RETSOPGØRET
230
 

DE GUDLØSES ANLEDNING

Den traditionelle gudstjeneste i Holmens Kirke, som ved folketingets åbning har mere end en 100årig historie bag sig, er i år blevet fravalgt af en snes folketingsmedlemmer, som i stedet deltog i en alternativ gudløs ceremoni i Hofteatret ved Christiansborg.

Dermed har en flok danske toneangivende politikere klart signaliseret, at de foretrækker en ikke-religiøs ceremoni ved folketingets åbning frem for gudstjenestens prædiken og salmesangene i Holmens Kirke. Ceremonien i Hofteateret var arrangeret af Humanistisk Samfund, der åbent averterer, at ’de tror ikke på noget’. Samfundet vil imidlertid anerkendes som et trossamfund, hvor man bl.a. ønsker at have retten til vielser.

Forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, har i juni 2011 givet en beskrivelse af Humanistisk Samfunds hjemmeside, der reklamerer med, at det er (som han skriver): ’leveringsdygtig som allehånde ceremonielle ydelser til medlemmerne. De kristne ritualer får her deres humanistiske pendant: dåb, begravelse, konfirmation og vielse…’

Hertil kan nu (ifølge samfundets egne informationer) også folketingets åbnings-ceremoni knyttes!

Selvom flere folketingsmedlemmer ’boykottede’ gudstjenesten i kirken, fordi (som de hævdede) at årets prædikant, Morten Kvist, fra en valgmenighed i Herning, for otte år siden ’havde udtalt sig nedsættende om homoseksuelle’, så kan der næppe herske tvivl om, at de politikere, som altid har ønsket en alternativ, gudløs ceremoni ved folketingets åbning, her fik deres ønske opfyldt…

Dette ’historiske skisma’ thi noget sådant er aldrig før sket ved folketingets åbning) lader ane, at slumrende, mørke kræfter er ved at krybe ud af deres dunkle vinterhi for at anvende deres indflydelse som lovgivere til med fornyet kraft at sende nye antikristelige bestemmelser på gaden. Sådan som det skete i 30ernes Danmark, da de første ’naturstridige’ love blev gennemført. Lad mig forklare:

 

NATTENS DÆMONER

Den socialdemokratiske politiker K.K. Steincke var i slutningen af 30erne en magtfuld drivkraft bag indførelsen af en række særlige ’racehygiejniske’ eller ’forplantningshygiejniske’ lovgivningselementer i Danmark. Tiltag, der i grunden ligger langt fra danskernes opfattelse af naboer, venner, slægtninge, kolleger og folk, som de møder i deres hverdag. Ja, det forbliver til dags dato en historisk gåde, at Steincke (som justitsminister) blev en banebryder i gennemførelsen af en bemærkelsesværdig lov om adgang til sterilisation og kastration af ’psykisk abnorme’ (1929). Denne og andre lovbestemmelser sigtede med uhyggelig træfsikkerhed på i Danmark at begrænse antallet af ’defekte individer’. Altså: ’børn, hvis fødsel ud fra sociale synspunkter må anses for uønsket’ (Befolkningskommissionen betænkning 1938).

De, som hævder, at en sådan samfundstænkning ikke kan finde sted i Danmark i dag, bør iagttage mediernes voksende interesse for den danske ’kirurgiske ingeniørkunst’, som man mener, kan rette op på ’de fejl, som Skaberen har forårsaget’ med hensyn til de ’arme sjæle’, der (som man i de kredse udtrykker det): ’er født i en forkert krop’.

Grundteksten om forædlingen af den danske befolkningsstandard ligger altså ikke langt borte. Især ikke i en tid, hvor indflydelsesrige personer på de store, internationale tv-nyhedskanaler aflægger personlige vidnesbyrd om, at homoseksualitet er ’en Guds gave’.

(I et Amanpours interview på CNN med Apple CEO, Tim Cork, erklærede han sidst i oktober 2018, at dette, at han var homoseksuel, er ’Guds største gave til mig’).

Disse ideologiske holdninger, der i deres ultimative konsekvens kan føre til, at staten kan afgøre, hvem der skal leve og dø (hvem der skal have lov til at fødes, og hvem der ’skal fjernes’ ved abort) synes at slumre i undergrunden, for ved given lejlighed at komme frem i lyset.

Vor tids meningsdannere tumler med problematikker af den art, og eftersom det kristne livssyn langsomt men sikkert jages ind i baggrundsmørket, så får nattens dæmoner større mod; de holder sig ikke længere tilbage…

Det er de samme gudløse, politiske kræfter, som nu søger at få afskaffet folketingets åbningsgudstjeneste og erstattet med ateistisk ide af et ritual, der passer til den anledning. Motiveringen ligger i en mere og mere fremherskende filosofi, der sigter på at nedvurdere den danske befolkning til ’en biologisk enhed’, der ikke kan pålægges noget virkeligt etisk ansvar (der har at gøre med menneskeslægtens bestemmelse vedrørende køn, frugtbarhed og fødsel). Hvis der her skal tales om en slags ’dæmonisering’, så er det den, der for tiden udgår fra de politiske kræfter, som nu søger at kanonisere og institutionalisere deres gudløse opfattelser.

og netop på dette punkt (mener jeg) er det på høje tid at iagttage denne udvikling som et tidens tegn. Sådan som det nu kommer til syne andre steder i verden. Lad mig her henvise til følgende:

 

ANSIGTET I STEDET FOR PAS OG PAPIRER

Flere end to millioner mennesker strømmer hver dag igennem USA’s lufthavne, og derfor forsøger flyselskaberne i øjeblikket ihærdigt at (som det hedder): ’optimere vejen hen til flyet.

Med en ny ’ansigtsgenkendelsesteknologi’ skal det i sidste ende blive muligt at flyve uden boardingkort. Passagerne kan i stedet stige ombord med deres ansigt som adgangsbillet. Selskabet ’Delta’ tester i disse dage den nye teknologi i New York og Atlanta. På sekunder sammenligner en skærm passagernes ansigt med vedkommendes pasfoto, som opbevares i statens database! Samtidig afprøves også en ny fingeraftryksteknologi, der skal gøre passagerer uafhængige af at fremvise papirer eller smartphone.

’Man vil kunne gå fra gaden til flyet uden at blive stoppet’, hedder det. Ifølge CBS-News søger to amerikanske senatorer i disse timer at bremse denne udvikling. "Databaser med borgernes persondata vil blive udsat for digitale angreb," advarer de. Imidlertid anvender et øget antal Delta-passagerer nu fingeraftryk i stedet for boardingkort.

Ny Testamente varsler i Åbenbaringsbogen om en sådan udvikling. "Alle vil give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande," hedder det (13:16). Denne ildevarslende forudsigelse betoner, at mærket er ’dyrets navn eller dets navns tal’ (v.10) – samt at samarbejdet med magthaveren vil lettes ved, at ’alle vil give sig selv mærket.

Stående overfor opfyldelsen af de bibelske forudsigelser, er der folk, der pludselig står stille og begynder at overveje ’de dybere ting’. Guds Ånd besøger dem; den Ånd, ’der ransager alt, endog Guds dybder’ (1.Kor.2:10).

Derfor synger apostelen: "Oh, dyb og rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er ikke Hans domme, og hvor usporlige Hans vilje" (og til enkelte, som mener, at de kan ’rette nogle af fejlene’ i Guds naturlige skaberværk lyder denne udfordring: "Hvem kender Herrens tanker, eller hvem blev Hans rådgiver…" (Rom.11:33-36).

Lad mig derfor begynde en mindre, indledende ’dybdeboring’, der har til formål – på længere sigt – at svare på spørgsmålet: Findes der en Biologisk Etik?

 

I STRID MED DE ETISKE VÆRDIER?

Der er eftertænksomme mennesker, der spørger sig selv, hvad f.eks. den ’stofmæssige materie’ er for noget? De tager det ikke som noget selvfølgeligt, at de er i stand til at iagttage ’ting og sager’ omkring dem. De kan i bogstavelig forstand (i afklarede øjeblikke) falde i undren over den ’virkelige verden’, som omgiver dem: De funklende glas på det veldækkede bord. Den slanke, mørke flaske med den røde vin fra Frankrig. Sølvtøjet, som er taget frem i dagens anledning, og den mørkegrønne dug (der er købt i Lidl, og som kostede 54 kroner…)

"Det er sikkert på sin plads," tænker en og anden, "at filosofferne vil hæfte et fagudtryk på alle disse ’materielle ting’ (som eksisterer uden for mig). Men det er mig ikke nok! Jeg vil vide mere om deres substans og første oprindelse (som jeg ikke har haft noget med at gøre) – ja, som synes at være total uafhængig af min observans.

Hvad er tingenes hemmelighed? Deres ophav? Årsagen til deres eksistens? … og menneskene? Deres biologiske baggrund. Indeholder den en højere dimension? Ejer den en etik? En ’biologisk etik’? Og i så tilfælde hvilken? Er den i overensstemmelse med naturen… og er da alt ’det naturstridige’ dybest set i strid med højere etiske værdier? Ja, er de i et oprør mod Gud?

Dette fører til følgende overvejelser: Hvori består – og hvad er de opbygget, hvilke grundlæggende ingredienser udgør – tingene omkring os? Hvoraf udspringer deres egentlige eksistens? Hvad (eller hvem) er deres første årsag?

Det sorte kul, som skjuler sig i jordens dybder? Det skinnende kobber, der udvirkes fra mineskakternes underste grotter? Den strålende diamant, der pludselig funkler i mørket bag bjergenes vægge?

Hvad gemmer sig bag Hebræerbrevets korte erklæring: "Det synlige blev til af det, vi ikke kan se" (11:3). Findes der noget (eller nogen) som fra en usynlig verden er i stand til at frembringe ’den materie’, som omgiver os? Svaret på disse spørgsmål kan (tror jeg) næppe findes ved nogen intellektuel søgen eller gransken – selv de største filosoffer har måttet opgive! Hebræerbrevets forfatter (som er ukendt) hævder, at kun troen ’kan fatte’ hemmeligheden. "Verden er blevet skabt ved Guds Ord," hævder han – og heri tror jeg af hele mit hjerte, at han har ret (Hebr.11:3).

Den materielle verden, som i daglig dagen omgiver os, udfærdiget af grundstoffer, som er forarbejdet. Hvis det menneskelige intellekt, (som jo er dominerende i filosofien, der her er vort ’arbejdsområde’), skal følge sin naturlige metode, så må den også i dette tilfælde lade tankevirksomheden virke ud fra analysen.

At efterforske den materielle verden vil (så vidt jeg kan se) først og fremmest sige, at analysere den. Filosofien fordrer, at ’objektet bliver analyseret’ for derigennem at finde frem til en erkendelse af, hvori den består. Intellektet nyder en tilfredsstillelse ved at søge at finde frem til den ultimative ’byggedel’, som synes at være materiens altafgørende komponent; altså det enestående element, hvoraf alt eksisterende er opbygget. Hvad er det?

For at kunne svare på dette (og andre sådanne spørgsmål) må den tænkende sjæl erkende, at temanitten Elifaz (én af patriarken Jobs venner) har ret, når han udbryder: "Vi bor i en hytte af ler, og har vores grundvold i støvet! Vi knuses som møl imellem morgen og aften, sønderslås uden at ænses; for evigt går vi til grunde! Vore teltreb rives ud – vi dør, men ikke i visdom" (Job 4:19-21).

Imidlertid må jeg konkludere med, at der i alt dette eksisterer en visdom, som ingen af denne verdens ’store’ tænkere kender til. Den kan samles i et ord: Guds Lam!

 

GUDS LAM

Det gjorde indtryk på apostelen Johannes, da han for første gang i sit himmelsyn på Patmos fik et glimt af Jesus, som han på stedet genkendte. Han fortæller: "Jeg så, at mellem tronen og de fire væsener og de ældste stod der et lam, ligesom slagtet" (Åb.5:6). I det øjeblik måtte han sikkert mindes den dag, som han fortæller om i sit evangelium, hvor en ung jøde fra Nazaret kom gående hen mod Døberen, der i de dage opholdt sig i Betania på den anden side af Jordan. Johannes Døberen udbrød da pludselig: "Se, Guds Lam, som borttager verdens synd!" (Johs.1:28-29).

Johannes fortsætter i sit evangelium med at beskrive dette øjeblik. Han beretter: "Døberen sagde: Det er Ham, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en mand, som er kommen forud for mig; thi Han var til før mig."

(Det er klart at dette udsagn må have gjort indtryk på evangeliefortælleren Johannes; han var næppe uvidende om, at Johannes, Zakarias og Elisabeths søn, blev født seks måneder før Jesus, og at Døberen således var den ældre af de to. Alligevel erklærer Johannes Døberen her: "Han, (Jesus) er kommet forud for mig," idet han tilføjer: "Han var til før mig").

Disse ord i Ny Testamente (’Han var til før mig) af en mand, som om sig selv vidste, at han biologisk var kommet til verden nøjagtig seks måneder før den person (Jesus), som han i det øjeblik peger på, retfærdiggør, at alle overvejelser om ’de evige ting’ er berettiget. Også sådanne ’betragtninger’ (hvor vidt der findes en Biologisk Etik), som jeg her tillader mig at give udtryk for. Ikke mindst i en tid, hvor lovløse politikere søger at fravælge en prædiken om synd og nåde, som den traditionelle indledning til deres parlamentariske opgave. Eller hvor afgørende profetiske udsagn (om en kommende dyrisk verdenshersker) banker på døren. Eller hvor mennesker, som fredeligt samles i deres gudshus, brutalt nedskydes af en ugerningsmand, som råber: "Alle jøder skal dø!" Af den grund vil jeg fremover ikke holde mig tilbage – men fortsat søge at nedskrive de tanker jeg gør mig vedrørende ’Det naturstridende’.


TILBAGE