STATSMINISTERENS ULOVLIGE ORDRE

STATSMINISTERENS ULOVLIGE ORDRE

Regeringen havde ikke loven på deres side, da de beordrede alle danske mink aflivet. Det er konklusionen på det opgør, som har fundet sted, efter at statsministeren, Mette Frederiksen, lod en befaling udgå, ’at 15 millioner mink skulle ’slås ned’ og begraves på dansk jord inden for få dage. ’Dyrenes Beskyttelse har indgivet politianmeldelse af Fødevarestyrelsen’.

Usikkerheden blandt danskere, hvorvidt en ny epidemilov vil være grundlovsstridig, er blevet aktuel. Man har indtil nu været ’spørgende’, om regeringen ikke har tiltaget sig for store magtbeføjelser på grund af Covid-19-smittefaren. I dag er det en kendsgerning, at en beslutning, som berører mindst 6000 danskeres hverdag, tilfører et erhverv store menneskelige udfordringer og koster det danske samfund milliarder, er sat i værk – uden at have loven på sin side!

*

”Man begår det helt store lovbrud! Det må man ikke som minister! Nu har vi i månedsvis talt om den egenrådighed, hvormed regeringen har handlet. Dette her er topmålet,” – sådan lød det fra Danske Folkeparti onsdag den 11. november ved spørgetimen i Folketinget.

”Statsministeren gav en ulovlig ordre. Jeg tror ikke på, at statsministeren, som er tidligere justitsminister, ikke har spurgt sig selv, om der var lovhjemmet for at dræbe et helt erhverv,” sådan lød det fra Venstre.

*

”Ethvert nyt medlem (af Folketinget) afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.” (grl. § 32, stk.7). At være et folketingsmedlem betyder, at vedkommende har en stilling, der (frem for alle andre borgere) fordrer afgivelsen af et personligt løfte. Han eller hun skal højtideligt love at ville overholde grundloven. Det sker ved, at det nye folketingsmedlem (så snart, at det er klart, at valget er godkendt) underskriver en erklæring. Vedkommende kan ikke deltage i folketingets forhandlinger eller afstemninger, og han eller hun kan ikke være medlem af et folketingsudvalg, før dette løfte er givet. Det står i folketingets forretningsorden.

DE FIRE OVERTRÆDELSER

De fire grundlovssikrede rettigheder, som epidemiloven berører, er følgende:

  1. Den personlige frihed
  2. Boligens ukrænkelighed
  3. Ejendomsrettens ukrænkelighed
  4. Forsamlingsfriheden

Ved et nøjere syn på disse fire berøringsflader, som Covid-19 gennem en hastelovgivning har på grundloven, forekommer det, at i alle fire tilfælde har man forbrudt sig på grundloven. Lad os tage disse fire frihedsrettigheder nærmere i øjesyn, som de bliver forvaltet under den nye epidemilov.

”Den personlige frihed er ukrænkelig,” hedder det, hvorefter det tilføjes: ”Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning underkastes nogen form for frihedsberøvelse (grl. § 71).”

Grundlovens beskyttelse af borgernes personlige frihed består først og fremmest i, at al form for indespærring, tilbageholdelse, fastholdelse (i forbindelse med tvangsvaccination) kun kan ske, dersom myndighederne udfører eller iværksætter dette med loven i hånden.”

At man ikke kan gennemføre den form for frihedsberøvelse, der ligger i, at en flok borgere ’spærres inde i deres eget hus eller lejlighed’ (så at de kun kan bevæge sig indenfor et bestemt areal) kan kun ske med loven som baggrund.

Grundloven forbyder indespærring begrundet i politisk eller religiøs overbevisning. Det er helt sikkert, at der er borgere i Danmark i dag, som vil protestere mod tvangsvaccination (og de gør dette på grund af deres religiøse overbevisning) og i sådant et tilfælde er de beskyttet af grundloven. Ingen epidemilov kan ’regulere denne frihedslov’, som står over al anden lovgivning. Man kan kun påbyde tvangsvaccination ved først at ændre grundloven.

ET KRÆNKENDE OVERGREB

”Boligen er ukrænkelig,” hedder det i grundlovens 72. Ordet ’ukrænkelig’ er ikke et begreb, man støder på hver dag i det juridiske sprog. Man forstår her, at hvis denne bestemmelse udsættes for overgreb, så er det ’en krænkelse’ af noget, som er borgerens ejendom. Man ’invaderer’ personlig ejendom på en grov og uanstændig måde. Staten (for det er den, som borgeren beskyttes imod i dette tilfælde) ’tramper ind’ på et område, som den ikke har myndighed over – og når statsmagten forbyder folk at forlade deres bolig, så gør den sig til herre over dette sted og forvandler det – på trods af dets ukrænkelighed – til et ’indelukke’, som bevogtes af politi eller militær.

Det korte af det lange er, at udgangspunktet efter grundlovens § 72 er, at indgreb i boligens og privatlivets fred kræver en dommerkendelse. Ingen lovgivning kan gøre nogen undtagelse for denne regel, og grundloven har ikke ’lagt sagen i lovgivningsmagtens hænder’, sådan at forstå, at der aldrig kan handles ud fra en lov, som overskygger grundloven. Der kræves dommerkendelse, hvis myndighederne vil ind i en privat bolig.

*

”Med hensyn til ejendomsretten er det klart, at hvis en butik eller en virksomhed bliver pålagt at lukke, er det et indgreb i ejendomsretten,” skriver tidligere professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, nu højesteretsdommer (siden 2006) dr.jur. Jens Peter Christensen i Berlingske (søndag, d. 26. juli 2020).

”Det er imidlertid ikke alle indgreb i ejendomsretten, der er ekspropriation og giver krav på erstatning efter grundloven,” skriver han videre.

”Hovedregelen er, at generelle indgreb, der er rettet mod en bred kreds, og som er begrundet i en særlig fare – f.eks. smittefare – typisk ikke er ekspropriation. Men det beror under alle omstændigheder på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde.”

Det er sager af den art, som regeringen nu skal stå til regnskab for med hensyn til ordren, om (med få dages varsel) at slå millioner af minke ihjel.

MENINGSBEFORDRENDE

Helt afgørende betydning har i denne sag forsamlingsforbuddet. Der er man kommet så nær grænsen til en grundlovsoverskridelse, at dette vil blive stående (som det egentlige) – selv når stormvejret omkring den personlige frihed, boligens ukrænkelighed og ejendomsretten er blæst gennem landet .

Med Corona-epidemiloven har sundhedsministeren som regeringens ’stærke mand’ bemyndigelse til at fastsætte forbud mod ’at flere personer befinder sig på samme sted’. I bemærkningerne til loven står, at ordningen ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller i øvrigt foretage indgreb, der er rettet mod meningstilkendegivelser, og at der derfor ikke er tale om et indgreb i strid med forsamlingsloven § 79.

Det kan have meget for sig, for det afgørende formål med grundlovens forsamlingsfrihed er netop at beskytte den politiske og religiøse meningsdannelse.

I den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i loven, er det da også bestemt, at forbuddet ikke gælder forsamlinger med ’et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed’. Ordet ’meningsbefordrende’ bør respekteres, når det drejer sig om religiøse samlinger. De er i høj grad meningsbefordrende – ja, forsamlinger, hvor evangeliet bliver forkyndt, er så ’meningsbefordrende’, at de kan være livsforvandlende.

UDGANGSFORBUD HØRER ET MØRKT REGIME TIL

Flere hundredetusinde nordjyder har med kort varsel skullet indstille sig på en helt ny hverdag. Frygten for, at en muteret version af Coronavirusset skal sprede sig, har fået regeringen til at gennemføre indgribende restriktioner i syv nordjyske kommuner. Fra lørdag d. 7. november skulle restauranter, barer, idrætshaller, teatre og lignende holdes lukket. I første omgang har kirkerne ikke været nævnt, men forsamlinger på mere end 10 personer er forbudt.

Sundhedsministeren er godt klar over, at ordet ’udgangsforbud’ er et grimt ord, som han helst skal undgå. Det hører med til besættelsestider og kan henføres til ’de fem forbandede år’. Sidste gang, vi havde udgangsforbud, var i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt indførte såkaldt: ’spærretid’. Det betød, at alle indbyggere i Danmark ikke måtte ses på gaden. Alle borgere var indespærret i den angivne ’spærretid’. Enhver, som viste sig udenfor sin husdør, blev anholdt. Væbnede styrker vågede over, at regelen blev overholdt. Danskerne var som ’fangne i deres eget hjem’. Undertiden kunne skudsalver høres på de øde gader. Så vidste alle, at en ’ulydig sjæl’ havde overtrådt forbuddet.

Ordet: Udgangsforbud hører altså et ’mørkt regime’ til. Det er udemokratisk og er i direkte strid med Den europæiske Menneskerettighedskommission. Det fratager borgerne at søge Gud i kirkerne. Da er al form for gudstjeneste helt lukket ned.

I forbindelse med introduktionen af sundhedsministerens nye varslingssystem mod Covid-19, hedder det ikke, at regeringen ’kan indføre et udgangsforbud’. Ministeren har opfundet et nyt begreb. Det er aldrig hørt før, men indgår nu som en naturlig del af de restriktioner, som befolkningen kan vente, hvis den nye epidemilov bliver gennemført. ’Begrænsning af udgangsforhold’. Det er det nye ord for ’undtagelsestilstand’. ’Udgangsforhold’ – det er det redskab, som kan tages i brug, hvis spredningen af Covid-19 når ’smitteniveau fem’, som er det højeste fareniveau for corona. Danmark befinder sig i øjeblikket på niveau tre.

DET KRÆVER ET BETYDELIGT LOVGRUNDLAG

Berlingske Tidende har haft en samtale med Christoffer Badse (der er afdelingsleder og cand.jur. ved institut for menneskerettigheder), og han siger: ”Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at ’begrænsning af udgangsforhold’ skulle have anden betydning end ’udgangsforbud’.”

Spørgsmålet er så, om den danske regering overhovedet kan tillade sig at behandle borgerne på den måde. Kan man forbyde alle danskere at forlade hjemmet?

Eksperterne svarer: ”Det kræver et meget tydeligt lovgrundlag. For at kunne gennemføre en indelukning af alle danske borgere – om det så bare er for en time – må man stå med en lovhjemmel i hånden, der ikke eksisterer i dag.

Det er en form for aktiv frihedsberøvelse af befolkningen. Der ligger en sådan begrænsning af bevægelsesfriheden i denne restriktion, at det øjeblikkeligt vil blive stemplet med betegnelsen ’grundlovsstridigt’. Man kan dårligt tænke sig, at nogen regering vil ende med at foretage så vidtgående indgreb. Det kræver simpelthen et lovgrundlag, som ikke eksisterer i øjeblikket.

”Med hensyn til ’udgangsforbud’ for et mindre område? En bygning, et boligkompleks eller en hel bydel? Kan sundhedsministeren gennemføre en ’undtagelsestilstand’ indenfor disse begrænsninger?”

Berlingske Tidende stillede spørgsmålet til Christoffer Badse og fik følgende svar:

”Af paragraf 7 i epidemiloven fremgår det, at sundhedsministeren – og han alene – kan påbyde , at der skal ske ’afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder. Samkvem med omgivelserne bør forhindres.”

Hvad siger Bibelen om disse forhold? Det er de kristne borgeres første reaktion på den alvorlige tilstand, som landet aktuelt er endt i. Her kan vi ikke bare ’køre Gud ud på et sidespor’, som det har været statsministerens holdning.

GRUNDLOVEN ER GOD

”Men vi ved, at loven er god, dersom man bruger den, som lov skal bruges” (1.Tim.1:8).

Der er her naturligvis tale om Guds lov. Men når vi betragter denne sætning ud fra Bibelen i dens tekstsammenhæng, så forstår vi, at det også gælder den civile lov.

I den aktuelle situation ser vi en regering, som bliver anklaget for at have handlet uden at have hjemmel dertil i loven. Hvis denne beskyldning er rigtig, er der kun en vej for sådan en regering. Den må – hvis demokratiet skal vedblive at bestå – gå af, og tøjlerne må overlades til andre, som vil beflitte sig på at overholde loven.

*

”Hvis man bruger den, som lov skal bruges…” hedder det i Ny Testamente. Det forklares yderligere og har helt sikkert bud til nogle folk i den danske regering, som tager det let med at ’overtræde grundloven’.

”… når man nemlig er sig bevidst, at loven ikke er bestemt for retskafne.” Det vil sige, at grundloven ikke er skrevet med henblik på de borgere, som ønsker at være lovlydige, men den er skrevet med sigte på (og så nævnes en hel listen på forbrydere, som bør rammes af lovens tunge hånd).

’Mordere og menneskerøvere’ er næppe et aktuelt emne. Men: ”lovløse og genstridige, ugudelige, syndige og spottere – mænd, der ligger i med mænd, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære’ – alt sammen efter det evangelium, som jeg har fået betroet,” siger apostelen.

Sådanne folk er loven skrevet for. ’Menedere’ bør her særligt nævnes. Det er sådanne, som højtideligt har underskrevet, at de vil holde grundloven – men som ved først givne lejlighed ikke tager det så alvorligt at bryde dette løfte. Disse folketingsmedlemmer (og politikere) i det hele taget bør holdes fast ved det, som de højtideligt og skriftligt har lovet.

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’DJÆVELEN ER KOMMET NED TIL JER’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Møde hver mandag kl. 19:00 over Åbenbaringsbogen i NYT HÅB, Damhus Boulevard 28, 2610 Rødovre.

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 27.11.2020.

KARANTÆNE-LEJRE FOR VACCINE-NÆGTERE

Canadas regering forbereder sig på en massiv nedlukning, der varsler onde planer for borgere, der drister sig til at sige nej til en vaccine. Nyheden om interneringslejre, der skal konstrueres tværs over Canada, er kommet for dagens lys. Det canadiske parlament er i uro over planerne for bygningen af 25 lejre, der skal kunne rumme ikke blot tilrejsende, som er under mistanke med hensyn til corona-smitte – men canadiske borgere, som nægter at lade sig vaccinere.

Parlamentsmedlem Michelle Rempel Garner forlanger alle memorandaer, email, dokumenter og noter om en covid-19 ’task-force’ og planlagte lejre, udleveret.

OPRETTELSE AF ISOLATIONSLEJRE

En af de første, mørke oktoberdage, 2020, blev en canadisk mail sendt på gaden, som har bragt sindene over den halve verden i oprør. Adskillige støder den fra sig som ’Fake News’, og andre mener, at den bør tages alvorligt og ikke bør behandles som en ’konspirationsteori’. Jeg offentliggør den her, for at vi kan lade tiden bevise, om det, vi hører, virkelig er sandt. Arbejdes der rent faktisk på, at de mennesker, som ikke vil lade sig vaccinere mod corona, skal anbringes i isolationslejre, indtil de kommer på bedre tanker?

Nyheden om denne ’strategiske plan’ er kommet til offentlighedens kundskab gennem den omtalte mail, som er forfattet af en ikke-navngiven person, som angiveligt er medlem af en liberal, politisk komite i Canada. Mailen forudsiger en række restriktioner, som på grund af covid-19-smittefaren er under akut forberedelse i Canada. Forudsigelserne omfatter en massiv nedlukning af det canadiske samfund. De givne instruktioner vil – som en dominoeffekt – blive (mener man) efterfulgt af andre lande. Iblandt disse (foranstaltninger) er opbyggelsen af isolationslejre. Skal de fremover huse de borgere, som udgør en sundhedsfare for omgivelserne ved at nægte at lade sig vaccinere?

LISTE OVER PLANLAGTE RESTRIKTIONER

”Jeg ønsker at bringe jer nogle vigtige informationer, som jeg har fået kendskab til. Jeg er komitémedlem indenfor forskellige grupper, der er nedsat af det liberale parti i Canada. De oplysninger, som jeg her bringer, har deres oprindelse i Den Strategiske Planlægningskomite, som er styret af PMO,” hedder det i den udsendte mail.

Efter at have fremlagt planerne for ’en meget strengere’ nedlukning, der kan forventes over månederne november 2020 til februar 2021, så vil udpegningen af ’de besværlige borgere’ finde sted.

Man vil kunne følge med i de 10 forudsagte punkter, som planlægningen omfatter. De lyder som følger:

  1. Afgrænsningen af større områder, hvor covid-19 breder sig.

  2. Arbejdet med konstruktion og indretning af ’isolationsfaciliteter’ fremskyndes

  3. Covid-19 ’forekomster’ vil have nået grænsen for de ’kurver’, som der er kapacitet til at kunne behandle.

  4. Reform af arbejdsløshedsprogrammer udsættes for pres

  5. Fremkomsten af covid-19-mutationer og en øget smitte med (hvad der er refereret til som ’Covid-21) leder til en højere dødelighedsrate

  6. Yderligere restriktioner, der refereres til som ’en tredje nedlukning’, vil blive implementeret. Covid-21 overstiger grænsen for hvad der kan gennemføres af medicinsk behandling
  7. Fulde rejserestriktioner vil blive påbudt

  8. Overførsel af personer til et hidtil ukendt projekt, som går under betegnelsen ’universal basis-indkomst’.

  9. Sammenbrud af forsyningskæder med følgende økonomisk instabilitet

  10. Udkommandering af militær personel til bevogtning og til oprettelsen af checkpoints…

*

Denne påståede ’læk’ i en liberal komite i Canada, må kunne følges i de kommende måneder. Der er sat en grænse for denne kædereaktion af begivenheder indtil februar 2021. Så vil personer i Canada blive stillet overfor følgende muligheder: Enten at deltage frivilligt i en covid-19 og covid 21 vaccinationsprogram (og blive udstyret med et ’Canadisk Sundhedspas’) eller (som en mulighed) at blive anbragt i en isolationsfacilitet på ubestemt tid.

*

Samtidig med denne mail forlyder det, at Canada undersøger muligheden fora t installere ’25 karantæne/isolationslejre’ rundt om i landet. Disse lejre skal være klar i 2022.

Blandt de mange, som har protesteret mod oprettelsen af disse lejre, er parlamentsmedlemmet, Randy Miller, som har udpeget ordlyden (med fordægtige udtalelser af de bekendtgørelser, som foreligger). ”Det fremgår heraf,” erklærer han, ”at man ikke kun vil sætte tilrejsende personer i karantæne – men man vil ’bruge disse isolationslejre til at lukke de folk inde, som er imod den anvendte vaccine.”

(Se ordlyden på video og spørgsmål til regeringen af parlamentsmedlem Randy Miller: ”Yes, the Canadian Government is prepping (preparing) quarantine/isolation)

KAN DANSKE BORGERE INDESPÆRRES I LEJRE?

”Ministeren kan fastsætte regler om vaccination af nærmere bestemte risikogrupper (§ 14),” hedder det i udkastet til en ny epidemilov. Det ligger altså i en ministers magtfulde hænder at træffe afgørende bestemmelser for specielle grupper af danske borgere. Hvis de kristne bliver en sådan gruppe, der ud fra åndelige overvejelser er imod vaccination (af den art, som nu foreligger), så kan et ord fra sundhedsministeren bestemme de troende borgeres videre skæbne.

Hvis borgerne yder modstand, kan ministeren tilkalde politiet, som har lov til i sådanne tilfælde at anvende ’følgende former for magtanvendelse:

  1. Fysisk fastholdelse
  2. Tilbageholdelse og
  3. aflåsning af lokaler

Det vil sige, at en borger helt konkret bliver ’fastholdt’ af stærke betjente, han bliver ’tilbageholdt’ mod sin egen vilje (hvis han blot er mistænkt for at være smittet) og han kan blive spærret inde til han forbedrer sig. ”Disse foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen…

Efter bekendtgørelse af § 3 stk.2 kan personer, som efter bekendtgørelse 3. stk.1 PÅBYDES at lade sig indlægge, om nødvendigt VED POLITIETS HJÆLP og under anvendelse af DEN FORNØDNE MAGT TVANGSINDLÆGGES på et sygehus eller i EN ANDEN FACILITET, såfremt et påbud om indlæggelse ikke efterkommes.

Det er ’den anden facilitet’, som borgerne er interesseret i at få yderligere information om. Drejer det sig om lejre (isolationslejre), som nu gennemføres i Canada?

SKAL DANSKERNE VACCINERES MED AZD 1222?

De uventede problemer, som er opstået i Danmark, som sammen med de øvrige EU-lande har indgået en aftale om indkøb af corona-vacciner, har vakt fornyet usikkerhed. I en skriftlig kommentar skriver medicinalgiganten, Asha Zeneca, til Reuters, at ’der er opstået en ’partiel uforklarlig sygdom’ i forbindelse med forsøgene’.

Forsøgene med vaccinen er derfor ’sat på pause’, mens det bliver undersøgt, om den pågældende person er blevet syg af vaccinen eller om sygdommen er uden sammenhæng til forsøget.

Den amerikanske avis, The New York Times, forklarer, at vaccinen, der går under det mundrette navn: AZD 1222, er blevet testet i en række lande – herunder Storbritannien, USA, Brasilien, Sydafrika og Indien. De mulige bivirkninger, som har indstillet forsøgene, er opstået hos en forsøgsperson i Storbritannien.

Sundhedsminister Magnus Heuniche (S) kalder det (da aftalen blev indgået): ’et vigtigt skridt på vejen mod at skaffe en vaccine til Danmark’.

*

På et pressemøde i Statsministeriet d. 23. okt. 2020, var en af de oplysninger, der fik mindre opmærksomhed, denne, at de medicinalselskaber, Astra Zeneka og Johnson og Johnson, har nu gået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at genoptage kliniske forsøg med corona-vaccine. Man er nu i dialog med andre lande for at genoptage forsøg.

Sig ikke blot nej til en vaccine,” hedder det i en meddelelse under overskriften: Oplysning til borgerne i samfundet.

  1. Spørg lægen: ”Indeholder vaccinen MRC-5?” (Det gør alle). MRC er celler fra aborterede fostre og ændret/andet ?? DNA. Hvis vaccinen indeholder MRC har du ret til at afvise den.”

  2. Spørg også om følgende: ”Er der en risiko for en iatrogen reaktion? (Det er en bivirkning). Når lægen så svarer: ”Ja, der er en risiko,” så er det dig helt frit at sige pænt nej tak til tilbuddet.”

De lægeetiske regler stk. 7 siger, at ’lægen skal respektere patientens ret til selvbestemmelse.

MEDICIN, DER LUKKER FOR DEN ÅNDELIGE VERDEN

Herren har ført mig igennem nogle oplevelser, som har fået mig til at forstå, at det ikke er en lille beslutning, som jeg stilles overfor, når jeg – som alle danskere – på et tidspunkt bliver præsenteret for den nye vaccine.

Lad mig forklare:

For et par måneder siden fik jeg nogle rygsmerter, som var uudholdelige – og jeg blev i to tilfælde bragt i ambulance til hospitalet for at få hjælp til de meget store smerter.

Det blev besluttet, at jeg skulle opereres, og dagen blev fastsat, hvor jeg skulle på operationsbordet, for at der kunne blive foretaget et indgreb, som skulle ’befri en nerve, som sad i klemme’.

Jeg måtte vente en lille måned, inden operationen skulle finde sted – og det er min oplevelse fra denne måned, som jeg her vil fortælle. Her skete nemlig noget meget besynderligt, som jeg først er begyndt at få en forståelse af i disse dage, hvor corona-vaccinen banker på døren, og hvor jeg med mange andre må tage en beslutning, om jeg vil tage imod tilbuddet i statens omfattende og kontroversielle vaccinationsprojekt.

*

I min anden indlæggelse, som fandt sted på Bispebjerg Hospital, blev jeg behandlet med det smertestillende præparat: ’Oxicodon’.

Jeg sov uroligt den nat…

To mørke skikkelser prøvede at tvinge mig til at stige ned i et dybt og mørkt hul, og jeg kæmpede i et psykedelisk mareridt mod deres overfald.

Fra den dag af var min verden optaget af at bryde gennem den låste jerndør, der førte ind til kilden, hvor jeg hentede inspiration til mine prædikener. Jeg kan bedst forklare eftervirkningerne af behandlingen med Oxicodon med at henvise til Jesu ord til den samaritanske kvinde: ”Den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste, men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv” (Johs.4:14).

Denne kilde havde den medicinske behandling lukket for mig. Jeg havde kun en spand, som stod på brønden – og prædikenen (som før var mit liv og min glæde) var nu en anstrengelse, som jeg til sidst måtte opgive, fordi jeg ikke kunne holde tankerne fast, og hukommelsen svigtede.

I mere end én måned stred jeg med dette. Fem dage inden den planlagte operation, skulle jeg deltage i et seminar, og jeg skulle tale med de forskellige læger, som skulle deltage. Her blev det klart for mig, at jeg ville blive behandlet med Oxicodon. I mellemtiden var jeg ved Guds nåde blevet helt smertefri, og jeg besluttede, at jeg ikke ville opereres. I dag går det mig godt, og jeg er begyndt at prædike. Under tiden med lidt besvær, men jerndøren er åbnet på klem, og jeg drikker det levende vand.

Brugen af det smertestillende middel, Oxicodon, som er udbredt i Danmark, har vakt bekymring blandt politikere og fagfolk. Det fremgår af en orientering fra hovedstadsregionen. Den kontroversielle medicin har trukket et spor af død og ødelæggelse efter sig i USA. (Det skønnes, at Oxicodon og andre lignende lægemidler har været skyld i 300.000 dødsfald siden år 2000).

Med den nye vaccine, som på grund af lovgivningens hastværk er fremskyndet, så at den bliver uvederhæftig, vil jeg personlig modsætte mig en vaccination. Jeg har prøvet på min egen krop, at ukontrolleret medicin har åndelige konsekvenser, og det ser jeg som en stor fare for Kristi menighed.

ØDELÆGGELSE AF LEGEMET ER SYND

”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer” (1.Kor.3:16).

Den sandhed, som apostelen gør opmærksom på her, er dyrebar! Den taler om, at Gud i sin nåde har investeret sin Hellige Ånd i vore dødelige legemer med det høje formål, at ’Hans (iboende) Ånd, som opvakte Jesus fra de døde, skal levendegøre vore dødelige legemer” (Rom.8:11).

Dette enestående, guddommelige formål bliver hindret, hvis ’det tempel’ (som er vore legemer) bliver ødelagt. Derfor siger Skriften: ”Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham” (1.Kor.3:17). Heraf kan udledes, at hvis nogen tager sig for at ødelægge det mesterværk, som det menneskelige legeme er, så skal han ikke regne med, at han slipper godt fra det. Gud siger advarende: ”Jeg vil ødelægge ham, som ødelægger mit skaberværk.”

”I er Guds tempel,” siger Herren, – og Guds tempel er helligt. Derfor er det en helligbrøde at nedbryde det legeme, som Gud har beredt. Jesus siger, da han træder ind i verden: ”Et legeme beredte du mig” (Hebr.10:5). Det samme vidnesbyrd har hvert menneske. Den sjæl findes ikke, som er kommet til verden, uden at Gud har sørget for, at ’et legeme er beredt’. Legemet er i sig selv et mirakel, og om nogen ikke agter på storheden – legemet, som er fuldt funktionsdygtigt og gennemført til sit formål til den mindste detalje – så vækker det Herrens mishag.

Om dette taler Herren således: ”Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af moderliv helliged jeg dig” – og til den Guds tjener, Jeremias, tilføjer Herren: ”Til profet for folkene satte jeg dig” (Jer.1:5).

Det vil sige, at før noget som helst finder sted i moderlivet, så er vi allerede en tanke hos Gud. Inden vi bliver født, og Guds Ånd har haft travlt med dannelsesprocessen, så ’ helliger Gud det skabte’. I Jeremias’ tilfælde ’blev han sat til profet, før han kom til verden’.

Hvis dette guddommelige skaberværk bliver ødelagt, inden det har fået fuldført den tjeneste, som det er sat i, så vil Gud tilintetgøre ødelæggeren.

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’FLUGT – DEN ENESTE UDVEJ’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Møde hver mandag kl. 19:00 over Åbenbaringsbogen i NYT HÅB, Damhus Boulevard 28, 2610 Rødovre.

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 13.11.2020.

ILDEVARSLENDE FREMTIDSUDSIGTER

For et par dage siden gik en af mine sønner gennem Horsens – uden mundbind! Det var fuldkomment legalt. Det var – som det er tilfældet indtil nu – fuldt lovligt at bevæge sig til fods på åben gade uden at bære maske.

Undervejs passerede han en lille ’pub’, som han kendte som et varmhjertet sted, hvor man kunne slukke sin tørst og få sig en sludder. Han åbnede døren og tog et skridt ind i lokalet – hvor han blev mødt med skældsord og tilråb af en massiv, fjendtlig skare, idet alle i lokalet med én mund råbte: ”Ud med dig! Ud! Gå ud med dig! Ud! Ud! Ud!

Lammet stod han et øjeblik for at finde ud af, hvad der var galt med ham – og så gik det op for ham, at hvis han gik ind i en restauration, så var ham påbudt at bære mundbind, indtil han fandt en siddeplads – så var han ikke længere illegal.

Han tog et skridt tilbage, og så tav den ophidsede forsamling (fordi han ved det skridt stod ude på gaden) – men da han tog skridtet tilbage i lokalet, lød det atter i kor: ”Ud, ud, ud!

Han bemærkede servitricen, som skrigende (med udstrakt arm pegede på døren) og råbte: ”Ud med dig!”

Atter tog han skridtet tilbage og stod på gaden, hvor han forsigtigt lukkede døren. Den råbende forsamling (på ligeved femogtyve mennesker) tav øjeblikkelig. Rystet begav han sig hjem. Han havde fået at mærke et af corona-smittens propaganda-resultater. Et ildevarslende mærke, som varslede noget ondt, og som bør have sin forklaring.

Et par dage senere var vi i Bilka (inden vi med fuldt læsset vogn skulle køre til København); vort sommerophold i Horsens var forbi, og vor vinterperiode i København stod foran sin begyndelse. Gisèle havde en kjole, hun skulle have byttet. Vi havde med os to af børnebørnene – og gik fuldstændig lovligt gennem supermarkedet – uden mundbind!

Undervejs passerede vi et areal, hvor der var opstillet borde – og pludseligt (intetanende) stod vi i et område, hvor det var påbudt at bære mundbind (så længe vi stod oprejst). Hvis vi satte os ved et af bordene, var vi fritaget for noget påbud.

En servitrice kunne åbenbart ikke ekspedere os, hvis vi ikke først tog mundbind på – og hun lod os tydeligt mærke, at vi var ulovlige. Corona-propagandaen havde efterladt sit præg på atmosfæren. Et mærke som varslede noget ondt om fremtiden.

CORONA-PROPAGANDAEN

Corona-propagandaen adskiller sig fra al anden propaganda ved at være et socialt problem. Den lurer i undergrunden som et monster i dvale. Den er ikke opstået ved at visse mennesker udøver den for at opnå visse formål. Den er ikke menneskeskabt men har sine fødelinjer fra dybet, ved hvilke den eksisterer og trives.

Ved fremkomsten af det teknologiske samfund er en ny form for propaganda dukket op – og i forbindelse med en ny global smitte er mennesker blevet ofre for nye løgne, som arbejder med ’en ny sandhed’. Corona-smitten arbejder således med halve sandheder, begrænsede sandheder, som er en blanding af løgn og sandhed. Det er en djævelsk cocktail, som kan føre hele den bestående orden i fortabelse.

En grundlæggende form for misforståelse, som gør folk sårbare for corona-smittens dødsensfarlige propaganda, er påstanden om, at den kun søger at ’ændre opfattelser’. Den ønsker kun at få folk til at forstå alvoren i situationen (- og det er sandt! Men kun den halve sandhed! Ja, det er kun en underordnet sandhed). Den fulde sandhed er, at corona-smittens propaganda sigter overordnet på at føre en hel befolkning ind i en frivillig underkastelse. Ved hjælp af en frygtens ånd vil den søge at få danskerne til at krybe i støvet for ’Corona’ – og slette det alvorlige indhold af Grundloven, så at den til sidst kan handle med et lydigt folk – efter forgodtbefindende!

En grundlovsændring har allerede i nogen tid været på trapperne. Endnu er der delte meninger.

I en artikel i Berlingske onsdag d. 14. oktober siger bl.a. de radikales retsordfører, Kristian Hedegaard: ”Kom jeg til Danmark og kunne se, at kvinder, homoseksuelle og mennesker med handicap ikke er særlig godt beskyttet, ville jeg ikke ligefrem se Grundloven som en god inspiration.”

Hertil svarer Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, at ’en af styrkerne ved vores grundlov er, at den står gennem tiderne. Den står som en grundpille for vort demokrati, og jeg støder ikke på begrænsninger eller på lovgivning, der ikke kan lade sig gøre.”

ØVRIGHEDENS KVÆLERTAG PÅ KIRKENS LOVSANG

Man tog kvælertag på de kristne menigheder i Danmark, da man forelagde dem de første restriktioner med hensyn til ’lovsang i kirken’ – og hvorledes vi kan beskytte os mod den i en coronatid.

Der blev udsendt cirkulærer og bekendtgørelser fra kirkeministeriet og styrelsen for patientsikkerhed som understregede, at de givne forbud skulle følges. Man fik indtryk af, at disse ’overordnede retningslinjer’ var livsvigtige. Lovsangen i kirkerne var farlig. Den var smitsom. Det var noget, som man måtte beskytte sig imod! Det var til folks eget bedste, at man tog sine forholdsregler. Det var en mangel på samfundssind, hvis man var modstander. Ja, de kirker og menigheder, som havde indvendinger, måtte betragtes som modstandere af almenvellet. Forræderi!

Restriktionerne lød som følger:

  1. To meters afstand mellem deltagerne i gudstjenester, hvor der synges. (Afstanden opgøres fra ’næsetip til næsetip’, hedder det med et stænk af ironi).

  2. Hvis afstandsreglerne ikke kan overholdes, kan der opsættes en fysisk barriere i form af plexiglas mellem korsangerne. De angivne regler, som er betydeligt flere, slutter med et: ”Husk, almindelig sund fornuft!”

Med dette sænkede en tavs lammelse sig over kirken i det ganske land. Det var ’et slag på munden’ af de menigheder, som lever og ånder efter det bibelske påbud: ”Gå ind af hans porte med takkesang.” Restriktionerne gav en tydelig fornemmelse af, at de var givet med en anelse af skadefryd. (’afstanden måles fra næsetip til næsetip – Der kan oprettes en barriere af plexiglas mellem sangerne’.)

VAR DET OVERHOVEDET NØDVENDIGT?

Kristeligt Dagblad bragte nyheden om et nyt britisk studie vedrørende ’smittefaren ved sang’ på forsiden af onsdagsavisen d. 2. sept. 2020. Det var en sag, som ikke burde gemmes inde i avisen. ”Smitterisiko ved sang kan være mindre end hidtil troet.” Artiklen, som er skrevet af Elisabeth Yskes, begynder således: ”Risikoen for smitte via dråber øges ved sang,” – ”sådan står der i Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger til forebyggelse af corona-smitte.”

”Det er grunden til, at man i landets kirker skal holde to meter afstand, når der synges,” hedder det i artiklen, ”men nu sår et nyt britisk studie tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt.”

… og ikke nok med det, må læserne af den højaktuelle artikel tænke; der må samtidig stilles spørgsmålstegn ved, med hvilken ånd, den verdslige øvrighed er kommet med disse kirkelige påbud. Har man ikke fornemmet et vist ondskabsfuldt motiv bag de givne regler? Er det forkert at sige, at man har sporet en betydelig interesse fra myndighedernes side, og har fået det indtryk, at man et sted inde i hierarkiet har talt sammen om denne sag, og sætningen er blevet sagt: ”Her kan vi ’få ram på dem’. Her er et våben, hvormed vi kan lukke munden på de troende. Forbyd dem at synge, så skal de nok lukke kirkerne ned. Forbud mod sang vil ramme dem i hjertekulen.”

*

”Studiet fra University in Bristol er bestilt af de britiske sundhedsmyndigheder,” skriver Kristeligt Dagblad. Det er altså folk, som går ansvarligt til værks. Man kan spørge om et lignende skridt er taget af de danske sundhedsmyndigheder. De to meters afstand hviler stadig som et hasarderet (måske ligefremt ’ondsindet’) låg, som er lagt over al lovsang i kirken, og hindrer den troende i at efterkomme Herrens ord: ”Min tunge skal dagen igennem forkynde din pris” (Salme 35:28).

”De foreløbige resultater viser, at der langt hen ad vejen ikke er nogen forskel på at synge eller tale, når det kommer til potentiel smittespredning via dråber,” skriver Kristeligt Dagblad. Det vil sige, at de troende overalt (med sindsro) kan love Herren Deres Guds navn, fordi han handler underfuldt med dem” (Joel 2:26).

”Det drejer sig om,” fortsætter journalisten på Kristeligt Dagblad, ”hvor højt – altså med vor megen volumen, man taler eller synger. Først når lydniveauet når omkring 90 decibel, er der forskel på sang og tale – og selv her er der kun tale om en minimal forskel.”

Med andre ord: Er det overdrevent, det som statsembedsmændene har forelagt kirkens folk? Et syn på de store kirker, hvor det indre er spærret af med rød-hvide afspærringsbånd, og der er flyttet om på bænke og inventar, (samt udstedt strenge advarsler mod at synge) er det sørgelige resultat af et forbud, som i dag viser sig at være unødvendig – hvis resultatet af den britiske forskning viser sig at være sand.

DER BØR LEMPES VED AFSTANDSKRAVET

”Hvis resultaterne holder, bør det give anledning til, at der lempes på afstandskravet under sang i kirken,” udtaler generalsekretær i Frikirkenet, Mikael Wandt Laursen, som finder rapporten ’meget interessant’.

”De nuværende restriktioner er et stort pres, fordi vi ikke kan have fællessang og fællesskab på samme tid. Mange frikirker plejer at være fyldte men lige nu er det kun en lille del af kirkegængerne, der kan komme, fordi vi skal holde to meters afstand ved sang.”

Sådan lyder klagesangen fra generalsekretæren for frikirkerne – og man må spørge, om det ikke er på tide at begynde lempelsen på de forbud, som den britiske forskning har antydet er hen i vejret. ”Fra solens opgang til ’sol i bjerge’ skal Herrens navn være priset,” lyder Herrens påbud (Salme 113:3), – ”men det skal være med 2 meters afstand mellem sangerne,” befaler myndighederne, ”og hvis forholdene ikke tillader det, kan der sættes plexiglas-barrierer op mellem deltagerne.”

*

Frikirkerne har indtil videre været meget loyale over for myndighedernes retningslinjer, så det vil vi fortsætte med, men (tilføjer han) ”det er vigtigt, at de regler, vi skal følge, bygger på forskning…”

”Der er ikke ’sikker dokumentation for et bestemt afstandskrav,” indrømmes det fra sundhedsstyrelsen. ”Derfor har vi sammensat vore anbefalinger på baggrund af følgende:

  1. En samlet vurdering af den foreliggende dokumentation
  2. Internationale anbefalinger og
  3. erfaringer samt
  4. pragmatiske overvejelser

Det er en solid svada, som har været baggrund for, at sundhedsstyrelsen har sagt: ’2 meters afstand’! Internationale anbefalinger og erfaringer har (på baggrund af det tynde materiale) næppe kunnet føre til denne konklusion (2 meters afstand) og de ’pragmatiske overvejelser’ henviser til, at man har ’tænkt fornuftigt og hensigtsmæssigt’ – og især lagt vægt på det praktisk gennemførlige. Det fornuftige i disse forholdsregler drages i dag i tvivl.

”Det er altså på den baggrund, at det generelle afstandskrav på en meter er fastsat, men der skal holdes to meters afstand i situationer med øget risiko for smitte – for eksempel ved sang. Men hvis der nu er dokumentation for, at sang ikke medfører en øget smitterisiko, så bør det konkret betyde, at retningslinjerne for sang i kirkerne bør ændres.”

Denne mening er formuleret af Louise Schack Elmholm, Kirkeordfører for venstre, som også har set det britiske studie. ”Vi nærmer os julen,” tilføjer hun, ”hvor mange gerne vil i kirke, og det bliver et problem, hvis man stadig skal holde 2 meters afstand ved sangen. Louise Schack Elmholm har forelagt den britiske rapport for sundhedsministeren og kirkeministeren.

Sundhedsministeren ønskede ikke at kommentere denne rapport…

EN GAMMEL SALMES OPRØR

Salme 137 i Bibelen har fået en ny, oprørsk betydning under corona-krisen. Den rører sig i mange hjerter, og der rejser sig – som dagene går og julen nærmer sig – en opstand mod det urimelige – en revolutionær bevægelse, som til sidst vil sprænge dæmningerne og bruse frem med en lovsang, der får alle forbud til at falde til jorden.

I dag synger Kristi kirke Salme 137 med en ånd, der ikke vil lade sig kue. Som sagt har den gamle salme skiftet indhold og der er foretaget visse rettelser i teksten. Men stort set er indholdet det samme som har været brugt i årtusinder. Salme 137 lyder sådan i moderne oversættelse:

I det nye og store Babylon sad vi

og græd. Vi tænkte på den tid,

hvor vi frit kunne synge Zions sange

Harper har vi ikke mere lyst at bringe

– så dem hænger vi i grædepilens træer!

Vore fangevogtere forlanger, at vi

skal synge med to meters afstand.

Vore plageånder pålægger os at være glade:

”Syng en sang om Zion for os!”

”Hvordan skal vi kunne synge for Herren

når vi skal synge

med glasmur imellem os.”

Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem

på grund af hedningernes forbud

må min hånd da blive lammet.

Gid min tunge må klæbe til ganen

hvis jeg ikke husker dig

og sætter dig højere end øvrighedens

blåstempel.

Herre, husk, hvad statholderen påbød os,

”To kvadratmeter mellem sangerne

og en mur af glas imellem dem.”

Du store Babylon!

Med dette går du din undergang i møde

Velsignet være dem,

der gengælder dig det

du har gjort mod os

ved at kvæle vor lovsang.

Lad dem tage alt det,

der er født af dig

og knuse det mod klippen

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’SÅDAN ER FORFØREREN’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 30.10.2020.

KRISTNE HJEM SKAL KULEGRAVES

Kirkeministeriet vil sikkert blive anmodet om at bestille en rapport, der kortlægger omfanget af ’social kontrol’ i kristne miljøer. Dermed rykker den kampenhed eller det militante korps, der skal kulegrave de kristne grupper og hjem for at hjælpe børn, der er udsat for ’religiøs tvang’, ind på banen.

Man har især sådanne forældre i kikkerten, der betragter homoseksualitet som synd, og som søger at værne deres børn mod sex for ægteskabet.

”I vores samfund skal man altså ikke lide overlast for at være homoseksuel, og man skal ikke udskamme eller udstøde mennesker, hvis de vælger ikke at have en tro,” udtaler en politiker til Kristeligt Dagblad (torsdag d. 1.okt. 2020). Tre politiske partier bakker op om denne nye form for overvågning. Sammen med SF repræsenterer disse partier 92 mandater og er dermed et politisk flertal.

”Forældres ret til at videregive tro og værdier til deres børn er i fare,” udtaler Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet. ”Lad os løse problemerne i stedet for at opsøge dem,” siger Louise Schack Elholm (V).

”Vi skyder over målet ved at igangsætte en kortlægning,” udtaler Marie Krarup (DF).

”Man prøver at ’regulere og dominere konservative, kristne menigheder til at tro og mene noget bestemt,” siger formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Jens Lomborg.

”Børn skal kende deres rettigheder og vide, hvor de skal gå hen, hvis de udsættes for religiøs overgreb,” hedder det fra organisationen ’Børns Vilkår’.

”Jeg mener,” siger apostelen, ”at så længe en arving er barn… står han under formyndere indtil den tid, som faderen har fastsat” (Gal.4:1-2). Man overlader ikke større bestemmelser til en mindreårig.

Staten vil utvivlsomt kunne finde børn, som lever under forhold, der kan tvinge myndighederne til at gribe ind, men at situationen er så grotesk, at man finder det påtrængende, at oprette en ’kampenhed’ (der skal gives beføjelser af en sådan art, at gode kristne familier ængstes) er mildest talt ’unødvendig militant overvågning.

*

Med mellemrum kan der spores en voksende interesse blandt politikerne på Christiansborg for de såkaldte ’lukkede kristne miljøer’. Det er i sådanne perioder, at landets kristne borgere i almindelighed bør være på vagt. Vognen, der er armeret og udrustet til at bryde ind i hjem, som er under mistanke, kan let løbe af skinnerne, og fredelige, kristne borgere kan pludselig udsættes for myndighedernes kontrol.

Der er særlig behov for, at borgerne er agtpågivende, når talen begynder at gå i denne retning: ”Der foregår ting og sager i de ’lukkede kristne miljøer’, som ligger under offentlighedernes radar” og ”det er på tide at endevende hele butikken med ’lukkede kristne miljøer’, så at det fordækte og skjulte kan komme for dagens lys.”

Er det en sådan overvågningsperiode, at de kristne hjem befinder sig i for tiden?

Det aktuelle behov, der er for at værne om den fred og besindighed, der præger hjemmelivet i det kirkelige landskab i almindelighed, startede med, at formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, fremsatte et ønske om en strengere kontrol med, hvad der foregår bag kulisserne hos muslimerne. I morgenavisen Jyllands-Posten blev i et større interview foreslået en strafferamme på tre års fængsel for overtrædelser af den art, hvilket antyder alvoren og behovet for, at der her bliver råbt vagt i gevær.

Det bragte nemlig øjeblikkelig ’Børns Vilkår’ på banen, og en seniorkonsulent, Bente Borup, forklarede, at ’det ikke stod bedre til i de lukkede kristne miljøer’. Man nævnte øjnevidneberetninger fra Jehovas Vidner og eksempler på ’massiv kontrol’ som har fundet sted i Luthersk Missionsforening i Vestjylland – og kom så til det resultat, at man burde opgradere Socialstyrelsen med en enhed, der kun arbejder med disse ’lukkede kristne miljøer’.

”Jeg er selv kristen,” udtaler Pia Olsen Dyhr (SF) – men der findes ekstreme miljøer i den meget ortodokse kristenhed, hvor det er et bærende princip, at kvinden tjener manden, og hvor homoseksualitet er en synd. Det er de udfordringer, vi står over for.”

KAMPENHED MOD ’LUKKEDE KRISTNE MILJØER’

Den foreslåede ’kampenhed’, som foreslås oprettet i Socialstyrelsen, skal bekæmpe de problemer som ’Børns Vilkår’ løbende konfronteres med. ”Der findes således eksempler på social isolation – på unge, der ikke må være homoseksuelle,” lyder det fra Bente Boeserup fra ’Børns Vilkår’.

En række opsigtsvækkende rapporter har dokumenteret omfattende kontrol, som børn og unge udsættes for i muslimske miljøer – ”men vi har ingen kortlægning over omfanget af den negative kontrol i kristne miljøer.”

Man forstår, at dette skal en sådan ’kampenhed’ stå for. ”Vi skal sætte ind andre steder (end de muslimske). ’Al negativ kontrol skal bekæmpe’!

Organisationen ’Børns Vilkår’ får årligt 130-160 henvendelser, og heraf 75 fra kristne. ”De kristne, der kommer til os, isoleres totalt, hvor de træder ved siden af eller forsøger at forlade miljøet. Deres psyke nedbrydes, og de risikerer at miste hele deres netværk. Det er sektlignende miljøer, der er brudt ud af eksempelvis Indre Mission og Pinsekirken – men vi får også henvendelser fra frikirker, lutherske foreninger og katolske kirker. ”

Man vil oprette en enhed, som særlig skal arbejde med ’lukkede kristne miljøer’. Det er en slags ’korps’ eller ’kampenhed’, som har til opgave at bekæmpe de borgere, som får det prædikat klistret på sig, at de er ’et lukket kristent miljø’. Man arbejder ikke her med ’sekter’, men også med ’sektlignende’ grupper – og ’kampenheden’ kan styres midt ind i ’Kristi Legeme’. Ingen er undtaget mistanke: folkekirkelige grupperinger, frikirkelige kredse, frie prædikanter – folk, som er udenfor systemet, alt og alle kan ved et barns henvendelse komme i fedtefadet og underlægges myndighedernes kontrol og overvågning.

”Børnene har behov for at kende deres rettigheder og vide, hvem de kan gå til, når disse rettigheder overtrædes,” hedder det i det materiale, som forelægges. ”Ikke fordi børnene skal gøres ansvarlige for selv at ’bryde ud’,” lyder det fra modstanderne af dette projekt, ”men i virkeligheden er det, hvad man sigter på at opnå ved den anførte fremgangsmåde.”

”Den kristne borger går ud fra den bibelske vejledning, der siger, at ’så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnlige” (1.Kor.13:11) argumenteres der. ”Hertil føjes, at ud fra grundsproget forstår man, at der er tre stadier, som mennesket i sin vækst gennemgår:

  1. græsk: ’neplazo’ er barnet, som endnu ikke kan tale, og som intet kender til synd

  2. græsk: ’paida’ er barnet, som begynder i skole og som modtager sine første instruktioner og

  3. græsk: ’teleioi’ er manden (eller kvinden) i sin modne alder og tanke. Altså en voksen mand med forståelse.

Når det hedder: ”Brødre, vær ikke børn (paida: skolebørn) i dømmekraft; nej vær spædbørn i ondskab men fuldvoksne i dømmekraft” (1.Kor.1:20). Lad børn få lov at være børn. I skal selv være som spædbørn (uskyldige) i ondskab – men når det drejer sig om dømmekraft, så skal I ikke være barnlige men fuldvoksne og modne.

SPORENE SKRÆMMER

Man har oplevet, at kommunerne har grebet ind med en ideologisk præget forudindstilling, som er både usaglig og inkompetent i sin vurdering. Man vurderer i Danmark religion på en stereotype måde (tilbagestående, naiv, patriarkalsk og uforstående over for en mere moderne tilgang til problemerne). Et korps (eller en enhed) der skal undersøge et hjems atmosfære, og som er forhåndsindstillet med hensyn til dette hjems stilling til f.eks. homoseksualitet, er diskvalificeret med hensyn til helhedsresultatet. Sporene skræmmer.

En ’enhed’ eller et ’korps’, som skal arbejde på at finde ud af, om et barn vokser op i en tryg atmosfære, der er præget af forældrenes tro og overbevisning, skal være udrustet med det værktøj som en struktureret indsamling af erfaring gennem iagttagelse giver. Hvis det ikke er tilfældet, bør denne enhed (eller militante korps) blive hjemme og ikke blande sig i, om forældrene på grund af deres tro betragter homoseksualitet som synd.

*

Hvis staten virkelig skal skride til handling, må det være på baggrund af entydige udsagn (om misrøgt af et barn), – der er hævet over enhver tvivl!

Det må i det tilfælde antages, at sådanne eksempler findes, at utvetydige test kan etableres, og at vurdering af de foreliggende data foreligger. Hvis ikke, må borgeren bede staten om at holde sig udenfor hans hjem. Den har ingen ret til at trænge ind – og slet ikke hvis det er et ideologisk motiv, som driver dem.

Man beskæftiger sig med tilfælde, hvor de sociale livsbetingelser kan være truende, og hvor der kan være tale om, at børns velfærd er på spil, men her må der tages vare på forældrenes hovedansvar, så at det ikke bliver staten som til sidst skal opdrage vore børn.

Sociale livsbetingelser kan i enkelte tilfælde være truet, men det er ikke tilstrækkeligt til at generalisere sagen i et sådant omfang, at ’en kampenhed’ skal sætte ind, og uskyldige, kristne hjem skal invaderes og i værste tilfælde hærges af kommunen.

Der kan være udtalt bekymring for et enkelt barns udvikling på grund af mistrivsel – men det betyder ikke, at det skal føre til overgreb fra myndighedernes side, – og slet ikke til dannelsen af et sådant korps med særlige beføjelser.

BEMÆRK:

Foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges blev stiftet d. 23. nov. 2013 i Vejen Kommune.

Foreningens formålsparagraf har det ene erklærende sigte at ville være et forsvar for Danmarks Riges Grundlov af 1953, herunder særligt § 4, hvori det hedder: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Som medlem af foreningen kan ifølge vedtægterne, § 3 stk.1 enhver, som tilslutter sig foreningen og vedkender sig dens vedtægter, indmelde sig.

Støtteprojektet ’Borger-Burger’ blev oprettet i påsken 2014, hvor bestyrelsen fore foreningen besluttede at påtage sig den økonomiske byrde for gennemførelsen af en retssag mod de statslige instanser, der ved indførelsen af lov nr. L 105 og L 106 om kirkelige vielser af par af samme køn (ifølge den nedlagte påstand) har overtrådt den 4. bestemmelse i Danmarks Grundlov.

Ideen bag betegnelsen ’BORGER-BURGER’ er opfordringen til ’at spise én burger mindre om måneden’ og sende beløbet kr. 50 (eller andre donationer) til konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse. Adskillige borgere anvender deres egen banks service-ordning til dette månedlige formål.

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’JEG LEVEDE I SYV ÅR SOM LESBISK’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 16.10.2020.

INDTAGER TIDLIGERE MINISTER ULOVLIGE SVAMPE?

Den tidligere minister Manu Sareen skriver på Facebook, at han indtager psilocybinsvampe, der er ulovlige i Danmark. Ekspert advarer mod stoffet.

Dagbladet BT kom onsdag d. 9. september 2020 med denne opsigtsvækkende nyhed. Artiklen er skrevet af: Trina Nielsen TRIN@BT.DK, Rasmus Egeris Ejdrup REEJ@BT.DK

Den første mandlige ligestillingsminister, tidligere børneminister, ham, der skriver børnebøger og påvirker mange unge. Det er nu også ham, der på sociale medier fortæller, at han indtager psilocybinsvampe, der siden 2001 har været ulovlige at besidde i Danmark.

Manu Sareen skrev 14. august et opslag i Facebook-gruppen ’Mikrodosering i Danmark’, at han havde mikrodoseret i en måned – og at det var en ’livsomvæltende oplevelse’.

Han skriver: ”Har lige været igennem en måneds mikrodosering, hvor jeg tog en dosis hver anden dag. Life changing på alle måder.”

Det var den minister, som førte an i processen om indførelse af homovielser i kirken, og som åbent anerkendte, at han havde brudt loven (som repræsentant for Det Radikale Venstre) i 30 tilfælde (mellem 2002-11), hvor han havde ’vist solidaritet med de homoseksuelle’.

BT skriver yderligere om Manu Sareens overtrædelser, som han afslører på Facebook:

  1. I kommentarfeltet var der en, der spurgte, om det var psilocybin – et psykedelisk svampestof – han havde indtaget, hvortil Manu Sareen svarede: ”Yes, the one and only.”

  2. Derudover skrev han under et andet opslag, hvor en kvinde søgte råd og vejledning om mikrodosering af psilocybinsvampe, at han lige var begyndt, så hun var velkommen til at skrive.

  3. I gruppen blev han ligeledes adspurgt, om han havde taget svampestoffet mod depression, og her svarede de børnebogsforfatteren, at han ikke gjorde det mod depression, men blandt andet for at blive mere kreativ.

  4. Og så planlægger han et stort trip senere på året, skrev han: ”Nej, mere til forsøg og for at skabe viden til andre – og så helt sikkert kreativitet. Problemet er, at jeg har fået tusind nye ideer. Skal prøve et stort trip med en ’sitter’ (en, der sidder med, som ikke selv er påvirket, red.) senere på året.”

DEN TIDLIGERE KIRKEMINISTERS MANIPULATIONER

Dette er den tidligere kirkeminister, som ved manipulationer og pres gennemførte sagen om homovielser i kirken, der var anlagt af 300 borgere fra foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’.

I en supplerende sagsfremstilling erklærer ’De 300’s sagfører, Nikolaj Nikolajsen, Randers, d. 15. januar 2016 i Processkrift 1, (vedr. B-713-15 ved Østre Landsret) at tidligere kirkeminister, Manu Sareen, i sin udgivne selvbiografi beskriver, hvorledes han får et flertal af biskopperne til at arbejde med på udarbejdelsen af et ritual (for kirkelige homovielser) selvom de er modvillige. Manu Sareen skriver (citat):”Biskopperne foretrak bestemt, at homoseksuelle kun skulle kalde sig livsfæller, ikke ægtefolk. Et mindretal på to ville slet ikke deltage. De øvrige var skeptiske og afventende. Biskop Kjeld Holm og biskop Peter Skov-Jakobsen var tydeligvis med mig, mens alle de andre var samlet i en modstand mod, at der nu skulle komme en indisk minister og diktere noget i deres folkekirke. I huj og hast.”

De 300’s advokat erklærer følgende: ”Dette afsnit i Manu Sareens biografi støtter klart sagsøgernes synspunkt om, at lovgivningen om vielse af homoseksuelle, og ritualet for dette i Folkekirken, er noget, der er blevet ’trukket ned over hovedet’ på Folkekirken.”

Advokat Nikolaj Nikolajsen konkluderer: ”Det er sagsøgernes opfattelse, at disse forhold alene gør, at ritualet af lovgivningen er uforenelig med Grundlovens princip om selvstyre for Folkekirken i dens indre anliggender. Initiativet er klart kommet fra regeringens side – ikke fra Folkekirken – og reguleringen er blevet presset og manipuleret igennem.”

Om dette handler bogen, ’Retsprotokollen’; den stiller skarpt på en række af den tidligere kirkeministers, Manu’s ’manipulationer’…

TRE DØDSFALD MED DET STOF

BT skriver: ”Henrik Rindom, der er psykiater og overlæge med speciale i rusmidler og stofmisbrug, er en af landets førende eksperter på området, og han ser langtfra positivt på det at mikrodosere svampestoffet psilocybin.

”Jeg er bekymret for den overbelastning, man udsætter hjernen for. Hjernen har jo brugt mange tusinde år på at udvikle sig til det, den er i dag. Hvis det var vigtigt, at vi skulle kunne booste hjernen til at præstere mere, som man gerne vil, når man mikrodoserer, så havde hjernen nok selv fundet ud af det,” siger Henrik Rindom og fortsætter: ”At udsætte hjernen for kemiske stoffer over længere tid bekymrer mig, fordi hjernen kan tage skade af det på lang sigt.”

Henrik Rindom, der er tilknyttet Stofrådgivningen, fortæller, at de inde hos dem har oplevet tre dødsfald i forbindelse med psilocybin. Blandt andet en, der havde hoppet ud fra et tag.

”Man dør ikke af selve stoffet, men man dør af konsekvensen af at tage det, fordi man bliver psykotisk,” siger Henrik Rindom.

Kan det være rigtigt, at børnebogsforfatteren og tidligere børneminister skal have lov til at indtage (og drister sig til at få andre til at indtage) ulovlige stoffer, som er så farlige, at de har medført tre dødsfald.

SOMETHING ROTTEN…

I bogen ’Retsprotokollen’, hvor jeg advarer mod den tidligere kirkeminister og børneminister, Manu Sareen, skriver jeg bl.a.:

” Hvad der egentligt skete bag kulisserne ved den hastige 2011-12-gennemførelse af den kontroversielle lov om kirkelige vielser af par af samme køn lyder i dag som en ’horror-story’. En gyser, der langsomt lader læseren forstå, at der er noget ’uldent’ på færde. Der er ’nogen’ eller ’nogle’ i handlingsforløbets persongalleri, der ikke har rent mel i posen – ja, det hele kunne godt ligne ’et politisk opsat skuespil’, der i mangt og meget fører tanken hen på William Shakespeares middelalder-’thriller’: ”Hamlet, the Prince of Denmark.” Især med hensyn til Shakespeares nu verdensberømte, 400-år gamle forudsigelse, der i nattens mulm og mørke (midt i Hamlet-dramaet) bliver udtalt ved ’den sorte port’ på kongeslottet, Kronborg, i Helsingør: ”Something rotten in the state of Denmark!” (1. akt. 5.scene, vers 65).

Det moderne 2012-drama (som her skal fortælles) udspilles imidlertid på regeringspalæet, Christiansborg, og konflikten kan her kort opsummeres i en enkelt sætning i det 10. kapitel i den i

2015 udgivne selvbiografi af tidligere kirkeminister, Manu Sareen (citat): ”Der var modstand mod, at der nu skulle komme en indisk minister og diktere noget i deres folkekirke. I huj og hast!” (s.164).

Netop det kapitel i Manu Sareens selvbiografi får mig (og 300 borgere sammen med mig) til at anse den tidligere minister som en allerede dømt mand! Han afslører her sine dybeste, dunkle motiver og bevidste manipulationer – ja, et i den grad afskrækkende, politisk betonet handlingsmønster, at det er en gåde, at ingen før nu stiller ham til regnskab for hans overtrædelser.

Efter offentliggørelsen af kirkeministerens 10. kapitel kan ingen jurist længere betragte det som ’god latin’ at anse det retslige ministeransvar som noget ’der hører en for længst svunden fortid

til’. Når en juridisk forfatter i 1988 turde skrive, at efterjagningen af ministre, der groft har overtrådt loven, ’hører til det statsretlige raritetskabinet’ (Lars Busck: ’Folketingets kontrol med forfatningen’, Kbh. 1988, s. 106) – så er denne erklæring blegnet ved læsningen af ’Manus 10. kapitel’. Om det, som i dette 10. afsnit af ministerens bog berettes, kan følgende spørgsmål med rette stilles: Hvad er det for en politiker, som regeringen her har betroet den særlige forret at sætte sit navn under på det samme dokument, som Danmarks dronning tillidsfuldt og med sin egen kongelige signatur i 2012 har ophøjet til lov?

I den omtalte selvbiografi fortæller den tidligere kirkeminister, hvorledes han i årene 2002-11 (som medlem af borgerpræsentationen i København for Radikale Venstre) i 30 tilfælde har misbrugt denne stilling til at ændre ordlyden af det officielle vielsesritual for par af samme køn. ”Jeg brugte ordet ægteskab i stedet for partnerskab,” skriver han. ”En unik chance til at vise solidaritet med homoseksuelle. Jeg kunne vie dem borgerligt og blev en ’yndlingsgifter’ i det homoseksuelle miljø. Jeg slap med en løftet pegefinger” (s.158).

NÆGTER AT HAVE BRUGT DET HÅRDE STOF

Da B.T. taler med Manu Sareen, benægter han, at det skulle være psilocybin, han har mikrodoseret. ”Er det rigtigt, at du har mikrodoseret psilocybin?”

”Ja, jeg har mikrodoseret, men ikke psilocybin.”

”Hvad har du så mikrodoseret?”

”Medicinsk cannabis.”

”Okay, der er bare et screenshot, hvor en person spørger dig, om det er psilocybin, og du svarer ’yes, the one and only’.”

”Ja, okay, men det var CBD (cannabidiol, der er produkter såsom cannabisolie med et THC-indhold på højest 0,2 pct., red.).”

”Hvorfor skrev du så, at det var psilocybin?”

”Nå, det ved jeg ikke, det kan jeg sgu ikke huske.”

”Så du skrev det bare, selv om det var løgn?”

”Det var en misforståelse, tror jeg. Men altså, medicinsk cannabis, helt klart.”

*

Det er svært for den tidligere kirkeminister at indrømme, at han lyver. Og løgnen var for ham altid vejen, når han forhandlede med biskopperne om ’homovielser i kirken’.

”Formålet med dette møde,” forklarede kirkeministeren (med hensyn på det sidste og afgørende møde i Kirkeministeriet) ”er at få afstemt forventningen til det videre arbejde.” Med disse ord lyver ministeren mødets deltagere lige op i deres åbne ansigt. (Han har nemlig ved dette selvsamme møde en skjult agenda, en hemmelig 3-punkts-plan, et skummelt baghold, en fælde og en faldgrube, som kirkens biskopper skal fanges i).

Ministeren afslutter sin velkomsttale med (citat): ’at understrege, at regeringens beslutninger handler om det civilretlige: hvad der skal stå i lovgivningen’. Ministerens sidste sætning lyder helt nøjagtig og absolut direkte afskrevet efter protokollen: ”Regeringens beslutninger handler ikke om indholdet og ritualer…”

Hvis dette virkelig var tilfældet, så kunne biskopperne på stedet have rejst sig og være gået hjem. Men det var ikke tilfældet. Regeringens minister var nemlig ubøjeligt indstillet på at ville blande sig i indholdet af ritualet. Han ville under ingen omstændigheder godtage noget andet ord i det nye vielsesritual end Luthers gamle betegnelse ’ægtefæller’. Det lå ham i blodet, hvilket bedst kan forklares ved følgende:

Når den tidligere kirkeminister i sin biografi forsvarer, hvordan han illegalt (som medlem af borgerrepræsentationen i København og dermed som ’vielsesmyndighed’) ændrede det borgerlige vielsesritual for homoseksuelle ved at sløjfe ordet ’partnerskab’ og indføre ordet ’ægteskab’, forbander han det første (partnerskab) for at ophøje det andet (ægteskab). ”Fuck partnerskab,” skriver han (forbandelsen) og tilføjer (citat): ’det handler om kærlighed, uanset hvem man er, så ikke noget med partnerskab, men kun kærlighed og ægteskab’ (s.158).

(Hvorvidt den tidligere kirkeminister mener det alvorligt, når han så ofte taler om ’kærligheden’, står hen i det uvisse. Især efter at han i sin levnedsbeskrivelse forklarer, at der i dialogen med kirkens folk var visse argumenter (citat): ’de ikke bed på’; ”Faktisk havde jeg mest held med det meget enkle argument, at homovielser handler om kærlighed,” tilføjer han (s.167). Det vil med andre ord sige, at når der blev sagt ’kærlighed’, så ’bed modstanderne på krogen’…)

BT GÅR DEN TIDLIGERE KIRKEMINISTEREN PÅ KLINGEN

BT’s journalister lader ikke den tidligere kirkeminister slippe så let fra sine løgnehistorier; de går ham på klingen:

”Du skrev også, at du her i løbet af året skulle prøve et stort trip med en ’sitter’. Er det så også medicinsk cannabis, du skal have et stort trip på?”

”Ja, ja, ja, det er med THC (tetrahydrocannabinol, der er at finde i receptlige cannabisprodukter, som kun er lovlige at besidde og indtage i Danmark, hvis oliens THC-andel er under 0,2 pct.red.).”

”Er det noget, man tripper på på den måde?”

”Ja, det er det faktisk. Det er det faktisk.”

”Jeg har aldrig hørt om at trippe på medicinsk cannabis.”

”Nej, men det er virkelig fedt.”

”Der er en, der skriver til dit opslag, at han selv i årevis har overvejet at mikrodosere psilocybin, men ikke har turdet…”

”Prøv at høre, for mig er det medicin.”

*

B.T. har efter interviewet med Manu Sareen forelagt hans udtalelser for overlæge og psykiater Henrik Rindom, der aldrig nogensinde har hørt om folk, der mikrodoserer medicinsk cannabis. ”Det giver ingen mening,” siger han. Og slet ikke at man også skulle kunne trippe på det.

”Det kan han da ikke trippe på. Så falder han i søvn. Der er noget, han slet ikke har forstået. Hvorfor skulle der sidde en med for at se ham falde i søvn? Det er et eller andet, der ikke hænger sammen,” siger Henrik Rindom. Men det er altså medicinsk cannabis, som Manu Sareen planlægger et stort trip på, fortæller han:

”Hvorfor skriver du i gruppen, at det er psilocybin, du tager?”

”Det er en fejl fra min side.”

”Du har skrevet det flere gange.”

OGSÅ GUD ER AFSAT

Det ligger i rygraden på det danske folk, at de folkevalgte ministre, som er blevet givet magt, må stå til ansvar for deres handlinger. Sådan tænker den jævne borger – helt ud i de små kolonihaver, hvor Dannebrog vajer overalt, og hvor ’dagens avis’ og TV-nyhederne bliver grundigt diskuteret; med magt må følge ansvar!

Dette absolut grundlæggende ansvarsprincip er i mere end halvandet hundrede år uophørligt blevet banket ind i borgernes bevidsthed. Siden 1849 har den politiske og religiøse frihed rådet og kundgjort, at enevældens tid er og forbliver uigenkaldeligt forbi! Den gamle, tunge kongelov af 1665 blev én gang for alle sparket på porten… denne ældede (og på en måde ærværdige) bestemmelse, som i sin berømte 2. artikel slog fast, at kongen skulle anses ’for det højeste og ypperste hoved her på jorden’. – ”Kun Én er hævet over ham,” hed det… ”og det er Gud alene!”

I dag er også Gud blevet afsat! Kongen er frataget al magt – og den omtalte juni-grundlov har gjort statens ministre til de reelle indehavere af den udøvende magt.

En af disse magtfulde ministre var engang Manu Sareen, som nu er taget på tilsyneladende ’fersk gerning’ for misbrug af ulovlige euforiserende stoffer. Han benægter hårdnakket, – men det er ikke første gang den tidligere kirkeminister lyver. Til sidst i interviewet kredser BT-journalisterne om et vigtigt emne. Manu Sareen er også børnebogsforfatter. Han skriver bøger for børn – og han taler om, at stofferne gør ham kreativ: ”Jeg får tusind ideer,” siger han. Det lyder ildevarslende. B.T.-journalisten spørger:

”Skal du ikke være lidt påpasselig i forhold til den slags misforståelser, når du er børnebogsforfatter og et kendt navn?”

”Jo, men når folk skriver til mig privat, ved de godt, hvad det handler om.”

”Hvad tænker du om, at du blåstempler psilocybin?”

”Nu synes jeg ikke, jeg blåstempler psilocybin. Det kan godt være, det var en fejltagelse. Jeg har altid været fortaler for medicinsk cannabis.”

”Som du tager et trip på?”

”Ja, jeg synes, det er en fed måde at sige det på – at tage et trip. Det er det, det handler om. Nogle drikker sig stive, andre tripper på CBD-olie – det er enormt sejt.”

GRATIS BOG

I denne artikel har jeg fremlagt nogle argumenter fra min bog ’Retsprotokollen’. Hvis det interesserer dig at læse om, hvad der foregår bag Kirkeministeriets store, sorte port i Kanalkvarteret i København, vil jeg sende dig et eksemplar gratis. (Du skal blot betale forsendelsen kr. 50 på mobile pay: 51 29 28 97. Bestil bogen nu: mail@mgslb.dk. Bogens emner er:

Magistraten

– kan blive kirkens fjende nr.1

Yndlingsgifteren’

– procedurens spilleregler

Retsopgøret

– mørkelagt, ministerielt møde

Kritisabelt

– kirkens indre kamre –

Generalklausulen

– de syv grundlovsord

Oprøret

– når en minister går pavens ærinde

Bispefællen

– det sorte decembermødes bedrag

Håndfæstningen

– ministerens mistænkelige midnatsmail

(og andre mails)

Homo-kysset’

– vi forsager djævelen

Grundloven

– hvad der er sandt, og hvad der er løgn

Lappeskrædderen

– opfordring til legalt mytteri

Statsevangeliet

– kristne alle vegne forener jer!

Retskilden

– fremlagt materiale om de kristne værdier

Nøgleordet

– grundstenen i det danske samfund

God læselyst!

BEMÆRK:

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’OMSKÆRELSE – ET SPØRGSMÅL OM LIV ELLER DØD’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 02.10.2020.

VAKLER DANMARKS KONGEKRONE?

Er Danmarks kommende dronning i fuld gang med et politisk engagement, som får kronen til at vakle? Dækker Hendes Kongelige Højheds tale om ’de homoseksuelles rettigheder’ også spørgsmålet om, hvorvidt juridisk kønsskifte kan gives børnene, så snart de er født? Dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Begrænser det kronprinsessens frihed til at slutte kontrakt med en organisation, der af mange betragtes som antikristelig? Har kronprinsessen overtrådt Danmarks Grundlov § 19, stk. 1, da hun i 2019 udstedte et protektorat til World Pride?

Dette er spørgsmålene, som efter den homoseksuelle uge, stilles af en række borgere, og som statsministeren bør svare på. ”Når slagger fjernes fra sølv, så bliver det hele lutret. Når gudløse fjernes fra kongen, grundfæstes hans trone ved retfærd” (Ordspr.25:4-5).

Copenhagen Pride er nu et overstået arrangement. Tilbage står at vurdere de forskellige indslag. Kronprinsesse Marys tale, lørdag ved TV-showet, som skulle erstatte årets Copenhagen Pride-parade, var et højdepunkt. Emnet, som Hendes Kongelige Højhed havde valgt, var aktuelt. Hele hendes tale drejede sig om: ’rettigheder’.

Den første ’rettighed’, som i denne situation bør afklares, er Danmarks kommende dronnings ret til at stå frem og give sin mening til kende i et spørgsmål, der slet ikke er afklaret politisk, etisk eller religiøst. På verdensbasis hersker der stor uenighed om de ’rettigheder’, som homoseksuelle borgere gør krav på (herunder vielse i kirken af par af samme køn) og på national plan er der strid om, hvorvidt der skal sættes en lavalder for juridisk kønsskifte. Hvad er kronprinsessens mening? Landets borgere har brug for at høre hendes politiske stillingtagen i dette spørgsmål? Eller har de?

*

Danmarks kommende dronnings engagement i LGBT-debatten berører hele det indhold af rettigheder, som er på de homoseksuelles liste over, hvad man gør krav på. I pride-ugen lancerede man spørgsmålet om hvilken lavalder, der skulle være gældende for børn, som søgte juridisk kønsskifte. Regeringen foreslår, at fra den første dag, et barn kommer til verden, har det ret til selv at vælge, om det vil vokse op som en dreng eller en pige. Hvad mener kronprinsessen om dette? Hendes Kongelige Højhed må sige sin mening. Måske vil det royale valg give det lille barn nogle år til at tænke over sagen, og Hendes Kongelige Højhed vil da følge visse politiske partiers linje og sige: ’Fem år’ eller ’eller femten år’! Kronprinsessen må give sin mening til kende… eller må hun?

ER DER BRUG FOR DEN ROYALE MENING?

Kronprinsessen tilhører et indskrænket monarki, og denne regeringsform har indtil nu passet udmærket for Danmark. Det kongelige hus har indordnet sig under de vilkår, som borgerne har skænket dem, og der har ikke været optakt til nogen uro eller nogen misfornøjelse ved de begrænsninger som kongehusets medlemmer har været pålagt. Alle har forstået, at enevældens tid er forbi…

Med hensyn til kronprinsessens deltagelse i Copenhagen-Pride-festivalen og hendes beskyttelse (protektorat) af World Prides ankomst til København i august 2021, er det en overtrædelse af grundlovens & 19, stk. 1, som siger, ’at kongen kan ikke indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig ELLER SOM I ØVRIGT ER AF STØRRE BETYDNING’.

Kronprinsesse Marys tale ved festivalens højdepunkt drejede sig om ’retten til at være den vi er’. Det er et spørgsmål, som støder sammen med bl.a. problematikken omkring indførelsen af lavalder for juridisk kønsskifte – og Hendes Kongelige Højheds lykønskning til Danmark, at det er et ’foregangsland’ og at ’vi i Danmark tør gå forrest’ er i høj grad et spørgsmål om, på hvilke områder, vi er førende.

Landet har brug for dets kommende dronnings stillingtagen i denne sag. Eller har det virkelig brug for det? Er det kongelige hus nødsaget til at sige deres royale mening om disse spørgsmål?

HVAD MENER KRONPRINSESSEN OM REGERINGENS TO FORSLAG?

Den socialdemokratiske regering har i pride-ugen foretaget et politisk skridt af ekstrem karakter, idet den søger at få indflydelse på lovgivningen ved at give små børn ret til at tage beslutninger, som de ikke begriber konsekvenserne af.

Midt i ’den homoseksuelle uge’ har den lagt 10 nye tiltag på bordet, som skal forbedre rettighederne for LGBT-personer i Danmark.

Som et yderliggående del af denne lovpakke vil regeringen fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Dermed kan også helt små børn, som endnu ikke kan sige ’far og mor’ skifte til et cpr-nummer, der stemmer overens med den kønsidentitet, som deres forældre mener at barnet har.

Beslutningen, der er så afgørende for barnets videre tilværelse, ’foretages på et oplyst grundlag’ (hedder det). ”Forældrene tager beslutningen i forståelse med deres barn.”

Andre politiske partier betegner dette forslag som ’en kæmpestor fejl’: ”Vi er derhenne, hvor børnene må beskyttes mod deres forældre.” Et enkelt politisk parti foreslår aldersgrænsen sænket til fem år.

Men hvad mener kronprinsessen? Hvad er hendes bud i denne sag? Befolkningen venter på hendes stillingtagen, og det betegnes som Hendes Kongelige Højheds pligt at sige sin uforbeholdne mening. Eller er det? Er kronprinsessen socialdemokrat – eller hælder hun mere til de blå partier. Hvis hun vil ’kæmpe for LGBT-personers rettigheder’, må hun have en mening om disse ting. Hun må vælge en farve. Er hun rød eller blå? Eller er det rigtigt, at hun vælger? Skal en kommende dronning det? Til sidst blev man enig om 12 år.

I den uge, hvor Pride-festivalen satte fokus på seksuelle minoriteters rettigheder, har en række støttepartier stillet krav til regeringen, om at lavalderen for juridisk kønsskifte skal sænkes. SF ønsker en aldersgrænse på fem år. ”Man skal have mulighed for alvor at opleve konsekvenserne af at leve i den forkerte krop,” siger partiets ligestillingsordfører.

Inspirationen kommer fra Norge, der siden 2016 har tilladt juridisk kønsskifte til seksårige. I Danmark har det siden 2014 været mulig at ændre sit juridiske køn i cpr-registeret. Men kun for voksne og med en refleksionsperiode på seks måneder. Kan børn selv vælge? Hvad er kongens hus’ stilling til dette spørgsmål? Hendes Kongelige Højhed har jo udtalt sig om rettigheder. Hvad mener hun?

DRONNINGEN KAN IKKE SELV BESTEMME

Midt i statsapparatet hersker et juridisk hierarki, som alle borgere må bøje sig for. Der er overordnede love, som bestemmer over mindre regler og påbud. Dette hierarki kan analyseres som en pyramide – eller en billedstøtte i flere etager. Øverst oppe er grundloven, som bestemmer over alle andre normer.

Det kongelige hus er (som et ’indskrænket monarki’) placeret som en værdig deltager i styret – men uden nogen som helst politisk magt. Når det i § 6 hedder, at ’kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke, så betyder det, at dronningen ikke selv skal bestemme, hvilken trosretning, hun vil tilhøre.

Dette påbud fik den kommende dronning, kronprinsesse Mary, at føle alvoren af, da hun skulle giftes med landets kronprins. Hun skulle tilhøre den evangelisk-lutherske trosretning. Grundloven siger ikke, at kronprinsesse Mary skal tilhøre folkekirken – men den nævner den evangelisk-lutherske lære, som den trosretning Danmarks kommende dronning skal tilhøre.

Det vil sige, at borgerne pålægger kronprinsessen to forhold, som er absolutte, og som hun skal adlyde, hvis hun skal bære kronen: Hun skal underordne sig grundloven, og hun skal tilhøre den trosretning, som har den evangelisk-lutherske bekendelse. Hvis hun ikke adlyder disse to påbud, er hun ikke værdig til at indtage det høje hverv.

Det første påbud, som borgerne pålægger kronprinsessen, er gældende for alle landets indbyggere. De skal adlyde Danmarks grundlov! Her er ingen personanseelse. Det gælder høj og lav. Det gælder alle dronningens ministre og alle folkekirkens bisper, provster og præster. Politiet og landets generaler og admiraler, alle høje embedsmænd og alle, som indtager tillidshverv. De skal holde Danmarks grundlov.

I det pågældende tilfælde er der rejst spørgsmål ved kronprinsessens ’foretagne handling’, da hun indgik en forpligtelse med den homoseksuelle organisation World Pride, ved at udstede en protektorat, som begunstiger denne organisations ankomst til København i august 2021. Dette er sket (ifølge offentlighedens viden) uden folketingets samtykke, og det er en sag ’som i øvrigt er af større betydning’. Det er statsministerens opgave at gøre kronprinsessen opmærksom på denne overtrædelse og at sørge for, at det givne protektorat bliver inddraget.

KRONPRINSESSEN FÅR KRONEN TIL AT VAKLE

Med hensyn til det andet påbud, som angår det kongelige hus, at Danmarks kommende dronning skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, så indbefatter det (på samme måde som hendes stilling over for grundloven) at hun ikke kan indbyde en organisation, som store dele af kristenheden anser for at være antikristelig, og som i en væsentlig del af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark betragtes som værende imod reformatoren Martin Luthers skrifter.

Det er at bemærke, at Hendes Kongelige Højhed, kronprinsesse Mary, ikke nødvendigvis skal tilhøre folkekirken (der ejer ’en rummelighed’, som i visse tilfælde er kritisabel) – men hun skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, hvis bekendelse bygger på Bibelen og de forskellige kirkelige bekendelsesskrifter samt den tyske teolog Martin Luthers lære (som dannede grundlag for den danske reformation i 1536) og som alle er modstandere af f.eks. vielse af par af samme køn.

Borgerne er klar over, at de ikke kan tvinge kronprinsessen til personligt at have den tro, som hun vil, men ifølge grundloven skal hendes tilhørsforhold officielt være den evangelisk-lutherske kirke – ja, kronen vakler i samme øjeblik hun giver offentligt tilkende, at det ikke er tilfældet.

Luther har intet ønske om at lave reklame for den homoseksuelle livsstil, men han er overbevist om, at homofili stammer fra djævelen, som fordrejer den naturlige tiltrækningskraft mellem mand og kvinde.

Hans tekst fra udlægningen i forbindelse med 1. Mose 19:4-5 taler sit eget sprog. Der står følgende skrevet om den begivenhedsrige nat i Sodoma. ”Næppe var de gået til ro, før huset blev omringet og mændene i Sodoma, alle Sodomas mænd fra den yngste til den ældste, hver eneste én. De råbte til Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem.”

Luther skriver: ”Jeg behandler ikke gerne denne tekst, fordi tyskernes ører endnu er uskyldige og rene for denne afskyelige og skrækkelige synd.” Han fortsætter: ”Karhäusermunkene er de første, som har bragt denne forfærdelige skændsel fra de italienske klostre. Vi ser nemlig,” tilføjer han, ”at så snart verden gør synden til en vane, og folk trygt praktiserer den, følger Guds straf snart derefter.”

Luther slutter: ”Og Moses selv fremstiller denne synd som rigtig stor, idet han tilføjer disse forfærdelige ord, som intet fornuftigt menneske kan tåle i sine ører: Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!”

DE KRISTNE ER KONGETRO

Der er et kristenfolk i Danmark, som tager Skriftens ord alvorligt, når det lyder: ”Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak… for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. Dette er godt og velbehageligt for Gud, vor frelser.”

Det er disse kristne, som er foruroliget over kongehusets alliance med folk, som fordrejer skriften, og som sørger over hele det bedrag, kronprinsessen har ladet sig indvikle i. De tillader sig at tale ligeud til de kongelige og holder fast ved denne bøn til Gud, at det er et ’gudfrygtigt og sømmeligt liv i alle måder’, som det danske kongehus vil befordre. De siger med kong Salomon: ”Hellere åbenlys revselse end kærlighed, der skjules. Vennehånds hug er ærlig ment, avindsmands kys er mange” (Ordspr.27:5-6).

(Den åbenlyse bebrejdelse er bedre end kærlighed, som aldrig kommer til syne. En vens ærlige håndslag er bedre, end en fjendes mange kys).

’Kong James’ siger det meget klart. Her lyder det: ”Faithful are the wounds of a friend; but the kisses of an enemy are deceitful.”

Det indskrænkede monarki har bestået og er et levende vidnesbyrd om vor danske dronnings kloge og vise handlemåde. Må dette fortsætte under det nye regentpar. Folkets øjne er vendt mod kronprinsessen, og meget er afhængig af, at Hendes Kongelige Højhed vil trække sit protektorat til World Pride tilbage.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’REGNBUEBANNERET ER ANTIKRISTS FLAG’

(www.johnynoer.dk)

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 18.09. 2020.

DET BLIVER MAN STRAFFET FOR!

Sådan lyder advarselen i den nye danske bibeloversættelse. Bibelselskabets ’oversættere’ har taget denne sætning ud af den blå luft (ikke et ord fra den kan findes i grundteksten) – og anbragt den som en åbenlys trussel mod enhver, som ’gør noget forkert’ og især, hvis det drejer sig om at gøre oprør mod den lovligt indsatte regering. De moderne teologer skriver: ”Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning.

*

Paulus skrev det afsnit af Romerbrevet (kap.13:1-7) i Korinth. Han skrev det med en meget forsigtig pen, idet han var klar over, at den sindssyge kejser Neros folk læste hans breve, og han måtte veje hvert et ord på en guldvægt.

Den ’øvrighed’, som apostelen omtaler, og som han ikke på nogen måde måtte fornærme, brændte de kristne ved festlige anledninger (som levende fakler) i de kongelige haver – og det blev siden almindelig kendt, at Nero selv satte ild til den gamle bydel i Rom og gav de kristne skylden derfor.

Det kan på ingen måde forsvares at fremstille Paulus som en lydig borger, der kalder alle kristne alle vegne og til alle tider til ubetinget lydighed overfor en øvrighed, der ligner den, som han selv var overgivet til. Han kendte beretningerne fra menighedernes første dage i Jerusalem, hvor de første apostle endte i fængsel, fordi de udfordrende sagde til landets åndelige ledere: ”Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt (Ap.G.5:19).

Nej, vi skal ikke lade os true af en fejloversættelse af Bibelen, som siger, at ethvert forsøg på, at komme op mod ’den verdslige øvrighed’ er at oprør mod Gud – og ’det bliver man straffet for’. Der må være noget, som de moderne teologer har misforstået.

FARLIG BIBELOVERSÆTTELSE

Den nye danske bibel er således ikke et harmløst skrift, som kan føre nogle få på afveje. Det er et dokument, som -hvis det lægges i hænderne på folk, som har ondt i sinde – kan blive et farligt forføringsmiddel, der sigter på Kristi menighed. Det kan i den foreliggende oversættelse anvendes som et anklageskrift overfor de frie menigheder, som ikke vil underlægge sig statsmagtens herredømme, og som ud fra deres samvittighed nægter at adlyde ’gældende dansk lov og ret’.

I det følgende vil jeg henvise til steder i et skriftafsnit i Ny Testamente (Rom.13:1-7), hvor oversættelsen foreslår en falsk underkastelse af staten. Med denne fejlagtige ’oversættelse’ i hånden vil de verdslige myndigheder (som til sidst vil antage ’dyrets skikkelse’) få lydige undersåtter, som vil følge alle nye love og regler med et trældomssind, som er imod Ny Testamentes frihedserklæring.

FALSKE TILFØJELSER

Den nye bibel’oversættelse’ begynder med at slå følgende fast med hensyn til statens forhold til kirken:

”Alle mennesker skal underordne sig de myndigheder, der står over dem, for det er Gud, der har indsat alle myndigheder og givet dem magt.”

På grundsproget siges det imidlertid helt anderledes. Her lyder det:

”Lad enhver sjæl være underordnet højere autoriteter, for der findes ingen autoritet, uden (at den er) indsat af Gud.”

Der er altså ikke tale om, at ’alle mennesker skal underordne sig de myndigheder, der står over dem’. I den originale tekst tales blot om den guddommelige orden, som er således indrettet, at det vil være godt ’for enhver sjæl’ at finde ro og hvile i at være underordnet en højere autoritet. Tilføjelsen: ’For der findes ingen autoritet, uden (at den er) under Gud’, gør det klart, at der findes ingen sand autoritet, uden at den selv er under den højeste autoritet, som er Gud.

Der står således ikke, at Gud har indsat alle myndigheder. Ordet ’indsat’ har de nye oversættere selv fundet på. Ligeledes står der ikke i den oprindelige tekst, at ’Gud har givet dem magt’. Også dette er selvopfundne sætninger, som fører den oprindelige mening af sporet.

DET SPRINGENDE PUNKT

Det springende punkt i den fejlagtige oversættelse lyder i sin (truende) formulering sådan:

Hvis man sætter sig op mod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning.”

Den sætning skal nok få banket en oprørsk sjæl på plads. Den vil falde i god jord, hvor diktatorer og despoter sidder på magten, og vil tage modet fra enhver fribåren sjæl som modsætter sig uret og skamløst forfølger de kristne med mord og brand.

En oversættelse af den art går ud fra, at ’alle, der har myndighed’ er folk, som forretter denne myndighed helt efter ’Guds beslutning’. Et blik på grundteksten får straks de foruroligede sjæle til at falde til ro. Den siger nemlig følgende: ”Nu de, som er til, er blevet sat under Gud, så at han, som modsætter sig en autoritet, sætter sig imod Guds mandat.”

Det betyder ganske enkelt, at de regeringer, som eksisterer i øjeblikket (’som er til’), er blevet sat under Gud, forstået på den måde, at den, som modsætter sig en sådan autoritet, sætter sig imod Guds mandat.

I virkeligheden finder vi her apostelens første dristige skridt til at antyde, at den romerske kejser Nero vil komme til at stå Gud til regnskab for de forbrydelser, han udrettede mod de kristne. Det ser ud til, at den sindssyge diktator har forslået, hvad Paulus mente med denne tekst. I år 64 forsvandt Paulus i Neros fængsler i Rom. Han oplevede opfyldelsen af det ord, som han havde hørt en nat under skibbruddet på vej til Rom: ”Frygt ikke, Paulus! Du skal stå frem for kejseren!” Om det møde kan ingen fortælle – men her får vi at vide, hvad Paulus mente: Pas på Nero, enhver, der modsætter sig Guds mandat, vil det gå ilde.

Det er første gang, at ordet MANDAT forekommer i den oprindelige tekst. Og det på trods af, at det er et nøgleord til forståelsen af ordlyden. ’Mandat’ kommer fra latin og betyder ’en befaling’. Det henviser til, at udføre et hverv for en anden. – ’og det får et helt nyt lys til at falde ind over den lidt vanskelige tekst. Da bør man nemlig læse følgende:

”Hvis de regeringer, der eksisterer i dette øjeblik (’som er til’) er sat under Gud, så modsætter den, der gør oprør, sig i virkeligheden Guds mandat.”

DET BLIVER MAN STRAFFET FOR

Bibelselskabets oversættere formulerer denne efterfølgende sætning meget kort. Efter at have påstået at: ’Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man oprør mod Guds beslutning’ fældes følgende dom: Det bliver man straffet for!

Disse fem ord, hvoraf intet af dem findes i den originale tekst, skal gøre det ud for en oversættelse af følgende græske ordlyd: ”Nu dem, som har vist modstand, bliver dømt for dem selv.”

Sætningen er lidt kryptisk men den kan næppe forstås som en sag, der synes afgjort på forhånd. Det vil give en mere troværdig oversættelse (og fremgår tydeligere af det efterfølgende) hvis man udlægger det sådan: ”Nu den, som har vist modstand, skal blive særlig dømt helt for dem selv.”

Det, som oprørerne skal dømmes efter (de skal dømmes for en særlig ret og for en særlig domstol) er den følgende sætning, som lyder sådan i sin græske udgave: ”Magistraten er ikke en frygt for den gode handling, men (er en frygt) for den onde (handling)” (Rom.13:3).

Det får følgende ’oversættelse’ med på vejen af Bibelselskabets folk: ”Hvis du vil leve uden frygt for myndighederne, så skal du opføre dig godt. Så vil du få ros af den” (v.3).

Hermed drages følgende konklusion (i den nye oversættelse): ”For i virkeligheden er de Guds tjenere og arbejder for det gode” (v.4)… og her går man virkelig ad vildveje for at nå frem til den falske konklusion.

Lad mig forklare: Filmen knækker for de nye teologer, for der står ikke skrevet, (at i virkeligheden er de Guds tjenere og arbejder for det gode) men der står i den oprindelige tekst: ”Øvrigheden er Guds tjener DIG TIL GAVN.”

Hele Romerbrevet er skrevet til de kristne. Spørgsmålet om retfærdiggørelse ved troen alene bliver i Romerbrevet omhyggeligt forklaret (kap.1-8) og forholdet mellem jøder og hedningerne bliver nøje gennemgået (9-11). Derfor må vi antage, at også kapitel 13, som beskriver de kristnes forhold til den verdslige stat er skrevet til de kristne.

Når staten altså er Guds tjener DIG TIL GAVN, så menes der dermed, at intet, som kan skade Guds menighed, kan befordres af den ansvarlige regering.

TOTALT MALPLACERET

Den nye danske bibel fortsætter: ”Men hvis du gør noget, der er forkert, så har du grund til at være bange, for myndighederne er parat til at bruge deres magt” (Rom.13:5).

Dette fremstår som ’den rette oversættelse’ af følgende: ”Nu, hvis du skulle gøre det onde, da frygt, for (de styrende) bærer ikke sværdet på skrømt” (v.5).

Den nye danske bibel kan ikke lide udtryk som ’synd’ eller ’det onde’ og oversætter (som en given regel) disse steder (hvor der er tale om virkelige onde og syndige overtrædelser) som noget ’man gør forkert’.

Dette er ét af de steder, hvor det onde omtales som et forhold, som Gud er parat til at møde som en ’hævner’, der ’fyldt med Guds harme’ vil ramme den skyldige – og hvor det er totalt malplaceret at omtale ondskaben som ’en ting, man har gjort forkert’.

At den verdslige øvrighed ’bærer sværdet’, og at det er alvorlig ment, at den har fået et skarpt slebent våben i hænderne, fremgår af den græske tekst: ”For den (øvrigheden) er Guds tjener, en hævner fyldt med den harme, der skal ramme ham, som gør ondt.”

Dette får de moderne oversættere kogt ned til den harmløse sætning: ’myndighederne er parat til at bruge deres magt’ (Rom.13:4).

*

”I skal gøre det, der forventes af jer, uanset om det drejer sig om at betale skatter og afgifter eller om at vise ære og respekt” (Rom.13:7). Sådan afsluttes den nye oversættelse.

Den autoriserede oversættelse siger: ”Giv alle, hvad I skylder dem. Dem I skylder frygt, frygt – og den I skylder ære, ære” (Rom.13:7).

Hertil vil de kristne i Danmark sige, at vi skylder ikke den regering i Danmark ære, som offentligt erklærer, at ’Gud skal sættes på et sidespor. Ej heller skylder vi dem ære, som forhåner Det hellige Måltid, og vi skylder på intet tidspunkt dem ære, som fremmer synden i vort land ved at indbyde World-Pride til København i 2021.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’KONGELIG FORAGT FOR GRUNDLOVEN ’

(www.johnynoer.dk)

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

NOTA BENE:
Næste udgivelse af ’
Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 04.09. 2020.

KORT PROCES MED MUSLIMSKE KRAV

Muslimerne har med deres opfordring til, at det skal råbes ud over de danske tage, at Allah er større, vist en del af deres forudsagte karakter. Deres ønske om opførelsen af en stormoské går i samme retning. Bitre erfaringer fra udlandet taler samme sprog. Det er på tide, at de danske myndigheder lytter til Bibelens advarsel. Både Gamle og Ny Testamente indeholder forudsigelser, der lyder hårdt, men ikke desto mindre er sande. ”Jag trælkvinden og hendes søn bort,” hedder det om måden, hvorpå de danske myndigheder bør administrere de seneste krav fra Ismael. Det vil i første omgang betyde, at man afviser – og på ingen måde viser tegn på afmagt.

Lad mig forklare…

Grimhøjmoskeen, der har huset de såkaldte ’hellige krigere’, inden de blev sendt for at kæmpe med ’Islamic State’ i Mellemøsten, og som bl.a. står bag den muslimske fordring på et bønnekald (der fem gange dagligt skal kalde danskerne til bøn), har nu slået sig sammen med en fundraiser fra Kuwait for at finansiere et nyt stort moské-projekt i Århus.

Ifølge en hjemmeside for projektet skal det foregå i tre faser. Om det bemærkelsesværdige projekt udtaler Niels Valdemar Vinding (der holder øje med moske-projekten) at ’ambitionerne er store’, og formanden for moskeen Quassama el-Saadi har i en DR-dokumentar i 2015 udtalt sig positivt om oprettelsen af et islamisk kalifat i Mellemøsten: ”Jeg håber, at ’Islamic State’ vinder og vi en dag har et islamisk kalifat i Mellemøsten.”

Grimhøjmoskeen har samtidig huset unge, østjyske ’hellige krigere’, der i 2013 rejste til Syrien for at kæmpe for ’Islamic State’. I alt 22 af de 27 personer, der rejste til Syrien fra Østjylland, havde deres gang i Grimhøjmoskeen (ifølge politiets oplysninger).

Blandt gæsterne, som besøgte Grimhøjmoskeen har været Ahmed el-Haj, der er sigtet efter terrorparagraffen for at have tilsluttet sig ’Islamic State’ i Syrien. Han er også kendt som en af de jihadister, der skød til måls efter billeder af Naser Khader, Anders Fog Rasmussen og Lars Hedegaard – og for ved samme lejlighed at tilskynde til terror. Og så kan han, som Berlingske i juli kunne fortælle, vare ’den første i Danmark, der dømmes for landsforræderi siden opgøret mod danskere i nazistisk krigstjeneste.

Og bogen ’Danmarks moskeer – mangfoldighed og samspil’ (2019) fremgår det, at Den Muslimske Sammenslutning på Grimhøjvej modtog et beløb på 520.000 kr. fra Mellemøsten. Dertil fik moskeen ’sandsynligvis’ lovning på 6.3 millioner kroner.

Kristeligt Dagblads politiske redaktør bragte lørdag d. 25. juli 2020 en politisk analyse af hele sagen og betonede regeringens afmagt i sagen. ”I maj 2016 blev der enighed blandt folketingets partier om en såkaldt forkynderlov, som skulle stoppe udenlandske donationer til trossamfund og foreninger, der undergraver demokrati, menneske- og frihedsrettigheder. Man gjorde her ikke forskel på de herboende evangeliske frikirker, som bygger på den apostolske trosbekendelse, og så de muslimske sammenslutninger. Det samme gjorde sig gældende i maj 2019, hvor fysiske personer skulle optages på en forbudsliste over ’hadprædikanter’. Alle trossamfund blev hældt i den sorte gryde. Situationen gentages i Mattias Tesfages lovudkast i februar i år.

UDVISKER 900 ÅRS HISTORIE

Samtidig med, at muslimerne forbereder sig på at opføre nye moskeer på dansk jord, har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan udtrykt ønsket om at udviske den store kirke, Hagia Sophias kristne oprindelse ved i tre dages magtdemonstration at forvandle stedet til en moské. Det er nu sket.

Flagstænger med de tyrkiske flag var stillet op foran indgangen til Hagia Sophia og en presseloge var installeret på pladsen foran den imposante byzantinske katedral i Istanbul.

Mellem 1000 og 1500 troende muslimer tog plads under de ortodokse, kristne mosaikker, som i 900 år har skildret mange bibelske situationer, men som der nu blev ’lukket af for’ ved gardiner (som myndighederne sagde): ’skjulte kirkens fortid på minutter’.

Præsidenten har allerede tweetet en ny video med en ’Hagia Sophia-hymne’, hvori teksten lyder: ’Frihedens vinde blæser gennem Hagia Sophia. Du tilhører os, og vi tilhører dig.”

Den franske, ortodokse teolog, Jean-Francois Colosimo taler ligeud om, at dette er en ’kulturel krigserklæring’.

Efter fredagsbønnen i sidste uge talte Erdogan om ’at ryste slaveriets lænker af Hagia Sophia og ’gøre den til en moské, som den var oprindeligt’. Dermed sletter han 900 år af kirkens historie.

Som en protest mod den første muslimske fredagsbøn i Hagia Sophia flagede alle græske kirker på halv, og kirkeklokkerne ringede sorgen ud over det græske landskab. Der var ikke plads til alle de muslimer, som ville deltage i fredagsbønnen i den nyåbnede moské. De stod udenfor og råbte: ”Allah er størst!”

SOM DEN INVASION, DER ENDTE 1683 FORAN WIEN

Med Erdogans tale om Hagia Sophias befrielse som en forløber for Al-Aksas, tempelmoskeens frigørelse på Tempelbjerget i Jerusalem, er drømmene om et ottomansk verdensstyre blevet formuleret. ”Hagia Sophias genopstandelse er en ny håbets flamme for denne verdens undertrykte,” sagde den tyrkiske præsident.

Den danske regering bør se i øjnene, at hverken fordringen om et muslimsk bønnekald eller talen om et nyt moské-byggeri er en underordnet sag. På det seneste er 10 tyske kirker blevet omdannet (bl.a. Kapernaum-kirken i Hamborg, som blev til Al Nour-moskeen i 2018) og lignende kirker i Holland, Frankrig og USA. Det er en invasion, som den, der endte foran Wiens mure i 1683. Det er som et mægtigt kald, der går ud over land og by: ”Vågn op, du, som sover, og står op fra de døde og Kristus skal lyse for dig…” (Ef.5:14).

Ingen må i denne situation læse Skriftens ord, som om kirker og helligdomme af sten er uden betydning. ”Ingen må lade sig vildlede på nogen måde,” advarer apostelen, idet han peger på den kommende fare med ordene: ”han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, HVAD DER HEDDER GUD OG HELLIGDOM, så han tager sæde i Guds Tempel” (2.Thess.2:4).

Det er en invasion, som kun kan standses af det folk, som holder fast ved Skriftens ord: ’Jag trælkvinden (Hagar) og hendes søn bort’, – et skriftord, som findes både i Gamle Testamente (1.Mose 20:9) og i Ny Testamente (Gal.4:30).

JAG TRÆLKVINDEN OG HENDES SØN BORT

Da Abraham for de mange tusinde år siden fik denne besked af Sara, sin hustru, blev han ’ilde til mode’ – men Sara så længere ud i fremtiden og anede, at der ville blive krig mellem hendes søn, Isak, og trælkvinden Hagars søn, Ismael.

– og hun så ret! Ismaels forfølgelse af Guds folk (både hans jordiske ejendomsfolk, jøderne, og hans blodkøbte folk, de kristne) har været ubarmhjertig og vil til enden være uden skånsel. Derfor siger hun: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.”

Da Abraham ’blev ilde til mode’ og gik til Herren for at få råd, hørte han den samme røst: ”Gør, hvad Sara siger, og jag trælkvinden og hendes søn, Ismael, bort.”

Det er baggrunden for, hvad den danske regering står over for i dag, når den skal behandle muslimernes fordringer. ’De skal jages bort’. Deres ønsker om nye moskeer og krav om, at deres kald til bøn skal lyde over by og land fem gange dagligt, skal behandles ud fra denne parole: ’Jag dem bort’!

For bedst at kunne redegøre for hvad der menes med ordene: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort’, må vi et øjeblik dvæle ved de ord, som apostelen skriver i den forbindelse.

”Mine børn,” siger han i Galaterbrevet, ”som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer… der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og en med den frie kvinde” (Gal.4:19-22).

Det er altså med en vis smerte, at apostelen meddeler denne åbenbarelse, og hvad han har at fortælle, hører med til, ’at Kristus kan vinde skikkelse i dem’, der lytter til hans ord (v.19).

Det, han har på hjerte, er at tale om den fasthed og urokkelige stilling, som han forventer af dem, når de fristes til ’at vise menneskelige hensyn’ over for folk, som vil lede dem på afveje.

Overfor Ismaels efterfølgere – muslimerne – har han kun et råd at give dem: ”Jag trælkvinden og hendes søn (Ismael) bort.”

De er kommet til vort land for 50 år siden og blev vel modtaget. Faktisk har de fået borgerrettigheder og med hensyn til deres religion vil de blive behandlet som loven foreskriver. Men deres stilling – religiøst – i Danmark er og forbliver farvet af den kendsgerning, at den kristne, nationale kirke (og de frikirker, som bekender sig til den apostolske trosbekendelse) alle har en forret frem for andre trossamfund (§ 4 grl.) Luthers lære med hensyn til ’ærkefjenden’ på det tidspunkt tyrkerne) var klar og bibelsk: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.” Lad hende aldrig få plads, som giver herredømme. Giv ikke Ismael samme ret som Isak (og til de troende hedder det: ”Og I, brødre, er, ligesom Isak, forjættelsens børn”).

”Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, en med trælkvinden og en med den frie kvinde” (Gal.4:22). ”Dette har,” fortsætter apostelen sin belæring, ”en billedlig betydning. Disse to kvinder er to pagter: Den ene er fra bjerget Sinai, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. Den anden tilhører det, som er oventil, og det er frit – det er vor moder.”

Regeringen søger (i sit ligestillingsvanvid) at give nogle mennesker, som tilhører ’en trældomsreligion’, lige ret og lige vilkår som de borgere, der tilhører en ’frihedsreligion’, (hvilken er den protestantiske lære, som kom hertil for 500 år siden). Sker det, vil der komme mennesker til styret, som er bundet af en trældomsånd, og om hvilke det for længst er sagt: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort.”

INGEN SKRIVER OM VANDALERNE

”I Tyskland blev fire kirker udsat for hærværk eller ildspåsættelse i marts måned,” skriver Raymon Ibrahim i april 2019 i en Gatestone-artikel – og siden har det tyske nyhedsmedie Pi-News kunne fortælle om ’en snigende krig imod alt, hvad der symboliserer kristendom’. Myndighederne tilbageholder hærværksmændenes muslimske identitet – og hvor navne er blevet lækket, er krænkerne beskrevet som ’ofre for psykiske problemer. Næsten ingen skriver om det stigende antal af skandaløse ødelæggelser. Gerningsmændenes oprindelse holders skjult. Ikke et ord eller den mindste hentydning kan føre til mistanke om, at det er Ismaels efterkommere, der står bag.

I Frankrig bliver gennemsnitlig to kirker vanhelliget om dagen. Over 1000 anslag på et år!

  1. Vandaler plyndrede Notre Dame-Des-Infants- Kirken i Nimes. Brugte menneske-ekskrementer til at tegne et kors. Smed det hellige brød uden for blandt affald.

  2. Saint-Nicolas Kirken i Houilles blev hærget (3 gange). Uerstattelige statuer blev pulveriseret. Kors kastet på gulvet.

  3. Vandaler ødelagde kors og statuer i Saint-Allain katedralen i Lavaur. Brandstifterne satte ild på St. Sulpice-kirken i Paris. Adskillige steder har ødelæggerne identificeret sig med at male det islamiske udtryk: ’Allahu akbar’.

I en tysk artikel om de 200 kirker, som er blevet vandaliseret i Bayern, beskrives gerningsmændene som ’unge islamister’. På det 1766 meter høje bjerg ’Kötzen’ blev et fire meter højt kors savet over. Fra politiets undersøgelser bliver meldt, at det drejer sig om ’unge immigranternes aktivitet’.

I Frankrig ser det ud til, at hvor antallet af indvandrere stiger, øges også antallet af angreb på kirker. Som et typisk eksempel begik en muslimsk mand et større hærværk i en kirke i Thonon-les-bains. Han væltede og ødelagde to altre, kandelabre og prædikestole, ødelagde statuer, rev et tabernakel ned, forvred et massivt bronzekors, smadrede en dør til sakristiet, knuste nogle mosaikvinduer og trampede på alterbrødet.

Ifølge Gamle og Ny Testamente er der kun én måde, hvorpå de muslimske efterfølgere af Ismael kan mødes i deres voldelige fremgang. Bibelen siger: ”Jag trælkvinden og hendes søn bort” – og dette bør være fremgangsmåden med hensyn til de folk, som krænker dansk lov, og som samtidig søger yderligere fodfæste.

EN ADVARSEL, MAN IKKE KAN VÆRE OVERHØRIG

Nigeria meldte, at muslimske stammefolk d. 11. marts 2019 dræbte over 70 kristne og sårede 28 i en region af Kaduna-staten. Ifølge øjenvidner satte muslimerne ild til huse, skød og hakkede ned alt, hvad der bevægede sig. Omkring 100 huse blev ødelagt.

Den 16. marts dræbte muslimske hyrder 10 kristne i den sydlige Kaduna-stat, hvilket bragte antallet af dræbte op på 140. Af huse blev 160 ødelagt.

Den 14. marts angreb Boko-Haram-jihadister en anden overvejende kristen landsby. De dræbte en person, kidnappede to søstre, nedbrændte en kirke og seks hjem.

Den 23. marts efter at have slået og voldtaget og dræbt en kristen kvinde, angreb muslimer to overvejende kristne landsbyer. De brændte 28 hjem og to kirker.

En rapport skriver (af de forenede nationers center for nedrustning), at af de 500 millioner ulovlige våben, der oversvømmede Vestafrika efter den libyske krise i 2011, endte 350 millioner i Nigeria og forsynede de muslimske hyrder med ildkraft i deres kampagne mod deres kristne landsmænd.

Lignende rapporter er indløbet fra Congo, Etiopien, Sudan. I den sidstnævnte rapport (Sudan) fortælles, at 72 kirker er blevet brændt i Nuba-bjergene i 2018. Det er på tide, at den danske regering forstår, at Bibelens stilling til Ismaels efterfølgere kun er én: ”Jag trælkvinden og hendes søn (Ismael) bort.” Det er en advarsel, man ikke kan være overhørig.

Tiden er kommet, hvor den danske regering bør se klart på verden omkring os og lytte til den kristne kirke, som giver mandat til at handle ud fra ordet: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort’. Det betyder ikke, at man skal foretage handlinger, som kan udløse en borgerkrig – men det betyder, at man skal stille sig på et sted, hvor der er klippegrund under beslutninger, som tages vedrørende en befolkning, som ikke kan finde sig til rette, og som fordrer ting, de ikke er berettiget til.

LAD JER RÅDE I KONGER

Allerede før Ismael blev født, blev der talt om ham, som et menneske, der vil skabe problemer. Herren advarede denne drengs omgivelser med ordene: ”Han skal blive til et menneske-vildæsel.” Det vil sige et menneske, der ikke kan tæmmes og som ikke kan ’tales til rette’. (Om det menneske, der ikke vil bøje sig, og som helt følger sin egen vej, siger skriften, at ’det udstødes af menneskets samfund, fordi dets hjerte er blevet som et dyrs… det bor hos vildæslerne… Dan.5:21).

”Hans hånd er mod alle og alles hånd mod ham,” hedder det om Ismael, endnu før han bliver født, hvilket får kommentatorer til at sige, at ’dette er en beskrivelse af den rå, voldsomme og plyndrende karakter af araberne’.

”Han skal ligge i strid med alle sine frænder,” hvilket indikerer, at han ikke kan komme overens med nogen. Sådan vil Ismael være, og det er kirkens opgave at fortælle den siddende regering derom.

Da Hagar, som er den trælkvinde, der fødte denne søn, fik at vide, at hendes søn ville sprede splid og fjendskab, hvor han kom frem, protesterede hun ikke. ”Du er en Gud, som ser,” sagde hun og tilføjede: ”Har jeg virkelig set et glimt af ham, som ser mig.”

”Og Hagar fødte Abraham en søn, og Abraham kaldte sønnen, Hagar fødte ham, Ismael” (1.Mose 16:15). Han bøjede sig for Guds åbenbarelse og kaldte drengen ved det navn, som Herrens engel havde sagt Hagar, før han blev født.

”Tag derfor imod råd, I jordens konger. Lad jer vejlede af den Gud, som bestemmer over menneskets veje. Gud åbenbarede Ismaels karakter for at I kunne beskytte jer imod ham. ’Jag ham bort’, så såre han viser disse tegn på splid. Lad ham på ingen måde få herredømmet over jer. Stå ham imod, når han vil herske, og ’jag ham bort’, når han vil regere. Lad alt, hvad I bestemmer vedrørende denne dreng være mærket af ordene: ’Jag trælkvinden og hendes søn bort!”

BEMÆRK:

Læs artiklen under Profetisk Journal: ’KIRKENS HJØRNESTEN ANGRIBES ’

(www.johnynoer.dk)

Missionens kontonummer: Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

  1. NOTA BENE:
    Næste udgivelse af ’
    Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 14.08. 2020.