RETSOPGØRET
216
 

INDBRUDSTYVENE

Den seneste lovgivning mod det frikirkelige liv i Danmark og den øgede statsovervågning af de jødiske ritualer bør få alle landets troende borgere til at ruste sig til kamp. "Hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom," advarer Jesus, "så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus" (Luk.12:39).

Imidlertid er det sådan, at selv de borgere, som burde have en god åndelig bedømmelse, ’finder sig i’, at regeringen (også i disse nævnte tilfælde) bilder dem ind, at den – som borgernes repræsentant – ’handler i folkets navn’. "Det er jo som gode repræsentanter for borgernes vilje," (hedder det), "at der i de næste tre år skal iværksættes en øget homo-sexundervisning for mindreårige i landets børnehaver og skoler

På trods af, at der i den forbindelse løfter sig røster, som fortsat hævder, at det er Jesu lære, at ’en god kristen bør finde sig i’, at ’der bliver gjort indbrud i hans hus’ – ja, at han (velvidende at dette nu vil ske over den næste treårige periode) ’blot skal vende sig om i sengen og trygt sove videre’ – så vil jeg her anføre følgende:

Dersom de styrende i dette land (med en sådan lovløs indbrudsaktivitet) fremdeles tør påstå at ’de handler på borgernes vegne’, så lad fra nu af alle kristne borgere, som på det kraftigste protesterer mod dette, stå åbent frem og med én røst erklære, at der i denne sag ’ikke handles på deres vegne’…

En statsminister, som på grundlovsdagen 2018 stiller sig under regnbuebanneret på Regnbuepladsen i København for med en regnbuepjece at præsentere en regnbueplan, der bl.a. indebærer, at seksårige børn fremover skal kunne foretage juridisk kønsskifte, er ikke alle danskeres statsminister. Lad mig forklare:

 

HÅRREJSENDE REPRÆSENTANTER

Med det borgerforslag, som jeg i den forbindelse har tilladt mig at fremlægge (og som øvrigheden betragtes med et overlegent smil, fordi den på forhånd anser det for umuligt, at det får 50.000 støtter) gives der hermed de troende borgere en anledning til at standse ’indbrudstyvene’ før de gør større skade.

De folkevalgte har jo allerede udtrykt deres foragt for de trossamfund, der står uden for folkekirken. "Det er religiøse fællesskaber, der tror på mørke, okkulte transcendentale magter," erklærer de i ’nytårsloven’ 2018. En borgerprotest fra den side regner de ikke for noget! Ingen – så vidt jeg ved – har protesteret mod denne identifikation! Alle synes indstillet på ’at ville bøje sig for Baal’. Dog ’Herren har stadig (tror jeg) syv tusinde mænd tilbage, der ikke har villet give efter for statsstyrets pres’ (Rom.11:4). De bør nu træde i karakter og sige deres mening.

Statens regnbue-repræsentanter med deres 13 ministre bør meget snart ved et kommende folketingsvalg aflægge regnskab for deres handlinger – eller rettere: Mangel på viden om, hvad de her har med at gøre!

At kaste ærværdige frikirkers åndsbårne trosbekendelse og synagogens årtusindgamle tro (på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud) i den samme uspiselige vælling som afgudstroen og tilbedelsen af mere eller mindre okkulte magter, er en så hårrejsende ’repræsentation’, at jo før det danske samfund kommer af med den slags ’talsmænd’ jo bedre!

I det såkaldte ’repræsentative regime’ er ansvarlighedsprincippet også i dag bydende nødvendigt – og forpligtelsen til at politikerne nu én gang for alle sætter sig ordentligt og grundigt ind i den foreliggende homosag om overgrebet på samfundets mindreårige, er at betragte som en selvfølgelighed – ja, i det tilfælde, hvor én af de folkevalgte ser sig ude af stand til at tage sig af et sådant ’handlingsprogram’, bør han (eller hun) henvende sig til de folk, han (eller hun) ’repræsenterer’ for at få hjælp til at undgå den juridisk-åndelige katastrofe, som ’midnatsloven’ til 2018 (regulering af religiøse love) og regnbueplanen lægger op til!

Ingen frikirkelig rådgiver og ingen oprigtig troende jøde ville have givet en dansk politiker så meget som skyggen af mandat til at godkende det ’definitionsforslag’, en slags ’dæmon-inficeret religiøs trosbekendelse’, som nytårsnat blev tilkendt de troende borgere uden for folkekirken, ej heller ville de have godkendt statens treårsplan med homo-sexundervisning af mindreårige. Lad mig forklare:

 

MAGTENS ADSKILLELSE

Den såkaldt ’udøvende magt’ i det danske samfund er og forbliver skarpt adskilt fra den øvrige del af statsmagten, der bl.a. betegnes som ’Den lovgivende magt’. Dette står nøje angivet i indledningsbestemmelserne til Danmarks Grundlov og bør i dag mere end nogensinde forsvares! Disse bestemmelser bygger nemlig på præambelen til selve Menneskerettighedsdeklarationen fra det franske revolutionsår 1789, hvor betegnelsen ’magtens adskillelse’ kom på gaden (endnu mens guillotinen – ud fra ’en anden statsopfattelse’) øvede sit blodige værk…)

Princippet om, at hele statsmagtens (både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt) aldrig må falde i hænderne på én magthaver, står altså nøje nedfældet i den 16. artikel i den ovenfor nævnte deklaration (der, som bekendt, var inspireret af bl.a. den franske revolutionsforfatter, Montesquieu).

 

INDBRUDSTYVENE ER GODT I GANG

I hans revolutionsværk ’De l’esprit des lois’ af 1748 (i det elvte bind og sjette kapitel) gør han det lysende klart, at et sandt demokrati kun kan overleve, hvis statsmagten uafvigeligt bliver opdelt i tre dele: 1) Dem, der laver lovene, dem, der fører disse lov ud i livet, og dem, der dømmer forbrydere og ordner alle andre slags mellemværender…

Det vil altså (også) for den danske model sige, at det traditionelt bør tillades, at den del af magten, som ikke lovgiver eller dømmer, må have ret til at iværksætte forskellige initiativer – ja, den del af magten (den udøvende) skal absolut sørge for, at de givne love bliver ført ud i livet. Men denne udøvende magt har ingen ret til at udvide sin kompetence til at omsætte sine egne ideologiske ideer og syner til virkelighed, ej heller til at igangsætte statsfinansierede projekter, hvis ikke der gennem en præcis lovgivning er givet grønt lys derfor!

Netop dette forhold – vil jeg hævde – er i dagens Danmark bragt ud af balance. Indbrudstyvene er godt i gang med at nedbryde porthvælvingen til den konstitutionelle garanti, som for 150 år siden blev overdraget til de danske borgere. Derfor vil jeg senere i denne artikel atter stille skarpt på netop dette emne.

Hvis nemlig regeringens ministre med deres ’handlingsprogrammer’ fortsat fører sig provokerende frem uden folketingets klare, ubetingede billigelse, er de på et skråplan, som folket ikke kan acceptere! Hvad endnu ikke er blevet vedtaget som lov kan ej heller præsenteres som en allerede godtaget bestemmelse! Sker det, er der ikke sikret det rette konstitutionelle samarbejde mellem den lovgivende og den udøvende magt – og da lurer despotismen i baggrunden; den totalitære stat banker på døren!

Forældrene til mindreårige føler sig utrygge ved de såkaldte ’initiativer’ på LGBTI-området, idet de nu mere end nogensinde aner, at de afsatte 25 millioner kroner vil blive anvendt til propaganda-aktiviteter, der tydeligvis søger at få indflydelse på mindreårige i børnehaver og i skolen.

Hvad der ligger i, at disse ’ukendte initiativer’ skal indgå i en samlet handlingsplan i perioden 2018-2021 virker (set ud fra det fremlagte materiale vedr. bekæmpelsen af ’anderledes tænkende’) foruroligende! At de deltagende otte politiske partier ’er blevet enige om, at ’andre udfordringer skal drøftes med ministeren for ligestilling, tegner ikke godt! Der er ugler i mosen! Skjulte kort i baghånden! Er der nye indbrudstyve på vej? Hvad er planen med dette sidste røvetogt?

 

STATEN VIL OVERTAGE BØRNENE

Det forekommer borgerne som ’en dominerende del’ af den forelagte regnbueplan, at staten vil overtage den seksuelle opdragelse af deres børn! Til dette siger apostelen: "I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre; thi det er ret" (Ef.6:1). Han siger ikke: "I børn! vær lydige mod staten… ej heller kan han i så tilfælde tilføje ordene: ’vær lydige i Herren’ (v.1); thi statens undervisningsprogram i børnehaver og skoler vil i de næste tre år være ’imod Herren’ og ’imod Guds ord’. At adlyde dette program vil derfor ikke ’være ret’.

Apostelen siger fortsat: "Ær din fader og din moder," og tilføjer: "Dette er jo det første bud, der er knyttet en forjættelse til" (Ef.6:2; 3.Mose 5:16 og 2.Mose 20:12). Han siger ikke: "Du skal ære statens fører," og kan da ej heller tilføje: "vær lydige mod statsmagten i Herren, thi regeringens handlingsplan indtil 2021 er i sit undervisningsøjemed antikristelig. Det indeholder ingen guddommelig forjættelse men er sit sigte tydeligt i modstrid med Guds ord.

Apostelen siger afsluttende: "Du skal ære din fader og din moder… for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden" (Ef.6:3). Han siger ikke: "Du skal ære statens ministre," og han lover ikke homo-statens undersåtter, at ’det vil gå dem vel, og at de (med de mange sygdomme, der florerer i det miljø) vil få et langt liv på jorden’ (v.3). Om det evige liv i himlen taler Ny Testamente her ikke et ord! Den statslige homo-sexopdragelse af samfundets mindste er i modstrid med apostlenes lære, og statens regnbueplan må på det område på det kraftigste imødegås af det folk i Danmark, ’der holder igen’ (2.Thess.2:6-7).

 

TROSBEKENDELSEN VÆRNES AF DRONNINGENS PERSON

Det er sædvanligt at benytte betegnelsen ’retssystem’, når borgerne for tiden taler om, at der er et eller andet galt med hensyn til den ’regulering’ af frikirkernes og den jødiske synagoges forhold i Danmark. Med denne betegnelse ’retssystem’ tilkendegiver nu landets frikirkelige borgere, at der er ved at ske noget foruroligende med ’systemet’; dette indebærer en åbenlys fare for Kristi menighed i Danmark. Der foregår noget ildevarslende bag kulisserne som ikke er ’transparent’ (mellem de forskellige aktører og det retslige materiale, som åbenbart anvendes). Der sker noget med det fremlagte ’handlingsprogram’, der ikke kan gennemskues – ja, en slags lovløshed, som her tillades, og som på længere sigt kan blive skæbnesvangert især for de trossamfund, der ønsker at holde sig uden for folkekirken. Med dette mener jeg følgende:

Et naturligt udgangspunkt for indkredsningen af ’det dulgte og skjulte’ (bagtanken med henblik på ’bekæmpelsen af de anderledes troende’) er Danmarks Grundlov. I grundloven fremgår det nemlig af den 3. paragraf, at der er og forbliver tre forskellige former for det, som de lærde kalder for ’retlig kompetence’. Dette forhold kan borgerne i Danmark ikke blive trætte af at omtale, idet det af udviklingen bliver mere og mere åbenbart, at det bliver med henblik på netop denne grundlovsbestemmelse, at slaget kommer til at stå! Lad mig derfor atter forklare følgende:

 

DE TRE MYNDIGHEDSOMRÅDER

For det første skal borgerne i de næste tre år stå vagt om dette princip, at kompetencen til at udstede love (eller lignende autoritære bestemmelser) ene og alene er placeret i Folketinget. At dette er en urokkelig bestemmelse ligger bl.a. i at (rent formelt) er det dronningen, som er i besiddelse af denne myndighed! Det bør derfor i den sammenhæng ikke glemmes, at ingen kan udstede nogen form for bestemmelse over Rigets monark – med undtagelse af dette ene: ’Dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke’ (§ 6). (Dette betyder, at der ikke kan lovgives imod den evangelisk-lutherske bekendelse i sager, som har at gøre med den nationale, protestantiske menighed i Danmark!)

Hvis nogen altså har i sinde i de kommende tre år at ville bekæmpe den evangelisk-lutherske trosbekendelse, så skal de begynde den kamp mod dronningens høje, uantastelige person.

For det andet fremgår det af grundlovens 3. paragraf, at der til regeringen er givet en såkaldt ’kompetence’ til at udøve de beføjelser, som er blevet fastsat i de givne love; der er altså ikke givet nogen ret til at ’tiltage sig beføjelser’ for forhold, som der ikke er givet en parlamentarisk, lovlig adgang til. Denne ’udøvende magt’ er udelukkende givet til de styrende, der i kongeriget ’står for dronningens myndighed’; det sidste er ikke uden betydning, thi en gudløs regering bør dermed aldrig antaste dronningens ’fredhellighed’ ved at lovgive (i kirkelige forhold) i modstrid med den evangelisk-lutherske bekendelse!

Dronningen er nemlig den eneste person i kongeriget, som ikke har trosfrihed; Dronningen skal ifølge grundloven tilhøre den evangelisk-lutherske lære. Altså ikke nødvendigvis folkekirken – men absolut den lære, som bør forkyndes i folkekirken!

For det tredje er der i det danske demokrati en myndighed, som har beføjelse til helt konkret at fastlægge, hvad der er lov og ret i Danmark! Denne kompetence er placeret hos domstolene og betegnes som ’den dømmende magt’.

Der er – bør borgerne i de næste tre år mærke sig – ikke én altomfattende statsmagt, der styrer det danske samfund! Nej, der er – om det aktuelle statsstyre vil have det eller ej – tre typer af overordnede kompetencer eller myndighedsområder i det danske demokrati… og disse tre må aldrig, aldrig sammenblandes. Det må altså ikke på noget tidspunkt forekomme, at nogle politikere ’griber tøjlerne’ og (skjult eller åbenlyst) ’laver en lov’, som de selv iværksætter, for derefter på egen regning at dømme de arme undersåtter, som ikke er lydige over for ’systemet’ med bøder, fængsel og andre straffe (der på længere sigt vil kunne få de genstridige til at makke ret).

Indbrudstyvene har efter grundlovsdag d. 5. juni 2018 travlt med at sammenkalde disse tre kompetencer! De er klar over, at i denne sammenkodning ligger nøglen til præcis det magtmisbrug, der kan gavne deres ideologiske formål. Når apostelen i Ny Testamente advarer mod ’den lovløse’ der skal ankomme med ’Satans værk’ (som indføres ’med kraft og løgnetegn og løgneundere’ – ja, al uretfærdighedens bedrag… 2.Thess.2:9-10), så kan det kun ske dér, hvor retssikkerheden er reduceret til nul. Af den grund er indbrudstyvenes hovedplan baseret på, at den overordnede magtfordeling i det danske statsstyre fra nu af skal styrtes til jorden. Retssystemet med de tre myndigheder skal omvælte, så at bl.a. trosfrihedsparagraffen kan lammes. Først da kan statsstålboksens største værdier røves…


TILBAGE