RETSOPGØRET
033
 

DANMARK – EN HOVEDFAKTOR

Det er nu åbenbart, at en gruppe af kristne borgere i Danmark vil påberåbe sig grundloven i deres reaktion over for statens indgreb i kirkens forfatningssikrede forkyndelse, lære og bekendelse. De, der i denne sag skal fortolke grundloven, er dommerne – og disse skal i samme åndedrag give en grundig grundlovsfortolkning af det tilsyneladende overgreb, som er sket ved indførelsen af et bibelsk fremmed ritual (i forbindelse med kirkelig ægtevielse af par af samme køn). Grundlovsspørgsmål af den art skal nemlig ikke henvises til ’en særlig domstol’ (en såkaldt ’forfatningsdomstol’, som det f.eks. er tilfældet i Tyskland) – og den skal heller ikke behandles i ’særlige, processuelle rammer’. Sagen er altså ligetil; den danske domstol SKAL imidlertid (for det første) efterprøve, om den omtalte lov om kirkelige homovielser er i overensstemmelse med eller (som en gruppe danske borgere hævder) ’i strid med grundlovens formelle og indholdsmæssige afgrænsning af ’lovgivernes myndighed’; disse (lovgiverne) er nemlig ikke enerådende; enevældens tid er forbi! Borgerne har ret til at få denne sag prøvet ved en domstol…

 

TIDSPUNKTET

Betydningen af ’øjeblikkets nødvendighed’ betones i Ny Testamente. Her hedder det, at ’da tidens fylde kom, udsendte Gud Sin Søn, født af en kvinde, født under loven…’ (Gal.4:4). Blandt de betingelser, som skulle være opfyldt for dette guddommelige indgreb i historien, var (som det først nævnte) ’tidspunktet’. Udtrykket ’tidens fylde’ tager alt det til indtægt, der står nævnt i det såkaldte ’juleevangelium’, nemlig at Kejser Augustus var den daværende verdens enehersker, samt at han fik det ’totalitære’ indfald, at ’hele verden skulle skrives i mandtal’ (Luk.2:1). Den brutale og blodtørstige ’konge Herodes’ (Matt.2:1) skulle være ’Roms mand’ i Jerusalem – og Pilatus skulle på et senere tidspunkt have myndighed i samme område. Alle disse politiske forhold var en del af den nødvendige opfyldelse af begrebet ’tidens fylde’.

På samme måde er det næppe en tilfældighed, at Danmark rangerer som en hovedfaktor i det verdensomfattende frafald, der står nævnt i Ny Testamente med ordene: "Først må jo frafaldet komme’ (2.Thess.2:3). At det er lykkedes den globale homobevægelse at få en sådan indflydelse i det danske folketing, at man herfra har kunnet sprænge portene ind til landets nationalkirke, for dér på legal vis at kunne foranstalte ægtevielser af par af samme køn, er enestående!

Alt dette stiller skarpt på apostelens stærkt begrundede opfordring, når han udbryder: "Udnyt det gunstige øjeblik, for dagene er onde" (Ef.5:15). Den sidste formaning: (’for dagene er onde’) betyder, at ingen skal lade sig forlede til at tro, at situationen vil forbedre sig. Hvad der kan udrettes i dag vil ikke kunne lade sig gøre i morgen. Ondskaben vil tage til, og friheden til at ytre sig vil blive knægtet – ja, de morderiske forhold, som herskede visse steder i Europa for nu kun en menneskealder siden, vil ikke blot gentage sig, men vil blive virkeliggjort med endnu større ideologiske had og styrke.
 

N o e r

Næste indlæg: 30-09-2014
 

TILBAGE