Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har kort før årsskiftet fået sin nye regering på plads, og aldrig før i Israels historie har en regering været så højreorienteret, som det nu er tilfældet. Dermed har Netanyahu 64 mandater bag sig. Der skal mindst 61 for at opnå flertal i det israelske parlament, Knesset.

Det er karakteristisk, at demonstranter mødte op med to flag for at demonstrere mod den nye regering: Israels stjernebanner og de homoseksuelles regnbueflag!

Modstanderne kritiserer regeringen for at ville indskrænke de homoseksuelles rettigheder, og avisen Haaretz skriver, at de styrende nu er blevet mere ’racistiske, religiøse og autoritære’ end nogensinde tidligere. Oppositionslederen, Yair Lapid, har kaldt regeringen ’uansvarlig’, og New York Times skriver: ”Det er et ophørsudvalg på Israels fremtid.”

En af de nye ministre Netanyahus partifælle, Amichai Chikli, har kaldt Tel Avivs prideparade for en ’skamfuld vulgaritet’, og sagt, at ’der ikke er noget at være stolt af ved at være homoseksuel’.

Netanyahu siger selv, at hans regering har tre mål: For det første vil han sætte en stopper for Irans atomprogram. For det andet vil han udvikle landets infrastruktur, og for det tredje vil han styrke lov og orden. Desuden vil han bekæmpe de stigende leveomkostninger og forbedre uddannelsesområdet.

I Danmark blev det nye års perspektiv også lagt frem for folket i statsministerens nytårstale fra Marienborg. Den nytårstale begyndte faktisk for et par år siden, hvor statsministeren fremlagde sin nye ’Gud har vigepligt-doktrin’ for det danske folk.

DET ER HER I HUSET LOVGIVNINGEN VEDTAGES

”Gud har vigepligt,” udtalte statsminister Mette Frederiksen d. 17. januar 2020, og hun uddybede denne påstand, som hun erklærede fra landets fornemste talerstol ved at sige i Folketinget: ”Man kan kalde sig ligegyldig hvilken religiøs baggrund man måtte have – ja, særlige privilegier eller særlig ret til at undertrykke andre, fordi man har en religion; det er her i huset lovgivningen vedtages. Ingen andre steder!”

Disse var ordene, som ingen dansk, kristen borger bør være overhørig, og som enhver evangelisk, åndelig leder i vort land bør bide mærke i. De er ikke en uskyldig, tilfældig henkastet bemærkning; statsministeren har her (mener borgerne) ’misbrugt sin myndighed’.

Denne hårrejsende fremstilling af blandt andet de danske borgeres protestantiske privilegium (at ’deres tro’ i Danmarks Grundlov på en særlig måde sættes under statens beskyttelse) kan næppe bortforklares. Statens øverste folkevalgte chef kan her ikke forstås på anden måde, end at statsministeren på stedet ’fyrede’ denne grundlovsbestemmelse. I modstrid med grundloven fremførte hun her sin nye doktrin: ”Gud skal køres ind på et vigespor.” Han skal vige for et nyt system. Han skal erstattes med et nyt rødt partiprogram. Han er sat ud af spillet.

*

I statsminister Mette Frederiksens nytårstale på tærsklen til 2023 har tonen fået en anden lyd. Her fortæller hun, at hun har været til gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke, hvor hun har ’sunget julen ind’.

Blandt andet sang hun sin yndlingsjulesalme, Ingemanns ’dejlig er jorden’… ja, hun nævner endog i sin nytårstale til hele det danske folk, at hun sang ordene: ’Fred over jorden, os er i dag en evig frelser født’ – og det var som ’de hårde træbænke’ i det ’smukke, gamle kirkerum’ forsvandt.”

De kristne borgere, der blev betaget af deres statsministerens vidnesbyrd, kom imidlertid hurtigt ned på jorden, da de hørte, at de skulle være med til at sløjfe den bededag, hvor kirken bad om fred for krigens gru, og i stedet at give en arbejdsdag til at opkøbe panserværnsmissiler og nye jetfly til forsvaret. Og det blev helt klart for dem, da Mette Frederiksen sluttede med sin fjerde adventshilsen: ”Dejlig er jorden” – ”Godt Nytår!”

ØDELÆGGELSEN ER TOTAL

Det har været en kold nat, og isen har blomstret på ruderne i min bil.

Det var præcis i de jævndøgnstimers mørke, at Herren lod sin røst høre. De blege dage hælder, og vinteren trækkes mod nord.

Jeg forstod for første gang i mange år, at Gud har endnu et opgør med Israel og med nationerne. Han siger: ”Du skal skrive det ned på en stor tavle for dem; og du skal lade det nøje notere i en bogrulle, så de ikke senere kan komme og påstå, at jeg ikke har advaret dem (Esajas 30:8).”

”Det har du aldrig sagt et ord om,” vil de nemlig hævde – (v.8, parafrase).

”Deres frafald er som en stor revne, der allerede er ved at brede sig fra en høj mur. Det varer nu ikke længe, før den mur falder sammen – ja, den smadres til sidst som en krukke, der går i tusinde stykker. Ikke et eneste skår er stort nok til at hente gløder fra ildstedet eller en sjat vand fra brønden. Ødelæggelsen er total!”

”Thi således siger den Herre, Herren, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses. I ro og tillid er jeres styrke. Men I ville ikke (v.13-15, parafrase).”

*

”Nej, de handler i fuld oprør mod mig, siger Herren. Trodser alle de planer jeg har med dem – og nu søger de hjælp hos gudløse hedningepolitikere, som fører dem ind på en mørk vej, hvor deres synderegister bliver større end nogensinde (Esajas 30:1, parafrase).”

”Uden at spørge mig til råds har de lavet aftaler med Egypten. De har søgt Farao om hjælp. Det skal de komme til at fortryde (v.4, parafrase).”

”Kom med mig uden for dit telt,” siger Herren, ”og se den karavane, der langsomt og besværligt bevæger sig gennem sandstormen til Egypten. Se æslerne og kamelerne, der er læsset med Israels kostbarheder – det, som de skal betale for Egypternes hjælp (v.6, parafrase).”

Alt sammen til ingen nytte!

”Egypten kan ikke hjælpe! Det eneste Egypten kan, er at give tomme løfter. Derfor har jeg givet det øgenavnet: ’Rahab’ – den flugtsnare slange (v.7)!”

”Lad alle hedninge-nationerne mærke sig, hvorledes jeg handler med mit elskede folk. De står først på listen – men de gudløse folkeslag følger efter.

GRAVFREDEN BRYDES

”Til den tid, siger Herren, skal det utrolige ske, at gravfreden foran den tilmurede Østport til Tempelpladsen i Jerusalem, skal brydes, og kongernes og profeternes grave skal åbnes, og knoglerne blive spredt som ofres til de afguder, man tilbeder (Jeremias 8:1, parafrase).”

Der får ’resterne’ lov at blive liggende som affald på jorden – og på den dag vil de, der endnu ikke er døde, ønske, at de var det, for livet er ikke længere værd at leve… (v.3, parafrase).”

”Da skal du fortælle dem dette med et: ’Så siger Herren’! Når man falder, skynder man sig normalt at komme på benene igen, og når man farer vild, vender man (når man opdager det) naturligvis om igen. Men dette folk fortsætter ad den slagne vej, som de er kommet ind på og fremturer i deres vedholdende ondskab, selvom jeg udtrykkeligt har advaret dem (v.4, parafrase).”

”Jeg lytter og lytter, siger Herren, men jeg hører ingen angerfuld bøn! Ikke en eneste fortryder, hvad han har gjort – ja, ikke en eneste spørger fortvivlet: Hvordan kunne jeg dog gøre dette (v.6, parafrase).”

”Nej, de styrter sig hovedkulds ud i synd som en hest, der stormer ind i et slag.”

”Storke ved, hvornår de skal på træk, og turtelduer, svaler og traner ved instinktivt, hvornår de skal af sted – men mit folk anerkender ikke mine love (v.7).”

Dette er Herrens ord til Israel på tærskelen til et nyt år. Det er Herren, der indsætter en ny regering, og han forelægger den sin nye vej. Det indeholder et varsel om ikke at gå på kompromis med verdensånden, som styres i den grad af en LGBTQ-ideologi, men kompromisløst at følge Herrens ord.

Nationerne ser med spænding på, hvorledes Netanyahus tre-punktsprogram bliver virkeliggjort, og det bliver et eksempel for alverden, hvad udfaldet bliver.

JERUSALEM ET BERUSENDE BÆGER

Her kommer nu et budskab til Israel – men som også skal høres blandt nationerne, så at deres ledere tænker sig om to gange, før de melder sig som ’allierede’, der vil angribe Jerusalem.

”Det er nemlig ord, der har adresse til alle folk påjorden – et sidste budskab fra den Gud, der giver alle mennesker liv og ånde. Et afgørende ord fra Ham, som spændte hele himlen ud over alle folkeslag på den vide jord og lagde dette ’jordens fundament’, som de hver især bevæger sig på – ja, som formede og dannede det enkle menneskes ånd i dets indre (Zak.12:1, parafrase).”

”Se,” siger Herren, ”Jeg vil gøre Juda og Jerusalem til et brusende bæger for de nærmeste nabolande, som sender deres hære mod Jerusalem. De folk, som går i krig mod Den Hellige Stad, skal vandre vaklende bort derfra, som om de var drukne, for den dag, de ankommer, gør jeg Jerusalem til en uindtagelig by.

*

Den dag oprinder, hvor nationerne – ja, selv Juda, skal være med til at belejre Jerusalem! De vil forsøge at overvinde byen, men det skal ikke lykkes – og de, som prøver, vil lide store tab.

”Dette er nemlig dagen, hvor alle folkeslag skal samle sig imod byen, men også den time, hvor jeg vil gøre Jerusalem til en løftesten for alle folkeslag. Det vil sige, at de, der prøver at løfte den, skal forløfte sig og rive sig til blods på den, for Jerusalem er og forbliver en urokkelig klippe, som ikke kan flyttes af noget menneske (Zak.12:2-3, parafrase).”

”Den dag slår jeg alle angriberne med vanvid. Panikken vil brede sig i fjendens rækker. Judas hus vil jeg åbne øjnene på – men samtlige folkeslag slår jeg med blindhed (v.4).”

”Judas slægter vil undre sig over Jerusalems indbyggeres mod og handlekraft, og de vil forstå, at det er Herren, deres Gud, som gør dem stærke. Det vil i den time gå op for dem, at Jerusalems indbyggere får deres styrke fra Herren (v.5).”

”På hin dag vil jeg forvandle Juda til en ildgryde, der antænder alt omkring sig – et brændende blus blandt halmneg, og Juda skal fortære alt og alle, de kommer i nærheden af – men byen Jerusalem skal blive liggende dér, hvor den altid har ligget en stad, der forbliver roligt på sit sted og ikke kan besejres (v.6).”

”Dette er dagen, hvor jeg vil søge at tilintetgøre alle de folk, som kommer mod Jerusalem (12:9).”

”Jordens folkeslag vil blive ødelagt ved en pludselig ild. Med ét vil de blive overrasket af en rasende ødelæggelse. Uventet og indenfor en time vil de blive fortæret af en hydrogen-katastrofe, der fra den ene ende til den anden vil udslette dem som nation, for endeligt og afsluttende vil Herren gøre regnskabet op på jorden (Rom.9:28).”

Israel, Guds hjertebarn, vil ikke gå ustraffet gennem denne verdensomfattende ødelæggelse. Som profeten Esajas forud har sagt: ”Havde Herren ikke levnet os afkom, da var vi blevet som Sodoma og Gomorra (Es.1:9).”

Danmark, det lille land, som blev kendt for sin forbryderiske vold, sit frygtelige frafald – og dets mord på hundrede tusinder af små ufødte babyer. Overalt i Europa talte man om dette lands homoseksualitet, drukkenskab og ’drug abuse’. Dets voldsomme antal af skilsmisser, ægteskabsbrud, spredningen af pornografi og misbrug af børn. Man nævner dets svindel og bedrag (og selve den nationale banks hvidvask af penge), statens røverier og biografernes beskidte film… Det vil alt sammen være forbi om ganske kort tid. En time er tilstrækkeligt til at gøre en ende på det hele. Thi endeligt og afsluttende vil regnskabet blive gjort op (Rom.9:28).

DOMMEN STÅR FOR DØREN

Hvem vil tro mig, når det første jeg skriver i det nye år, 2023, er følgende: Snart er det hele overstået! Det nye Jerusalem skimtes i det fjerne. Den gamle verden er ved at forsvinde. Den nye er i sigte!

De fleste vil nok acceptere, at ’fødselsveerne er begyndt’ (Matt.24:8). Trængselstider er ved at indfinde sig. Den store krig lurer i horisonten. Sabelraslen høres overalt. Krigstilstande er nu i Europa, og flygtningene strømmer over grænserne. Alle væbner sig.

Den fredelige tone, som har hersket mellem supermagterne, er ophørt. Det er et alvorsår, som ligger foran os. Tiden er kommet, hvor de gamle, jødiske profeter er stået op fra deres grave, og deres ord er som at læse dagens avis!

”Dommen står for døren!” Prædikanterne er blevet mere direkte. De taler nu højt om trængselstider og holder sig ikke tilbage fra at læse afsnit fra Ny Testamente, hvor Jesus taler om ’folk, der skal rejse sig mod folk, og rige mod rige’ (Luk.21:16) – ja, om ’jordskælv, pest og hungersnød’ og de mange ’forfærdelige ting og store tegn fra himlen’ (v.11).

Den dybt slumrende kirke og de sovende hyrder omtales – og arrogante teologer, som ikke kan finde plads for deres lange redegørelser over emner, som folk ikke kender noget til, samt ’profeterne’, der ikke er ophørt med deres forudsigelser, som varsler ’fred, fred og ingen fare’ (1.Thess.5:3) – er daglig kost for de troende.

Til alt dette har jeg kun at tilføje, hvad Herren lader lyde for mig og andre: ”Sig det her til dine landsmænd: Jeg nærmer mig et land med mit sværd, og vælger indbyggerne én af deres landsmænd til at holde vagt (Ezekiel 33:1).”

”Jeg gør dig til vagt for dit folk, menneske. Du skal høre, hvad jeg siger, og advare dine landsmænd. Hvis jeg siger om den, der er ond,at han skal dø, og du ikke advarer ham mod hans ondskab, skal han dø, fordi han er skyldig. Men jeg vil give dig ansvaret for den onde mands død. Hvis du derimod advarer den onde, uden at han hører efter, skal han dø, fordi han er skyldig, men du har reddet dit liv (v.8-9).”

HERRENS UROKKELIG VILJE

”Det var Herrens vilje… at når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, leve længe og Herrens vilje lykkes ved hans hånd (Es.53:10).”

Guds fuldkomne vilje er det kun ham selv, der kan føre til fuldbringelse; der er (ifølge dette fuldkomne ord fra Esajas) allerede frembragt – ved Jesu fuldt ud tilfredsstillende offer på Golgata (hans syndfri liv og herlige opstandelse) – et gyldigt skyldoffer; dette har en gang for alle sonet al synd og alle overtrædelser – ja, samtlige lovbrud – og dermed banet vejen for vor evige frelse.

Det var Herrens urokkelige vilje at uskadeliggøre djævelen og alle hans gerninger ved dette ene offer, og han er så tilfreds med denne løsning, at han ikke gerne tåler, at vi kommer med noget andet forslag.

*

”Hvem troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes Herrens arm?” spørger Herren indledningsvis til det berømte 53. kapitel af Esajas.

– og dertil vil jeg på denne dag svare, at det gør jeg! Jeg tror på, at alt er muligt for Herren, og at den situation aldrig kan opstå, at der er noget, som Herren ikke er i stand til at gøre. Jeg tror således på, at Herrens arm allerede nu er åbenbaret for mig.

Jeg læser, at Herren udløste Israels børn fra Egyptens trældom ’med udrakt arm og med vældige straffedomme’ (2.Mose 6:6) – og det kan jeg kun forstå således, at Herren vil hjælpe Israel i dag på samme måde, og at dette samtidig skal være et opmuntrende eksempel for de troende i nationerne.

Jeg og mit hus vil på lignende vis (med udrakt arm og med vældige straffedomme) blive friet ud fra de Sodoma-tilstande, som vi lever under.

MOSES GLEMTE IKKE JOSEFS KNOGLER

Med orden og på rad og række forlod israelitterne Egypten! Moses glemte ikke Josefs knogler, men han huskede dem og tog hans afblegede ben med sig. Israelitterne havde jo aflagt ed på, at de ville tage Josefs jordiske rester med sig, når den dag endelig oprandt, hvor Herren hentede sit folk ud af Egypten.

”Når Gud en dag i fremtiden ser til jer,” havde Josef sagt, ”så husk på mig! I må ikke lade mine ben blive her tilbage i Egypten. I skal føre mine kogler med jer, når I drager herfra!”

De brød så op fra Sukkot, hvor de havde taget ophold en tid og slog derefter lejr i Etam, som ligger på grænsen til den store vandløse vildmarksørken. Gud gik foran dem. De mistede ham aldrig af syne. Om dagen bevægede han sig som en frygtindgydende skysøjle hen over ørkenens sandbanker, og om natten lod han sig til syne som en ildsøjle, der lyste hele vejen op foran dem – det gjorde han ’for at de kunne rejse både dag og nat’ (2.Mose 13:19-23).

DET STORE MYSTISKE RUM BLIVER VOR ARBEJDSPLADS

”Der er nemlig himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men de himmelske glans er af en art, og de jordiskes af en anden. Stjerne er forskellig fra stjerne i glans (1.Kor.15:40).”

Over os har vi et væld af himmellegemer. De er alle skabt af en guddommelig intelligens og stråler hver især med en uforklarlig glans, som kan befinde sig millioner af lysår fra vor klode. Ja, man kan sige, at de stråler med en større klarhed, end det lys, som almindeligvis omgiver os mennesker.

Solen skinner på sin kraftige måde, og der udgår varme fra den, mens månen har sin specielle, blege glans, og den er en af de ’kolde kloder’ i vort solsystem. Hver eneste stjerne har således sit eget specielle skær, og de skiller sig dermed ud fra de andre i energi og udstråling (v.41, parafrase).

Vi bør lægge mærke til, at apostlen beskæftiger sig meget med de astrale legemer og den særlige udstråling, som kommer fra universet, og dét gør han sikkert, fordi det store mystiske rum med alle sine fjerne hemmeligheder, bliver arbejdspladsen for de hellige i den evighed, som vi skal have med Herren.

Det er ikke for ingenting og uden grund, at menneskeånden er dybt involveret i udforskningen af Universet, for det vil – i sin nyeste form – blive en hovedsag for mennesket i evigheden.

Matrix-filmserien arbejdede ud fra den franske filosofs, Descartes, filosofiske metode, der til at begynde med stillede spørgsmålet, om vi overhovedet kan vide noget om noget som helst –

– ja, selv vore egne legemer stillede han spørgsmål om, hvorvidt vi kunne danne os en konkret viden – siden vi kan forestille os, at vor opfattelsesevne i virkeligheden dirigeres af en stærk, menneskefjendsk ånd.

Afsluttende kom Desvartes til den konklusion, at vi med hensyn til menneskets tankesæt i det mindste kunne slutte så langt, at ’tanken’ eksisterede, idet det var en urokkelig kendsgerning, at ’jeg tænker, derfor er jeg’ – og fra dette udgangspunkt nærmede han sig beviset for Guds eksistens.

*

Og set ud fra dette synspunkt er den regering, som ved årsskiftet er indsat i Israel, at betragte som en ’Herrens røst’ til hele jorden. ”Han lader tider og stunder skifte, og afsætter og indsætter konger. Han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham (Dan.2:21-22).”

Han taler ved at lade den pave, som presset af ’sognet’ (den homoseksuelle elite i Vatikanet) var den første gejstlige leder i 600 år, som før tiden forlod sit høje hverv, at være den pave, som døde præcis ved årsskiftet.

Og det er den regering, som i Danmark ved indgangen til et nyt år gives folket: Et gudløst triumvirat, som er ledet af en kvindelig statsminister, der åbenlyst har erklæret, at Gud skal ’sættes på et vigespor’.

(Jeg henviser her til mit indlæg: ’Har statsministeren misbrugt sin myndighed? af 8. februar 2020).

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN, DER SØGER’(www.johnynoer.dk)’

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 20.01.2023

Den store revolutionskalender, som var ’renset’ for alle kirkens helligdage, blev – medens guillotinen arbejdede – indført i Frankrig i oktober 1793, hvorefter tiden skulle regnes fra republikkens grundlæggelse d. 22. sept. 1792.

Den blev ikke nogen succes! I september 1805 blev det bestemt., at den gamle kalender med kirkens helligdage, skulle genindføres.

Danmarks kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, som følger i fodsporene af en tidligere kvindelig statsminister, Helle Thorning-Schmidt (der også var ude på at ’slagte’ stor bededag) meddelte med stolthed i midten af december, at den nye regering havde på programmet, at store bededag skal sløjfes af Danmarks kalender.

Dermed søger den nye regering at tage livet af en helligdag, som for 300 år siden blev indvarslet ved, at kirkernes største klokke, ’Stormklokken’, ringede over land og by.

Statsministeren fører sig dermed frem blandt de verdensledere, som ’vil ændre år og dage, samt hvornår det er helligdag’ (1.Mose 1:15, parafrase) – og vil omstøde Bibelens ord, der på Skriftens første side omtaler, at ’lysene er sat på himmelhvælvingen til fastsættelse af højtider’ (v.15).

Landets kristne borgere har bemærket, at det er ikke en 1. majdag (arbejdernes kampdag) som statsministeren rækker ud efter efter – nej, det er en af de for kirken vigtige dage, hvor folket kaldes til bøn, som hun går efter!

Med denne beslutning har den nye regering meldt ud, at den er ’et vanhelligt triumvirat’, som vil ombytte kirkens bønner med kampfly – og timen er inde, hvor der mere end nogensinde er brug for forbøn og påkaldelser med hensyn til de politikere, der befinder sig ’i høje stillinger’ – ja, en hjertens bøn til Gud, for de styrende, ’så at vi kan leve et roligt og stille liv’ og dermed blive bevaret for krigens hærværk (1.Tim.2:1-4).

”Den slags bønner har vi ikke brug for længere,” mener statsministeren og hendes nye regering.

”Krigstrusselen er langt fra os,” og Europa hviler i harmoni og fred. Tidspunktet er nu kommet, hvor vi officielt kan afskrive kirkens dag med ’bøn og fred’, og sende borgerne på arbejde. Det vil hjælpe på vor tomme statskasse at afskrive store bededag.

*

SVM-regeringen, der præsenterede sit nye regeringsgrundlag d. 14. dec. 2022 – ti dage før jul, bragte bl.a. det forslag, der forhåbentlig vil vække bitter modstand fra kirkelig side: Man vil rive ’den unyttige bededag’ ud af kirkens kalender og erstatte den med ’en ny arbejdsdag’. Det kan bedst betale sig!

Og statsministeren afslører (med en vis stolthed), at det er hende, som står bag dette valg, og som vender det døve øre til Jesu advarende ord: ”Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringagte den anden. Ingen kan tjene både Gud og mammon (Matt.6:24).”

Statsministeren valgte ’at ringeagte’ kirkens dag til bøn, og holde sig til den indtægt, en arbejdsdag ville give.

I NØDENS TIME

Stormklokken, som den dag i dag skal kalde til bøn og påkaldelse, blev i Vor Frue Kirke sat op i 1747. Den skulle holde Danmark uden for alle krigshandlinger. I nødens time skulle den kalde alle borgere til bøn.

”Men jeg ved ikke, hvad for en kirke vort land vil få i fremtiden,” sukker daværende biskop Hans Bagger – og så indførte han store bededag.

… og 60 år efter fik han et sørgeligt svar. Stormklokken i Vor Frue Kirke styrtede ned i det brændende gudstjenestelokale, som brændte ned til grunden i 1807, og englænderne trak Danmark ud af den neutrale holdning og ind i krigen på Napoleons side. Det gik således til:

Storbritannien sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den danske flåde udleveret af frygt for, at den skulle falde i Napoleons hænder. Den 16. august gjorde briterne landgang ved Vedbæk uden modstand fra dansk side og blev placeret i halvkreds rundt om København.

Bombardementet begyndte klokken 19:30 om aftenen d. 2. september. Briterne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger og brugte bl.a. ’brandraketter’. I tolv timer varede beskydningen, og der forvoldtes stor skade, og de næste dage fortsatte bombeterroren. Den fjerde september formuleredes kapitulationen, og i slutningen af oktober afsejlede briterne med hele den danske flåde (80 krigsskibe og 243 transportskibe, 17 fregatter og 26 kanonbåde.

Det var hermed definitivt slut med København som en af de vigtigste byer i Østersøområdet.

*

Den dag i året, som ved en kongelig forordning af 27 marts 1686 på foranledning af den fromme biskop, Hans Bagger, Roskilde, var sat til side som ’Store Bededag’, står nu i fare for at blive strøget af kalenderen! Det meddeler statsminister, Mette Frederiksen, der samtidig med et smil tilføjer, at det gør hun med ’en rank ryg’.

Det vil sige, at hun ’med oprejst pande’ tør fjerne den dag fra kirkens helligdage, hvor præsterne og deres menigheder skal bede for fred.

Dagen, hvor ’stormklokken’ aftenen forinden skal kalde borgerne til bøn, fordi der er krig i Europa.

Kroer og værtshuse skal lukke, og der er påbud fra kirkens biskopper og præster, at landets kirkegængere skal faste, indtil alle gudstjenester er afsluttet med aftensang.

”Spar os fra krigens svøbe,” skal kirkens menigheder bede. ”Fri os fra krigens gru og hold din hånd over vore sønner og vore familier!”

SØREN KIRKEGAARD ELSKEDE DEN ALTERBOG

Søren Kirkegaard holdt meget af Roskilde-bispens Alterbog. Den stod på hans bogreol, og i mange tilfælde af hans vægtige forfatterskab, kan det spores, at den danske, verdensberømte filosof har brugt uddrag af Hans Baggersens ritualer. Han har mediteret over dem og gang på gang læst dem højt for sig selv og til syvende og sidst nedskrevet Roskilde-biskoppens bønner.

Men dette betyder tilsyneladende intet for vor statsminister. Hun vrager den ældgamle store bededagsbøn, og dermed forkaster hun Søren Kirkegaards ypperste inspirationskilde til store dele af hans forfatterværk. Hun glemmer, at kirkeministeriet og kulturministeriet i mange år har været ledet af den samme politiker. Hvad statsministeren river ud af kirken, fjerner hun samtidig fra landets kulturelle værdier.

Den bibeltekst, som fjernes fra årets tekster for bededage 2024 (der forkastes med hud og hår af den nye regering) er bl.a. ordet fra Mattæus 7:13-14, som siger: ”Gå ind ad den snævre port, thi vid er den port og bred den vej, som føres til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang er den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.”

Hvor sørgeligt, at den danske befolkning i 2024 ikke får at høre store bededagsteksten, som fortæller om ’en vej, der fører til undergang’. Der er jo – efter hvad Jesus advarende siger i dette skriftafsnit – ’mange, der går den vej’ – ja, der findes altså et evigt sted, som kaldes ’fortabelse’.

Men endnu værre er det, at de ikke får at høre, at der er en anden vej, som fører til det evige liv. Jesus siger, at ’det er få, der vandrer på den vej’ – og med den nye, spottende regering vil det være endnu færre, der finder denne smalle port.

Jesus slutter store bededagsteksten i det år, hvor helligdagen ryger ud af kirkeåret, med følgende: ”Pas på de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder men som er glubske ulve indeni.”

Denne advarsel får kirkegængerne ikke med på vejen; den sløjfets samtidig med helligdagen. Må Gud være deres sjæle nådig.

MAGTHAVERNE STÅR MAGTESLØSE

De kristne er en usædvanlig del af landets befolkning, fordi de ejer noget, som ’ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere’ (1.Kor.2:6). De er nemlig i besiddelse af den ’hemmelige, skjulte visdom’, som er så gammel og enestående, at man kan føre den helt tilbage til ’verdensløbets begyndelse’ – ja, den er så effektiv, at man må betragte den, ’som forudbestemt til at føre dem, der ejer den, til herlighed’.

Landets magthavere og lovgivere står så mærkeligt ’magtesløse’ over for den guddommelige indsigt , – ja, de raser i al hemmelighed over den ’indre viden’, som de kristne besidder, og forsøger gang på gang at komme denne ’evige visdom’ til livs.

De kommer imidlertid altid til kort og beviser dermed kun, at deres forståelse af tingene er en ’forbigående indsigt’, og at deres magt kun er et ’midlertidigt herredømme’, der en dag i nær fremtid forsvinder som dug for solen.

*

Statsmagtens tankebaner er således kun at sammenligne med en pjaltet klædning mod de kristnes indsigt i den frelsesplan, der går langt ud over magthavernes forstand, – ja, statsmagtens verdslige ’visdom’ kan på ingen måde hamle op med det mysterium, som kun de kristne fatter, at der er en Skaber, som har udtænkt det hele på forhånd.

Denne ’kosmiske forståelse’ har ingen af denne verdens herskere kendt (1.Kor.2:6)! Hvis de bare havde forstået den mindste smule af Guds ufattelige visdom, så ville de aldrig have korsfæstet herlighedens Herre – men nu har de for 2000 år siden gjort sig skyldige i verdenshistoriens største forbrydelse og dermed for alle kommende slægter bevist, at de ikke har lod eller del i den plan, som Gud har fattet hos sig selv, siden tidernes morgen (v.6-7).

Da den ’lovlige øvrighed’ brutalt henrettede Jesus, som er og forbliver ’herlighedens herre’, beviste den, at den var både døv og blind, hvad angår det, som står skrevet:

”Hvad intet øje har set, og intet øre hørt – ja, hvad der aldrig er opkommet i noget menneskes hjerte, – det har Gud beredt for dem, der elsker ham (v.9).”

*

Der er krig i Europa, og så er det en helligdag, der værner om freden og gudsfrygten, som skal afskaffes!

Det bliver ’givetvis’ store bededag, der får kniven. En 300 årig gammel helligdag, hvor kirken beder til Gud om at stå landet bi i krigens tid, fjernes med et pennestrøg!

Pengene skal gå til at renovere gamle kaserner, der er ved at falde sammen – og så til at finansiere de nye F-35 kampfly, som forsvaret har bestilt 27 af.

DEN SIKRE GRUNDPILLE

Den nye regerings grundlag siger, at ’staten fortsat vil støtte kirkens frihed. Hertil svarer den kristne menighed:

”Stående overfor en så velordnet og raffineret ordensmagt, som med lumskhed og underfundighed leder borgerne til vildfarelse, så har den kristne borger – som apostlen fordum – ’fattet det fortsæt ikke at ville vide af noget andet end Jesus Kristus og det som korsfæstet’ (1.Kor.2:2).

Det budskab (at Jesus er blevet korsfæstet og dermed for evigt båret al min straf (og dødslønnen for alle mine overtrædelser) står for mig som den sikre grundpille, jeg kan søge til, når stormene bryder løs. Og det er netop store bededagsteksen for 2024.

Det blodoffer (at Guds egen søn betalte for mine overtrædelser og mangler og dybe nederlag) forbliver urokket i min bevidsthed, og jeg kan herefter altid og alle vegne og under alle omstændigheder søge ind i denne ’sikre borg til frelse’. Det er bønnens indhold på den dag, som ryger ud af kirkeåret.

Som en del af landets kristne borgere kender jeg imidlertid ingen anden og ingen bedre visdom – ja, jeg ved ikke af noget ypperligere våben mod statens og verdensmagtens mafiametoder end dette enkle budskab, at Jesus er død og opstanden og faret til himlen. Men det skal vise sig at være tilstrækkeligt – også i denne nødens time!

HENRETTELSES-SVÆRDETS MAGT

Den kristne borger siger på denne dag: ”Hvis ikke jeg er opmærksom, så kryber denne sandhed i baggrunden, og jeg får at mærke, hvad det vil sige at stå alene mod ondskabens åndemagter, der fra rummet til stadighed angriber mig. Derfor bør jeg dagligt holde mig for øje, hvilket vældigt våben, Gud har lagt i mine hænder i kampen mod den hær af ugudelighed og vantro, som statsministeren giver udtryk for.”

”Jeg tænker her på det Herrens ord, som til stadighed opmuntrer mig, og som altid kommer til mig, når jeg lader hænderne synke og bliver som bjergtaget af den tilsyneladende overmagt, som strider imod mig.”

Det er ordet fra Hebræerbrevet, som siger: ”Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger (4:12).”

Gang på gang bliver jeg ’højligen opmuntret’, når jeg igen indser, at Guds ord er levende og virksomt, at det altid – og uden undtagelse – trænger igennem alt, hvad der forsøger at hindre det i at opnå sit mål.

Landets kristne befolkning fortsætter: ”Det står mig på ny, at billedet, som bruges for at illustrere, at Guds ord altid er det ypperste våben, er ’det tveæggede sværd’. Det er jo netop det våben, som verdensmagten støtter sig til, når der til døden forfølger de hellige, og det er den glimtende, rædselsfulde trussel, som de kristne martyrer har set blive løftet over dem, inden de forlod denne verden.

Det ’skarpe, tveæggede sværd’ er den udrustning, som staten og den verdslige øvrighed er bevæbnet med, når den lovgiver og til tider gennemfører et ugudeligt styre til et lands og et folks undergang.

”Øvrigheden bærer ikke sværdet for ingenting,” betoner Paulus (Rom.13:4) ”den er jo Guds tjener, som til straf lader vreden ramme den, der handler ondt.”

Men den brutale dag kom også, hvor han måtte skrive til den unge Timoteus: ”Mit blod skal snart udgydes… tiden er inde, da jeg skal bryde op (2.Tim.4:6).”

Disse sidste ord skrev Paulus fra et koldt, romersk fængsel, hvis øverste myndighed var den grusomme kejser Nero, der brugte sværdets magt i uretfærdighedens tjeneste og brændte de kristne som levende fakler i den kejserlige have i Rom.

MERE END ET POLITISK ANSVAR

Det siges, at der er politikere, som vil aktivere grundlovens paragraf 42, når regeringen vil afskaffe helligdagen, store bededag, som for mange danskere er forbundet med vigtige traditioner. Disse politikere erklærer, at med kun 60 underskrifter blandt folketingets medlemmer kan de få sendt forslaget til folkeafstemning.

Dette beviser, at der er en del af den danske befolkning, som vil handle politisk på det antikristelige forslag at bytte ’bøn til Gud’ med ’kampfly og militære kaserner’.

Men ikke blot de politiske interesserede borgere bør gøre modstand. Også kirkens mænd bør træde i karakter. Herom kan følgende siges:

Det ligger fuldstændig uden for vor fatteevne, hvad Gud har udtænkt og allerede beredt for dem, som elsker ham.

Ingen dødelig har nogensinde hørt noget lignende, og intet uigenfødt menneske kan tale om, ’at de har set’, hvad der venter os – men det kan kun med Skriftens egne ord forklares, at ’det har Gud på forhånd beredt, som en kærlighedsgave til dem, som elsker ham (1.Kor.2:9).

Når vi siger: ’Det kan med Skriftens ord forklares’, så begynder vi imidlertid at skimte et lys, der lader ane, at også her banes troen vej! Bibelen siger nemlig med rene ord, at ’Gud har åbenbaret dette for os ved Ånden’, og den tilføjer hastigt: ’Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder’ (v.10), og det må forklares nærmere.

Hvad vi skal forstå her, er, at der gives ’almindelig åbenbarelse’, som altid er til rådighed for den rå og upolerede menneskeånd, så at den kan blive frelst – og da er den ’et åbenbarelseslys’, som skænkes de hellige, når tiden er inde dertil. Dette forklares bl.a. med Skriftens ord, som siger: Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin pagt (Salme 25:14).

Ordets lys er til rådighed for alle, så at de kan bryde op fra mørkets huler og begive sig ud på den livsvandring, der fører til det evige liv. Men pagtens ord, som er forseglet med syv segl, er kun for de Guds tjenere, som Herren på forhånd har udpeget til at være ’særlige redskaber for ham’ – og til at skulle lide for hans navn .

”Denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn(Ap.G.9:15-16).”

Intelligente og veluddannede mennesker kan erkende dogmernes visdom og undervise derom (og sådanne mænd og kvinder leder mange steder Guds menigheder ), men Guds råd, den hemmelige frelsesplan, betros blot til hans fortrolige tjenere, som ved Ånden ’ransager alt, endog Guds dybder’ (1.Kor.2:10).

Guds Ånd kender jo de dybeste hemmeligheder. Statsmagten ville give guld og grønne skove for blot at få en brøkdel at vide, hvad Gud gemmer på.

”Hvem ved, hvad der rører sig i et menneske, uden menneskets egen ånd? På samme måde er det kun Guds egen Ånd, der kender ham til bunds. Men vi har ikke fået verdens ånd (som kun har et overfladekendskab til Gud), men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os (1.Kor.2:11-12).”

De kristne borgere ser derfor på forhånd, hvad det fører til, når den verdslige øvrighed begynder at pille ved helligdagskalenderen. Hvad bliver det næste, som sker? At man sløjfer nogle af påskens helligdage – eller pinsens – eller julens helligdage? Ja, at man (som under den franske revolution) slår en streg over samtlige helligdage og lover en helt ny kalender, der er blottet for kirke og tro? Den holdt kun en halv snes år, så måtte de styrende opgive det spekulative foretagende og overgive sig til realiteterne.

HEMMELIG VISDOM

Vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. Den har ingen af denne verdens herskere kendt (1.Kor.2:6-7).

Det betyder, at den kilde, som flyder fra den kristne menighed i øjeblikket, indeholder det stærkeste stof, som findes i denne verden, og som har det ene formål: ’At føre Guds børn til herlighed’.

Gud har altså i sin nåde og kærlighed stillet den mægtigste kraft til rådighed, for dermed at sikre, at hans menighed på jorden bliver ført igennem alle trængsler og til sidst, når Guds store formål med skaberværket: Guds herlighed!

Vi belæres herved om det ejendommelige, at Gud holder sin visdom skjult. Det er en hemmelig kilde, og han har sikret, at ingen uvedkommende får lejlighed til at drikke deraf. Derfor har han siden ’verdensløbets begyndelse’ bevaret denne skjulte hemmelighed hos sig selv – og kun han er vidende om, hvor denne kilde befinder sig.

Af de mange, som er på jagt efter ’dette kildespring, der springer til evigt liv’, er især ’denne verdens herskere’ (v.8).

Vor nuværende statsminister lånte en udtalelse fra en ministerkollega for et par år siden. ”Gud skal køres ind på et vigespor,” sagde han.

… og det fandt statsministeren så klogt formuleret, at hun selv udtalte det fra folketingets talerstol.

I dag følger hun samme linje. Gud skal vige pladsen for de menneskelige herskere. Præsterne og deres menigheders bøn til Gud ringeagtes – og Guds værn skal nu ombyttes med kampfly og missiler!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’EU-KORRUPTION’(www.johnynoer.dk)’

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 06.01.2023.

Hovedindholdet i det lovforslag, som den norske regering barsler med i øjeblikket, er et frontalt angreb på kirkens 2000årige forkyndelse af evangeliets budskab.

Under dække af begrebet ’Konverteringsterapi’ søger man (ved at forbyde dette) at ramme Jesu klare budskab, at en synder skal omvende sig, for at komme ind i Guds rige.

De 129 sider, som oplaget til forslaget lægger op til, at omvendelsesforkyndelse ’er klart egnet til at påføre en homoseksuel person psykisk skade’, og det bør derfor være strafbart at søge at få personer til at ændre, fornægte eller undertrykke deres seksuelle orientering eller kønsidentitet’.

”Det bør derfor ikke kunne accepteres (hedder det i det massive forslag), at der finder handlinger sted, som bygger på, at homoseksualitet er ’en fejl, som kan kureres’.”

”Et forbud mod omvendelsesforkyndelse (understreges det), ”vil være et vigtigt bidrag til at opfylde statens positive forpligtelse til at forebygge, at homoseksuelle udsættes for diskrimination.”

*

De danske politikere bør, inden de haster til ’at smede mens jernet er varmt’, læse deres hjemmeopgave, som er den danske folkekirkes bekendelsesskrifter, der i sin 12. artikel handler om dette emne.

Det drejer sig om otte linjer, som én gang for alle sætter tingene på plads og gør kort proces med enhver form for vranglære i den forbindelse. Om omvendelsesforkyndelsen hedder det:

”Om boden lærer vi, at faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig, og at kirken bør give sådanne syndsforladelse.”

Men omvendelsen består i egentlig forstand af disse to dele: Den ene er angeren, eller den skræk, der er indjaget samvittigheden, når synden er erkendt; den anden er troen, som skabes af evangeliet, og som tror, at synderne forlades for Kristi skyld, trøster samvittigheden og befrier den fra skrækken.

Dernæst bør følge gode gerninger, som er omvendelsens frugter.

*

Kirken har således intet at lade sig sige af statsmagten! Det er ikke staten, som skal befale over Guds menighed – men menigheden og dens ledere, som skal sørge for, at synderen kan komme til Gud og opnå det største, som et dødeligt menneske kan opnå i denne verden: ’At få sine synder forladt’!

”Dette kan ske til enhver tid,” hedder det i bekendelsen, og er altså ubegrænset i overensstemmelse med Guds barmhjertighed. Døren står altid åben for en angrende synder – men der er en ting, som kirken er sat til at vogte, og det er, at synderen omvender sig.

”Syndsforladelse må ikke vægres,” hedder det i den tyske gengivelse af artikel 12, ”hvis den rette omvendelse finder sted,”

Den rette omvendelse giver sig til kende ’ved to dele’: Den ene, det er den oprigtige anger, som også viser sig ved ’den skræk, som er indjaget samvittigheden i samme øjeblik, at synden bliver bekendt’. Den anden, det er troen, som skabes ved forkyndelsen af evangeliet (eller ’absolutionen’, som gives) – og som tror, at synderne nu er forladt for Kristi skyld.

Den trøstende samvittighed befries for skrækken og efterfølges nu af gode gerninger, som er omvendelsen værdig. Denne bekendelse skal ikke kompliceres af statens pædagoger. Den har bevist sin troværdighed i 500 år, og er lige så effektiv, som den var, da den blev skrevet.

Kirken bør da fordømme den statsmagt, som forbyder omvendelsesforkyndelse på samme måde, som den fordømmer og forkaster de vranglærere, som belærer folket, at syndernes forladelse opnås ved troen, men samtidig befaler (citat): at vi fortjener nåden ved de gerninger, vi bør gøre, som modydelse for synderne (’sed iubent nos mereri gratiam per satisfactiones nostras’).

TRUES MED SEKS ÅRS FÆNGSEL

For nogen tid siden bragte jeg et opslag på denne hjemmeside, at den norske regering havde sendt et lovforslag på gaden, hvorefter det var forbudt at forkynde omvendelse for en homoseksuel person.

Kultur og ligestillingsdepartementets forslag er, at strafferamme bliver sat til 3 års fængsel, og denne hårde straf bliver fordoblet, hvis omvendelsesforkyndelsen ’har medført betydelig psykisk skade’. Det vil sige 6 års fængsel, hvis en homoseksuel person giver efter for ’det underliggende pres’ og lader sig omvende.

Hvis dette forslag godtages, er det ensbetydende med, at én af de fornemste doktrinære sandheder i den reformerte kristenhed, skydes i grus, og Jesu urokkelige lære om ’omvendelse fra synd’ sættes ud af kraft.

Derfor må den evangelisk-lutherske kirke, som er blevet godtaget som statskirke i de nordiske lande, på det stærkeste protestere mod dette antikristelige forslag, og forkynde, at statsmagten skal omvende sig fra at forbyde omvendelsesforkyndelse.

*

Vi lever i en tid som den, der herskede i Israel, da præsten Ezekiel oplevede et skrækindjagende syn om sit eget og andre folk.

”Jeg kastede mig til jorden, men så hørte jeg nogen tale til mig (Ez.1:28),” fortæller han og fortsætter:

”Det var Gud, der talte til mig, og han sagde: Menneske, rejs dig op, for jeg vil tale til dig. Og mens han talte disse ord til mig, kom Ånden i mig og rejste mig op. Jeg mærkede, hvorledes Guds Ånd rejste mig op, og jeg hørte nu tydeligt, hvad han sagde til mig (2:1-2).”

(Og nøjagtigt sådan oplever en del af Herrens tjenere Guds nærvær i dag, og de hører, at Gud sender dem til det danske folk.

”Jeg sender dig til dem, fordi de er stædige og hjerteløse, og du skal tale til dem på mine vegne,” siger Herren (2:4). ”De skal vide, at der er en profet hos dem. Du skal ikke være bange for dem, eller det de siger – selvom det er, som om du river dig på tornebuske eller finder dig omringet af skorpioner (2:5-6).”

EN BANDE FORBRYDERE

”Du skal fortælle dem, hvad jeg har at sige til dem nu, og du skal sige det, hvad enten de hører det eller ej, for de er en bande forbrydere, som nu er kommet til magten som landets lovgivere.

Vær på vagt, at du ikke er oprørsk som dem. Åben din mund og spis det, jeg nu giver dig.”

”Da opdagede jeg en hånd, som rakte en bogrulle frem imod mig,” fortæller Ezekiel videre. ”Bogrullen havde tekst på begge sider, og da han rullede den ud, opdagede jeg, at den var fuld af klagesange, suk og domsord (v.10).”

Jeg opdagede, at de gode budskabers tid er forbi. Tilbage er nu kun et dommens budskab…

”Herren fortsatte, og jeg lyttede forfærdet til den opgave, som han præsenterede mig for,” fortæller profeten videre.

”Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår. Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig – ja, lige præcis de fremmede ville høre på dig, hvis jeg sendte dig til dem – men jeg sender dig til dit eget folk, som hverken vil høre på dig eller på mig, og se: Jeg gør dig lige så stædig og besværlig, som de er.”

”Dette folk er selvrådigt i bund og grund – men se: Jeg har gjort dig hårdhudet og tykpandet som dem. Du skal ikke vige for deres hårde ord eller skulende blikke. Forkynd dem Herrens ord, uanset om de hører det eller ej (v.6-7).”

*

Ezekiel fortæller derefter, at han i dette øjeblik blev løftet op af Ånden, og han hørte noget, der mindede om et kæmpejordskælv: ”Det buldrede og bragede bag mig,” siger han, ”men det var som rigtige ord, der sagde: Vi tilbeder Gud, som er lige her. Og jeg forstod, at det var lyden af de levende væseners vinger, der rørte ved hinanden og lyden af hjulene ved siden af (v.12-13).

Og så kommer det væsentlige i Herrens budskab til det folk, som han sender sin tjener til:

”Menneske, jeg har udpeget dig til at være vagtpost for dit folk. Så snart jeg sender folket en advarsel, skal du sørge for, at de får besked (3:17).”

”Hvis du kryber udenom og lader være med at advare det, eller for at bevare dets liv, undlader at tale til det om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal det frafaldne folk dø for sine misgerninger, men dets blod vil jeg kræve af din hånd (3:18).

Advarer du derimod det gudløse folk, og det ikke omvender sig, så skal samme frafaldne folk dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl (v.19).”

Det er således et spørgsmål om liv eller død for Herrens budbringer. Hvis han frygter statsmagten mere, end han frygter sin Gud, vil han komme til at betale med sit eget blod for, at han ikke i tide har advaret sine landsmænd.

Han må forkynde, at også de homoseksuelle skal omvende sig. Om så tusinde lovgivere vil forbyde det, så er han bundet i sin samvittighed og må prædike, at hvis de ikke omvender sig, vil de gå fortabt!

HOMOSEKSUALITET ER STADIG ET PROBLEM

Den norske regering har allerede fastslået, at omvendelsesforkyndelse skal ’på det strengeste forbydes’. (Se det brev, som er skrevet fra Statens Helsesyn til socialdepartementet d. 1. feb. 1999). Regeringens syn på sagen er følgende: ”Man har tidligere betragtet homoseksuelle som ’syndige’, ’kriminelle’ eller ’syge’. Denne såkaldte ’fejl’(som en homoseksuel person bærer med sig) har man forsøgt enten at straffe eller kurere – ”men nu er det 50 år siden, at straffelovens paragraf 213, der kriminaliserede homoseksualitet, blev ophævet.”

Det ’syndige’ ved homoseksualitet har man især møntet på kirkens opfattelse, og dermed er staten kommet i kollisionskurs med Bibelens lære – og denne beske konfrontation er ikke på noget tidspunkt (og vil ej heller i fremtiden) blive bragt til ophør.

Bibelen betragter stadig – fra dens første sider og til den bitre ende – homoseksualitet som en ’svar synd’ (1.Mose 18:20), idet det på det pågældende sted hedder: ”Og Herren sagde: Fordi Sodomas og Gomorras råb er så kraftigt, og fordi deres synd er meget stor, vil jeg nu fare ned og se, om de (virkelig) har gjort det, som det lyder til i det råb, der har nået mig; hvis ikke, vil jeg vide det (King James).”

ØJEBLIKSBILLEDET

Situationens alvor beskrives her på den mest drastiske måde. ”Der lyder et skrig uden lige fra Sodoma og Gomorra! Deres synd er umådelig stor. Det hyler og stønner ustandseligt til himlen, og deres skrig bliver højere og højere som dagene går.”

”Jeg vil nu undersøge,” siger Herren, ”om det er så galt, som det lyder til at være, og jeg vil personligt stige ned for at tage situationen nærmere i betragtning – ja, jeg er allerede på vej dertil for at se, hvor slemt det står til.”

Denne beskrivelse gælder ikke kun den situation, som var aktuel for byen Sodoma ved Dødehavet i Mellemøsten for nogle årtusinder siden – men den er en rammende sammenfatning af det øjebliksbillede, som tegner sig for vore øjne med hensyn til hele Europa i dag.

Gud er allerede på vej for at se, om det virkelig er så galt, som det lyder – og hvad han finder vil bestemme, om han skal gribe ind eller ej.

Hvis han kommer til det resultat, at synden i Sodoma er for intet at regne mod det oprør, han nu ser udvikle sig for hans øjne, så hæver der sig i øjeblikket et dommens sværd over by og land, og en skæbnetung beslutning er allerede taget.

STATENS FORBUD FALDER I GOD JORD

Statens forbud mod at forkynde omvendelse kommer på et for ’ondskabens åndemagter’ meget velegnet tidspunkt. Særlig når det ses fra det synspunkt, at dette er øjeblikket, hvor der fra Tyskland tages initiativ til, at der nu skal åbnes børnehaver, hvor børnene kan vokse op i et homoseksuelt miljø.

Her vil det falde i god jord, at det norske forslag (om at bekæmpe omvendelsesforkyndelse) indeholder blandt andet følgende advarsel:

”At anvende metoder med den agenda at få et barn til at ændre, fornægte eller undertrykke sin seksuelle orientering vil kunne have særlig stor indvirkning på barnets selvfølelse og identitetsudvikling (side 7 i lovforslaget).”

Disse ord rammer præcis det centrale punkt i al omvendelsesforkyndelse, og hvis det bliver vedtaget i Norge, at ’denne metode’ skal bekæmpes, kan adskillige forkyndere og kristne sjælesørgere allerede nu indstille sig på længere fængselsstraffe. Vi må da se med skepsis på, at Johannes Døber på et tidspunkt forlod ørkenområdet i Judæa og vandrede omkring i den dal, som Jordanfloden løber igennem, for her begyndte han for alvor at forkynde, at folk skulle omvende sig.

Han forkyndte, at folk skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder (Luk.3:3). Ja, hans budskab var simpelthen dette, at mennesker skulle ændre deres liv, og de skulle begrave deres gamle tilværelse ved at blive døbt – og han hævdede, at Gud havde ladet en bestemmelse gå over hans liv, så at han blev opfyldelsen af en af profeten Esajas’ forudsigelser, der siger:

”Der er en røst, som nu råber i ørkenen: Ban Herrens vej, ret hans stier ud (v. 3:4)… og han detaljerede det arbejde, som herefter skulle gøres, og det beviste, at man ikke skulle lægge fingrene i mellem.

”Kløfterne skal fyldes op,” sagde han, ”og bjerge og bakker skal jævnes ud. Alt, der er snørklet, skal gøres lige og ujævne veje skal glattes ud, og alle mennesker skal se Guds frelse (v.5-6).”

Omvendelse er altid – også i barnets verden – noget radikalt, der medfører en ændring i livsførelse. Sjælesørgeren vil aldrig behandle et barn, som man tager sig af en voksen, der må bekende sin synd. Men vejen er den samme. Der er noget snørklet, som skal gøres lige, og noget kroget, der skal rettes ud.

DEN ANKLAGEDE FORSTÅR FØRST, NÅR HAN SLÆBES FOR EN DOMMER

Statsmagten viser sit virkelige ansigt, når den i lovgivningen langer ud mod de kristne ved at foreslå, at det skal være strafbart at ’markedsføre metoder, som har til formål at få personer til at ændre, fornægte eller undertrykke deres homoseksualitet’ (side 7).

(Her skal vi forstå, at statens embedsmænd er iklædt deres funktionærhabit, og at de taler et sprog, som man kun taler i de højere kontorer).

Det skal være forbudt og strafbart at ’markedsføre’ vil sige, at man herefter kriminaliserer det kristne vidnesbyrd og den kristne mission. Det siges rent ud i det underlige ’akademiske sprogbrug’, som anvendes, når man i virkeligheden har en skjult agenda.

”Med ’markedsføring’ menes,” hedder det, ”enhver form for promovering af konkrete tilbud.” Det vil i dette tilfælde først rigtig gå op for den anklagede, når han eller hun bliver slæbt for en dommer, at man i stedet for det bibelske begreb ’mission’ har brugt fremmedordet: informationsvirksomhed’, og at man i stedet for det ’personlige vidnesbyrd’ har anvendt begrebet ’opsøgende samtaler’.

Markedsføring kan således bestå af ’vidnesbyrd fra vellykkede behandlinger’. ”Det er ikke utænkeligt,” hedder det senere i lovforslaget, ”at der vil være arrangører af sommerlejre, som ønsker at ’markedsføre’ sig gennem menighedsblade.”

Flere af de norske bispedømmer har allerede ’råbt vagt i gevær’, og Metodistkirken i Norge stiller sig skeptisk afventende. Den evangelisk-lutherske frikirke og norsk luthersk lægmandsmission er imod et sådant forbud. ”Det er et indgreb i ytringsfriheden,” hedder det fra flere kristne organisationer.

EFTERJAGES ENDOG I UDLANDET

Departementet foreslår en ændring af norsk straffelov paragraf 5 første led nr.9, således at en overtrædelse af strafforbuddet kan forfølge en borger endog i udlandet. En norsk statsborger med bosted i Norge kan, hvis han i udlandet forsøger at føre en homoseksuel til omvendelse, straffes og ende i fængsel.

Man må i den forbindelse umiddelbart tænke på den unge Saul (Paulus), der fuld af had til Herrens disciple, efterjog dem endog til Damaskus (Ap.G.9:1-2).

Han sørgede for at have papirerne i orden, og ’opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem for at have de nødvendige dokumenter, så at han kunne arrestere de mænd og kvinder, som stadig ’holdt sig på vejen’.

Saul, der var rasende på de folk, som brugte omvendelsesforkyndelse, til at vinde sjæle for Kristus, var i stand til at medbringe en lovlig arrestordre. Med den i hånden ville han kunne føre de kristne som fanger til Jerusalem.

Han var næsten nået til Damaskus, da han pludselig blev omgivet af et stærkt lys fra himlen. Det var Gud, der standsede den unge Saul i hans vanvidsforfølgelse af de kristne.

*

Faren ved den aktuelle lovgivning, som kan bringe de troende hurtigt bag tremmer, kan spores i Ny Testamente, hvor den dukker op i beretningen om den unge Paulus’ udenlandsrejse; han havde nemlig med sig en ’fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder Jesu Navn’ (Ap.G.9:13).

Det vil sige, at han blev givet en overordnet myndighed til ’at fængsle’ de kristne – og det er netop denne ’statsmagtens autoritet’, som (i form af en given religiøs myndighed) er ved at blive lagt i lovgivernes støbeske!

Af samme grund protesteres der fra forskellig side mod en lovgivning, som man finder grundlovsstridig.

Da en af de troende i Damaskus (en mand ved navn Ananias) ifølge Ny Testamente får besked af kirkens herre, om at hjælpe Paulus (der er blevet slået til jorden og kastet ’af den høje hest’ ved et møde med den opstandne Jesus uden for byen) – kommer han (denne Ananias) med følgende indvending:

”Herre! Jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt, han har gjort dine hellige (Ap.G.13).”

Og præcis det samme vidnesbyrd høres fra de troende rundt omkring i landene. ”Det fortælles om alle de frygtelige ting og al den uretfærdighed, som følger i sporene af den lovgivning, der er rettet mod de kristnes omvendelsesforkyndelse – og nu er der en konkret lovgivning på vej, der kan ende i en stor og omfattende arrestordre rettet mod alle, som tror på Jesus.”

… men er det ikke allerede blevet forudsagt af Jesus, som på selv tempelpladsen i Jerusalem erklærede, at der skal komme tider, hvor de troende vil blive forfulgt og arresteret. ”I bliver udleveret til domstole og fængsler og fremstillet for de højeste myndigheder, fordi I forkynder omvendelse fra synd (Luk.21:12-13).”

Det vil give jer anledning (som det er tilfældet her) til at bringe budskabet om mig (v.14).

SELV JERES NÆRMESTE VIL FORRÅDE JER

”Husk da på, at I ikke skal spekulere over, hvordan I skal forsvare jer (v.14).”

”Jeg vil give jer indsigt og fortælle jer, hvad I skal sige – ja, jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod. De vil simpelthen ikke kunne hamle op med jer (v.15).”

”Men selv jeres allernærmeste – jeres egne forældre, søskende, slægtninge og venner – vil forråde, angive og udlevere jer ( – ja, de vil endda få nogle af jer dømt til døden). Alle vil hade jer, fordi I tror på mig. Men de vil ikke kunne skade jer. Ikke et hår på jeres hoved vil gå tabt – og ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle (v.16-19).”

Et forbud mod omvendelsesforkyndelse er en dybt alvorlig sag. Det er et angreb på retten til fri religionsudøvelse, som er beskyttet i alle de skandinaviske grundlove.

Forbuddet er yderligere et angreb på ytringsfriheden. Det er et slag mod menneskerettighederne (herunder ejendomsretten… d.v.s. retten til privatliv og religionsfrihed.

Grundloven opstiller strenge krav til strafforbuddets kvalitet. Det vil sige, at det skal være tilgængeligt og klart – og det skal være nødvendigt i et demokratisk samfund.

Den norske grundlov paragraf 16 lyder: ”Alle indbyggere i riget har fri religionsudøvelse. Den norske kirke, en evangelisk luthersk kirke, forbliver Norges folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’NÅR ORDREN LYDER ’(www.johnynoer.dk)’

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 23.12.2022.

I Tyskland er man nu på vej med de første børnehaver, som målrettet sigter på omsorgen for børn fra homoseksuelle hjem; ’det skal fra nu af være lettere for de mindste at finde deres egen identitet og vokse op under den ideologi, som hersker i det homoseksuelle miljø’.

”Homoseksualitet er nemlig ikke noget, man bliver som voksen, det er noget, man er allerede som barn,” hedder det i en pressemeddelelse fra det nye børnehave-initiativ i Berlin. ”Barnet skal allerede fra sine første år have de optimale muligheder for at kunne identificere sig som homoseksuel.”

”Lad de små børn være,” siger Jesus, ”I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi himmeriget hører sådanne til (Matt.19:14.”

… og i kapitlet forinden taler han endnu mere skarpt om dette spørgsmål, idet han siger: ”Den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb (Matt.18:6-7).”

In en parafrase af dette alvorlige skriftsted (som i Danmark vil følge efter det tyske initiativ med ’homoseksuelle børnehaver’), bliver teksten om muligt mere alvorlig. Her hedder det: ”Hvis nogen ødelægger troen hos en af de små, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en møllesten om halsen (18:6-7).”

Den homoseksuelle ideologi er i et og alt antikristelig. ”Den sætter sig i sin lære op imod og ophøjer sig over alt, hvad det hedder Gud og helligdom (2.Thess.2:4) – og ved at introducere dette fjendskab i et uskyldigt barnesind, stiller man sig (ved et sådant initiativ) under den dom, som udtales klart af Jesus selv. Han advarer på det stærkeste mod at få ’en af disse små’, der tror på mig, til at miste troen.

”Åh, hvilken elendig verden, som får disse små til at miste tilliden til Gud,” siger Jesus, ”Fristelser er ganske vist uundgåelige, men stakkels det menneske, som er årsag til, at en af disse mine mindste lokkes væk fra mig. (Matt.18:7, parafrase).”

PÆDAGOGER MED ET KONFLIKTFYLDT UNIVERS

Apostlen Paulus berører dette problem i det 13. kapitel i første Korintherbrev, hvor han detaljeret fortæller om ’kærlighedens væsen’.

”Så længe jeg var barn,” skriver han, ”talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige (v.11).”

I de kristne børnehaver taler man med børnene om Gud, og barnet befinder sig her i et element, som er naturligt. Det oplever i denne børnehave en atmosfære, som er langt fra det konfliktfyldte univers, som præger den verden, den homoseksuelle pædagog indbyder til.

I den ’homoseksuelle børnehave’ kan man nemlig godt tale ’barnets sprog’, men man vil ikke kunne tale ’barnets emner’, idet den homoseksuelle pædagog i det tilfælde må udbrede sig om et rige, som er ukendt for ham selv.

*

For to år siden var sagen om ’de kristne børnehaver’ fremme i medierne.

”Der skal trækkes en religiøs hue over hovedet på børnene, inden de selv kan nå at forme deres egen tankegang. Det skal skattekroner ikke gå til,” udtalte børneordfører og gruppeformand, Jakob Mark, fra Socialistisk Folkeparti i februar 2020 – og denne holdning blev dengang stærkt støttet af den socialdemokratiske regering, der straks meldte ud ’at man ville se på, hvordan en lov kunne udformes’.

Forslaget, der ramte mange kristne børnehaver, som oprindeligt er etableret af folkekirken, og hvoraf flere har eksisteret i over 100 år, har skabt utryghed i mange danske menighedsbørnehaver.

Det store spørgsmål er i dag, om de politikere, som så ivrigt gik ind for dette lovforslag, vil have samme holdning, når den model for ’homoseksuelle børnehaver’ melder sig i Danmark.

DERES KVINDER OMBYTTEDE DEN NATURLIGE OMGANG

På det seneste er betydningen af det enkelte ord i Romerbrevet ’gået op’ for mig, og jeg har på hjerte at dele denne åbenbarelse med jer alle, idet den rette forståelse af dette enkle ord synes at indeholde forklaringen på et tidsåndens store problemer.

Ordet er ’at ombytte’, og det anvendes af apostlen 3 gange i det afsnit af hans brev til Romerne, hvor han går mest drastisk til værks i hans fordømmelse af homoseksualitet. Han siger for eksempel i Romerbrevet 1:26, at ’deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige’.

Det vil sige, at kvinderne er begyndt at dyrke unaturlig sex i stedet for at holde sig til det, der er naturligt. Man udskifter det, som er naturligt med det, som er naturstridigt. Man foretrækker det, som er imod naturen frem for at forblive i et naturligt forhold. Man ombytter!

Eftersom dette er den rette forklaring på det græske ords betydning, bør man heraf kunne udlede, at hvis homoseksualitet (eller et lesbisk forhold) skyldes en ’ombytningsproces’ – så drejer problemet sig om at få byttet de to faktorer tilbage igen, så at de kommer på den rette plads, hvor de hører til.

Så længe man hævder, at ’ombytningen’ ikke kan gøres om, og så længe man påstår, at ’ombytningen’ ikke kan ’byttes tilbage’ – ja, så længe man holder fast ved, at hvis man én gang har ’byttet det naturlige om’ ( og ’udskiftet’ det med det unaturlige), så er man solgt til i al fremtid at leve med denne fejltagelse. Alt håb om at leve et naturligt sexliv er forbi.

Men den dag, det går op for én, at apostlen har brugt et græsk ord for ’ombytning’, som indbyder til at få tingene sat på plads i ens liv, så er der håb for genoprettelsen af en normal tilværelse med et naturligt sexliv.

”Et normalt liv?” siger ideologerne, som vil fastholde den homoseksuelle livsstil. ”Hvem siger, at de homoseksuelle ikke lever et normalt liv? Hvem tør driste sig til, at kalde homoseksualitet for ’en unormalitet’, som vi ikke vil have vore børn smittet af – og som vi ikke vil have åbnet børnehaver for?”

Det gør Bibelens apostel. Han siger i det pågældende afsnit af Romerbrevet, at vi lever nu i en tid, hvor folk ’ombytter’ den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede (Rom.1:23). ”I stedet for at tilbede den evige og mægtige og uforanderlige Gud, så er folk begyndt at dyrke alle mulige slags ’hjemmelavede guder’ (der følger Darwins udviklingslære på en prik og tilbeder krybdyr, firfodede dyr, vilddyr, der går på to ben og det opretstående menneske…v.23).

SODOMAS TERROR

I Sverige, hvor pinsemenighederne har stået stærkt under mænd, som Levi Petrus (der skrev sangen: ’løfterne kan ikke svige, det er en sanddru pagt’), der holder pastor Niklas Piensko nu bibeltimer under overskriften ’Brændende spørgsmål’.

Han udtaler nu i Filadelfia-Kirken i Stockholm, at ’en person, som lever i et åbent homoseksuelt forhold, kan være både pastor og indtage et ledende ansvar i kirken’. Han stiller i den forbindelse spørgsmål ved den gammeltestamentlige tekst om Sodoma og Gomorra og synes helt at overse, at synden i den by ifølge 1. Mose 18:20 var ’såre svar’ (meget stor).

I hans gennemgang af forholdene i de to byer (Sodoma og Gomorra) lægger han ikke nogen særlig vægt på den kontante beskrivelse, som siger, at inden Lots to gæster ’havde lagt sig, så stimlede byens folk sammen omkring huset (unge og gamle, alle uden undtagelse) og de råbte til Lot: ”Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Kom herud med dem, for at vi kan stille vor lyst på dem (1.Mose 19:4-5).”

Der kan ikke herske tvivl om, at det var deres ’seksuelle lyst’, som Sodomas indbyggere ville have tilfredsstillet i det tilfælde.

Ingen ville ikke lytte til Lot, som prøvede at tale til sine naboers samvittighed med ordene: ”Gør dog ikke noget ondt, brødre,” og de overfaldt den ene mand med ordene: ”Hvor vover du at blande dig ved at gøre dig til dommer over os? Du, som selv er fremmed her i byen! Du stiller dig op og vil nu fortælle os, hvordan vi skal opføre os.”

”Lynch ham!” råbte skaren. ”Hvad bilder han sig ind? Her har vi givet ham lov til at bo iblandt os, og så kommer han og fortæller os, hvad vi kan gøre og ikke gøre.”

”Nej, nu skal du få kærligheden at føle – og vi skal handle med dig værre end vi tager os af dine gæster!” – ”og stå stormede de ind på Lot og ville slå døren ind.”

NI GRUNDE TIL AT FORSTÅ SODOMAS FALD

Det er på høje tid, at de kristne (ikke mindst i Skandinavien, hvor vi har Jesu Kors i vort flag) ’siger fra’ over for de forkyndere, som ønsker at gå let hen over de optøjer, som fandt sted i Sodoma, sådan som det er skildret på Bibelens første blade.

1. De to høje mænd, de fremmede, som var kommet til byen, kan vidne om, at ophidselsen på stedet var så stor, at de bagfra måtte trække Lot inden døre – ellers ville hans nærmeste naboer have dræbt ham.
   
   
2. Mængden uden for måtte de slå med blindhed, så de ravede rundt som folk, der ikke kunne se en hånd for sig. De måtte simpelthen bruge de overnaturlige kræfter, som de var i besiddelse af, for at dæmme op for den voldelige ånd, som de havde med at gøre.
   
   
3. De fremmede, gæsterne, talte i panikstemningen til Lot, og råbte til ham, at han skulle samle sine slægtninge i byen – blandt andet de unge mænd, der skulle giftes med hans døtre – og gøre dem klart, at inden længe ville byen blive udslettet ’på grund af dens himmelråbende synd’.
   
   
4. Lot styrtede af sted og fik fat i de unge mænd og satte dem ind i situationens alvor. Men de troede ikke på ham. De troede, at det var en joke!
   
   … og deres udbrændte knogler kunne findes i askedyngen dagen derpå!
   
   
5. Englene tog nu fat i Lot. ”Skynd dig nu,” sagde de til ham. ”Tag din kone og dine to døtre og se at komme væk!”
   
   
6. ”Løb for livet!” råbte de. ”Se jer under ingen omstændigheder tilbage! Stop ikke op noget som helst sted i dalen! Flygt op i bjergene – ellers bliver I revet med af ulykken!”
   
   
7. ”Umuligt!” sagde Lot. ”Jeg når ikke op i bjergene, før det er for sent! Lad mig skjule mig i den lille by, der ligger dér. Dér kan jeg lige nå hen. Se dog, hvor lille og ubetydelig den er! Det er jo bare en sølle landsby, hvor jeg kan nå at skjule mig.
   
   
8. – og de to høje mænd, som var engle, der havde fået en befaling fra Herren, så sig nødsaget til at gå ind på Lots forslag. ”Godt!” sagde de. ”Vi vil sørge for, at denne landsby ikke bliver ødelagt. (Derfor hedder stedet ’Zoar’, det betyder ’lille by’).
   
   
9. Solen var netop stået op over horisonten, da Gud lod sydende svovl og ild regne ned fra himlen over Sodoma og Gomorra. Men Lots kone kunne ikke lade være med at kigge sig over skulderen. Da stivnede hun og blev til en saltsøjle… og Jesus siger om hende: ”Tænk på Lots hustru!” (Luk.17:32)

*

”Den dag, Lot forlod Sodoma,” siger Jesus, ”så regnede det med sydende ild og svovl fra himlen, og de blev alle sammen dræbt! Ikke én eneste undslap Guds dom. Selv dem, som i sidste øjeblik fik en redningskrans smidt ud til dem, lo højt af den ’gamle original’, Lot, – og få timer senere stivnede deres ansigtsudtryk, fordi så Ødelæggelsens Vederstyggelighed…

Sådan bliver det også, når Menneskesønnen om kort tid skal vise sig på himlen. Lige så uventet og pludseligt vil det ske. Hvis man på det tidspunkt opholder sig udenfor sit hus, vil der ikke være tid til at løbe ind for at pakke nogle nødvendige ting, og de, der arbejder på marken, vil ikke have tid til at løbe hjem, for at hente deres ejendele. ”Husk, hvad der skete med Lots kone,” siger Jesus. ”Dem, der prøver at klamre sig til livet og søger at redde det, vil miste livet – men den, som giver afkald på det jordiske liv, vil få det evige liv.”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DEN NYE JORD ER FYLDT MED GUDS RETFÆRDIGHED ’(www.johnynoer.dk)’

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 09.12.2022.

Procentdelen af kvinder, som er valgt til folketinget, er højere end nogensinde. 79 af de nye folketingsmedlemmer er kvinder. ”Det er det største antal nogensinde,” siger pressebureauet Ritzau. Det nye Folketing kommer da til at bestå af 100 mænd og 79 kvinder.

Den jødiske profet, Amos, der var fårehyrde i en lille by syd for Betlehem, ser en sådan udvikling i et land som en katastrofe. Han ser, at velfærdet forstærkes i Israel og den religiøse og moralske korruption samt en forloren gudsdyrkelse får fremgang.

I denne situation bringer jeg en parafrase af profeten Amos’s 4. kapitel, som sætter hans ord ind i en moderne ramme, for at gøre det mere forståeligt.

*

”… og Amos fortsatte: Så hør dog, hvad jeg siger, I fede køer fra Basan, I kvinder, som har magt over jeres mænd, og som dirigerer hele landet (4:1).”

”Det er i virkeligheden jer, som knuser de fattige, og det er jer, der undertrykker folket (v.1) – for det er jer, kvinder, som befaler over jeres mænd og siger: Kom så, mine herrer, og sørg for, at vi får noget at drikke (v.1).”

”Men mens I sidder og tyller i jer, så aflægger jeg, Herren, den eneste hellige og suveræne Gud, en dyr ed på, at der skal komme andre tider (v.2).

”Jeg vil sætte en ring i jeres næser og trække af sted med jer, og det skal gå jer som de okser, der bli’r slagtet og hængt på kroge –

og dem, som er tilovers, vil jeg fange, som man fanger torsk – jeg vil trække jer op, som man trækker fisk på land, og jeg vil slænge jer som affald på møddingen (v.2-3).

En efter en skal jeg slæbe jer gennem ruinernes murbrud. Dette er et Herrens ord til de fede Basankøer, der nu er kommet til magten (Amos 4:1-3).”

”Bliv bare ved med at rejse til hovedstaden og synde, og tag så videre til den by, hvor I kan dyrke afguder! Bliv kun ved med at fremture i jeres uretfærdighed og lad jeres ligestillingssynd hobe sig op (v.4).”

”Kom bare tidligt om morgenen med alle jeres ofre hjemmefra, og betal endelig ’dobbelt afgifter’ som tiende ’to gange om ugen’ (selvom I godt ved, at det er en hullet pung I støtter).

Sørg for, at det er et godt ’af synd gennemsyret’ brød, I afleverer som offergave, og undlad endelig ikke at prale højt af jeres frivillige ofre.

For det er jo sådan, I elsker det. I ’Guds Folk’, siger Den Almægtige Gud (v.4-5).

*

”Men det var mig, der lod jer sulte og sørgede for brødmangel i alle jeres byer. Det var mig, der efterlod jer med ’tomme munde’ alle steder. Det var mig, der gjorde det, for at I skulle omvende jer til mig, men det gjorde I ikke, lyder det fra Herren (v.6).”

”Det var mig, der sørgede for, at der ikke faldt en dråbe regn før høsten. Og da endelig regnen kom, lod jeg det regne på en by men ikke på en anden. En mark fik regn, en anden fik ikke – og det hele tørrede hen (v.7).”

”Indbyggerne fra to-tre byer vaklede hen til en fjerde by for at få en slurk vand – men de fik ikke tørsten slukket (v.8).”

”Det var mig, der ødelagde jeres afgrøder med sygdom og svamp; jeg udtørrede jeres haver og vingårde, så de blev til ørken. Græshopper åd jeres figener og oliven. Det skulle få jer til at holde jer til mig – men I omvendte jer ikke til mig, lyder det fra Herren (v.9).”

”Jeg ramte jer med plager og pest som i Egypten, jeg dræbte jeres unge mænd i krig og bortførte jeres heste. Stanken af lig steg op fra jeres lejr, men I havde læst, at man ikke skal omvende sig (v.10).”

”Jeg omstyrtede byer iblandt jer, som jeg ødelagde Sodoma og Gomorra – der blev kun en rygende askehob tilbage – og alligevel førte det ikke jer til omvendelse,” siger Herren (v.11).

”Derfor vil jeg lade alle de omtalte katastrofer komme over jer, mit folk. Forbered dig fra nu af til at møde Herren, din dommer! Husk på, med hvem du her har at gøre!

Han, som skabte bjergene og vinden, der blæser, hvorhen den vil. Han, som kender hvert menneskes tanker, og som kan forvandle dagslys til midnatsmørke – ja, han, som vandrer i dag på jordens høje. Det er mig, Herren, der taler, ’Hærskarers Gud’ er mit navn (v.12-13).”

TOTALT ANTIKRISTELIGT LOVFORSLAG

Der er i denne usle jammerdal mange forbud, som en borger skal ta’ til efterretning! Og der vil i de kommende dage komme flere og flere forbud, som den arme indbygger nøje bør følge – ja, der er et sådan mylder af strenge forbud og forholdsregler, der i dag lægges som et åg på sjælene, at den enkelte borger er nær ved at kvæles derved…

– og dog er det værste endnu i vente!

Den danske regering barsler nemlig i øjeblikket med et lovforslag, der er ude på at tage livet af enhver kristensjæl, som vover at overtræde det forbud, der på det seneste har set dagens lys i Norge.

Det er forbuddet mod at leve og ånde som en kristen, samt at få andre til at gøre det samme. (Sagt med andre ord: ’Det er forbudt at udføre og markedsføre konverteringsterapi). Det vil sige: Det forbydes fremover enhver borger at eksistere, som Guds ord vil det, samt at sprede det gode budskab om omvendelse til en fortabt verden.

Dette totalt antikristelige lovforslag er nu en realitet i Norge, og ligger i dag på parlamentets bord som et splinternyt forslag, der fremover skal føjes ind i den norske straffelov som paragraf 270.

Derfor vil dette djævelske forbud sprede sig til Danmark, hvor der findes politikere, som er parate til at tilføje den danske reformerte grundlov det dødsstød, som er det mørke indhold af den nye paragraf.

*

Det norske kultur og ligestillingsdepartement ønsker at ramme overtræderne med hårde straffe. Man foreslår 3 års fængsel for at søge at omvende et andet menneske fra synd. Men der skal gives 6 års fængsel, hvis det lykkes at få synderen på bedre tanker (”… dersom omvendelseshandlingen har medført betydelig psykisk skade,” hedder det), hvilket kan udlægges således, at den pågældende fremover ’fornægter eller undertrykker sin seksuelle orientering eller kønsidentitet’. Det er altså især homoseksuelle mennesker, som man ved denne lov søger at beskytte mod ’de kristnes overgreb’.

Det siges nemlig helt præcist i forslaget, at man dermed ønsker at ramme og straffe holdninger som indebærer ’en potentiel indblanding i en homoseksuel persons udvikling’. Men det betyder helt konkret, at kristne herefter skal ’holde sig væk fra’ homoseksuelle personer – ja, overlade dem til den sørgelige skæbne, som venter dem, både her i livet og i evigheden.

Ja, (set ud fra Bibelens hovedperspektiv) skal det fremover af lovgiverne og politiet betragtes som ’en forbrydelse’ at blande sig i et homoseksuelt menneskes liv og adfærd. Homoseksuelle skal herefter med hård hånd udelukkes fra det kristne fællesskabs hjælp og (det er de brutale konsekvenser af denne ondskabsfulde lovgivning): De skal ikke – som andre mennesker – have lov til at opleve Guds tilgivende nåde, og Helligåndens genoprettelse af deres liv!

En sådan ulykkeslovgivning må møde den største modstand fra de kristne lederes side. At vende det døve øre til dette lovforslag, og at sætte kikkerten for det blinde øje, må i dette tilfælde ligestilles med Guds ords advarsel, der lyder således: ”Vé dem, der giver ulykkeslove… for at frarøve de arme og elendige deres ret (Esajas 10:1-2).”

I LOD JER VASKE RENE

Det, som den statslige myndighed særlig forsøger at ramme (og vedholdende prøver at straffe) er den omvendelse, der gennemføres som en ’metode’ – det vil sige (citat): som en ’systematisk fremgangsmåde for at opnå et forhåndsbestemt resultat’.

Her kan ingen oprigtig kristen sige sig fri! Han læser i sin Bibel, at (citat): ’mennesker, som lever i homoseksualitet… ikke vil arve Guds Rige’ (1.Kor.6:9), men oplyses samtidig om (citat): at ’den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset for jeres synder’ (v.11).

(I den autoriserede oversættelse af 1948 bruges et lidt mere detaljeret sprog, idet der her tales om (citat) ’de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den’, og det understreges, at (citat): ’Sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte’ (I lod jer vaske rene) – ’ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi Navn og ved vor Guds Ånd’.

*

Det sidste (ved Jesu Navn og ved Guds Ånd) er den bibelske ’metode’, som altid og alle vegne er det eneste middel, som kan anvendes med et godt resultat.

– og det er ’den metode’, som de kristne vil kæmpe for at bevare, og som umuligt kan kriminaliseres eller gøres illegal af statens myndigheder.

Imidlertid er det en kendsgerning, at denne ’omvendelsesmetode’ arbejder ud fra ’en systematisk fremgangsmåde’, og at den altid og under hele processen virker (citat): ’for at opnå et forhåndsbestemt resultat’ – nemlig at den homoseksuelle ånd må vige, og lænkerne til denne livsstil bliver brudt, og den homoseksuelle person bliver befriet og kan leve et normalt liv.

Det var det, som skete i den første kristne menighed i Korinth, og det er det samme, som udrettes ved brugen af Jesu Navn og Guds Ånd i dag.

*

Hvis det er Guds Ånd, som er ledetråden i den omvendelse, som finder sted, så kan statens myndigheder ikke påstå, at et sådan omvendelsesforløb ’er klart egnet til (citat): ’at påføre en person psykisk skade’. I så tilfælde må de kristne overalt rive det afsnit ud af deres Bibler, som siger: ”Efter Johannes var sat i fængsel, drog Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: Tiden er inde, og Guds Rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet (Mark.1:15).”

Men tværtimod at rive ’det anstødelige skriftafsnit’ ud af Bibelen (fordi statens myndigheder nu forfølger den tanke, at et omvendelsesforløb kan være (citat): ’klart egnet til at påføre en person psykisk skade’), så vil de kristne i deres omsorg for deres medmennesker overalt trodse statens forbud og alle vegne (citat): ’prædike Guds evangelium og sige: Dette er netop tegnet på, at Guds time er kommet. I skal omvende jer og tro på evangeliet’!

At der her ikke er tale om nogen tvang eller noget overgreb, fremgår med al tydelighed af rapporten fra den første menighed i Korinth. Apostlen siger udtrykkelig: ”I lod jer vaske rene.” Det vil sige, at homoseksuelle syndere frivilligt lod den unaturlige utugts snavs blive skrubbet af i ’ordets vandbad’ (Ef.5:26).

GUDS RETSORDEN

”Homoseksuelle personer har tidligere været betragtet som ’syndige mennesker’,” hedder det i det norske lovforslag.

Dette kan (kun) være med henblik på ’de kristnes stilling’ – og er altså et emne, hvor Bibelen kommer ind i billedet.

Spørgsmålet bliver nu: ”Er homoseksualitet at betragte som synd,” – set med Bibelens øjne?” Svaret er et klart og utvetydigt ’ja’. Der kan ikke være to meninger om den sag! Både Gamle – og Ny Testamente beskriver homoseksualitet som ’en synd’ – ja, Bibelen kategoriserer denne synd som ’en dødssynd’, idet det i Ny Testamente erklæres, at hvis man kender Guds retsordning, fortjener de, der praktiserer denne synd, døden (Rom.1:32).”

(Det skal hertil siges, at Ny Testamente med hensyn til denne ’retsordning’, anvender ordlyden: ’de fortjener’ – og dermed ikke ønsker denne hårde straf håndhævet).

Dette forklarer imidlertid, hvorfor den kristne sjælesørger ikke kan tillade sig at omtale denne alvorlige overtrædelse som ’en lille sag’ (et ’sidespring’, som Gud ser gennem fingre med) Han er nødt til at følge apostlen i hans vurdering, og kender derfor kun ét effektivt middel mod denne tunge last: Omvendelse!

*

På dette punkt er det norske lovforslag bidende oprørt i sin forklaring. Det lader forstå, at (citat) ’konverteringsterapi’ (læs: omvendelsesforkyndelse) indebærer ’en uacceptabel indblanding i folks seksuelle orientering’.

Ingen bør altså ’blande sig’ (fortsætter man), når det drejer sig om homoseksualitet.

”Undersøgelser viser,” (understreges det) ”at hvor det sker, er der stor risiko for angst, depression og selvmordstanker – ja, selvmordsforsøg, og det ender ikke sjældent med skam, selvforagt og brud med familien.”

Hertil svarer apostlen: ”Da de ikke regner det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så de gør, hvad der er usømmeligt (Rom.1:28).”

”Gud giver altså mennesket hen til et uværdigt sind” (gl. oversættelse), og forklaringen, som det norske lovforslag giver på den tragiske udvikling, bliver her sat eftertrykkeligt på plads i Ny Testamente. Gud prisgiver mennesket og giver det hen i mørke magters hånd, fordi det ikke vil omvende sig.

Hvis (mod al forventning), at Gud viser synderen nåde og giver ham anledning til at omvende sig, så vil udgangen af ’en svær tid’ blive helt anderledes – men her har det norske lovforslag sat en barriere op (og de danske lovgivere står i fare for at følge samme linje): Man forbyder nu evangeliets omvendelsesforkyndelse og efterlader den ulykkelige synder i en håbløs situation.

Lovgiverne bevæger sig ind på et farligt område. De undertrykker evangeliets klare budskab om omvendelse fra synd, og apostlenes lære advarer dem mod denne handling, idet det i selvsamme afsnit siges, at ”Guds vrede åbenbares fra himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed (Rom.1:18).”

Det juridiske aspekt ved et forbud mod omvendelsesforkyndelse findes i ’retten til privat- og familieliv’, der tilfalder ’enhver’- og som etablerer en pligt for staten til (citat): ’at respektere forældres ret til at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres egen overbevisning’.

(Se i det norske arkivssag mod Ungarn, sagsnr. 296117/07, 12. febr. 2013 afsnit 37. Her bevises det klart, at forbud mod ’omvendelsesforkyndelse’ udgør et indgreb i forældres ret til at opdrage deres egne børn).

*

Om ’hadkriminalitet’ er det vær at bemærke, at forskningen viser, at mange homoseksuelle personer (citat): ’har en bevidsthed om at tilhøre en minoritet, som er udsat for diskriminering – og de kender til frygten for dette uden nødvendigvis at have oplevet det’.

Det vil sige, at staten forledes til at gå efter ’forbrydelser’, som slet ikke har fundet sted – ja, at man efterhånden begynder at regne med ’illusoriske oplevelser’ og ’grundløs angst’, hvilket ofte er tegnet på et sygt sind. Det bliver i så tilfælde ikke svært for anklagemyndigheden at finde ’skyldige’, når man går på jagt efter folk og overtrædelser, som kun eksisterer i den homoseksuelles verden.

Når den onde kommer, så ”kommer han i Satans kraft, med al løgnens magt af tegn og undere’,” siger apostlen (2.Thess.2:19) – ”og så stiller han med al uretfærdighedens forførelse (v.10).”

Han har hele arsenalet af forførelse med sig og der er intet, der er umuligt for ham – end ikke at arbejde med oplevelser, som ikke har fundet sted, men er det rene opspind.

*

”Departementet har ikke kendskab til, hvorvidt strafbare handlinger eller andre ulovlige handlinger er blevet benyttet for at tvinge en person til at gennemgå en omvendelsesproces,” hedder det i lovforslaget. ”Departementet udelukker ikke, at dette kan forekomme.”

Man står åbenbart svagt med hensyn til at finde personer, som er blevet tvunget til omvendelse, og det stemmer overens med apostlenes lære. ”Ved du ikke, at Guds godhed lader dig til omvendelse,” siger Paulus i sit brev til romerne (2:4) – og det præciseres, at vi ’ikke skal foragte Guds store godhed, overbærenhed og tålmodighed, men forstå, at det er Guds barmhjertighed, der får os til at ændre vort liv’.

”Men,” understreges det i samme forbindelse (og det er værd at tage til sig, når de statslige myndigheder atter langer ud efter al omvendelsesforkyndelse)

…hvis du hårdnakket fornægter Guds ord i denne forbindelse, hober Herrens vrede sig op imod dig. Den vil ramme dig, når han på vredens dag afslører sin retfærdige dom – nemlig den dom, vi hver især har fortjent (v.5-6, parafrase).

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’ORD, DER RAMMER SOM KØLLESLAG’ (www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 25.11.2022

”Hvis jeg ikke griber ind og frelser den sidste rest, som endnu er tilbage, så bliver også I udslettet som Sodoma og Gomorra (Esajas 1:9). Sådan lyder Herrens ord til Israel i dag – og sådan lyder budskabet til Danmark i denne time.

Herren fortsætter: ”Jeg er rystende ligeglad med alle jeres aktiviteter, hvis I ikke angrer jeres synder (v.12-14).”

”Hvis ikke det sker, er jeres røgelsesofre en stank i næsen på mig. Det hele er et fromt bedrag, som jeg ikke vil have noget med at gøre! Jeg hader det, og kan ikke udstå synet af det (Esajas 1:12-14).”

”Kom nu, lad os bringe sagen til afslutning! siger Herren. ”Selvom syndens pletter er som blod, kan de blive rene som nyfalden sne, og selvom de er som purpur, vil jeg gøre dem hvide som uld (Es.1:18, parafrase).”

Dette er de indledende ord til den omfattende profeti i Esajas bog. Derefter tager Herren fat på landets dommere. Hans ord kunne meget vel gælde den uretfærdige dom som faldt i højesteret i det tidlige forår 2017.

Om de frygtelige konsekvenser af denne dom om homoseksuelle vielser i folkekirken, lyder Herrens ord 5 år efter således:

”Lån øre til Herrens ord, I sodomadommere! Lyt til vor Guds åbenbaring, du gommorrafolk (Es.1:10).”

*

Den jødiske profets advarende røst lyder igen efter fem års tavshed!

Det er, som om den retskendelse, der blev kundgjort d. 23. marts 2017 på slaget 12 i højesteretsbygningen i København, ikke kan manes til at tie stille!

Den bliver ved med at hviske i de lange korridorer mellem de tomme retssale. Billedet af de alvorlige dommere, som traf den skæbnesvangre afgørelse i sagen om kirkelige homovielser, fortsætter med at komme frem på skærmen.

”De er blevet som folk, der flytter rundt på grænsepælene, for at stjæle jord,” siger Herren (Hoseas 5:10). ”De undertrykker sandheden, og der er hverken lov eller orden (v.11, parafrase). ”Det bliver værre og værre, og der er kun mig, Herren, der tør sige det, som sker.”

Gud holder ikke op med at drage den uretfærdige kendelse frem i lyset, fordi den fra kundgørelsens øjeblik fratog Danmark retten til at kalde sig for ’et protestantisk land’.

”Ved at underminere grundloven, har I ved denne uretfærdige dom pådraget jer skyld over for Gud,” fremgår det af Esajasteksten, som fortsætter med følgende:

”I drikker, så I ikke kan stå på benene, og I går til de prostituerede – ja, I elsker alt det, I burde skamme jer over og raver sanseløst rundt.”

”Men den dag fjenden kommer stormende og jager jer ud af jeres land, så vil I væmmes ved den dom, I afsagde!” (Hoseas 4:18-19, parafrase)

ILLEGAL VIELSESCEREMONI

Da hammeren faldt d. 23. marts 2017, og homovielser blev indført i kirken, blev et absolut og uigenkaldeligt grundlovsbrud gennemført ved dom! En illegal vielsesceremoni blev i det øjeblik gjort lovlig, og det blev hermed bestemt, at den danske stat til enhver tid og under alle omstændigheder har ret til at blande sig i kirkens indre forhold.

Budskabet fra Herren vil lyde omtrent således:

”Hør Herrens ord I mænd og kvinder, der sad i jeres sorte advokatkapper den kolde martsdag i højesteretsbygningen bag Thorvaldsens museum i København! Herren indkalder nu jer for retten. Dette er hans anklagepunkter; lyt nu opmærksomt, I sodomadommere:

1. ”Der er hverken troskab, godhed eller kendskab til Gud i landet.” I vogter ikke på jeres høje hverv! Derfor hviler skylden på jer (Hos.4:1, parafrase).
   
   
2. ”I svælger og lyver, myrder, stjæler og horer.” Tilstanden i riget vidner imod jer. I kan ikke undsige jer ansvar! Overalt er der vold: Mord følger på mord (v.2, parafrase).
   
   
3. ”Derfor lider landet; der vokser intet. Alt, som lever dér, sulter og dør. Dyrene og fuglene – ja, selv havets fisk forsvinder (v.3, parafrase).”

”Peg ikke fingre! Skyd ikke skylden på andre (v.4).” Fra den time, I som sodomadommere gav politikerne ubegrænset kompetence over kirkens forhold, er det gået ned ad bakke.

Det er lykkedes for jer at få en rendyrket statskirke! Kirkens synode, som var sammensat af hellige mænd, er nu blevet omdannet til at være det danske folketing (som er sammensat af mere eller mindre vantro politikere – ja, som rummer direkte fjender af evangeliet). Kirkens ærkebiskop er fremover statens kirkeminister, som for tiden er en kvinde, der begyndte sin tjeneste med at optræde som ’vølve’ (afguden Odins spåkvinde).

Gud taler i dette vers fra Esajasbogen, og han henvender sig direkte til vort lands højeste dommere, som han benævner som ’sodomadommere’ (Es.1:10). Det vil sige, at han gør dem til ét med de styrende i byen Sodoma, som han i harme over dens homoseksuelle synd tilintetgjorde og efterlod som en askehob.

Herren sagde til Abraham: ”Der lyder et skrig fra Sodoma. Dens synd er uden lige. Jeg er på vej dertil for at se, hvor galt det står til (1.Mose 18:20-21, parafrase).”

NÅR SELV GRUNDPILLERNE STYRTER

Der er et Herrens ord, som ofte er kommet i mine tanker – ja, det står faktisk prentet i mit sind, og jeg må ikke sjældent slå det efter og læse det igen.

”Herren er i sin hellige hal; i himlen er Herrens trone; på jorderig skuer hans øjne ned, hans blik ransager menneskenes børn… (Salme 11:4).”

Spørgsmålet er relevant! Når endog Grundloven med de mest elementære bestemmelser trædes under fode, og lovgiverne ringeagter de fundamentale rettigheder, er den retfærdige da blot en tavs og passiv tilskuer til det onde? Griber han ikke ind? Lader han ikke sin røst blive hørt? Sidder han blot stille og from på sin kirkebænk og siger intet til, at djævelen raser og lægger den ene bærende søjle efter den anden i ruiner?

*

Svaret på disse spørgsmål fik vi, Gisèle og jeg, på en tidlig oktoberaften i 2022, hvor pastoren fra den lille maranata-menighed i Aarhus, Kjetil, kom på et besøg i vort ’grønne bosted’, kolonihaven i Horsens.

Han bragte med sig et ringbind fyldt med profetier, som blev givet i Maranata-bevægelsen siden han var dreng. Alle var smukt maskinskrevne og daterede – undtagen ét af budskaberne! Det havde intet årstal eller gengivelse af hvem, der havde nådegaven. Der var heller ingen stedsangivelse, og bar kun overskriften: ’PROFETI’.

”Dette er,” forklarede Kjetil, ”en profeti, som gælder vore dage! Ingen ved, hvem der har bragt dette ord fra Herren, og i hvilket af årene og på hvilket sted det har lydt – men det er som talt ind i vor aktuelle situation, og nævner ’Lovgiverne’, og det ansvar, som ligger på deres skuldre.

*

Budskabet, som er nedskrevet, fylder med sine 40 tætskrevne linjer et A4-ark. Det retter en alvorlig appel til Guds folk i menigheden med hensyn til den uansvarlige lovgivning, som finder sted i Danmark.

”Når jeg skuer fra mit højsæde,” siger Herren, ”da ser jeg lovgivningen i dette land, som tillader større og større synd, der er vederstyggelig i mine øjne.”

Højsædet, som Herren omtaler, er den ’mægtige og høje trone’, som profeten Esajas med egne øjne så, ved sin kaldelse i begyndelsen af Esajas bogen (kap.6). Han fortæller, at han dér så nogle engle af høj rang, og som kun omtales et par gange i Bibelen. ”De havde seks vinger, og det var kun de to vinger, som de brugte til at flyve med. De andre fire vinger anvendte de til at dække deres ansigter og deres fødder mod den frygtindgydende herlighed, som udgik fra tronen.

”Dørstolpernes hængsler rystede ved disse engles råb, og det himmelske tempel blev fyldt med røg (v.4).

Det er fra dette sted, at Herren taler om lovgiverne i Danmark.

Seraferne (det er navnet på disse mægtige engle, som altid svæver for Guds åsyn) råber ustandseligt til hverandre: ”Hellige, hellig, hellig er hærskarers Herre (Es.6:3).”

Det er en advarsel til disse tronengle! (Ikke en eneste af dem må i deres virke for Herren glemme, at han er en hellig Gud, hvis herlighed kan ses over hele jorden, som de tjener). Hvor meget mere skal da ikke de dødelige frygte og bæve for Herrens ansigt?

VE DEM, DER GIVER ULYKKESLOVE

Dette, at Herrens øjne hviler på lovgiverne i et land, er et emne, som omtales alt for lidt. Men profeten Esajas er ikke tavs, når han ser de mænd og kvinder, som udsteder love dag og nat – ja, han omtaler disse love, som tillader synd, som ’ulykkeslove’. – ”Vé dem,” siger Herren, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs (Es.10:1).”

Det vil ende grusomt for de politikere og embedsmænd, som har misbrugt deres magt og høje stilling til at udstede skadelige ulykkeslove og livstruende, uretfærdige bestemmelser (v.1).

”Hvad vil I gøre på straffens dag, når undergang kommer fra det fjerne?” spørger Herren. ”Hvor vil I flygte hen for at få hjælp? Hvor tror I, at I kan gemme jeres sammenskrabede rigdomme? (v.2)”

”I ender i et fangehul eller bli’r dræbt i krigen – men Gud er stadig vred, og han gør sig parat til at give flere næveslag (v.3).”

*

’Den glemte profeti’, kalder vi det højaktuelle skrift, som pludselig er dukket op uden stedsangivelse og dato. ”Der findes ingen lettere vej,” siger Herren. ”Der er kun én vej, som vil føre jer til det, som I længes efter – vejen, som jeg vandrede til Golgata, hvor jeg bragte offeret. Timen er nu kommet, hvor jeg forventer af det folk, som jeg har udvalgt, at det rejser sig.”

”I ser nu, hvordan syndens vederstyggelighed får mere og mere råderum i dette land…”

Herren henvender sig her til ’det folk, som jeg har udvalgt’. For mange er kaldet, men få er udvalgt. ”For mange er kaldet, men få er udvalgt (Matt.33:14).”

… hvilket vil sige, at i den store skare af kaldede Guds børn, som alle tilhører Guds rige, er der en udvalgt flok, som Herren har ’sat til side’ for det job, som skal udføres i de sidste dage. Med andre ord: Herrens gerning i de afsluttende dage af hans aktuelle husholdning er ikke overladt til tilfældigheder: ”Jeg har ladet syv tusind mand blive tilbage for mig selv,” siger Herren. ”De har ikke bøjet knæ for Baals billedstøtte. – Ja, sådan er der også i den aktuelle situation blevet en rest tilbage ifølge en nådesudvælgelse (Rom.11:4-5).”

*

Hvem er ’Herrens udvalgte’? Hvem regner sig selv med i de folk, som har en sådan bestemmelse over deres liv – ja, hvem har det i ’sine gener’, at ’Herren har noget for med mig’, som jeg ikke på nogen måde kan unddrage mig.

Det står jo klart afspejlet i mit fingeraftryk, og man kan tjekke mig, både når mit ansigt bliver scannet i paskontrollen, eller når jeg logger ind på min smartphone ved en øjenscanning – ja, at jeg er ’sat til side’ til en bestemt opgave, står prentet med ildbogstaver i mit hjerte og min samvittighed. Herrens egen udvælgelsesplan med mit liv giver sig udtryk på mange måder; de følger en hemmelig plan, og jeg er ikke herre over den.

”… thi mine tanker er ikke jeres, og jeres veje er ikke mine, lyder det fra Herren; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres, og mine tanker højere end jeres (Es.55:8-9).”

SÅDAN ER DET MED ENHVER, SOM ER FØDT AF ÅNDEN

De udvalgte vil melde sig selv i denne tid! Der er en underlig rastløshed over dem, indtil de finder deres rette plads i Herrens mægtige endetidsprogram.

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den går hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden (Johs.3:8).”

Det vil sige, at der findes mennesker iblandt os, som i årevis har fulgt en bestemt retning. Men pludselig en dag skifter de spor – og de gør noget, som ingen havde kunnet forestille sig.

”Regn og sne falder fra himlen. Det kommer pludseligt og vender ikke tilbage. Hvor det falder, bliver jorden blød og frugtbar – og det begynder at spire. Det giver frø til den, som vil så, og brød til den, som vil spise – præcis sådan er det med mit ord, siger Herren; Jeg siger noget, og mine ord får det til at ske.

Derfor skal I drage glade af sted; og I skal trygt vende tilbage! Træerne vil klappe begejstret, hvor I kommer frem (Es.55:10-12).”

RETURBILLET TIL EGYPTENS SLAVETILVÆRELSE

”Sæt hornet for din mund (Hosea 8:1).” Det er Herrens befaling til alle forkyndere (uden undtagelse) i Danmark. Det er nu på høje tid at ’blæse alarm’. Enhver anden prædiken er uduelig – selvom den er nok så velforberedt og leveres under de bedste forhold. Det budskab, som kommer fra Herren, må få tilhørerne til at fare sammen.

Den søde, venlige tale er i denne time ikke fra Herren. Ej heller den omhyggelige undervisning, som understøttes med ’power-points’. Herrens forkyndelse er blevet til et ’skærende råb’ til Guds folk: ”I har overtrådt min lov!” Som en angribende ørn (v.1) skal Guds ord pludselig dukke op fra himlen og hensynsløst slå ned på Herrens eget hus. ”I har brudt min pagt!” Det kan ikke siges i en pæn prædiken. De ’nydelige forkynderes tid’ er forbi!

*

Alarmbudskabet vil blive mødt med protest! ”Jeg hører dem råbe: Min Gud! Min Gud! Vi er dit folk, og vi kender Herren (v.2). Du vil ikke tillade en hjerteløs forkyndelse af den art!”

Men Herren vil svare: ”I har vraget lykken og vendt jer fra alt det gode, som jeg ville give jer. Godt! Så sender jeg jer ulykken og ’jeres fjender skal forfølge jer’ (v.3).”

”I har udvalgt jer ledere, som ikke er salvet af mig,” siger Herren (v.4). ”De har opstillet nye billeder af Gud – ’til deres egen undergang’ (v.4).”

”Indse dog, at det er rent håndværkerarbejde (v.6). Der er intet guddommeligt ved det,” siger Herren.

”Nej, på dem opfyldes det gamle ord: ’Den, der sår vind, høster storm’ (v.7) – og I efterlades i folket som et værdiløst kar’. ”Et enligt strejfende og forkomment vildæsel, der nu føres til dom (v.10).”

”Alle jeres nye, flotte bygninger er blevet ’altre for synd’ (v.11) og alle de gode love, som jeg har tilskrevet jer, tolker I til egen fordel. Jeres møder ender som ædegilder, som ’ikke har Herrens behag’ (v.13)… og der er nu kun en vej tilbage: Retur til Egyptens fangenskab (v.13).”

SOM AT LÆSE DAGENS AVIS

Der er næppe en profet i Israel, der turde tale så åbent og ligefremt om folkets og ledernes synd. I 40 år sparede han ikke på krudtet. I hele den sidste halvdel af det 8. årh. f. Kristus hamrede han Gudsordet om den kommende dom ind i det jødiske samfunds samvittighed – og det på trods af, at hans tanker om folket var båret af det syn: ”Mit folk, hvordan kan jeg opgive dig? Mit hjerte er knust! Hvor jeg dog længes efter at gribe ind (Hoseas 11:8).”

Det er som at læse dagens avis, når Hoseas skildrer samfundets tilstand: ”Tyve og røvere hærger overalt i hovedstaden. Indenfor gør de indbrud, og udenfor stjæler de åbenlyst på gader og stræder (7:1, parafrase).”

”Deres konger morer sig over ondskaben (7:3).”

”Horkarle og ægteskabsbrydere er hele flokken! De ligner en bager, der venter med at varme ovnen op, efter at han har fået æltet dejen, indtil den er godt gennemsyret (7:4).”

*

”Mit folk blander sig med hedningerne og tilegner sig deres kultur. De er uduelige som et brød, der ikke er gennembagt (v.8). Deres hår er blevet gråsprængt, men de ænser det ikke (v.9). De er nogle slapsvanse – ja, som ’en slappet bue’. De er til hån for Egypten (7:16).”

Hvor i Danmark lyder den røst? Hvor er den kirke, der, som menigheden i Antiokia, ’rummer profeter og lærere’, og hvor man udtager mænd til den aposteltjeneste, som de er kaldet til’ (Ap.G.13:1-29 – ja, hvor man ’holder gudstjeneste og faster og Helligånden taler, og man lægger hænderne på dem og de drager af sted i Jesu Navn’? (v.2-3)

… og hvor de kommer frem vidner Herren med og siger: ”Folket her vil erkende deres skyld, og de vil atter søge hjælp hos mig. Når først de står med ryggen til muren, vil de søge mig (Hoseas 6:15).”

… og ej heller i dette tilfælde har Gud forregnet sig; vi kan nemlig forvente, at vore frafaldne børn og børnebørn, naboer, venner og nære slægtninge vil vende sig til Herren i den trængselstid, som vil komme over jorden. Set fra den synsvinkel, skal vi opleve det som en nådestid, at der bliver svære tider, og at samfundet kommer i alvorlig krise.

”Det er Gud, som med rette har overfaldet os, altså er det også ham, som kan helbrede os. Han har slået os, og han kan også forbinde vore sår (v.1, parafrase).”

*

Og med netop denne dybe erkendelse i baggrunden, fremsætter profeten Hoseas en af de mest opsigtsvækkende profetier i Gamle Testamente; han forudsiger (721 år før det skete) Kristi død og opstandelse fra de døde ved at udtale følgende:

”Om to dage gør han os levende, rejser os op på den tredje; da lever vi for hans åsyn (v.2).”

Noget lignende sker i Hannas lovsang, hvor hun pludselig (ca.1120 år før Kristus) udbryder: ”Herren døder, gør levende, fører ned i dødsriget og føres atter op (1.Sam.2:6).”

Eller i Moses’ sang godt 1425 år før begivenheden fandt sted, hvor han på Herrens vegne forudsiger: ”Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer og jeg læger – og ingen kan frelse af min hånd (5.Mose 32:39).”

Det er altså ikke ’en ny religion’, som de troende stiller med i Dagens Danmark! Den bygger på ældgamle skrifter og holder sig tæt til ’de gamles vidnesbyrd’ – som i dette tilfælde giver håb om genoprettelse, når vi først (ved trængsel og svære tider) er kommet til tro på Jesus, som er opstået fra de døde og lever i dag.

*

”Så lad os da kende – ja, jage efter at kende Herren!” fortsætter Hoseas (6:3). ”Det ’at blive klogere på Gud’ vil bevise sig ’som Herrens vej’ lige så sikkert, som solen står op hver morgen! Han vil komme til os som en dejlig regnbyge, som en velgørende og forfriskende forårsregn (v.3, parafrase).

”Foran jer skal bjergene og bakkerne råbe af glæde – ja, markens træer skal klappe i hænderne af fryd. Hvor der kun voksede tjørnekrat, skal enebær skyde op; tornebuske skal vige for myrtetræer. Det skal være et eviggyldigt tegn på Herrens kærlighed og magt – et varigt tegn, som bringer Herren ære (Es.59:12-13, parafrase).

Herren siger det samme til os, som han for 2700 år siden sagde til Efraims og Judas stammer. ”Hvad skal jeg dog stille op med jer? Jeres kærlighed er som den tidlige morgentåge – en dug, der hurtigt forsvinder.”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’DET TRUENDE KALD FRA MOSKEEN’(www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 11.11.2022

Om få dage går det danske folk til valg. Den enkelte borger skal afgive sin stemme med hensyn til fremtiden for det danske samfund. Mange er i vildrede. Ordet fra Esajas det 3. kapitel vers 12 nager dem som en mare:

”Over mit folk hersker kvinder. Dine ledere fører jer vild; de gør vejen du vandrer, vildsom… ” ja, om enkelte statsminister-kandidater hedder det: ”

”Se bare på deres ansigtsudtryk! Det er nok til at afsløre dem! Ja, de praler ligefrem af deres synd, som er lige så vederstyggelig som Sodomas! De viser ikke så meget som skyggen af skam! Hvilken frækhed! De har nedkaldt dommen over sig selv!” (Es. 3:9, parafrase, Hverdagsdansk)

*

En af de første dage af oktober 2022 blev en sikkerhedspolitisk analyse smækket på Folketingets bord. Det var 86 siders brutal læsning, der handlede om, hvordan og hvorfor det danske forsvar skal bygges op i den næste halv snes år, hvor blandt andet et nyt tungt og uigennemskueligt jerntæppe er ved at sænke sig over Europa.

Gruppen, som står for denne analyse, består bl.a. af en del nøglepersoner fra forsvaret (12), som er støttet af en større gruppe eksperter (75), der skal arbejde frem mod ’et forsvarsforlig’, der er fastsat til at skulle finde sted inden 2024. Hundredvis af milliarder skal investeres!

Rusland er nævnt ikke mindre end 200 gange i teksten, hvor et trusselbillede med mystiske sprængninger af gasledninger i Østersøen kun 20 km fra Bornholm, er opsigtsvækkende.

Alt dette, som kan regnes for ’en optakt til 3. verdenskrig’, står nøje fortalt i Bibelen – blot med den forskel, at afslutningen på den blodige krig er forudsagt, samt parterne i denne gigantiske verdenskonflikt er udpeget, og krigens forfærdelige endeligt er præciseret.

*

”Lad dem bare træde frem og forkynde os, hvad der derefter skal ske,” siger Herren (der lader ane, at han har læst den flotte sikkerhedsrapport, som folketinget nu skal gennemtærske).

”Lad dem fortælle os, hvad der vil ske i fremtiden (Es.41:23, parafrase).”

”Gør et eller andet, godt eller ondt, så vi kan måle os med hinanden (v.23).”

… og Esajas bliver ved med at håne alle de jordiske fremtidseksperter. ”Hvor var I henne, dengang jeg kaldt Kyros, Persiens konge, frem? Han kom fra øst, og jeg ødelagde alle magthaverne i de områder, han erobrede.”

”Hvem sagde det, før det skete? Hvem kunne forudsige det? Ingen sagde så meget som et ord om dette – jeg hørte ikke en lyd (v.26, parafrase).”

”Jeg ser mig omkring,” siger Herren ved optakten til det kommende valg. ”Der er ingen – nej ingen, som kan give noget råd af betydning. For de er alle intet; deres værdighed og ’bedreviden’ er de rene luftkasteller, deres billeder er bluf, kun vind og tomhed (v.28-29, parafrase).”

Om enkelte statsminister-kandidater har Herren fældet følgende dom: ”Deres tunge og deres gerninger er imod Herren (Esajas 3:8).” – ”Det, de siger,” (i denne valgperiode) ”og den måde de handler på, er direkte imod Herren. De gør det for at provokere Gud op i hans åbne ansigt(v.8).”

I SKAL TAGE EN STILLING

”Herrens ord kom til mig således.”

Sådan lyder det fra profeten Ezekiel, som angiveligt i de følgende to kapitler (38-39) forudsiger, hvad der vil ske af hændelser i forbindelse med den 3. verdenskrig.

”Gud sagde til mig,” fortæller profeten, at jeg skulle ’vende mit ansigt mod Gog i landet Magog (38:2). Det betyder,” fortæller han, ”at jeg skal foretage en handling, som er mere end dette,” ’at rette mit blik’ mod det fjerne land i nord, som af mange bibelkommentatorer er udlagt som ’det store Rusland’.

’At vende sit ansigt imod’ vil altså sige, ’at tage en stilling mod’ (ja, at vende sig i vrede og harme mod et land og en verdensleder, som har bevist sin gudsfjendske holdning).

I det aktuelle tilfælde vil det sige, at i en situation, hvor der er mange løgne i spil, og hvor bedrageriet – den politiske manipulation – og begivenhederne lurer faretruende i luften, dér skal de troende (på grund af Bibelens vidnesbyrd) tage en stilling, og stille sig på Guds ords side.

*

Med andre ord: De troende skal i den aktuelle konflikt (som er vedvarende i den sidste tid) mere end nogensinde tage en stilling mod det gudsfjendske system, som har bemægtiget sig det store rige ’i det yderste nord’, der med Bibelens antikvariske navne kaldes Rosj, Mesjek og Tubal – ja, de skal ikke blot ’tage en stilling’ i den herskende konflikt, men de er kaldet af Gud til at ’profetere imod ham’ (Ez.38:2).

Skal de troende ’profetere imod ham’?

Ja, Kristi menighed skal tage aktiv del i konflikten; de skal ikke blot tage parti imod ham (verdensherskeren), men de skal anvende det frygteligste af alle våben (som er mere forfærdeligt end atomvåben): ’De skal profetere imod ham!” (Ez.38:2)

Hvad vil det sige: ’Profetere imod ham’?

Det betyder, at I på Herrens vegne skal sige (når I taler i Ånden til denne magthaver): ”Se, nu kommer jeg over dig, du fyrste over det russiske folk!” (Ez.38:3, pårafrase)

Skal vi sige mere til ham end dette, at ’Herren kommer efter ham’? Ja, I skal (når I profeterer imod ham i den aktuelle situation) sige:

”Jeg, Herren, tvinger dig rundt (Ez.38:4) ”Du vil, når det kommer til stykket, være modvillig, for du aner, at det (på et tidspunkt) kan blive din undergang ’at angribe Israel’, men jeg sætter kroge i kæberne på dig, du store bjørn fra det yderste nord, og jeg trækker dig af sted med hele den skare, som følger dig (v.4, parafrase):

”… Et opbud af tanks, pansrede køretøjer og mobilt artilleri, smarte uniformer, skudsikre veste og automatiske håndvåben. Jeg beordrer dig til at være i beredskab med hele den flok af allierede, som du har samlet. Overkommandoen er din. Du er deres leder (v.4-5, parafrase).”

GUD PEGER PÅ RUSLAND

Gud peger på Rusland, som er det område, de kristne skal vende sig imod, for at finde ud af, hvorfra ulykken og tragedien vil finde vej ind over den ganske verden.

”Du menneskesøn,” siger Herren, ”du skal vende dit ansigt mod Gog i Magogs land. Du skal profetere imod ham (Ez.38:1).”

Man husker i dag kun nazisternes forbrydelser i det 20. århundrede – men den katastrofe, der ramte Rusland, er gået i glemmebogen. Den fanatiske, politiske bevægelse, som hærgede det store Rusland i den samme tidsperiode, er forsvundet fra erindringen. Den sovjetiske masseudryddelse i perioden 1917-1953 huskes kun svagt.

Men den var ikke skjult for Gud, og netop i denne tid dukker den op i bevidstheden hos de mennesker, der beskæftiger sig med den jødiske profet Ezekiels forudsigelser, som taler om den katastrofe, der vil udgå fra og til sidst ramme Rusland! Den russiske forfatter og historiker Aleksander Solzjenitsyn har med sit monumentale værk ’Gulag Øhavet’ (1974-75) beskrevet rædslerne, terroren og de altomfattende forbrydelser.

”Så siger den Herre, Herren: ’Se, jeg kommer imod dig, Gog, fyrste over Rosch, Mesech og Tubal.. (Ez.38:3).”

Dette er den åndelige baggrund for den 3. verdenskrig, der er Guds straf for bl.a. Tyrkiets, Nazitysklands og Sovjetunionens moderne folkedrab. Den russiske statistiker, I Kurganov, har opstillet et tal på 66.6 millioner ofre for det sovjetiske regime. Antallet af fordrevne, henrettede, likviderede og ofrene fra den store hungersnød er opregnet af den levende Gud i himlen. Det kommunistiske regime i Sovjetunionen var baseret på en likvideringspolitik.

Det begyndte med Lenin, der overfor sine mere forsigtige partikammerater insisterede på, at bolsjevikkerne skulle styrte den midlertidige regering, der havde overtaget magten i Rusland efter zar Nicolaj 2’s abdikation i februar 1917. Et myteri i garnisonen i Petrograd udløste zardømmets fald.

I april 1917 dukkede Lenin op i oprørsbyen Petrograd. Han agiterede for, at soldaterne skulle vende geværløbene mod deres egne officerer og regeringen. Dermed var revolutionen en kendsgerning – og en ny tidsalder med grænseløs vold begyndte i Rusland. ”Arsenalet af bestialitet kan kun anskueliggøres som skitser,” skriver historikeren Stefan Plaggenborg. ”Den historiske virkelighed er for grusom til at fortælles.”

JEG VIL KALDE DIG TIL VÅBEN

Sådan taler Herren om fremtiden til Rusland – (og han bruger naturligvis nogle andre udtryk for de våben og den udrustning, som hører den tid til).

På originalsproget lyder det sådan: ”Lang tid herefter skal der komme bud efter dig. Ved årenes ende skal du overfalde et land, som atter er unddraget sværdet. Det er et folk, som fra mange folkeslag er sanket sammen på Israels bjerge (der stadig lå øde hen) – et folk, som nu er ført sammen fra folkeslagene og i øjeblikket bor trygt til hobe (Ez.38:8).”

*

Læg mærke til, at Herren bruger udtrykket: ’Lang tid herefter vil der komme bud efter dig’ (v.8). Det vil sige, at Herren taler (allerede i Ezekiels dage) om en epoke, som ligger langt ude i fremtiden!

”Jeg vil kalde dig til våben, når mange år er gået – ja, først i verdenshistoriens sidste år skal du mobilisere din hær og angribe Israel (v.8, parafrase).”

Denne ’fjerne fremtid’ (set med profeten Ezekiels øjne) kan meget vel manifestere sig i et forvarsel, som gives i vore dage.

Det er altså ikke givet, at ’den profetiske begivenhed’ finder sted lige nu – men de omstændigheder, som omgiver optakten til den 3. verdenskrig, løber med sikkerhed af stablen netop i vore dage, og da må de hellige være parate til at adlyde deres del af forudsigelsen.

Hvori består denne del af det forudsagte (som er en vare, der først ombæres, når den fastsatte dag og time oprinder) – og hvad er det, som de hellige skal tage del i, når den 3. verdenskrig indvarsles?

Det er spørgsmål, som Skriften giver svar på i de to nævnte kapitler (38 og 39). Den kristne menighed skal berede sig til at tale på Guds vegne – og han siger om de russiske soldater, som sendes til fronten, at ’de kan alle håndtere sværdet’ (King James 38:4).

Dette er ikke tilfældet med den mobiliserede flok, som den russiske præsident sender til fronten i øjeblikket. I skrivende stund siges det, at det er en ’ynkelig flok’, som i et antal af 300.000 skal sendes i krig i Ukraine. Det er en ringe udrustet hær, som end ikke er klædt på til vinteren, og som totalt mangler den grundige militære træning, som er strengt nødvendig i moderne krigsførelse.

De kommende soldater ved, hvad der venter dem, og de flygter i disse dage i tusindtal fra rekrutteringsofficererne, der er draget ud i det ganske russiske land, for at hverve folk til den store krig.

”Du skal blive hjemsøgt,” (King James 38:8) siger den autoriserede britiske oversættelse, om disse ’mobiliseringsanstrengelser’, som de russiske unge mænd udsættes for – og de første ofre for denne tvungne værnepligt har allerede overgivet sig på kamppladsen i Ukraine.

VESTLIGE REGERINGER ER IKKE ’SØNDAGSSKOLE BØRN’

Herren har på forhånd udpeget, hvem af verdenslederne, han har bestemt til at skulle ’være ham til tjeneste’ (Ez38:7). Han har i sit lysende, klare ord til profeten Ezekiel sagt, hvem ’der skal gøre sig klar og mobilisere sin hær’ (v.7, parafrase).

Selvom det hebraiske ord ’Rosj’ ikke umiddelbart henviser til Rusland (og det mere er hæftet som et tillægsord til ’Gog i Magogs land’ og kalder ham – med dette udtryk – til at være ’en hovedaktør’ i den verdensvidde mobilisering, som finder sted) – så er det tydeligt, at Herren ’sætter kroge i kæberne’ på en bjørn’ (v.4) og ’leder den og fører den op fra det yderste nord … ja, her kan næppe herske tvivl om, at det er Rusland, som der tales om.

(Det er også Rusland, som nævnes talrige gange som ’ærkefjenden’ i den danske sikkerhedsrapport, som nu ligger på det danske folketings forhandlingsbord).

Midt i denne situation kan man iagttage, hvorledes selv respekterede, åndelige ledere ’tager Ruslands parti’ og begynder at anklage Vestens ledere for ’at være årsag til krigen’.

De forstår ikke, at det ikke i hovedsagen er en strid mellem Øst og Vest – men det er en krig mellem Rusland og Gud – samt at ’Gog i Magogs land’ står for den i endetiden siddende præsident for Rusland!

De vestlige regeringer er ikke søndagsskolebørn, som regnes for uskyldige i det komplot, som for tiden finder sted. Der hersker en brutal økonomisk mafia i Europas hovedstæder, og der lurer en lovløs, rå og pervers underverden i alle de europæiske lande. Også de er indskrevet til ’regnskabsdagens dom og straf’ – men aktuelt er det ’Det mægtige Rusland’, som alle troende er kaldet til at ’profetere imod’.

Det sker i øjeblikket som et mægtigt forvarsel med krigen i Ukraine – medens det profetiske ord i Ezekiel har adresse til Gog i Rusland og drejer sig om landet, der ligger på jordens navle: Israel!

Om denne krig, som kommentatorerne omtaler som ’den 3. verdenskrig’, hedder det…

*

”Israels børn er vendt tilbage til Israels bjerge, der alt for længe har ligget øde hen – og de har slået sig ned i tryghed og sikkerhed (Ezekiel 38:8, parafrase).” Ja, de lever i fred efter at være vendt hjem fra mange fjerne lande (v.8).

”Men Rusland skal da drage op og falde over dem som et rasende uvejr – ja, som en tung og mørk sky skal den russiske fyrste dække hele landet. Hans tropper skal oversvømme hver en egn; I skal feje ind over Israels land som en orkan med kulsorte skyer,” siger Herren ”… for du har fået den onde tanke, at du nu vil angribe Israel (v.9)”

På hin dag skal du pludselig få den ondskabsfulde ide, at du vil angribe Guds eget land. På sammen tid, hvor du bliver grebet af denne nedrige tanke, skal du kalde dine allierede sammen til råd.

… og du skal sige: ’Lad os angribe det åbne land, hvor alle byer og landsbyer ligger hen uden forsvarsmure!” (v.11, parafrase). Alle bor trygt uden portstænger eller porte; det er et let bytte.

BORNHOLM HAR STRATEGISK BETYDNING

Den danske regering bør i disse dage være særlig opmærksom på, at Østersøen er begyndt at boble flere steder godt 20 km fra Dueodde på Bornholm.

Det viser sig at være et hul på den1230 km lange gasrørledning fra Rusland til Tyskland, og militæranalytikere i Danmark mener, at det er Rusland, der står bag. Sabotage af den art dækker det militære begreb, som kaldes ’hybridkrig’, siger de.

”Den mængde metan, der er sivet ud fra hullerne i de to gasledninger, lå som en sky over Skandinavien,”udtalte norske forskere og tilføjer: ”Først vurderede vi, at metanskyen var på mindst 40.000 tons metan. Nu er vi blevet klar over, at skyen på stedet er mindst 80.000 tons,” skriver forskerne i en pressemeddelelse.

”Det er en sprængladning på flere hundrede kilo, som er brugt,” siger militærforskere. ”Kun en stat kan løfte en sådan opgave.”

*

Bornholm havde strategisk betydning for tyskerne under anden verdenskrig. Derfor besatte Hitler øen d. 10. april 1940. Derfra kunne tyskerne kontrollere dele af Østersøen, og derfor befæstede tyskerne øen og byggede radar- og målestationer. Den 9. maj 1945 blev de første russiske styrker landsat, og i 11 måneder var øen besat af Sovjetunionen.

Der gik rygter om, at Frihedsrådet havde ’lavet en aftale’ med Sovjetunionen om, at Bornholm skulle være sovjetisk. Disse rygter viste sig at være usande – men de florerede en tid…

Professor Bent Jensen har i sin bog ’Den lange befrielse’ (1996) dokumenteret det spegede spil, at den amerikanske general Eisenhower mente, at Bornholm lå i russisk operationsområde, og han ønskede ikke at udfordre russerne.

Bornholm er tidligere blevet svigtet af en svag dansk regering, som ikke varetog øens interesser. Man vovede ikke at spille ud overfor Stalin. Er situationen i dag uændret? Vover man at spille ud overfor Putin?

Frihedsrådet appellerede dengang til kongen om at sikre, at Bornholm blev bevaret som en del af kongeriget, og øens amtmand prøvede at få regeringen til at tilkendegive overfor Sovjetunionen, at Bornholm tilhørte Danmark – ’men hverken kongen eller regeringen ønskede at modsætte sig russerne, og Bornholms besættelse blev ikke engang nævnt ved Rigsdagens åbning d. 9. maj 1945.

Hvorfor skal det eventuelt gå ud over Bornholm?

Det skal det, fordi det er tærskelen til øst, hvorfra al putinkrigens ulykke kommer. Det er et dystert forkammer til hovedlandet – og som det går den lille, trygge ø, vil det gå det øvrige kongerige sidenhen – hvis det ikke omvender sig!

Ordet, som nu er gældende for Bornholm, findes i Esajasbogens det 3. kapitel. Døm selv, om det er sandt – og lad hele landet forstå, at øens overtrædelser ikke er værre end det øvrige Danmarks. Dommen vil i det tilfælde blot tage sin begyndelse dér – som det i 1945 var et forvarsel, da sovjetiske fly d. 7. maj bombede Nexø og Rønne og 10 bornholmerne mistede livet. Den dag skete store materielle skader og 6000 mennesker stod på gaden – uden hus og hjem.

”Gud, Himlens Hersker, har vist mig,” siger Esajas, ”at han vil fjerne alt det, der holder sammen på samfundet.” Han nævner f.eks. disse ting:

Brød og vand og de folk, der får det hele til at løbe rundt. Dommere og profeter, rådgivere og ledere, officerer og embedsmænd, statsmænd og kunstnere. I stedet giver han halvstore knægte som ledere. ”Ballademagere skal bestemme over jer,” siger Herren, ”drengekådhed skal herske over hele øen.”

*

Og så fortsætter Herren med at tale om elendigheden, der venter hele Danmark, men hvor Bornholm i øjeblikket står i fare for at skulle betale den første pris:

” Folk undertrykker hinanden, den ene den anden, og hver og én sin næste! Børn skal opføre sig hovmodigt mod de ældre, og den usle mod den, som ellers er højt agtet (Esajas 3:5).”

En mand vil gribe fat i sin bror i sit fædrene hus og sige til ham: ”Du går altid rundt i pænt tøj. Du skal være vor hersker! Lad denne ruin være under din hånd (v.6).”

Men på den dag skal hans bror sværge (ved de dyreste eder) og sige: ”Jeg vil under ingen omstændigheder være ’helbreder’. Hos mig findes der hverken brød eller klæ’r. Gør ikke mig til hersker over folket (v.7).”

Deres ansigter vidner imod dem. De fortæller åbent om deres synd, som er homoseksualitet – de prøver end ikke at skjule den (v.9).

”Drenge er jeres undertrykkere og kvinder hersker over jer,” siger Herren. Oh mit folk. De, som leder dig, får dig til at fare vild. De ødelægger systematisk vejen på dine stier (v.12).”

*

Danmark går i disse dage ind i en valgperiode. Ingen af de statsminister-kandidater, som står frem i TV for deres politiske partier, siger: ”Gør ikke mig til hersker over dette folk (Esajas 3:7).”

Og det er nået så vidt, at en enkelt af dem åbent vedkender sig den homoseksuelle synd (v.9). ”Han skjuler den ikke.”

Profeten siger om ham: ”Ve hans sjæl. Han er styrtet sig selv i våde.” Det vil sige: ”Arme sjæl! Han har pådraget sig selv et stort onde (v.9).”

(Sig til den retfærdige): ”Det skal gå dig vel! Du kommer til at spise frugten af dine genringer.” (Men sig til den uretfærdige): ”Du arme! Det skal gå dig dårligt, for du kommer til at undgælde for det, du har gjort (v.10).”

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HIMMELREJSEN’ (www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 28.10.2022.

”Hvis du spørger mig,” udtaler biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, så er vi nødt til at gøre det klart som folkekirke, at hos os bliver man ikke ansat på baggrund af køn eller seksualitet – men alene ud fra kvalifikationer, teologiske og åndelige holdninger.

Denne holdning har ført til at 58 % i folkekirkens præster er kvinder – og adskillige frikirker følger med i denne udvikling.

Den kvindelige biskop over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden siger: ”I dag har vi en kvindelig regent, en kvindelig kirkeminister, her i Stiftet en kvindelig biskop, en kvindelig domprovst og domorganist og flertallet af Stiftets præster er kvinder. Det er ikke ideologiske kampe, der flytter folkekirken; det er praksis!”

Til dette siger formanden for Haslev menighedsråd på Bornholm, Filip Ambrosien: ”Når kirkegængerne tropper op for at høre tolkningen af Guds ord, skal det ud fra Bibelen være en mand, der står på prædikestolen som præst.”

Hans ord er sande, og dem slutter jeg mig til. I det følgende vil jeg ud fra Den Hellige Skrift forklare hvorfor:

KAN EN KVINDE VÆRE PRÆST?

Med hensyn til forholdet mellem manden og kvinden er det første, som må understreges, hvad angår tjenesten som præst, at der kun er én vej for dem begge med hensyn til deres frelse: De skal tro på Jesus!

”Alle (eller begge) er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen (Gal.3:26).” De er begge, mand som kvinde, Guds elskede børn, når de tror på Jesus!”

Dette gør apostlen lysende klart ved at forklare det med en sammenligning. Han siger: ”Jeg bruger et billede fra menneskelige forhold (Gal.3:15).” Det er nemlig muligt ind imellem at anvende eksempler fra dagliglivet her på jorden for at belyse de himmelske love, regler og bestemmelser, så de bliver lettere at forstå.

”Et menneskes testamente kan man jo ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt” (v.15) fortsætter han og tilføjer:

”Når to parter er blevet enige og har underskrevet en aftale eller en kontrakt, kan ingen af dem bagefter løbe fra aftalen, og de kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Der kan ikke ophæves noget i den skrevne aftale, og der kan ikke ændres så meget som et bogstav i en kontrakt, når den først er blevet ’gjort retsgyldig’.

*

”Præcis sådan er forholdet mellem lov og evangelium,” erklærer apostlen og sådan kan man også klargøre forholdet mellem manden og kvinden. Der er ikke forskel på mand og kvinde, når det gælder frelsen (v.28).

Ja, det synes som om, at det skal særligt betones, at mand og kvinde er nok forskellige – men i ’vejen til himlen’ gælder der kun én regel: ”Alle, som er blevet døbt til Kristus, har dermed iført sig ham, og der er ikke forskel, for de er alle én i Herren Jesus Kristus (v.27).”

*

Da jeg har i sinde med disse linjer at fremhave den forskel, der er på mandens og kvindens tjeneste i Guds rige, vil jeg endnu engang slå fast, at i dette vers i Galaterbrevet (’Her er der ikke forskel på mand og kvinde, v.28) drejer det sig udelukkende om frelsens betingelse!

Lad os derfor lytte til apostlens yderligere argumenter: Han skriver:

”Jeg mener hermed: Et testamente, som forud er gjort retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft (Gal.3:16).”

Ej heller kan en mere moderne indstilling, som anvendes af vor tids forkyndere, sætte Guds skabelsesordning ud af kraft. Mandens og kvindens indbyrdes forhold og ’sættelse’, som er gældende fra Skabelsens dage, kan ikke ophæves eller ændres ved nogen ny ordning. Hvad Gud dengang sagde til manden, og hvad han dengang sagde til kvinden, kan ikke annulleres ved at påstå, at vi nu ’lever i en anden tid, som vi må tilpasse os.”

Det er en kendsgerning, at ’Adam blev skabt først, derefter Eva’ (1.Tim.2:13). ”Manden blev ikke til af kvinden, men kvinden af manden (1.Kor.11:8). Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld (1.Kor.11:9) – og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse (1.Tim.2:14).”

Disse ’facts’ skitseres som en første begrundelse for, at kvinder er uegnet til præstetjeneste, som inkluderer forkyndelse af Guds ord.

SATAN HAR FORVRÆNGET DET FØRSTE BILLEDE

”Dette er Adams slægtsbog,” hedder det i indledningen til det 5. kapitel i den første bog af Moses i Bibelen. Det vil sige, at nu kommer der en liste over Adams efterkommere – og den indeholder alle navnene på de mennesker, som udgår fra Adam indtil katastrofen med flodbølgen i Noas dage. Det er udelukkende et register, som indeholder mandlige navne.

”Dengang Gud skabte mennesket, gjorde han det i Guds billede,” hedder det videre. ”Han skabte menneskene, så de lignede Gud (5:11).”

… og dette guddommelige træk er forblevet i det gudskabte menneske efter faldet i Edens have. Synden har hærget menneskenes børn, og Satan har forvrænget de første underfulde træk i den menneskelige skabning – men det oprindelige billede har den onde aldrig kunnet viske ud.

Menneskenes sønner er stadig prægtige unge mænd og deres døtre er vedblivende yndige unge piger. Den geniale skaberkraft findes endnu iblandt dem, og dens evne til at skelne mellem det, der er ondt og det, der er godt, lever endnu i bedste velgående.

*

Vi behøver ikke at diskutere betydningen af Guds mægtige skabelsesord, at han nu (på den femte og sjette skabelsesdag) vil forme noget, der ligner ham!

”I Guds billede skabte han mennesket,” hedder det, ”for at det ikke skal misforstås, gentages det: ”I Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem (1.Mose 1:27).”

Tre gange bruges ordet ’skabte’, og i det ene tilfælde anvendes ordet ’det’ (om det skabte), og i det andet tilfælde ordet ’dem’ (om det, som blev formet). Kort sagt: Det var noget af en proces, som blev lagt for dagen. Det var ikke en simpel opgave, Herren havde givet sig selv. Hele den treenige Guddom var engageret, og resultatet blev et menneske, Adam, og siden to mennesker Adam og Eva (han dannede det, Adam, og formede dem, Adam og Eva).

Alt var impliceret i denne skabelsesproces: Det åndelige og det sjælelige, det intellektuelle og det følelsesmæssige og det fysiske. Både manden og kvinden bærer disse elementer i sig, for at kunne danne et billede af Skaberen.

*

De adskiller sig artsmæssigt fra alt det skabte ved samlet at være en kopi af Skaberen. De er derfor lige i værdi og skæbne.

Her fremstilles den første uddybning i den Hellige Skrift af, hvad der gemmer sig bag ord ’køn’. Det synes her, som fortalerne for kvindens fremstående plads i det moderne samfund har ret: ”Gud er en ligestillings-Gud,” hævdes det. ”Det er ham, som fører an i kampen for kvindernes rettigheder.”

Men heri tager de fejl! Vi har indtil videre kun beskæftiget os med skabelsesprocessen i det første kapitel af Bibelen.

Når vi kommer til det andet kapitel får tonen en dybere klang. Her dannes kvinden – og hun formes af: ’et andet materiale, med et andet formål og på et andet tidspunkt (David Pawson, ’Leadership is male’, ISBN No. 0863479).

Disse tre anderledes funktioner og præg står alle omhyggeligt nedfældet i Ny Testamente og viser ’tydeligt, at Gud har forskellige formål for øje med mandens tjeneste i menigheden og kvindens gerning i samme domæne. De tre ’anderledes funktioner’ ser således ud:

*

IKKE GODT FOR MENNESKET AT VÆRE ALENE

1. Kvinden er taget fra mandens ribben og ikke dannet ’af agerjordens muld’ (1.Mose 2:7). Og dette vurderes af apostel Paulus som et privilegium: ”Manden blev jo ikke til af kvinden – men kvinden af manden’ (1.Kor.11:9). Altså: ”Manden blev jo ikke ’skabt ud af kvinden, men kvinden ’blev skabt ud af manden’, eller (for at sige det mere direkte): ’Manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men hun blev skabt for hans skyld’ (v.9).
   
   
2. Da Adam gik ene rundt i Edens have, sagde Herren til sig selv: ”Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil skabe en medhjælp, som passer til ham!” (1.Mose 2:18) Herren havde altså på hjerte at skabe én, der kunne stå ved Adams side.
   ”Gud tog derfor noget af agerjorden og dannede og formede alle markens dyr og himlens fugle og førte dem hen til Adam; han ville se, hvad han ville kalde dem (1.Mose 2:19).”
   
   Men ingen af dem passede til mennesket. Der var stadig ingen, som Adam kunne identificere sig med. Der fandtes blandt alskabningen slet ingen, der kunne svare til den guddommelige bestemmelse af at være ’en medhjælp’. Det vil sige en støtte i det daglige, én som Adam i kærlighed kunne dele alt med. Et andet menneske, som han havde noget mere for en sympati. Én, som han af hjertet elskede – og som var i stand til at give gensvar på hans kærlighed. Kort sagt: Han fandt ingen, som han i sandhed kunne være ét med – ja, én som han kunne dele de åndelige værdier med, og med hvilken han i enhed kunne tilbede Gud.

Da besluttede Gud at gribe ind! Kvinden blev skabt efter manden. Det er en sag, som apostlen omtaler i Ny Testamente: ”Adam blev skabt først, derefter Eva (1.Tim.2:13)” argumenterer Paulus. Han gav hende navn, hvilket i Bibelen er et udtryk for autoritet. Han bestemte, hvad hun skulle hedde. Hun var dermed i skabelsesordenen underlagt ham, som elskede hende.

Det sidste punkt bør uddybes nærmere, da det er det sværeste at forstå for moderne mennesker. De fatter ikke, at det at give ’et objekt’ navn betyder, at man (i bibelsk forstand) står over det i den verden, som Gud har skabt.

Historien fortæller sådan: ”Så lod Gud Herren dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han ét af hans ribben og lukkede med kød i dets sted (1.Mose 2:21).”

Den dybe søvn, som Herren i det øjeblik, førte Adam ind i, var en tilstand, hvor han ikke kunne mærke Herrens ’kirurgiske’ indgreb – og han blev altså ikke påført nogen smerte ved denne ’operation’.

(Det taler om Guds barmhjertighed, som vi oplever endnu i dag, hvor ’tusindvis’ af mennesker på lægernes operationsborde ’sover sødt’, medens de er under kirurgernes kniv).

Da sagde Adam: ”Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød, hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget (v.23).”

”Her er der endelig én, der passer til mig,” råbte Adam begejstret, ”for hun er i alle ting en del af mig. Ben og knogler er som mine. Hendes ansigt og legeme er som mit. Hendes navn skal være ’isja’ (’mandinde’) for af manden er hun taget.

(- og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de skammede sig ikke af den grund).

Det er en selvforståelse, at kvinden var nummer to i skabelsen! Sådan har de begge forstået det; når Adam kaldte hende ’isja’ (mandinde) var det selvsagt, at kvinden var nummer to!

Hun var ikke ’den førstefødte’, for ’Adam blev skabt først, derefter Eva’ (1.Tim.2:13) – og ’det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse’ (v.13) – og her står tiden stille!

Klokken falder i slag, og alt kød må tie, thi med dette slås et af hovedpunkterne fast i argumentationen, hvorfor en kvinde ikke kan være præst.

Det var Eva, som var Satans mål, da han førte mennesket bag lyset og dermed til hele menneskeslægtens dybe nederlag.

JEG TILLADER IKKE EN KVINDE

Dette er også apostlenes lære. Ny Testamente er ikke tavs i den henseende. Lyt til apostlen Paulus, når han siger:

”Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed – og det samme skal kvinderne gøre (1.Tim.2:8).”

Det vil sige, at også de skal løfte hænderne i bøn med et rent hjerte og uden vrede eller vedvarende strid. Kvinderne skal være værdigt klædte, anstændigt og diskret. De skal ikke sætte håret op i kunstfærdige frisurer, kostbare smykker, guld og perler og dyrt tøj (v.9) – og det tiltrækkende ved dem skal være deres gudsfrygt, som de beviser gennem gode gerninger.

”Kvinderne bør i stilhed tage imod belæring og underordne sig i alle måder” (altså: tage imod belæring og ikke det modsatte, og ’underordne sig, ikke det nedgørende, som har at gøre med alle former for underkastelse), ”men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed (v.13).”

Så er det sagt! Og det kan ikke gøres mere kort. ’Jeg tillader ikke’ er en befaling. Og en befaling skal adlydes! At undlade at adlyde en befaling, er ulydighed. Og ulydighed får (hvis der ikke finder en omvendelse sted) sin velfortjente straf!

”Thi Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed (Rom.1:18).”

… og netop dette gør sig gældende i spørgsmålet om kvindelige præster: ”Man undertrykker sandheden” ved at udføre en anden ordning. Skriften siger det klart og utvetydigt: Jeg tillader ikke, at en kvinde underviser eller bestemmer over sin mand! Hun skal tie stille. ”Adam blev nemlig skabt først, og Eva bagefter, og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden, som lod sig forføre og overtrådte forbuddet mod at spise af kundskabens træ (1.Tim.2:15).”

”I mænd skal derfor leve sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning,” belærer apostlen Peter – og med ordene ’en svagere skabning’ henviser han utvivlsomt til bl.a. dette, at det var kvinden, som lod sig forføre – det var hende, som blev bedraget (1.Tim.2:14) og det var hende, som lod fristelsen gå videre til sin mand (1.Mose 3:6).”

Grunden til, at ’isja’ (mandinde) ikke har fået den officielle tilladelse til at undervise (1.Tim.2:12), er, at hun har bevist, at hun kan bedrages, og at hun er i stand til selv at bedrage!

(Jeg kan høre en storm af protester, som jeg skriver disse ord, men jeg undlader at slette dem, fordi de gennem historien har bevist sig at være sande, og fordi de står nedfældet sådan i Ny Testamente).

Guds visdom lægger ikke styret i en svagere skabnings hænder. Det ville være uklogt at give hende førersædet, når hun i særlig farlige situationer har et medfødt anlæg til at køre det hele i grøften. ”Jeg tillader ikke en kvinde at undervise,” erklærer Paulus.

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’JEG SER EN MENNESKESØN’ (www.johnynoer.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 14.10.2022.

På verdensbasis regner man med, at der hvert år dræbes 56 millioner små babyer i mors liv. Man kan konstatere et øget antal af børn, som prostitueres og interesserede pædofile kunder.

(Det, som man ’fra naturens side’ er sat til at beskytte – det negligerer man, det driver man handel med, det dræber man…)

Skilsmisser, der for få år siden blev betragtet som en katastrofe, hører nu med til dagens orden. (Eller man lever nu sammen som ’et par’ – og når det ikke går længere, går man simpelthen fra hinanden).

I statskirken indbyder man nu storbyens børn til regnbuefestivals, hvor de undervises i ’livets mangfoldighed’, og de mange køn, som de kan vælge imellem.

… og kirken befinder sig nu i den epoke af kirkehistorien, som Jesus omtaler med ordene: ’Det store frafald’.

”Det er ensbetydende med ’den totale vildførelse’,” siger han.

*

Når en person stilfærdigt lægger Ny Testamente fra sig efter at have læst Mattæus det 24. kapitel, så vil han med sikkerhed udbryde: ”Det er et alvorsord!” Det bør ikke blot læses, men det bør i dag efterfølges i tro og handling…

Jesus svarer her på spørgsmålet, som mange af hans efterfølgere stiller i dag. ”Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende? (v.3).”

Hans svar viser, at han finder spørgsmålet yderst relevant! Der gives virkeligt et tegn på, at Jesus står for døren, og hans genkomst er umiddelbart forestående. Og dette er samtidig et umiskendeligt bevis på, at denne verden er nær ved at forsvinde, for aldrig mere at genopstå! En mægtig dispensation i Guds enestående husholdning er ved at være slut. Jordens undergang indvarsles. Denne verden går sit afsluttende endeligt i møde.

*

Tegnet, som Jesus giver, på sin snarlige genkomst, er samtidig et alvorligt, guddommeligt råd. ”Agt vel på,” siger Han, ”at ikke nogen fører jer vild (Matt.24:4).”

’Vildførelsen’ nævnes ikke mindre end fire gange i Mattæus 24. Det er det gennemgående træk, som beviser bedrageren, Antikrists, åndelige tilstedeværelse. Det er ’et hovedtegn’, som provokerer alle troende alle steder til at være yderst agtpågivende. Ingen går fri af denne ’alle steds nærværende’, vildførende magt. Gud tillader, at den hærger land og by og hver en stakkels menneskesjæl, ja, at den gennemføres for fuld udblæsning i samtlige samfundets styrende organer.

Det ellevte vers i den her omtalte tekst siger: ”Mange falske profeter vil føre mange vild.” Løgnekampagnen trækker dybe spor efter sig, og talløse skarer vil – på trods af Herren Jesu indtrængende advarsel – blive revet med i dragens styrt mod afgrunden; de er blevet ofre for den vildførende magt!

Herren Jesus vender tilbage til forførelsens benhårde kendsgerninger, og han giver sig i versene 23-26 til at detaljere, hvor nærgående løgnens fader, Satan, vil optræde i de sidste dage.

”Hvis nogen da vil sige til jer: ’Se, her er Kristus’ eller ’der’, så skal I ikke tro det.!

Forførere vil nemlig påstå, at ’Messias allerede er kommet. I deres iver efter at få folk til at tro, at ’Herrens komme er nær’, vil de bryde alle fornuftens grænser og tale om Jesu genkomst, som om den allerede havde fundet sted. I kan finde ham ’her’ eller ’der’, men ’I skal ikke fatte tillid til et eneste ord af, hvad disse løgnere fortæller jer, for falske profeter vil dukke op i stor tal – og de vil gøre store mirakler, mægtige tegn og undere for om muligt at vildlede endog Guds udvalgte’.

”Se,” tilføjer Jesus, ”nu har jeg sagt jer det på forhånd (v.23-25).”

Og så gentager han den sidste kæmpeløgn endnu en gang for at sikre sig, at alle har forstået sagens alvor.

”Hvis nogen altså siger til jer: Se, nu er han allerede i ørkenen, så skal I ikke tage derud! Eller hvis de siger: Han skjuler sig nu i nogle hemmelige kamre, så skal I ikke tro det!”

”For når Menneskesønnen kommer igen, bliver det åbenlyst og klart som lynet, der oplyser hele himlen fra øst til vest.

– Men hvor de døde ben er i dalen, der vil ådselgribbene samles! (v.26-28, parafrase).”

ALT SAMMEN LØGN

”Jeg kommer nu til budskabet om Herrens genkomst,” skriver apostlen Paulus- og der er en undertone af strenghed og alvor i hans ord – ”ja, til hele spørgsmålet om den forventede bortrykkelse (altså den ganske prædiken om, hvordan alle, som tilhører Kristus – levende og døde – skal samles med ham i luften – og i den forbindelse beder jeg jer indtrængende, brødre, om at holde hovedet koldt (2.Thess.2:1-6, parafrase).”

Lad jer ikke straks bringe fra besindelsen og lad jer ikke med det samme skræmme mod al sund fornuft ved rygter om, at nu er Herrens dag lige forestående!

I skal ikke tage imod nogen ånd, noget ord eller noget brev, som påstås at være sendt til jer fra os. Det er alt sammen løgn og bedrag, og I skal ikke lade jer vildlede på nogen måde, men holde fast ved det, som vi har lært jer, og som vil blive åbenbaret i følgende præcise orden.

1. ”Først må det store frafald komme.” (Det ser I allerede nu udfolde sig i ord og handling og samfundets depraverede frafald. Øvrighed og medier er sammen med en frafalden kirke hovedagenter i dette djævelske projekt…

2. Dernæst må ’lovløshedens menneske’ åbenbares (2.Thess.2:3). Det er en helt ny slægt af mennesker (slangeyngel), som nu dukker op midt iblandt os. De lever og eksisterer uden lov, og deres gerninger spreder skræk og rædsel).

3. Til sidst vil ’fortabelsens søn, træde frem. Han kan genkendes ved følgende tegn:

a) han sætter sig imod alt, hvad der hedder Gud og helligdom. Han er en svoren fjende af jødernes tempel og de kristnes kirke…

b) … men han afslører sig ved aktivt at medvirke ved det 3. tempels opførelse i Jerusalem

c) … fordi han har den bagtanke, at han selv vil ’tage sæde deri og udgive sig selv for at være Gud (2.Thess.21:4-5)’.

d) Dette bliver hans sidste ugudelige handling. ”Herren Jesu skal ved sit synlige komme dræbe denne verdens hersker med et åndepust af sin mund (v.8).”

DET GUDDOMMELIGE PROGRAM

Det var ikke første gang, at apostlen Paulus gik i detaljer, når han skulle forklare menigheden i Thessaloniki om det lovløse menneskes fremkomst og om antikrists sidste gudløse gerninger. ”Mindes I ikke, at jeg sagde dette til jer, allerede dengang jeg var hos jer (2.Thess.2:5),” skriver han.

”Husker I ikke, at jeg fortalte jer alt dette, da jeg var iblandt jer.” Det er ikke nogen hemmelighed, hvad Satan har gang i, og menigheden bør være forberedt på det værste – ja, det er Herren meget om at gøre, at hans blodkøbte folk får besked om disse ting, hvor omtrent de befinder sig i det guddommelige program for endetidens begivenheder.

”Derfor ved I også nu, hvad der holder igen, så at antikrist først kan åbenbares, når hans tid er inde.” I ved, hvad det er, som hindrer ham i at træde frem på verdensscenen.”

”Han vil gerne – men kan ikke komme, før hans tid er inde (v.7).” Den, der blokerer vejen for ham, må først ryddes af vejen. De, der står ham imod, må først fjernes. Martyrernes blod må først flyde, før den lovløse kan begynde sit hærværk (v.6-7).”

*

Men så skal han (dette oprørets menneske, som Herren Jesus blot behøver at puste til, så er han færdig) ’komme i Satans kraft (v.9).

Og det går ikke stille af! Når antikrist kommer, er det med al Satans samlede magt. Det vil ikke mangle på mirakler, tegn og undere! Skriften siger, at han vil stille op med ’al uretfærdighedens forførelse’ (2.Thess.2:10).

Hans målgruppe vil i første omgang være dem, ’der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst (v.11)’.

Det vil sige de mennesker, som har oplevet at blive berørt af sandhedens vej. De har både set og hørt om de troende, som havde en dyb og rodfæstet kærlighed til Gudsordets sandhed – men de har vendt ryggen til dette tilbud om frelse, og har i stedet valgt at følge den brede vej, som fører til fortabelse.

Derfor sender Gud over dem en vildførende magt. Han overgiver dem nu til forførelsen – og det i en sådan grad, at de tror på løgnerne; det gør han, for at de skal rammes af den dom, som hænger over hovedet på dem. Alle dem, som ikke tror på sandheden men finder behag i uretfærdigheden, vil blive blændet af den sataniske forførelse – ja, de vil på stedet blive dømt, fordi de ikke fattede tillid til sandhedens forkyndere men fandt behag i uretfærdighedens talsmænd.

*

”Derfor,” betoner Paulus i denne skrivelse til menigheden i Korinth, ”er vi skyldige til altid at takke Gud for jer, brødre!” (v.13)

Gud elsker nemlig jer og har i tidernes morgen udvalgt jer til at blive frelst, idet han fortsat gør et renselsesværk i jer ved Helligånden og jeres faste tro på sandheden (v.13).

Vi bragte jer vort evangelium, som i sandhed er ’gode nyheder’, med det ene formål for øje, at I skulle få jeres andel af vor Herre Jesu Kristi herlighed.

Derfor: Stå nu fast, brødre! Giv ikke et øjeblik slip på de sandheder, som vi har overleveret til jer! Hold jer udelukkende til det, som I modtog fra os – hvad enten I har fået det mundtligt ved vor tale til jer, eller skriftligt ved et af vore breve.

Må vor Herre Jesus Kristus selv og Gud vor far styrke jer i al god gerning og tale… (15-17).”

HERREN VIL, AT DET SKAL BLIVE KLART FOR ENHVER

”Nu er det de sidste tider,” fortsætter Ny Testamente, ”og I har hørt, at på et tidspunkt dukker antikrist op (1.Johs.2:18).”

”Således er nu mange antikrister trådt frem,” (v.18) – det vil sige, at der har været mange verdensherskere, som har vist sig at være direkte fjender af evangeliet og modstandere af Jesus Kristus

– og deraf kan vi tydeligt se, at vi lever i endetider, – ja, det er åbenlyst for enhver, at denne verdens endeligt står for døren (v.19).”

Disse fjender af evangeliet kommer fra vore egne rækker; ’de er udgået fra os’ (v.19) men har aldrig været en virkelig del af os.

(Nogle af de værste modstandere kommer fra vore egne familier, og andre er sådanne, som har sneget sig ind iblandt os; og virker der under fremmed flag).

Hvis disse forrædere havde tilhørt os, så var de også forblevet hos os. Men Herren vil absolut, at det skal komme for en dag og blive helt åbenlyst, at ingen af disse folk hører til iblandt os – ja, det skal blive klart for enhver, at disse folk går fjendens ærinde.

*

”Men med jer står det anderledes til,” erklærer Johannes i sit første brev.

I har ’en salvelse fra Herren’ (v.20), det vil sige, at I har oplevet, at Helligånden er blevet udgydt over jer. Dermed har I alle fået en særlig indsigt og kender sandheden.

”Jeg skriver altså ikke dette brev til jer,” fortsætter Johannes, ”fordi I er uvidende om sandheden, men jeg skriver netop, fordi I kender den og ved, at løgn og sandhed ikke har det mindste med hinanden at gøre (1.Johs.2:22).”

Derefter har disciplen Johannes (han, som siger, at han var ’særligt elsket af Herren, og den af de tolv, som altid var blandt de specielt udvalgte – ja, den af Jesu efterfølgere, som fik overdraget det hverv på Patmos, at nedskrive den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringsbogen)…

– ja, derefter har Johannes i sit 1. brev en særlig passage, som må betragtes som en erklæring med hensyn til den massive forfølgelse, der vil finde sted i de sidste dage. Denne erklæring har tre hovedpunkter, som jeg her fremstiller i den rette orden:

a) Forførelsens hovedsigte

b) Værnet mod forførelsen og

c) Guds sande børn

FORFØRELSENS HOVEDSIGTE

1. ”Hvem er løgneren, om ikke han, som nægter, at Jesus er Messias? (1.Johs.2:22)”

a) Det menneske, som siger, at Jesus ikke er Messias, skal betragtes som den største løgner.

2. Denne er antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen (v.22).

a) at fornægte Jesus, som jødernes Messias og hele verdens frelser, er det samme, som at fornægte, at han er Guds Søn, som er udsendt af Faderen.

3. ”Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen (v.23).”

4.”Men den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, har også fællesskab med Faderen (v.24).”

a) Dette er kendetegnet på enhver sand kristen, at han tror på Jesus, Guds Søn. Et sådant menneske har adgang til Faderen.

VÆRNET MOD FORFØRELSEN

1. ”Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i Jer, bliver I også i Sønnen og Faderen (v.24).”

a) De første dages forkyndelse om den opstandne Kristus og apostlenes vidnesbyrd om hans lidelse og død, var sand og uden forførelse!

b) Hvis I forbliver i denne rene belæring, bliver i samtidig i fællesskabet med Faderen og Sønnen.

c) Bliv derfor ved med at tro på det, som er blevet undervist i fra begyndelsen (v.24).

2. ”Dette er det løfte, som Jesus selv med egne ord har tilsagt jer : Så skal I få det evige liv (v.25).”

a) Hvis I bliver i fællesskab med Faderen og Sønnen, så skal I med sikkerhed arve det evige liv. I vil dermed unddrage jer den djævelske forførelse, som fra nu af vil ramme hele verden.

b) ”Hvad jeg her har undervist jer om,” siger Johannes, ”er især den antikristelige forførelse med hensyn til dem, der vil føre jer vild. Nu vil jeg forsætte med at beskrive det sikre værn, som I har mod forførelsen.

3. ”Den salvelse, som I selv fik af ham, bliver i jer (v.27).”

a) Han har selv udgydt Helligånden over jer, og han vil selv stå som garant for, at Hans Ånd bliver i jer. Det er et urokkeligt tilsagn!

b) Guds Ånd forlader jer altså ikke, når denne prøvelse går over jorden.

4. Det betyder, at ’I ikke har nødig at nogen lærer jer (v.27)’.

a) I er altså ikke afhængig af, at nogen skal komme for at belære jer om noget nyt.

b) Det, som I fra begyndelsen har lært af os, er tilstrækkeligt til, at I kan opnå evig frelse.

5. ”Hvad ’hans salvelse’ lærer jer om alt, er sandt og ikke løgn (v.27).”

a) Hvad Helligånden har undervist jer om, er den rene sandhed og ikke iblandet nogen form for løgn. I kan altså roligt forblive i den lære, som Helligånden har givet jer.

GUDS SANDE BØRN

1. ”Til slut blot dette: Bliv i ham, som er jeres eneste frelser, så skal vi sammen – når han kommer igen – møde ham med den største frimodighed (1.Johs.2:28).”

a) Vi kan nemlig møde Jesus ved hans tilsynekomst åbent og tillidsfuldt. Ikke en eneste vil da skuffes eller blive til skamme ved hans herlige genkomst.

2. ”Når I nu ved, at Gud er retfærdig, så forstår I også, at alle de, som er retfærdige ved tro (og skiller sig ud ved at handle ret) er født af Gud – og de, som er født på ny, er Guds sande børn (v.29).”

*

DEN BIOLOGISKE SANDHED FORSVUNDET

Hovedformålet med antikrists aktivitet i de sidste dage er at få folk til at tro på en løgn.

Løgnens fader, djævelen, har travlt som ingensinde før. Han har sit ’fuglefangernet’ ude overalt især på de udvalgte, om det skulle lykkes ham at fange blot én af disse ’hans værste modstandere’…

De kristne i vore dage lever altså i en epoke, som kan kaldes ’post-sandhed’-perioden. Det vil sige, at ’den absolutte sandhed’ eksisterer ikke mere. Det er ikke mere ’de hårde kendsgerninger’, som er gældende. Det er ’følelsesregisteret’, som er taget i brug. Den biologiske sandhed (f.eks.) er forsvundet, for at give plads til, hvad den enkelte føler.

”Men det skal du vide,” siger Paulus, ”at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Dagene bliver onde og farlige.

Folk vil blive mere og mere optaget af sig selv og det, som kan købes for penge. De vil være hovmodige og store i munden og fyldt med ’pride’ – ja, frem for alt, vil de være i den grad ’ulydige over for deres forældre’ (2.Tim.3:2), at de åbenlyst vil vise deres utaknemlighed og helt igennem følge en ond vej.

Du vil blive overrasket over at møde en sådan hensynsløshed og hårdhjertethed, for de er ’lystens venner’ snarere end Guds venner (v.4).

(Det vil sige, at de foretrækker denne verdens fornøjelser frem for et liv, hvor de tjener Gud).

”De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft (v.5), og har ord for at være meget religiøse, men de vil ikke have noget at gøre med Guds magt til at frelse.”

”Den slags folk skal du holde dig fra (2.Tim.3:6).”

DETTE FOLKS HJERTE ER BLEVET SLØVT

”Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden (Matt.13:18-23).”

Med disse ord giver Herren Jesus en uddybende forklaring på situationen, som den vil udfolde sig i den store og omfattende frafaldstid, som kaldes ’apostesien’. Det er den epoke, som apostlen Paulus omtaler i sit andet brev til Thessalonikerne med ordene:

”Først må frafaldet komme,” – og det er den periode, hvor et bibelord, som er givet af Esajas (og citeret af Jesus) går i opfyldelse, som siger:

”I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se, og dog intet øjne, for dette folks hjerte er blevet sløvt – og de fatter intet, så de kan omvende sig, og jeg kan læge dem (Es.6:9 og Matt.13:14-15).”

Skønt dette profetiske udsagn i første omgang gælder Israel (’dette folks hjerte’) så er det i al sin forfærdelige gru, som er det aktuelt rettet mod hele den vestlige hedningeverden.

*

Jesu lignelse om sædemanden er følgende:

”En bonde gik ud for at tilså sin mark, og som han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det op.

Noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde meget jord. Det spirede tidligt, fordi jordskorpen var så tynd, og da solen steg på himlen, blev det afsvedet og visnede og kvalte de små planter.

Men noget faldt i god jord og bar frugt og gav 30, 60 – ja 100 gange så meget, som der blev sået (Matt.13:3-9).”

Jesus sluttede denne lignelse med ordene: ”Den, som har ører, bør høre.”

Dette betyder, at man særligt skal mærke sig denne lignelse! Den er nemlig ikke kun en billedtale om ’forskellige hjerter’ (og hvordan folk i øvrigt modtager evangeliet) men ved en nærmere granskning vil man forstå, at Jesus her giver en værdifuld undervisning om den bestemte dispensation i verdenshistorien, som hedder: ’Det store frafald’.

”Så hør nu,” siger Jesus, ”hvad der menes med lignelsen om sædemanden. Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den onde og river det bort, der er sået i hans hjerte. Han er sæden, som blev sået på vejen (Matt.13:18-19).”

”Dette ord,” siger Jesus til disciplene, ”er særligt givet til jer. I er nemlig skænket Himmerigets hemmeligheder. Men de øvrige er det ikke givet (v.11).”

INSPIRERET AF LØGNE DÆMONER

Det korte af det lange er, at Jesus og apostlene advarer mod en tidsperiode i kirkens historie, som kaldes apostesien. ”Ånden siger med klare ord: I de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme, forledte dertil af løgnelærere, som er brændemærkede i deres samvittighed (1.Tim.4:1-2).”

Helligåndens tale er altså i denne tid meget klar. Frafaldet fra den sunde lære er åbenbar. Det er det rene oprør mod kirkens tro og tydelige undervisning gennem århundreder.

Det drejer sig helt konkret om folk, som har vendt sig bort fra Kristus og er blevet lidenskabelige tilhængere af vranglærere, som er direkte inspireret af løgnedæmoner.

Paulus er skånselsløs i sin omtale af disse ’den sidste tids åndelige bedragere’. Han kalder dem for løgnelærere, som er brændemærkede i deres samvittighed (v.2).” Det vil sige folk, som (uden at fortrække en mine) lyver tilhørerne op i deres åbne ansigt om ting, som de inderst inde er klar over, er den rene løgn…

Det er dem, som Herren omtaler i sit ord med formaningen: ”Sørg for, at der aldrig i nogen af jer findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud (Hebr.3:12).”

Og dette er netop den tid, hvor ’folk ikke vil finde sig i den sunde lære’ (3.Tim.4:3). I stedet indbyder man – og betaler rigeligt forkyndere, der fortæller menigheden, hvad den gerne vil høre. Når det gælder prædikenen over Guds ord, vælger man at vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte nogle opdigtede historier (v.4). Bemærk i denne bibelske henvisning: I den sidste tid vil der fremstå bedragere, som er dybt inspireret af løgnedæmoner!

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’MONARK OG UNDERSÅT – DER ER INGEN FORSKEL’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.30.09.2022

”Du er for sent på den,” siger folk til mig. ”Du er blevet født 200 år for sent!” Dermed mener de, at jeg er ude af takt med tiden. Mit budskab hører en anden generation til.

”Vi har ikke brug for det, du forkynder i dag. Du er forældet! Det hører en henfaren slægt til! Du er blevet født for sent! Du hører ikke hjemme her!”

… og så tilføjer de: ”du kan lige så godt sætte dig hen og skamme dig! Du er kommet for sent!”

Hertil siger Bibelen: ”Lad os ængsteligt våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommet for sent!” (Hebr.4:1) ”Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de.”

Hvem er det nemlig, som Herren taler om her? – altså dem, som fik evangeliet (det glædelige budskab) forkyndt, men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. Hebræerbrevets forfatter giver selv svaret på dette spørgsmål ved at fremsætte tre yderligere spørgsmål, som lyder sådan:

”Var det ikke alle dem, der var draget ud af Egypten førte af Moses. Hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og hvis døde kroppe faldt i ørkenen? Om hvem svor han, at de ikke skulle gå ind til hans hvile, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige?

Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind (Hebr.3:16-19).

*

Vi er altså ikke for sent på den, men skal blot holde ud med ’det gamle Evangelium’, som altid hamres ind i tidsåndens bedrag netop på det rette tidspunkt.

… og øjeblikket er inde netop nu, hvor det ord er gældende:

”Fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste (Matt.24:12).”

Den ’lille flamme’ af medfølelse, som er hos de fleste mennesker, vil langsomt slukkes på grund af de lovløse gerninger, som tager overhånd.

Hjerterne vil lidt efter lidt blive kolde og følelsesløse! Når den sidste gnist af menneskelighed udslukkes, vil det ord, som forudsiges af Jesus, blive opfyldt: En isnende kulde vil bjergtage skarerne! Frosthjerterne vil få overtaget – og al forkyndelse vil være rippet for hjertevarme og forståelse.

”Men,” siger Jesus, ”det er hos ’de fleste’, at dette endetidstegn vil vise sig. Der er altså ’den lille skare’, som forbliver uberørte af tidsånden. De ejer en kærlighedsflamme, som ikke kan udslukkes – og den, der i denne situation ’holder ud indtil enden, han skal frelses’ (v.13).

”Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i løgnen (2.Thess.2:11-12).”

*

Ingen kan rigtig forestille sig, at en kærlig Gud vil være med til at sende en forførelse over menneskenes børn – men her finder vi det afgørende bevis for, at det faktisk forholder sig sådan.

”Lad os forestille os, at Gud, der har al ret til at vise sin vrede (og dermed bevise, at han til syvende og sidst sidder inde med al magten)

… til trods for dette i sin store langmodighed bærer Gud over med ’vredens kar’ (det vil sige mennesker, der ikke fortjener andet end at blive forkastet og faktisk står ’fuldt færdige til fortabelse).

… og at han i øjeblikket gør dette for dermed at bevise for alverden, hvor ufattelig rig han er i sin tålmod og langmodighed mod ’barmhjertighedens kar’, som han forud har beredt til herlighed.

– og til at være sådanne (altså ’barmhjertighedens kar’, der skal bruges til fint brug) har han netop kaldt os – ikke alene af jødisk afstamning, men også efterkommere af hedninger (parafrase af Rom.9:22-24).

ER DET VIRKELIGT EVANGELIET?

På de kristne sommercamps i år har det været vildt og bredt debatteret, om homoseksualitet ikke kan accepteres så langt, at de mennesker, som lever i et sådant forhold, kan modtages uden fordømmelse.

”Det er kun nåde og kærlighed, der kan forandre os,” hedder det. ”Vi skal have nye vinkler af forståelse i vort møde med LGBT-personer. Der må være plads til uenighed. Vi må kunne tale om homoseksualitet, så at det ikke virker truende på modparten.” Dette er nogle af de emner, som har været drøftet. Hertil er følgende at sige:

”Loven er god,” skriver Paulus til den unge Timoteus i et brev, hvor han husker sin discipel på, at han har efterladt ham i Efesus, for at han ’skulle byde visse folk ikke at føre fremmed lære’.

Han kalder i dette brev Timoteus for ’sit ægte barn i troen’ (eller ’i sandhed sin sande søn)… og det ser ud til, at den unge mand er sat af Paulus til at vogte den lille flok i Efesus.

Dem, som Paulus mener, at Timoteus særlig skal vogte sig for, er ’folk, som gerne vil være lærere i loven, skønt de ikke selv forstår, hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert (1.Tim.1:7).

Paulus er altså ude efter nogle folk, som meget gerne vil undervise i Guds lov, men de forstår ikke selv, hvad de taler om, eller hvad de så skråsikkert belærer andre om (parafrase 1:7).

… og det er i den forbindelse, at Paulus skriver: ”Loven er god, dersom man bruger den som lov skal bruges (v.8).”

”Hvordan skal Guds lov så bruges,” er vort spørgsmål (for det synes netop i vor tid at være emnet, som man diskuteres overalt i Guds menighed). Paulus svarer med det samme ved at slå fast, hvorledes den ikke skal bruges.

Man skal først og fremmest være sig bevidst, at ’loven ikke er bestemt for retskafne folk!’ (v.9). – og når man har fået det klargjort, at Guds lov ikke primært er for hæderlige folk, så lyder spørgsmålet: Hvem er den så bestemt for? Hvem skal vi så bruge Guds lov over for?

… og her er Ny Testamente klar i mælet! Der remses straks en række overtrædelser op, hvoraf den ene er værre end den anden – og blandt disse står tydeligt nævnt: Homoseksualitet! Overfor homoseksuelle mennesker skal Guds lov bruges. Det skal klart og utvetydigt understreges, at den, som praktiserer sex med en person af samme køn, gør sig skyldig i en alvorlig synd.

*

Når man læser remsen af synder, som Paulus afleverer, hvori blandt homoseksualitet er nævnt, bliver man klar over, at det ikke drejer sig om ’en mindre overtrædelse’, som menigheden let kan se igennem fingre med.

Tre af synderne falder især i øjnene på dem, som gennemgår den lange liste af lovbrud. Det drejer sig om de folk, som slår deres far ihjel – eller endnu værre: Mennesker, som dræber deres egen mor – ja, mordere i det hele taget! (1:9)

Blandt disse forbrydere er folk, der øver unaturlig utugt, nævnt. Homoseksualitet regnes for en synd, der er på linje med overtrædelser af den art:

Kidnappere, folk, der afgiver falsk forklaring, vanhellige og i det hele taget kriminelle – ja, alt, hvad der strider mod den sunde lære – det er de forbrydelser, som homoseksualitet regnes iblandt.

”Det er ikke evangeliet,” vil nogen sige.

”Jo, det jeg her siger,” erklærer Paulus, ”er fuldstændig i overensstemmelse med det evangelium, om den salige Guds herlighed, som er blevet mig betroet (v.11).

*

”Forståelsen af homoseksualitet som værende én af de værste synder,” har været drøftet, og det er i den forbindelse blevet imødegået med sætningen: ”Det har jeg kort sagt svært ved at finde grundlag for i Bibelen.”

Det er altså her, at Pauli brev til Romerne må citeres. I det første kapitel af dette brev skriver apostlen (men en klarhed som selv et barn kan forstå), at netop den synd er en ’vanærende lidenskab’ og en ’skamløshed’ – ja, en ’forvildelse’, som fortjener straf.

Han skildrer i få ord en bevægelse, der i de sidste dage som et eksprestog vil føre et helt samfund i afgrunden. Han fortæller om ’fortabelses toget’ og skriver følgende:

FORTABELSESTOGET

”Derfor gav Gud dem hen i deres hjertes lyster til urenhed (Rom.1:24).”

Det vil sige, at (mærkeligt nok) Gud i sin vrede (v.18) befordrer synden ved ikke at standse den! Han sætter ikke længere ’en bremseklods’ for urenheden og lovløsheden. Nej, han ’slipper bremsen’, så at fortabelsestoget fortsætter herreløst (og med voksende fart) mod afgrunden!

Det er den frygteligste situation et menneske og et samfund kan ende i; thi når Gud i sin vrede (der åbenbares fra himlen) ’ikke mere løfter sin advarende røst, da er alt med sikkerhed fortabt!

Dette første og indledende vidnesbyrd om en straf og en dom, som allerede ’er sat på skinner’ og drøner derudaf med en tøjlesløshed, som skriger til himlen, har fået tre afgørende beviser med sig på vejen:

1) Mennesker vanærer deres legemer indbyrdes og

2) de ombytter Guds sandhed med løgnen samt

3) de ærer og dyrker skabningen frem for Skaberen

*

Det er de tre flag, som blafrer i vinden, mens undergangstoget raser mod afgrunden.

Depraverede mennesker bliver yderliggående i deres seksuelle vanvid, og mishandler ja, nedgør hinandens kroppe i et betændt begær efter tilfredsstillelse.

De elsker løgnen mere end sandheden, og vil for enhver pris lukke munden på de forkyndere, som bringer dem ’sandhedens ord’.

I stedet indbyder de et utal af forkyndere, som de ærer og sætter højt, og som fører dem videre bort fra sandhedens vej.

… og de aner ikke faren ved, at afgrundstoget rasler over det 2. skiftespor, som fører de dødsdømte vogne ind på den næstsidste etape, før sammenbruddet. De ænser ikke ’skriften på væggen’, som siger:

”Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber (Rom.1:26).”

Som forfaldets togvogne nærmer sig afslutningen på den vilde fart, kører det over et skiftespor og den næstsidste fase af Guds overgivelse til dommen bliver virkeliggjort:

”Deres kvinder ombytter den naturlige omgang med den unaturlige (v.26).”

Det bliver helt naturligt og almindeligt accepteret, at kvinderne tager det afgørende skridt, og lesbiske præstinder vil i denne fase føre an i nedbrydningen af kirkens bekendelse og den enkle og barnlige tro på Gud, som de hævder er ’en ligestillingsgud’.

Mændene vender sig også fra den naturlige omgang med kvinden, og resultatet bliver, at de ’optændes i deres begær efter hverandre’, så at mændene i stor stil ’praktiserer skamløshed med mænd, og de undgår ikke at blive smittet af dødelige sygdomme.

En omsiggribende indsats for at afhjælpe problemet viser sig at være virkningsløst. ”De har pådraget sig den velfortjente løn for deres forvildelse’ (v.28). Fordi de stadigt afviser evangeliets tilbud om omvendelse og frelse, får de ’løn som fortjent’… og tredje fase sættes nu i gang ved det sidste skiftespor, som hedder:

”Da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind (v.28).”

*

’Det uværdige sind’ gør simpelthen, hvad der er usømmeligt (v.28)! Det usømmelige er dirigeret af 21 dæmoner, som er sluppet løs fra afgrunden. De står omtalt ved navns nævnelse fra vers 29 til vers 32 i det følgende kapitel af Pauli brev til Romerne.

De taler om det bestemte antal af djævelsk synd, som i øjeblikket er krøbet ud af røgen fra den skakt, som er blevet åbnet, da nederlagstoget rasede ind på den sidste rute før det endelige styrt.

Hør blot nogle af navnene på de 21 slags af dæmoner: ’umoral’; ’ondskabsfuld’; ’grådighed’; ’misundelse’. Men det er kun de indledende. ’Mordlyst’; ’Løgn’ og ’grusomhed’ hører til den sværere kaliber. ’Gudshad’; ’Dumhed’; ’Hjerteløshed’ er det rene djævelskab.

Folk ved godt, at Gud har besluttet, at alle, der lever i den fortabelsesproces, fortjener at dø – ikke desto mindre fortsætter de med at leve på den måde – ja, er mere end tilfreds, når de ser, at andre gør det samme.

ER DER IKKE NOGET HÅB?

Er der så i det hele taget noget håb for den homoseksuelle synder? Det ser jo ret sort ud, hvis man skal gå ud fra Paulus og hans udregning, hvad angår den homoseksuelle synd. Er der slet ingen barmhjertighed? Er der ikke noget, der hedde ’nåde’?

”Det er der,” siger Paulus, og så fortæller han om den barmhjertighed, han selv har oplevet – og han bruger ord, som han ikke har lært i noget seminar, men som kommer fra hans eget sønderknuste hjerte.

”Jeg har hånet og spottet Jesu Navn,” fortæller han. ”Jeg har forfulgt og efterjaget hans disciple. Jeg har anvendt blodig vold mod hans menighed. Men hvis der er nogen, som har oplevet Guds barmhjertighed, så er det mig – som i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.

Det er virkelig ’troværdig tale’, at Jesus Kristus kom til verden for at frelse syndere, af hvilke jeg er den allerstørste – et eksempel for alle dem, der mener om sig selv, at de er så store syndere, at der ikke er noget håb for dem (parafrase af 1.Tim.12-16).”

RØSTEN BAG DIG

Disse bør lytte til røsten bag dem. Om dette står der skrevet:

”Jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun (Åb.1:10).”

Det rigtige og mest ideelle sted, hvorfra man kan lede og føre en person, er faktisk, når man befinder sig bag vedkommende. Hvis man modtager ordrer bagfra, er man bedst stillet. Derfor må vi ikke undre os over, at Johannes fortæller, at ’han hørte bag sig en røst’, som vejledte ham med hensyn til de åbenbaringer, som fremover skulle føre og lede ham – ja, i billeder tolke for ham, hvad der snart ville ske.

(Dette vigtige træk er meget betydningsfuldt for de af Herrens tjenere, som er udset til at skulle modtage åbenbaring om endetidens begivenheder).

*

Da profeten Ezekiel får bud om, at han skal gå til sine landsmænd, får han først besked om, at Herren vil gøre hans ansigt stenhårdt som deres ansigter (3:8).

… (’ja, som diamant, hårdere end flint, for de er en genstridig slægt).

– og så ’hører han bag sig larmen af et vældigt jordskælv’ (v.12). Han hører samtidig bagfra ’suset af de levende væseners vinger, der rører hverandre, og han hører bagfra lyden af hjulene og larmen fra jordskælvet. Alt dette sker bag ham og lader ham forstå, hvilke mægtige kræfter, der står bag ham for at støtte ham i den mission, han skal udføre.

Røsten, der talte bag Johannes, var høj og tydelig – ja, det var som klangen fra en basun – og Johannes kunne ikke bagefter hævde, at det var svævende, utydelige ordrer, han modtog.

DEN SIDSTE BASUN

Basunen er det hellige instrument, som anvendes som et samlingstegn ved dagenes ende. Der står skrevet, at ’han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang’ (Matt.24:31).

’ – og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlens yderste grænser’ (v.31).

Det er som en mægtig trompetfanfare. Alle vil høre den! Hornets klang vil lyde over hele verden – ja, på selv de mest øde steder, som er beliggende langt, langt ude ved himlens afsides grænser og jordens fjerneste egne, vil der dukke hvide engle op for at indsamle alle dem, som tilhører Herren Jesus.

Det er nogle forunderlige timer, hvor mægtige basunstød gennemtrænger luften (solen er blevet formørket, og månen har mistet sin glans. Stjernerne styrter fra deres evige baner og rummets mægtige kræfter rystes).

”Menneskesønnens tegn vil vise sig på himlen,” (hvilket kun kan forstås som et mægtigt kors, der vil blive rejst midt iblandt de himmelske skyformationer, og alle jordens folk vil jamre i en sidste, desperat fortvivlelse, for det er nu lysende klart, at det er Jesu kors de ser…

Læs under www.godcast.dk fra Johny Noer og under Profetisk Journal artiklen: ’HIMMELREJSEN’ (www.johnynoer.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:

Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.05.08.2022