RETSOPGØRET
013
 

’NATHUERNE’

Der kan ikke herske to meninger om, at Danmarks Grundlovs fjerde paragraf tilsiger den protestantiske tro statens fulde støtte. Dette er værd at bemærke i en tid, hvor frikirkelige ledere af den såkaldt ’karismatiske bevægelse’ på international basis (Ulf Ekmann i Sverige, Biskop Tony Palmer, Sydafrika og Kenneth Copeland, USA) befordrer, hvad de kalder ’en tilbagevenden til fædrene’: (Den katolske Kirke). Spørgsmålet er, hvorledes disse pinsepastorer og anglikanske bisper (samt den i Danmark og Europa voksende, kirkelige interesse for Den katolske Kirkes lære om Maria) stiller sig til pavedømmets fastholden af de anti-protestantiske erklæringer, der blev vedtaget i koncilet i Trent (1545). Her blev der bl.a. (med trussel om forbandelser) slået en streg over reformatorernes befriende lære om ’retfærdiggørelsen ved troen’ samt deres skriftmæssige afvisning af den katolske nadverforståelse. – Hvad gør nu disse ’nye katolikker’ med William Tyndale, som blev henrettet af pavens folk i 1536 (fordi han oversatte Ny Testamente til engelsk). Stiller de sig på linje med Londons daværende katolske biskop, Tonstall, der nidkært opkøbte Tyndales nyudkomne oversættelse af Den Hellige Skrift og brændte den i byen Cheapside? – Eller tilslutter de sig Tyndales sidste ord, inden han udåndede: "Herre, åbn øjnene på Englands konge!"?

Er det til disse ’nyomvendte pavetilhængere’ at den amerikanske vækkelsesprædikant, Charles Spurgeon, henvender sig, når han allerede i 1800-tallet råber: "I har gjort vores frihed til en udsalgsvare – men dagen vil komme, hvor I vil forbande den time, hvor I atter lod jeres knogler og ben fastspænde i katolicismens gamle, rustne lænker!" Danmarks Grundlov er med sin fjerde paragraf den sidste bastion mod pavens forførelse, der nu strømmer ind over Danmark fra Polen og Rom. Spurgeon spotter dem, der undsiger sig at rejse sig til kamp mod det katolske spøgelse. "Lad os derfor trække os tilbage i vort sovekammer," råber han og tilføjer ironisk: "Lad os tage vore nathuer på og sove os væk fra de ubehagelige tilstande; når vi vågner op, har situationen sikkert ændret sig – til det bedre!"

Med den vedtægtsparagraf i Grundlovsforeningen, der siger: "Vi vil forsvare… især den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov, rejser en flok danske troende sig ikke blot mod usædelighedens stormløb mod reformatorernes lære – men mod katolicismens snigende forførelse, som ikke har ændret sig siden Martin Luthers tid.
 

N o e r

Næste indlæg: 19-06-2014

 

TILBAGE