UANSVARLIGT BØRNEKORSTOG

Millioner af skolebørn verden over har fulgt den svenske klimaaktivist, 16årige Greta Thunbergs, opfordring til at pjække fra skolen hver fredag for at protestere mod de voksnes klimapolitik. I New York har myndighederne givet tilladelse til, at 1700 skoler i byen skippede undervisningen for at deltage i den demonstration, som Greta Thunberg står i spidsen for. ’Børn, der taler som børn og tænker som børn’ (1.Kor.13:11) står nu frem og irettesætter præsidenter og ministre. Esajas-profetien: ”De har et barn ved styret,” med tilføjelsen ”dine ledere, mit folk, leder vild, gør vejen, du vandrer vildsom” (3:12), opfyldes.

DE ER JO KUN BØRNEKORSTOG

I året 1212 var de første 4 korstog overståede, men det stoppede ikke den 12årige Stefan fra Cloyes i Frankrig. Han samlede omkring 30.000 mennesker, hovedsageligt børn, og drog mod Marseille. Stefan havde fået en åbenbaring om, at havet ville dele sig ligesom det gjorde for Moses, og de ville kunne fortsætte mod Det Hellige Land. Da de nåede frem, skilte havet sig mod forventning ikke, men lokale købmænd tilbød børnene at sejle dem over havet. Mange af dem takkede ja til tilbuddet men i stedet for at ende i Det Hellige Land, sejlede købmændene dem til Nordafrika og solgte dem til muslimerne som slaver.

Af den gamle Kölner Kronik (Chronica Regia Coloniensis) fremgår det, at i året 1212 (citat) ’skete noget usædvanligt’ – ’ja’ (fortsætter det gamle skrift) ’hvad her foregik er noget, som man må undre sig over, for man har aldrig før hørt om noget sådant’.

Derefter fortsætter kronikkens beretning med følgende: ’uden at nogle havde prædiket om det eller direkte opfordret til det’ – opildnet af en ukendt ånd – så skete det pludselig omkring påske og pinsetid, at mange tusinde drenge i alderen fra seks år og op efter forlod deres plove og hestevogne eller de hjorde og dyr, som de passede; de sluttede sig til et børnekorstog.

Børnene blev opfordret til dette foretagende af mange folk; de blev særlig opmuntret af, at ikke så få konger, mange store fyrster og et stort antal ’mægtige’ og ’stormænd’ få år forinden havde vandret den samme vej – og var vendt tilbage med uforrettet sag; børnene mente nu, at de kunne gøre det bedre end de voksne… man mange mennesker anså dem for at være tåbelige og uforsigtige i deres bestræbelser . ”De er af en for ung alder til at kunne udrette noget virkeligt,” hedder det i Kronikken, ”de er jo kun børn!”

ULYDIGE MOD FORÆLDRE

Kronikken fra 1213 (altså en øjenvidneberetning) fortsætter: ”Dette gjorde de imod deres forældre, familie og venners ønske, som søgte at holde dem tilbage.” Den autentiske beskrivelse lyder, som følger: ”Pludselig løb de sammen, den ene løb efter den anden for at tage fat om et kors og slutte sig til optoget.”

Den nedskrevne fortælling, som er blevet forfattet mens begivenhederne stod på, fortsætter: ”I grupper af tyve, halvtreds eller hundrede rejste de deres korstogsbannere og påbegyndte rejsen mod Jerusalem.”

Historien om børnekorstoget, som det står fortalt af folk, som med egne øjne så hvad der foregik, må kalde til eftertanke i dag. Især de konklusioner bør tages op til overvejelse. Lad mig forklare:

Hvad der fra den gamle kronik fra begyndelsen af 1200-tallet bør bemærkes er, at (som det hedder): ’børnene blev opildnet af en ukendt ånd’. Noget lignende synes at være tilfældet i dag. Det er ikke Guds gode Helligånd, som står bag dette masseoptog af børn. Snarere det modsatte!

Når Kronikken fortæller, at (citat): ’Dette gjorde de imod deres forældre’, så stemmer det overens med den formanende henvisning, som apostelen giver i Ny Testamente: ”Børn vil blive ulydige mod forældre (Rom.1:30).”

”De blev opfordret dertil af mange af de voksne,” fortælles det om de børn, der for 500 år siden pludselig forlod deres arbejde i stald og på mark for at tage del i det store korstog.

Det forekommer som om, at de politiske ledere og mediernes kommentatorer kun har lovord tilovers for dette klimaopløb. ”De giver dem deres bifald,” advarer apostelen – og det på trods af, at adskillige inderst inde er klar over, at her er man ved at komme ind på et skråplan, som i længden kan medføre de alvorligste konsekvenser.

DE SELVKLOGE ÆNSER GUD IKKE

Klimaeksperterne har bildt både statsmænd og befolkninger – ja, en hel opvoksende generation – ind, at øvrighederne politisk er i stand til at kunne hindre det mægtige opbrud, som er undervejs i atmosfæren. Derfor stiller børnenes klimakorstog uden for de internationale verdslige myndigheders hovedsæder med skilte, som bl.a. siger: ”Havet stiger, klimaet skriger, staten tier…”

… som om en eneste stat i denne verden kan gøre noget ved, at havet (her og dér) atter vil stige, og nye tsunamier vil (som det er forudsagt) vælte ind over lande og folk.

Om en sådan mægtig by ved havet taler profeten Ezekiel og siger: ”Ak, du gik under, forsvandt fra havet, du fejrende by (Ez.26:17). Profeten fortsætter:

”Du bliver som en affolket by, når Jeg fører verdensdybet over dig, og de vældige vande skjuler dig” (v.19).

Hvem kan få den tanke, at nogen øvrighedsmagt på jorden kan sikre fremtidens generation mod ’verdensdybet’ eller ’de vældige vande’?

”Derfor,” udbryder Elihu i Jobs Bog, ”frygter mennesker Gud, men af selvkloge ænser Han ingen!”…

FORDI DU HOVMODER DIG

Hvis noget regnes for at være upopulært i dag, så er det offentligt at fremstå som åbenlyse modstandere af den homoseksuelle dagsorden og klima-ideologiens storhedsvanvid. Imidlertid er begge disse begreber (homo og klima) ifølge Bibelen forbundet med ’pride’. Det vil sige ’stolthed’… hvilket igen vil sige: ’at rejse sig i oprør mod Gud’. Om denne synd taler profeten Ezekiel til ’Tyrus fyrste’ (der ofte sammenlignes med djævelen selv eller hans mest fortrolige agent på jorden.

”Herrens ord kom til mig således,” forklarer Ezekiel, ”Menneskesøn, sig til Tyrus fyrste: Så siger Herren: Fordi dit hjerte hovmoder sig, og du siger: Jeg er en gud, på et gudesæde sidder jeg – skønt du er et menneske… så skal du styrtes i graven!” (Ez.28:1+8).

Et gammelkendt kapitel fra patriarken Jobs Bog henvender sig (i dette fatale øjeblik af Danmarks historie) med hele sin bibelske myndighed til de danske politikere og lovgivere og hele det danske erhvervsliv, som i disse dage taler store ord om deres klimavisioner. Guddomssvaret giver allerede genlyd.

”Herren vil tale til jer ud fra et kommende stormvej,” lyder det (Job 38:1), idet Gudsordet fortsætter: ”mens storsindet lover folket guld og grønne skove, så vil Jeg Herren bevise jeres afmagt i et kommende stormvejr, som I aldrig har set magen! Hvis I virkelig vil gøre noget ved klimaet (og den dag for dag voksende verdensuro), så gør noget ved de kræfter, som jeg her slipper løs…”

Herrens ord fortsætter, idet det i det følgende henvender sig direkte til de danske, politiske stormænd, som uden at sænke blikket, fortæller deres vælgere, at ’det med vejret’ – ’det har vi under kontrol!’

ORD, SOM ER UDEN MENING

Som de nu atter samler sig for at lade sig fotografere foran Christiansborg og for (som var de vejrguder) opmuntrende at fremlægge deres 5-årsplaner… så lyder Herrens ord advarende til den enkelte: ”Hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden mening?” (Job 38:2)… hvilket i det foreliggende klima-opgør tør oversættes med følgende: ”Hvem af jer i de danske ministerkontorer, og hvem af jer i de flotte, blåglas-tindrende business-paladser har mod til at fortsætte denne sanseløse ’klima’strategi’ med nye højtravende forslag og mistillidsvækkende forskningsresultater, der dybest set ikke er andet end ’ord uden mening’? (v.2)

”Hvor var du,” slutter Herren, ”da jeg grundede jorden? Sig frem, om du har nogen indsigt? Hvem bestemte dens mål – du kender det jo – hvem spændte målesnor ud derover? Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten?” (Job 38:4-5)

… og for at de danske vejr-visionærer ikke skal være i tvivl om, at det er dem, som Den Almægtige henvender sig til, og at det er ’klimaet’, Han omtaler, lyder skriftordet afsluttende sådan: ”Hvem stængte for havet med porte, dengang det brusende udgik af moders skød… dengang Jeg, Herren, gav det skyen til klædning og tågemulm til svøb, dengang Jeg brød det en grænse og indsatte portslå og døre og sagde: Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover! (Job 38:8-11)

Lad den, som har ører, høre…

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887

BLACKLISTED!

Det forholdsvis sjældne er sket!

Da folketingets jurister satte det indkomne borgerforslag om en trosfrihedslov under lup, turde de ikke lade det passere uden en særlig bemærkning. Først da kunne det blive ’slået op’ på tingets hjemmeside, så at borgerne derefter i 180 dage kunne tage det nærmere i øjesyn. Derfor gav de det ’en kommentar, men denne advarende anmærkning er skrevet med så sort blæk, at borgerforslaget (nærmere betegnet) synes at være ’black-listed’, så at anmærkningen nu fremtræder som en direkte blokering – eventuelt med den bagtanke – at det ikke skal kunne opnå de fordrede 50.000 stemmer, så at det dermed får adgang til folketingssalen.

En del af denne statslige anmærkningshovedpunkter synes at gå ud på at forhindre borgerforslagets adgang til folketingssalen ved at hævde, at forslaget kan være i modstrid med Grundlovens 70. paragraf. Denne påstand fremsættes allerede nu med den ufravigelige konsekvens, at de borgere, som skulle komme til den ’uheldige overbevisning’, at de vil støtte dette forslag, på forhånd ser folketing-juristernes røde advarselslamper tændt. Det antydes af folketingets eksperter, at borgernes forslag efter alt at dømme er dybt grundlovsstridigt. En væsentlig del af statens juridiske indvending lyder sådan:

INDEBÆRER FORSLAGET EN FORSKELSBEHANDLING?

”Borgerforslaget lægger bl.a. op til, at der skal gælde en særlig beskyttelse mod retsforfølgelse af straf for ytringer, som harmonerer med en bestemt religiøs lære. Folketingets administration har ikke på det foreliggende grundlæg og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt den foreståede beskyttelse vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt den vil indebære en forskelsbehandling i forhold til andre religiøse opfattelser og deres følgere, som den nævnte grundlovs bestemmelse ikke tillader.”

”Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere,” hedder det afsluttende, ”vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.”

STATENS SPÆRREBOM

Med dette vedhæftede ’forvarsel’ signaliserer staten, at den på stedet tager forbehold med henblik på ’forslagets mulighed for at nå frem til folketingssalen’. – ”Selvom det opnår 50.000 støtteerklæringer,” hedder det i anmærkningen, ”så er der mulighed for, at det alligevel ikke bliver fremsat i Folketinget.” Anmærkningen slutter med at henvise til en regel, som har kodenummeret: ’§ 11, stk.3 i bekendtgørelse 35 af 17. januar 2018’. Denne tillader, at Folketingets Administration spærrer for ethvert forslag, som kunne være i modstrid med Grundloven – ’og dette kan vi ikke med det samme afgøre’, hedder det i anmærkningen, ’det vil der blive taget stilling til (hvis forslaget når så langt med henblik på antallet af støtteerklæringer)’.

I den forbindelse bør den egentlige ordlyd af den omtalte og ildevarslende paragraf nærlæses. Den lyder i sit oprindelige indhold således:

”Et forslag afvises, hvis det… klart ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold inden for den gældende grundlovs rammer” (§ 11, stk.2).

Hertil føjes følgende: ”Hvis Folketingets Administration ved gennemgangen anser det for muligt, at et forslag ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grundlovens rammer, men dette ikke fremstår med en sådan klarhed, at forslaget skal afvises efter stk. 2, nr. 2, forsyner Folketingets Administration forslaget med en anmærkning om forholdet. Den omtalte paragraf slutter med følgende: ”Anmærkningen skal være egnet til at gøre offentligheden opmærksom på, at der består en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af forholdet til grundloven ikke vil blive fremsat i Folketinget, selvom det måtte opnå det forudsatte antal støtteerklæringer.

Dermed har Folketinget taget alle de forbehold, som ligger inden for rækkevidde. Hvad er borgernes stilling til dette?

STATEN VIL BERØVE BORGEREN FOR HANS RET

Ifølge den jævne danske borgers opfattelse, som jeg her mener at give udtryk for, indebærer grundlovens § 70 – som sit hovedformål – ikke noget forbud mod forskelsbehandling! Det er ikke denne grundlovsbestemmelses ærinde! Den 70. paragrafs eneste sigte er (så vidt jeg kan se) at beskytte borgerne mod statens embedsvælde, der uafladeligt vil sige ’at berøve’ de troende borgere deres legale adgang til deres dyrt købte borgerrettigheder.

Når de få grundlovslinjer (fra § 70) siger: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang…” til sine borgerrettigheder (§ 70) – så siges der her ikke et ord om forskelsbehandling! Bestemmelsen taler kun om ’berøvelsen’ – og det er helt klart at den troende borger (af en hvilken som helst trosbekendelse) er at betragte som det ulykkelige offer. Fennen grundlovsparagraf beskytter imidlertid borgeren mod staten! Den beskytter enhver troende dansker mod kejserens overgreb!

Dette er ikke Folketingets juristers opfattelse. De ser med andre øjne på den 70. grundlovsparagraf, og det ser ud til, at de i nødstilfælde (hvis det indsendte borgerforslag skulle få 50.000 støtter) vil satse på at bringe netop den forfatningsbestemmelse, der beskytter alle troende borgere mod de lovgivere, der åbenlyst vil berøve dem dens adgang til deres legale rettigheder ved (med præcis denne paragraf) at blokere adgangen til folketingssalen.

Grundloven siger: ”Ingen kan… berøves denne adgang.” Statens eksperter siger: ”Vi vil med denne paragraf sørge for, at døren er lukket. Vi vil bringe præcis denne bestemmelse, der siger: ’Ingen kan lukke denne dør’ til at ophænge skiltet: ’Adgang forbudt’!”

Lad mig fremdeles forklare:

ET SKRÆMMEBILLEDE

I den kommentar, som Folketinget afleverer i forbindelse med det indsendte borgerforslag, hedder det bl.a.: ”I den statsretlige teori er der almindelig mening om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling…”

I de 28 ord, som den omtalte grundlovsparagraf indeholder, findes ikke så meget som skyggen af en henvisning til den såkaldte ’lighedsgrundsætning’, der nu skal tages i anvendelse for at holde det (åbenbart faretruende borgerforslag uden for folketingssalen! Grundlovsbestemmelsen taler om alle troende danskeres (citat): ’fulde adgang til deres borgerlige og politiske rettigheder’ – og gør det samtidigt klart, at der ikke er nogen, der kan frarøve dem den fulde og hele adgang til disse borgerrettigheder.

Den ’specielle lighedsgrundsætning’, som den såkaldte ’statsretlige teori’ er enig med sig selv om, eksisterer, er ved nærmere eftersyn forsvundet som dug for solen. Den fremstår nu blot som et skræmmebillede, der skal afholde de danske borgere fra at give det indsendte borgerforslag deres stemme. ”Det er jo alligevel nyttesløs,” antydes det i Folketingets anmærkning, ’selvom forslaget får de nødvendige støtter, så er det på forhånd dømt som værende grundlovsstridigt. Det vil til syvende og sidst forment adgang til folketingssalen!

Hvem tør i Danmark træde op imod den ’statsretlige teori’, som Folketingets Administration støtter sig til? Hvem tør hæve røsten mod den overmagt, som kaldes ’eksperternes almindelige enighed’ – ja, hvem i alverden tør protestere mod et ’specielt lighedsgrundlag’, der allerede ’er fastlagt’. Hvor findes de danske borgere, der vover at nedlægge en anderledes påstand mod den juridiske tese, at Grundlovens § 70 ’forbyder forskelsbehandling’?

Hertil vil jeg svare: Så sandt, at Danmark er et protestantisk land, så er dets borgere ikke ophørt med at protestere. Ved at støtte det indsendte borgerforslag protesterer borgerne for det første mod den lovgivning, som i dette øjeblik planlægger sit næst LGBT-angreb på deres familier, skoler og samfundsstruktur. Dernæst protesterer de på forhånd mod den strategi, som skjuler sig bag Folketingets anmærkning.

”Får vi den nødvendige støtte, skal adgangen til folketingssalen ikke være blokeret af en falsk tolkning af grundlovens § 70. Den bestemmelse lukker ikke døren for borgerforslaget. Nej, den tilsiger borgeren fuld adgang til disse rettigheder – som ’Ingen kan berøve nogen dansker på grund hans trosbekendelse’ (grl. § 70).

SODOMA-LOVEN

Retsopgøret nr.260

Når en dansk borger i dag stiller det relevante spørgsmål: ”Hvordan i al verden kan en folkevalgt politiker finde på at ville lave ’en sådan lov’? så er svaret klart og ligefremt: ”Det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan komme på bane; og det er kun i Sodoma, at ’en sådan lov’ kan vedtages.

Derfor bør denne nye lov allerede fra første færd benævnes som Sodoma-loven… thi i Sodoma er den født og kun i Sodoma har den hjemme. Det er en lov, som helt og holdent er motiveret af en homoseksuel ligestillingsagenda. En ’ulykkeslov, som her føres til bogs’ (Es.10:1 gl. oversættelse).

I dagens Danmark er det nu med dette lovtiltag kommet helt op til overfladen, at et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre offentligt og uden at blinke har erklæret sig rede til sammen at gennemføre en bestemmelse, der giver børn helt ned til 6 (seks) år mulighed for at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte. Det vil sige, at disse absolut mindreårige børn, som af naturlige årsager (i mange forhold) ikke er ’selvbestemmende’ nu (på trods af deres alder) ’ved at ytre sig’ kan få ændret det sidste ciffer i deres personnummer, og fra det øjeblik skal hele samfundet, deres forældre, børnehave, skole, familie, legekammerater, naboer, gæster, lærere (’you name it’) behandle den lille pige som en dreng og den lille dreng som en pige. – ”Så lån da øre til Herrens Ord, I Sodoma-lovgivere!” (Es.1:10 gl. oversættelse)

Ikke få eksperter har allerede talt meget højt om, at ’dette her er en fuldkommen urimelig situation at sætte små, seksårige børn i’ – og de kyndige har for længst udtalt (med skarpt formulerede argumenter), at den identitetsskabelse, som de små i den alder gennemgå, udsættes ved dette planlagte (og hensynsløse) lovindgreb for et psykisk overgreb, som ikke tidligere er set magen.

”Det går ikke ud over nogen,” belærer socialdemokratiets gruppeformand (ifølge Kristeligt Dagblad) ”at give børn og unge denne mulighed.” En himmelråbende påstand, der på stedet imødegås af danske borgere, som mere end nogensinde her må tage til genmæle.

ØDELÆGGENDE VRANGLÆRDOM

Ved lov nr.752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om det centrale personregister, der trådte i kraft 1. sept. 2014, blev det muligt at tildele nyt personnummer til personer, ’der oplever sig som tilhørende det andet køn’…

Sådan lyder indholdet af den korte lovtekst, der ligger bag den seneste beslutning, at dette ’kønsskifte’ fremover skal kunne foretages af danske børn på 1. klassetrin i grundskolen.

Meningerne er mange. Debatten undertiden er ’lagt ude i skoven’. De troendes opgave i denne sag (tror jeg) er ud fra Skriften at sætte fokus på, hvilke kræfter, der ligger bag denne udvikling. Et såre upopulært forehavende! Dømt til (fra første færd) at blive påstemplet med ordet: ’AFVIST’. En tilsyneladende umulig sag!

Men lad mig hertil forklare følgende:

Apostelen i Ny Testamente forudsiger, at der i fremtiden (citat): ’vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme’ (2.Pet.2:1). Af hans videre redegørelse fremgår det lysende klart, at han taler om fremtidige ’Sodoma-tilstande’ (’Byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til undergang’, skriver han i samme afsnit… 2.Pet.2:6) … og gør det dermed uangribeligt, at det er om den homoseksuelle samfundsudvikling, han udtaler sig – ja, at det er om selve indflydelsen af Sodoma-ånden i samfund og kirke, at han henvender sig til de troende.

For at man bedre kan forstå, hvad jeg her har på hjerte at forklare, bør jeg fremhæve en enkelt linje i den ’rapport’, som står nedfældet på Bibelens første blade, om den depraverende hændelse, som fandt sted i Sodoma for mere end 4000 år siden.

Denne ene sætning, som motiverer mig til her at gengive dette voldsomme handlingsforløb i Sodoma, og som jeg mener, har en begyndende relation til de danske, politiske partiers ønske om at bringe seksårige børn ind i nye afskygninger af det samme homo-miljø, står omtalt i det følgende:

KOLLEKTIVT HOMO-OVERGREB

Beretningen begynder med, at Gud Herren lod sin tjener, Abraham, vide, at fra den by, hvor hans slægtning, Lot, havde slået sig ned, Sodoma, steg ’et højt skrig mod himlen’. – ”Den bys synd er meget stor,” sagde Herren (1.Mose 18:20).

Siden får vi at vide, at ’to engle kom til Sodoma’ (19:1). De fortalte senere følgende (citat): ”Vi skulle ødelægge dette sted. Herren havde hørt dens høje skrig, og nu havde Han sendt os for at ødelægge byen…” (v.13).

Det bliver os (i Bibelens beretning) videre fortalt, at da Lot så de to mænd nærme sig byen, var han klar over, at det var et usædvanligt besøg. Han indbød straks de fremmede til at overnatte hos ham, og da de insisterede på, at de ville ’overnatte på torvet’, viste han tydeligt tegn på, at han på forhånd var klar over, hvad der ville ske, hvis byen, Sodomas gæster, ikke tog imod hans indbydelse. ”Han blev ved med at møde dem, indtil de tog hjem til ham” (v.5).

Herefter tager begivenhederne fart:

”Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet af mændene i byen” (1.Mose 19:4). De havde ikke noget godt i sinde; de var (forstår man) ude på noget ondt. De var indstillet på at ville forvolde netop den ugerning, som Gud til Abraham have omtalt som ’en meget stor synd’ (citat): ’De råbte til Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os. Vi vil ligge med dem!” (v.6)

Hvordan senere fortolkere vender og drejer denne tekst, så kommer de ikke uden om, at en kollektiv, homoseksuel voldtægtsforbrydelse var ved at blive sat i scene.

Da Lot forsøgte at standse de homoseksuelle ugerningsmænd med råbet: ”Disse to mænd må I ikke gøre noget ondt; de er gæster under mit tag” (v.8).

DER VAR BØRN TIL STEDE

Sodoma-mændenes svar beviser (for alle senere slægter) at det homoseksuelle begær ikke (som det i dag fremstilles) er en uskyldig, blød og samfundsvenlig afvigelse fra det normale. Dets stadig tilbagevendende budskab om, at homoseksualitet er en ’kærlighedens livsstil’, som ikke vil gøre en flue fortræd, er (ifølge denne bibelske beretning) løgn og bedrag.

Da Sodoma-mændene ikke på stedet kunne få deres vilje, blev deres holdning mere truende. ”Flyt dig,” råbte de (og Skriften lader hermed alle vide, at ingen skal driste sig i vejen for deres overgreb). De fortsætter: ”Nu skal vi gøre noget ved dig, som er værre end det, vi vil gøre ved dem,”… og det må have løbet koldt ned ad ryggen på Lot, at (citat): ’de trængte ind på manden Lot og var ved at sprænge døren’ (v.9).

Det er i dette øjeblik, hvor denne homoseksuelle voldshandling er ved at finde sted i byen Sodoma, at vi til vor forfærdelse opdager, at der i nattemørkets råben og begær var mindreårige tilstede. Som det er tilfældet i dag (i f.eks. det palæstinensiske opgør med Israel) ses små drenge skubbet frem i forreste frontlinje. Om det natlige homo-angreb på Lots hus i Sodoma, lyder den Skriftens beretning sådan:

”Huset blev omringet af mændene i byen.” Tilføjelsen er alarmerende: ”Alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste (var til stede). Hver eneste én!” (1.Mose 19:5).

Det er næppe tilfældigt, at en sådan tilføjelse (om de mindreåriges indblanding i ’homo-festen’) står vedhæftet i Bibelens Sodoma-beretning.

LEGALITETEN AF EN SÅDAN LOV BØR UNDERSØGES

Med hensyn til det splinternye påfund, som de danske lovgivere (ifølge mediernes meddelelse) giver sig i kast med, at nu skal en seksårig (ved at ytre sig) kunne lade en så afgørende handling (som kønsskifte) finde sted ved en henvendelse til kommunen, så bør legaliteten i en sådan sag nærmere undersøges.

Den lov, man vil ændre (nr.752 af 25. juni 2014) bekendtgør, at en borger kan få tildelt et nyt personnummer, hvis han eller hun ’oplever sig selv som tilhørende et andet køn’.

Lovgivernes juridiske rådgivere har imidlertid på skolebænken lært, at den franske tænker, Jean-Jacques Rousseau, i 1762 i sit kendte værk ’Den sociale kontakt’, har erklæret, at al magt til at foretage lovændringer af den art ’residerer hos folket’ (Bog nr.2, kap.3).

Det er værd at bemærke det franske udtryk ’residerer’, for det gør det klart, at det ikke er nogen politisk beslutning, som – af en politisk gruppering – i hast kan tages fra den ene dag til den anden (eftersom vinden blæser). Folkets dybeste mening om – og opfattelse af tingene ligger nemlig ikke altid i en eller anden afgrænset flertalsbeslutning! ”Folket har jo sammen (som statens borgere) givet udtryk for dets vilje,” forklarer den franske filosof, ”men sådan at forstå, at hver eneste af disse borgere fortsat ejer en parcel (et stykke) af folkets suveræne magt. Og den jordlod kan være ’såre frugtbar’ og ’ligger ikke brak!”

Det vil sige, at lovgiverne ikke (i længden) kan slippe af sted med en partiel, populistisk flertalsafgørelse. Den enkelte danske borger, som har ’en anden mening, er der stadig, og hans eller hendes ’parcel’ (af den almindelige folkestemning) ikke bør overtages! Den kan være bevokset med gode træer, der bærer god frugt (- mens flertalsafgørelsens inddæmmede område kan være overgroet med tjørn og tidsel…) og ’ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden’ (Matt.7:19).

Hvordan dette skal forstås i den aktuelle situation om et lovværk, der i sin yderste forstand opbygges på en seksåriges følelser, bør nærmere granskes.

DET HEMMELIGE UDVALGSMØDE

Ingen bør (i denne sag om børns inddragelse i den homoseksuelle livsstil) gøre sig illusioner; ’fjendens magt er frygtelig (Salme 64:2). Der er god grund til (for de troende familier i dette land) at bede Gud om værn og beskyttelse mod de ’hemmelige homo-møder’, som deres modstandere holder, og hvor de i disse timer planlægger deres mørke strategi.

Statsmagtens jurister er nemlig godt i gang med at formulere deres anklageskrifter, og de har til formålet allerede fundet nogle lovbestemmelser frem, som de selv mener, er velegnede til at få sat en stopper for den ’prædiken’, som de ikke kan udholde at høre. ”De skærper deres tunge som et sværd” (siger Kong David, der har gjort bitre erfaringer i den henseende) – de har allerede udfærdiget deres anklagepunkter om hadprædikanter og venter nu kun på det rette øjeblik, hvor de kan slå ned på de af landets troende mænd og kvinder, som har dristet sig til at stå dem imod.

På disse hemmelige ’udvalgsmøder’ har de det nemlig godt med hinanden; de slår ’en politisk handel’ af med hverandre – ja, ’de opildner sig selv ved at fortælle hinanden om deres planer; de laver ’indbyrdes aftaler’ og lægger ’skjulte fælder’ (Salme 64:6). ”De opdager aldrig, at det er os, der står bag dette her,” siger de til hinanden, når de omtaler deres allerede udpegede ofre.

… ja, deres planlagte strategi er nøje udtænkt; de har – mener de – i deres fremgangsmåde taget højde for alle eventualiteter … med undtagelse af ét afgørende punkt: De har ikke regnet med, at de til syvende og sidst har med Himlens Gud at gøre; og når først, Han åbner ild mod dem, så rejser de sig ikke mere. ”Deres egen tunge vil bringe dem til fald,” hedder det i den 64. salme, ”alle der ser dem (i deres elendige nederlag) ryster på hovedet” (v.9).

Til deres forfærdelse må de indse, at dette er et ’Guds værk’ (v.11). Derfor kan landets troende borgere tillidsfuldt i disse dage ’søge deres tilflugt hos Herren’, – ja, ’de oprigtige af hjertet vil fremover prise sig lykkelige for at være beskyttet af dette værn’ (v.11).

(Se: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887 )

TO ÅRS FÆNGSEL FOR AT VILLE OMVENDE EN HOMOSEKSUEL

Retsopgøret nr.259

Som et af de første punkter på den travle dagsorden for resten af året 2019 samler de franske parlamentarikere sig i disse dage om et lovforslag, der skal forbyde de evangeliske troende menigheder i Frankrig at søge at (som det hedder) ’helbrede de homoseksuelle’. Det er et fænomen, som er vanskeligt at sætte ord på, siges det i lovteksten, ’men det spreder sig i det skjulte iblandt forskellige religiøse grupper’.

Det begreb som i de politiske kredse går under titlen ’omvendelsesterapi’ bør ifølge lovforslaget inden årets udgang være forbudt i Frankrig. Overtrædelse skal straffes med bøder på en kvart millioner kroner og fængsel indtil to år.

”En hvilken som helst ’praktik’, der vil forsøge at ændre den seksuelle orientering hos unge homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle personer, skal (ifølge ’France Inter’) kriminaliseres og straffes med bøde og fængsel.”

De kristne menigheder, som i de kommende uger skal overvåges, er dem, der (som det hedder: ’tager Bibelen på ordet’ (’prend la Bible au pied de la lettre’). Der henvises til forskningsresultater, som i USA er foretaget på 700.000 unge mellem 18 og 19 år (étude de ’Williams Institute’). ”Selvom der endnu ikke ligefrem anvendes elektrochok eller hormoninjektioner,” hedder det i analysen, ”så blæser LGBT-organisationer på den anden side af Atlanten alarm! I Frankrig har der været indsamlet 92.000 underskrifter mod sådanne ’omvendelsesforsøg’.

Ifølge ’France 24’ har de evangeliske kirkers landsråd (CNEF) allerede taget skridt for at forsvare sig mod dette lovforslag. ”Vi har tilbudt voksne personer, der har det dårligt med deres homoseksualitet, til for en tid at komme afsides for at reflektere over deres seksuelle identitet,” hedder det i deres hjemmeside, der stiller spørgsmålet: Hvem i vort land kan hindre en borger i at tage sig tid til at overveje sin seksuelle identitet, hvis vedkommende selv føler sig motiveret til at gøre sådan?

LGBT-organisationerne i Frankrig glæder sig over det nye initiativ, der ved lov søger at kriminalisere enhver prædiken, der (vedr. homoseksualitet) taler om ’omvendelse fra synd’.

Det nye lovforslag omtaler de evangeliske kirkers omvendelsesforkyndelse som ’en religiøs, destruktiv propaganda’, og professionelle eksperter fra psykoterapi-værkstedet ’Psyko Gay’ klager over, at de bibelske forkyndere erklærer, at ’homoseksualitet fører til døden’, samt at denne seksuelle orientering er synonymt med noget ondt og perverst. ”Omvendelsesterapien er morderisk,” erklærer lederen, Joseph Agostini, idet han påpeger, at Europaparlamentet allerede i 2018 har fordømt ’omvendelsesterapien’ og opfordret alle EU’s medlemsstater til at gøre det samme.

I Danmark er der allerede lagt op til at følge opfordringen fra EU om at kriminalisere den evangeliske omvendelsesforkyndelse, hvis den vender sig til de homoseksuelle. ”Der skal være forbud mod omvendelsesterapi i Danmark, erklærer socialdemokraten Claus Hasselmann, idet han tilføjer: ”Man skal ikke lave om på mennesker – det er ikke en psykisk lidelse at være en LGBT-person. Han fortsætter: ”Jeg vil arbejde for, at folkekirkepræster ikke af samvittighedsgrunde kan sige nej til at vie par af samme køn.”

Det vil meget snart vise sig, at den nye regering i Danmark går fuldt og helt ind for disse to synspunkter.

Dette fører mig til at omtale endnu en sag, som bør få alle danske kristne alle vegne – ja, alle retsindede danske borgere til på stedet at give deres støtte til det indsendte borgerforslag (link: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887). Herom har jeg følgende at sige:

DEN SORTE ANMÆRKNING

Folketingets administration har givet borgerforslaget om trosfrihedsloven en ’sort anmærkning’ med på vejen. Borgerne er skeptiske! De har med egne øjne set, hvorledes folketingets jurister omhyggeligt skjulte grundlovens § 70 i den nederste skuffe, da de for få måneder siden smed en valgklage fra Vestjylland i papirkurven, og hvorledes borgerne nu ser de samme jurister fiske grundlovens § 70 op fra skuffen for at anvende den mod det indsendte borgerforslag om trosfrihedsloven.

Folketingets administration tager de rødt-blinkende faresignaler fra det indsendte borgerforslag om trosfrihed med sindsro; der er intet ildevarslende ved et borgerforslag, som gå uger før tidsfristens udløb kun har opnået 3-400 underskrifter. Der er langvejs til 50.000 (som er det fordrede antal for, at dørene til folketingssalen åbnes). Altså ikke noget at være bange for!

Alligevel har statens jurister taget deres forbehold. De har givet borgerforslaget en anmærkning med på vejen. ”Det kan standses af grundlovens § 70, hvis det går helt galt,” erklærer de. Heri har de næppe ret! Med lys og lygte må de i det tilfælde finde den ordlyd i bestemmelsen, som (citat): ’fastlægger en speciel lighedsforudsætning, som forbyder forskelsbehandling’… og da vil de komme til at lede længe. En sådan henvisning findes ikke i grundlovens § 70.

Borgerne er skeptiske. Og med rette! Den kulsorte ’anmærkning’, som statens eksperter har udrustet borgerforslaget med, henviser til grundlovens § 70 – men det er netop denne bestemmelse, som administrationen omhyggeligt skjulte i sin nederste skuffe, da den for et par måneder siden modtog en valgklage fra Vestjylland.

Det drejede sig om en artikel i dagbladet BT, der d. 5. juni 2019 (op til kommunevalget) havde angrebet en luthersk-kristen kandidat til borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern med ordene: ”Han blander en fundamentalistisk forståelse af kærlighed ind i politik, og han er medlem af Luthersk Missionsforening, som er modstander af kvindelige præster og homoseksuel praksis.” Artiklen blev bakket op af en teologisk professor fra Århus med bl.a. denne udtalelse: ”Luthers Missionsforening mener, at det, der står i Bibelen, er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtalte denne artikel og meddelte, at socialdemokratiet havde betalt for at få artiklen delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

KONTROVERSIEL ARTIKEL

For yderligere at understrege baggrunden for borgmesterkandidatens personlige trosopfattelse havde omtalte artikels forfattere indhentet en udtalelse af professor i teologi ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, som (ifølge avisen) erklærer (citat): ”Luthers Mission er meget kritisk over for folkekirken, som man mener er kommet på afveje og skal redes.”

Århus professoren fortsætter (stadig ifølge avisens referat): ”Luthers Mission mener, at det, der står i Bibelen er sandt fra ende til anden, og derfor går man ikke ind for hverken kvindelige præster eller vielser af samme køn.”

Dette afsnit af den kontroversielle artikel slutter med følgende (citat): ” Netop spørgsmålet om vielser af homoseksuelle betød i 2017, at denne borgmesterkandidat ikke blev borgmester (i Ringkøbing-Skjern). Socialdemokratiet ville nemlig ikke pege på en borgmester, der ikke ville vie homoseksuelle borgerligt på rådhuset.”

I den lokale presse for Ringkøbing og Skjern omtales en kritisk artikel, som socialdemokratiet (citat): ’har betalt for at få delt på Facebook under overskriften: ’KD-spidskandidat ansat af en fundamentalistisk forening’.

SØGES EN HOMO-IDEOLOGI FREMMET?

Flere klager over denne fremgangsmåde (med krav om at der foretages et omvalg i de pågældende kommuner) er blevet sendt til folketingets administration med klar henvisning til grundlovens § 70 – men alle er blevet besvaret negativt udelukkende med henvisning til valgloven.

Ifølge de givne bestemmelser skal en sådan sag imidlertid vurderes ud fra både valgloven og grundloven. Det sidste element (grundloven) er i denne sag ikke i noget tilfælde overholdt! Folketingets jurister nævner i denne sag ikke denne grundlovsbestemmelse (§ 70) med et ord.

Denne unddragelse (at forholde sig tavs med hensyn til grundlovsbestemmelsen § 70) er nu pludselig ophørt ved, at folketingets jurister har black-stemplet det indgivne borgerforslag med en kritisk anmærkning, som fordrer netop denne grundlovsparagraf (§ 70) bragt i anvendelse, hvis det skulle vise sig, at 50.000 borgere stiller sig bag forslaget.

”Folketingets administration har ikke kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt dette forslag kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, eller hvorvidt dette vil indebære en forskelsbehandling, som den nævnte grundlovsbestemmelse ikke tillader…”

Denne anmærkning bør ikke gå upåagtet hen. I det ene tilfælde hersker der tavshed omkring grundlovens § 70 – og i det andet tilfælde fremhæves denne bestemmelse som den højeste autoritet. Hvad ligger der bag en sådan skiftende holdning til Danmarks Grundlov? Er det en bestemt homo-ideologi, man søger fremmet? Det bør nærmere undersøges…

EN PÅSTAND, DER NÆPPE STÅR PRØVE

I den ’sorte anmærkning’, som borgerforslaget om trosfrihedsloven har fået med på vejen, skriver folketingets juridiske eksperter:

”I den statsretlige teori er der almindelig enighed om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne på grund af deres tro.

Grundlovsteksten, hvori man altså skal kunne finde denne ’specielle lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling’, lyder i al sin ordknappe ordlyd sådan:

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt” (§ 70).

Såvidt jeg (og andre med mig) kan se, må det være vanskeligt for den jævne danske borger i denne korte lovtekst at finde (hvad juristerne kalder): ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning. Ligegyldig hvilke briller, de tager på, så kan de ikke noget sted i lovteksten finde begreberne ’lighed’ eller ’forskelsbehandling’. (At man imidlertid ud fra ordlyden i forfatningsbestemmelsen kan udlede ’et forbud om forskelsbehandling’, ses i praksis virkeliggjort i den ovenfor omtalte valgklage med hensyn til en borgmesterkandidats kranke skæbne i Vestjylland) – men at den nævnte grundlovsparagrafs hovedformål er ’fastlæggelsen af en speciel lighedsgrundsætning’ er en påstand, som (mener jeg) vil få vanskeligheder ved at stå prøve.

Lad mig forklare:

GRUNDLOVENS ÆRINDE

Grundlovsteksten siger: ”Ingen kan berøves adgang til…’ Det drejer sig altså for borgerne om at værne sig mod ’en berøvelse’. Det, som den nævnte ’berøvelse’ går ud på – og som er det eneste, røveren er interesseret i – er borgernes frie og uhindrede adgang til sine dyrtkøbte borgerrettigheder.

Som det siden 1849 forbliver at være grundlovens ærinde, er det også her at udpege statsmagten som en omtalte ’røver’ (som grundloven skal værne borgeren imod) samt at sikre, at tolkningen af grundlovens advarende tekst gøres så letforståelig som muligt.

Folketingets juridiske eksperter fastslår, at (citat): ’Grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne

Hertil indvender borgerne: ”Hvis en grundlovstekst fastlægger en sag, så må denne sag bogstaveligt nævnes i lovteksten. Dette er ikke tilfældet i spørgsmålet om denne ’lighedsgrundsætning’. Den nævnes ikke med et ord, mens den skal findes mellem linjerne, hvor den også er forsvundet som dug for solen.

HOMO-UNDERVISNING AF MINDREÅRIGE

Retsopgøret nr. 258

En ti-årig pige er blevet sendt hjem fra skole i Croydon i England med besked om, at hun er ekskluderet fra undervisningen i fem dage, fordi hun har vist modvilje mod at deltage i seksualundervisningen, der byggede på en direkte indførelse i homoseksualitet. Hendes klasselærer forklarer, at ‘pigen viste modvilje i de lektioner, som handlede om LGBT-ideologien’.

I en kort video (udarbejdet af organisationen Christian Concern d. 26. juli 2019) forklarer pigen, Kaysey og hendes mor, Karen, hvorfor den 10årige har modsat sig undervisningen i Heaver Farm Primary School in Croydon. De gør opmærksom på, at undervisningen mere tager form af at være en direkte propaganda for den homoseksuelle livsstil end for at være en neutral undervisning.

Det er ikke første gang, at denne skole er forsidestof i de engelske medier (for at propagandere dens LGBT-agenda). For kort tid siden klagede andre forældre (Izzy Montague) over, at deres femårige søn blev inkluderet i en ‘skole-pride-parade’ uden at forældrene var blevet informeret derom.

Det ser (ifølge de givne rapporter) ud til, at netop denne engelske skole ser det som sin opgave at udelukke enhver form for protest eller modvilje over for dens koncentrerede undervisning i den homoseksuelle praksis. På skolens vægge hænger plakater fra ‘Stonewall-kampen’ for homoseksuelles ligestilling, og regnbueflaget er ophængt i skolens fællesområder. Indfrielsen i den homoseksuelle ideologi er inkorporeret i alle fag (matematik, kunst og historie). Den 10årige Kaysey forklarer på videon, at det homoseksuelle emne er nærværende i næsten hver eneste skoletime på dagen – ‘og mange af mine skolekammerater er forvirrede og kede af denne undervisning’, fortæller hun.

HOMO-SKOLEBØGER

Der bliver i den forbindelse fremlagt (på en medfølgende video) en hel række bøger, som de syårige ellever undervises efter. Bl.a. bogen om ‘de to pinguiner’, der ‘ikke er som de andre pingviner’…

Der er, (hedder det i skolebogen) ‘to pingviner, som leger sammen og svømmer sammen, og som er de bedste venner’. De lægger en dag mærke til, at de andre pingviner ‘bygger sig et hus’ og ‘sover sammen’ – så det beslutter de to drenge-pingvine at gøre, for ‘de elsker også hinanden’. – ‘Den slags venskab kaldes ‘gay-venskab‘ (homo-venskab)… hedder det.

Forældrepar i disse bøger beskrives som ‘mor og mor og mig’ (eller: ‘far og far og mig’).

Denne undervisning foretages nu i de fleste ‘primary schools’ i England (grundskolen) – og det er stærkt kontroversielle eksempler fra litteratur af den art, der bringes på de forskellige klassetrin.

Et andet eksempel på skolens undervisning (som er fremlagt på den omtalte video) fortæller de syårige om rigets prins (‘prins Henry’) – at han er forelsket i sin kammertjener Thomas…

Prinsens forældre vil have ham gift og indbyder folk fra hele kongeriget, så at den unge kongesøn kan vælge sig en, som han vil giftes med.

Den gamle konge bliver vred, da prinsen vælger kammertjeneren, Thomas, og erklærer opbragt, at dette er ‘imod rigets lov’ og ‘kongedømmets tradition’ – men, da han ser, at prinsen holder fast ved sin beslutning, ja, er parat til at opgive kongeriget for sin kærlighed, skifter han sind. Der bliver arrangeret en stor bryllupsfest i skoven, hvor man også sønderriver loven og ophæver alle de gamle traditioner – og i en medfølgende sang (indspillet på videoen) fortælles historiens happy end, at prinsen og hans kammertjener nu bringer lykke og fred til hele riget.

RØVEREN

Når den homoseksuelle virksomhed militant antager så aggressive former i et lands undervisningssektorer, som det her er tilfældet, vil der med sikkerhed være forældre, der råber vagt i gevær.

Dette er i Danmark sket ved indsendelsen af et borgerforslag, som præcist berører dette emne (se: trosfrihedsloven.borgerforslag.dk). Det indsendte forslag har imidlertid allerede fået et statsligt advarende ord med på vejen. Folketingets jurister har givet det den anmærkning, at borgerforslaget sandsynligvis støder an mod grundlovens paragraf 70. Denne bestemmelse har følgende ordlyd: “Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde ydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen amindelig borgerpligt’.

Sætter man disse få linjer under lup, fremstår det (set ud fra teksten) lysende klart, at borgeren står i fare for, at ‘nogen’ vil berøve ham hans rettigheder som borger i Danmark! Røveren kan i den forbindelse kun være én – og det er statsmagten, som grundloven uafladelig (i paragraf efter paragraf) søger at værne borgeren imod. Ifølge udformningen af den danske forfatning er staten nemlig her at betragte som ‘røveren‘, der – så snart der gives anledning dertil – er parat til at foretage overgreb for at frarøve borgeren de rettigheder, som han ved kamp og udholdenhed har erhvervet sig. Derfor hedder det i den 70. paragraf: “Ingen kan berøves… sine borgerrettigheder.”

Når derfor folketingets statsjurister på forhånd afmærker et borgerforslag som ‘farligt’ – så går de først og fremmest statens ærinde, og borgerne bør da være på vagt. “Ingen kan berøve os vore rettigheder,” skal de sige, “for dermed straks at ‘gribe til våben’ for med ordets sværd at stille op til kamp.

I det omtalte borgerforslag gøres der opmærksom på, at (citat): ‘fordi forældrene har født børnene har de den uomtvistelige og ubrydelige førsteret til at opdrage dem’.

Oprindelsen til denne borgerret ligger i selve den konstitutionelle forståelse, at det ifølge det danske demokrati aldrig kan være staten, der (under normale forhold) kan indtage forældrenes plads.

Dette belyses (vil den danske borger hævde) ud fa det begreb, som kaldes ‘direkte demokrati’. Det vil sige, at hvis der er tvivlsspørgsmål om, hvem børnene tilhører (staten eller forældrene), så er det også i denne sag, at folket (borgerne) har det sidste ord. Det er ikke – og må aldrig forekomme – at en mindre politisk ‘delegation’ (af ligestillingsfolk) sætter en homoseksuel dagsorden, som al undervisning i kongeriget ved lov skal underordne sig.

Når det her betones, at det er folket, som har den sidste, suveræne afgørelse i en så vigtig sag (som børnenes opdragelse og skolernes undervisning), så bør det ikke bare være et slogan, der anvendes i politiske valgtaler. Da drejer det sig om at få denne frihedskamp ned på jorden – f.eks. formuleret i et borgerforslag.

De ‘svævende begreber’ kan her ikke bruges til noget, og ‘den almindelige mening’ er heller ikke noget værd, hvis den ikke omsættes i ord og handling! ‘Den generelle opfattelse i folket’ er (efter min mening) helt sikkert den, at forældrenes (som har født børnene) har førsteretten til deres opdragelse. Dermed nærmer vi os grundlovens ide om kernefamilien (far, mor og børn) – og på dette grundlag skal den 70. paragraf i den danske konstitution forvaltes!

DREVET AF ET ‘SMUDSIGT BEGÆR’

Når Danmarks Grundlov tiltager sig den ret at identificere statsmagtens motiver og handlinger som et ‘røveri’ (‘ingen kan berøve’), så lægger Bibelen heller ikke fingrene imellem, når den omtaler den rovdrift, som fandt sted i byerne Sodoma og Gomorra. Apostelen Peter erklærer, at den var af en art, som førte til, at ‘Gud dømte disse byer til undergang’ (2.Pet.2:6) for at de kunne fremstå som ‘et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter’.

Det vil sige, at de mennesker, som i undervisningssektoren i Danmark søger at fremme den homoseksuelle livsstil, af Ny Testamentes apostel betegnes som ‘ugudelige mennesker’ (v.6). En sådan ‘fornærmelse’ vil næppe blive godt modtaget af de undervisere, som pålægges at følge de materialer, som stilles til deres rådighed – men som om dette ikke var nok, så går Apostelen Peter endnu videre. Han forklarer i samme skriftafsnit, at Abrahams slægtning, Lot, (citat): ‘døjede under – i Sodoma – frække menneskers udsvævende liv’ (v.7) og tilføjer: ‘især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær’ (v.10).

Hvis denne definition er rigtig, så er det ikke længere en rationel og alsidig, velordnet og fornuftig undervisning af børnene, der finder sted – ja, da er det ikke engang en idé, der formuleres, da er det urene drifter (‘smudsigt begær’), som er den drivende kraft i undervisningen… og da bør borgeren ikke længere tie!

Video-henvisningen:

PROFETINDE I KORTE BUKSER

Retsopgøret nr. 257

Mandag d. 22. juli læste jeg under mit ophold i Bretagne i Frankrig forsidenyheden på den lokale avis ‘Ouest France’, der over fire spalter, meddelte, at ‘den legendariske svenske 16årige pige, Greta Thunberg, havde modtaget frihedsprisen (le prix de la liberté) i byen Caen for sin kamp mod ‘den globale opvarming. “I morgen skal hun tale i parlamentet,” hed det.

Den følgende dag kunne jeg læse i avisen ‘Le Monde’, at et par af parlamentets medlemmer opfordrede til at boykotte denne samling. “Vi har ikke brug for mindreårige profetinder i korte bukser, som har modtaget Nobelprisen for at udsprede frygt,” erklærede de (Le Monde 23. juli 2019, side 9).

Den 24. juni 2019 offentliggjordes en kronik i Berlingske Tidende, hvori den svenske europa-redaktør på magasinet Quillette og lederskribent for Svenska Dagbladet, Paulina Neuding, fortæller om pigen, der i dag kalder hundrede af børn til hver fredag at strejke fra skolen for at gøre en indsats, ‘der kan påvirke dem, der kan påvirke klimaet‘.

I juni 2019 blev Greta Thunberg udpeget til en af verdens mest indflydelsesrige mennesker af Time Magazin. Hun er i dag på vej til at blive et revolutionært ikon.

I bogen ‘Scener ur Hjärteẗ́’ (2018) opregnes af pigens mor de psykiske lidelser, som de to piger, Greta (og hendes 12årige søster Beate) fortsat gennemlever på denne smertens vej til berømmelsen.

HUN ER JO KUN ET BARN

Det fortælles i bogen, at Greta efter flere år med depression, spiseforstyrrelser og angstangreb omsider får stillet en diagnose: Aspergers Syndrom og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). “Hun lider også af selektiv stumhed eller mutisme – men Greta er ikke alene om sine psykiske lidelser,” fortæller hendes mor i bogen.

Gretas søster, Beate, der var 12 år, da bogen blev skrevet, har fået diagnostiseret Aspergers Syndrom og OCD. Hun rammes hyppigt af pludselige vredesudbrud, hvor hun skriger de værste skældsord ad sin mor. Hvad der normalt vil være en timinutters gåtur til danseskolen, tager en times tid, fordi Beate insisterer på at gå med venstre fod forrest, nægter at træde på visse dele af fortovet og kræver, at hendes mor går på samme måde.

Da Greta omsider begynder at spise igen (iflg. bogen) tillader hun kun sig selv at spise visse fødevarer. Hendes mor skal hver dag tilberede den samme mad, som hun kan tage med i skole: pandekager med ris. Og Greta vil kun spise dem, hvis der ikke er et mærke på madkassen med hendes navn; mærker, papir og aviser udløser Gretas spisevægring.

Pauline Neudings konklusion i den nævnte kronik i Berlingske er værd at overveje; hun skriver: “Greta Thunberg blev fornylig udråbt til ‘årets kvinde’ af en svenske avis. Men hun er ikke en kvinde; hun er et barn! Det er på tide, at vi stopper op og spørger os selv, om vi bruger hende, svigter hende, måske ligefrem ofrer hende for det, vi anser for det fælles bedste.”

(Oversættelsen af den her nævnte kronik er foretaget af Lars Rosenkvist).

DEN GRÆSKE OG DEN SVENSKE PIGE

Da jeg læste denne beretning, måtte jeg uvilkårlig tænke på en begivenhed, som står gengivet i Apostlenes Gerninger i Ny Testamente.

Her fortælles, at apostlene i den græske by Filippi (citat): ‘mødte en pige, som havde en spådomsånd’ (Ap.G. 16:16). Det står ikke fortalt, hvor gammel denne pige var, men det er ikke utænkeligt, at hun har haft samme alder som den svenske pige, Greta.

At den græske pige havde ‘en spådomsånd’ skal man være forsigtig med at nævne i denne forbindelse, idet det da (med henblik på den svenske Greta) kunne opfattes som ‘en beskyldning’ betegnet som ‘en besættelse af en ond ånd’ (altså en dæmonisk plage) – og den slags ‘hentydninger’ er det strafbart at komme med i kongeriget Danmark (jvf. Straffeloven §266b).

En sammenligning med dette skriftafsnit i Ny Testamente af Greta Thunbergs prisbelønnede klimamission umuliggøres yderligere ved, at den bibelske beretning fortæller, at den græske pige (citat): ‘skaffede sine herrer store indtægter ved at spå’ (v.16).

Noget sådan kan man i Danmark ikke tillade sig at antyde (med hensyn til den svenske pige). Hun har jo ikke (vil man hævde) et bagland, som rent forretningsmæssigt udnytter pigens særlige ‘åndskapacitet’ til egen fordel. Hele den kommunikationsmaskine, der i døgnets 24 timer arbejder på bl.a. at fremskaffe pavens velsignelse og Nobelkomiteens anerkendelse (samt alle slags pengegaver fra lokale og internationale prisbelønninger) bliver jo for en stor dels vedkommende givet til ‘kampen mod klimaet’. Nej, hvad der siges om den græske pige (at ‘hun skffede sine herrer store intægter ved at spå’) kan på ingen måde (mener man) overføres på den svenske pige. Ja, det kan strafforfølges, hvis nogen ville gøre noget sådant…

FORPINT SJÆLS RÅB OM HJÆLP

Den græske pige (citat): ‘fulgte efter Paulus og os (skriver apostelen og lægen Lukas) “mens hun råbte: De mennesker er den højeste Guds tjenere, der forkynder jer vejen til frelse!” (v.17)

Hvis nogen bibelfortolker i dag tør påstå, at det kun kan have været ‘en god og venligsindet ånd’, som på den måde ‘reklamerede’ for den græske piges bagmænds inderste motiver – så bør de (mener adskillige) på stedet korrigeres og stilles over for den nøgne sandhed.

Når det i beretningen fortælles, at ‘Paulus blev vred’ (v.18) – så må det (mener jeg) have været ‘en Helligåndens vrede’ rettet mod hele dette pengestærke cirkus. Det kunne (mener jeg fortsat ud fra egen erfaring) høres på det forvrængede råb, at der (af og til) lurede en skjult spot bag skriget. Ja, der lød i denne ‘skrigen og råben’ en forpint sjæls råb på hjælp. Den græske pige var martret af en ond ånd… hvilket jeg mener at kunne forstå (af bogens beretninger) også kunne være tilfældet med den svenske pige.

Det er i den forbindelse lidt uforståeligt, at Jesu apostel, Paulus, ikke med det samme greb ind over for denne tilsyneladende dæmoniske forfølgelse – men skriften fortæller, at ‘dette gjorde hun’ (altså den græske, åndsbesatte pige) ‘mange dage i træk’ (v.15).

Grunden til apostelens tøven (med hensyn til at konfrontere den onde ånd, som huserede i kølvandet af hans tjeneste) kunne være, at han på forhånd var klar over de bitre konsekvenser, det ville få, hvis han afslørede det djævleværk, som her var på spil. Der ventede ham både pisk og fængsel, hvis han lod overdenen forstå, at pigen var besat af en ond ånd, og at hun var godt igang med – ikke kun at tjene sine jordiske herrer – men at stille sig til rådighed for en satanisk strategi, der på længere sigt skulle skade Guds Rige.

ÅNDEN FORLOD HENDE

Imidlertid blev der på et tidspunkt gjort kort proces med den dæmon, som havde ‘sat sig fast’ i den græske piges tilværelse. Ny Testamente fortæller: “Paulus vendte sig om og talte til ånden” (v.16).

De verdslige myndigheder i Danmark og de kirkeligt ansvarlige for landets kristne menigheder bryder sig ikke om ‘den slags kristendom’. De kan ikke lide dem, der bydende taler til de åndsmagter, som overalt har slået sig ned i det danske samfund og det danske folk. Ja, de lovgiver imod en sådan fremfærd, så at de med domstolens og politiets hjælp kan skride ind over for den slags ‘religiøse uvæsen’.

Det gode budskab (i fortællingen om den græske pige) er imidlertid, at (citat): ‘ånden forlod hende øjeblikkeligt’ … (v.16) og det er i den retning, tror jeg, at de troende bør bede for den arme svenske pige, der (ifølge den omtalte bogs beretning) synes at være pint og plaget af de samme onde magter.

I historien om den græske pige, der oplevede denne forunderlige befrielse, vender kameraet sig nu mod de mænd og kvinder, som så hensynsløst havde udnyttet den dæmonbesatte piges situation.

De glædede sig ikke over, at hun var blevet helbredt. Deres tilsyneladende omsorg for hende forsvandt i samme øjeblik, at (citat): ‘hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt’ (v.19).

Rasende greb de fat i Paulus og Silas, slæbte dem hen på torvet, fremstillede dem for byens embedsvælde og råbte: “Disse mænd er overtrædere, der vil have os til at gøre det, som det ikke er tilladt os romere at følge” (v.21).

Embedsmændene rev tøjet af de to apostle, piskede dem (med mange piskeslag) smed dem i fængsel med ordre om, at ‘de skulle bevogtes sikkert’ (v.23-24).

De ville for alt i verden have lukket munden på de Kristi tjenere, som afslørede deres forhavende.

DÆMONISK LÆRE OM VERDENS UNDERGANG

Da vi den 23. marts 2017 tabte et første slag ved Højesteret i København, hvor vi kæmpede for, at et fremmed homo-vielsesritual ikke (set ud fra Grundlovens 4. paragraf) kunne indføres i den evangelisk-lutherske kirke, var vi dybest set godt klar over, at vore modstandere alle var tilhængere af ‘klimakampen’. Det er de samme folk, som er israelsfjendske, og som strider for, at Jerusalem skal deles, og jøderne skal frakendes deres ret til det forjættede land (Rom.9:4-5).

“De tilhører alle den samme ideologiske ligestillingsflok, som for tiden har sat sig for at ville udbrede en dæmonisk lære om verdens undergang,” erklærede vi, idet vi tilføjede: “Dermed mener de at kunne opnå at aflede folkeslagernes forståelse af, at de plager, som (ifølge Ny Testamente) i den kommende tid vil ramme nationerne, har deres årsag i menneskebørnenes synd.” Lad mig forklare:

I sit første brev til Timoteus skriver apostelen Paulus følgende:

“Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme.”

I et land og i et folk, hvor de åndelige værdier dagligt kastes på lossepladsen, er det klart, at ingen vil tage det alvorligt, hvis en af kirkens mænd skulle melde sig med ordene: ‘Ånden siger’.

Overbærende vil man bede ham tie stille, og nogen vil venligt men bestemt føre ham udenfor.

Når Ny Testamente hertil erklærer, at ‘Ånden siger utrykkeligt, så betyder det, at Guds Hellige Ånd ikke vil ophøre at tale, selvom man spottende vender det døve øre til. Sagt på en anden måde : “Hvis de styrende i Danmark og landets befolkning som sådan ikke vil lade sig råde ved Guds Ånds advarende tale, så vil den samme Ånd give sig til kende ved en anden fremgangsmåde.

At (som det hedder): “Ånden siger utrykkeligt indbefatter, at der er et budskab, som under alle omstændigheder vil blive afleveret!

“Ham midler fattes ej,” synges det under de høje kirkehvælvinger – og det skal forstås både i sin positive og i sin negative opfattelse. Hvis Danmark i denne time ikke vil lytte til Guds Ånds advarende tale på den ene måde, så vil det komme til en forståelse af situationens alvor på en anden måde. ‘Den, som ikke vil høre, må føle’, lyder et gammelt ordsprog.

Apostelen gør (i det omtalte skriftvers fra brevet til Timoteus) det klart, hvad Åndens budskab er. Med få ord forklarer han, hvad det drejer sig om, hvilket betyder, at ingen bagefter kan påstå, at de ikke vidste, hvad sagen handlede om.

‘DE SIDSTE TIDER’

“I de sidste tider skal nogle falde fra troen,” skriver han (4:1). Apostelen nævner her begrebet ‘de sidste tider’. Altså det ‘fænomen’, som medierne har så travlt med at udmale – og som den 16årige svenske pige har erklæret for at være det ærinde, som hun er sendt med (og hvortil hun nu opfordrer alle skolebørn alle vegne til at strejke om fredagen, så at de dermed kan give de voksne en lærestreg. “Det er min generation, der kommer til at betale for, at klimakampen ikke gennemføres, og undergangen nærmer sig,” erklærer hun.

Ny Testamentes apostel har en anden indfaldsvinkel. Også han taler om ‘de sidste tider’ (thi den epoke må på et nærmere bestemt tidspunkt melder sig som en ufravigelig realitet). Paulus skriver: “Når de sidste tider kommer, skal nogle falde fra troen” (1.Tim.4:1).

… hvad altså beskæftiger Ny Testamentes apostel er i dette tilfælde udelukkende den fare, som lurer på Kristi menighed. Advarende udbryder han: “Nogle vil falde fra troen.”

Samtidig angiver han, hvori faren ligger. “De lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme,” forklarer han (4:1). Det vil sige, at apostelen ikke holder sig tilbage fra at stemple en del af den sidste tids forfølgelse som ‘vildledende ånder og dæmoners lærdomme’.

Spørgsmålet er, hvilken stilling apostelen i dag ville tage over for den svenske piges kampagne for klimaet og verdens undergang. Ville han – som det var tilfældet med den græske pige i Filippi – blive ved og tale til ånden og byde den forlade sit offer? Ville han dermed afsløre, at man her har at gøre med ‘dæmoners lærdomme? Og hvad ville konsekvenserne blive, hvis han i vor tid handlede på samme måde, som han gjorde for 2000 år siden?

Lad mig afsluttende henvise til det borgerforslag, som endnu en kort tid ligger på Folketingets hjemmeside under: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02887.

Forslaget, der er at opfatte som et værn mod den voksende homoseksuelle ideologi, henviser i sine bemærkninger til Ny Testamentes ord: “Da jeg var barn, talte jeg som et barn…” (1.Kor.13:11)

  • og gør sig til talsmand for, at Kristus udruster sin menighed til ‘at være et fuldvoksent menneske’ – og ikke længere være ‘som uforstandige børn, der slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind…’ (Ef.4:12-14).

Sørg for – inden solen går ned – at give dette borgerforslag din godtagelse! Hvis du ikke kan finde ud af, hvordan man arbejder på nettet, så bed en ven, en slægtning, en nabo eller en arbejdskollega at hjælpe dig.

OPGØR MED HOMO-TEOLOGERNE

Retsopgøret 256

Som regnbueflaget nu hejses foran kirkerne i USA og andre nationer, og regnbuefarverne males på indgangsportene til de store katedraler både i øst og vest, bør det ikke glemmes, at Københavns Domkirke, vor Frue Kirke, i juli-august 2009 havde kæmpesøjlerne til kirkens indgang omspundet med homoflagets farver.

Samtidig fandt en ‘massevielse’ af homoseksuelle par sted foran kirkens alter.

Da jeg ved denne ‘domkirke-besmædelse’ fik på hjerte at gå i rette med domkirkens præsteskab, blev et bibelord fra Hoseas’ Bog levende for mig. Der stod følgende skrevet: “Ingen skal gå i rette. Det er Mig, der fører sag mod dig, præst” (Hos.4:4)… hvilket vil sige (mener jeg), at de mænd og kvinder, som bærer skylden for denne fortsatte ugerning, vil ‘blive sagsøgt’ af Herren.

I den forbindelse bør her nævnes den engelsk-sprogede homo-oversættelse af Bibelen, som så dagens lys i 2012. Den havde – blev det fortalt – som eneste formål at ‘korrigere den homophobe King James’ oversættelse’ og blev derfor givet titlen ‘Queen James Oversættelse’ (fordi den engelske konge på det tidspunkt – sagde man – havde ‘mange homoseksuelle venner’).

I det følgende nævner jeg blot to skriftafsnit, som er kommet ‘under kniven’ i Queen James-oversættelsen. Disse vil tydeligt lade forstå, at det er på høje tid at tage et mere grundigt opgør med homoteologernes falske lære.

IKKE HANDLINGEN MEN KUN STEDET ER VEDERSTYGGELIGT

I 3. Mose 18:22 hedder det ikke (i den nye Queen James Bibel): ‘Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed’. Teksten er her ændret til, ‘du må ikke ligge med en mand som man ligger med en kvinde i Molochs Tempel. Det er en vederstyggelighed’… hvilket vil sige, at den hebraiske tekst får tildelt denne falske og forførende tilføjelse ‘i Molochs Tempel (som var en hedensk afgud) for dermed at opnå den forståelse, at det ikke er den homoseksuelle handling, der er en vederstyggelighed, men det er stedet (afgudstemplet) som den bibelske tekst henviser til.

Ordene ‘i Molochs Tempel’ eksisterer som sagt ikke i grundteksten. Ved at indføje denne fremmede ordlyd synes selve den homoseksuelle synd at være godtaget. Et sådant forhold kunne (ifølge den nye homobibel) godt finde sted i Guds Tempel (eller i Kristi kirke) – kun må det ikke gennemføres på et vanhelligt sted (f.eks. Molochs Tempel).

I Ny Testamente er teksten i Pauli Brev til Romerne blevet ændret i den nye Queen James Bibel. Bibelverset lyder sådan: “… og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden op optændtes af deres begær efter hinanden. Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente” (Rom.1:26-27).

Den nye homobibel har foretaget ændringer, så at teksten nu lyder sådan: “Mænd arbejdede (indbyrdes) med mænd i en hedensk og usømmelig gerning. Derfor gav Gud disse afgudsdyrkere hen til skændige lidenskaber og pådrog sig derved den straf, de fortjente (Rom.1:26-27).

Homo-oversættelsen fjerner grundtekstens tydelige henvisning til den lesbiske og homoseksuelle livsstil (f.eks. ‘mænd levede skamløst med mænd’) og erstatter den med en generel forståelse af ‘en hedensk gerning’ (hvilket kan være hvad som helst). Dermed søger man at undgå Ny Testamentes tydelige omtale af ‘det naturstridige’ og ‘vanærende’ – ved den homoseksuelle praksis. Dette åbner for følgende spørgsmål:

ER HOMOSEKSUEL SYND ÅRSAG TIL DOM?

Ifølge et utal af videnskabelige teser, som i snart et halvt århundrede har oversvømmet vor formørkede klode, så har vejret ændret sig i en sådan grad, at (som det hedder): ‘dommedag står for døren’, og alverdens befolkninger må nu ‘tage sig sammen for at gøre noget ved det’…

Det alarmerende budskab, at denne verden står foran sit endeligt, er (i dybere forstand) ikke usandt! Ej heller er det utroværdigt, at menneskene (jordboerne) er årsagen til, at de forudsagte afslutningstider er ved at indfinde sig, og de internationale ‘tænke-tanke’ (think tanks) har ikke uret i deres seneste rapporter, at ‘tiden er kort’. Bedraget ligger imidlertid i, at det (som det påstås) er menneskebørnenes fysiske, miljømæssige, materielle forurening, der er årsagen til de ildevarslende fremtidsudsigter. Det etiske kan i denne sag ikke på nogen måde udelukkes. Den røst, der fortsat og intenst lyder fra de jødiske profeter og ny testamentes apostle – ja med den største advarsel fra Jesu egen mund – kan ikke overhøres og vil aldrig kunne blive bragt til tavshed!

Bibelen går tæt på de ofte falske politiske motiver og den manglende videnskabelige integritet, som søger at befordre ulykkesbudskabet om verdens nære undergang. Den Hellige Skrift går fra første til sidste blad lige til sagen, idet den hævder, at der kun er en grund til jordens profeterede undergang. ‘Denne klodes endelige har kun én årsag’, siger Gudsordet. Og denne absolut eneste baggrund for den endelige ødelæggelse af alt det skabte, og alt menneskeværk på jorden, er: ‘SYND‘.

“… Himlene vil forgå med et brag,” forklarer apostelen Peter, idet han tilføjer: “og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det er…” (2.Pet.3:10-11).

Hvad apostelen her henviser til er den synd, der (citat): ‘… kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede’ (Rom.5:12).

Klimaeksperternes advokater (og titusinde eksperter i klimakommunikation) giver i deres millioner af dokumenter ikke nogen forklaring på, at gravens forrådelse venter dem selv (og beviseligt har vist sin grusomme realisme) siden det første menneske viste sig på jorden.

I det nytestamentlige brev, hvor apostelen Peter omtaler ‘braget’ (som ikke er et ‘big bang’ ved verdensløbets begyndelse, men et ‘undergangsbrag’ ved dets afslutning) henviser han til én særlig synd. Han skriver: “Byerne Sodoma og Gomorra dømte Han (Gud) til undergang og lagde den i aske” (2.Pet.2:6).

Det er værd at bemærke, at apostelen ikke blot omtaler ‘undergangen’ men at han detaljerer den ved at tilføje, at disse frugtbare byer ‘blev lagt i aske’.

Jesus forklarer ‘dommens detaljer’, da Han personligt omtaler Sodoma. Han siger: “Da Lot forlod Sodoma regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle ” (Luk.17:29).

… teksten (som Jesus henviser til) beretter i 1. Mosebog, hvad der skete, da Sodoma gik til grunde. Her står følgende fortalt: “Da solen stod op over landet… lod Herren svovl og ild regne ned fra Herren i himlen. Han ødelagde disse byer, ja, hele Jordandalen, alle, der boede i byerne, og alt der voksede på markerne” (19:23-25).

Det vil sige, at det var en katastrofal svovl-forurening, som fandt sted. Gud melder sig som den, der bærer ansvaret for ødelæggelsen, der (citat): ‘regnede ned fra Herren i Himlen’ – og årsagen til katastrofen var udelukkende denne ene: Den homoseksuelle synd!

NÅR FIKTION BLIVER VIRKELIGHED

På denne baggrund er det ikke uinteressant at iagttage det hypotetiske rum-scenarie, hvor jorden står over for en forudsagt forureningstragedie, der kommer fra det ydre rum. Ifølge Science Alert (videnskab.dk) har NASA og Den Europæiske Rumorganisation øvet sig i (fortæller Ektrabladet d. 7. maj 2019) ‘at håndtere en hypotetisk asteroide, der rammer jorden i 2027’.

En asteroide, der måler 60 meter i diameter, har kurs mod Central Park i New York med en vanvittig fart på 18 km i sekundet. Scenariet er den rene fantasi men kunne i princippet (ifølge Bibelens Åbenbaring) en dag blive virkelighed – og derfor (erklærer NASA og ESA) ‘skal vi være forberedte…’

Eksperimentet, der løb over fem dage i maj 2019, havde som aktive deltagere NASA samt Federal Emergency Management Agenda (FEMA) og Den Europæiske rumorganisation (ESA) – samt en del andre internationale partnere.

Ifølge eksperimentet bliver den hypotetiske asteroide opdaget 8 år før den rammer jorden den 29. april 2027. I 2024 sender man 3 rumsonder mod asteroiden for at ødelægge den. Det lykkes til dels men en kæmpesten på 50 til 80 meter i diameter knækker af og har stadig kurs mod jorden.

Man overvejer at angribe asteroiden med en atombombe men det bliver aldrig til virkelighed på grund af politiske uenigheder. I stedet må 10 millioner amerikanere evakueres inden asteroiden – med samme kraft som 1000 atombomber af den type, der blev brugt i Hiroshima – udjævner alt i en 15 km radius fra Central Park i New York og jævner Manhattan med jorden. Ifølge forskerne sprænger kollissionerne vinduer i en afstand på 45 km, og ødelæggelsen strækker sig 68 km fra epicenteret.

“Det første skridt, når vi skal beskytte jorden, er at vide, hvad der gemmer sig derude,” forklarede lederen af forsvarsberedskabet, Rüdiger Jelm. Han tilføjede: “Med en tidlig advarsel kan vi tage de skridt, der er brug for, når vi skal gardere os mod asteroide-nedslag eller minimere skaden, som den gør på jorden,” forklarer han.

FORUDSIGELSER AFVISES

Det er mig imidlertid ikke bekendt, at nogen videnskabelig artikel eller noget klimatologisk skrift på noget tidspunkt har beskæftiget sig med en af de største i Bibelen forudsagte forureningskatastrofer.

Årsagen er sikkert, at forfatteren af en sådan afhandling fra første færd har måttet se i øjnene, at hans arbejde uden videre ville blive forkastet. Ingen anstændig klimakonference ville omtale hans indsats, og et hvilket som helst universitet med respekt for sig selv ville aldrig indbyde ham til at tale om dette emne. Ingen finansfyrste ville støtte ham, og ingen anerkendt ekspert på klima- og miljøområdet ville tage hans information alvorligt.

Systemet rummer ikke den bibelske forudsigelse om en himmelsendt forureningskatastrofe – derfor vil den på et givet tidspunkt falde over vor klimetruede klode som en tyv om natten.

Profetien om en giftig røg, der vil stige op fra en mørk afgrund, og som i fem fulde måneder vil plage en stor del af menneskeheden med smerte af en art, som ikke før er kendt, vil imidlertid blive opfyldt, hvad enten vore dages prisbelønnede videnskabsmænd tror derpå eller ej.

Derfor vil jeg i det følgende udførligt gengive, hvad Ny Testamente siger om dette forhold. Indholdet af disse kommende afsnit er imidlertid så ubegribeligt, at ikke alle vil forstå, hvad det drejer sig om – og kun de færreste vil fatte, at disse hidtil største forureningskatastrofer har at gøre med menneskenes synd, hvoraf den homoseksuelle overtrædelse (der her nævnes som ‘seksuel umoralitet’) i den bibelske sammenhæng indtager en betydelig rolle…

Om dette er følgende at tilføje:

FORGIFTET DRIKKEVAND

Apostelen Johannes fortæller i sin Patmos-rapport (Åbenbaringsbogen), at han så en engel blæse i en trompet, og ved dette mægtige basunstød faldt noget som ‘en brændende meteor’ ned på jorden. Ny Testamente anvender ordet ‘en stor stjerne’, og det er helt klart, at det drejer sig om en komet, der er betydelig større end den, som NASA har forestillet sig. Efter som ‘den falder på en tredjedel af alle floder og kildevæld’ (Åb.8:10) – så kan de internationale rumforskere godt pakke deres forsvarsmissiler sammen! Den komet har været på vej siden verdens og himmelrummets skabelse – og den har fra begyndelsen været formet og dannet til denne mission (1.Mose 1:14) – og kan derfor ikke standses af noget menneskeligt forsvars beredskab.

“Stjernens navn er malurt,” forklarer Johannes. Hvem og hvornår den har fået dette navn forbliver en gåde.

“Hvem er den vise, der forstår dette?” (spørger profeten Jeremias… 9:4). “Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde? Hvorfor er det afsvedet som ørkenen?”

Profeten fortsætter: “Herren siger: Fordi de svigtede den lov, Jeg lagde frem for dem!” (v.12) – “Derfor, siger Hærskarers Herre, Israels Gud, Jeg iver dette folk malurt at spise og gift at drikke…” (v.14).

Netop dette vil ske. “En tredjedel af vandet bliver til malurt, så mange mennesker dør af vandet, fordi det er blevet bittert” (Åb.8:11).

DEN ÅNDELIGE DIMENSION

Hvis det er sandt, at de ansvarlige myndigheder ikke vil spare sig for nogen anstrengelse for at imødekomme de klimakatastrofer, som de beskæftiger sig med – så kan de heller ikke undlade at iagttage de bibelske advarsler, der bl.a. taler om en kommende komets kollision med jorden, som langt overgår, hvad de har forestillet sig.

Hvis apostelen Johannes har ret i sine fremtidssyner (en mand, hvis evangelie-beretning er mere troværdig end noget andet skrift) – så bør de amerikanske og europæiske rumforskere holder op med at lege røvere og soldater (som det er tilfældet med deres fantasi-nedskydning af en komet under en fem dages øvelse i maj 2019) – og blive så nøgterne, at de begynder at tage den åndelige dimension i dette endetidsprogram alvorligt.

Hvis de da spørger: “Hvad skal vi gøre?” så vil Ny Testamentes Judasbrev komme dem til hjælp. Det beretter om Sodoma-katastrofen, hvor en hel egn ved Dødehavet i det sydlige Israel ‘blev lagt i aske’ på grund af byernes homoseksuelle synd! “De bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser,” hedder det i den apostolske skrivelse (Jud.v.7), hvor det tilføjes: “De fremstår nu som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild” (v.7).

Hvis ordene ‘et afskrækkende eksempel ‘skal tages alvorligt, da må dette ‘eksempel’ forkyndes – og ‘det afskrækkende’ bør ikke skjules…

VIL STATEN INDFØRE NY SEX-UNDERVISNING I DE KRISTNE SKOLER?

Retsopgøret 255

De kristne friskoler i Danmark synes nu for alvor at være sat under statens ransagende lup. Det drejer sig (med denne overvågning) tilsyneladende kun om dette ene: Sexualundervisningen! På andre skoler arbejder undervisningsministeriet sammen med institutionen ‘Sex og Samfund’, som ifølge de foreliggende undervisningsmaterialer beflitter sig på at informere eleverne om, hvordan de kan ‘dyrke sikker sex’. Af institutionens pjecer fremgår det, at de unge piger bl.a. omhyggeligt bør forklares, hvorledes de kan beskytte sig mod at blive gravide ved at få opsat en såkaldt ‘spiral’. “Den sørger for, at et befrugtet æg ikke sætter sig fast,” hedder det i pjecen – “og den giver i op til otte år 98-99 % sikkerhed for, at man ikke bliver gravid…”

Seksualundervisningen på de kristne friskoler i Danmark sættes nu under et særligt tilsyn (hvorvidt man her er parate til at følge denne nye undervisningsmetode). “Det virker som om, at undervisningsministeriets tematiske tilsyn går direkte efter os,” hedder det (ifølge Kristeligt Dagblad 25. juni 2019) fra Foreningen af Kristne Friskoler, “ministeriet er velvidende om, at vi ofte har et andet syn på seksual- og kønsspørgsmål end ikke-religiøse skoler…”

Fornyligt er fire kristne friskoler sat under ministeriets lup. “Seksualundervisningen bliver gransket,” fortæller Kristeligt Dagblad.

Det er første gang, at undervisningsministeriet foretager et sådant ‘teamtisk tilsyn’ af friskolernes seksualundervisning; det forekommer, som om de har et særligt mål i sigte; det er næppe tilfældigt, at ud af ni skoler, som ministeriet har udpeget, tilhører tre af disse Foreningen af Kristne Friskoler – derudover figurerer yderligere én friskole, der bekender sig til et såkaldt ‘katolsk-protestantisk værdigindlæg’. Det fremgår ikke direkte af det foreliggende informationsmateriale (at det er de kristne skoler, som man sigter på), men dukker op til overfladen ved en særlig aktindsigt, som juristerne Anders Redder Nørgaard og Frederik Fogde har erhvervet sig.

At det pludselig er et større antal kristne friskoler, som her sættes under statens særlige tilsyn har vakt betydelig ‘undren’ både i de kristne friskolers forening og blandt skolernes undervisere, ledere og børnenes forældre. “Vi føler os presset i vor frihed til at udforme skolens seksualundervisning – og det er givetvis fordi, man i undervisningsministeriet er klar over, at vi har et andet syn på seksual- og kønsspørgsmålet end de ikke-religiøse skoler,” hedder det fra sekretariatet i den kristne friskoleforening.

Den nye sex-undervisning, som staten ønsker indført i de kristne friskoler, indebærer, at skolerne stiller sig positivt med hensyn til at modtage teatergrupper, der kan lære eleverne, at ‘intet i den seksuelle adfærd er skamfuldt eller forbudt’ samt at ‘enhver må have frihed til ‘at springe ud’ som homoseksuel eller lesbisk’.

“Eleverne skal vide, at (citat): ‘de har lige ret til at bestemme over deres krop og deres egen seksualitet’, (og de behøver ikke at være afhængige af deres forældres tilsyn),” hedder det.

BORGERFORSLAGET

For et par uger siden indsendte jeg et såkaldt borgerforslag til en trosfrihedslov til Folketingets administration. Forslaget blev godkendt så langt, at det nu er sat på folketingets hjemmeside (trosfrihedslov.borgerforslag.dk) hvor man kan meddele sin positive medvirken. Deadline for, at forslaget kan behandles i folketinget udløber d. 9. nov. 2019 – og skal da have opnået 50.000 underskrifter.

I den første paragraf i den indsendte Trosfrihedslov hedder det: “Skoler og institutioner pålægges at indhente forældrenes samtykke til, at deres børn må deltage i undervisning eller aktiviteter, der kan bringe børn og unge i forlegenhed eller kan bidrage til en tros- og samvittighedskonflikt.”

For at der ikke skal herske nogen tvivl om, hvad denne beskyttende paragraf sigter på, lyder tilføjelsen sådan:

“Områder underlagt krav om forældres skriftlige samtykke omfatter undervisning om frisindet sex, samkønnet sex, kønsneutralitet og opfordring til grænsesøgende seksuel adfærd.

Et nyt statsligt undervisningsprojekt, der er blevet betegnet som ‘at udfordre nye sex-muligheder’, kan ikke forefindes uden forældrenes tilladelse.

“Forældres skriftlige tilsagn skal gives, hvis der i undervisningen indgår film eller billeder, der har til opgave at bryde med normer og principper, der anser sådanne materialer som ‘skamfulde’ eller som (ud fra visse opfattelser) betragtes som ‘forbudte’,” hedder det i borgerforslaget.

Ingen dansk, kristen friskole vil (antager jeg) godtage en ny statslig sexundervisning, som opfordrer de kvindelige elever til at anvende ‘spiralen’, som (citat): ‘sørger for at sædcellerne bevæger sig dårligere, så at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast’.

Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg frikendte for kort tid siden en kristen, norsk kvindelig læge, som blev fyret fra en offentlig stilling, fordi hun nægtede ‘at opsætte en spiral’ (som et præventionsmiddel for kvindelige patienter). “Det er det samme som at slå et levende foster ihjel,” erklærede hun – og domstolen gav hende ret!

SODOMAS SYND

Retsopgøret 254

Den blandt vort lands styrende, og denne verdens mægtige, der læser dette, bør fremfor alt forstå, at netop den pen, der for godt 3000 år siden nedfældede det kendte skrift i Bibelen, som kaldes ‘Ordsprogenes Bog’, tilhørte en konge. Sikkert en fornem guldpen af højeste karat – og fra den flød der ord, som alle konger udover den hele jord (i dag mere end nogensinde) bør lytte til! Til den lyder frem for alt (og som den information, der er mest aktuel) denne enkle formaning fra Davids 2. salme: “I konger, vær nu kloge og tag imod råd!” … hvilket i dette enestående slægtled må betragtes som en direkte henvendelse til alle, som har indflydelse af magt. De, som i denne time nægter at tage mod råd, er dermed skyld i, at undergangen (i alle sine former og monstruøse skikkelser) overalt og alle vegne tager sin begyndelse – og de vil for evighedernes domstol blive stillet til ansvar derfor. De, som indser faren og tør stå frem med den sandhed, som er åbenbaret i Guds Ord, vil under fællesbetegnelsen ‘hadprædikanter’ blive forfulgt – og der vil i denne sag flyde blod. Af samme grund er det nødvendigt fra første færd at gøre det klart, hvorom denne højt prioriterede ‘sag’ drejer sig. Navnet på ‘sagen’ er den nøjagtige betegnelse, som Jesus kalder for ‘Ødelæggelsens vederstyggelighed’ (Matt.24:15) – og den direkte tolkning af dette begreb ved Helligåndens inspiration blevet formuleret af Kristi apostel, Paulus, som sit brev til Romerne beskriver denne ‘ødelæggelsens vederstyggelighed’ med ordene: “Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente” (Rom.1:26). Hvad apostelen her beskriver er Sodomas synd, der i Gamle Testamente beskrives med ordene: “Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor” (1.Mose 18:22).

Syndens art forklares i det efterfølgende handlingsforløb, hvor det fortælles, at ‘alle Sodomas mænd’ (fra den yngste til den ældste, hver eneste én) omringede Abrahams slægtnings, Lots, hus med råbet: “Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os. Vi vil ligge med dem!” (1.Mose 19:4-5)… hvilket ikke giver nogen mulighed for nogen anden forklaring end denne ene: Sodomas synd er den homoseksuelle synd, og den homoseksuelle synd (som denne verdens store enkeltvis og tydeligt vil blive stillet overfor) vil fremover (ifølge apostelens lære) i øget grad afgøre nationernes skæbne. De lande, som giver efter for denne i Skriften særligt udpegede overtrædelse, vil få konsekvenserne af Guds mangfoldige dom at føle – og de lande og folk, hvis ledere i denne sag ikke vil lytte til råd, vil komme til at betale dyrt for deres fejltagelse. Om dette er følgende at berette:

DE MEST SKÆNDIGE  LIDENSKABER

Ingen vil tro det, når det nu langsomt dæmrer for nogle få, at et umådeligt stort netværk systematisk breder sig over hele vor fortabte klode, for at den homoseksuelle, skrupelløse verdensagenda kan blive virkeliggjort.

Når disse ord sættes på papiret lyder de som en overdreven fantast-fiktion (et uhyrligt, utroværdigt hjernespind) men den nøgne, brutale virkelighed kan ikke længere skjules. De mest skændige, antikristelige lidenskaber (Rom.1:26) forbereder sig til en samlet, global indsats, der én gang for alle skal sætte Kristi menighed til vægs.

Kirkens lære og apostlenes krystalklare belæring om den homoseksuelle synd kan (af de verdslige myndigheder) ikke længere tolereres . Den skal (ifølge de politiske beslutninger, som allerede iværksættes) fremover overalt og uden undtagelse bekæmpes. De, der ikke hører med til den store, verdensvide ‘homo-familie’, skal erklæres for psykisk syge – ja, for at være som besatte af en (dæmonisk) absolut ubegrundet frygt. Deres indflydelse skal straks standses, og de skal på stedet afvæbnes for en hvilken som helst mulighed for kommunikation eller forkyndelse.

Det er i den time, at Ny Testamentes ord bør udsendes og forklares for alle oprigtige Kristi efterfølgere. Apostelen skriver i den forbindelse: “Jeg har anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige” (Jud.1:3).

Når apostelen i den her nævnte skrivelse (Judas Brev) understreger, at han ‘vil minde de troende om Sodoma og Gomorra og de omliggende byer… som bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser… (Jud.v.7), så må hans klare henvisning i dag opdateres og dermed omfatte den ‘unaturlige utugt’ (som er den bibelske betegnelse), der breder sig i Europa, Latinamerika, Asien, USA, Mellemøsten (med en særlig offensiv mod Jerusalem) og de skandinaviske lande, som indtil nu har bevaret korset i deres flag.

“Jeg vil minde jer om Sodoma,” skriver apostelen – og han prøver ikke at skjule sin identitet eller sin kaldelse, når han (til det aggressive homo-samfunds vrede) træder åbenlyst op mod Kristi fjender og den kristne menigheds mest forbitrede modstandere.

Det er en sådan kamp, som apostelen Kristi tjenere kalder til i dag.

Apostelen Paulus fremlægger syv ‘dags befalinger’, som værende gældende for alle dem, der fra nu af uforfærdet vil træde op mod ‘dyret’, som (citat): “Herren Jesus skal dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når Han kommer synligt” (2.Thess.2:8).

Den pæne, kulturkristne kirkegænger vil med forfærdelse vige tilbage fra dette nytestamentlige billede; det passer ikke ind i den traditionelle evangelie-forklaring, som er blevet ham til del i det nydelige, moderne og moderate kirkelige landskab i Danmark. Her hører man for det første sjældent om ‘Jesu synlige komme’ (det vil sige, Hans forjættede tilbagekomst til denne jord) ej heller hører man om noget opgør, der udmales med apostelens fremstilling: “Herren Jesus skal dræbe med Sin munds ånde…”. – “De, der taler det sprog,” hedder det, “spreder had og frygt, og de skal standses ved, at deres forkyndelse forbydes!”

HOMO-AGENTERNES DYBERE MOTIV

Imidlertid burde der sættes skilte op i Kastrup Lufthavn med hilsenen: “Welcome to Sodoma” (‘Benvenuto a Sodoma’, Bienvenue à Sodoma, Herzlich Willkommen in Sodoma) – thi her har der i by og på land, i folket, samfundet og kirken (citat): ‘sneget sig nogle mennesker ind’ (Jud.v.4), som overalt – i børnehaver og skoler, universiteter og alle slags læreanstalter, i lovgivningen og regeringen, folketinget og hele den private, kommercielle sektor – åbenlyst etablerer sig med den homoseksuelle synd. Apostelen beskriver denne virksomhed som ‘et snigløb’, der med hele slangens væsen er (græsk): ‘krøbet ind’, hvilket han angiver som selve baggrunden for, at han advarende henvender sig til landets troende (Juda: 4:18).

Apostelen Peter taler om det samme ‘snigløb’, hvilket han beskriver som noget ondt (‘al ondskab’) og definerer med betegnelserne: ‘svig, hykleri, misundelse og enhver bagtalelse’ (2.Pet.2:1).

Der er her (ud fra Ny Testamentes ordlyd) tale om en livsstil, der aggressivt er båret frem af en slags kollektiv psykologi (en generel homo-sociabilitet) der udfordrende har udformet sig til at være et krævende system, der påtrængende bruger demokratiet til at infiltrere hele det danske samfund.

Apostelens ordvalg er det samme, som han anvender, når han i Galaterbrevet omtaler nogle ‘indsnegne, falske brødres krav’. Det drejer sig i Galaterbrevet om ‘lovens krav’ – men de her omtalte ‘indsnegne falske brødres dybeste motiver synes at være de samme, som det er tilfældet med den moderne bedrageriske fremfærd, der anvendes af de topaktuelle homo-agenter. Apostelen forklarer 1) at de (citat): lister sig ind, 2) at deres formål er hemmelig overvågning (‘udspejde’) og 3) at de ‘lurer’ på den frihed, som de kristne er blevet skænket i deres tro på Jesus.

Apostlenes lære opfordrer derfor de troende til ‘ikke et øjeblik at give efter’ overfor de stadig voksende overgreb. “I skal ikke bøje jer,” erklærer Paulus. Det er nødvendigt at I står fast på evangeliets sandhed, så at den (sandheden) ikke bliver taget fra jer” (Gal.2:4).

Til de kritiske røster, der her (som et veltrænet kirkekor) hæver sig, og som (fornærmet) tillader sig at spørge: “Evangeliets sandhed? Hvad er det?” – tør jeg straks og uden den mindste tøven svare: “Det er det velsignede budskab om den retfærdiggørende tro på Jesus, sådan som den omhyggeligt er beskrevet i den nytestamentlige epistel til Rom. Dette indebærer imidlertid, at det forbliver hele Romerbrevet, der forklares.

Det er altså en absolut teologisk umulighed at rive de første sider af Romerbrevet ud af deres sammenhæng for udelukkende at beskæftige sig med det befriende budskab om den retfærdiggørende tro.

Apostelen slår netop i dette reformatoriske brev den kendsgerning fast, at homoseksualitet ud fra Den Hellige Skrift er og forbliver en erklæret syndig lidenskab (Rom.1:26) – ja, at det menneske, som praktiserer eller befordrer denne ‘livsstil’ (eller såkaldte ‘seksuelle orientering’), befordrer et syndigt forhold.

Det er i denne forbindelse, at jeg her vil gøre opmærksom på det borgerforslag, som jeg for få uger siden indsendte til Folketingets hjemmeside. Det kan læses under betegnelsen: ‘trosfrihedslov.borgerforslag.dk’ og er i sit indhold et første forsøg af den art for at søge at dæmme op for den farlige udvikling, som jeg her har påpeget. Jeg opfordrer derfor enhver til for det første at befordre borgerforslaget ved at give det sit positive tilsagn. (Hvis nogen har svært ved at finde ud af fremgangsmåden, bør de bede venner, familie og bekendte om hjælp.) Dernæst bør de troende og positivt indstillede ikke-troende alle vegne søge at formidle borgerforslagets eksistens og budskab videre til andre. Forslaget kan kun overleve 180 dage på folketingets hjemmeside. Den 9. november fjernes det – og hvis ikke 50.000 danskere har givet det en underskrift, bliver det kastet i papirkurven (Ef.5:16).

JUSTITSMINISTER PÅ KANT MED LOVEN?

Retsopgøret nr. 253

Danmarks justitsminister er – så vidt den jævne danske borger kan se – kommet på kant med en næsten 50-årig FN-konvention. Den siger, at ministeren har pligt til at respektere de danske borgeres ret til (citat): ’at sikre omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning’ (FN konvent.16.12.1966, art.18, stk.4).

(Den 67. paragraf i Danmarks grundlov siger stort set det samme).

Den 7. dec. 2018 fremlagde justitsministeren imidlertid et ’forslag til lov om ændring til straffeloven, hvori han præciserede, at en borgers tro ikke kunne tillægges formildende betydning ved en dommers fastsættelse af en eventuel straf.

Spørgsmålet er for det første, om en ministers pennestrøg kan sætte både grundlov og internationale konventioner ud af kraft – og dernæst om ministerens ihærdige forsøg på at komme den danske forfatnings og de mellemfolkelige forpligtelser over for borgernes trosbekendelse til livs, har at gøre med en personlig motivation?

BORGERENS TROSBEKENDELSE SAT UD AF SPILLET

Når Danmarks justitsminister personligt i januar 2019 har fremlagt et lovforslag om, at en dansk borgers (af staten godkendte) trosbekendelse ikke er ’en formildende omstændighed’ ved straffens udmåling – så er det et spørgsmål om lovens vedtagelse og ikrafttræden tre måneder senere er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og landets grundlov? Når det i dag ved arrestation og dom kan gøres gældende, at hvis en dansk borger henviser til sin evangeliske tro (som er knyttet til kirkens af statsmagten godkendte trosbekendelse) så skal den handling, som borgeren er kendt skyldig i, straffes, uden at der (ifølge den nye lov) tages det mindste hensyn til en borgers (eventuelle) klare og vedholdende henvisning til den evangeliske trosbekendelse, som den danske stat i grundloven har tilsagt sin fulde støtte.

Justitsministerens nye trosparagraf er derfor (efter mange borgeres mening) i åbenlys modstrid med Grundlovens 67. paragraf, som vedblivende fastholder enhver danskers umistelige ret til ’at dyrke Gud i overensstemmelse med sin egen overbevisning’ (§ 67).

Selve begrebet ’at dyrke Gud’ lyder i manges øren som en lidt fremmed formulering. Man forestiller sig med denne noget gammeldags ordlyd, at denne ’dyrkelse’ har noget at gøre med nogle hedenske ceremonier. Imidlertid må grundlovens århundredgamle tekst respekteres, og dens lidt aldrende formulering fortsat – også i forbindelse med justitsministerens nyindførte trosbestemmelse – antages som absolut suveræn og i hver eneste forfatningsbestanddel erklæres for urokkelig.

At den troende danske borger besidder den rettighed, at ’dyrkelsen af Gud’ er og forbliver hans egen sag (og dermed er fri i den forstand, at ingen folkevalgt minister skal fortælle ham, hvordan eller hvornår eller med hvem han tør udøve sin gudstjeneste) – så berører denne grundlovsfrihed i høj grad justitsministerens nye paragraf! Dette vil jeg ved det efterfølgende eksempel forsøge at forklare.

EN SYNDIG HANDLING

Lad os sige, at der på Nørrebro i København findes et hjem, hvor familien oplever den – i forældrenes øjne sørgelige begivenhed – at den unge søn pludselig stiller med en homoseksuel ven og erklærer, at de to ’skal giftes på lørdag’…

Faderen søger ud fra sin evangeliske tro på Bibelen at forklare sønnen, at dette (ifølge de familieandagter, som der altid har været afhold i hjemmet) anses for at være ’en syndig handling’.

Sønnens kommende ’ægtefælle’ tager en sådan udtalelse som en ’åbenlys krænkelse’; der opstår en ordstrid, der ender med en politianmeldelse af faderen (i overensstemmelse med straffelovens § 266b – og faderen står nu for (indenfor de næste 14 dage) at skulle stille i retten.

Her vil han efter den gældende lovgivning (efter al sandsynlighed) blive kendt skyldig – og justitsministerens nye paragraf skal da tages i anvendelse! Hvis faderen skulle finde på til sit forsvar at henvise til den trosbekendelse, som indtil da har været familiens livsgrundlag, skal dommeren vende det døve øre til! Familiens tro og opdragelsesprincipper er udelukket som et argument for, at strafudmålingen mildnes. Borgerens tro har i dette tilfælde ingen betydning.

Den borgerret, at familiens far tillader sig at formane sin søn med henvisning til Bibelen, er i dette tilfælde sløjfet. Den er i denne sag sat ud af kraft!

HER GÆLDER INGEN ’KÆRE MOR’

Den grundlovsholdning, at en mand (som borger i Danmark) må have lov til at ’dyrke Gud’ i sit eget hjem i overensstemmelse med sin egen overbevisning, styrkes naturligvis ved, at hans Gudsdyrkelse er i overensstemmelse med den nationale kirkes bekendelsesskrifter. Da har den på forhånd (iflg. grl. 4. bestemmelse) statens blå stempel.

Hvis den pågældende far (på Nørrebro i København) i sin fortvivlelse har fremtaget Luthers lille katekismus og højtlæst for sønnen den tredje bøn i Fadervor: ’Ske din vilje som i himlene således også her på jorden’ – så vil han næppe kunne spærres inde af den grund – men hvis han kan tilføjer Luthers 500årige kommentar til denne bøn, så gælder (med den nye lov) ingen ’kære mor’. Da må der (ifølge den nye lov) ikke herske nogen formildende omstændigheder. Den evangelisk-troende far kan henvise tusinde gange til grundlovens omtale af Luther – hvis den gamle reformator ikke i dette 21. århundrede udtaler sig politisk korrekt, så er den omtalte familiefar en dømt mand. Hans tro på kirkens officielle trosbekendelse er i denne sag for intet at regne.

Men hvad er det, som kan være krænkende i Luthers kommentar til Fadervors 3. bøn: ’Ske din vilje som i himlen således også på jorden’?

Luther tillader sig her at sige, at (citat): ’Gud er parat til at bryde og forhindre enhver ond plan og vilje, som ikke vil lade Guds Navn blive helligt ej heller lade Hans rige komme’. Hertil kommer den (’fornærmende’) tilføjelse at (citat): ’onde planer af den art er djævelens værk, som er styret af verdens og vort køds vilje’. Og det hele slutter med denne reformatoriske erklæring (citat): ’ Det er Guds vilje at bestyrke og befæste os i Hans Ord og i troen – indtil vor sidste stund’!

Dermed er det sagt, og hermed falder dommerens hammer. En dansk borgers trosbekendelse er herefter ifølge justitsministerens nye lov uden betydning! Nørrebro-familiefaderen skal straffes – uden den mindste overbærenhed!

TROSBEKENDELSEN KAN IKKE FJERNES

Det ligger imidlertid i sagens juridiske natur, at hvis en dommer får besked på, at han i strafudmålingen ikke må se med milde øjne på den dømtes personlige motivering (hvis den har med hans tro at gøre) – så farver denne justitsminister-klausul hele sagsbehandlingen…

Den holdning, som på denne dag fordres af vort lands justitsminister, står – dette til trods – detaljeret nedfældet som en altid gældende og øverste orden i Danmarks 70. grundlovsparagraf.

Netop denne bestemmelse står som urokkelig, væbnet portvagt, der værner selve adgangen til borgernes religiøse og politiske rettigheder, og som ikke et øjeblik tillader en justitsminister at følge eventuelle egne motiver og dermed overskrider sine beføjelser.

Grundlovsbestemmelsen lyder nemlig sådan: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse… berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder” (§ 70).

Det vil sige, at borgerens trosbekendelse under alle omstændigheder skal tages i betragtning, og hvis den harmonerer med den særlige trosbekendelse, som det er pålagt dronningen at følge (grl. § 6), så kan den ikke uden videre fjernes fra dommerens bord.

Spørgsmålet melder sig derfor: Hvorfor er justitsministeren så interesseret i at få gennemført en lov, der slæber den (her omtalte) troende familiefar fra Nørrebro for retten, og som udtrykkeligt giver dommeren besked på, at ’den mands tro ikke må tjene som en formildende omstændighed ved udmålingen af hans straf? Hvis justitsministeren skulle finde det berettiget at svare ved at henvise til, at netop ’den mands evangeliske tro ’ikke er lovens sigte, så må borgeren svare: ”Det fremgår ikke af loven!” Og med den ene sætning til den danske borger næppe turde sige mere. Han vil forholde sig forholdsvis tavs med hensyn til det, som adskillige tænker, at justitsministeren måske kunne have en personlig interesse i, at en medborger med ’den slags evangelisk tro’ (som Nørrebro-faderen lægger for dagen) ikke på nogen måde bør finde nåde for dommerens øjne…