RETSOPGØRET
043
 

PROTESTANTISK FRIHED

(Den 4. paragraf nr.4)

Den politiske og åndelige frihed, som bl.a. er sikret i Grundlovens 4. paragraf, giver de enkelte borgere ret og mulighed for at samle sig i frie bevægelser, der udover trosfriheden har frihed til at foranledige, at de styrende med mellemrum udskiftes. Denne bestemmelse er nødvendigt, for at den dyrt vundne frihed ikke frarøves borgeren ved statens overgreb. Grundlovens 4. paragraf sikrer dermed især den pluralisme og respekt for nationens forskellige minoriteter – især dem, der på grund af deres tro vedkender sig reformationens bekendelsesskrifter. Samtidig er denne paragraf et samfundsværn mod statsfarlige, politiske og religiøse ideologier, der (som det fremgår af den nyere historie) vil søge at ’misbruge friheden som et påskud’ (Gal.5:13) for bl.a. ved magtanvendelse og vildførelse at indføre fremmede ritualer og dogmer i det protestantiske kirkelegeme. "De har listet sig ind for at udspejde den frihed" (Gal.2:4) – (som gives ved den grundlovsanerkendte, protestantiske tro) for dermed at komme netop denne kristendomsforståelse til livs.

For den enkelte betyder dette, at det klargøres, at Danmarks Grundlov ikke tilsiger en særlig ’humanistisk ideologi’ sin støtte. I denne sag betragter staten ikke Grundlovens livssyn med det, som kirkens bekendelse (Bibelen) kalder ’kødets øjne’ (Job 10:4). Det vil sige, at den ikke kun ser, ’hvad mennesker ser’ (Matt.16:21-23) – men har brug for et overordnet, åndeligt syn, som ikke sparer mennesker, instanser eller forhold, der er ’hjemfaldet til dom’ (1.Konge 20:31 og 42).
 

N o e r

Næste indlæg: 11-11-2014


TILBAGE