RETSOPGØRET
026
 

MULIGHED FOR AT TJENE DANMARKS SAG

Hvis det er sandt, at begrebet videnskab er en bred betegnelse for systematisk at befordre eller frembringe en viden på en redelig, åben og kontrollerbar måde, så må det samfund, der i sin 150-årige grundlov trygt læner sig op ad dens fjerde hjørnesten, der hedder kirken og dennes bekendelsesskrifter, godtage disse skrifters dokumenterede, 500 år gamle vidnesbyrd.

Det er sandsynligt, at man i vurderingen af disse skrifters klare og tydelige tale i nogen grad bør skelne mellem de metoder, der bruges i naturvidenskaben (for at forklare åndløse problemer i f.eks. naturen) og den humanistiske videnskab, der tolker tekster og forstår, hvad mennesket ved sin ånd kan frembringe – men det hindrer ikke, at denne videnskab bør – ikke blot godtages – men i den nuværende situation højagtes!

I en verden, hvor milliarder af mennesker i deres søgen efter det guddommelige – og hvor blodet flyder på grund af sekteriske uoverensstemmelser og ekstreme prædikanters dogmer – er det metodiske og kontrollerbare arbejde på at opnå større viden i disse områder ikke overflødig.

På denne baggrund må (for dermed at give svar til dem, der har stillet sig spørgende overfor dette) teologi i høj grad accepteres som en videnskab, der mere end nogensinde bør lyttes til. Dens solide arbejde med tolkningen af de historiske kildetekster og deres betydning for kirken, samfundet og den jævne borgers hverdag er i dagens Danmark mere end nødvendig. Både de såkaldt eksegetiske studier, de systematiske fag, kirkens brogede historie og praktisk teologi er en del af den dybe fond af viden, som også bør indgå i det retsopgør, der som forening venter os forude.

I det notat, som i juni 2012 blev udarbejdet af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen til hans kirkeminister, var følgende at læse: "Det er ikke muligt for et folketing eller for en minister at indføre en anden tro (i folkekirken) end den, der betegnes som evangelisk-luthersk." Biskoppen tilføjer: "Et folketing kan altså ikke beslutte, at kirken skal være romersk-katolsk. Hvis det skete, ville det ikke længere være den kirke, som vi kender som folkekirken, og den ville ikke være omfattet af Grundlovens bestemmelser" (citat slut).

Det store spørgsmål, der – så vidt jeg kan se –nu melder sig, når de juridiske og teologiske eksperter (i forbindelse med en kommende stævning) kommer til, er, hvorvidt folketinget kan beslutte, i hvilken grad en absolut verdslig og for kirken totalt fremmed, politisk ligestillingsideologi kan indføres i folkekirken under betegnelsen ’evangelisk-luthersk’? Hvis et romersk-katolsk vielsesritual ikke kan godtages som værende i overensstemmelse med kirkens bekendelse – hvorledes kan da et politisk betonet ligestillingsritual omfattes af Grundlovens bestemmelser?

Det er her, at den teologiske videnskab vil komme på arbejde… og det er min opfattelse, at det sande, systematiske, redelige og åbne teologiske argument vil være i stand til (over for en vildført gejstlighed og en dansk domstol) at sætte enhver vranglære stolen for døren.

Ud fra dette synspunkt er der brug for megen forbøn og støtte i de kommende uger og måneder. Ingen af vort lands troende bør i denne sag ligge på den lade side. Kampen for Danmarks kristne værdier tilspidser sig, og vort lands af Gud salvede bibellærere og teologer har her en historisk mulighed for at tjene Herrens- og Danmarks sag.
 

N o e r

Næste indlæg: 04-09-2014

 

TILBAGE