RETSOPGØRET
031
 

’GIV IKKE HUNDE DET HELLIGE’

Danmarks nationale kirke står i Grundlovens fjerde paragraf angivet som den fjerde, solide og urokkelige hjørnesten i det danske samfunds frihedsværk. Den kirkelige hjørnesten er omhyggeligt anbragt i et fundament, som har en indskrift, der ikke med et overfladisk enkelt pennestrøg kan fjernes. Med denne af grundlovsfædrene nøje eftertænkte indskrift er der for al fremtid foretaget en institutionalisering, som gør det umuligt for staten at frasige sig sin forpligtelse over for de danske, kristne værdier, som netop denne paragraf indeholder. Statens selvpåtvungne ’befordrende stilling’ over for disse værdier er obligatorisk. Den kan ikke løbe fra sit ansvar…

I grundlovens første kapitel omtales de fire hjørnesten, som tilsammen opretholder det danske samfundsmæssige frihedsværk – og det er værd at iagttage betydningen af alle fire fundamenter for at kunne forstå, at ikke et eneste af dem kan omstyrtes (ej heller den fjerde grundsten) uden at det gennem slægterne opbyggede danske frihedsværk står i fare for at styrte til jorden.

De fire hjørnesten i Danmarks Grundlov står afmærket og funderet som 1) territoriet, 2) monarkiet, 3) magtens tredeling og 4) folkekirken (som er den evangelisk-lutherske kirke).

Den første hjørnesten erklærer, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige. Det vil sige, at kun ved særlige ordninger kan dele og riget unddrage sig grundlovens bestemmelser. Det gælder også for den 4. paragraf, der omtaler rigets ’rigskirke’ (en benævnelse anvendt m.h.t. Grønland). Denne kirkes bekendelse kan ikke ændres uden ved ’en særlig ordning’ – og en sådan kan ikke opnås uden om kirkens bekendelsesskrifter (hvoraf Bibelen står anført som det fornemste skrift af dem alle)…

Den anden hjørnesten i grundloven bygger på den regeringsform, som hedder ’indskrænket monarki’. Det vil sige, at den danske dronning, Margrethe den Anden, ikke har nogen selvstændig magt – men ifølge den sjette grundlovsparagraf kan dronningen ej heller selv bestemme, hvilken trosretning, hun vil tilhøre. Hun skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, hvilket betyder, at omstyrtes den fjerde grundlovs paragraf, så står det danske kongehus i fare! Den anden hjørnesten om monarkiet er nemlig tillige forankret i grundlovens 6. fundament, som omtaler den kristne, reformatoriske lære.

Den tredje hjørnesten i grundloven, hviler på det begreb, der hedder ’magtens tredeling’: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det vil sige, at en enkelt myndighed ikke pludselig kan gribe tøjlerne. Det kunne føre til magtmisbrug, og det betyder, at en domstol kan afgøre, om regeringen har overtrådt f.eks. den fjerde grundlovsparagraf.

Dette medfører, at den fjerde hjørnesten er beskyttet mod folk, som vil indføre et ritual, der ikke er i overensstemmelse med de ord, der står indgraveret i grundlovens 4. paragraf. Denne bestemmelse siger nemlig, at den danske nationalkirke (’rigskirken’ eller ’folkekirken’) er og skal forblive ’evangelisk-luthersk’. Højesteret kan afgøre, hvorvidt det betyder, at lovgiverne i kirkelige forhold følger kirkens forskellige bekendelsesskrifter (som er bl.a. Bibelen og den tyske teolog Martin Luthers lille katekismus).

Kampen står nu om bevarelsen af den fjerde hjørnesten i det danske samfunds frihedsværk (Kristen Ketscher taler i 1998-99 om ’Den danske nationalkirke, og Henning Koch om kirken ’som den fjerde statsmagt’). Denne hjørnesten rummer kristne værdier, der ikke bør kastet for hundene. Jesus er skarp i sin kommentar om dette forhold. Han siger: "Giv ikke hundene det hellige!"
 

N o e r

Næste indlæg: 23-09-2014

 

TILBAGE