RETSOPGØRET
223
 

SKOLENS NYE SEX-EKSPERTER

I de kommende tre tunge år vil danske forældre med bestyrtelse lytte til deres børns chokerende beretninger, når de kommer hjem fra skole. Sådan som det forleden skete i Tyskland i staten Baden Württemberg (hvor man følger det samme undervisningsprogram, som nu over en treårig periode skal indføres i de danske skoler). Her (i Tyskland) fortalte børnene, at ’i dag var de blevet forevist en 5-minutters lang såkaldt ’animationsfilm’, som detaljeret beskrev, hvorledes et seksuelt samleje fandt sted’.

Samtidig vendte 4. klasses skolebørn hjem fra skole i Hessen, og kunne fortælle, at de var blevet undervist i brugen af kondomer (på en så usømmelig måde, at den ikke her kan beskrives) – og i 6. klasse var børnene blevet undervist om, hvorledes de kunne ’tilfredsstille sig selv’. Denne ’undervisning’ var blevet givet i biologitimen med deltagelse af indbudte ’eksterne lærere’ – altså tilkaldte ’undervisere’ fra grupper og foreninger, som havde ’særlige erfaringer’ (?)…

 

SYNLIGGJORT UNDERVISNING

Denne nye sexundervisningspakke er blevet optaget (som en ’usædvanlig store dosering’) til alle undervisningsprogrammer og læreplaner i samtlige Bundesländer, hvor man opfordres til at anvende ’eksperter’ fra LGBT-miljøet (de homoseksuelle). Dette miljø, som består af lesbiske, homoseksuelle, transseksuelle, biseksuelle, interseksuelle og andre (stadig nye) kønsidentiteter skal gøre deres livsstil ’sichtbar’ (synliggøre) for eleverne. Den personlige kontakt (og møde) med børnene, hvor de indbudte undervisere opfordres til ’at fortælle om sig selv og deres egen seksualitet’, skal indgå i undervisningen.

De nye ’eksperter’ har udtrykt ønske om, at de helst selv vil overtage undervisningstimer uden klasselærerens tilstedeværelse. "Når der ikke er et sådant ’overvågningssystem’," hedder det, "så vil eleverne være mere beredte til at stille ’frække spørgsmål’ og ikke give udtryk for nogen ’falsk skamfølelse’..

Det er imidlertid klart som solen, at en sådan form for undervisning griber massivt ind i forældrenes ret til at hjælpe og skærme deres børn. Det ’pædagogiske’ grundlag for denne nye ’undervisningsteknik’," hedder med et fornemt fremmedord: ’emancipatorisk’ seksualpædagogik’. Denne form for ’belæring’ går ud fra, at ’de perspektiver, som er til stede i de unges pubertetsperiode ikke har brug for nogen særlig beskyttelse. Nej, disse ’perspektiver’ skal i stedet ’stimuleres og opildnes’ med anvendelse af de mest grænseoverskridende muligheder.

"Det seksuelle begær skal have lov til betingelsesløst at blive ’levet ud’," hedder det. En af fortalerne for denne filosofi er den tyske pædagog Helmut Hentler, der i ’70erne blev kendt for sine bestræbelser på at afkriminalisere den pædagogiske seksualitet.

I Danmark er timen kommet, hvor der må rejse sig en seriøs og effektiv modstand mod denne udvikling i skolerne. Et borgerforslag er ved at blive udarbejdet, og man vil her på hjemmesiden kunne følge dets videre udfærdigelse og formulering. Hele dette forhold bringer mig til atter at rette opmærksomheden mod de bestræbelser, der gøres for at bringe kristne forældre for retten, fordi de har en anden indstilling end den, som for tiden gør sig gældende i bl.a. det danske uddannelsessystem. Her skal landets kristne borgere være klar over, at dansk lov og ret stadig giver dem lov til at sige deres mening. Om dette har jeg følgende at betone:

 

BORGERRETTEN TIL AT ARGUMENTERE

I samme øjeblik, at statsmagten stiller en af landets kristne borgere for en dommer med påstand om, at han (eller hun) har (ved at leve efter sin religiøse overbevisning) foretaget sig noget kriminelt, så skal den have sine beviser ved hånden. Bevisførelsen i en sådan sag, som direkte berører Grundlovens trosfrihedsparagraf, er aldeles nødvendig. Ja, den har en så afgørende betydning, at den verdslige øvrighed ville gøre bedst i at undlade at foretage et så drastisk skridt. Reglerne herom er så tydelige, at kun en dåre vil søge at omgå dem!

Jeg har derfor på hjerte (for at komme mine trosfæller til hjælp) at søge at nedfælde nogle generelle bemærkninger om statens klare og uundgåelige forpligtelse til i en sådan sag at have bevisførelsen – ja, selve bevisbedømmelsen – i orden, inden den drister sig til stille op til strid i en sådan grundlovssag. De internationale konventioner stiller krav om, at princippet vedr. ’equality og arms’ (at der kæmpes med lige våben) er til stede. Det vil sige, at statsmagten ikke bare kan tromle en kristen, dansk borger ned i støvet, fordi han ikke tænker eller tror eller har samme samvittighed og andre normer end staten.

Der eksisterer i det juridiske univers et begreb, som hedder ’kontradiktion’. Det vil sige at have ret til at have en anden mening – ja, at få lige mulighed for at gøre sig bekendt med, samt at kommentere alle de ’beviser’, som staten lægger på bordet. Den danske, kristne borger har ret til at søge (med sine argumenter) at påvirke rettens afgørelse.

Ifølge retsplejeloven § 339 stk.3 har dommeren i visse tilfælde ret til at opfordre en sagsøgt kristen borger til ’at føre bevis for ’bestemte forhold vedr. hans tro og bekendelse – og han kan ifølge samme lov lade det få ubehagelige konsekvenser, hvis borgeren ikke efterkommer denne opfordring.

 

FORÆLDRE-MAGTESLØSHED

Det er i denne betyngende situation (fyldt med depressive faldgruber for de arme forældre), hvor regeringens ’Goliat-herredømme’ og den åbenlyse statsovermagt taler for sig selv, at Åbenbaringsbogens ord til den del af Herrens menighed, der betegnes med udtrykket: ’Filadelfia’ (Åb.3:7) lyder: "Jeg ved vel, at din kraft kun er liden… men Jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke" (Åb.3:8).

De af landets kristne forældrepar, som i denne time ’strides mod dyret’ og det nagende overmagt, kunne med en vis (sagtmodig) berettigelse sukke: Jamen, når du, Herre, nu er vidende om – ja, yderst velbekendt med – vor forældre-magtesløshed, hvorfor giver du os så ikke lidt mere kraft, så vi kan stå os over for disse spotske modstandere? – Hvorfor ikke give dem en lærestreg, så at de lader os i fred, og vi under helt andre rolige forhold kan tage os af vore børn, som du i din nåde har betroet os?

Hertil svarer Herren (ifølge det angivne skriftord): "Se, Jeg har stillet jer foran en åben dør, som ingen kan lukke!" Dermed har menighedens opstandne Herre én gang for alle afleveret den strategi, som er selve baggrunden for Hans handlen. I stedet for at udruste de kristne familier med en sådan magt, kraft og styrke, at de simpelthen bare – og til omgivelsernes forfærdelse – rydder enhver hindring af vejen, så placerer Han dem i stedet foran nogle døre, som de ikke behøver at gennembryde. De har ikke nødig med (velrettede) spark at smadre dem, og de står ikke udfordret med et digitalt låsesystem, hvis koder er så hemmelige, at de ikke kan brydes – nej, dørene, som de er stillet foran, er allerede åbnet – og det på en sådan måde, at der er ingen (hverken i himlen, på jorden eller under jorden), som kan lukke dem.

desuden er de omtalte (allerede vidtåbne) døre ikke ’skjulte’ indgange, som de kristne forældrepar selv skal finde frem til. "Jeg har stillet jer foran en åben dør," hedder det.

Ved Guds forunderlige førelse er de sidste dages troende familier blevet nøjagtigt placeret foran de indfaldsporte, som ikke er spærret med bom og slå. Der er her ikke brug for stærke ’murgennembrydere’ eller kraftige ’stormbukke’ (Ez.4:7) – nej, hvad Herren i denne tid søger, er mænd og kvinder (fædre og mødre), som frimodigt følger Hans daglige ledelse, der præcis er ’den banede vej’, som Herrens ord så tydelige taler om.

"Som der står skrevet hos profeterne," (hedder det i Markusevangeliets første linjer): "Se, Jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane vejen for dig" (1:2).


TILBAGE