PRÆSTENS PRÆDIKEN SKAL NU OVERVÅGES

Politikere vil nu indføre splinternye krav til samtlige danske trossamfund, at alle præstens prædikener skal (hvor det drejer sig om udenlandske forkyndere) oversættes til dansk, så at den statslige overvågning med sikkerhed kan vide og dokumentere, hvad der forkyndes i kirken.

”Det er et uhørt krav om overvågning,” lyder det fra bl.a. Den katolske kirke. ”Det er en hidtil ukendt form for kontrolforsøg, vi ikke kender fra noget andet land på kloden,” erklærede kirkens biskop i Danmark.

Det er især socialdemokratiet (som for tiden styrer regeringen), der vil indføre dette censur-prægede krav til de danske frikirkelige forkyndere.

”Vi må vide, hvad der foregår, og hvad der bliver prædiket i de anerkendte samfund, der står uden for folkekirken,” hedder det fra en af partiets ordførere på et pressemøde. Partiets talsmand på udlændingsområdet, Mathias Testfaye, erklærer følgende: ”Når religion og politik støder sammen, så er det Gud, der må vige…” Han fortsætter: ”Alle prædikener skal være offentligt tilgængelige, og udgifterne til, at dette kan lade sig gøre, skal afholdes af trossamfundene selv.”

NU FANGER BORDET

Med hensyn til den statslige ’anerkendelse som trossamfund’, der i foråret 2017 blev fremlagt i betænkning 1564, blev det betonet, at (citat): ’staten til gengæld for en række særrettigheder kan stille krav om, at trossamfundet lever op til de demokratiske idealer (som f.eks. nærdemokrati og ligebehandling samt forbuddet mod forskelsbehandling på baggrund af bl.a. kønsidentiteter).

I dag – to år efter – fanger bordet! Nu skal søndagsprædikenen gennemlyses; den røde blyant vil fremover følge præstens prædiken linje for linje, og den arme evangeliske forkynder, der ikke retter sig ind efter de givne krav, vil få en faretruende ’anmærkning’. Han vil blive ’noteret’ som et emne, der fremover skal sættes under særlig overvågning.

Men det er ikke det hele. Et dybt åndeligt aspekt dukker her op i horisonten. Det er åbenlyst, at de styrende politiske myndigheder i Danmark med en sådan bekendelse: ”Gud må vige for det verdslige system!” pådrager sig med en sådan bekendelse selv skyld over for Kristi ord og gerning i det danske folk.

I den sammenhæng er det ikke uvæsentligt at gøre sig bekendt med et usædvanligt (og næppe tilfældigt) grammatisk fænomen, som de lærde gør opmærksom på med hensyn til den græske tekst, der lyder sådan: ”De har ikke bøjet knæ for Ba’al.” Hermed kunne der bl.a. tales om de af landets troende, der i denne pågældende situation ikke vil bøje sig for dette nye censur-påbud. Lad mig forklare:

DJÆVELEN HAR ’SKIFTET KØN’

Ba’al, som er den benævnelse, der under navnet Beelzebul omtales af Jesus (Matt.12:24 og Markus 3:22) identificeres ofte og direkte med Satan. (Navnet ’Beelzebul’ kan stamme fra det hebraiske baal – ’herre’ – og Zebul ’flue’, hvilket giver navnet: ’fluernes herre’ – en betegnelse, der kan lede til forståelsen: ’dæmonernes hersker’).

Hele denne forklaring får i vort moderne Danmark en ’grundtekst-antydning’, der næppe (med hensyn til et græsk-grammatisk fænomen, som jeg her nærmere vil omtale) indbærer en særlig hentydning. Dette skal forstås således:

Djævlenavnet ’Ba’al’ har en ’hankønsartikel’ som bestemmelse foran navneordet (Ba’al). I den pågældende tekst (Rom.11:4) om den ’billedstøtte’, som Guds folk ikke vil bøje sig for, har den definerende artikel pludselig antaget en feminin form. Djævelen har her ’skiftet køn’. Han har – for at man (ved en sådan illustration) bedre kan forstå hans bedrageriske fremfærd – fået nyt cpr-nummer. Det er hans agt at svække kirkens immunforsvar ved at tage kvindeklæder på. Dermed er det hans videre formål at formindske antallet på dem, der ’ikke vil bøje knæ for Ba’al’ (Matt.22:14) – ja, forførelsen vil blive så massiv, at (’om det er muligt’ – og må Gud forbyde det) ’endog de udvalgte skal blive ført vild’ (Matt.24:24).

SKÆBNESPØRGSMÅLET

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på den enestående tekst, som mere end 2000 folkekirkepræster skal prædike over søndag d. 20. oktober 2019. Teksten er hentet fra Matt.22:34-46 og handler om det mest skæbnesvangre spørgsmål, som en nation, en by, en familie eller det enkelte menneske kan blive stillet over for.

Jeg selv prædiker over denne tekst søndag d. 20. oktober kl. 10:30 i frikirken ’NYT HÅB’ på Damhus Boulevard 28 i Rødovre, og hvis jeg var i den situation, at jeg (som politikerne nu foreslår) skulle indsende et referat af min prædiketekst til Kirkeministeriets censur-afdeling, så ville jeg tillade mig at henvise til ugeavisen Udfordringen, som den selvsamme søndag offentliggør min prædiken under titlen: ’DET SKÆBNESVANGRE SPØRGSMÅL’.

For en sikkerheds skyld (og for at statscensur-afdelingen ikke skal lede forgæves), så vedlægger jeg teksten på min 20-oktober-prædiken her. Den lyder sådan:

DET SKÆBNESVANGRE SPØRGSMÅL

Den dag, der her i søndagsteksten tales om, var én af de vigtigste i Jerusalems tusindårige historie. På denne dag blev de åndelige ledere i Den Hellige Stad stillet over for et spørgsmål, som fordrede præcis det ene svar, der ville afgøre byens og nationens skæbne.

Det fører med sig, at denne søndagstekst er én af de vigtigste i hele kirkeåret. I den stilles det samme præcise spørgsmål, hvis svar i lige så høj grad afgør kirkens og nationens skæbne.

Da Jesus på denne skæbnesvangre dag hørte Israels svar, brast Han i gråd og udbrød: ”Du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt! Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer i Herrens navn (Matt.23:37-39).

Hvad siger Jesus i dag efter denne (årets vigtigste) søndagsprædiken i mere end 2000 kirker over det ganske land? Han stiller jo på denne oktobersøndag det samme spørgsmål som foran Templet for to tusinde år siden…

ØJEBLIKKETS STORHED

Skæbnedagens begivenheder startede med, at farisæernes parti i Jerusalem ’godtede sig’; de havde (ifølge Ny Testamente) hørt, at (citat): ’Jesus havde lukket munden på saddukæerne’ (v.34). Idet de tilsyneladende var totalt blanke med henblik på forståelsen af øjeblikkets storhed, blev de enige om, at ’de nok skulle få sat Jesus på plads’.

De satte en ekspert på sagen (’en lovkyndig’), som forberedte ’den fælde’ (v.35), der med sikkerhed ville ’klappe i’, når Jesus skulle svare på (citat): ’Hvilket bud i loven er det største’? (v.36)

Det viste sig nu, at den religiøse elite havde forregnet sig; fælden klappede ikke! Jesus erklærede, at der ikke er kun ét bud – men der er to bud, ’som er lige store’ (v.39), og det andet af disse to bud siger, at ’du skal elske din næste som dig selv’ (v.39).

Spørgeren, (loveksperten) var tydeligt hårdt ramt ved Jesu svar (som nu også lukkede munden på ham) – og i dette tavshedens øjeblik kommer Jesus med sit (altafgørende) modspørgsmål: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er Han?” (v.42)

Farisæerne rådslår. Så falder svaret: ”David!” Dermed er deres sag afgjort! Jerusalems skæbne er beseglet – og hvis kirkens svar i Danmark ikke har mere at sige om denne sag, så vil også (citat): ’dens hus blive overladt til sig selv – øde og tomt’! (Matt.23:38)

ÅBENBARINGEN

Kort forinden passerede Jesus med sine disciple Cæsarea Filippi (Matt.16:13). Her stillede Han det samme spørgsmål: ”Hvem siger folk, at jeg er?” (v.13) Disciplene kom med forskellige svar, men Peter udbrød: ”Du er Messias, Den levende Guds Søn!” (v.16) Da erklærede Jesus: ”ikke noget menneske har fortalt dig dette, men det er min far i himlen, som har åbenbaret det for dig, og på denne (åbenbarings-)klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den (v.17-18).”

At Jesus er Davids Søn (ifølge sit jordiske slægtsregister… Matt.1:6-16) kan ikke holde djævlemagterne tilbage. Men at Maria er Hans eneste mor – og Gud Hans eneste far… at Han er den levende Guds Søn er den åbenbarelse, som Dødsrigets Porte ikke kan få bugt med.

HERTIL KAN TILFØJES

Lad os derfor gøre denne søndagens udfordrende tekst mere personlig.

Hvem siger du, at Jesus er? Hvis du siger, at han er ’Davids Søn’ (sådan som det var det reserverede, skriftkloge svar) – så er du ’skriftmæssigt’ på sikker grund! Det er ubestrideligt sandt, at Jesus, Menneskesønnen, befinder sig i Davids familietræ – men denne pæne, religiøse respons redder ingen sjæl fra fortabelsens mørke! Hvis du siger, at ’Jesus er den levende Guds Søn’, så bygger denne bekendelse på en åbenbarelse, som kun din himmelske far kan give dig, og det er den klippe, hvorpå Kristus bygger sin kirke.

Hertil kan imidlertid tilføjes endnu et element: Hvis du ud af et oprigtigt hjerte tør sige: ”Jesus er den levende Guds Søn, og Han er min Herre, så taler du ikke længere ud af dig selv; da taler du ud af Guds Ånd, thi Jesus forklarer jo i søndagsteksten, at (citat): ’David i Ånden kaldte Ham ’Herre’ (v.43). ”Og i det tilfælde,” tør jeg afsluttende påstå, ”kommer du under den velsignede forjættelse, som Jesus citerer fra Davids 110. salme, når Han i vor søndagstekst udbryder: ”Herren (Faderen) sagde til min Herre (Sønnen): Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder!” (v.1)

SIDSTE UDKALD

Som borgerforslaget om trosfriheden nu løber sine sidste mil, inden det på den bemærkelsesværdige dato, 9. november, tages af Folketingets hjemmeside, så tillader jeg mig (i det efterfølgende) at vedlægge en kronik, som jeg på avisens opfordring skrev til UDFORDRINGEN for et par uger siden. Den er tænkt som et sidste udkald til (inden solen går ned) at gøre noget ved denne sag (se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887)

SKÆBNE-DATO

Tyskerne kalder d. 9. november for ‘Schicksalsdato’ – (skæbnedagen). På den dag (1989) faldt muren i Berlin og på samme dag (1938) gennemførte nazisterne d. 9. november krystalnatten over alt i det tyske rige. Den 9. november (1933) foretog Hitler sit ‘statskup’ i München. I Frankrig ‘afsatte’ man i revolutionsåret 1789 Gud og indsatte i stedet d. 9. november ‘fornuftens gudinde’. Femten år senere (1804) kronede Napoleon d. 9. november sig selv som kejser. I 1931 erklærede Kina d. 9. november krig mod Japan, og i 1980 erklærede Sadam Hussein d. 9. november krig mod Iran.

… og den 9. november 2019 er ‘skæbnedagen’ for borgerforslaget: Trosfrihedsloven.

Den nævnte kroniks tekst er som følger:

REGNBUEN TILHØRER GUD

’B 36’ blev det lovforslag kaldt, som for et par år siden gav ganske almindelige, danske borgere mulighed for at fremsætte deres eget ’beslutningsforslag’ i Folketingssalen i selveste regeringspalæet, Christiansborg.

Den korte betegnelse ’B 36’ lød som type-beskrivelsen på et bombefly under Anden Verdenskrig – og Folketingets Administration er faktisk blevet tæppebombet med borgerforslag siden den nytårsmorgen 2018, hvor de trådte i kraft.

I maj 2019 kastede jeg selv en borgerbombe af svær kaliber under betegnelsen ’Trosfrihedsloven’. Sprængladningen blev straks afmonteret af Folketingets jurister, som advarende gav dette borgerforslag en såkaldt ’anmærkning’ med på vejen. ”Der er mulighed for, at dette lovforslag om ’Trosfrihedsloven’ (citat): ’falder uden for rammerne af grundlovens 70. paragraf,” skrev de, og dermed åbnede de for den første salve af spærreild mod de borgere, der ville give det deres støtte. Hvem vil sige ’ja’ til et borgerforslag, som på forhånd (rent juridisk) synes at være dødsdømt?

En af Udfordringens læsere har imidlertid anmodet redaktionen om at give mig spalteplads, så at jeg kan forklare mig – og jeg tager med stor tak mod tilbuddet om at skrive denne kronik.

Mit ærinde er at fremlægge fem punkter, som hver for sig burde få en hvilken som helst læser af disse linjer til (inden solen går ned) at give borgerforslaget om trosfrihedsloven sin støtte. I skrivende stund har ca. 500 danskere givet deres ’ja’. Det er præcis én procent af det fordrede antal (50.000), der åbner døren til folketingssalen. Kun et mirakel kan få 49.500 andre danskere til at følge trop – og selv da er kampen ikke til ende. I det tilfælde står Folketingets jurister parate med grundlovens 70. bestemmelse. Har de ret i, at borgerforslaget om trosfrihedsloven kunne være forfatningsstridigt?

Dette er det første af mine fem punkter, som jeg i denne kronik vil søge at besvare. Lad mig derfor forklare:

  1. Den omtalte grundlovsparagraf erklærer, at (citat): ’ingen kan på grund af deres trosbekendelse berøves adgangen til deres borgerrettigheder’.

    Statens embedsmænd gør i forbindelse med denne sag en stor historie ud af ’et ligestillingsproblem’, der ikke nævnes med ét ord i den omtalte paragraf. Bestemmelsen anvender kerneordet: ’berøves’, hvilket vil sige, at der må være en røver! Grundlovens § 70 er – mener jeg – en beskyttelse af borgeren mod statens stadige røvertogt – og det er netop dette borgerværn, som borgerforslaget om trosfrihedsloven søger at fastholde. Derfor er embedsvældet på vagt og ’blacklister’ på forhånd et forslag, som søger at komme statens røveriske hensigter til livs.

  2. Mit andet punkt er, at borgerforslaget åbenlyst tager en stilling mod den voksende LGBT-propaganda, som blev hyldet af landets statsminister på grundlovsdagen 2018, hvor han på Regnbuepladsen i København med en regnbuepjece i hånden og med regnbuebanneret vajende over sig, fremlagde et regnbueprojekt på 25 mill. Kroner, som over 36 måneder bl.a. skulle fremme regnbueundervisningen i de danske børnehaver og grundskoler (1.8 millioner var sat til side for at bekæmpe ’anderledes tænkende’).

    Mit borgerforslag gør det imidlertid klart, at en sådan undervisning om en ny familiestruktur, som (med støtte fra specielt trænede LGBT-teatergrupper) skal hjælpe børnene at ’springe ud som tilhørende et andet køn’, bør forinden have forældrenes accept.

  3. Mit tredje punkt er, at regeringens ønsker om at ville indføre lovbestemmelser om, at børn på seks år fremover kan få udstedt nyt cpr-nummer på borgerservice (og dermed skifte køn) er det rene vanvid! Dette tillader jeg mig at anføre uden kommentarer. Enhver fornuftig borger må kunne indse, hvor en sådan regeringsbeslutning fører hen!

  4. Mit fjerde punkt er, at alle troende borgere i Danmark (nu mere end nogensinde) skal holde øjne og ører åbne med hensyn til, at staten fremover vil bestemme, hvad præsten skal prædike i kirken! I Frankrig genoptog de folkevalgte politikere efter sommerferien dette emne, der nu breder sig som en præriebrand til andre nationer.

    Paris vil have en lov gennemført inden årets udgang, som forbyder en prædikant at forkynde omvendelse over for homoseksuelle. Gør han det, skal han to år i fængsel og betale en bøde på op til en kvart million kroner. Med andre ord: Apostelen Peter skal ikke vove at gentage den prædiken, som han for 2000 år siden holdt på pinsedagen i Jerusalem. Efter sit budskab om omvendelse råbte han: ”Lad jer frelse fra denne vanartede (græsk: ’perverse’) slægt!” (Ap.G.2:40) Hvis apostelen med disse ord henviser til, hvad han senere understregede i sit 2. brev (i Ny Testamente), så ville han i ’’Dagens Danmark’ gøre bedst i at holde en lav profil. Her skriver han nemlig uforfærdet, at (citat): ’byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til ødelæggelse og lagde dem i aske, idet Han satte dem til advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende tider” (2.Pet.2:6).

  5. Mit femte punkt peger på artikel 16.3 i FN’s Menneskerettighedserklæring, der siger, at (citat): ’Familien er en grundlæggende, naturlig enhed i samfundet, hvilket giver den ret til at blive beskyttet af staten’. I borgerforslaget gør jeg opmærksom på, at den ’naturlige enhed’ er og forbliver far, mor og børn, og at den internationalt fordrede beskyttelse i Danmark udarter sig til en intens overvågning, hvor politiet nu opfordres til at efterforske kristne familiers opdragelsesmønster. Kristne forældre kan herefter blive slæbt for retten, hvis de søger at opdrage deres børn i den kristne tro. ’Psykisk vold’, kalder man det – og det på trods af, at der ikke foreligger så meget som skyggen af en episode, der kunne omfattes af straffelovens § 244 eller § 245 (der omtaler dette begreb).

    Lad mig til slut sige, at det ville have været at foretrække, om en samlet flok af danske borgere i fællesskab kunne have fremlagt dette borgerforslag. Det ville have givet det mere vægt. Men det tillader lovgivningen ikke! Kun ’den enkelte borger’ kan indsende et sådant forslag. Imidlertid har jeg som formand for foreningen Med Grundlov Skal Land Bygges, fået bestyrelsens ’ja’ til at fremlægge den borgerforslagstekst, som jeg præsenterede på en generalforsamling i april 2019 i Horsens. Dette har jeg gjort ud fra det advarende ord, som profeten Ezekiel lader lyde:


”Når jeg siger til den gudløse: Du skal visselig dø! Og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd” (33:8)…

Vor kære, afdøde gospelsangerinde, Signe Walsøe, sendte fra sit dødsleje i Slagelse borgerforslaget om trosfrihedsloven til hele sit netværk med ordene: ”Dette er en alvorlig sag.”

Hun skrev musikken til det korte digt, som jeg havde forfattet under titlen: ’The rainbow belongs to God’ (Regnbuen tilhører Gud). På et par døgn ramte denne video 30.000 mennesker i USA. Mit sidste ord er derfor: ”Gå hen og gør ligeså!” (Videoen kan under adressen: ’The rainbow belongs to God’ hentes på YouTube – for sammen med en kopi af denne kronik at ramme en stor flade i Danmark).

Det er en alvorlig sag.

Gør noget ved den i dag!

VIL STATEN FYRE 200 PRÆSTER?

Hver femte præst i den danske folkekirke vil (forekommer det) om kort tid kunne se i øjnene, at regeringens kirkeminister går ind i sagen om kirkens homovielser og stiller 200 præster over for en fyringsseddel, fordi de ikke vil ægtevie homoseksuelle par i kirken…

”Det handler om offentligt statsansatte embeder, der tillader sig at diskriminere borgerne på baggrund af deres seksualitet,” vil den eventuelle afskedigelsesgrund kunne lyde.

Landets præster har, som loven er i dag, ret til at vælge, om de vil vie homoseksuelle og lesbiske par i folkekirken – og den tid skal nu være forbi! ”Præsternes samvittighedsskrifter kan de beholde for sig selv” (vil man erklære); ”deres diskriminerende ’nej’ til homobryllupper må herefter være at betragte som en ’tjenestemands-forseelse; de skal fyres på gråt papir!”

I det skjulte forbereder regeringen sig til at forfølge denne sag ud fra det grundlag, at ’der skal være ligebehandling af borgerne i den offentlige sektor’, således at forstå, at de præster, der ikke vil makke ret, hurtigst muligt skal forlade denne offentlige sektor og starte deres egen ’private business’.

Den finansielle side af sagen vil da blive særligt fremhævet: ”Præster, der ikke vil vie homoseksuelle, skal ikke være ansat af staten. Homoseksuelle betaler også skat, og 40 % af den løn, som nej-præsterne hæver hver måned, kommer fra statskassen, ikke fra kirkekassen…” Derfor skal statskassen smækkes i – og de fyrede præster må finde sig et andet job.

Dette er signalerne, der for tiden dukker op i de sociale medier, og som med voksende styrke kan høres fra de lange tæppebelagte korridorer på Christiansborg.

KIRKEHISTORISK DRAMA

Før regeringen tager det endelige skridt og iværksætter en massefyring af præster (op til 200), som ikke kan gå på akkord med deres samvittighed, bør (mener borgerne) en tilbundsgående undersøgelse finde sted for at sætte lys på, hvorvidt en sådan handling kan gennemføres inden for grundlovens rammer.

Tre af den danske forfatnings bestemmelser umuliggør (efter alt at dømme) et sådant initiativ:

  1. Den 70. paragraf tillader ikke statsmagten at frarøve præsterne deres stilling ’på grund af deres bibelsk-begrundede trosbekendelse’.

  2. Den 67. paragraf giver borgerne (inklusivt kirkens præster) ret til ’at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres (ikke statens) overbevisning’ (se borgerforslag).

  3. Den 4. grundlovsparagraf erklærer, at den danske stat ’som sådan’ skal understøtte den evangelisk-lutherske kirke. En fyringsseddel til 200 evangelisk-lutherske præster harmonerer ikke med denne bestemmelse. Den vil ikke understøtte men nedbryde landets nationale kirke.

Lad mig forklare:

PRÆSTERNES NEJ ER LEGITIMT

Dersom staten vil rejse en straffesag mod bare én af de 200 præster, som den i disse dage med falkens overvågningsblik har i kikkerten, så vil det utvivlsomt udarte sig til et både juridisk, menneskeligt og kirkehistorisk drama.

Præsterne vil da have al god grund til at henvise til deres præsteløfte (se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887). Præsteløftets afsluttende ord lyder sådan:

”Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig give dertil.”

Præstens samvittighed er altså ikke et forhold, som uden videre (af en flok nidkære ligestillingspolitikere) kan fejes af bordet. Samvittighedsspørgsmålet er allerede forankret i den udvalgsbetænkning, der så dagens lys i kirkeminister Birthe Hornbecks dage (2010). Heri hedder det: ”At en præst nægter at vie homoseksuelle er en klar markering af, at lovgiverne opfatter en teologisk begrundet afvisning af homoseksuelt samliv som et legitimt synspunkt inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag” (2:1).

I marts 2015 ændrede Københavns biskop på foruroligende vis denne holdning. Daværende kirkeminister, Marianne Jelved (R), bad på det tidspunkt overhovedet for landets biskopper, biskop Peter Skov-Jakobsen, om at komme med en udtalelse, som fremover skulle lægge linjen for vielse af transkønnede. Biskoppen fastslog i et brev til kirkeministeren og folketinget, at ’præster ikke kan nægte at vie transkønnede med henvisning til samvittigheden’.

”Selvom to personer anatomisk er af samme køn,” skrev biskoppen, ”så gælder det ikke som et homoseksuelt vielsesforhold.” Biskoppen slutter med følgende alarmerende erklæring: ”Har man fået myndighedens godkendelse til at skifte personnummer, da er den pågældende at betragte som tilhørende det samme køn.”

I princippet betyder dette, at hvis en homoseksuel eller lesbisk person i dag får afslag fra en præst, som ikke vil foretage en vielse af personer af samme køn, så kan vedkommende i morgen gå ned på borgerservice og skifte køn, hvorefter han eller hun inden for timer kan henvende sig til den samme præst, som da på stedet (hvis han fortsat nægter at foretage vielsen) vil blive straffet (måske fyret) på grund af tjeneste-forsømmelse…

Borgerne spørger: Hvem svigter i denne sag kirkens bekendelse? Præsten eller bispen? Hvem skal fyres? Præsten eller bispen?

Tillad mig at besvare disse spørgsmål:

HVOR PRÆSTEN FORBYDES AT ADLYDE BISPEN

Præstens bundethed over for det højtidelige præsteløfte, som han har afgivet ved sin indsættelse, legitimerer i højeste grad hans fortsatte og absolutte vægring ved at ægtevie homoseksuelle og lesbiske par i kirken!

Den ’skyldige lydighed’, som hans biskop forlanger, at han skal underordne sig med henblik på bl.a. hans stillingtagen til juridiske afgørelser (vedr. transkønnede par) på borgerservice kan aldrig i livet være ubegrænset! Både Ny Testamente (Rom.13:1-7 og Ap.G.5:29) samt CA (art.16 og 28 stk.7) kræver, at præsten i sådanne tilfælde adlyder Gud mere end biskoppen. Ja, den sidstnævnte forordning erklærer, at (citat): ’såfremt biskopperne har noget af sværdets magt (som f.eks. dette at være statsembedsmand i statens tjeneste), da har de den ikke i kraft af bemyndigelse fra evangeliet men (udelukkende) i kraft af den menneskelige ret, som er skænket af konger og kejsere til den borgerlige styrelse og deres besiddelser. ”Dette er imidlertid en ganske andre bestilling,” hedder det, ”end evangeliets betjening” (art.28).

Afsnittet slutter med følgende strenge forordning: ”Når en biskop lærer eller fastsætter noget imod evangeliet, da har menigheden en befaling fra Gud, som forbyder lydighed” (art.28).

Mere klart kan det ikke siges, og mere tydeligt kan det ovennævnte spørgsmål ikke besvares…

Med hensyn til præsternes stilling over for statens krav om,at han skal foretage vielser af homoseksuelle, så kan han heller ikke adlyde denne fordring og samtidig forblive tro over for sit præsteløfte – og eftersom det er staten, der afkræver præsten et præsteløfte, så kan den samme stat ikke sidenhen forlange, at han skal bryde dette løfte ved at påbyde ham at foretage vielser af homoseksuelle eller lesbiske par.

MISGREBET

Den 21. oktober 1903 frifandt 13 sortklædte dommere ved en dom i Højesteret i København sognepræsten ved Hellig Kors Kirke på det fattige Nørrebro i København, Julius Ifversen, for bøde og fængsel, for at vægre sig ved at ægtevie en fraskilt murersvend. Julius havde et varmt hjerte for de svage i samfundet, og det hændte, at han kom hjem uden frakke, fordi han havde givet den til en frysende medborger. Hans argeste fjende var socialdemokratiet, fordi partiet på det tidspunkt åbenlyst afviste kirke og kristendom. I dag ville han med sikkerhed have været blandt de 200 præster, der af samvittighedsgrunde nægter at vie homoseksuelle, og han ville uden tvivl fastholde sin bundethed til præsteløftet, som erklærer, at han skal holde sig den evige regnskabsdag for øje.

Som en sammenligning med den holdning, der i dag anes bag præsteløftets fjender, gives en kommentar til dommen mod Nørrebropræsten i Tidsskrift for Retsvæsen (1904, side 307 ff) udtalt af en af dommerne, Niels Larsen, selv præstesøn. Han skriver: ”Staten er suveræn; på jorden findes der ingen magt over eller ved siden af den.” Han fortsætter: (og det er, som de 100 år ikke har flyttet denne holdning en meter): ”Påbyder loven handlinger, der er i åbenbar strid med Den Hellige Skrift eller højtidelige løfter og eder, gives der, hvor stort misgrebet end kan være, intet andet for domstolene end at anvende loven.”

To verdenskrige har hærget jorden siden denne erklæring – og den sidste kastede en nation ind i en ’nazi-lovgivning’, hvor ’misgrebet’ var så stort, at dødslejrenes ovne i årevis brændte dag og nat.

Højesterets voteringsprotokoller kan åbnes 75 år efter, at en dom er blevet afsagt. Retsteolog, Kristine Gardener, har kigget i de gulnede papirer og skriver i sit fornemme værk ’præsteløftet’, at (citat): ’den krasseste statskirkeholdning sås hos assessor A. Grüner, der erklærer: Ifversen er præst i en folkekirke, der er fuldstændig sammengroet med staten, til hvilken embedseden er lagt, og en af de vigtigste pligter er foretagelsen af vielser…

De samme holdninger og synspunkter vil komme til syne i den kirkefjendtlige handling, som i denne tid forberedes bag ’lukkede døre’. Præsteløftet vil atter komme på tale – og det er øjeblikket, hvor borgerforslag om trosfrihedsloven, som i sin 2. paragraf omtaler værdier af dette løfte, finder de støtter, som er nødvendige for, at de mange præsters samvittighed kan forsvares.

UANSVARLIGT BØRNEKORSTOG

Millioner af skolebørn verden over har fulgt den svenske klimaaktivist, 16årige Greta Thunbergs, opfordring til at pjække fra skolen hver fredag for at protestere mod de voksnes klimapolitik. I New York har myndighederne givet tilladelse til, at 1700 skoler i byen skippede undervisningen for at deltage i den demonstration, som Greta Thunberg står i spidsen for. ’Børn, der taler som børn og tænker som børn’ (1.Kor.13:11) står nu frem og irettesætter præsidenter og ministre. Esajas-profetien: ”De har et barn ved styret,” med tilføjelsen ”dine ledere, mit folk, leder vild, gør vejen, du vandrer vildsom” (3:12), opfyldes.

DE ER JO KUN BØRNEKORSTOG

I året 1212 var de første 4 korstog overståede, men det stoppede ikke den 12årige Stefan fra Cloyes i Frankrig. Han samlede omkring 30.000 mennesker, hovedsageligt børn, og drog mod Marseille. Stefan havde fået en åbenbaring om, at havet ville dele sig ligesom det gjorde for Moses, og de ville kunne fortsætte mod Det Hellige Land. Da de nåede frem, skilte havet sig mod forventning ikke, men lokale købmænd tilbød børnene at sejle dem over havet. Mange af dem takkede ja til tilbuddet men i stedet for at ende i Det Hellige Land, sejlede købmændene dem til Nordafrika og solgte dem til muslimerne som slaver.

Af den gamle Kölner Kronik (Chronica Regia Coloniensis) fremgår det, at i året 1212 (citat) ’skete noget usædvanligt’ – ’ja’ (fortsætter det gamle skrift) ’hvad her foregik er noget, som man må undre sig over, for man har aldrig før hørt om noget sådant’.

Derefter fortsætter kronikkens beretning med følgende: ’uden at nogle havde prædiket om det eller direkte opfordret til det’ – opildnet af en ukendt ånd – så skete det pludselig omkring påske og pinsetid, at mange tusinde drenge i alderen fra seks år og op efter forlod deres plove og hestevogne eller de hjorde og dyr, som de passede; de sluttede sig til et børnekorstog.

Børnene blev opfordret til dette foretagende af mange folk; de blev særlig opmuntret af, at ikke så få konger, mange store fyrster og et stort antal ’mægtige’ og ’stormænd’ få år forinden havde vandret den samme vej – og var vendt tilbage med uforrettet sag; børnene mente nu, at de kunne gøre det bedre end de voksne… man mange mennesker anså dem for at være tåbelige og uforsigtige i deres bestræbelser . ”De er af en for ung alder til at kunne udrette noget virkeligt,” hedder det i Kronikken, ”de er jo kun børn!”

ULYDIGE MOD FORÆLDRE

Kronikken fra 1213 (altså en øjenvidneberetning) fortsætter: ”Dette gjorde de imod deres forældre, familie og venners ønske, som søgte at holde dem tilbage.” Den autentiske beskrivelse lyder, som følger: ”Pludselig løb de sammen, den ene løb efter den anden for at tage fat om et kors og slutte sig til optoget.”

Den nedskrevne fortælling, som er blevet forfattet mens begivenhederne stod på, fortsætter: ”I grupper af tyve, halvtreds eller hundrede rejste de deres korstogsbannere og påbegyndte rejsen mod Jerusalem.”

Historien om børnekorstoget, som det står fortalt af folk, som med egne øjne så hvad der foregik, må kalde til eftertanke i dag. Især de konklusioner bør tages op til overvejelse. Lad mig forklare:

Hvad der fra den gamle kronik fra begyndelsen af 1200-tallet bør bemærkes er, at (som det hedder): ’børnene blev opildnet af en ukendt ånd’. Noget lignende synes at være tilfældet i dag. Det er ikke Guds gode Helligånd, som står bag dette masseoptog af børn. Snarere det modsatte!

Når Kronikken fortæller, at (citat): ’Dette gjorde de imod deres forældre’, så stemmer det overens med den formanende henvisning, som apostelen giver i Ny Testamente: ”Børn vil blive ulydige mod forældre (Rom.1:30).”

”De blev opfordret dertil af mange af de voksne,” fortælles det om de børn, der for 500 år siden pludselig forlod deres arbejde i stald og på mark for at tage del i det store korstog.

Det forekommer som om, at de politiske ledere og mediernes kommentatorer kun har lovord tilovers for dette klimaopløb. ”De giver dem deres bifald,” advarer apostelen – og det på trods af, at adskillige inderst inde er klar over, at her er man ved at komme ind på et skråplan, som i længden kan medføre de alvorligste konsekvenser.

DE SELVKLOGE ÆNSER GUD IKKE

Klimaeksperterne har bildt både statsmænd og befolkninger – ja, en hel opvoksende generation – ind, at øvrighederne politisk er i stand til at kunne hindre det mægtige opbrud, som er undervejs i atmosfæren. Derfor stiller børnenes klimakorstog uden for de internationale verdslige myndigheders hovedsæder med skilte, som bl.a. siger: ”Havet stiger, klimaet skriger, staten tier…”

… som om en eneste stat i denne verden kan gøre noget ved, at havet (her og dér) atter vil stige, og nye tsunamier vil (som det er forudsagt) vælte ind over lande og folk.

Om en sådan mægtig by ved havet taler profeten Ezekiel og siger: ”Ak, du gik under, forsvandt fra havet, du fejrende by (Ez.26:17). Profeten fortsætter:

”Du bliver som en affolket by, når Jeg fører verdensdybet over dig, og de vældige vande skjuler dig” (v.19).

Hvem kan få den tanke, at nogen øvrighedsmagt på jorden kan sikre fremtidens generation mod ’verdensdybet’ eller ’de vældige vande’?

”Derfor,” udbryder Elihu i Jobs Bog, ”frygter mennesker Gud, men af selvkloge ænser Han ingen!”…

FORDI DU HOVMODER DIG

Hvis noget regnes for at være upopulært i dag, så er det offentligt at fremstå som åbenlyse modstandere af den homoseksuelle dagsorden og klima-ideologiens storhedsvanvid. Imidlertid er begge disse begreber (homo og klima) ifølge Bibelen forbundet med ’pride’. Det vil sige ’stolthed’… hvilket igen vil sige: ’at rejse sig i oprør mod Gud’. Om denne synd taler profeten Ezekiel til ’Tyrus fyrste’ (der ofte sammenlignes med djævelen selv eller hans mest fortrolige agent på jorden.

”Herrens ord kom til mig således,” forklarer Ezekiel, ”Menneskesøn, sig til Tyrus fyrste: Så siger Herren: Fordi dit hjerte hovmoder sig, og du siger: Jeg er en gud, på et gudesæde sidder jeg – skønt du er et menneske… så skal du styrtes i graven!” (Ez.28:1+8).

Et gammelkendt kapitel fra patriarken Jobs Bog henvender sig (i dette fatale øjeblik af Danmarks historie) med hele sin bibelske myndighed til de danske politikere og lovgivere og hele det danske erhvervsliv, som i disse dage taler store ord om deres klimavisioner. Guddomssvaret giver allerede genlyd.

”Herren vil tale til jer ud fra et kommende stormvej,” lyder det (Job 38:1), idet Gudsordet fortsætter: ”mens storsindet lover folket guld og grønne skove, så vil Jeg Herren bevise jeres afmagt i et kommende stormvejr, som I aldrig har set magen! Hvis I virkelig vil gøre noget ved klimaet (og den dag for dag voksende verdensuro), så gør noget ved de kræfter, som jeg her slipper løs…”

Herrens ord fortsætter, idet det i det følgende henvender sig direkte til de danske, politiske stormænd, som uden at sænke blikket, fortæller deres vælgere, at ’det med vejret’ – ’det har vi under kontrol!’

ORD, SOM ER UDEN MENING

Som de nu atter samler sig for at lade sig fotografere foran Christiansborg og for (som var de vejrguder) opmuntrende at fremlægge deres 5-årsplaner… så lyder Herrens ord advarende til den enkelte: ”Hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden mening?” (Job 38:2)… hvilket i det foreliggende klima-opgør tør oversættes med følgende: ”Hvem af jer i de danske ministerkontorer, og hvem af jer i de flotte, blåglas-tindrende business-paladser har mod til at fortsætte denne sanseløse ’klima’strategi’ med nye højtravende forslag og mistillidsvækkende forskningsresultater, der dybest set ikke er andet end ’ord uden mening’? (v.2)

”Hvor var du,” slutter Herren, ”da jeg grundede jorden? Sig frem, om du har nogen indsigt? Hvem bestemte dens mål – du kender det jo – hvem spændte målesnor ud derover? Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten?” (Job 38:4-5)

… og for at de danske vejr-visionærer ikke skal være i tvivl om, at det er dem, som Den Almægtige henvender sig til, og at det er ’klimaet’, Han omtaler, lyder skriftordet afsluttende sådan: ”Hvem stængte for havet med porte, dengang det brusende udgik af moders skød… dengang Jeg, Herren, gav det skyen til klædning og tågemulm til svøb, dengang Jeg brød det en grænse og indsatte portslå og døre og sagde: Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover! (Job 38:8-11)

Lad den, som har ører, høre…

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887

BLACKLISTED!

Det forholdsvis sjældne er sket!

Da folketingets jurister satte det indkomne borgerforslag om en trosfrihedslov under lup, turde de ikke lade det passere uden en særlig bemærkning. Først da kunne det blive ’slået op’ på tingets hjemmeside, så at borgerne derefter i 180 dage kunne tage det nærmere i øjesyn. Derfor gav de det ’en kommentar, men denne advarende anmærkning er skrevet med så sort blæk, at borgerforslaget (nærmere betegnet) synes at være ’black-listed’, så at anmærkningen nu fremtræder som en direkte blokering – eventuelt med den bagtanke – at det ikke skal kunne opnå de fordrede 50.000 stemmer, så at det dermed får adgang til folketingssalen.

En del af denne statslige anmærkningshovedpunkter synes at gå ud på at forhindre borgerforslagets adgang til folketingssalen ved at hævde, at forslaget kan være i modstrid med Grundlovens 70. paragraf. Denne påstand fremsættes allerede nu med den ufravigelige konsekvens, at de borgere, som skulle komme til den ’uheldige overbevisning’, at de vil støtte dette forslag, på forhånd ser folketing-juristernes røde advarselslamper tændt. Det antydes af folketingets eksperter, at borgernes forslag efter alt at dømme er dybt grundlovsstridigt. En væsentlig del af statens juridiske indvending lyder sådan:

INDEBÆRER FORSLAGET EN FORSKELSBEHANDLING?

”Borgerforslaget lægger bl.a. op til, at der skal gælde en særlig beskyttelse mod retsforfølgelse af straf for ytringer, som harmonerer med en bestemt religiøs lære. Folketingets administration har ikke på det foreliggende grundlæg og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt den foreståede beskyttelse vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt den vil indebære en forskelsbehandling i forhold til andre religiøse opfattelser og deres følgere, som den nævnte grundlovs bestemmelse ikke tillader.”

”Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere,” hedder det afsluttende, ”vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.”

STATENS SPÆRREBOM

Med dette vedhæftede ’forvarsel’ signaliserer staten, at den på stedet tager forbehold med henblik på ’forslagets mulighed for at nå frem til folketingssalen’. – ”Selvom det opnår 50.000 støtteerklæringer,” hedder det i anmærkningen, ”så er der mulighed for, at det alligevel ikke bliver fremsat i Folketinget.” Anmærkningen slutter med at henvise til en regel, som har kodenummeret: ’§ 11, stk.3 i bekendtgørelse 35 af 17. januar 2018’. Denne tillader, at Folketingets Administration spærrer for ethvert forslag, som kunne være i modstrid med Grundloven – ’og dette kan vi ikke med det samme afgøre’, hedder det i anmærkningen, ’det vil der blive taget stilling til (hvis forslaget når så langt med henblik på antallet af støtteerklæringer)’.

I den forbindelse bør den egentlige ordlyd af den omtalte og ildevarslende paragraf nærlæses. Den lyder i sit oprindelige indhold således:

”Et forslag afvises, hvis det… klart ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold inden for den gældende grundlovs rammer” (§ 11, stk.2).

Hertil føjes følgende: ”Hvis Folketingets Administration ved gennemgangen anser det for muligt, at et forslag ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grundlovens rammer, men dette ikke fremstår med en sådan klarhed, at forslaget skal afvises efter stk. 2, nr. 2, forsyner Folketingets Administration forslaget med en anmærkning om forholdet. Den omtalte paragraf slutter med følgende: ”Anmærkningen skal være egnet til at gøre offentligheden opmærksom på, at der består en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af forholdet til grundloven ikke vil blive fremsat i Folketinget, selvom det måtte opnå det forudsatte antal støtteerklæringer.

Dermed har Folketinget taget alle de forbehold, som ligger inden for rækkevidde. Hvad er borgernes stilling til dette?

STATEN VIL BERØVE BORGEREN FOR HANS RET

Ifølge den jævne danske borgers opfattelse, som jeg her mener at give udtryk for, indebærer grundlovens § 70 – som sit hovedformål – ikke noget forbud mod forskelsbehandling! Det er ikke denne grundlovsbestemmelses ærinde! Den 70. paragrafs eneste sigte er (så vidt jeg kan se) at beskytte borgerne mod statens embedsvælde, der uafladeligt vil sige ’at berøve’ de troende borgere deres legale adgang til deres dyrt købte borgerrettigheder.

Når de få grundlovslinjer (fra § 70) siger: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang…” til sine borgerrettigheder (§ 70) – så siges der her ikke et ord om forskelsbehandling! Bestemmelsen taler kun om ’berøvelsen’ – og det er helt klart at den troende borger (af en hvilken som helst trosbekendelse) er at betragte som det ulykkelige offer. Fennen grundlovsparagraf beskytter imidlertid borgeren mod staten! Den beskytter enhver troende dansker mod kejserens overgreb!

Dette er ikke Folketingets juristers opfattelse. De ser med andre øjne på den 70. grundlovsparagraf, og det ser ud til, at de i nødstilfælde (hvis det indsendte borgerforslag skulle få 50.000 støtter) vil satse på at bringe netop den forfatningsbestemmelse, der beskytter alle troende borgere mod de lovgivere, der åbenlyst vil berøve dem dens adgang til deres legale rettigheder ved (med præcis denne paragraf) at blokere adgangen til folketingssalen.

Grundloven siger: ”Ingen kan… berøves denne adgang.” Statens eksperter siger: ”Vi vil med denne paragraf sørge for, at døren er lukket. Vi vil bringe præcis denne bestemmelse, der siger: ’Ingen kan lukke denne dør’ til at ophænge skiltet: ’Adgang forbudt’!”

Lad mig fremdeles forklare:

ET SKRÆMMEBILLEDE

I den kommentar, som Folketinget afleverer i forbindelse med det indsendte borgerforslag, hedder det bl.a.: ”I den statsretlige teori er der almindelig mening om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling…”

I de 28 ord, som den omtalte grundlovsparagraf indeholder, findes ikke så meget som skyggen af en henvisning til den såkaldte ’lighedsgrundsætning’, der nu skal tages i anvendelse for at holde det (åbenbart faretruende borgerforslag uden for folketingssalen! Grundlovsbestemmelsen taler om alle troende danskeres (citat): ’fulde adgang til deres borgerlige og politiske rettigheder’ – og gør det samtidigt klart, at der ikke er nogen, der kan frarøve dem den fulde og hele adgang til disse borgerrettigheder.

Den ’specielle lighedsgrundsætning’, som den såkaldte ’statsretlige teori’ er enig med sig selv om, eksisterer, er ved nærmere eftersyn forsvundet som dug for solen. Den fremstår nu blot som et skræmmebillede, der skal afholde de danske borgere fra at give det indsendte borgerforslag deres stemme. ”Det er jo alligevel nyttesløs,” antydes det i Folketingets anmærkning, ’selvom forslaget får de nødvendige støtter, så er det på forhånd dømt som værende grundlovsstridigt. Det vil til syvende og sidst forment adgang til folketingssalen!

Hvem tør i Danmark træde op imod den ’statsretlige teori’, som Folketingets Administration støtter sig til? Hvem tør hæve røsten mod den overmagt, som kaldes ’eksperternes almindelige enighed’ – ja, hvem i alverden tør protestere mod et ’specielt lighedsgrundlag’, der allerede ’er fastlagt’. Hvor findes de danske borgere, der vover at nedlægge en anderledes påstand mod den juridiske tese, at Grundlovens § 70 ’forbyder forskelsbehandling’?

Hertil vil jeg svare: Så sandt, at Danmark er et protestantisk land, så er dets borgere ikke ophørt med at protestere. Ved at støtte det indsendte borgerforslag protesterer borgerne for det første mod den lovgivning, som i dette øjeblik planlægger sit næst LGBT-angreb på deres familier, skoler og samfundsstruktur. Dernæst protesterer de på forhånd mod den strategi, som skjuler sig bag Folketingets anmærkning.

”Får vi den nødvendige støtte, skal adgangen til folketingssalen ikke være blokeret af en falsk tolkning af grundlovens § 70. Den bestemmelse lukker ikke døren for borgerforslaget. Nej, den tilsiger borgeren fuld adgang til disse rettigheder – som ’Ingen kan berøve nogen dansker på grund hans trosbekendelse’ (grl. § 70).

SODOMA-LOVEN

Retsopgøret nr.260

Når en dansk borger i dag stiller det relevante spørgsmål: ”Hvordan i al verden kan en folkevalgt politiker finde på at ville lave ’en sådan lov’? så er svaret klart og ligefremt: ”Det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan komme på bane; og det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan vedtages.

Derfor bør denne nye lov allerede fra første færd benævnes som Sodoma-loven… thi i Sodoma er den født og kun i Sodoma har den hjemme. Det er en lov, som helt og holdent er motiveret af en homoseksuel ligestillingsagenda. En ’ulykkeslov, som her føres til bogs’ (Es.10:1 gl. oversættelse).

I dagens Danmark er det nu med dette lovtiltag kommet helt op til overfladen, at et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre offentligt og uden at blinke har erklæret sig rede til sammen at gennemføre en bestemmelse, der giver børn helt ned til 6 (seks) år mulighed for at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte. Det vil sige, at disse absolut mindreårige børn, som af naturlige årsager (i mange forhold) ikke er ’selvbestemmende’ nu (på trods af deres alder) ’ved at ytre sig’ kan få ændret det sidste ciffer i deres personnummer, og fra det øjeblik skal hele samfundet, deres forældre, børnehave, skole, familie, legekammerater, naboer, gæster, lærere (’you name it’) behandle den lille pige som en dreng og den lille dreng som en pige. – ”Så lån da øre til Herrens Ord, I Sodoma-lovgivere!” (Es.1:10 gl. oversættelse)

Ikke få eksperter har allerede talt meget højt om, at ’dette her er en fuldkommen urimelig situation at sætte små, seksårige børn i’ – og de kyndige har for længst udtalt (med skarpt formulerede argumenter), at den identitetsskabelse, som de små i den alder gennemgå, udsættes ved dette planlagte (og hensynsløse) lovindgreb for et psykisk overgreb, som ikke tidligere er set magen.

”Det går ikke ud over nogen,” belærer socialdemokratiets gruppeformand (ifølge Kristeligt Dagblad) ”at give børn og unge denne mulighed.” En himmelråbende påstand, der på stedet imødegås af danske borgere, som mere end nogensinde her må tage til genmæle.

ØDELÆGGENDE VRANGLÆRDOM

Ved lov nr.752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om det centrale personregister, der trådte i kraft 1. sept. 2014, blev det muligt at tildele nyt personnummer til personer, ’der oplever sig som tilhørende det andet køn’…

Sådan lyder indholdet af den korte lovtekst, der ligger bag den seneste beslutning, at dette ’kønsskifte’ fremover skal kunne foretages af danske børn på 1. klassetrin i grundskolen.

Meningerne er mange. Debatten undertiden er ’lagt ude i skoven’. De troendes opgave i denne sag (tror jeg) er ud fra Skriften at sætte fokus på, hvilke kræfter, der ligger bag denne udvikling. Et såre upopulært forehavende! Dømt til (fra første færd) at blive påstemplet med ordet: ’AFVIST’. En tilsyneladende umulig sag!

Men lad mig hertil forklare følgende:

Apostelen i Ny Testamente forudsiger, at der i fremtiden (citat): ’vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme’ (2.Pet.2:1). Af hans videre redegørelse fremgår det lysende klart, at han taler om fremtidige ’Sodoma-tilstande’ (’Byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til undergang’, skriver han i samme afsnit… 2.Pet.2:6) … og gør det dermed uangribeligt, at det er om den homoseksuelle samfundsudvikling, han udtaler sig – ja, at det er om selve indflydelsen af Sodoma-ånden i samfund og kirke, at han henvender sig til de troende.

For at man bedre kan forstå, hvad jeg her har på hjerte at forklare, bør jeg fremhæve en enkelt linje i den ’rapport’, som står nedfældet på Bibelens første blade, om den depraverende hændelse, som fandt sted i Sodoma for mere end 4000 år siden.

Denne ene sætning, som motiverer mig til her at gengive dette voldsomme handlingsforløb i Sodoma, og som jeg mener, har en begyndende relation til de danske, politiske partiers ønske om at bringe seksårige børn ind i nye afskygninger af det samme homo-miljø, står omtalt i det følgende:

KOLLEKTIVT HOMO-OVERGREB

Beretningen begynder med, at Gud Herren lod sin tjener, Abraham, vide, at fra den by, hvor hans slægtning, Lot, havde slået sig ned, Sodoma, steg ’et højt skrig mod himlen’. – ”Den bys synd er meget stor,” sagde Herren (1.Mose 18:20).

Siden får vi at vide, at ’to engle kom til Sodoma’ (19:1). De fortalte senere følgende (citat): ”Vi skulle ødelægge dette sted. Herren havde hørt dens høje skrig, og nu havde Han sendt os for at ødelægge byen…” (v.13).

Det bliver os (i Bibelens beretning) videre fortalt, at da Lot så de to mænd nærme sig byen, var han klar over, at det var et usædvanligt besøg. Han indbød straks de fremmede til at overnatte hos ham, og da de insisterede på, at de ville ’overnatte på torvet’, viste han tydeligt tegn på, at han på forhånd var klar over, hvad der ville ske, hvis byen, Sodomas gæster, ikke tog imod hans indbydelse. ”Han blev ved med at møde dem, indtil de tog hjem til ham” (v.5).

Herefter tager begivenhederne fart:

”Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen” (1.Mose 19:4). De havde ikke noget godt i sinde; de var (forstår man) ude på noget ondt. De var indstillet på at ville forvolde netop den ugerning, som Gud til Abraham have omtalt som ’en meget stor synd’ (citat): ’De råbte til Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os. Vi vil ligge med dem!” (v.6)

Hvordan senere fortolkere vender og drejer denne tekst, så kommer de ikke uden om, at en kollektiv, homoseksuel voldtægtsforbrydelse var ved at blive sat i scene.

Da Lot forsøgte at standse de homoseksuelle ugerningsmænd med råbet: ”Disse to mænd må I ikke gøre noget ondt; de er gæster under mit tag” (v.8).

DER VAR BØRN TIL STEDE

Sodoma-mændenes svar beviser (for alle senere slægter) at det homoseksuelle begær ikke (som det i dag fremstilles) er en uskyldig, blød og samfundsvenlig afvigelse fra det normale. Dets stadig tilbagevendende budskab om, at homoseksualitet er en ’kærlighedens livsstil’, som ikke vil gøre en flue fortræd, er (ifølge denne bibelske beretning) løgn og bedrag.

Da Sodoma-mændene ikke på stedet kunne få deres vilje, blev deres holdning mere truende. ”Flyt dig,” råbte de (og Skriften lader hermed alle vide, at ingen skal driste sig i vejen for deres overgreb). De fortsætter: ”Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem,”… og det må have løbet koldt ned ad ryggen på Lot, at (citat): ’de trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren’ (v.9).

Det er i dette øjeblik, hvor denne homoseksuelle voldshandling er ved at finde sted i byen Sodoma, at vi til vor forfærdelse opdager, at der i nattemørkets råben og begær var mindreårige tilstede. Som det er tilfældet i dag (i f.eks. det palæstinensiske opgør med Israel) ses små drenge skubbet frem i forreste frontlinje. Om det natlige homo-angreb på Lots hus i Sodoma, lyder den Skriftens beretning sådan:

”Huset blev omringet af mændene i byen.” Tilføjelsen er alarmerende: ”Alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste (var til stede). Hver eneste én!” (1.Mose 19:5).

Det er næppe tilfældigt, at en sådan tilføjelse (om de mindreåriges indblanding i ’homo-festen’) står vedhæftet i Bibelens Sodoma-beretning.

LEGALITETEN AF EN SÅDAN LOV BØR UNDERSØGES

Med hensyn til det splinternye påfund, som de danske lovgivere (ifølge mediernes meddelelse) giver sig i kast med, at nu skal en seksårig (ved at ytre sig) kunne lade en så afgørende handling (som kønsskifte) finde sted ved en henvendelse til kommunen, så bør legaliteten i en sådan sag nærmere undersøges.

Den lov, man vil ændre (nr.752 af 25. juni 2014) bekendtgør, at en borger kan få tildelt et nyt personnummer, hvis han eller hun ’oplever sig selv som tilhørende et andet køn’.

Lovgivernes juridiske rådgivere har imidlertid på skolebænken lært, at den franske tænker, Jean-Jacques Rousseau, i 1762 i sit kendte værk ’Den sociale kontakt’, har erklæret, at al magt til at foretage lovændringer af den art ’residerer hos folket’ (Bog nr.2, kap.3).

Det er værd at bemærke det franske udtryk ’residerer’, for det gør det klart, at det ikke er nogen politisk beslutning, som – af en politisk gruppering – i hast kan tages fra den ene dag til den anden (eftersom vinden blæser). Folkets dybeste mening om – og opfattelse af tingene ligger nemlig ikke altid i en eller anden afgrænset flertalsbeslutning! ”Folket har jo sammen (som statens borgere) givet udtryk for dets vilje,” forklarer den franske filosof, ”men sådan at forstå, at hver eneste af disse borgere fortsat ejer en parcel (et stykke) af folkets suveræne magt. Og den jordlod kan være ’såre frugtbar’ og ’ligger ikke brak!”

Det vil sige, at lovgiverne ikke (i længden) kan slippe af sted med en partiel, populistisk flertalsafgørelse. Den enkelte danske borger, som har ’en anden mening, er der stadig, og hans eller hendes ’parcel’ (af den almindelige folkestemning) ikke bør overtages! Den kan være bevokset med gode træer, der bærer god frugt (- mens flertalsafgørelsens inddæmmede område kan være overgroet med tjørn og tidsel…) og ’ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden’ (Matt.7:19).

Hvordan dette skal forstås i den aktuelle situation om et lovværk, der i sin yderste forstand opbygges på en seksåriges følelser, bør nærmere granskes.

DET HEMMELIGE UDVALGSMØDE

Ingen bør (i denne sag om børns inddragelse i den homoseksuelle livsstil) gøre sig illusioner; ’fjendens magt er frygtelig (Salme 64:2). Der er god grund til (for de troende familier i dette land) at bede Gud om værn og beskyttelse mod de ’hemmelige homo-møder’, som deres modstandere holder, og hvor de i disse timer planlægger deres mørke strategi.

Statsmagtens jurister er nemlig godt i gang med at formulere deres anklageskrifter, og de har til formålet allerede fundet nogle lovbestemmelser frem, som de selv mener, er velegnede til at få sat en stopper for den ’prædiken’, som de ikke kan udholde at høre. ”De skærper deres tunge som et sværd” (siger Kong David, der har gjort bitre erfaringer i den henseende) – de har allerede udfærdiget deres anklagepunkter om hadprædikanter og venter nu kun på det rette øjeblik, hvor de kan slå ned på de af landets troende mænd og kvinder, som har dristet sig til at stå dem imod.

På disse hemmelige ’udvalgsmøder’ har de det nemlig godt med hinanden; de slår ’en politisk handel’ af med hverandre – ja, ’de opildner sig selv ved at fortælle hinanden om deres planer; de laver ’indbyrdes aftaler’ og lægger ’skjulte fælder’ (Salme 64:6). ”De opdager aldrig, at det er os, der står bag dette her,” siger de til hinanden, når de omtaler deres allerede udpegede ofre.

… ja, deres planlagte strategi er nøje udtænkt; de har – mener de – i deres fremgangsmåde taget højde for alle eventualiteter … med undtagelse af ét afgørende punkt: De har ikke regnet med, at de til syvende og sidst har med Himlens Gud at gøre; og når først, Han åbner ild mod dem, så rejser de sig ikke mere. ”Deres egen tunge vil bringe dem til fald,” hedder det i den 64. salme, ”alle der ser dem (i deres elendige nederlag) ryster på hovedet” (v.9).

Til deres forfærdelse må de indse, at dette er et ’Guds værk’ (v.11). Derfor kan landets troende borgere tillidsfuldt i disse dage ’søge deres tilflugt hos Herren’, – ja, ’de oprigtige af hjertet vil fremover prise sig lykkelige for at være beskyttet af dette værn’ (v.11).

(Se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887 )

TO ÅRS FÆNGSEL FOR AT VILLE OMVENDE EN HOMOSEKSUEL

Retsopgøret nr.259

Som et af de første punkter på den travle dagsorden for resten af året 2019 samler de franske parlamentarikere sig i disse dage om et lovforslag, der skal forbyde de evangeliske troende menigheder i Frankrig at søge at (som det hedder) ’helbrede de homoseksuelle’. Det er et fænomen, som er vanskeligt at sætte ord på, siges det i lovteksten, ’men det spreder sig i det skjulte iblandt forskellige religiøse grupper’.

Det begreb som i de politiske kredse går under titlen ’omvendelsesterapi’ bør ifølge lovforslaget inden årets udgang være forbudt i Frankrig. Overtrædelse skal straffes med bøder på en kvart millioner kroner og fængsel indtil to år.

”En hvilken som helst ’praktik’, der vil forsøge at ændre den seksuelle orientering hos unge homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle personer, skal (ifølge ’France Inter’) kriminaliseres og straffes med bøde og fængsel.”

De kristne menigheder, som i de kommende uger skal overvåges, er dem, der (som det hedder: ’tager Bibelen på ordet’ (’prend la Bible au pied de la lettre’). Der henvises til forskningsresultater, som i USA er foretaget på 700.000 unge mellem 18 og 19 år (étude de ’Williams Institute’). ”Selvom der endnu ikke ligefrem anvendes elektrochok eller hormoninjektioner,” hedder det i analysen, ”så blæser LGBT-organisationer på den anden side af Atlanten alarm! I Frankrig har der været indsamlet 92.000 underskrifter mod sådanne ’omvendelsesforsøg’.

Ifølge ’France 24’ har de evangeliske kirkers landsråd (CNEF) allerede taget skridt for at forsvare sig mod dette lovforslag. ”Vi har tilbudt voksne personer, der har det dårligt med deres homoseksualitet, til for en tid at komme afsides for at reflektere over deres seksuelle identitet,” hedder det i deres hjemmeside, der stiller spørgsmålet: Hvem i vort land kan hindre en borger i at tage sig tid til at overveje sin seksuelle identitet, hvis vedkommende selv føler sig motiveret til at gøre sådan?

LGBT-organisationerne i Frankrig glæder sig over det nye initiativ, der ved lov søger at kriminalisere enhver prædiken, der (vedr. homoseksualitet) taler om ’omvendelse fra synd’.

Det nye lovforslag omtaler de evangeliske kirkers omvendelsesforkyndelse som ’en religiøs, destruktiv propaganda’, og professionelle eksperter fra psykoterapi-værkstedet ’Psyko Gay’ klager over, at de bibelske forkyndere erklærer, at ’homoseksualitet fører til døden’, samt at denne seksuelle orientering er synonymt med noget ondt og perverst. ”Omvendelsesterapien er morderisk,” erklærer lederen, Joseph Agostini, idet han påpeger, at Europaparlamentet allerede i 2018 har fordømt ’omvendelsesterapien’ og opfordret alle EU’s medlemsstater til at gøre det samme.

I Danmark er der allerede lagt op til at følge opfordringen fra EU om at kriminalisere den evangeliske omvendelsesforkyndelse, hvis den vender sig til de homoseksuelle. ”Der skal være forbud mod omvendelsesterapi i Danmark, erklærer socialdemokraten Claus Hasselmann, idet han tilføjer: ”Man skal ikke lave om på mennesker – det er ikke en psykisk lidelse at være en LGBT-person. Han fortsætter: ”Jeg vil arbejde for, at folkekirkepræster ikke af samvittighedsgrunde kan sige nej til at vie par af samme køn.”

Det vil meget snart vise sig, at den nye regering i Danmark går fuldt og helt ind for disse to synspunkter.

Dette fører mig til at omtale endnu en sag, som bør få alle danske kristne alle vegne – ja, alle retsindede danske borgere til på stedet at give deres støtte til det indsendte borgerforslag (link: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887). Herom har jeg følgende at sige:

DEN SORTE ANMÆRKNING

Folketingets administration har givet borgerforslaget om trosfrihedsloven en ’sort anmærkning’ med på vejen. Borgerne er skeptiske! De har med egne øjne set, hvorledes folketingets jurister omhyggeligt skjulte grundlovens § 70 i den nederste skuffe, da de for få måneder siden smed en valgklage fra Vestjylland i papirkurven, og hvorledes borgerne nu ser de samme jurister fiske grundlovens § 70 op fra skuffen for at anvende den mod det indsendte borgerforslag om trosfrihedsloven.

Folketingets administration tager de rødt-blinkende faresignaler fra det indsendte borgerforslag om trosfrihed med sindsro; der er intet ildevarslende ved et borgerforslag, som gå uger før tidsfristens udløb kun har opnået 3-400 underskrifter. Der er langvejs til 50.000 (som er det fordrede antal for, at dørene til folketingssalen åbnes). Altså ikke noget at være bange for!

Alligevel har statens jurister taget deres forbehold. De har givet borgerforslaget en anmærkning med på vejen. ”Det kan standses af grundlovens § 70, hvis det går helt galt,” erklærer de. Heri har de næppe ret! Med lys og lygte må de i det tilfælde finde den ordlyd i bestemmelsen, som (citat): ’fastlægger en speciel lighedsforudsætning, som forbyder forskelsbehandling’… og da vil de komme til at lede længe. En sådan henvisning findes ikke i grundlovens § 70.

Borgerne er skeptiske. Og med rette! Den kulsorte ’anmærkning’, som statens eksperter har udrustet borgerforslaget med, henviser til grundlovens § 70 – men det er netop denne bestemmelse, som administrationen omhyggeligt skjulte i sin nederste skuffe, da den for et par måneder siden modtog en valgklage fra Vestjylland.

Det drejede sig om en artikel i dagbladet BT, der d. 5. juni 2019 (op til kommunevalget) havde angrebet en luthersk-kristen kandidat til borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern med ordene: ”Han blander en fundamentalistisk forståelse af kærlighed ind i politik, og han er medlem af Luthersk Missionsforening, som er modstander af kvindelige præster og homoseksuel praksis.” Artiklen blev bakket op af en teologisk professor fra Århus med bl.a. denne udtalelse: ”Luthers Missionsforening mener, at det, der står i Bibelen, er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtalte denne artikel og meddelte, at socialdemokratiet havde betalt for at få artiklen delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

KONTROVERSIEL ARTIKEL

For yderligere at understrege baggrunden for borgmesterkandidatens personlige trosopfattelse havde omtalte artikels forfattere indhentet en udtalelse af professor i teologi ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, som (ifølge avisen) erklærer (citat): ”Luthers Mission er meget kritisk over for folkekirken, som man mener er kommet på afveje og skal redes.”

Århus professoren fortsætter (stadig ifølge avisens referat): ”Luthers Mission mener, at det, der står i Bibelen er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Dette afsnit af den kontroversielle artikel slutter med følgende (citat): ” Netop spørgsmålet om vielser af homoseksuelle betød i 2017, at denne borgmesterkandidat ikke blev borgmester (i Ringkøbing-Skjern). Socialdemokratiet ville nemlig ikke pege på en borgmester, der ikke ville vie homoseksuelle borgerligt på rådhuset.”

I den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtales en kritisk artikel, som socialdemokratiet (citat): ’har betalt for at få delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

SØGES EN HOMO-IDEOLOGI FREMMET?

Flere klager over denne fremgangsmåde (med krav om at der foretages et omvalg i de pågældende kommuner) er blevet sendt til folketingets administration med klar henvisning til grundlovens § 70 – men alle er blevet besvaret negativt udelukkende med henvisning til valgloven.

Ifølge de givne bestemmelser skal en sådan sag imidlertid vurderes ud fra både valgloven og grundloven. Det sidste element (grundloven) er i denne sag ikke i noget tilfælde overholdt! Folketingets jurister nævner i denne sag ikke denne grundlovsbestemmelse (§ 70) med et ord.

Denne unddragelse (at forholde sig tavs med hensyn til grundlovsbestemmelsen § 70) er nu pludselig ophørt ved, at folketingets jurister har black-stemplet det indgivne borgerforslag med en kritisk anmærkning, som fordrer netop denne grundlovsparagraf (§ 70) bragt i anvendelse, hvis det skulle vise sig, at 50.000 borgere stiller sig bag forslaget.

”Folketingets administration har ikke kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt dette forslag kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt dette vil indebære en forskelsbehandling, som den nævnte grundlovsbestemmelse ikke tillader…”

Denne anmærkning bør ikke gå upåagtet hen. I det ene tilfælde hersker der tavshed omkring grundlovens § 70 – og i det andet tilfælde fremhæves denne bestemmelse som den højeste autoritet. Hvad ligger der bag en sådan skiftende holdning til Danmarks Grundlov? Er det en bestemt homo-ideologi, man søger fremmet? Det bør nærmere undersøges…

EN PÅSTAND, DER NÆPPE STÅR PRØVE

I den ’sorte anmærkning’, som borgerforslaget om trosfrihedsloven har fået med på vejen, skriver folketingets juridiske eksperter:

”I den statsretlige teori er der almindelig enighed om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne på grund af deres tro.

Grundlovsteksten, hvori man altså skal kunne finde denne ’specielle lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling’, lyder i al sin ordknappe ordlyd sådan:

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt” (§ 70).

Såvidt jeg (og andre med mig) kan se, må det være vanskeligt for den jævne danske borger i denne korte lovtekst at finde (hvad juristerne kalder): ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning. Ligegyldig hvilke briller, de tager på, så kan de ikke noget sted i lovteksten finde begreberne ’lighed’ eller ’forskelsbehandling’. (At man imidlertid ud fra ordlyden i forfatningsbestemmelsen kan udlede ’et forbud om forskelsbehandling’, ses i praksis virkeliggjort i den ovenfor omtalte valgklage med hensyn til en borgmesterkandidats kranke skæbne i Vestjylland) – men at den nævnte grundlovsparagrafs hovedformål er ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning’ er en påstand, som (mener jeg) vil få vanskeligheder ved at stå prøve.

Lad mig forklare:

GRUNDLOVENS ÆRINDE

Grundlovsteksten siger: ”Ingen kan berøves adgang til…’ Det drejer sig altså for borgerne om at værne sig mod ’en berøvelse’. Det, som den nævnte ’berøvelse’ går ud på – og som er det eneste, røveren er interesseret i – er borgernes frie og uhindrede adgang til sine dyrtkøbte borgerrettigheder.

Som det siden 1849 forbliver at være grundlovens ærinde, er det også her at udpege statsmagten som en omtalte ’røver’ (som grundloven skal værne borgeren imod) samt at sikre, at tolkningen af grundlovens advarende tekst gøres så letforståelig som muligt.

Folketingets juridiske eksperter fastslår, at (citat): ’Grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne

Hertil indvender borgerne: ”Hvis en grundlovstekst fastlægger en sag, så må denne sag bogstaveligt nævnes i lovteksten. Dette er ikke tilfældet i spørgsmålet om denne ’lighedsgrundsætning’. Den nævnes ikke med et ord, mens den skal findes mellem linjerne, hvor den også er forsvundet som dug for solen.

HOMO-UNDERVISNING AF MINDREÅRIGE

Retsopgøret nr. 258

En ti-årig pige er blevet sendt hjem fra skole i Croydon i England med besked om, at hun er ekskluderet fra undervisningen i fem dage, fordi hun har vist modvilje mod at deltage i seksualundervisningen, der byggede på en direkte indførelse i homoseksualitet. Hendes klasselærer forklarer, at ‘pigen viste modvilje i de lektioner, som handlede om LGBT-ideologien’.

I en kort video (udarbejdet af organisationen Christian Concern d. 26. juli 2019) forklarer pigen, Kaysey og hendes mor, Karen, hvorfor den 10årige har modsat sig undervisningen i Heaver Farm Primary School in Croydon. De gør opmærksom på, at undervisningen mere tager form af at være en direkte propaganda for den homoseksuelle livsstil end for at være en neutral undervisning.

Det er ikke første gang, at denne skole er forsidestof i de engelske medier (for at propagandere dens LGBT-agenda). For kort tid siden klagede andre forældre (Izzy Montague) over, at deres femårige søn blev inkluderet i en ‘skole-pride-parade’ uden at forældrene var blevet informeret derom.

Det ser (ifølge de givne rapporter) ud til, at netop denne engelske skole ser det som sin opgave at udelukke enhver form for protest eller modvilje over for dens koncentrerede undervisning i den homoseksuelle praksis. På skolens vægge hænger plakater fra ‘Stonewall-kampen’ for homoseksuelles ligestilling, og regnbueflaget er ophængt i skolens fællesområder. Indfrielsen i den homoseksuelle ideologi er inkorporeret i alle fag (matematik, kunst og historie). Den 10årige Kaysey forklarer på videon, at det homoseksuelle emne er nærværende i næsten hver eneste skoletime på dagen – ‘og mange af mine skolekammerater er forvirrede og kede af denne undervisning’, fortæller hun.

HOMO-SKOLEBØGER

Der bliver i den forbindelse fremlagt (på en medfølgende video) en hel række bøger, som de syårige ellever undervises efter. Bl.a. bogen om ‘de to pinguiner’, der ‘ikke er som de andre pingviner’…

Der er, (hedder det i skolebogen) ‘to pingviner, som leger sammen og svømmer sammen, og som er de bedste venner’. De lægger en dag mærke til, at de andre pingviner ‘bygger sig et hus’ og ‘sover sammen’ – så det beslutter de to drenge-pingvine at gøre, for ‘de elsker også hinanden’. – ‘Den slags venskab kaldes ‘gay-venskab‘ (homo-venskab)… hedder det.

Forældrepar i disse bøger beskrives som ‘mor og mor og mig’ (eller: ‘far og far og mig’).

Denne undervisning foretages nu i de fleste ‘primary schools’ i England (grundskolen) – og det er stærkt kontroversielle eksempler fra litteratur af den art, der bringes på de forskellige klassetrin.

Et andet eksempel på skolens undervisning (som er fremlagt på den omtalte video) fortæller de syårige om rigets prins (‘prins Henry’) – at han er forelsket i sin kammertjener Thomas…

Prinsens forældre vil have ham gift og indbyder folk fra hele kongeriget, så at den unge kongesøn kan vælge sig en, som han vil giftes med.

Den gamle konge bliver vred, da prinsen vælger kammertjeneren, Thomas, og erklærer opbragt, at dette er ‘imod rigets lov’ og ‘kongedømmets tradition’ – men, da han ser, at prinsen holder fast ved sin beslutning, ja, er parat til at opgive kongeriget for sin kærlighed, skifter han sind. Der bliver arrangeret en stor bryllupsfest i skoven, hvor man også sønderriver loven og ophæver alle de gamle traditioner – og i en medfølgende sang (indspillet på videoen) fortælles historiens happy end, at prinsen og hans kammertjener nu bringer lykke og fred til hele riget.

RØVEREN

Når den homoseksuelle virksomhed militant antager så aggressive former i et lands undervisningssektorer, som det her er tilfældet, vil der med sikkerhed være forældre, der råber vagt i gevær.

Dette er i Danmark sket ved indsendelsen af et borgerforslag, som præcist berører dette emne (se: trosfrihedsloven.borgerforslag.dk). Det indsendte forslag har imidlertid allerede fået et statsligt advarende ord med på vejen. Folketingets jurister har givet det den anmærkning, at borgerforslaget sandsynligvis støder an mod grundlovens paragraf 70. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: “Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde ydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen amindelig borgerpligt’.

Sætter man disse få linjer under lup, fremstår det (set ud fra teksten) lysende klart, at borgeren står i fare for, at ‘nogen’ vil berøve ham hans rettigheder som borger i Danmark! Røveren kan i den forbindelse kun være én – og det er statsmagten, som grundloven uafladelig (i paragraf efter paragraf) søger at værne borgeren imod. Ifølge udformningen af den danske forfatning er staten nemlig her at betragte som ‘røveren‘, der – så snart der gives anledning dertil – er parat til at foretage overgreb for at frarøve borgeren de rettigheder, som han ved kamp og udholdenhed har erhvervet sig. Derfor hedder det i den 70. paragraf: “Ingen kan berøves… sine borgerrettigheder.”

Når derfor folketingets statsjurister på forhånd afmærker et borgerforslag som ‘farligt’ – så går de først og fremmest statens ærinde, og borgerne bør da være på vagt. “Ingen kan berøve os vore rettigheder,” skal de sige, “for dermed straks at ‘gribe til våben’ for med ordets sværd at stille op til kamp.

I det omtalte borgerforslag gøres der opmærksom på, at (citat): ‘fordi forældrene har født børnene har de den uomtvistelige og ubrydelige førsteret til at opdrage dem’.

Oprindelsen til denne borgerret ligger i selve den konstitutionelle forståelse, at det ifølge det danske demokrati aldrig kan være staten, der (under normale forhold) kan indtage forældrenes plads.

Dette belyses (vil den danske borger hævde) ud fa det begreb, som kaldes ‘direkte demokrati’. Det vil sige, at hvis der er tvivlsspørgsmål om, hvem børnene tilhører (staten eller forældrene), så er det også i denne sag, at folket (borgerne) har det sidste ord. Det er ikke – og må aldrig forekomme – at en mindre politisk ‘delegation’ (af ligestillingsfolk) sætter en homoseksuel dagsorden, som al undervisning i kongeriget ved lov skal underordne sig.

Når det her betones, at det er folket, som har den sidste, suveræne afgørelse i en så vigtig sag (som børnenes opdragelse og skolernes undervisning), så bør det ikke bare være et slogan, der anvendes i politiske valgtaler. Da drejer det sig om at få denne frihedskamp ned på jorden – f.eks. formuleret i et borgerforslag.

De ‘svævende begreber’ kan her ikke bruges til noget, og ‘den almindelige mening’ er heller ikke noget værd, hvis den ikke omsættes i ord og handling! ‘Den generelle opfattelse i folket’ er (efter min mening) helt sikkert den, at forældrenes (som har født børnene) har førsteretten til deres opdragelse. Dermed nærmer vi os grundlovens ide om kernefamilien (far, mor og børn) – og på dette grundlag skal den 70. paragraf i den danske konstitution forvaltes!

DREVET AF ET ‘SMUDSIGT BEGÆR’

Når Danmarks Grundlov tiltager sig den ret at identificere statsmagtens motiver og handlinger som et ‘røveri’ (‘ingen kan berøve’), så lægger Bibelen heller ikke fingrene imellem, når den omtaler den rovdrift, som fandt sted i byerne Sodoma og Gomorra. Apostelen Peter erklærer, at den var af en art, som førte til, at ‘Gud dømte disse byer til undergang’ (2.Pet.2:6) for at de kunne fremstå som ‘et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter’.

Det vil sige, at de mennesker, som i undervisningssektoren i Danmark søger at fremme den homoseksuelle livsstil, af Ny Testamentes apostel betegnes som ‘ugudelige mennesker’ (v.6). En sådan ‘fornærmelse’ vil næppe blive godt modtaget af de undervisere, som pålægges at følge de materialer, som stilles til deres rådighed – men som om dette ikke var nok, så går Apostelen Peter endnu videre. Han forklarer i samme skriftafsnit, at Abrahams slægtning, Lot, (citat): ‘døjede under – i Sodoma – frække menneskers udsvævende liv’ (v.7) og tilføjer: ‘især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær’ (v.10).

Hvis denne definition er rigtig, så er det ikke længere en rationel og alsidig, velordnet og fornuftig undervisning af børnene, der finder sted – ja, da er det ikke engang en idé, der formuleres, da er det urene drifter (‘smudsigt begær’), som er den drivende kraft i undervisningen… og da bør borgeren ikke længere tie!

Video-henvisningen:

PROFETINDE I KORTE BUKSER

Retsopgøret nr. 257

Mandag d. 22. juli læste jeg under mit ophold i Bretagne i Frankrig forsidenyheden på den lokale avis ‘Ouest France’, der over fire spalter, meddelte, at ‘den legendariske svenske 16årige pige, Greta Thunberg, havde modtaget frihedsprisen (le prix de la liberté) i byen Caen for sin kamp mod ‘den globale opvarming. “I morgen skal hun tale i parlamentet,” hed det.

Den følgende dag kunne jeg læse i avisen ‘Le Monde’, at et par af parlamentets medlemmer opfordrede til at boykotte denne samling. “Vi har ikke brug for mindreårige profetinder i korte bukser, som har modtaget Nobelprisen for at udsprede frygt,” erklærede de (Le Monde 23. juli 2019, side 9).

Den 24. juni 2019 offentliggjordes en kronik i Berlingske Tidende, hvori den svenske europa-redaktør på magasinet Quillette og lederskribent for Svenska Dagbladet, Paulina Neuding, fortæller om pigen, der i dag kalder hundrede af børn til hver fredag at strejke fra skolen for at gøre en indsats, ‘der kan påvirke dem, der kan påvirke klimaet‘.

I juni 2019 blev Greta Thunberg udpeget til en af verdens mest indflydelsesrige mennesker af Time Magazin. Hun er i dag på vej til at blive et revolutionært ikon.

I bogen ‘Scener ur Hjärteẗ́’ (2018) opregnes af pigens mor de psykiske lidelser, som de to piger, Greta (og hendes 12årige søster Beate) fortsat gennemlever på denne smertens vej til berømmelsen.

HUN ER JO KUN ET BARN

Det fortælles i bogen, at Greta efter flere år med depression, spiseforstyrrelser og angstangreb omsider får stillet en diagnose: Aspergers Syndrom og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). “Hun lider også af selektiv stumhed eller mutisme – men Greta er ikke alene om sine psykiske lidelser,” fortæller hendes mor i bogen.

Gretas søster, Beate, der var 12 år, da bogen blev skrevet, har fået diagnostiseret Aspergers Syndrom og OCD. Hun rammes hyppigt af pludselige vredesudbrud, hvor hun skriger de værste skældsord ad sin mor. Hvad der normalt vil være en timinutters gåtur til danseskolen, tager en times tid, fordi Beate insisterer på at gå med venstre fod forrest, nægter at træde på visse dele af fortovet og kræver, at hendes mor går på samme måde.

Da Greta omsider begynder at spise igen (iflg. bogen) tillader hun kun sig selv at spise visse fødevarer. Hendes mor skal hver dag tilberede den samme mad, som hun kan tage med i skole: pandekager med ris. Og Greta vil kun spise dem, hvis der ikke er et mærke på madkassen med hendes navn; mærker, papir og aviser udløser Gretas spisevægring.

Pauline Neudings konklusion i den nævnte kronik i Berlingske er værd at overveje; hun skriver: “Greta Thunberg blev fornylig udråbt til ‘årets kvinde’ af en svenske avis. Men hun er ikke en kvinde; hun er et barn! Det er på tide, at vi stopper op og spørger os selv, om vi bruger hende, svigter hende, måske ligefrem ofrer hende for det, vi anser for det fælles bedste.”

(Oversættelsen af den her nævnte kronik er foretaget af Lars Rosenkvist).

DEN GRÆSKE OG DEN SVENSKE PIGE

Da jeg læste denne beretning, måtte jeg uvilkårlig tænke på en begivenhed, som står gengivet i Apostlenes Gerninger i Ny Testamente.

Her fortælles, at apostlene i den græske by Filippi (citat): ‘mødte en pige, som havde en spådomsånd’ (Ap.G. 16:16). Det står ikke fortalt, hvor gammel denne pige var, men det er ikke utænkeligt, at hun har haft samme alder som den svenske pige, Greta.

At den græske pige havde ‘en spådomsånd’ skal man være forsigtig med at nævne i denne forbindelse, idet det da (med henblik på den svenske Greta) kunne opfattes som ‘en beskyldning’ betegnet som ‘en besættelse af en ond ånd’ (altså en dæmonisk plage) – og den slags ‘hentydninger’ er det strafbart at komme med i kongeriget Danmark (jvf. Straffeloven §266b).

En sammenligning med dette skriftafsnit i Ny Testamente af Greta Thunbergs prisbelønnede klimamission umuliggøres yderligere ved, at den bibelske beretning fortæller, at den græske pige (citat): ‘skaffede sine herrer store indtægter ved at spå’ (v.16).

Noget sådan kan man i Danmark ikke tillade sig at antyde (med hensyn til den svenske pige). Hun har jo ikke (vil man hævde) et bagland, som rent forretningsmæssigt udnytter pigens særlige ‘åndskapacitet’ til egen fordel. Hele den kommunikationsmaskine, der i døgnets 24 timer arbejder på bl.a. at fremskaffe pavens velsignelse og Nobelkomiteens anerkendelse (samt alle slags pengegaver fra lokale og internationale prisbelønninger) bliver jo for en stor dels vedkommende givet til ‘kampen mod klimaet’. Nej, hvad der siges om den græske pige (at ‘hun skffede sine herrer store intægter ved at spå’) kan på ingen måde (mener man) overføres på den svenske pige. Ja, det kan strafforfølges, hvis nogen ville gøre noget sådant…

FORPINT SJÆLS RÅB OM HJÆLP

Den græske pige (citat): ‘fulgte efter Paulus og os (skriver apostelen og lægen Lukas) “mens hun råbte: De mennesker er den højeste Guds tjenere, der forkynder jer vejen til frelse!” (v.17)

Hvis nogen bibelfortolker i dag tør påstå, at det kun kan have været ‘en god og venligsindet ånd’, som på den måde ‘reklamerede’ for den græske piges bagmænds inderste motiver – så bør de (mener adskillige) på stedet korrigeres og stilles over for den nøgne sandhed.

Når det i beretningen fortælles, at ‘Paulus blev vred’ (v.18) – så må det (mener jeg) have været ‘en Helligåndens vrede’ rettet mod hele dette pengestærke cirkus. Det kunne (mener jeg fortsat ud fra egen erfaring) høres på det forvrængede råb, at der (af og til) lurede en skjult spot bag skriget. Ja, der lød i denne ‘skrigen og råben’ en forpint sjæls råb på hjælp. Den græske pige var martret af en ond ånd… hvilket jeg mener at kunne forstå (af bogens beretninger) også kunne være tilfældet med den svenske pige.

Det er i den forbindelse lidt uforståeligt, at Jesu apostel, Paulus, ikke med det samme greb ind over for denne tilsyneladende dæmoniske forfølgelse – men skriften fortæller, at ‘dette gjorde hun’ (altså den græske, åndsbesatte pige) ‘mange dage i træk’ (v.15).

Grunden til apostelens tøven (med hensyn til at konfrontere den onde ånd, som huserede i kølvandet af hans tjeneste) kunne være, at han på forhånd var klar over de bitre konsekvenser, det ville få, hvis han afslørede det djævleværk, som her var på spil. Der ventede ham både pisk og fængsel, hvis han lod overdenen forstå, at pigen var besat af en ond ånd, og at hun var godt igang med – ikke kun at tjene sine jordiske herrer – men at stille sig til rådighed for en satanisk strategi, der på længere sigt skulle skade Guds Rige.

ÅNDEN FORLOD HENDE

Imidlertid blev der på et tidspunkt gjort kort proces med den dæmon, som havde ‘sat sig fast’ i den græske piges tilværelse. Ny Testamente fortæller: “Paulus vendte sig om og talte til ånden” (v.16).

De verdslige myndigheder i Danmark og de kirkeligt ansvarlige for landets kristne menigheder bryder sig ikke om ‘den slags kristendom’. De kan ikke lide dem, der bydende taler til de åndsmagter, som overalt har slået sig ned i det danske samfund og det danske folk. Ja, de lovgiver imod en sådan fremfærd, så at de med domstolens og politiets hjælp kan skride ind over for den slags ‘religiøse uvæsen’.

Det gode budskab (i fortællingen om den græske pige) er imidlertid, at (citat): ‘ånden forlod hende øjeblikkeligt’ … (v.16) og det er i den retning, tror jeg, at de troende bør bede for den arme svenske pige, der (ifølge den omtalte bogs beretning) synes at være pint og plaget af de samme onde magter.

I historien om den græske pige, der oplevede denne forunderlige befrielse, vender kameraet sig nu mod de mænd og kvinder, som så hensynsløst havde udnyttet den dæmonbesatte piges situation.

De glædede sig ikke over, at hun var blevet helbredt. Deres tilsyneladende omsorg for hende forsvandt i samme øjeblik, at (citat): ‘hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt’ (v.19).

Rasende greb de fat i Paulus og Silas, slæbte dem hen på torvet, fremstillede dem for byens embedsvælde og råbte: “Disse mænd er overtrædere, der vil have os til at gøre det, som det ikke er tilladt os romere at følge” (v.21).

Embedsmændene rev tøjet af de to apostle, piskede dem (med mange piskeslag) smed dem i fængsel med ordre om, at ‘de skulle bevogtes sikkert’ (v.23-24).

De ville for alt i verden have lukket munden på de Kristi tjenere, som afslørede deres forhavende.

DÆMONISK LÆRE OM VERDENS UNDERGANG

Da vi den 23. marts 2017 tabte et første slag ved Højesteret i København, hvor vi kæmpede for, at et fremmed homo-vielsesritual ikke (set ud fra Grundlovens 4. paragraf) kunne indføres i den evangelisk-lutherske kirke, var vi dybest set godt klar over, at vore modstandere alle var tilhængere af ‘klimakampen’. Det er de samme folk, som er israelsfjendske, og som strider for, at Jerusalem skal deles, og jøderne skal frakendes deres ret til det forjættede land (Rom.9:4-5).

“De tilhører alle den samme ideologiske ligestillingsflok, som for tiden har sat sig for at ville udbrede en dæmonisk lære om verdens undergang,” erklærede vi, idet vi tilføjede: “Dermed mener de at kunne opnå at aflede folkeslagernes forståelse af, at de plager, som (ifølge Ny Testamente) i den kommende tid vil ramme nationerne, har deres årsag i menneskebørnenes synd.” Lad mig forklare:

I sit første brev til Timoteus skriver apostelen Paulus følgende:

“Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme.”

I et land og i et folk, hvor de åndelige værdier dagligt kastes på lossepladsen, er det klart, at ingen vil tage det alvorligt, hvis en af kirkens mænd skulle melde sig med ordene: ‘Ånden siger’.

Overbærende vil man bede ham tie stille, og nogen vil venligt men bestemt føre ham udenfor.

Når Ny Testamente hertil erklærer, at ‘Ånden siger utrykkeligt, så betyder det, at Guds Hellige Ånd ikke vil ophøre at tale, selvom man spottende vender det døve øre til. Sagt på en anden måde : “Hvis de styrende i Danmark og landets befolkning som sådan ikke vil lade sig råde ved Guds Ånds advarende tale, så vil den samme Ånd give sig til kende ved en anden fremgangsmåde.

At (som det hedder): “Ånden siger utrykkeligt indbefatter, at der er et budskab, som under alle omstændigheder vil blive afleveret!

“Ham midler fattes ej,” synges det under de høje kirkehvælvinger – og det skal forstås både i sin positive og i sin negative opfattelse. Hvis Danmark i denne time ikke vil lytte til Guds Ånds advarende tale på den ene måde, så vil det komme til en forståelse af situationens alvor på en anden måde. ‘Den, som ikke vil høre, må føle’, lyder et gammelt ordsprog.

Apostelen gør (i det omtalte skriftvers fra brevet til Timoteus) det klart, hvad Åndens budskab er. Med få ord forklarer han, hvad det drejer sig om, hvilket betyder, at ingen bagefter kan påstå, at de ikke vidste, hvad sagen handlede om.

‘DE SIDSTE TIDER’

“I de sidste tider skal nogle falde fra troen,” skriver han (4:1). Apostelen nævner her begrebet ‘de sidste tider’. Altså det ‘fænomen’, som medierne har så travlt med at udmale – og som den 16årige svenske pige har erklæret for at være det ærinde, som hun er sendt med (og hvortil hun nu opfordrer alle skolebørn alle vegne til at strejke om fredagen, så at de dermed kan give de voksne en lærestreg. “Det er min generation, der kommer til at betale for, at klimakampen ikke gennemføres, og undergangen nærmer sig,” erklærer hun.

Ny Testamentes apostel har en anden indfaldsvinkel. Også han taler om ‘de sidste tider’ (thi den epoke må på et nærmere bestemt tidspunkt melder sig som en ufravigelig realitet). Paulus skriver: “Når de sidste tider kommer, skal nogle falde fra troen” (1.Tim.4:1).

… hvad altså beskæftiger Ny Testamentes apostel er i dette tilfælde udelukkende den fare, som lurer på Kristi menighed. Advarende udbryder han: “Nogle vil falde fra troen.”

Samtidig angiver han, hvori faren ligger. “De lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme,” forklarer han (4:1). Det vil sige, at apostelen ikke holder sig tilbage fra at stemple en del af den sidste tids forfølgelse som ‘vildledende ånder og dæmoners lærdomme’.

Spørgsmålet er, hvilken stilling apostelen i dag ville tage over for den svenske piges kampagne for klimaet og verdens undergang. Ville han – som det var tilfældet med den græske pige i Filippi – blive ved og tale til ånden og byde den forlade sit offer? Ville han dermed afsløre, at man her har at gøre med ‘dæmoners lærdomme? Og hvad ville konsekvenserne blive, hvis han i vor tid handlede på samme måde, som han gjorde for 2000 år siden?

Lad mig afsluttende henvise til det borgerforslag, som endnu en kort tid ligger på Folketingets hjemmeside under: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887.

Forslaget, der er at opfatte som et værn mod den voksende homoseksuelle ideologi, henviser i sine bemærkninger til Ny Testamentes ord: “Da jeg var barn, talte jeg som et barn…” (1.Kor.13:11)

  • og gør sig til talsmand for, at Kristus udruster sin menighed til ‘at være et fuldvoksent menneske’ – og ikke længere være ‘som uforstandige børn, der slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind…’ (Ef.4:12-14).

Sørg for – inden solen går ned – at give dette borgerforslag din godtagelse! Hvis du ikke kan finde ud af, hvordan man arbejder på nettet, så bed en ven, en slægtning, en nabo eller en arbejdskollega at hjælpe dig.

OPGØR MED HOMO-TEOLOGERNE

Retsopgøret 256

Som regnbueflaget nu hejses foran kirkerne i USA og andre nationer, og regnbuefarverne males på indgangsportene til de store katedraler både i øst og vest, bør det ikke glemmes, at Københavns Domkirke, vor Frue Kirke, i juli-august 2009 havde kæmpesøjlerne til kirkens indgang omspundet med homoflagets farver.

Samtidig fandt en ‘massevielse’ af homoseksuelle par sted foran kirkens alter.

Da jeg ved denne ‘domkirke-besmædelse’ fik på hjerte at gå i rette med domkirkens præsteskab, blev et bibelord fra Hoseas’ Bog levende for mig. Der stod følgende skrevet: “Ingen skal gå i rette. Det er Mig, der fører sag mod dig, præst” (Hos.4:4)… hvilket vil sige (mener jeg), at de mænd og kvinder, som bærer skylden for denne fortsatte ugerning, vil ‘blive sagsøgt’ af Herren.

I den forbindelse bør her nævnes den engelsk-sprogede homo-oversættelse af Bibelen, som så dagens lys i 2012. Den havde – blev det fortalt – som eneste formål at ‘korrigere den homophobe King James’ oversættelse’ og blev derfor givet titlen ‘Queen James Oversættelse’ (fordi den engelske konge på det tidspunkt – sagde man – havde ‘mange homoseksuelle venner’).

I det følgende nævner jeg blot to skriftafsnit, som er kommet ‘under kniven’ i Queen James-oversættelsen. Disse vil tydeligt lade forstå, at det er på høje tid at tage et mere grundigt opgør med homoteologernes falske lære.

IKKE HANDLINGEN MEN KUN STEDET ER VEDERSTYGGELIGT

I 3. Mose 18:22 hedder det ikke (i den nye Queen James Bibel): ‘Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed’. Teksten er her ændret til, ‘du må ikke ligge med en mand som man ligger med en kvinde i Molochs Tempel. Det er en vederstyggelighed’… hvilket vil sige, at den hebraiske tekst får tildelt denne falske og forførende tilføjelse ‘i Molochs Tempel (som var en hedensk afgud) for dermed at opnå den forståelse, at det ikke er den homoseksuelle handling, der er en vederstyggelighed, men det er stedet (afgudstemplet) som den bibelske tekst henviser til.

Ordene ‘i Molochs Tempel’ eksisterer som sagt ikke i grundteksten. Ved at indføje denne fremmede ordlyd synes selve den homoseksuelle synd at være godtaget. Et sådant forhold kunne (ifølge den nye homobibel) godt finde sted i Guds Tempel (eller i Kristi kirke) – kun må det ikke gennemføres på et vanhelligt sted (f.eks. Molochs Tempel).

I Ny Testamente er teksten i Pauli Brev til Romerne blevet ændret i den nye Queen James Bibel. Bibelverset lyder sådan: “… og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden op optændtes af deres begær efter hinanden. Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente” (Rom.1:26-27).

Den nye homobibel har foretaget ændringer, så at teksten nu lyder sådan: “Mænd arbejdede (indbyrdes) med mænd i en hedensk og usømmelig gerning. Derfor gav Gud disse afgudsdyrkere hen til skændige lidenskaber og pådrog sig derved den straf, de fortjente (Rom.1:26-27).

Homo-oversættelsen fjerner grundtekstens tydelige henvisning til den lesbiske og homoseksuelle livsstil (f.eks. ‘mænd levede skamløst med mænd’) og erstatter den med en generel forståelse af ‘en hedensk gerning’ (hvilket kan være hvad som helst). Dermed søger man at undgå Ny Testamentes tydelige omtale af ‘det naturstridige’ og ‘vanærende’ – ved den homoseksuelle praksis. Dette åbner for følgende spørgsmål:

ER HOMOSEKSUEL SYND ÅRSAG TIL DOM?

Ifølge et utal af videnskabelige teser, som i snart et halvt århundrede har oversvømmet vor formørkede klode, så har vejret ændret sig i en sådan grad, at (som det hedder): ‘dommedag står for døren’, og alverdens befolkninger må nu ‘tage sig sammen for at gøre noget ved det’…

Det alarmerende budskab, at denne verden står foran sit endeligt, er (i dybere forstand) ikke usandt! Ej heller er det utroværdigt, at menneskene (jordboerne) er årsagen til, at de forudsagte afslutningstider er ved at indfinde sig, og de internationale ‘tænke-tanke’ (think tanks) har ikke uret i deres seneste rapporter, at ‘tiden er kort’. Bedraget ligger imidlertid i, at det (som det påstås) er menneskebørnenes fysiske, miljømæssige, materielle forurening, der er årsagen til de ildevarslende fremtidsudsigter. Det etiske kan i denne sag ikke på nogen måde udelukkes. Den røst, der fortsat og intenst lyder fra de jødiske profeter og ny testamentes apostle – ja med den største advarsel fra Jesu egen mund – kan ikke overhøres og vil aldrig kunne blive bragt til tavshed!

Bibelen går tæt på de ofte falske politiske motiver og den manglende videnskabelige integritet, som søger at befordre ulykkesbudskabet om verdens nære undergang. Den Hellige Skrift går fra første til sidste blad lige til sagen, idet den hævder, at der kun er en grund til jordens profeterede undergang. ‘Denne klodes endelige har kun én årsag’, siger Gudsordet. Og denne absolut eneste baggrund for den endelige ødelæggelse af alt det skabte, og alt menneskeværk på jorden, er: ‘SYND‘.

“… Himlene vil forgå med et brag,” forklarer apostelen Peter, idet han tilføjer: “og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det er…” (2.Pet.3:10-11).

Hvad apostelen her henviser til er den synd, der (citat): ‘… kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede’ (Rom.5:12).

Klimaeksperternes advokater (og titusinde eksperter i klimakommunikation) giver i deres millioner af dokumenter ikke nogen forklaring på, at gravens forrådelse venter dem selv (og beviseligt har vist sin grusomme realisme) siden det første menneske viste sig på jorden.

I det nytestamentlige brev, hvor apostelen Peter omtaler ‘braget’ (som ikke er et ‘big bang’ ved verdensløbets begyndelse, men et ‘undergangsbrag’ ved dets afslutning) henviser han til én særlig synd. Han skriver: “Byerne Sodoma og Gomorra dømte Han (Gud) til undergang og lagde den i aske” (2.Pet.2:6).

Det er værd at bemærke, at apostelen ikke blot omtaler ‘undergangen’ men at han detaljerer den ved at tilføje, at disse frugtbare byer ‘blev lagt i aske’.

Jesus forklarer ‘dommens detaljer’, da Han personligt omtaler Sodoma. Han siger: “Da Lot forlod Sodoma regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle ” (Luk.17:29).

… teksten (som Jesus henviser til) beretter i 1. Mosebog, hvad der skete, da Sodoma gik til grunde. Her står følgende fortalt: “Da solen stod op over landet… lod Herren svovl og ild regne ned fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt der voksede på markerne” (19:23-25).

Det vil sige, at det var en katastrofal svovl-forurening, som fandt sted. Gud melder sig som den, der bærer ansvaret for ødelæggelsen, der (citat): ‘regnede ned fra Herren i Himlen’ – og årsagen til katastrofen var udelukkende denne ene: Den homoseksuelle synd!

NÅR FIKTION BLIVER VIRKELIGHED

På denne baggrund er det ikke uinteressant at iagttage det hypotetiske rum-scenarie, hvor jorden står over for en forudsagt forureningstragedie, der kommer fra det ydre rum. Ifølge Science Alert (videnskab.dk) har NASA og Den Europæiske Rumorganisation øvet sig i (fortæller Ektrabladet d. 7. maj 2019) ‘at håndtere en hypotetisk asteroide, der rammer jorden i 2027’.

En asteroide, der måler 60 meter i diameter, har kurs mod Central Park i New York med en vanvittig fart på 18 km i sekundet. Scenariet er den rene fantasi men kunne i princippet (ifølge Bibelens Åbenbaring) en dag blive virkelighed – og derfor (erklærer NASA og ESA) ‘skal vi være forberedte…’

Eksperimentet, der løb over fem dage i maj 2019, havde som aktive deltagere NASA samt Federal Emergency Management Agenda (FEMA) og Den Europæiske rumorganisation (ESA) – samt en del andre internationale partnere.

Ifølge eksperimentet bliver den hypotetiske asteroide opdaget 8 år før den rammer jorden den 29. april 2027. I 2024 sender man 3 rumsonder mod asteroiden for at ødelægge den. Det lykkes til dels men en kæmpesten på 50 til 80 meter i diameter knækker af og har stadig kurs mod jorden.

Man overvejer at angribe asteroiden med en atombombe men det bliver aldrig til virkelighed på grund af politiske uenigheder. I stedet må 10 millioner amerikanere evakueres inden asteroiden – med samme kraft som 1000 atombomber af den type, der blev brugt i Hiroshima – udjævner alt i en 15 km radius fra Central Park i New York og jævner Manhattan med jorden. Ifølge forskerne sprænger kollissionerne vinduer i en afstand på 45 km, og ødelæggelsen strækker sig 68 km fra epicenteret.

“Det første skridt, når vi skal beskytte jorden, er at vide, hvad der gemmer sig derude,” forklarede lederen af forsvarsberedskabet, Rüdiger Jelm. Han tilføjede: “Med en tidlig advarsel kan vi tage de skridt, der er brug for, når vi skal gardere os mod asteroide-nedslag eller minimere skaden, som den gør på jorden,” forklarer han.

FORUDSIGELSER AFVISES

Det er mig imidlertid ikke bekendt, at nogen videnskabelig artikel eller noget klimatologisk skrift på noget tidspunkt har beskæftiget sig med en af de største i Bibelen forudsagte forureningskatastrofer.

Årsagen er sikkert, at forfatteren af en sådan afhandling fra første færd har måttet se i øjnene, at hans arbejde uden videre ville blive forkastet. Ingen anstændig klimakonference ville omtale hans indsats, og et hvilket som helst universitet med respekt for sig selv ville aldrig indbyde ham til at tale om dette emne. Ingen finansfyrste ville støtte ham, og ingen anerkendt ekspert på klima- og miljøområdet ville tage hans information alvorligt.

Systemet rummer ikke den bibelske forudsigelse om en himmelsendt forureningskatastrofe – derfor vil den på et givet tidspunkt falde over vor klimetruede klode som en tyv om natten.

Profetien om en giftig røg, der vil stige op fra en mørk afgrund, og som i fem fulde måneder vil plage en stor del af menneskeheden med smerte af en art, som ikke før er kendt, vil imidlertid blive opfyldt, hvad enten vore dages prisbelønnede videnskabsmænd tror derpå eller ej.

Derfor vil jeg i det følgende udførligt gengive, hvad Ny Testamente siger om dette forhold. Indholdet af disse kommende afsnit er imidlertid så ubegribeligt, at ikke alle vil forstå, hvad det drejer sig om – og kun de færreste vil fatte, at disse hidtil største forureningskatastrofer har at gøre med menneskenes synd, hvoraf den homoseksuelle overtrædelse (der her nævnes som ‘seksuel umoralitet’) i den bibelske sammenhæng indtager en betydelig rolle…

Om dette er følgende at tilføje:

FORGIFTET DRIKKEVAND

Apostelen Johannes fortæller i sin Patmos-rapport (Åbenbaringsbogen), at han så en engel blæse i en trompet, og ved dette mægtige basunstød faldt noget som ‘en brændende meteor’ ned på jorden. Ny Testamente anvender ordet ‘en stor stjerne’, og det er helt klart, at det drejer sig om en komet, der er betydelig større end den, som NASA har forestillet sig. Efter som ‘den falder på en tredjedel af alle floder og kildevæld’ (Åb.8:10) – så kan de internationale rumforskere godt pakke deres forsvarsmissiler sammen! Den komet har været på vej siden verdens og himmelrummets skabelse – og den har fra begyndelsen været formet og dannet til denne mission (1.Mose 1:14) – og kan derfor ikke standses af noget menneskeligt forsvars beredskab.

“Stjernens navn er malurt,” forklarer Johannes. Hvem og hvornår den har fået dette navn forbliver en gåde.

“Hvem er den vise, der forstår dette?” (spørger profeten Jeremias… 9:4). “Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde? Hvorfor er det afsvedet som ørkenen?”

Profeten fortsætter: “Herren siger: Fordi de svigtede den lov, Jeg lagde frem for dem!” (v.12) – “Derfor, siger Hærskarers Herre, Israels Gud, Jeg iver dette folk malurt at spise og gift at drikke…” (v.14).

Netop dette vil ske. “En tredjedel af vandet bliver til malurt, så mange mennesker dør af vandet, fordi det er blevet bittert” (Åb.8:11).

DEN ÅNDELIGE DIMENSION

Hvis det er sandt, at de ansvarlige myndigheder ikke vil spare sig for nogen anstrengelse for at imødekomme de klimakatastrofer, som de beskæftiger sig med – så kan de heller ikke undlade at iagttage de bibelske advarsler, der bl.a. taler om en kommende komets kollision med jorden, som langt overgår, hvad de har forestillet sig.

Hvis apostelen Johannes har ret i sine fremtidssyner (en mand, hvis evangelie-beretning er mere troværdig end noget andet skrift) – så bør de amerikanske og europæiske rumforskere holder op med at lege røvere og soldater (som det er tilfældet med deres fantasi-nedskydning af en komet under en fem dages øvelse i maj 2019) – og blive så nøgterne, at de begynder at tage den åndelige dimension i dette endetidsprogram alvorligt.

Hvis de da spørger: “Hvad skal vi gøre?” så vil Ny Testamentes Judasbrev komme dem til hjælp. Det beretter om Sodoma-katastrofen, hvor en hel egn ved Dødehavet i det sydlige Israel ‘blev lagt i aske’ på grund af byernes homoseksuelle synd! “De bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser,” hedder det i den apostolske skrivelse (Jud.v.7), hvor det tilføjes: “De fremstår nu som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild” (v.7).

Hvis ordene ‘et afskrækkende eksempel ‘skal tages alvorligt, da må dette ‘eksempel’ forkyndes – og ‘det afskrækkende’ bør ikke skjules…