RETSOPGØRET
047
 

ER DANMARK UDEN GRUNDLOV?

(Grundlovsbrud nr.1)

Er det en rimelig påstand, at Danmarks Grundlov er blevet overtrådt af de lovgivere, som i 2012 ved en forceret indførelse af et nyt vielsesritual (med henblik på kirkelig vielse af par af samme køn) har hævet sig over forfatningens statsgaranterede beskyttelse af kirkens bekendelse? Da Frankrigs nye demokratiske konstitution blev skabt i revolutionsåret 1789 var dens 16. artikel formuleret sådan: "Ethvert samfund, i hvilket borgerens lovlige rettigheder ikke er adskilt og fordelt (’séparation des pouvoirs)… er og forbliver som sådan et samfund uden grundlov!

Spørgsmålet er nu, om de styrende i Danmark har taget højde for grundlovens 4. paragraf, der med sin lovpligtige beskyttelse af nationens kristne, protestantiske værdier er hævet over et hvilket som helst lovforslag, der berører kirkens bekendelse? Er det tilfældet, at den omtalte bestemmelse fortsat betragtes som dannet of formuleret af folket, samt at den fortsat som sådan begrænser de styrendes magt og fortsat anerkendes som en statslig forpligtelse til at fremhæve og beskytte den protestantiske frihedsbekendelse og kirkens reformatoriske lære? Hvis dette er tilfældet vil netop denne paragraf forblive ubrydeligt forenet med det danske demokratis særegne idé og væsen. Hvis ikke vil en fremmed og farlig ligestillingsideologi fortsat søge at omgå den betryggende konstitutionelle kontrol, der i den 4. grundlovsparagraf henviser til kirkens 500 år gamle bekendelsesskrifter af den tyske teolog og reformator, Martin Luthers lære…
 

N o e r

Næste indlæg kommer på tirsdag, 25-11-2014 og har titlen ’Et åndeligt statskup’.

 

TILBAGE