RETSOPGØRET
048
 

ET ÅNDELIGT STATSKUP?

(Grundlovsbrud nr.2)

Det fremgår af Danmarks Grundlov og dens udfærdigelse i 1849, at sammenhængen mellem den forelagte konstitution af selve idéen om, at de styrendes magt skal begrænses, ligger i selve tredelingen af magten (den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt). Magten er altså fordelt mellem forskellige myndigheder (folketing, regering og domstole) for at undgå, at al magt samles hos én myndighed; noget sådant – og det bør i den aktuelle situation… overvejes – kan gøre til et farligt magtmisbrug…

Denne idé om magtens adskillelse og deling, som altså sigter på, at de styrende ikke pludselig skal gribe magtens tøjler, var tidligere afhængig af i hvor høj grad kongen (fyrsten) havde i sinde at identificere sig med folket. Dette er ikke længere noget problem i Danmark, eftersom kongens enevældige magt er sat ud af spillet! Derfor er blikket nu rettet mod de folkevalgte repræsentanter for den jævne borgers rettigheder – og her melder spørgsmålet sig, hvorvidt disse lovgivere er ved at overtage enevældens herredømme?

Eftersom der i den aktuelle sag om Danmarks Grundlovs opretholdelse af de kristne værdier (sådan som denne ’opretholdelse’ er tydeligt formuleret i Grundlovens 4. paragraf) ikke synes at kunne opnås enighed på nogen anden måde, bør domstolene nu afklare, hvorvidt et ’åndeligt statskup’ har fundet sted, da lovgiverne i juli 2012 gennemførte en lov (105 og 106), der med et slag indførte en ligestillingsbestemmelse i modstrid med forfatningens 4. grundlovs paragraf…
 

N o e r

Næste indlæg kommer på torsdag, 27-10-2014 og har titlen: Har staten krænket borgerens ret?


TILBAGE