RETSOPGØRET
234
 

EU-DOMSTOL ANERKENDER SHARIA-LOV

Den 25. oktober afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en østrigsk domstols domfældelse over én sætning, som en østrigsk, kvindelig foredragsholder har udtalt i forbindelse med sin omtale af profeten Muhammeds ægteskab med en 6årig pige, Ashia.

Ifølge foredragsholderen, Sabaditisch-Wolffs’ reaktion på dommen, bør (citat): ’alarmklokkerne ringe hos alle mine medborgere i Europa’. Hun tilføjer: "Vi bør alle være yderst bekymrede over, at en indfødt europæer ikke længere kan tale frit om de religiøse spørgsmål."

Fru Sabaditsch Wolffs slutter: "Jeg noterer med interesse, at kun én sætning ud af 12 timers foredrag om Islam var egnet til retsforfølgelse; det er for mig indlysende, at offentlig uddannelse og foredrag om emnet Islam, kan have en grundlæggende og vidtrækkende effekt. Min stemme vil ikke forstumme og kan ikke bringes til tavshed!"

Ifølge en oprindelig tekst af Søren Kern (gengivet på Gatestone Institute) d. 11. nov. 2018 og oversat af Kirsten Valeur samt bragt på Uffe Nielsens velunderrettede blog ’fredagshilsen’, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (der har domsmagt over Danmark og andre 46 europæiske lande, og hvis domsafsigelser er juridisk bindende i Danmark og alle øvrige EU-lande) legitimeret en islamisk sharia-lov vedrørende en objektiv, kritisk sætning om Islams grundlægger, Muhammed.

Sagen involverer den østrigske kvinde, Sabaditsch Wolff, der i 2011 blev dømt for at (citat): ’ krænke religiøse overbevisninger efter at have holdt en foredragsrække om ’den fundamentalistiske Islams fare’. Dommen koncentrerede sig om en enkelt sætning, som i henhold til den østrigske straffelov var en overtrædelse af ’Strafgesetzbuchsparagraf’ 283, der af Wiens offentlige anklagemyndigheder blev anført som bevis på ’hadefuld tale mod Islam’…

Den ene sætning, som af Strasbourg-domstol blev cementeret for at være ’krænkende tale’, er faldet i den del af den omtalte foredragsrække, hvor Sabaditsch-Wolff omtaler Muhammeds ægteskab med den 6-7årige Aisha med ordene: "En 56årig og en 6årig? Hvad kalder vi det, hvis det ikke er pædofili?"

Efter danske borgeres mening (forestiller jeg mig), så må friheden til at ytre sig være regelen, og dommernes forbud mod, at en borger kan give sin mening til kende, være undtagelsen.

Ytringsfriheden er et højt hævet grundlovstilsagn om, at det må være tilladt den europæiske borger frit og frimodigt at give sine meninger offentligt til kende uden først at skulle spekulere på, om han eller hun nu får politiet sendt på halsen.

Denne opfattelse, mener jeg, er krystalliseret i både grundlovens ytringsfriheds og trosfrihedsparagraf. Enhver har ret til (i en atmosfære af frihed) at sige og skrive, hvad de mener om f.eks. Ny Testamente under den forpligtelse, at de kan komme til at stå til ansvar for, at der ikke bliver anvendt så krænkende udtalelser, at det med rette kan påpeges, at sådanne forulempende udtalelser ’er faldet udelukkende med den hensigt at fornærme eller nedgøre andre borgeres religiøse holdning.

 

PRÆDIKESTOLENS YTRINGSFRIHED

Bestemmelsen om ytringsfriheden har imidlertid ikke mistet sin kompetence ved, at en meningstilkendegivelse i et foredrag (eller en erklæring i en prædiken) anklages af en international domstol for at være kriminel! Der er i den ene sætning, som den østrigske kvindelige foredragsholder har udtalt med henblik på farerne ved den fundamentale Islam, ikke (så vidt at rimelig fornuft tages i betragtning) foretaget nogen overskridelse af den ansvarsbevidste grænse for ytringsfrihed. At der opstår en seriøs debat om emnet kan kun bydes velkommen. At foretage en strafferetlig sanktion er derimod i høj grad urimeligt! Denne domsafgørelse skaber en yderst farlig juridisk præcedens, der giver dommerne i Danmark og andre europæiske lande til ikke kun at omgå borgernes grundlovsberettigede ytringsfrihed, men at strafforfølge anderledes troende og tænkende talende borgere.

Hvad bliver det næste, som kan fornærme vore muslimske medborgere, og som (som det hedder i domsafgørelsen) ’udgør en trussel mod den religiøse fred’? En sådan ny EU-kontrol over ytringsparagraffen i Danmark (når det drejer sig om bl.a. om trosfrihedsbestemmelsen) bør derfor ikke godtages af de danske borgere; der er nemlig her tale om en absolut holdning fra overnational domstol, som uden for al tvivl vil få afgørende betydning på den frihed (som i øjeblikket er truet også på andre måder, når det drejer sig om præstestolens ytringsfrihed). Når f.eks. et EU-land, som Bulgarien d. 11. nov. 2018 ved en ny lov skal udsættes for (citat): ’en overvågning af kirkens forkyndelse’, så er andre EU-lande yderligere på vagt, når en menneskerettighedsdomstol samtidig og pludselig stiller sig på Sharia-lovens side og råber: ’blasfemi’, når en foredragsholder sætter et relevant spørgsmål ved en anden indtrængende religiøs grundsætning.

 

BEFRIELSESRÅBET

Meget kan vi i denne løbende debat være uvidende om – og der er hemmeligheder, som endnu er forseglede – men én ting er for de kristne borgeres sikkert (med hensyn til magthavernes terror og løgne), og det er, at efter ’den syvende basun’, så er verdensherskernes tid uigenkaldeligt forbi!

De mange, ’høje røster’, (Åb.11:15), som hæver sig i himmelen, når denne såkaldte ’syvende basun’ lyder, råber alle det samme; det er et jubelråb – og alle djævle og dæmoner, gudløse diktatorer, frække mediefyrster og uretfærdige EU-dommerpaneler holder sig for ørene; de ønsker (viser det sig) ikke at høre dette råb og kan ifølge deres ideologier på ingen måde bifalde det; men ’de hellige’ – Jesu Kristi efterfølgere – Guds blodkøbte folk glæder og fryder sig. Aldrig har de hørt et lignende sejrsråb, og de løfter med overvældende fryd og glæde overalt deres hænder og lovsynger deres Skaber med det samme befrielsesråb: "Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og Hans salvedes, og Han skal være konge i evighedernes evigheder!" (Åb.11:15)

Indsættelsen af denne konge har fra skabelsens begyndelse været sikker. Aldrig har der kunnet herske tvivl om, hvem verdensherredømmet tilhører, og hvorfra det skal udgå.

Så ofte denne verdens mægtige har forsøgt (som det nu atter er tilfældet i Strassburg) at konsolidere deres magt, er de (ifølge det bibelske udsagn) fra den himmelske tronsal blevet mødt med den samme foragt.

"Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Herren og mod Hans salvede," hedder det i Bibelens 2. salme, og reaktionen i det højeste er som nævnt altid den samme: "Han, som troner i himlen, ler. Herren, Han spotter dem. Så taler Han til dem i Sin vrede, forfærder dem i Sin harme: Jeg har dog indsat min konge på Zion, Mit Hellige Bjerg" (Salme 2:6).

Dette skriftafsnit fra Salmernes Bog beskriver indsættelsen af den retsmæssige indehaver af tronen – den, som ingen magt i himmelen eller på jorden eller under jorden kan modsætte sig; og de, som vover at tænke eller handle anderledes i denne sag, vil forfærdes på en måde, som de aldrig før er blevet slået med rædsel. Dette vil ske, når de møder Den Eviges vrede over, at de står Hans hellige beslutning om kongeindsættelsen imod…

 

HVEM ER HERRENS SALVEDE?

’Den syvende basun’ indvarsler og kundgør imidlertid, at indsættelsens-tiden er ovre. ’Åbenbarelsesbasunen’, som omtales i Johannes’ rapport fra Patmos, giver til kende, at selve tiltrædelsen og at jordens konge nu endeligt har fundet sted! Verdensherredømmet vil efter denne sidste af de syv basuner (som omtales i Johannes Åbenbaring) helt og holdent blive lagt i Sønnens (Jesu Kristi) hænder.

Jordens statsmænd, præsidenter og magtfulde mænd og kvinder har i oprør mod denne indsættelse og i frygt for øjeblikket, hvor denne tiltrædelse skal finde sted, ’samlet sig til råd mod Herren og mod Hans salvede’(Salme 2:2).

Det er værd at bemærke, at det ikke blot er Herren selv, som disse oprørske magthavere rejser sig imod – men det er i lige grad en tiltagende og rasende modstand mod ’Hans salvede’. Ved tiltrædelsen (i forbindelse med den syvende basuns sejrsmelding) bruges det samme ordvalg; det er ikke blot Herren selv, som bestiger tronen, men det er i lige grad ’Hans salvede’. Jubelråbet lyder jo sådan: "Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og Hans salvede."

Af den grund er det af magtpåliggende betydning at få klargjort, hvem der tales om, når betegnelsen ’Hans salvede’ anvendes. I første omgang vil alle de, som elsker Herren Jesus, udbryde: ’Den salvede’ er Kristus! – og deri har de evig ret. Ingen kan med rette bære denne fornemme udvælgelsestitel som Han! Imidlertid skelner basun-tiltrædelsen mellem Jesus og Hans salvede; det hedder jo (i forbindelse med tiltrædelsens jubelråb), at ’Han (Jesus) skal være konge i evighedernes evigheder… (og evighedernes kender ikke til nogen anden retsmæssig konge end Ham). Hvem er da ’Hans salvede’ (spørges det); og dette afgørende spørgsmål er det nu vor opgave at besvare. Lad mig derfor søge at forklare:

 

DE AF ÅNDEN SALVEDE

Hele himlens brus af lovsang har ved lyden af den syvende basun én eneste fælles tone og drejer sig om én eneste begivenhed, som det ganske univers har ventet på siden skabelsens begyndelse… nemlig dette ene, at Han, ved hvem alt der blevet skabt og til hvem det er blevet bragt ind i eksistens – Han, som er alle tings ophav, og til hvem alt er blevet givet – Jesus Kristus, vor Herre, nu endelig har tiltrådt sit verdensherredømme.

Som omtalt menes der med dette udtryk: ’verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og Hans Salvedes’ (Åb.11:15) Jesus Kristus; Han er Guds Salvede, jødernes Messias, som alle profeterne i Gamle Testamente taler om og peger frem imod. Messias betyder jo ’Den Salvede’, og Han, Jesus, har nu sammen med sin Fader (Herren) overtaget det uindskrænkede kongedømme i al evighed. Imidlertid bør vi her bemærke, at ikke kun Faderen og Sønnen er nævnt som en enhed (der aldrig brydes), men også Den tredje Person i denne ’treenighed’ står nævnt (og er inkluderet) i betegnelsen ’Guds Salvede’… idet netop denne betegnelse står for begrebet: ’Guds (med Ånden) salvede’… og dette omfatter da mere end Sønnen (forstået som en enkelt enhed); det inkluderer hele Hans legemes mangfoldighed, som består af alle de hellige, der er salvet med den samme Ånd. Disse tre: Faderen, Sønnen og Guds gode Helligånd (salvelsen), som er udøst over det legeme af mænd og kvinder, som er kaldet: ’De salvede’, nu har i Åndens enhed og fællesskab tiltrådt verdensherredømmet.

Når dette nu er sagt og så vidt dokumenteret ud fra Skriften, bør det videre iagttages, hvad der sker på den front, som har med kønsidentitet og ligestilling at gøre. Her er følgende scenario dukket op. En reklameoffensiv, som må kalde til eftertanke:

 

MAGISK REKLAME BEFRIER BABYER FRA DERES KØN

Ifølge YouTube (infochretienne.com) skabte det en vis uhygge, da den kendte sangerinde, Celine Dion (klædt i sort fra top til tå) vandrede langsomt gennem en hospitalsafdelings rækker af senge med nyfødte babyer og blæste kulsorte serpentiner ind over de sovende børn. Samtlige babyer var iklædt små pyjamas i rosa og blåt – og da de sorte serpentiner i mørke bølger dalede ned over dem, skulle de små – ifølge sangerinden og hendes backup modefirma – modtage en overjordisk kraft til at kunne befri sig fra ’den stereotype kode, som ellers ville bestemme deres køn’.

Efter denne ’magiske’ ceremoni blev babyernes pyjamas (digitalt) forvandlet, idet de antog farverne ’sort-hvid’, der formateres i det logo, som denne særlige kollektion af nattøj (600 kr.) udgjorde. Dette nattøj, der har sangerindens navn, ville fremover besidde den særlige evne (hedder det i det medfølgende reklamemateriale): ’at det (mens barnet sover) befrier det fra den traditionelle rolle at skulle være dreng eller pige – ja, denne 600kr.-pyjamas’, som har modtaget Celine Dions åndelige ’indblæsning’, vil (erklæres det) give hver eneste af de små ufødte babyer den evne, at de fremover kan identificere sig med ’ligestillingens værdier’, og at ’dette barn (i sit fremtidige virke) vil eje den frihedskraft, som giver det den personlighed, der skal til, for selv at kunne bestemme sit eget køn.

Celine Dion har selv tre børn, som hun har opdraget efter dette mønster. Sangerinden foreslår i denne reklamekampagne også en anden afdeling af kollektionen, der er præget af særlige geometriske tegn, dødninge hoveder med påskriften ’New Order’ (Den nye orden). Denne specielle afdeling er i størrelsen fra 0 til 14 år, og har (ifølge det vedlagte materiale) den egenskab ’at kunne befri børnene fra andre normer’…

Denne beretning bør få alle lovlærde til at se nøje efter i retsstatens lovbøger med hensyn til den manglende tryghed, som forældre har, når de overgiver deres børn i offentlighedens varetægt. Lad mig forklare:

 

DE MAGISKE SERPENTINER

Da Menneskerettighedsdeklarationen blev vedtaget i Paris den 26. august 1789, indeholdt den 6. artikel (vedr. ’lighed over for loven’) ikke så meget som en anelse af den ekstreme ligestillingsopfattelse, som hersker i dag. Den franske revolution kunne ikke i sin vildeste fantasi have forestillet sig, at dens blodige gennemførelse skulle føre til, at en reklameoffensiv (for babyers ret til selv at bestemme, om de ville være drenge eller piger) nogle hundrede år senere skulle fremmes ved at blæse ’magiske serpentiner’ ind over deres 90-dollar-pyjamas!

Den franske konstitution af 1958 indeholder en tydelig reference til revolutionens ligestillingskrav i dens nye fordringer, at mænd og kvinder skal have lige ret til at gå til de politiske valgurner – men den ville med bestemthed have vendt sig fra den ide, at babyerne nu kunne iklædes særlige okkulte pyjamas, som ville give dem kraft til at vælge dens egen kønsidentitet.

Den 8. oktober 1980 blev det ved EU-retten besluttet (überschar nr. 840/79) at ligestillingskrav skulle være ’objektivt retfærdiggjorte’ og stående over for en sådan juridisk udfordring fremstår babyreklameoffensiven med de ’magiske serpentiner’ og ’babyligestillingspyjamas’ med tegninger af dødningehoveder og åndeligt betonede, symmetriske tegn latterliggjort.

Der eksisterer en 12. protokol af EDA af 4. nov. år 2000 som fastlægger ’generalprincippet’ for ligestillingskrav. Deri indgår ’babyers ret til selv at bestemme deres kønsidentitet’ ikke, ej heller ville ’generalprincippet’ kunne omfatte den mindste form for accept af en okkult messe i en hospitalsafdeling for de nyfødte. Dette fører til følgende konklusion:

 

USIKKERHEDS-STRUKTUR

I forhold til, hvilken social betydning det har, at danske forældre ikke længere tør sende deres børn i en af landets offentlige skoler (fordi de ikke aner, hvad dagens sex-undervisning går ud på), afhænger naturligvis af, hvor latent denne usikkerheds-struktur er. Er det bare nogle ’forestillinger’, som forældrene går rundt med, eller er der virkelig ’scener’ i undervisningen, som de på det stærkeste vil have sig frabedt.

Spørgsmålet kan forblive ubesvaret, hvis ikke andre end forældrene selv tør stille det – og dette afhænger igen af, hvad der er ’politisk korrekt’ (eller ’salonfæhig’, som igen er et udtryk for det tyske udtryk ’Sagbarkeit’ – altså, hvad man kan tillade sig at nævne i det offentlige rum).

Apostelen er streng, når han omtaler de kristnes holdning i denne sag. Han skriver: "Utugt og al slags urenhed bør end ikke nævnes iblandt jer," og han tilføjer: "som det sømmer sig for hellige" (Ef.5:3).

I Grundlovsforeningens regi arbejder vi stadig med et såkaldt ’borgerforslag’, og det er vor agt i slutningen af januar at indkalde til et særligt bestyrelsesmøde, som vil kunne finde sted i Århus. I den forbindelse bør vi erindre alle grundlovsforeningens medlemmer om at indbetale deres årskontingent – om muligt i begyndelsen af det nye år, idet vi sigter på at få vor sagførerregning (for den tabte retssag) ud af verden, så at vi med fornyet mod kan kaste os over de opgaver, som venter os i 2019.


TILBAGE