RETSOPGØRET
038
 

ROMS KEJSER ELLER JØDERNES KONGE

(Gudsrigetanken nr.3)

Det kan næppe forventes, at folketingets formand ved et lovforslags fremlæggelse skal tage stilling til, hvorledes dette forslag forholder sig til Guds Rige. Han skal ifølge folketingets forretningsorden (& 16) kun bedømme, om forslaget er i strid med Grundloven. Hvis dette er tilfældet, skal forslaget på stedet afvises! Ifølge denne samme ordning burde folketingets formand imidlertid i foråret 2012 nøje have undersøgt, hvorvidt forslaget om kirkelige homovielser var i overensstemmelse med kirkens bekendelsesskrifter (Guds Rige), og i en situation, hvor der kunne herske tvivl om dette, have lukket for dets tilgang til yderligere behandling1 Hvis forslaget om homobryllupper i kirken nemlig var og er i kollisionskurs med kirkens bekendelsesskrifter (heriblandt Bibelen) – så var og er folketingsformandens positive stillingtagen i 2012 ifølge Grundloven op imod ’et andet rige’ (som den danske forfatnings parlamentsmedlemmer højtideligt har skrevet under på at ville understøtte og beskytte § 4).

*

Imidlertid kan denne praktiske – ja politiske holdning til gudsrigetanken ikke befri de gejstligt lærde fra at bringe denne mere kontante side af evangeliets forkyndelse til et lignende teoretisk og principielt klarhedssyn.

Det var jo netop i det afgørende øjeblik, hvor ’Pilatus gik afsides ind i borgen’ (Johs.18:33) for dér at tale ’et ord i enrum’ med Jesus, at spørgsmålet om ’konfrontationen mellem de to riger’ dukkede op til overfladen. Pilatus’ direkte spørgsmål til den arresterede synes udelukkende at være bestemt af dette forhold. Han spurgte: "Er du jødernes konge?" (v.33) Jesu svar er ikke undvigende men nærgående! Han spørger Roms statholder, om dette er et personligt spørgsmål, som kræver et personligt svar (spørger du om dette af dig selv?) eller om det er sagen om ’de to riger’, som statholderen med dette spørgsmål er blevet pålagt at afklare (… eller er det noget, andre har sagt dig om mig? … v.35) – og Pilatus henviser til, at det er ’ét eller andet ham uvedkommende, jødisk læremæssigt stridsspørgsmål’, som han har (imod sin vilje) er blevet rodet ind i (Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig"… v.35).

*

Jesu svar på statholderens spørgsmål: "Hvad har du (da) gjort?" klargør som intet andet, at det er spørgsmål om ’de to riger’, der er én af hovedårsagerne til, at Han nu er under arrest. (Dette forhold fremgår med al tydelighed af jødernes råb: "Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op mod kejseren…" (Johs.19:12).

"Mit rige er ikke af denne verden," erklærer Jesus, idet Han tilføjer: "Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at Jeg ikke skulle udleveres til jøderne – men nu er Mit rige ikke af denne verden" (v.31).

Pilatus vil herefter med embedsagtig grundighed have sagen om ’kongetitlen’ på plads. Hele spørgsmålet drejer sig nemlig til syvende og sidst om det, som ved Jesu fødsel forfærdede kong Herodes mere end noget andet: "Hvor er jødernes nyfødte konge?" (Matt.2:2) Hvis Pilatus nu løslod Jesus, var han ikke ’kejserens ven’ (19:12) og var han ikke under Roms velvillighed, var hans dage som guvernør i Judæa talte. Han fortsætter derfor det afslørende forhør med spørgsmålet: "Så er du altså konge." Jesu svar gør hele spørgsmålet om den absolutte realitet og virkeliggørelse af begrebet ’Guds Rige’, lysende klart. Han afleverer følgende erklæring: "Du siger (med dine egne ord), at Jeg er konge. (Det er korrekt) thi derfor er Jeg født, og derfor er Jeg kommet til verden, for at Jeg skal vidne om sandheden (vedrørende Mit Rige) – og enhver, som er af sandheden, hører Min røst" (v.37). – At Pilatus er både døv og blind over for denne sandhed, fremgår af hans afsluttende bemærkning: "Hvad er sandhed?" (v.38)

*

For at vende tilbage til folketingets formands ansvar med hensyn til uden tøven at sende grundlovsstridige lovforslag tilbage til de danske lovgivere, som har dristet sig til at fremsætte nye kirkebestemmelser af den art, så bør et mindstekrav til folketingsformanden være, at han besidder et minimum af kendskab til den historiske konfrontation, der fandt sted i Jerusalem mellem kejserens embedsmænd og den mand, som indrømmede, at han var, er og altid forbliver Jødernes Konge! Ved nemlig at kende til indholdet af denne verdenskendte samtale mellem Kristus og Pilatus, vil en hvilken som helst folketingsformand kunne ane, hvilken dimension, der i den foreliggende situation ligger i Jesu ord: ’Mit rige er ikke af denne verden’ – og han vil da kunne indse, at et lignende sammenstød hænger i luften, hvis han giver grønt lys for det tydeligt (set ud fra kirkens hellige Skrifter) bekendelsesstridige lovforslag. Eftersom dette ikke er sket, må et efterregnskab lægges på bordet. Det sker i forbindelse med en stævning, hvis påstand er enkel og ligetil: Både regering og gejstlighed har gjort sig skyldig i en overtrædelse af Grundloven.
 

N o e r

Næste indlæg: 23-10-2014

TILBAGE