RETSOPGØRET
055
 

TRE BØGER FREMLÆGGES

Den sag om stævningen af de to ministre, som nu bringes foran en dommer, stiller skarpt på det juridiske begreb, som kaldes forfatningsret. Men fordi det er en sag, som samtidig omhandler kirken i Danmark, kan dommerne ikke på noget punkt (om de kan lide det eller ej) komme uden om at tage stilling til kirkens egne bekendelsesskrifter. Derfor vil som ’dokumenter i sagen’ foran hver eneste dommer blive lagt 1) Bibelen, 2) Den Augsburgske Bekendelse og 3) Luthers lille Katekismus (samt en lille samling af andre kirkelige bekendelsesskrifter, der bl.a. indeholder trosbekendelsen).

Når det med henblik på den foreliggende stævning drejer sig om – som jeg har nævnt – ’forfatningsretten’, så er det i hovedsagen Danmarks Grundlov, som dommerne skal tage stilling – og i den sag er de på hjemmebane! De er alle specialister i dette forhold, og de er mestre i den forståelse af Grundloven, som kaldes ’grundlovsfortolkning’. Derfor vil de naturligvis bestræbe sig på at holde sig til dette emne – men det fremgår af sagens særlige art, at både dommere og advokater også tvinges til at søge at begribe, hvad Bibelen og de historiske bekendelsesskrifter siger om denne sag. De tre bøger, som ligger foran dem: Bibelen, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers lille Katekismus – kan ikke forblive uåbnede. Ja, hvis netop disse tre bøger ikke får lov at komme til orde i en sag, som angår Kristi Menigheds mest betydelige forkyndelse og evighedssyn, så ’vil stenene råbe’. Her gælder mere end noget andet Ny Testamentes ord, at da skaren fulgte Jesus i hans første indtog i Jerusalem, og alle råbte: "Velsignet være Han, som kommer, Kongen, i Herrens navn" – og de jødiske ledere irriterede og forfærdede bød Jesus, at Han skulle byde folkemængden at tie stille, svarede Han: "Jeg siger jer, hvis de tier, vil stenene råbe" (Luk.19:36-40). Sagt med andre ord: Hvis de tre bøger foran dommerne ikke indrømmer deres naturlige ret til at tale i denne sag, så vil stenene fra væggene og bjælkerne i loftet i retsbygningen råbe højt.

Hvis forfatningsret i formel forstand er den regulering, der gælder med grundlovskraft (og det er ikke nogen lille magt og styrke) – så er og forbliver de tre bøger, som er lagt frem foran dommerne (enkeltvis) nogle (som det hedder: ’vedlagte dokumenter’) der ikke mangler kraft og vælde. Det er hver for sig magtfyldte skrifter, hvis ord (ifølge deres egen definition) er ’levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger…" (Hebr.4:12).

 

TILBAGE