer:

”Du vil ane spottens bitterhed og du vil indse forstandighedens skarphed. Du vil kende mistroens giftige ånde og afsløre forhærdelsens bidende kulde. Det vil på disse frugter kunne ses, at der ikke er nogen kærlighed til stede.” (side 15)

*

Vi vil gerne have den ægte vare. Verden er så fuld af snyderier og svindel, og sjælebedrageren er på spil alle vegne. Ja, man har det indtryk, at samfundet har udviklet sig til at være en stor røverkule, hvor der daglig gøres business’ til sjælenes fordærv.

Bibelen er det eneste holdepunkt i denne svindelbutik, som er på jagt efter enfoldige sjæle, og Skriften taler klart om,at et træ kendes på sine frugter.

Dette er Søren Kierkegaards emne, når han taler om den ægte kærlighed – og derfor er denne danske filosof særlig elsket, fordi han med sin skarpe pen stiller ’de uægte varer’ til skue, og viser hvorledes den enfoldige tro kan nå frem til livets træ, for at finde den frugt, som kan give evigt liv.

”På frugterne kender man træet,” skriver han (side 15:20). ”Man sanker ikke vindruer af torne, eller fignerne af tidsler (Matt.7:16).”

*

”Hvis du vil plukke vindruer eller figener blandt torne, da vil du ikke blot arbejde forgæves, men tornene vil klart vise dig, at du er ude i et nyttesløst ærinde! Det står jo skrevet, at ’hvert træ skal kendes på sine egne frugter (side 15).”

Det sidste tolker Kierkegaard som en ’klar besked’, at allerede, mens du er i gang med de ’tomme aktiviteter’, så ved du, ’at du løber efter vind’ og slår slag i luften’ (1.Kor.9:26).”

Kierkegaard skriver:

”Det kan jo være, at der er to slags frugter, som meget nøje ligner hinanden. Den ene er sund og velsmagende, den anden besk og giftig. En gang imellem er den giftige meget velsmagende, den sunde meget bitter i smagen. Således kendes også kærligheden på dens egen frugt.

Tager man fejl, må det være, fordi man enten ikke kender frugterne eller ikke er i stand til at skønne rigtigt i det enkelte tilfælde.

Som når et menneske tager fejl og kalder det, der i virkeligheden er svag eftergivenhed med kærlighedens navn.

… det, som i virkeligheden er fordærveligt klynken eller skadeligt sammenhold, eller forfængeligt væsen, eller en egoistisk forbindelse, smigerens bestikkelse eller et øjebliks indfald eller timelighedens forhold… alt dette giver man navn af kærlighed (side 15).”

Dette bør have en nærmere forklaring:

”Spiser man ferskt uden salt, smager mon æggehvide godt (Job 6:5)?”

Spørgsmålet stilles af den hårdt prøvede Job, som søger at bedømme sin egen situation. Og det er netop menneskets egenskab frem for dyrenes: det er i stand til at vælge mellem det, som smager godt og det, som er ækelt – og det vil finde, at det onde altid ligger inden for rækkevidde.

”Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest (Rom. 7:21) eller som det siges her: Man er parat til at kalde det, som er, ren humanisme for at være handlinger udførte i kærlighed. Lad os sammen se på den række forhold, hvor denne fordærvelige fejltagelse foretages. De 9 punkter, som Kierkegaard gør opmærksom på, er følgende:

1. Hvis øvrigheden eller de kirkelige myndigheder handler ’i svag eftergivenhed’ kan man så altid kalde det for: ’En kærlighedsgerning’?

Det havde i det pågældende tilfælde måske været meget bedre for den, der søger hjælp, at ’han møder hårdhed i sit forlangende’ – ikke at give efter – og så gennemføre det, der er ’den svære vej’.

2. I nogle tilfælde kan en fader blive stillet overfor sit barns ’fordærvelige klynken’ – vil det da ikke være langt bedre for barnet at følge ’den sunde fornuft’ og gøre det, som i øjeblikket synes strengt og tiltrængt og ikke lytte til barnets gråd og klynken?

3. Forældre kan blive præsenteret for en søns eller datters omgangskreds og finde, at det drejer sig om ’et skadeligt sammenhold’. Er det ikke ’en kærlighedsgerning’ at søge at hindre disse ’venskaber’?

4. … eller man drages selv ind i kredse, hvor der kan tales om ting, som hører denne verdens ’forfængelige væsen’ til. Er det ikke et klogt råd at følge, at sådanne forbindelser afbrydes og udskiftes med venner, som er virkelige venner, med hvem man kan have et fortroligt forhold?

5. Endnu værre er det, hvis man bliver udsat for ’selvsygens forbindelser’. Det vil sige forhold, som er helt og holdent præget af ens egen egoistiske fordel. Man er tiltrukket af det, som blot kan komme en selv til gode – ja, man udnytter andre menneskers godtroenhed til ens egen fordel. Er det ikke bedst med det samme hårdt og ubarmhjertigt at afbryde sådanne forbindelser – ja, er det ikke en sand ’kærlighedens gerning’ at slå en streg over sådanne egoistiske forhold?

6. ’Smigreriets bestikkelser’ kaldes den sjette fristelse, som aldrig har noget med kærlighed at gøre.

Den er svær at modstå, for den taler til en dyb svaghed, som er hos os alle! Den er en virkelig slange som indsmigrende berører dunkle forhold i ens eget liv ved at fremhæve egenskaber, som kan gøre dig stor i menneskers øjne.

Er det ikke langt bedre for dig at undfly denne ’behagelige’ fristelse og se sandheden i øjnene. Du har med en bestikkelse at gøre, som ikke vil dig noget godt?

7. At ’slå til’ med det samme! Dette er ’øjeblikket’, hvor der skal handles! Det råd, som du forledes til at følge, og som i denne sammenhæng kaldes for: ’Øjeblikkets tilsyneladelser’, bliver ofte givet af ’venner, som vil dig det bedste’.

”Lad dig ikke friste af overilede beslutninger, som går under den bibelske betegnelse: ’at udnytte det gunstige øjeblik’ (Ef.5:16).

Om dette ’øjeblik’ (som i sandhed virkelig eksisterer) siger Skriften, at du ’ikke skal vandre som uvis, men som vis’ (v.15). Du skal tage i betragtning, at ’dagene er onde’ (v.16). Derfor skal ’du ikke være uforstandig men forstå, hvad der er Herrens vilje’ (v.17).

”Du skal ikke drikke dig fuld i vin. Det fører kun til udsvævelser. Hold dig til venner, som taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange.”

8. Det er aldrig ’timelighedens forhold’, der skal være bestemmende for din vandring. ”Vi må igennem mange trængsler for at komme ind i Guds Rige,” siger Paulus (Ap.G. 14:22). Det er en ’kærlighedens gerning’ altid at lade sig lede af Herren:

”Søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift (Matt.6:33).”

*

”Al anden kærlighed, hvad enten den menneskelig talt, tidligt afblomstres og forandres, eller den elskeligt bevarer sig i timelighedens årstid, den blomstrer kun” (side 16:5).

Det er én af Kierkegaards vanskeligt tilgængelige sætninger, som imidlertid ved en smule omtanke let lader sig forstå og kan så let som ingenting tilegnes.

Al anden kærlighed end den, som kristendommen taler om, hvad enten det drejer sig om en plante, der tidligt på året afblomstrer, eller det handler om en blomst, der – til alles behag – bevares til den seneste årstid, så er der kun én ting at sige om den: Den blomstrer kun! Den bærer ingen frugt!’

”Dette,” siger danskernes store filosof, ”er præcis det vemodige og skrøbelige ved den: Den blomstrer kun!” (side 16:5)

Hvad nytter det at være kendt og omringet af beundrere – at blomstre med et karismatisk talent – hvis ikke det bærer frugt for evigheden. Hvad gavner det at få et stort tal af følgere, hvis det ikke gavner evighedens sag.

”Ungdom og livsgry er tomhed,” siger Guds Ord.

”Der var en lille by med få indbyggere og mod den kom en stor konge; han omringede den og byggede høje volde imod den. Men der fandtes i byen en fattig mand, som var vis, og han frelste den ved sin visdom. Men ingen mindedes den fattige mand (Præd.9:14-16).”

Da sagde jeg: ”Visdom er bedre end styrke, men den fattiges visdom agtes ringe, og hans ord høres ikke… (v.16).

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’FREMTIDENS ADMINISTRATIONSCENTER’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 18.02.2022

LUTHERS OPGØR MED ØVRIGHEDEN

Et barsk digt er kommet for en dag i Tyskland, hvor man i 1928 sloges for retten til at difteri-vaccinere folk. Digtet er dengang blevet offentliggjort i tidsskriftet ’Die Weltbühne’. Det er skrevet af Kurt Tucholsky og vakte en del debat.

Jeg har oversat de tre vers fra tysk til dansk, for at mine læsere kan forstå med hvilken lidenskab vaccine blev diskuteret i 1928:

1) Vaccinen gør ej folket bedre, blot fordi man solidarisk står. ”Sikkerhed” man søger at hædre, – gi’r barn og olding bedre kår!

2) Vaccine-stop er ikke værre; ”de ved ej bedre,” siger man. Immunitet er alles herre; – intet kan dog være mere sandt.

3) De fleste er dog helt forrykte, falder alle under samme dom: de kan for guillotinen flygte – men spjældet kommer ingen udenom!

Det sidste vers slår efter min mening tonen an med hensyn til de styrendes stilling til tvangsvaccination. Dramaet nærmer sig med syvmileskridt. Hvis ikke, der sætter en stopper for intolerancen, er de to sidste linjer i digtet snart aktuelt: ”Man behøver ikke just at slå de ikke-vaccinerede ihjel. En fængselsstraf kan i første omgang gøre det!

*

Luthers hårde ord om myndighederne synes retfærdiggjort, når man betragter, hvorledes Vejle Kommune har presset en grønlandsk kvinde til ’at få foretaget en abort.”

Et sted i Danmark sidder den 33-årige Dapaana Egede i skjul med sin 11-årige datter og gravid med sit barn nummer to.

Et barn, som hendes sagsbehandler og dennes chef i Vejle Kommune i meget klare vendinger har forsøgt at presse hende til at få fjernet.

Fornyeligt tvangsfjernede Vejle Kommune hendes 11-årige datter, som imidlertid stak af, efter hun blev anbragt – og derfor er både mor og datter ’gået under jorden’ sammen.

”Jeg blev så glad, da jeg skulle have barn nummer to,” siger grådkvalte Dupaana Egede. ”Nu frygter jeg, at de tager barnet lige fra fødslen’.

”Når det kommer til spørgsmålet om abort, må kommunen slet ikke presse hende,” lyder det fra Kirsten Ketscher, der er professor i socialret på København Universitet. ”Man må ikke presse folk med trusler ved at sige, at ’så bliver barnet taget fra dig.” Det er at gå langt over grænsen.

Hos Vejle Kommune erkender man at korrespondancen ikke har været optimal.

”Jeg har holdt mig langt væk fra systemet, siden de tog mit barn (datteren på 11 år). Jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv, hvis en abort bliver foretaget nu, hvor jeg kan mærke min baby…”

*

Øvrigheden skal lægge sig Bibelens ord på sinde, hvor der står skrevet bl.a.: ”Du kender ikke fosterets vej i moders liv – og slet ikke Guds virke, Han, som virker alt (Prædik.11:5).”

Eller: ”Du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv. Som foster så dine øjne mig!” (Salme 139:13-16

– og videre i samme afsnit: ”Måtte blodets mænd vige fra mig… jeg væmmes ved dem, der står dig imod (v.19).”

Det sidste, som skrives om ’blodets mænd’, er en advarsel til enhver, som er medvirkende til ’fosterdrab’ (som er det gamle ord for abort). ”De bagtaler Gud og lyver om ham (v.20).”

Vejle Kommune bør skrive sig denne alvorlige advarsel bag øret – og hvis den kun har hån og spot til overs for Guds Ord, så taler Luther ikke ’humanismens sprog’ i sin retledning af øvrighedens tanker.

VI SKAL AFLUSE ØVRIGHEDEN

Luther har ikke store meninger om den verdslige øvrighed. Han skriver groft om den og beskylder den for at svigte sit embede.

Om sin egen opgave med hensyn til at vejlede øvrigheden og beskytte borgeren, har han kun disse (formastelige) ord at sige:

”Vi skal afluse øvrigheden,” siger han i sit skrift om ’Det verdslige regimente’- ”og tørre den under næsen enten den så ler eller raser over det.

Han fortsætter: ”Kristus har pålagt os prædikanter at foreholde de uretfærdige herrer sandheden og formane dem og give dem tilrettevisninger.”

Luther tilføjer: ”Kristus sagde ikke til Pilatus: Du har ingen magt over mig!” Han sagde: ”Du har ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra!”

… og Luther bliver ikke ved det men fortsætter: ”Vi skal gøre det samme. Vi erkender øvrighedens autoritet men over for vore Pilatus’er må vi pege på deres forbrydelser og deres selvsikkerhed!”

Så siger vi: ”Vi kan nok udholde det, I gør imod os, men vi vil ikke sidde stille og lade som om det, I gør mod os, er rigtigt. Det hverken kan eller vil vi. Vi må bekende sandheden og straffe det onde.”

”Vi må tale. Den kristne må vidne om sandheden – ja, være parat til at dø for sandheden!”

Hvordan skal man kunne dø for sandheden, hvis man ikke først har bekendt den.

Derfor sagde Kristus til Pilatus, at den magt, han udøver, var givet ham af Gud – men samtidig irettesætte ham, fordi han misbrugte den og handlede forkert.”

KIRKEFOLKS MIDDELMÅDIGHED

Den herskende tendens med hensyn til Luther, som er nævnt i de skandinaviske grundlove, er at lægge alt skriftligt stof fra hans hånd sådan til rette, at det bliver så mindst anstødeligt som muligt.

Man søger at undgå hans barske – til tider hårrejsende – udtalelser og fremstille ham som en ’dannet og kultiveret kirkefader’.

Et sådan pædagogisk synspunkt er helt hen i vejret, og det bør være fremmed for alle Luther-forskere, som aldrig vil være i stand til at lægge reformatorens personlighed i lænker. Luther er altid fængslende og uregerlig og lader sig ikke beherske af nogle tamme kirkefolks middelmådighed. Hans personlighed overhaler al snæversynethed og menneskefrygt indenom og stiler ustandseligt mod de højere menneskelige værdier.

Som 22-årige giver han sig i sin sjælekamp til at filosofere over, hvad meningen med det hele kan være og skriver om en vandring en smuk julidag på vej til sin optagelse som munk i et kloster. Han taler til sine fødder og siger: ”I bliver ved med at gå – og I går, og går og går og går dernede, kære fødder, fuldstændig som af sig selv! Mens jeg heroppe (gående) ser ned på mine egne ben – eller er det bare fødderne jeg betragter – og spørger mig selv: ”I går vel ikke af jer selv? I tilhører jo mig alle sammen (både benene og fødderne) – I tilhører jo mig, (som er ’heroppe’) og tænker så mange tanker.”

*

Det er ikke forvirret snak, som den unge Martin Luther beskæftiger sig med på denne dag i juli i 1500-tallet (hvor han er på vej til at skulle aflægge munkeløftet). Han overvejer i dybeste alvor, om det nu er ’den rigtige vej for ham’. Han spekulerer på, om det virkelig kan være Guds vilje med ham at skulle aflægge dette løfte? Han er en ung mand, som frygter Gud, og hans ord er nedskrevet, for at de må bide sig fast i hjerterne på de mange unge menneskers ’overfladiske vandring’ (hvor de bare går ad den slagne vej, som deres fødder nu engang er slået ind på…)

”Min søn,” siger visdommen, som taler til en ung mand (som Luther), ”tag imod mine ord – da nemmer du Herrens frygt og vinder dig kundskab om Gud (Ordspr.2:1 og 5).

… og den fortsætter sin belæring med ordene: ”Jeg frier dig fra den ondes vej, fra folk, hvis ord kun er vrange, og som går fra de lige stier, for at vandre på mørkets veje (v.12-13).

Visdommen slutter sin første tale til en ung mand (og det kunne lige så vel være en tyveårig i vore dage, som er lige ved at tage beslutninger af skæbnesvanger art) med at sige:

”Jeg frier dig fra andenmands hustru, fra fremmed kvinde med sleske ord, der svigter sin ungdoms ven og glemmer sin Guds pagt; thi en grav til døden er hendes hus, til skyggerne fører hendes spor; tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej livets stier – at de dog må vandre de godes vej og holde sig til de retfærdiges stier v.16-20).”

Luther taler altså om – ja, advarer imod blot ’at vandre i denne verdens tidsånd’. På den måde ledes man af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn’, siger apostlen i Efeserbrevet (Ef.2:2).

MERE ENKELT KAN DET IKKE SIGES

At præsten skal holde sig til evangeliets forkyndelse og ikke fortabe sig i andre tankebaner er nøje beskrevet i kirkeordinansen af 1537 og i alterbogen af 1554, hvor det bl.a. hedder: ’præster skal ikke bringe besynderligheder udi ceremonier’.

Bekendelsesskrifterne, hvortil hører bl.a. ’Luthers lille katekismus’, som bedst gengives (med en kort forklaring) af biskop C.F. Balslev som ’en lærebog for den ukonfirmerede ungdom og autoriseret til brug i skolerne’.

Her skriver Luther som svar på spørgsmålet: ”Hvad skal frem for alt ligge os på hjertet?”

”Det skal frem for alt ligge os på hjerte, at vi må være og blive Guds kære børn, der lever ham til behag og i hans samfund bliver salige.”

Mere enkelt kan det ikke siges.

Det, som en troende først og fremmest skal holde sig for øje, er så enkelt og ligetil, at et barn kan forstå det. Unge mennesker af i dag ’gør sig bekymring og uro med mange ting; men ét er nødvendigt’ (Luk.10:41). De mangler selv den mest fundamentale ’selvværd’, som ligger i, at de anerkender, at de hører til ’Guds kære børn’. Det er ikke afhængig af, om de kan ’leve op til’ et eller andet religiøst mål, som andre har sat for deres liv.

Det er helt og holdent afhængig af, at de tror på den værdi, der ligger i, at Jesus betalte al deres synd på Golgata.

I skal være og blive i denne tro,” siger Luther – ”så vil I helt selvfølgeligt leve ham til behag… og I vil finde jer til rette i hans menighed og blive således velsignet.

POLITIKERNE SKAL HOLDE SIG DETTE FOR ØRE

I danske lov (2.4-4) bestemmes det, at gudstjenester og kirkelige handlinger skal udføres efter det ’forordnede ritual’. Det vil sige, at præsterne skal holde sig til en ganske bestemt ceremoni, hvilket faktisk tvinger dem til at forblive indenfor evangeliets rammer. Præsten har pligt til at følge disse kirkelige forordninger, hvilket skaber en fast ramme om forkyndelsen, så at vantro og vranglære ikke kan løbe af med en menighed.

”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift (Matt.6:33).” Hvis denne prioritering er på plads og bliver forkyndelsens ledetråd, så er menigheden sikret.

Guds rige ’er ikke af denne verden, og ’hans retfærdighed’ kan kun forstås som den retfærdighed, der gives synderen ved ’retfærdighedsgavens rige fylde’ (Rom.5:17). Det er den retfærdighed, som helt gratis (ufortjent) gives en synder ved omvendelse og tro.

Staten har forordnet det sådan ved gyldige og gældende love, og det er op til politikerne at holde sig dette for øje.

”Oh, fader Hans, (Luthers far), hvordan skal jeg kunne fortælle dig om den vej, jeg går ad,” sukker den unge Martin Luther. ”Det kludetæppe af jura, som de anvender – juristerne – som er nogle vrøvlehoveder og snyltegæster, hvis røster bliver til intet, når den store ’vredens røst’ vibrerer over veje og marker, og hvert træ, hver gren dirrer, og alt løvet sitrer under tordenrøsten.”

Det er Martin Luthers mening om de mange professorer i jura, som tror, at de har noget at sige, hvad angår Guds kirke. De er nogle ’vrøvlehoveder’, fordi de er af den opfattelse, at de kan begrænse Herrens virke ved verdslige love, og de er ’snyltegæster’, fordi de aldrig bliver indbudt til festen af husets herre – og alligevel stiller de op med deres lovbøger, som ikke har nogen vægt i Guds rige.

”Oh Kristus, du blændende sollys.” Sådan beder Luther i sine sjælekampe. ”Tag mig i din favn. Luk mig ind i din hellighed, din helhed. Mørke, mørke, mørke: Bliv Lys!”

ROM, ROM, HELLIGE ROM!

”Rom, Rom, hellige Rom synger mit hjerte, mens jeg vandrer over Appenninerne, og dér – dér i det fjerne ser jeg den evige stad,” skriver Luther. ”Jo, det er vist dens tårne, jeg ser. Vær hilset, vær hilset du hellige Rom!”

”Det er vinter, det regner, paven er her ikke og heller ikke hans kardinaler. Ruiner, smalle, snavsede gader – det er, hvad der møder mig,” fortsætter Luther og tilføjer:

”Præsterne gennemfører messen i huj og hast, som var det en komedie!”

… og så kaldte de mig ’en nar’.

”Se på narren, den gode kristne,” hørte jeg nogen sige. ”De italienske præsters overfladiskhed, letsind og uvidenhed skræmmer mig, oprører mig. Her jager de gennem fem eller seks messer, inden jeg har kunnet nå at læse én.”

”Jeg afskyr rygterne om al umoralen blandt paverne i denne by, uægte børn. Paver, der besøger de berygtede kvarterer. Tre uger i Rom, og jeg må skrive: Findes der et helvede, så er Rom bygget på det. Den kan ikke stå ret længe. Den må styrte sammen.”

”Jeg har set den bjælke og det reb, som Judas hængte sig med. Og en af de tredive sølvpenge har man vist mig. Ligesom 300 dele af de uskyldige børn, som blev dræbt i Betlehem.”

”En bid af Moses brændende tornebusk fik jeg at se. Og nu skal jeg besøge katakomberne med de 80.000 martyrer og 26 paver. Jeg har med egne øjne set martyrstatuen af den kvinde, som engang har siddet som pave på den hellige stol.”

”… og hvad ville Luther have sagt, hvis han læste Frankfurter Allgemeine, tirsdag d. 28. dec. 2021, hvor der på forsiden står skrevet om en i oktober offentliggjort misbrugsberetning over den franske, katolske kirkes ’massive og systematiske, seksuelle overgreb.”

Mindst 216.000 (to hundrede og seksten tusinde) børn og mindreårige unge har fra året 1950 til 2020 været ofre for seksuelle overgreb fra katolske præster og kirkelige medarbejdere. Hvis frivillige hjælpere uden kirkeligt embede skal medregnes, stiger antallet af ofre til 330.000 (tre hundrede og tredive tusinde). Det statslige forskningsinstitut INSERM har samlet disse oplysninger.

*

BEMÆRKNINGER

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’STADEN, DER HAR GUD SOM ARKITEKT’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 04.02.2022

DET FARLIGSTE SELVBEDRAG

5.3 millioner uvaccinerede franskmænd har rejst sig i vrede mod deres præsident, Emmanuel Macron, efter at han har udtalt, at i hans øjne kunne de godt ’emmerder’ (pisse af) – de var ikke mere at betragte som ’citoyen’ (borgere) i Frankrig.

Vi – Gisèle og jeg – befinder os i hele januar måned i Frankrig og kan følge på nærmeste hold, hvorledes sagen omkring præsidentens udtalelse udvikler sig.

Jeg vil i det følgende dvæle ved nogle betragtninger i forbindelse med den franske præsidents arrogance, som i mangt og meget er den samme holdning, som indtages af Danmarks Statsminister og det hold af politikere, som følger hende.

Inden jeg tager mit udgangspunkt i det skriftsted, som er ’årets ord’ i en kendt andagtsbog, og forfølger den tanke med nogle udtalelser af Søren Kierkegaard, bevæger jeg mig ind i den troskamp, som de hellige står over for i det nye år 2022.

Det bliver en kamp om tolerance, hvor man er parat til at beskytte en minoritet mod statens overgreb. Det er ikke et spørgsmål, om man går ind for covid-vaccination eller ej – men det er nu en strid om staten skal have beføjelser til at bruge magt for at føre sin sag igennem.

*

Herrnhuter Andagtsbogen har med brødre-menigheden i Christiansfeld at gøre – og er derfor forbundet med Huguenotterne, smukke gamle huse og de berømte honningkager.

Andagtsbogen har et bibelord for det nye år – og dette skriftsted bliver efter sigende tre år forinden ’valgt’ af brødre, som ’han har et nært samfund med Gud’.

Derfor er man altid dybt interesseret i, hvad ’ordet’ er for det nye år. I året 2022 lyder ’ordet sådan:

Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort (Johs.6:37).”

Det vil sige, at i dette nye år vil nogle mennesker komme til Jesus – og de er ikke motiveret af noget personligt ønske med er ’drevet dertil’ af Guds Helligånd.

Hver eneste af disse ’nye kristne’ (eller ’gamle kristne’, som er opflammet på ny) er ’givet af Faderen’. Det hedder jo med Jesu ord: ”Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig(v.37).”

Det drejer sig altså om en livsnødvendighed. De personer, som Faderen udtager, for at give dem til Jesus, oplever, at der hviler en særlig bestemmelse over deres liv. ”De tilhører ikke dem selv (1.Kor.6:19). De er ’købt’ af en højere magt, ’og prisen er betalt’ (v.20). De er derfor nødsaget til ’at ære Gud’ i deres legeme. Dette kan meget vel betyde, at de ikke kan lade sig vaccinere – og de møder derfor en særlig forfølgelse i denne tid, hvor regeringsledere spotter deres valg.

Årets ord i den ’gamle kalender’ er pludselig blevet aktuelt for dem! De tager del fra nu af helt personligt i apostelordet, som siger: ”Så formaner jeg dig da, broder (og søster)! Ved Guds barmhjertighed til at bringe dit legeme som et velbehageligt offer; dette er din ’åndelige gudsdyrkelse’ (Rom.12:1)… og denne ’Guds kaldelse’ fortsætter: ”Skik dig ikke lige med denne verden, men lad dig forvandle gennem fornyelse af dit sind, så du må kunne skønne, hvad der er Guds vilje; det gode, velbehagelige og fuldkomne (v.2).”

Det vil sige, at de troende skal bringe deres legemer til Gud – og spørge ham, om de kan lade sig vaccinere. Også i denne sag må de gøre Guds vilje.

”Hvad Faderen giver mig, skal komme til mig,” siger Jesus – og han mener det alvorligt: ”De skal komme til mig!”

Det er helt ’personligt’, at Herren betragter dette møde. Han ønsker ikke, at der i denne tid skal være nogen anden mellemmand. Han vil ikke risikere nogen fejltagelse. Han vil ikke udsættes for, at der er nogen, der i embeds medfør bortviser en sjæl, som Faderen har givet Sønnen! ”Jeg støder ikke nogen bort,” eller siger, at ”de må komme en anden gang (v.37).”

Sådan, som det sker i Kristi Kirke i dag, hvor man skal vise de nødvendige ’statstilladelser’, før man bliver lukket ind, og hvor der er udstedt forbud mod at modtage kirkegæster, som ikke har de fornødne papirer i orden.

Vé de statsordinerede dørvogter, som bortviser en sjæl, ’som Faderen har givet Sønnen’ – ja, som smækker kirkeporten i for en arme synder, som, drevet af Helligånden, søger til Guds Hus, og om hvem kirkens Herre siger: ”Jeg vil aldrig støde dig bort.”

Den franske præsident har med et dybt nedladende udtryk – hentet direkte fra rendestenen – vist de uvaccinerede borgere døren. ”I er ikke længere ’citoyen’ (franske borgere),” siger han.

Denne alvorlige forordning, som ligger i Jesu ord, når man indbyder: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt.11:28) – kan ikke ophæves af nogen statsbefaling.

Og om dette har den danske filosof, Søren Kierkegaard, en hel del at sige. Han understreger ordet fra Ny Testamente, som siger: ”Skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme og deres uforstandige hjerte blev formørket (Rom.1:21).”

Om disse ’indbildske kloge’ har Kierkegaard også en hel del at sige. Han gør sig til talsmand for, at kærligheden er tegnet på, at man ønsker at gøre Guds vilje.

Den franske præsidents ord er ikke just ’en kærlighedserklæring’. De er tværtimod det modsatte. De er fyldt med had og vrede.

Som Kierkegaard siger:

Hvis det virkelig er sådan, som den ’indbildske kloge’ påstår (og han er faktisk selv stolt af ikke at tro på alt, hvad man fortæller ham) – at man ikke skal fatte tillid til noget, som man aldrig personligt har observeret eller med egne øjne tydeligt har iagttaget: – da burde man først og fremmest lade være med at tro på kærligheden!”

(Jeg kan jo ikke se kærligheden. Ej heller kan jeg røre ved den. Slet ikke kan jeg – med alle mine sanser i behold – notere mig dens eksistens, men jeg vil ikke af den grund påstå, at kærlighed ikke eksisterer).

Hvis jeg gjorde det, og gjorde det af frygt for at blive bedraget – var jeg så ikke (allerede ved en sådan handling) et stakkels bedraget menneske?”

*

Sådan begynder Søren Kierkegaard (1813-1855) et værk, som han udgav i 1847 under titlen: ’Kærlighedens gerninger’.

Han indleder værket med nogle betragtninger over Lukas 6:44: ”Hvert træ kendes på sin frugt; thi man sanker ikke figener af torne, man plukker heller ikke vinduer af tornebuske.”

Og han begynder sine betragtninger fra dette sted i Ny Testamente (som han i fuld alvor – midt i denne vantroens og lovløshedens tid – findes som en gyldig autoritet) med at slå følgende fast:

”Man kan jo bedrages på mange måder; man kan føres bag lyset ved at tro på en løgn (det usande) – men så kan man vel også bedrages ved ikke at fatte tillid til det, som er sandt! Hvilket bedrag er det farligste?”

Spørgsmålet er relevant! Man fristes til (ved en sådan udfordrende udtalelse) at spørge: ”Når der nu er så mange mennesker, som med behag følger løgnen, er der så nogen tilbage, som af hele hjerte tror på sandheden?”

*

Søren Kierkegaard lader ikke sin læser i fred (med dette uskyldige spørgsmål). Han fortsætter tankerækken ved at bore endnu dybere i samvittigheden og dermed komme til det næste spørgsmål:

”Hvilket syn er mest sørgeligt?”

Enten det syn, hvor man straks og ubetinget røres til tårer, fordi man ser den ’i kærligheden ulykkeligt bedragne’ – eller det syn, hvor man fristes til latter, fordi ’den selvbedragne’ (hvis tåbelige indbildskhed har ført til, at han slet ikke mener at være ført bag lyset) godt nok er latterlig, hvis ikke det var for den rædselsfulde kendsgerning, at et selvbedrag af den art end ikke er en tåre værd!”

Hvem kan stille noget op imod en sådan krystalklar argumentation? Hvor er den dristige debattør, som vil vove at tage til genmæle overfor denne blændende intelligens, som – når alt kommer til alt – er en værdig forsvarer for den kristne kærlighed, der tydeligt kendes på frugterne.

Man har (ved denne storartede tale) kun udfordrende at spørge: ”Hvor er nu vismændene (som kan sætte denne oprører på plads?) Hvor er de skriftkloge (som med et ord kan lukke munden på denne hensynsløse meningsdanner?) Hvor er denne verdens ordkæmpere (som kan besejre denne fremfarende kraft 1.Kor.1:20)?”

*

Men Søren Kierkegaard forbliver stædigt ved sit emne. Han har besluttet at afsløre kærlighedens største fjende. Han sætter navn på denne nedrige modstander, der kommer frem og viser sit frygtelige ansigt, så såre der er tale om kærlighed – og der er én ting, han vil advare mod førend noget andet: Selvbedragets frygtelige fælde, der lurer på hver eneste, som søger sandheden frem for alt.

Han følger dette hverv, som er blevet ham pålagt af Den Højeste Myndighed, som gives: ”Evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed, over dem derimod , der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden, kommer vrede og harme (Rom.2:7-8).”

*

I sin bog om ’kærlighedens gerninger’ skriver Søren Kierkegaard: ”At bedrage sig selv med hensyn til kærlighed er det forfærdeligste, der kan hænde; det er et evigt tab, for hvilket, der ingen erstatning gives, hverken her i tiden eller i evigheden” (side 14, Gyldendal 2013).

”Der er forskellige former for selvbedrag,” lyder advarslen, men den til døden alvorligste, er det bedrag, der kan forekomme med hensyn til kærligheden. Hvad der mistes her, er et evigt tab! Den selvbedragne har forhindret sig selv i at vinde det Evige.”

Ak, om man hele livet igennem har prist sig lykkelig (i den fattige indbildning, at alt er vel og trygt og uden for fare),” sukker forfatteren, ”og så viser det sig, at man i virkeligheden har tabt alt, thi først i evigheden går det op for én, at man har bedraget sig selv (side 14).”

*

At bilde sig selv ind, at man kan snyde kærligheden og dens evige fordring, er den mest jammerlige skæbne, som kan overgå et menneske! Den ulykkelige tror til det sidste, at selvbedraget vil lykkes for ham: Han mener, at hen vil slippe igennem, uden at snyderiet bliver opdaget – ja, han er endog stolt af styrken i denne indbildningskraft .

Men i evigheden går han ikke fri – han undgår ikke at blive opdaget; han vil med gråd komme til at se, at alt er forspildt!

”Ja, han vil indse, at tilværelsen er så alvorlig – ja, at den netop er mest forfærdelig i det øjeblik, hvor den straffer skyldneren ved ’at tillade, at den selvrådige råder sig selv’. (så at han får lov at leve videre i stoltheden over ikke at være blevet snydt) – indtil den dag, hvor han får lov til smerteligt at erkende, at han for evigt har bedraget sig selv.”

*

Og dermed kommer Søren Kierkegaard med en tankerække, som er en hård nød at knække! Han synes at være ligeglad med, om læseren forstår ham eller ej, og han vil tilsyneladende tabe næsten alle sine følgere ved den betragtning, som han her lægger for dagen.

Men det er ham kun en opløftende tanke, at han med en filosofisk sætning får rystet alle de overfladiske læsere af. De er ham kun til besvær, så han giver dem denne betragtning til nærmere overvejelse:

”Hvad er det nemlig, der forbinder det timelige med evigheden? Hvad er det andet end kærlighed, som just derfor er før Alt, og bliver når Alt er forbi!

Men netop fordi kærligheden således er evighedens bånd, og netop fordi timeligheden og evigheden er uensartede, derfor kan kærligheden synes timelighedens jordiske kløgt en byrde, og derfor kan det i timeligheden synes den sanselige en uhyre lettelse at kaste dette evighedens bånd af sig.”

Værsgo!

Her er hovedbrud for et par dage. De, som opgiver her, skal vælge sig noget andet læsestof. De skal ikke læse Søren Kierkegaard!

*

Indholdet af denne gådefulde sætning er nemlig intet mindre end en åbenbarelse, og hvis det lykkes læseren at ’knække nøden’, så har han allerede taget et par syvmileskridt ind i den kosmiske forståelse af begrebet ’kærlighed’.

Hvad er det nemlig, der forbinder det timelige med evigheden? spørges der, og svaret falder prompte: Hvad andet kan det være end kærlighed! Og det giver os stof til eftertanke.

Lad os derfor undersøge denne hemmelighedsfulde tese nøjere:

Filosoffen Søren Kierkegaard fastslår, at der eksisterer en forbindelse mellem ’det timelige’ (det, som hører denne nuværende verden til) og så ’det evige’ (det, som hører den kommende verden til) og dette forbindelsesled hedder: kærlighed’.

Disse to verdener har ellers ingen forbindelse med hinanden. ’Det timelige’ og ’det evige’ er skarpt adskilte – og de kan ikke forbindes med hinanden. Det forklarer Jesus med følgende lignelse:

Der var engang en meget velhavende mand. Vi ved ikke, hvad han hed; (hans navn er glemt og gemt), kun får vi fortalt, at han levede sit liv i den vildeste luksus. Han gik rundt i det dyreste tøj og holdt party hver eneste dag.

Men lige udenfor porten til hans hus, lå der en fattig stymper, som hed Lazarus (hans navn huskes i al evighed). Han havde kun det ene ønske at få lov at spise sig mæt i de rester, som faldt fra den rige mands bord. Han var fuld af sår og omstrejfende hunde kom og slikkede dem.

Så døde Lazarus, og engle kom for at bære ham op i Abrahams skød.

Den rige mand døde også og blev begravet – og da han slog sine øjne op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte, og han råbte til ham: Hjælp mig!

Men Abraham svarede: ”Der er en dyb kløft imellem os. Selvom vi ville, kunne vi ikke komme over til jer, og I kan heller ikke komme herover! (Luk.16:10-26).”

Det er den evighedskløft, der adskiller det timelige fra Evigheden, som Søren Kierkegaard har skitseret for os: ”Der er en dyb kløft imellem os.”

Kærligheden er evig’ påstår Kierkegaard – og her er han fuldstændig på linje med Ny Testamente: ’Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden’ (1.Kor.13:13).

Kærligheden er før alt og bliver når alt er forbi.” Det er ikke noget, folk almindeligvis siger eller tænker på – men det rammer ind i menneskers hverdag med en overraskende kraft, der er så voldsom, at det kan vække ’de sovende’ fra den ’dødens søvn’, som er faldet over dem alle.

Timelighed og evighed er forskellige størrelser (de er uensartede) og kan derfor ikke forenes – med undtagelse af den situation, som opstår, hvis kærlighed kommer ind i billedet! Da findes der pludselig et bånd, som kan binde de to ’artsforskellige størrelser’ sammen – og det med en sådan kraft, at de bliver uadskillelige, – ja, ’det forkrænkelige iføres uforkrænkelighed og det dødelige iføres udødelighed (1.Kor.15-54) og det ord skal opfyldes, som står skrevet: ”Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?’ (v.55)

Derfor kan kærligheden synes timelighedens jordiske kløgt en byrde,” slutter Kierkegaard, hvilket forstås sådan: ”De kloges klogskab vil jeg gøre til intet!” (1.Kor.1:19).

Jordisk kløgt opnår intet! Man kan ikke ’spekulere sig til ’Guds Rige’. Ej heller kan man ved teologiske præstationer udrette noget, som har særlig værdi for Gud, for det gamle princip står stadig fast, at ’kundskaben opblæser’ (1.Kor.8:1). (Folk bliver indbildske af for megen kundskab, og de kundskabsrige virker arrogant intimiderende på jævne folk).

Hertil siger Bibelen: ”Derfor bød Gud Herren Adam: Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag du spiser deraf, skal du visselig dø (1.Mose 2:16-17).”

”Men af alle de dyr, Gud havde skabt, var slangen det mest ondsindede, og en dag stillede den et udspekuleret og underfundigt spørgsmål til kvinden: Det kan da ikke være rigtigt, at Gud har forbudt jer at spise af noget træ i haven?”

”Vi har lov at spise af frugten på alle havens træer,” svarede kvinden. ”Det er kun af frugten på træet, som står midt i haven, at vi ikke må spise.

”Hvis I så meget som rører ved frugten på det træ, skal I dø!” har Gud sagt.

”I skal ikke dø! Det kan der ikke være tale om,” sagde slangen og fortsatte: ”Det er bare fordi Gud ved, at når I spiser af kundskabens træ, så kommer I til at se helt klart, og I bliver som Gud selv og ved besked om, hvad der er ondt, og hvad der er godt.”

Kvinden blev herefter opmærksom på, at træet var dejlig at se på og godt at få forstand af, og hun plukkede nogle af de indbydende frugter og spiste af dem – og hun gav nogle til sin mand, som stod lige ved siden af. Han spiste også!

Da blev det pludselig klart for dem begge, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.”

Dette er historien om, hvorledes mennesket prøvede på at tilegne sig den samme kundskab, som Gud har – og hvorledes det er i fare for at lade sig friste til verdenshistoriens største selvbedrag

– og her bør præsidenter og statsministre være på vagt. De forfølger folk, som frygter Gud og spotter dem, som tror på Bibelens ord.

BEMÆRKNINGER

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET FØRST FORÅRSTEGN I GUDS RIGE’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 21.01.2022