RETSOPGØRET
215


HOMOGUDSTJENESTE I WESLEY’S GAMLE KIRKE

Som optakt til den engelske Bristol-homo-parade, lørdag d. 14. juli, afholdt organisationen ’Bristol’s pride kristne’ en formiddagsgudstjeneste, der havde som formål at forsvare LGBT’s livsstil, for dermed at opfordre homo-paradens deltagere at tilslutte sig denne religiøse organisation.

Til dette formål havde den homoseksuelle organisation sikret sig, at man til gudstjenesten kunne anvende den historisk kendte britiske vækkelsesprædikant, John Wesleys, originale kirkekapel. Det smukke, klassiske kirkerum er den ældste metodistbygning i verden.

Gudstjenesten blev gennemført på trods af Wesleys personlige afstandstagen fra den homoseksuelle livsstil og metodistkirkens dogmatiske holdning over for denne seksuelle orientering. Der blev uddelt traktater før gudstjenesten, som argumenterede for, at ’alle mennesker er skabt i Guds Billede’. Tusindvis af deltagere flokkede omkring kirken, hvor også medlemmer fra organisationen ’Christian Concern’ i en demonstration gav udtryk for følgende: ’Den bibelske lære og sunde, doktrinære undervisning omkring familiens og ægteskabets betydning, som blev forkyndt af John Wesley burde i dag opretholdes og ikke nedrives’.

Billedet – på det europæiske plan – aftegnes dag for dag mere og mere tydeligt. Det homoseksuelle samfund etablerer sig i kirker og embeder, medier og politiske organisationer. Regnbuebanneret skal nu rejses i en treårig homokampagne i skoler og børnehaver. Mere end nogensinde gælder det, at de troende borgere – for Guds Åsyn – indtager den rette holdning over for den ødelæggende hærgen, som er undervejs. Lad mig forklare:

 

STATENS MINISTRE ER STATENS TJENESTEMÆND

Den uomtvistelige kendsgerning, at staten – den danske stat – er en institution, begrænser dens magt! Statsmagten er dermed låst fast i den juridiske ramme, som er Danmarks Grundlov. Den danske forfatning forskriver statens ministre, at de ikke bare kan gøre, som de har lyst. I samme øjeblik den konstitutionelle ramme blev fastlagt, gjaldt den for alle, alle vegne og alle tider. Også for de 13 ministre, som har været medvirkende til at igangsætte en handlingsplan efter deres eget hoved; de synes at have glemt, at de er valgt af folket til at være statens tjenestemænd; de står under myndighed og kan ikke ved individuelle dispositioner handle på statens og folkets vegne. Gør de det, er de i modstrid med den institution, som de er sat til at tjene. I en retsstat er og forbliver selv de styrende undergivet statens konstitutionelle regler. (I en politistat derimod kan de udfærdige handlingsprojekter som de lyster).

Netop dette har fra grundlovens første dag været forfatningsfædrenes egentlige og høje mål: At begrænse statens og ministrenes magt. Dette er time, hvor alle danske, troende borgere bør forene sig mod en flok gudsfjendske politikere, som hader den grundlov, hvorpå det danske samfund er skabt!

Konceptet er det samme som i den franske revolutions dage i 1789. Menneskerettighedsdeklarationen fra de dage lyder i sin 16. artikel (uforandret) sådan: ’I et hvilket som helst samfund, hvor retsgarantien ikke er sikret, ej heller magtens adskillelse besluttet, dér eksisterer ingen konstitution’.

Er det i et sådant samfund de 13 ministre nu uhindret kan husere? Hvem har givet dem mandat til egenmægtigt og enevældigt at agere ’den udøvende magt’ – uden synlig relation til de andre administrationsområder, som varetager borgernes behov – ja, som også bekymrer sig om den kommende generation?

 

BARNETS DØMMEKRAFT

’Lad børn få lov at være børn så længe, de er børn’ er en sætning som er blevet titlen på et aktuelt borgerforslag, men som har rod i apostlenes lære i Ny Testamente. Apostelen siger: "Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige" (1.Kor.13:11).

Det græske ord for ’barn’ er (på dette sted) betegnelsen for en ’mindreårig’. Det udtrykker forståelsen af et menneskebarn, ’som er for ung (eller for lille) til at have et ord at skulle have sagt i sager som tilhører de voksnes verden. En ligefrem oversættelse af den græske glose er det konstruerede danske ord: ’ung-siger’… altså nøjagtigt som bibelordet gengiver det: ’Da jeg var mindreårig (engelsk: ’minor’) ’talte jeg som en mindreårig’…(v.11).

Borgerforslaget (som jeg her fortsat vil omtale) gør sig til talsmand for at ’lade børn få lov at være mindreårig så længe, de er børn’. "Det vil sige (forklarer apostelen), "at få lov til også ’at tænke som mindreårig’ og (ikke mindst) ’uden at skulle påtvinges en voksen persons dømmekraft.

Borgerforslaget går med dette ærinde direkte til sagen. Med lov skal lov bekæmpes (hvilket skal forstås sådan, at den lov, som i disse dage er lagt i ovnen, kun kan bekæmpes ved at en anden dej bliver æltet, og et andet og bedre brød bliver bagt). Dette indbefatter følgende:

Når en borger i Danmark angribes af f.eks. ’ideologiske fjender’, så bør han være godt informeret om, hvorledes det danske retssystem virker. For mange kristne familier i Danmark er tavlen omkring dette forhold blank. Han eller hun har brug for hjælp af nogle, som ikke blot kan læse og forstå Bibelen, men som har indsigt i det juridiske univers. Loven skal bruges mod den lovløse (1.Tim.1:8-9).

Retten i Danmark varetager en god samfundsmæssig funktion. Den har i mange tilfælde at gøre med et betydningsfuldt værdivalg. Det vil sige afvejningen af forskellige opfattelser – og hver eneste danske borger har da ret til at kaste sit lod i denne vægtskål – ja, han har (mener jeg) pligt til at komme med sine simple og jævne byggeklodser og naive børnetegninger, så at opbygningen af hans legale borgervision kan finde sted ud fra den allerede fastlagte grundsten. Det er nemlig grundstenen og de fire hjørnesten, som bærer Guds bygning. Heraf er hovedhjørnestenen den vigtigste (Ap.G.4:11; Ef.2:20 og 1.Pet.2:7).

 

SKRIGET OVER HOMO-BYEN

Det vil ikke gå dem godt, vore kære folketingsmedlemmer på Christiansborg, hvis de fortsætter med at give ’ulykkeslove’ af samme slags som f.eks. ’midnatsloven’ (mod de danske frikirker) og ’regnbueprojektet’ (mod landets mindreårige, som de vil ’overtage’ ved at fratage dem deres biologiske identitet).

"Vé dem, der giver ulykkelove – og som ivrigt fører uret til bogs (Es.10:1)." Ved betegnelsen ’ulykkelove’ rammer den hebraiske seer plet! Det er den slags love, som lægger et tungt åg på folk (ordret: ’får dem til at sukke og bøje sig i smerte og nød’).

Ikke alle kan høre det (for folk er blevet både blinde og døve nu til dags) men der lyder i denne time over det statelige regeringspalæ i København et véråb, som når til himlen… - Véråbet kan lyde som et skrig – (sådan som det er beskrevet i den bibelske beretning om de homoseksuelle byer, Sodoma og Gomorra). Hvis det er tilfældet, kan det få en konsekvens, som ingen skal ønske sig! Hvad jeg mener med dette, kan bedst forklares ved at citere fra 1. Mosebog om de skæbnesvangre begivenheder, som fandt sted ved Dødehavet i det sydlige Negev for ca. fem årtusinder siden. Skriftafsnittet om ’skriget over homo-byen lyder således:

"Så brød mændene op derfra og gik ad Sodoma til (1.Mose 18:16). Inden jeg fortsætter med at fortælle, hvad det indebar, at de tre mænd nu satte retning mod Sodoma, bør jeg fortælle, hvad det var for tre mænd. Det var ikke helt almindelige rejsende. Inden de ’fortsatte’ deres rejse (’de brød op’) har de været på besøg hos Abraham, som havde slået sit telt op i Mamre Lund. "Han sad (på det tidspunkt) i teltdøren. Det var på den hedeste tid af dagen (1.Mose 18:1). "Da han så op" (hedder det videre i den stærkt dokumentariske fortælling) "fik han øje på tre mænd, der stod foran ham. Så snart han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltdøren, bøjede sig til jorden og sagde: Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din træl forbi…" (v.2).

Allerede her mærker vi i indledningen til beretningen, at det besøg, Abraham fik den dag i Mamre Lund, ikke var et helt almindeligt besøg. Det var Gud, Herren, og to af Hans engle, som stod foran Abrahams teltåbning. Abraham fik Gud på besøg!

De tre mænd efter dette besøg ’brød op og drog hen ad Sodoma til’, gav Herren sig til at omtale, hvad han havde i sinde at gøre med Sodoma. "Jeg vil udrydde byen," sagde Han. Abraham var forfærdet. Derude i Sodoma boede en stor del af hans familie – og han gav sig til ’at forhandle med Herren’. "Hvis der nu findes 50 retfærdige mennesker i byen, vil du så stadig udrydde den," spurgte han. "Hvis der findes 50 i selve byen vil jeg tilgive hele stedet," lød svaret.

Abraham forhandlede sig helt ned til tallet 10… og svaret var stadig det samme. "For de 10’s skyld vil jeg lade være at ødelægge byen!" (1.Mose 18:16-37).

Sodoma var en lille provinsiel landsby. 50 borgere var en stor procentdel af byens befolkning. Danmark tæller godt 6 millioner sjæle. Tallet 50.000 svarer godt til Sodoma-regnestykket. Regeringens påbud er, at der skal være 50.000 danske borgerstøtter bag borgerforslaget, som tager stilling til statens homoprojekt med landets mindreårige.

Det er min opfattelse, at himlen holder øje med, hvor mange, der begiver sig på banen i denne sag… og det vil få betydning for den beslutning, der skal tages om landets skæbne den dag regnestykket gøres op…

 

BEGYNDELSEN TIL DEN KOLDE KRIG

Regnbuepjecen leder nemlig direkte til det truende sociale aspekt, som har at gøre med den nu planlagte sex-politiske indflydelse, som i de næste tre år vil finde sted blandt vort lands opvoksende børn og unge.

Regeringens handlingsinitiativ anser det ikke som en forbrydelse åbenlyst og frækt at bane sig politiske genveje ind i hidtil til beskyttede og uberørte områder af barnets tanker og dagligliv. Ja, det fremlagte regerings-homo-projekt indebærer en slags ’underfundig teknik’, der tydeligvis sigter på barnets og den unges individuelle, personlige sex-underkastelse. De 13 ministres treårsplan er faktisk begyndelsen til ’kolde krig’ mod en opvoksende danske generations frie personlighed, og det er på høje tid at 50.000 borgere henviser til apostelens ord: "De lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen" (2.Pet.2:19).

"Som regering har vi derfor besluttet," hedder det i den nu offentliggjorte handlingsplan, at (citat): ’alle ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet’ (s.7). – Fordomme blandt unge i uddannelsessystemet og i sport og idræt skal bekæmpes (s.7). Der skal i den forbindelse oprettes en ’ansøgningspulje til bekæmpelse af fordomme" (s.8). I en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet er ’det helt centrale i denne handlingsplan at modvirke utryghed og mistrivsel (for homoseksuelle).

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen udtaler: "Vi vil ikke acceptere, at denne gruppe skal have et dårligere og mere utrygt liv. Vi vil sætte handling bag ordene. Regeringen er på frisindets og frihedens side." Ligestillingsministeren fortsætter: "Lovgivningen skal ses igennem med en tættekam. De homoseksuelles selvmordstanker fortæller en historie om en kultur, hvor uvidenhed og intolerance får lov at trives."

Planen er lanceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen på en reception for CPH-Pride. Planen er blevet præsenteret af statsministeren og ligestillingsministeren på Regnbuepladsen i København.

42 konkrete initiativer skal bl.a. bekæmpe homofobi og transfobi i det offentlige rum. Det fremgår af en artikel i BT 15. juni 2018, at regeringen med denne plan vil åbne for juridisk kønsskifte for transkønnede unge. Personer under 18 år vil da kunne få ændret deres cpr-nummer – og børn på seks år skal have mulighed for selv at bestemme, om de vil være ’en dreng’ eller ’en pige’. Tælleapparatet på Christiansborg noterer dag for dag, hvor mange borgere, der er imod denne udvikling. Men der er også et tælleapparat bag de synlige kulisser. Det optæller dag for dag, hvor mange, der melder sig – og om tallet 50.000 opnås!

 

SAMVITTIGHEDENS STEMME

Spørgsmålet om, hvorvidt homoseksualitet skal indgå som en positiv del af statens undervisningsprogram over for børn og unge, indgår som et første udgangspunkt i en social-etisk dimension. Emnet bærer nemlig i sig (fra første færd) selve meningen bag ’etisk tænkning’ i det moderne danske samfund. Et problem af den art er altså ikke noget, som folk bare ’finder på’. Man behøver ikke at anstrenge sig for at konstruere forskellige holdninger, og det er heller ikke en sag, som kun en lille sekt af mennesker er optaget af. Nej, den halve verden kommer i oprør, og der lovgives alle vegne på højtryk for at bringe selve den etiske overvejelse bag spørgsmålet om homo-undervisning af mindreårige til tavshed. Ingen undslipper den moralske udfordring i denne sag. Hvad folk end mener, tvinges de til netop i denne sag at tage stilling. Ikke kun af røster udefra – men af samvittighedens stemme, og den taler vedrørende barnets tarv højt nu til dags.

… ja, den situation, som skildres i Ny Testamente, og som på det dybeste berører det forhold, som her er på tale, toner frem på skærmen. Mattæus fortæller: "Jesus kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: ’Sandelig siger Jeg jer: … den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb" (18:2 og 6).

Er der 50.000 danske borgere, som vil sige ja til Jesu ord – og dermed straks skride til handling, når borgerforslaget er blevet antaget af folketinget?

Læs under Profetisk Journal: ’Gammelt Profetord opfyldes’.


TILBAGE