RETSOPGØRET
058
 

ET SIGNAL TIL HELE VERDEN

Medens Den amerikanske Højesteret i sommeren 2015 overvejer sin endelige stilling til spørgsmålet om homoseksuelle ægteskaber, så vil en mindre retssag efter alt at dømme blive påbegyndt i den lille byret i København. Homoseksuelle ægteskaber har i mange år været det helt store stridspunkt over den halve verden – og fra mange nationer rettes øjnene nu mod Danmark, hvor netop denne retssag er at betragte fra en helt ny synsvinkel. Her drejer det sig nemlig ikke om homovielser på rådhuset – men om, hvorvidt det homoseksuelle samliv kan velsignes – ja, om selve ’ægtevielsen’ kan foregå i kirken? Både selve forløbet og den danske retnings endelige afslutning vil fremstå som et signal til den hele verden! Helt konkret vil den amerikanske domstol tage stilling til, om det er forfatningsstridigt at tillade, at par af samme køn kan ægtevies i kirken! Her på grundlovssiden vil jeg fra nu af ugen igennem og over en længere periode (om Gud vil, og jeg lever) søge at kaste lys over dette spørgsmål. I denne sag står nemlig mere på spil end de fleste aner; det er dybest set en kamp om den danske, kristne menigheds tro og bekendelse, hvilket med intens interesse vil blive fulgt af kristne menigheder over hele kloden; disse aner nemlig, hvad der venter deres nationer, hvis de tillader det verdslige Sodoma-samfund at etablere sig i Jesu Kristi kirke.

*

Det er af den grund og i vore urolige tider værd at bemærke, at det første århundredes berømte historieskriver, Josephus, med en vis gru omtalte det sted, hvorfra jeg i den hede sommer 2010 skrev mine ’Sodoma-breve til den danske kirkeminister. Josephus er kendt for sit hovedværk ’Bellum Judaicum’ (’Den jødiske Krig’), hvor han omtaler sin samtids ’Hitler-bolig’, Herodes’ ørnerede, Masada, ved Dødehavet. Herfra nedfælder han et par noter om det område, hvor jeg d. 15. marts 2002 kort før midnat (efter nøjagtig 25 års rejse) slog lejr med min danske pilgrim convoy. Han fortæller, hvordan Sodoma-egnen så ud for 4000 år siden:

"… et lykkeligt landskab, frugtbart og oversået med rige byer," skriver han og fortsætter med at gengive det billede, som jeg selv har set det fra min ørkenlejr i de tolv år jeg befandt mig i Zins ørken: "Men alt er nu goldt og nedbrændt, og her bor ikke en levende sjæl." Josephus tilføjer: "Folk på stedet fortæller, at disse saltstepper er fremstået på grund af indbyggernes gudløshed. De beretter, at ’en Guds ild faldt ned fra himlen’. Han slutter: "Der ligger endnu en slags brændte frugter på jorden. Hvis du rører dem, opløses de straks i røg og aske." På det seneste har videnskabsmænd indsamlet nogle af disse ’brændte frugter’. Deres kemiske analyser meddeler: ’Afbrændt fosfor’. Den bibelske beretning siger det samme. "Der faldt brændende svovl ned fra himlen," – og apostelen i Ny Testamente tilføjer: "Det er sket som et advarende eksempel for kommende generationer…" (2. Pet. 2:6) Spørgsmålet er, om det internationale samfund i dag vil lade sig advare; den ’stævning for retten’ af to af den danske regerings ministre, som af 250 danske troende blev indgivet i december 2014, er dybest set at betragte som en sådan advarsel…

*

Det er fra dette område kun få kilometer fra Sodomas ’brændte frugter’, at jeg – midt i Aravadalens ’kogende gryde’, et par hundrede meter under havets overflade og med temperaturer, der ’topper’ de 50 grader celsius – skrev mine 21 Sodoma-breve til en dansk minister. Årsagen var den meddelelse, som kl.17.15 torsdag d. 15. april, 2010, blev udsendt fra det internationale pressebureau Ritzau, at Danmarks kvindelige kirkeminister havde nedsat et teologisk udvalg, der skulle undersøge, hvorvidt homoseksuelle og lesbiske par kunne vies i den danske nationalkirke. I TV2 nyhederne samme dag blev det forklaret, at ’giftelystne homoseksuelle’ måtte væbne sig med tålmodighed. "Der går fem måneder, inden udvalget kan give svar," hed det. "Det skal først undersøge sagen fra alle kirkelige, teologiske og sociale synsvinkler." Samme dag vandrede jeg ved solnedgang på min daglige runde i ørkenen for at bede. Jeg mener ikke at tage fejl, når jeg på det bestemteste erklærer, at den dag talte Gud til mit hjerte og sagde: "Du skal gøre noget ved den sag!"

Eftersom det fra dette øjeblik forbliver min opfattelse, at også ’Sodoma-synsvinklen’ bør komme ind i alle regerings overvejelser, skrev jeg mine breve fra Zins ørken. Det teologiske regeringsudvalg fik for hvert nyt brev gennem det danske kirkeministerium besked om dets eksistens. Om det teologiske udvalgs medlemmer læste det, forbliver en hemmelighed. Dørene ind til udvalgsværelset forblev i de følgende seks måneder forsvarligt lukkede. Alle drøftelser blev holdt i det skjulte… men i denne for det internationale samfund afgørende time, bør jeg nu lade den øvrige verden høre, hvad der i denne sag er blevet talt og skrevet! Mange vil blive forfærdede over indholdet af disse daglige rapporter. De afslører, hvad der i det lille Danmark skete bag kulisserne og sætter samtidig fingeren på de steder i nationernes lovgivning, hvor politikerne fremover bliver nødsaget til at læse Bibelen og sætte sig ind i de nationale kirkers bekendelsesskrifter. Ja, de opfordrer til direkte oprør mod de gejstlige ledere, som (citat): "lærer eller bestemmer noget, der er mod evangeliet; thi da har menighederne en befaling fra Gud, som forbyder at adlyde" (CA 28:23)… og til at udvise åbenlys ulydighed overfor øvrighedens indblanding i kirkens indre anliggender; thi Confessio Augustana erklærer: "Statsstyrelsen drejer sig om andre ting end evangeliet" (art 28:4).

*

Indholdet af mine Sodoma-breve kan i dag (tror jeg) læses som en advarsel af global dimension; den markante hændelse der fandt sted d. 10. november 1793 i Paris er i alverdens riger og lande ved at gentage sig. Det var dagen, hvor de franske borgere efter revolutionens blodbad ved et møde i pariserkatedralen, Nôtre Dame, ’afsatte Gud’. "På hans trone," fortælles det, "indsatte de en ny guddom: ’Fornuften’. I de tidlige morgentimer d. 7. nov. 2012 vågnede de amerikanske borgere op til nyheden om den ’fornuftige begivenhed’, at præsident Barack Obama var genvalgt til yderligere 4 år i Det Hvide Hus. Den internationale tv-station, CNN, meddelte samme morgen: "Det blev en historisk nat for homovielser." To år forinden, den 15. september 2010, blev den knastørre rapport fra det omtalte danske, teologiske regeringsudvalg om vielser af homoseksuelle i Danmarks nationalkirke lagt på den danske kirkeministers bord. Den omtaltes som værende en ’fornuftig rapport’. Men hvad siger man i Paris og Bruxelles, Oslo, Stockholm, London, Madrid og Berlin… i USA og Indien, det store Rusland, Afrika og Kina? Vielser af homoseksuelle er et verdensomfattende emne, og i Danmark er siden d. 15. juni 2012 sket noget, som hele verden bør have at vide! Over den ganske klode vil politikere, lovgivere, præster, medieimperier, universiteter og store, historiske kirkesamfund blive voldsomt berørt. Kan en tilsyneladende ukendt begivenhed i Danmark blive optakten til en større forståelse af den globale konflikt der på det religiøst-åndelige plan ligger bag det kirkelige homobryllup? En kommende retssag mod staten vil over en årrække søge at besvare dette spørgsmål. Den stævning, som blev indgivet af 250 danske troende med påstand om, at den danske stat har forøvet grundlovsbrud, er et signal til den øvrige verden. Der skal nu kæmpes for den tro, som ’én gang for alle er overdraget de hellige’ (Jud.3).

 

TILBAGE