RETSOPGØRET
039
 

GUDSRIGETS LYS

(Gudsrigetanken nr.4)

Allerede i 1884 skriver J.S. Candlish i sit værk ’The Kingdom of God biblically and historically considered’ følgende: "Ingen kan med opmærksomhed læse den seneste tids teologiske værker uden at lægge mærke til, at Guds Rige indtager en langt mere fremtrædende plads (occupies a much more prominent place) end det er sket i sådanne skrifter af en tidligere dato" (v.3). Den samme tanke kommer til udtryk i den svenske professor G.O. Rosenquvists artikel et halvt århundrede senere: "Gudsrikes idén och forkunnelsen’ (Teologisk Tidsskrift, 1928, s.23 og s. 228) – og det samme emne vil utvivlsomt forblive et hovedemne i vor tids teologiske betragtninger. "Gudsrigestanken bør befries fra alle forurenede og fremmede bestanddele og atter fremstilles i sin oprindelige kraft og klarhed," skriver J. Richter (året forinden, 1927) i sin ’Evangelische Missionslehre, 2. oplæg, side 37).

Kort sagt: Gudsrigetankens betydning er ikke af nyere dato – og den presser sig nu på med en sælsom indre kraft og styrke; den indeholder nye perspektiver, som kunne blive en af drivkrafterne i en kommende åndelig vækkelse, og den bliver voldsomt vakt ved en retssag af netop den art, som nu søges iværksat mod danske, højtstående gejstlige og en ræverød regering, der frækt har maset sig ind i kirkens indre forgård.

*

Disse betragtninger stiller skarpt på én af de mest bemærkelsesværdige og provokerende af Jesu lignelser om Guds Rige. Det er den om ’ukrudtet i hveden’, som optager ligeved tyve vers i Ny Testamente (Matt.13:24-43). Den begynder med præcisionen: ’Himmeriget ligner en mand, der…’ hvilket straks fjerner enhver tvivl om, at der her er tale om en illustration, som belyser de usædvanlige men yderst markante forhold, der overalt og til alle tider hersker i Guds rige. Jesus fortæller (og jeg tillader mig at kommentere med Jesu egen udlægning af lignelsen, idet også denne ’himmerigsbeskrivelse’ har et budskab til vor tid, der i høj grad er præget af emnet ’ukrudt i hveden’).

Den mand, som Jesus omtaler, var en god mand, thi billedtalen begynder med ordene: "Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark" (v.24). Ingen kan være i tvivl om, hvem sædemanden er, for Jesus siger: "Det er Mig!" – Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen," forklarer Han (v.37). Det vil altså sige, at der i denne verden er noget godt; de, der hævder, at alt på denne klode kun er mord, vold og utugt, har ikke ret! Sædemanden har stadig travlt med at tilså Sin mark med en himmelsk sæd, der lyser, glimter og stråler som ’himmellys i denne verden’ (Fil.2:15).

Når Jesus overraskende forklarer, at ’den gode sæd’ i denne lignelse ikke er (som det er tilfældet i en tidligere fortalt lignelse) ’Ordet om Riget’ (Matt.13:18-19) men lyslevende mennesker, der er blevet forvandlet ved dette samme ord, så har vi lyst til at få denne ’Gudsrige-sæd’ nærmere defineret. Dette sker i apostelens detaljerede forklaring på begrebet ’strålende himmellys i denne verden’, som han gør rede for i brevet til Filipperne. Heri skriver han: "Det er Gud, der virker i jer både at ville og virke for Hans gode vilje. Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefri børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden og holder fast ved livets ord…" (Fil.2:13-15).

Her står forklaringen sort på hvidt. Jesus udsår en sæd i denne verden, som består af mennesker, som ejer Guds Ånd, der i dem gør det mirakel, at de på trods af kødet, synden og omstændighederne er i stand til både at ville og at gøre Guds vilje. De giver ikke ondt af sig og møder ikke Herrens bud og førelse med et hav af indvendinger og undskyldninger.

*

På grund af dette Åndens ’villighedsværk’ og disse menneskers endrægtige tro på Kristi fuldbragte offer, er de (ifølge Ny Testamente) ’uangribelige og uden svig’. Det sidste vil ikke sige, at de er uden fejl, og at de aldrig gør noget forkert, men de tror af hjertet på Kristi offerdød. Hvis de nemlig siger, at ’de ikke har synd, så fører de sig selv på vildspor, og sandheden er ikke i dem" (1.Johs.1:8) – men hvis de bekender deres synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver deres synder og renser dem fra al uretfærdighed (v.9). (Det sidste kan også indebære – tror jeg – at de ellers uundgåelige konsekvenser af deres synder, fjernes ved den grundige renselsesproces).

Sådanne mennesker er fyldt med tak til Gud – ja, de ønsker af hjertet at leve som ’Guds lydefri børn’ midt i en dybt perverteret slægt… og som sådanne ’stråler de som himmellys i denne verden’, hvor de på trods af al modstand og modsigelse (og nedrig kirkepolitik) holder fast ved Guds Ord.

"Dette er Guds Rige," (forklarer Jesus) "manifesteret midt i det om-sig-gribende fortabelsesmørke. Det er et lys, der ikke kan skjules… ’livets lys’, som er ’menneskers lys’ – og ’mørket kan ikke få bugt med det’! (Johs.1:4-5)

(En yderligere gennemgang af denne lignelse fortsættes).
 

N o e r

Næste indlæg: tirsdag, 28-10-2014
 

TILBAGE