RETSOPGØRET
228
 

DEN DAG GÅR OVER I HISTORIEN

7076 jødiske mænd, kvinder og børn blev i oktober 1943 sejlet over Øresund til sikkerheden i det neutrale Sverige. Her kunne Hitlers hånd ikke nå dem! Syv procent af de danske jøder blev fanget af nazisterne. De fleste af disse omkom i dødslejrene.

Israels præsident besøgte ved den lejlighed (75 året) både Gilleleje (hvor han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen nedlagde kranse ved mindesmærket i havnen) og synagogen i Krystalgade i København.

100 betjente dannede gadebilledet i Gillelejes gamle stråtækte kvarter med de blændende hvide mure. Processionen af politimotorcykler og biler samt en kortege af sorte biler med tonede ruder fortalte uden ord, at vore jødiske landsmænd stadig er i fare.

Det største øjeblik i synagogen var ikke de smukke taler og de bevægende vidnesbyrd. Nej, det var en lille flok af dansk-jødiske teenagepiger, som (efter en kendt hebraisk sang) på klingende dansk sang: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme." Tårerne skimtedes blandt deltagerne i den fyldte nyrenoverede synagoge, og selv kronprinsen måtte synke en klump i halsen, da sangens toner lød: "Dig elsker jeg, dig elsker jeg, Danmark mit fædreland!"

Denne dag vil gå over i historien. Dagen, hvor Danmark viste sine jødiske borgere ære, og hvor jøderne kvitterede med bekendelsen, at de – med deres egen religiøse overbevisning og livsstil – er og forbliver danske!

 

I KONGER! LAD JER RÅDE!

Mens andre lande blev sønderbombede i krigens sidste år, lå der siden de oktoberdage i 1943 som en usynlig beskyttende hånd over Danmark. Hele Københavns indre by blev sparet, og de grønne kobbertage og kirkernes høje spir står endnu i dag som et vidnesbyrd om, at Israels Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, vedkender sig dem, der ærer og værner Hans folk. Måtte det ved denne 75 års mindestund for Danmarks hjælpende jøde-indsats under krigen blev fremhævet, at Herten for mere end 4000 år siden udtalte en særlig velsignelse til jødernes stamfader, Abraham: "Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig!" (1.Mose 12:3)

Denne ældgamle, bibelske erklæring har gennem historien bevist sin evige gyldighed.

1) Historiens første antisemit, Egyptens Farao, gik til grund med hele sin hær, da han forfulgte Israels børn ud i flugthavets bølger.

2) Samtlige filisterkonger lærte den samme lektie, indtil seksdagskrigen i juni ’67.

3) Med sine 130 skibe, 20.000 soldater, 8000 søfolk og 180 katolske præster forlod ’den uovervindelige Spanske Armada’ d. 29. maj 1588 Lissabons havn. Bag sig havde den inkvisitionens grusomme og mørke forfølgelse af jøder og protestantiske kristne. En orkan af overjordisk styrke sendte armadaen til havets bund!

4) Det britiske commonwealth af nationer er med sine 52 medlemslande langsomt gledet ind i skyggen af det britiske mandat-område, som efter den 1. verdenskrig på mange måder hindrede jødernes tilbagevenden til Israel. I dag er det britiske imperium skrumpet ind til at være en skygge af sig selv!

5) I en af sine store taler lovede Adolf Hitler det tyske folk, at han ’ville skænke dem et nyt Tyskland’. Dette løfte holdt han. Efter udryddelsen af 6 millioner jøder lå hele det tyske rige i ruiner.

Kong David forstod denne hemmelighed. Han vender sig til alle andre monarker og statsoverhoveder på jorden med denne erklæring: "Og nu, I konger, vær kloge, lad jer råde!" Hans råd ville i dag – efter 75årsdagen for den danske indsats for at redde deres jødiske medborgere – være dette: "Flyt jeres ambassade til Jerusalem – og hent jer en evig velsignelse fra Israels Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader!" Dette må føre til, at tilstanden iblandt vore danske lovgivere sættes under lup.



DE, SOM VIL TROSFRIHEDEN TIL LIVS

Da domprovsten i Københavns Stift, Anders Gadegaard (i DR’ 2’s debatten om, hvorvidt valgmenighedspræst Morten Kvist skulle have lov til at prædike i Holmens Kirke ved Folketingets åbningsgudstjeneste) fordrede, at præsten først skulle give de homoseksuelle en undskyldning (fordi han for otte år siden stillede spørgsmålstegn ved, om de kunne adoptere børn) – så stod sagen lysende klar: Folk, som tror på, at en familie består af en far og en mor med deres børn, står i fare for ikke længere at være beskyttet af grundlovens trosfrihedsparagraf. Hertil har jeg følgende at bemærke:

Danmarks Grundlovs mandat er ikke et begreb, der skifter mening fra den ene dag til den anden; derfor kan landets troende borgere stille sig tilfredse med vor danske forfatnings trosfrihedsparagraf. Som konstitutionens 67. bestemmelse står det i vor grundlov siden 1849 tydeligt anført, at det ikke er den partipolitiske ideologi, som bestemmer, hvad den danske borger ’har ret til’ at tro på – nej (citat): ’borgerne har ret til at dyrke Gud efter deres egen overbevisning’ (grl. § 67) – og de borgere, som tror på, at en familie består af en far og en mor med deres børn, har samme borgerret, som folk, der har en anden mening.

Disse grundlovsord er placeret højt, højt over, hvad evangeliets modstandere og nye antisemitiske bevægelser eller homo-præster kan sætte i scene for at komme trosfriheden i Danmark til livs. Det parlamentariske grundlag i den danske trosfrihedsbestemmelse er og forbliver urørlig; de, som antaster paragraf 67 i Danmarks Grundlov, er ikke blot evangeliets fjender; de er grundlovens modstandere; de er demokratiets opponenter, som vil have indført en anden ordning! Dette står nu klart efter årets folketingsgudstjeneste!

Det fremgår med al ønskelig tydelighed (af grundlovsfædrenes omhyggeligt bogførte protokoller) at det er den højaktuelle, bibeltro teologiske udlægning af Den Augustinske Bekendelse af 1530, som er Danmarks Grundlovs kristne fundament i alle kirkelige anliggender (grl. § 4). Denne bekendelse er uforanderlig! Alle teologisk liberale forsøg på at ændre og fejlfortolke dens indhold, er at betragte som ’fordringer af Skriften’.

Det ’elektorale Regime’, folketing er nemlig ikke uforstående i denne sag. Menigmand kan meget vel gennemskue alle slags politiske manipulationer – især, hvis det berører det moralske område. Den politiske ligestillingsideologi vil dermed til stadighed være en hindring til folkets mening på dette punkt; det naturstridige falder ikke i god jord hos den jævne dansker – og de, som mener at kunne overse eller ignorere denne holdning, vil blive afsløret! Deres ’yderliggåenhed’ med hensyn til ’det sømmelige’ vil ikke i det lange løb kunne vinde sympati… "De vil," som apostelen siger, "komme længere og længere ud i deres ugudelighed" (1.Tim.2:16).

 

HISTORIENS LEGITIMITET

Det store spørgsmål vil efter den afslørende folketingsgudstjeneste i den kommende tid være dette: Hvorfor er der politiske kræfter i Danmark som ønsker – og i det skjulte arbejder for – en grundlovsændring? Hvad er motiverne til, at disse absolut vil have gennemført en revision af den danske forfatningstekst, som beskytter borgernes trosfrihed? Hvad ligger bag, at sådanne ekstreme elementer fortsat vil fremture med den såkaldte ’nødvendighed’ – ’at grundloven skal ændres?

Kunne det være tilfældet, at man (ud fra egne ideologier, drifter og begæringer) søger at kappe det naturlige bånd, der hersker mellem folket og den kristne menighed i Danmark? En underlig ’historiens legitimitet’, som alle danske fra barnsben er gjort bekendt med, vil til sidst rejse sig i modstand med dette fremmede ligestillingsspøgelse.

I kampen mod etableringen af et grundlovsstridigt, antikristeligt samfund i Danmark er det af betydning, at stridspunkterne ikke – som modstanderne ønsker det – blive komplekse. Sagen er enkel! Den drejer sig aktuelt om indførelsen af ’det naturstridige’ – og på dette punkt kan afgørende, skelsættende, unaturlige forhold ikke negligeres. ’Det naturstridige’ er som oftest vanskeligt at virkeliggøre – af den simple grund, at forholdet af den art strider mod naturen

Her gælder det derfor om, at de troende borgere endeligt forstår at organisere sig! De er i en sådan sag bundet til at følge ’protokollen’, hvilket vil sige, at de ikke kommer udenom at følge spillets regler. Følgende bør derfor noteres og prioriteres: Et fælles syn og et fælles program øger chancerne for sejr. Hvor den enkelte overlades til at forsvare sit eget højdedrag (som ofte kun er dårligt udrustet) er mulighederne for nederlag overvældende… Her kommer det nye borgerforslag ind som et hjælpende middel (tror jeg). Dette forslag bærer i sig følgende indhold og sigte:

 

DER ER EN GUD FOROVEN

Alle mægtige magthavere (og alle deres indflydelsesrige medherskere) som mange steder ud over den vide jord udspreder deres voldsherredømme, hvor fattige, underkuede undersåtter i denne time mishandles og udnyttes, er ikke uden vidnesbyrd fra Gud! Dag og nat forkyndes det for dem, at der er en Gud foroven!

David siger det sådan: "Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør Hans hænders værk" (Salme 19:1-2). David fortsætter: "Uden ord og uden tale, uden at lyden høres, når himlens røst over jordens vide, dens tale til jorderigs ende (v.4-5).

Ny Testamente afleverer det samme budskab. Til alle jordens mere eller mindre magtfulde gudsfornægtere lyder det: "Guds usynlige væsen, både Hans evige kraft og Hans guddommelighed har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af Hans gerninger – så de er uden undskyldning" (Rom.1:20).

Fra Patmos (hvor apostelen Johannes så fremtidssyn fra Gud) lyder budskabet med en uimodståelig overbevisning og klarhed: "Jesus Kristus er hersker over jordens konger" (1:5). Lad det derfor blive kendt på Christiansborg, at der er En Anden tilstede i folketingssalen, når der udskrives love, som er i direkte modstrid mod Guds Ord. Og lad det blive sagt til dem, der drister sig til at benægte, at der også på det sted (regeringspalæet) gives en virkelighed, som hedder Guds Ord, og at alle fornægtere vil besvime (dåne) af rædsel, når de ser, hvad der står prentet på kappen af Kristus, når Han kommer igen. Apostelen erklærer: "Han er iført en kappe, dyppet i blod, og det navn Han bærer er ’Guds Ord’… (Åb.19:12).

I folketingssalen i København vil det næppe blive godtaget som et indlæg i den daglige rutine, at det om Kristus i Den Hellige Skrift erklæres, at ’Han hersker over jordens konger’ (Åb.1:5). I så tilfælde skulle man jo gå væk fra parolen, som siger: Ingen ved siden af, og ingen over folketinget’. Hvis det nemlig er sandt, at kirkens opstandne Herre også på denne dag – om folketingsmedlemmerne vil det eller ej – er ’kongernes Konge og herrernes Herre’ (Åb.19:16) – så vil det vise sig i fremtiden. Der er i Danmark ’En’, der er råder ’ved siden af’ og ’over’ folketinget...


TILBAGE