RETSOPGØRET
225
 

NÅR MAN STILLER JER FOR RETTEN

Hvis man foretog det tænkeeksperiment, at det f.eks. var det danske retssystem, som én af verdenshistoriens største juridiske talere, Cicero, med følgende uddrag af en af hans taler, henvendte sig til, ville det give mening…

Især hvis sagen drejede sig om systemets højaktuelle forsøg på at få trukket én af landets kristne familier for retten.

"Hvad nu," siger Jesus (i dette ’tænkte tilfælde’) til den regeringsadvokat (som anklager den kristne familiefar for at opdrage sine børn ud fra den kristne tro)… "Hvad nu, hvis han" (den troende far) "giver sig til at opdele dine anklager i dens bestanddele og på fingrene at opregne de enkelte synspunkter i sagen?"

Cicereo fortsætter (i året 65 før Kristus) stadig henvendt (i vort tankeeksperiment) til den regeringsadvokat, der anklager en troende dansk borger: "Hvad nu, når han (borgeren) derefter ét for ét gennemgår anklagen og fejer den til side og gør det af med den? – Da vil du (som regeringsadvokat) selv begynde at frygte for, at du har bragt en uskyldig borger i fare?" (’Cicero’, side 53).

 

MAN VIL LYVE JER ALT ONDT PÅ

Vi står nu i en tid, hvor troende forældre i større stil vil blive jaget gennem de danske retssale. Her vil der forarget blive rystet på hovedet af deres bibelske opdragelsesmønster, og man vil med alverdens ufine personangreb trænge inden for deres hjemlige, lovbeskyttede mure. "Man vil håne og forfølge jer," siger Jesus til sine efterfølgere, "og lyve jer alt ondt på for min skyld" (Matt.5:11).

Den gammeldags, nøgterne, afdæmpede fremstilling af sagens akter vil forsvinde. I stedet vil følelsesladede, hadefulde beskyldninger tage overhånd. Den strafferetlige fremstilling af de nøgne kendsgerninger vil fra nu af høre fortiden til. Antikkens retoriske mestre vil blegne ved de forbitrede udfald, som her vil finde sted. Ja, det er som om de troende familiers anklagere er båret frem af en anden ånd end den, som i tidligere tider i sandhed beskrev faktum.

Det er derfor på sin plads at give rum for nogle tanker med hensyn til Jesu egne forklaringer, der gør det lysende klart, at Han selv vil være til stede i de allerede planlagte rettergange, som om føje tid vil blive en uhyggelig realitet. "Når man stiller jer for retten," siger Han, "skal I ikke bekymre jer for, hvorledes eller hvad I skal tale, thi det skal gives jer i samme stund, hvad I skal tale." Jesus slutter med følgende altafgørende erklæring: "Det er ikke jer, som taler, men jeres Faders Ånd, som taler gennem jer" (v.20).

Det vil sige, at verdenshistoriens største advokat her griber ordet! Han vil i denne sag bevise, at Han er i besiddelse af noget mere end juridisk viden – ja, Han vil for alles øjne gennemføre en alle tiders ’god retsproces’. I hovedforhandlingen (hvor sagens juridiske substans skal lægges på bordet) vil den troende families argumenter blive trukket frem på en måde, som dommerne aldrig før har hørt magen. Målrettet og relevant – ja, i et ophøjet og levende sprog vil netop denne straffeproces’ kvalitet gå over i historien.

Aristoteles – advokatfagets grundlægger – har sagt alt dette på en måde, som næppe kan gøres bedre: "Det sande og det retfærdige er af naturen stærkere end det modsatte. Hvis altså afgørelsen ikke falder ud, som den burde, kan det kun skyldes parterne selv…" (Aristoteles 1996 side 31).

 

DEN OVERLEGNE FORAGT

Man vil i de retssager, som fremover (ifølge Skriften) vil blive rejst mod danske borgere, komme til at undre sig over, at det er mindre kvalificerede folk fra forvaltningen, der får til opgave at fremlægge sagen. Det vil kunne anes i proceduren, at det er med en vis overlegen foragt, at man søger at gøre indtryk på dommerne. Den dårlige forberedelse vil tale for sig selv – og mangelen på den i loven fordrede grundighed (før en hvilken som helst stillingtagen) vil efterlade en fornemmelse af, at man fra øvrighedens side regner det for at være den nemmeste sag at få de troende borgere dømt.

Den amerikanske advokat James C. Raymond, som er en af de dominerende skikkelser indenfor det, amerikanerne kalder ’courtroom persuasion’, stiller skarpt på dette fænomen. Han skriver: "Tilliden til den juridiske afgørelse afhænger af advokaternes og dommernes evne til at få styr på kaos og formidle deres ræsonnementer i en form, der afspejler en universel logik.

Det kan allerede spores i de sager, der florerer, at den amerikanske advokat har ret i sine betragtninger. Han tilføjer: "I stedet for at styre kaos, så reproducerer de det kaotiske; de identificerer ikke sagens kerneproblemer, gennemgår planløst påstande… de glemmer, at deres egentlige, fornemme mål burde have været at dæmpe argumenternes hvirvelvinde" (Raymond 2004, side 3). Præcis disse ingredienser er at finde i de stævninger, som allerede foreligger. Disse er mildest talt kaotiske og bygger ikke på nogen juridisk logik. De identificerer langt fra sagens kernepunkter – og deres mål er åbenlyst at skabe røre i stedet for ’afdæmpet’ at søge at finde frem til ’den rene og skære sandhed’.

Det bør – efter min mening – være øvrighedens fornemme formål at søge at skabe orden og klarhed samt at ’rydde op’ i beskyldningerne, så at retten kan være helt klar over, hvilket afgørende spørgsmål, der skal tages stilling til. Dette er tidens store udfordring til de sager, som nu rejses mod kristne danske borgere.



DEN FILOSOFISKE STRID

Den følgende indledning til et skrift, som jeg har på hjerte nærmere at udarbejde, er inspireret af en højaktuel etisk overtrædelse af dimensioner, som verden endnu ikke har kendt magen. Hermed hentyder jeg til den seneste videnskabelige foretagsomhed, der arbejder på at virkeliggøre den idé, at mænd skal kunne føde børn.

Dermed er (efter min og andres opfattelse) det nytestamentlige begreb, som kaldes ’lovløshedens menneske’ (der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud) i fuld – og tilsyneladende uhindret – virksomhed.

"De er ledede af denne verdens tidsånd og af herskeren over luftens rige, den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn" (Ef.2:2). Disse, ulydighedens børn, gør, hvad kødet og tankerne vil…’ (v.31). Det vil sige, at den kamp, som nu kæmpes, har at gøre med den filosofi, som ligger bag den forhåndenværende strid med de kønsidentiske overtrædelser. Bag den homoseksuelle ideologi huserer et tankesæt, som er formuleret i en klar filosofi (’De gør, hvad tankerne vil’).

"Vore stridsvåben er her ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud" (2.Kor.10:4-5). "Enhver mennesketanke skal tages til fange ind under lydighed mod Kristus" (v.5). Hvad det nu drejer sig om, er ikke kun den juridiske kamp mod lovløshedens menneske – men det er den tankemæssige strid. Det vil sige den filosofiske kamp, som i første omgang koncentrerer sig om det hidtil ukendte begreb, som jeg i det følgende benævner som ’Biologiens Etik’.

Efter som det er et filosofisk emne vil ikke så få allerede ved læsningen af de første linjer ’stige af’. Uanset hvor meget jeg vil beflitte mig på at gøre dette filosofiske stof let tilgængeligt, så vil det ikke kunne følge den almindelige ’læsning’. Den filosofiske, tankemæssige tilgang gør det ikke altid let for læseren; den følger sine egne baner, for at kunne nå til de konklusioner, som emnet fordrer. God læselyst.

 

BIOLOGIENS ETIK

Biologiens etik findes i naturen i sin mest elementære form. Derfor kan mennesket indse og fatte denne etik ved at betragte og overveje, hvad det ser i naturen. "Lærer ikke også selve naturen jer" (1.Kor.11:14). Mennesket kan bearbejde denne første elementære form, som findes i naturen. Han kan bygge et hus; han anvender dermed naturens første elementære form til et formål, som er hans eget. Han konstruerer noget ud af det, som allerede er skabt. "Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den, der bygger alt, er Gud" (Hebr.3:4).

Selve ideen ’at ville konstruere noget ’ud af det, som allerede er skabt, belyser på stedet, at det skabtes første elementære form eksisterede forud for den menneskelige konstruktion. Derfor taler videnskaben om selve den materie, hvoraf naturen består. Folk i almindelighed omtaler kun denne materies længde og form. "I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Jorden var øde og tom (uden form), og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene, og Gud sagde: "Der blive lys! Og der blev lys" (1.Mose 1:1-3).

Biologiens etik, som findes i naturen i sin mest elementære form, indeholder et lys, der var før det første menneskes første åndedrag. Mennesket kan derfor ved at betragte dette lys lære, hvad der er godt. "Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket" (1.Mose 1:4). Biologiens etik findes altså i den allerede eksisterende indsigt, hvormed materien blev formet og skabt. Denne indsigt og dette lys var og er i Ordet. "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud" (Johs.1:1). Denne begyndelse på alle ting fandtes ikke hos mennesket. Ordets indsigt og lys kommer ikke fra det, som blev skabt, men fra Skaberen. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud (Johs.1:1-2). Biologiens etik har ikke sin oprindelse i mennesket ej heller i noget af ’det, som er. Den har udelukkende og uden at kunne tåle modsigelse – helt og holdent, absolut og nødvendigvis – sin enestående oprindelse i Gud. "Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er (Johs.1:3)…

 

ET MYSTERIUM

Det er åbenlyst og kan ikke skjules, at der eksisterer en afgørende forskel af helt forskellig art mellem de objekter og elementer, som eksisterer i naturen og de genstande, ’ting og sager’, som er produceret og fabrikeret af mennesker.

Ved at anvende den bedste og stærkeste art af træ kan ingen – selv den mest kyndige – skabe et levende træ. Ved at samle de smukkeste og mest farverige rosenblade, kan ingen – selv den mest talentfulde – fabrikere en levende, blomstrende rose.

Hvem tør da benægte, at i naturen finder vi en eksistens, som er højt hævet over det menneskegjorte. Vi ser et autonomt element, der hviler i sig selv, et mysterium, som ingen kan forklare eller efterligne – et åndeligt væsen, der meget ligner vor egen – ja, som er sig selv bevidst i en endnu højere grad, end det gør sig gældende for det menneskelige væsen – eller noget af det, som mennesket kan fabrikere. "I det er liv, og livet er menneskenes lys" (Johs.1:4-5).

For at kunne begribe ideen bag dette nye begreb, ’Biologiens etik’, er det bydende nødvendigt indledningsvist at konstatere, at vi på grund af vort eget veloplyste bevidsthedsliv har lettere ved at gøre bekendtskab med (og definere) den materielle verden, der ligger uden for os selv, end vi har ved at ’studere’ (eller søge at få indsigt i) vort eget indre jeg. "Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest" (Rom.7:21). – "I mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov men i mine lemmer ser jeg en anden lov…" (v.22-23).

Det er normalt, at vi har lettere ved at iagttage den verden, som ligger uden for os selv (den tilhører nemlig den materielle verden, der kan observeres) mens vi som menneskebørn er tvunget til at anvende en anden ’åndelig tilgang’, når vi ’rejser ind i os selv’ (f.eks. at beskæftige os med det, som forener os med andre mennesker) hvilket tilhører ’en fælles spirituel tilgang’, som vi ikke er ene om… Det er forhold, som vi ikke som enkeltmennesker kan fatte og forstå; de kan kun begribes i en fælles kommunikation, der udmøntes som en åbenbarelse; ’for at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er’ (Ef.3:18).

 

KONKLUSION

Den samlede forståelse af disse overvejelser er bl.a., at der ifølge Bibelen gives mennesker, som kun vil følge deres egne, kødeligt inspirerede tanker. Disse kaldes af apostelen for ’ulydighedens børn’. Disse ulydighedstankebaner kan udarte sig til farlige ideologier, der er som fæstninger, der skal nedbrydes. Ny Testamente betegner sådanne filosofier som ’tankebygninger’, hvor de enkelte indfald ’skal tages til fange’.

Naturen omkring os er som en åbenbarelse. Den har eksisteret fra før verden blev grundlagt, og de, som ikke vil lytte til denne åbenlyse allesteds værende belæring er uden undskyldning. "Thi Hans usynlige væsen, både Hans evige kraft og Hans guddommelighed har kunnet ses fra verdens skabelse, idet det forstås af Hans gerninger, så de er uden undskyldning" (Rom.1:20).

Hvis det er rigtigt, at et hus, der ligger skjult bag træerne i en stor skov, ikke pludselig – som faldet ned fra himlen – står dér med tag og skorsten, døre og vinduer, loft og gulv (lagt i store, brede planker) så er det lige så sandt, at ’den, der bygger alt, er Gud. Hele det kosmiske rum – jorden og himlen – er ikke kommet af sig selv. Det har en bygherre – Skaberen! Denne høje, usynlige Skaber viser i sit skaberværk – naturen – både lov og orden. Som der er sat et uoverskueligt skel mellem mørke og lys, er der en skarp adskillelse mellem godt og ondt, hvilket endeligt ved menneskets skabelse afspejler en Biologisk Etik.


TILBAGE