RETSOPGØRET
229
 

KRÆNKELSE AF BORGERNES SAMVITTIGHED

En bemærkelsesværdig sag om en kvindelig læge, som i Norge har nægtet at (som det hedder): ’indsætte en spiral som et præventionsmiddel på kvinder’, er nu afsluttet. Lægen har inden sin ansættelse på et kommunalt sygehus i Sauherad gjort opmærksom på, at hun af samvittighedsgrunde aldrig ville kunne medvirke ved et sådant indgreb. Dommens præmisser, som giver den kvindelige læge ret, kan få betydning for andre sager, hvor spørgsmålet om ’samvittighedskrænkelser’ kommer med i billedet. (En irsk borger har en uge forinden vundet en lignende sag ved Højesteret i England, efter at han blev sagsøgt for ikke at ville bage en bryllupskage med en homo-parole.

Den på mange måder afgørende dom om ’spiral-nægtelsen’ er i midten af oktober faldet ved Højesteret i Oslo. Dommen handler om den kvindelige læge Katarzyha Jachimowicz, der har været ansat som almen praktiserende læge i en norsk kommune. Hun har af samvittighedsgrunde nægtet at indsætte en spiral i kvinder, idet hun hævder, at en sådan operation er medvirkende til, at et foster bliver dræbt ved undfangelsen.

Disse sager har betydning i Danmark, hvor forældre for tiden er i færd med at udarbejde et såkaldt ’borgerforslag’, som præsenteres imod statens 3-årige homoplan, der bl.a. inkluderer yderliggående homosex-undervisning af deres mindreårige børn. Det er i denne forbindelse afgørende, at menneskerettighedskonventionen i de aktuelle domsafsigelser vedr. spiralnægtelsen og homobryllupskagen er taget med på råd, og der herefter er al god grund til at studere, hvad de højeste retsmyndigheder i andre europæiske lande lægger vægt på, når det drejer sig om i sådanne tilfælde at beskytte borgernes samvittighed.

 

SAMVITTIGHEDSBEGRUNDELSER

I den norske afgørelse har højesteret præciseret følgende punkt med henblik på menneskerettighedsbeskyttelsen af borgernes samvittighed:

1) Der skal i en sådan sag (om samvittighedskrænkelse fra borgernes side) foreligge (citat): ’en vis grad af overbevisning’. Det vil sige, at f.eks. forældrene i Danmark skal kunne fremlægge selve begrundelserne for at de af samvittighedsgrunde ikke kan tillade, at staten overtager sex-opdragelsen af deres børn.

Landets troende borgere kan da (i et sådant tilfælde) fremlægge klare, utvetydige udsagn fra Den Hellige Skrift, som erklærer homoseksualitet for at være en synd, hvilket på ingen måde stemmer overens med det statslige undervisningsprogram.

Den norske kommune er blevet pålagt at betale mere end to millioner kroner i sagsomkostninger, og lægens advokat gør sig til talsmand for, at den kvindelige læge rekompenseres med mindst en million kroner.

Menneskerettighedskonventionens krav om, at overbevisninger af den art skal være båret af ’alvor, sammenhæng og et aktuelt livssyn, ’er (med henblik på de danske forældres borgerforslag) opfyldt. At borgerne mener det alvorligt (når de protesterer mod statsopdragelsen af deres børn) giver sig til kende ved, at de vil søge at samle de 50.000 underskrifter, som er nødvendig for borgerforslagets antagelse.

Lovforslaget har til formål at styrke trosfriheden ved – ud fra Danmarks internationale forpligtelse af Danmarks grundlov at sikre, at børns opdragelse i tros- og moralspørgsmål påhviler forældrene og ikke staten, både FN-konventionen af 1966 og Danmarks Grundlovs trosfrihedsparagraf, som er uændret siden 1849, anvender formuleringen: ’… i overensstemmelse med borgernes egen overbevisning’. Dette inkluderer, at børnenes opdragelse ikke skal påtvinges efter en statslig ideologi.

Spørgsmålet om det etiske ansvar, der forekommer ved en hvilken som helst form for ’ihjelslåen’ af et foster, bringer mig til at genoptage mine betragtninger over Biologiens Etik. Lad mig derfor fortsætte med at forklare:

 

DEN ÅNDELIGE SUBSTANS

Det lyder nærmest umuligt. Men i dag kan det faktisk lade sig gøre! I 2018 kan en mand i Danmark blive gravid, bære et barn i ni måneder for til sidst at føde det…

Søndag d. 20. maj 2018 fortalte Ekstrabladet om én af Danmarks første gravide mænd. Det var den transkønnede ’Mikkel’ (læge af profession) som fire uger senere skulle føde et barn. "Jeg er den første," siger han til avisen, "men nok ikke den sidste." Mikkel er født som biologisk mand, men da han var i 20’erne fandt han ud af, at han er en transperson og begyndte sin transformation fra mand til kvinde med hormonbehandlinger. I 2016 skiftede Mikkel køn juridisk. Det betyder, at hans cpr-nummer fremover ender på et ligt tal i stedet for et ulige, og at han i systemet er registreret som en kvinde. Dette synes at være begyndelsen til det fænomen, at mænd føder børn – og hermed melder sig begrebet ’Biologisk Etik’, som (mener jeg) giver anledning til en dybere overvejelse, der (så vidt jeg kan se) bør tilgodeses fra et filosofisk synspunkt. Jeg fortsætter derfor her de betragtninger, som over ét længere forløb vil stille skarpt på den åndelige indfaldsvinkel til spørgsmålet: Eksisterer der (på et højere plan) en biologisk etik?

(Mine betragtninger over dette emne er som tidligere nævnt ikke ’letlæselige’. Skal jeg uddybe et emne, som allerede i sin første begyndelse – ja, i sin titel – søger at finde et fælles fodfæste mellem den nære jordiske virkelighed (det biologiske) og det oversanselige (det etiske) som udfordrer til ’at skelne mellem god og ondt’, så beder jeg ikke om undskyldning for, at jeg her taler filosofisk.

Når jeg nemlig frimodigt taler om at finde frem til ’tingenes virkelighed’, så viger jeg ikke tilbage fra at påstå, at også det åndelige indebærer en slags substans (på et højere plan). Den franske filosof, René Descartes, som døde d. 11. feb. 1650 i Stockholm, grundlagde som matematiker ’den analytiske geometri’. Han opfandt det ret udviklede koordinationssystem, som bruges i dag. Han regnes for en af de centrale skikkelser i moderne filosofi. Det var ham, som sagde de berømte ord: ’Cogito ergo sum’. Jeg tænker, derfor er jeg. Hermed slog han med matematisk sikkerhed fast, at hvis han spekulerede på, om han selv ’virkelig eksisterede’, så var denne blotte tanke et tydeligt bevis på, at der måtte være én, som tænkte den. "Altså," konkluderede han: ’Jeg tænker, derfor er jeg’!

Descartes iagttog altså tanken som en slags substans. ’En tænkende ting’, som man vil. De forskellige måder, som den enkelte tænker på, er ikke noget usædvanligt. ’Tankernes verden’ er en realitet (på den måde at forstå, at den utvivlsomt eksisterer)… hvilket tillader det tænkende menneske at overveje, om ikke også ’det åndelige’ er en form for substans, thi taler man ubesværet om ’tankernes verden’, kan man med en lige så god ret tale ubesværet om ’den åndelige verden’). Hermed er indforstået, at jeg ikke omtaler den åndelige substans som ’en ting’ – men blot forudsætter en anden form for eksistens… en anden dimension af virkelighed. Hvad forstår jeg ved denne ’overordnede eksistens? Har den noget at gøre med det skel, som er mellem mørke og lys og mellem det, som er godt og det, som er ondt. Indebærer denne form for eksisterende substans en etik? Findes der noget i denne (godt gennemtænkte) virkelighed på et højere plan, som har at gøre med begrebet ’Biologiens Etik’?

 

BIOLOGIENS ETIK

Biologiens etik findes i naturen i sin mest elementære form. Derfor kan mennesket indse og fatte denne etik ved at betragte og overveje, hvad det ser i naturen. ’Lærer ikke også selve naturen jer’ (1.Kor.11:14). Mennesket kan bearbejde denne første elementære form, som findes i naturen. Han kan bygge et hus; han anvender dermed naturens første elementære form til et formål, som er hans eget. Han konstruerer noget ud af det, som allerede er skabt. "Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den, der bygger alt, er Gud" (Hebr.3:4).

Selve ideen ’at ville konstruere noget ’ud af det, som allerede er skabt, belyser på stedet, at det skabtes første elementære form eksisterede forud for den menneskelige konstruktion. Derfor taler videnskaben om selve den materie, hvoraf naturen består. Folk i almindelighed omtaler kun denne materies længde og form. I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Jorden var øde og tom (uden form), og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys!" Og der blev lys" (1.Mose 1:1-3).

Biologens etik, som findes i naturen i sin mest elementære form, indeholder et lys, der var før det første menneskes første åndedrag. Mennesket kan derfor ved at betragte dette lys lære, hvad der er godt. "Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket" (1.Mose 1:4).

Biologiens etik findes altså i den allerede eksisterende indsigt, hvormed materien blev formet og skabt. Denne indsigt og dette lys var og er Ordet. "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud" (Johs.1:1).

 

TANKENS STRID

Hvad det nu drejer sig om, er altså ikke kun den juridiske kamp mod lovløshedens menneske – men det er den tankemæssige strid. Det vil sige den filosofiske kamp mod en naturstridig ideologi. Denne kamp bør i øget grad koncentrere sig om det hidtil ukendte begreb (som jeg benævner som ’Biologiens Etik’).

Efter som det er et filosofisk emne vil ikke få allerede ved læsningen af disse første linjer ’stige af’. Uanset hvor meget jeg vil beflitte mig på at gøre dette filosofiske stof let tilgængeligt, så vil det ikke kunne følge den almindelige ’læsning’. Den filosofiske, tankemæssige tilgang gør det ikke altid let for læseren; den følger sine egne baner for at kunne nå til de konklusioner, som emnet fordrer. Det vil sige, at den kamp, som nu kæmpes, har at gøre med den filosofi, som ligger bag den forhåndenværende strid med bl.a. de ’kønsidentiske overtrædelser’. Bag den homoseksuelle ideologi huserer et tankesæt, som er formuleret i en klar filosofi (’De gør, hvad tankerne vil’). - "Vore stridsvåben er imidlertid ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud" (2.Kor.10:4-5).

 

OBJEKTET

Når alt kommer til alt, så er det fortsat den almindelige opfattelse, at den materielle verden, der står for alt det, der ligger uden for menneskets indre – altså eksisterer ’uden for mig’. – bør betragtes som et objekt. Ifølge den naturlige og ligefremme opfattelse har vi her – altså med ’objektet’ – spontant at gøre med (hvad vi kalder) ’realiteter’. Den materielle verden er – sådan opfattes den – ’den solide virkelighed’. Objektet ejer i sig selv en virkeligheds-realitet. Lad mig forklare:

Bordet faste træplade udgør en sådan solid, virkelig realitet, der er til at tage og føle på. Det sorte blæk i min fyldepen er ikke noget synsbedrag; det eksisterer i sin flydende form (som bearbejdes til bogstaver og ord) foran mine øjne. Den tynde, usynlige ilt, som ved mit åndedrag spredes i mine lunger, har sin virkelige og livsafgørende, materielle effekt. Jeg trækker vejret, og den luft, jeg ikke kan se udøver rytmisk sit værk. Hvis ikke denne realitet var virkelig, ville bordpladens ’faste væren’ ikke længere opfattes, pennen med det sorte blæk ville falde ud af mine hænder – og det rytmiske åndedrag ville ophøre. Objektet ville stadig eksistere – men det ville ikke længere (af mit ’jeg’) observeres.

Dette er den filosofiske baggrund for, at jeg tør følge de gamle tænkere, når de benævner (identificerer) den materielle verden – objektet – som substans. Det vil sige en virkelighed, der påtrængende præsenterer sig selv under én eller anden form, og som (uden indsats fra min side) er i besiddelse af visse egenskaber – men som (med sin absolutte og uomtvistelige realitet) eksisterer uafhængig af mig.

Dette faktum – mener jeg – er nødvendigt at acceptere for (i det videre forløb) at kunne godtage, at der bag alt dette (eller i alt dette) eksisterer en Biologisk Etik – og dette vil jeg gerne (om det ikke keder jer) udbrede mig mere om. Homo-filosofferne har travlt – så lad mig få lov at møde dem på deres hjemmebane). Om dette har jeg følgende at bemærke:

 

HOMOFILOSOFFERNES OVERFYRSTE

Vedrørende emnet ’Åndelig substans’ kommer ingen uden om en præsentation af ’Jordens Konges Fyrste’ (Åb.1:3). Det vil da være klogt af samtlige andre ’jordens konger’ at gøre sig bekendt med hvilken ’fyrstelig højhed’ de har med at gøre, når de fortsat drister sig til at efterjage, forfølge og mishandle Hans kongelige familie, og som ’tanke-regenter’ at spotte Hans naturlige skaberværk. Ny Testamente giver en dybdegående beskrivelse af denne ’alle jordens kongers overfyrste.

"I Ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: Alt er skabt ved Ham og til Ham!" (Kolosser 1:16).

Ikke få af jordens konger, præsidenter, statsoverhoveder og (mere eller mindre lovløse) magthavere og filosofiske tankefyrster ser sig selv (og berømmes smigrende af deres omgivelser) som ’mægtige’ og ’uovervindelige’. Hvis imidlertid de mødte blot én af de usynlige tronengle, som apostelen henviser til, ville de falde rædselsslagne til jorden. Disse ’jordens konger’ (erklærer apostelen Peter) ’gyser ikke tilbage for at spotte høje åndemagter’ (2.Pet.2:10). Almindeligvis ville Ny Testamente anvende ordlyden: "De viger ikke tilbage" – men om mødet med f.eks. ’en tronengel’, hedder det, ’de gyser ikke tilbage’. Rædselen vil stå malet på samtlige filosoffyrsternes forhærdede stenansigter.

De jordiske filosof-konger har gennem historien tydeligt bevist, at de på det stærkeste værger sig imod, at nogen skal ’stå over dem’. Med opbud af al deres tankemæssige styrke og med anvendelsen af det mest snedige, filosofiske diplomati har de til det sidste kæmpet for at opretholde den status, at ’ingen står over dem’.

Når det nu drejer sig om homo-filosoffernes forhold til kongernes Konge og herrernes Herre, så kommer de (om de vil det eller ej) til at erkende, at der er ’engle, der står over dem i magt og styrke’ (2.Pet.2:11) – og de vil gøre klogt i (med deres naturstridige etik) at forholde sig tavse og (til det yderste) tilbageholdende, når disse himmelske udsendinge melder sig på banen.

Hvis ikke homo-filosofferne og homo-ideologerne ser realiteterne i øjnene og afholder sig fra ’at spotte det, de ikke kender, så skal de (med al deres filosofiske fornuft) forgå som fornuftsløse dyr (2.Pet.2:12).

Af den grund er det at betragte som et godt tegn, hvis disse ’jordens konger’ i deres møde med ’overfyrsten’, Jesus Kristus, Guds Søn og kirkens øverste myndighed (Kolosser 1:18) bøjer sig i ærefrygt, nedlægger deres ugudelige tænkemønstre, og stiller sig til rådighed i lydighed mod Ham.


TILBAGE