RETSOPGØRET
224
 

NY FARLIG PRÆSTESTAND I DANMARK

"Jeg ser, hvordan en superkirke, som bygger på begrebet ’forståelse’, vil acceptere homoseksuelle og lesbiske. ’Homo-kærlighed’ vil af lederne i denne kirkeunion blive retfærdiggjort – ja, fremmet og befordret." Disse ord blev nedfældet for en menneskealder siden af den nu afdøde amerikanske prædikant, David Wilkerson, som fortsætter: "Jeg ser, hvordan disse homoseksuelle og lesbiske gejstlige bliver ordineret som præster – ja, indsættes som ledere på indflydelsesrige poster…

"Jeg ser," fortsætter Wilkerson, "hvorledes i alle jordens storstæder eksklusive kirker for homoseksuelle og lesbiske fremstår, hvor man kun beskæftiger sig med det gejstlige behov, som disse mennesker søger at få tilfredsstillet. Der bliver uddelt litteratur og søndagsskolematerialer, hvor man forklarer børn og unge, at denne form for seksualitet er ’helt normal’. Wilkerson slutter: "Gammeldags prædikanter, der har en anden indstilling, vil blive gjort ansvarlige for, at de påfører ’uskyldige sjæle’ skyldkomplekser…"

Alle disse forudsigelser er i dag allerede gået i opfyldelse, og Gud Herren, som giver sig selv navnet ’Fremtidens Ophav’ (Es.45:11), står nu for at ville afdække, ’hvad der snart skal ske’ (Åb.1:1). Om dette vil jeg her forklare:

For ligeved et halvt hundrede år siden så den amerikanske præsident David Wilkerson (som skrev bogen ’Korset og Springkniven’) en række syner om en række endetidsbegivenheder, som netop i denne tid ryster forskellige egne af kloden.

Herhjemme er et nyt lovforslag om en ’ny præstestand’ kommet på dagsordenen, som bringer nogle af disse Wilkerson-syner i erindring. Det anes, at topposter indenfor nationalkirken hermed (om føje tid) kan besættes med folk, som er indsat efter kriterier, der ligger langt fra den åndelige ledelse, som Ny Testamente påbyder.

Dette beskæftiger Wilkerson i hans syner i 1973. Herom er følgende at berette:

"Jeg havde denne vision i sommeren 1973," skrev David Wilkerson. Synet viste de tragiske ulykker, der er ved at ramme jorden. I begyndelsen ville jeg ikke selv tro på, hvad jeg så og hørte – men synet blev gentaget nat efter nat. Jeg kunne ikke blive fri for det, og jeg var bange for, at folk ville betragte mig som en fanatiker, der taler om kaos, når alt tyder på fremgang og velfærd."

En af de kapitler, som findes i Wilkersons bog ’The Vision’, indeholder følgende alvorlige betragtning: Der gives to grunde til, at homoseksuelle afholder sig fra fuldt og helt at hengive sig til deres synd. Det er samfundets generelle afvisen og kirkens tilbageholdende indstilling som et tydeligt lærepunkt.

Når samfundet giver efter og ikke længere åbenlyst afviser denne livsstil (men i stedet godtager den – ja, opmuntrer og fremmer den) og når kirken ikke længere omtaler homoseksualitet som en synd – så er den tilbageholdende kraft fjernet.

"I min vision så jeg," skriver Wilkerson, "hvorledes disse tilbageholdende hindringer blev fjernet… og kaos fulgte! Dagens snavsede nyheder berettede om horder af homoseksuelle, som angreb uskyldige børn i parker og på gader… og massevoldtægt fandt sted.

I de højere kredse vil homoseksuelle skandaler brede sig og det homoseksuelle samfund vil skamløst og militant i medierne berømme sig af sin synd."

Dette syn bør have følgende kommentar:

Et af de skridt, der i Danmark vil være med til at lade den kristne menigheds værn falde til jorden, er nyordningen, som er på vej i folkekirken, hvor ’nye præster’ ifølge et foreliggende lovforslag skal indtage landets hundreder af prædikestole for derfra at udbrede et ’evangelium’, der (sådan anes det) har mistet ordets ånd og kraft. Præsteembedet skal fremover gøres til et vellønnet job, som ikke fordrer andre betingelser end dette ene: Et eksamensbevis for en ny uddannelse, som skal sikre, at præsteembedet bliver en fed indtægtskilde. Lad mig forklare:

 

STATSKIRKENS SYN PÅ PRÆSTEDØMMET

"Præster i Danmark risikerer at blive en mangelvare." Det skriver BT under overskriften: ’Andre end teologer skal kunne blive præster’. Det er et særligt udvalg, der betegnes som ’præstemangeludvalget’, der har fremlagt et lovforslag i folketinget, for at politikerne nu kan i mødekomme en mulig fremtidig mangel på præster.

Ny Testamentes klare opfattelse og fremstilling af den åndelige ledelse af Kristi menighed, er hermed fjernet milevidt fra det moderne statskirkelige syn på præsteembedet. Efeserbrevets tydelige beskrivelse af ’den åndelige tjenestegerning’, som har at gøre med bl.a. en kristen menighed, lyder i sin korte, kraftfulde version således: "Den opstandne Herre Jesus Kristus giver os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere (Ef.4:11). Denne femfoldige ’ledelsesstruktur’ (for at bruge et moderne udtryk) er af Kirkens Herre, Jesus, givet, for (citat): ’at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning at opbygge Kristi Legeme’ (v.12).

Denne Åndsinspirerede fremstilling vil (tror jeg) aldrig blive nævnt med ét ord i den ’efteruddannelse’, som Christiansborg (’statskirkens nye synode’) nu skal tage stilling til. I to-tre år vil denne nye uddannelse af folkekirkepræster fungere som ’en overbygning’; det eneste, som staten herefter forlanger, er, at den nye præst har en kandidatgrad. Han (eller hun) vil (efter alt at dømme) kunne være troende eller ikke-troende! Ansøgeren kan være ateist, kommunist og fuldblods marxist – homoseksuel, lesbisk (med op til flere ægteskaber bag sig) og et ’frisindet levned’, der åbenlyst og i mange kønsidentitetsforklædninger trodser enhver nytestamentlig fordring.

"Dette er troværdig tale," formaner apostelen, idet han tilføjer: "Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til." Han taler altså (med det gamle udtryk ’hvis nogen attrår et sådant embede’ til det personlige (ofte indre, magtfulde) kald. Præsteforeningens formand, Per Buchholdt Andreasens indfaldsvinkel er anderledes. "Hvis vi nu gav præsterne lidt mere i løn, så er mulighederne større," siger han.

 

KANDIDATSGRAD – ENESTE BETINGELSE

Ikke en levende sjæl har (så vidt jeg ved) i denne alvorlige sag hævet røsten og citeret den apostolske betingelse for at træde ind i et sådant ansvarsfuldt embede. Apostelen skriver: "En tilsynsmand (præst) bør derfor være uangribelig, én kvindes mand, ædruelig, sindig, værdig, gæstfri, dygtig til at lære fra sig, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar, ikke pengekær, en mand, som styrer sit hus godt, og som på fuld værdig måde holder sine børn til lydighed – han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under djævelens dom."

Apostelen slutter denne lange, omhyggelige udfærdigede liste med ordene: "han (en sådan præst) må ikke være nyomvendt" (1.Tim.1:1-6). Den nye forestående præsteuddannelse gør det klart, at en ’menighedsleder’ er kvalificeret, hvis han eller hun har den rette ’akademiske uddannelse’. Denne ’kandidatgrad’ sikrer ’den teologiske dybde’, hedder det fra udvalget, som har arbejdet med dette forslag.

Ny Testamentes påbud om, at en sådan ’præst’ i sit levnedsløb bør være ’uangribelig’ omtales ikke. Ej heller at han skal være ’en kvindes mand (1.Tim.3:2). I dag kan han eller hun i folkekirken være ’en kvindes kvinde’ eller ’en mands mand’ eller fleres mænds mand’. Han eller hun kan f.eks. være en biologisk kvinde (som nu er blevet en mand) der er blevet gift med en anden mand, som på borgerservice har ’skiftet køn’ og er blevet kvinde. Den eneste betingelse for, at de to kan flytte ind i præsteboligen, er, at kvinden, som (lesbisk) er blevet gift med manden, (der er blevet kvinde) har en kandidatgrad fra universitetet!

At en mand udtages til at overtage et åndeligt lederansvar betinges i Ny Testamente med, at ’han ikke må være nyomvendt’ (1.Tim.3:6). "Dette er vigtigt," forklarer apostelen, "for, hvis det ikke er tilfældet, så kan en sådan person ’blive opblæst’ – og sker det, kan han ende i den fortvivlede situation, at han ’falder ind under djævelens dom’ (v.6).

Spørgsmålet om ’omvendelsen’ vil slet ikke komme på tale med henblik på denne nye mulighed for at blive indsat i et åndeligt lederansvar i de danske folkekirkelige sogne rundt om i landet. Derfor vil ej heller det apostolske påbud om ’nyomvendelse’ komme på tale.

 

DJÆVELENS DOM

Dermed gør man ikke kun den pågældende menighed, hvor en sådan ’universitetspræst’ skal tjene, en dårlig tjeneste – nej, man indsætter med biskoppelig autoritet den arme ’præst’ i en stilling, hvor hans sjæl og evighedsfrelse er i fare. Man sætter ham på en post, hvor han – hvis han ikke har oplevet omvendelsens gennemgribende værk i sit liv – står i fare for at (som det hedder) ’blive opblæst og falde ind under djævelens dom! (v.6)

Hvad dette vil sige, tager beslutningstagerne på Christiansborg ikke højde for. "Hvad betyder det," vil de spørge: ’at falde ind under djævelens dom’? De vil stille spørgsmålet med et skævt smil. Ingen af dem, der kommer med spørgsmålet, tror på djævelen. De tror ikke på Gud (citat): "Han, som lever i evighedernes evigheder, Ham, som har skabt himmelen og alt, hvad der er i den, og jorden, og hvad der er på den, og havet, og som meget snart vil kundgøre: ’Fristen er omme!" (Åb.10:6)

og når de frasiger sig troen på Gud, frasiger de sig tillige indforståelsen og påbuddet om, at ’de skal tage afstand fra djævelen og alle hans gerninger. At ’djævelens dom’ har noget at gøre med det gamle ordsprog, at ’hovmod står for fald’ er Bibelens lære. "Gud står de hovmodige imod," hedder det i Ny Testamente (Jak.4:6 og 1.Pet.5:5)… og det er præcis den farlige post, som åndelige ledere indtager, hvis de ikke forinden har oplevet omvendelsens nødvendighed.

De vil få Gud som deres modstander… og det er ikke at ønske for nogen sjæl at møde en sådan evig hindring i deres dagligdag.

Når David Wilkerson om den kommende forfølgelse forudsiger, at ’alle sande Jesus-troende vil komme til at lide under forfølgelser’, så anes der i denne nye ’præstestand’ muligheder for, at de såkaldte ’teologiske dybder’ (som man søger at fastholde) bliver overtaget af ’dygtige folk’, der er sjæleligt, religiøst berørte men er uden ånd og uden åbenbarelse…

"En antikristelig ånd vil bjergtage bestemte mænd og kvinder," skriver Wilkerson og tilføjer: "Disse vil indtage høje poster i regering og indenfor domstolene – og de vil lægge pres på de uafhængige frikirker, missionærer og frie prædikanter. Kontrollen vil tage over! Overvågningen vil blive total."

Dette er allerede sket i den nyeste lovregulering (nytårsnat 2018) for frikirker og jøder – men med den nye intellektuelle (akademiske) vellønnede præstestand, vil fronterne blive skærpet. "Kødets lyst står Ånden imod" (Gal.5:17) erklærer apostelen, og der lægges med denne nye ’overtagelse af landets prædikestole’ op til et opgør, som vil sætte sine spor.


TILBAGE