RETSOPGØRET
019
 

SLAGMARKEN

Den retsstrid, som forestår, er ikke, som adskillige fejlagtigt har forstået det, en kamp for den danske folkekirkes beståen. Den er ikke et opgør med en flok vantro biskopper og slet ikke en kirkelig ’lærestrid’ – (hvis man med dette ord forestiller sig en teologiske kamp om dogmer). Nej, den formålsparagraf, som står angivet i foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges’ koncentrerer sig – aldeles ikke om en dogmatisk udregning af kirkens bekendelsesskrifter – men udelukkende om det kristne værdigrundlag, som udgør den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov! Denne evangelisk-reformerte grundlovsbestemmelse er den slagmark, som kampen står om. Indholdet (det kostbare, uvurderlige og ophøjede) af denne fjerde artikel i Danmarks forfatning er det højdedrag, hvorom der fra nu af kæmpes. Det er på den mark, at korsbanneret står hejst – og det er om den mark (tror jeg) at det siden vil kunne siges (som det i Bibelen fortælles om en af Davids helte), at ’han stillede sig op midt på marken og holdt den, idet han huggede filistrene ned’ (2.Sam.23:12).

Vi elsker den ægte forkyndelse, som mange steder lyder i vor nationalkirkes gamle, ærværdige bygninger og den åndsbårne salmesang, som her og der høres i by og på land – men selve den folkekirkelige struktur med dens statslige ledelse og visse steder dybt frafaldne præstestand kan vi ikke give vort hjerteblod for. Derfor har vi én gang for alle udpeget den mark, hvorpå slaget skal stå: Den 4. paragraf i Danmarks Grundlov.

Den danske folkekirke er og forbliver imidlertid en af det danske samfunds grundlovslagte hjørnesten. Hvis vi altså vil kæmpe for vor grundlovs Gudgivne åndelige indhold, kommer vi ikke forbi den forkyndelse og de gudstjenestelige handlinger, som finder sted i én af landets fornemste katedraler (biskop Kjeld Holm i Aarhus) ej heller hvad der læres på de teologiske fakulteter på vore universiteter (professor Svend Andersen, Aarhus) og slet ikke den tilsyneladende grove overtrædelse af kirkens bekendelse, som finder sted blandt store dele af landets præstestand. Ved oprettelsen af et nyt politisk-gejstligt ’fællesråd’ vil dette åbenlyse frafald (2.Thess.2:3) blive yderligere funderet i en iskold institutionalisering, der på længere sigt vil komme til at koste Kristi sande efterfølgere i Danmark dyrt! Det tilsyneladende uskyldige begreb ’Folkekirkens fællesråd’ vil (tror jeg) blive et nyt redskab til den åbne forfølgelse af anderledes troende (Gal.4:29; 2.Tim.3:12).
 

N o e r

Næste indlæg: 10-07-2014

 

TILBAGE