RETSOPGØRET
041
 

ET PROTESTANTISK LAND

(Den 4. paragraf nr.2)

Alle mennesker er (som det hedder) ’født frie og lige for loven’. De har ifølge Danmarks grundlov ret til frit at komme og gå, tænke og tro, samle sig, organisere sig og ytre sig – uden at være udsat for statens ubønhørlige censur eller tvang! Denne frihedsopfattelse er i Danmark ikke udelukkende bygget på en politisk ide (som f.eks. den franske revolution) men den er i Grundlovens 4. paragraf funderet i den grundlovsbekendelse, at Danmark ved Martin Luthers lære er og bør forblive et protestantisk land. Ordet ’protestantisme’ stammer fra rigsdagen i Speyer 1529, da de evangeliske stænder gjorde indsigelse mod statens hårdhænde tvang. Danske borgere protesterer derfor stadig mod sådanne offentlige myndigheders indgreb i det enkelte menneskes trosfrihed. "Hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed" (2. Kor.3:17), erklærer de. For den enkelte betyder dette, at hvor der forekommer et ’udtrykkeligt forbud’ fra myndighedernes side (m.h.t. ’at undervise i denne lære’) vil netop denne indre frihed aldrig kunne undertrykkes! "Som selv," erklærer den første menigheds apostle, "om det er rigtigt overfor Gud at adlyde jer mere end Ham, men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt" (Ap.G.4:18 og 5:28-29). Det er et sådant ’protestantisk oprør’, som Danmarks Grundlov til alle tider bifalder…
 

N o e r

Næste indlæg: 04-11-2014


TILBAGE