RETSOPGØRET
024
 

ER NYE ’NÜRNBERGER-LOVE’ PÅ VEJ?

Da Hitler d. 30. marts 1935 åbnede kabinetsmødet i Berlin, talte han om, ’at visse love fra nu af skulle indføres’. Han sluttede med at erklære, at ’jøderne i Tyskland bør nu rammes med de skarpeste våben…’ (Hitler: ’Reden und Proklamationen’, vol.1. 252-53). Dette skete få måneder senere. Den 15. september stod den ildevarslende og skæbnesvangre nyhed at læse i det tyske ’Reichsgesetzblatt’, der (ligesom det danske ’Rigsdagstidende’) offentliggjorde nye love.

"Kun den statsborger af artsbeslægtet blod, der ved sin adfærd beviser, at han er egnet, kan blive ’rigsborger’," hed det i lovens anden paragraf.

Med denne nye benævnelse (Rigsborger) fik tusinder af andre, ’almindelige’, tyske borgere ved et ’Hitler-pennestrøg’ slettet deres medfødte borgerret.

Danske EU-borgere bør på den baggrund i dag holde øje med, hvorledes den sære betegnelse ’artsbeslægtet’ bliver tolket! Det må have noget at gøre med ’en genetisk bestemmelse’. ’Noget medfødt’, som er i stand til retsligt at forvandle en borger til en særlig ’rigsborger’, der fremover skal have forrang m.h.t. lovens prioritering og beskyttelse. Hvad er det, som her skete, og som måske atter er ved at ske?

Dette bør undersøges og disse spørgsmål bør med den største alvor besvares. Er nogle splinternye ’Nürnberger-love’ på vej? Hvordan reagerer de danske troende på de ’29 principper’, som for tiden indskrives i dansk lovgivning? Består de denne ’første test’? Lad mig forklare:

 

DEN FØRSTE PRØVE

Den 1. april 1935 var der boykot-uro i Berlin. Men den havde tilsyneladende ingen indvirkning i den tillukkede bygning, hvor højesteret præsiderede. Her befandt sig på den dag den unge Young Sebastian Haffner, der var under uddannelse til at blive sagfører. Han opholdt sig i biblioteket, ’der var fyldt med en ekstrem stilhed’ (skriver han og tilføjer): "En slags højspændingsstilhed, der var som døv overfor støjen i den ydre verden. I højesteret var der ingen revolution."

"Da pludseligt blev dørene sparket op," (fortsætter han) "støvletramp, udstedelsen af ordrer, mænd i brune uniformer. ’Alle ikke-arier ud!’ blev der råbt." Sebastian Haffner fortæller: "En af nazisterne gøede op i mit hoved: ’Er du arier’? Uden at tænke mig om, svarede jeg straks: ’Ja’! (Jeg opfyldte de givne krav) – men jeg kan ikke tilgive mig selv for dette svar! Den dag skrev jeg bedrøvet i min dagbog: ’Jeg bestod ikke denne første prøve. Jeg kunne have givet mig selv en lussing for det svar’!" (Haffner: Geschichte eines Deutschen, 1914-1933 München 2000, side 146-149).

 

HOMOSEKSUEL FORRANG

Det er min opfattelse, at det vil være muligt at påvise en uhyggelig lighed mellem de Nürnberger-love, som blev gennemført i midten af 30’erne i Hitlers Tyskland, og de 29 såkaldte Yogyakarta-principper, som nu søges indført i alverdens staters nationale love.

Især bør alle EU-borgere have deres opmærksomhed rettet mod det 2. princip af de 29 Gender-bestemmelser. Her hedder det bl.a.: "Alle og enhver kan gøre krav på (is entitled to) nydelsen af samtlige menneskerettigheder baseret på (’on the basis of’) seksuel orientering og kønsidentitet. Homoloven fortsætter: "Alle og enhver har ret til lighed for loven og lovens lige beskyttelse uden nogen som helst form for diskriminering." Bestemmelsen slutter: Dette er gældende uafhængig af om en anden menneskeret derved berøres (emfases, min).

Dette vil sige, at den såkaldte ’seksuelle orientering’ (hvilket ofte er en anden betegnelse for homoseksualitet) ikke blot skal ’nyde godt’ af de givne menneskerettigheder – nej, den omtalte ’seksuelle orientering’ skal i dette tilfælde sættes øverst på listen og dette i en sådan grad, at hvis denne ’lovbefæstede prioritering’ af homoseksualitet skulle komme til at ’støde an mod’ (’also affects’) en anden menneskerettighed, så skal den homoseksuelle ligestilling have forrang!

De EU-borgere, som ved denne erklæring ikke på stedet giver svar på tiltale, bør i deres dagbog (for dagen i dag) nedfælde samme kommentar som den unge, tyske jurastuderende, Sebastian Haffner, der d. 1. april 1935 skrev: "Jeg bestod ikke denne første prøve. Jeg kunne have givet mig selv en lussing for (min tavshed)…

Gør derfor straks noget ved denne sag! En mobilisering finder for tiden sted, hvor de troende borgere opfordres til (som Bibelens profet Habakuk siger): ’at melde sig på deres post’ (2:1). Derfra skal de ’stille sig på vagt og spejde, for at se, hvad Gud siger i dem" (v.2)… og det er min overbevisning, at Den opstandne Herre ikke vil undlade at tale til den enkelte. Det er for vort land, folk, samfund og kirke en alvorlig afgørelsens time…
 

N o e r

Næste indlæg: 29-07-2014

 

TILBAGE