RETSOPGØRET
063

HAR JURISTERNE VÆRET TAVSE?

Der kan næppe herske tvivl om, at der har været øjeblikke i kirkeministeriets nyere historie, hvor de nydelige lokaler bag ’den sorte port’ i kanalkvarteret i København har stået på gloende pæle. Adskillige af den nye kirkeminister Manu Sareens kolleger på Christiansborg stillede sig allerede i 2011 åbenlyst skeptiske over for den ’turbohast’, hvormed den nye chef i ministeriet søgte at gennemføre det projekt om kirkelige homovielser, der (som han udtrykte sig i et tv-interview) ’betød rigtig meget for ham’. I et samrådsmøde d. 23. feb. 2012 i et af regeringspalæets udvalgsværelser blev han af andre parlamentsmedlemmer stillet direkte til regnskab med to væsentlige punkter: 1. Projektets mulige overtrædelse af grundloven (tidligere kirkeminister, Birthe Rønne Hornbech) og 2. Den uprofessionelle hast, hvormed denne sag blev jaget gennem folketinget (Søren Espersen).

Hvis kirkeministeriets på det tidspunkt afdøde departementschef, professor dr. jur. Preben Espersen, havde haft anledning til at give juridisk vejledning til den unge minister, Manu Sareen, der så ivrigt kæmpede for at få indført vielser af samme køn i kirken, ville han sikkert have sagt det samme, som han skrev i præsteforeningens blad nr. 41/1990 side 805 ff: "Det udtales som bekendt i Grundlovens § 4, at ’den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Preben Espersens fortsættelse (der næppe ville være faldet i god jord hos denne nye, unge kirkeminister), lyder i den omtalte artikel sådan: "Allerede bestemmelsens ordlyd må siges at forudsætte en eller anden form for (kirkens) selvstændighed i forhold til staten. Som Alf Ross (dansk retslærd, dr.jur./1899-1979) har udtrykt det: "Ingen vil finde på at sige, at statsbanerne understøttes af staten. De drives af staten (Dansk Statsforfatningsret II 3. udg. 1983, side 762). Tidligere kirkeminister, Manu Sareen, var og er fortsat af den opfattelse, at kirken skal ’drives’ som det er tilfældet med de danske statsbaner, DSB.

Efter at en kendt og agtet debattør, Kathrine Winkel Holm, i et læserindlæg i Jyllandsposten lørdag, d. 3. marts 2014 under en fremhævet, fed overskrift erklærede: "Manu Sareen tumler videre mod et grundlovsbrud" (og begrundede dette med, at ministerens ’nye kirkeritualer er i klokkeklar modstrid med Den Augsburgske Bekendelse’) samt i forbindelse med, at adskillige kendte, danske jurister har erklæret, at ’grundloven UBESTRIDELIGT er blevet overtrådt’, rejser sig spørgsmålet, om ikke også jurister i kirkeministeriet på et eller andet tidspunkt har advaret deres chef? Dagbladet BT omtalte den 18. oktober 2014 i sin daglige ’leder’ embedsmændenes tavshed som en: ’Skamplet på embedsapparatet’, hvilket turde give fornyet håb om, at det såkaldte Nordskov-Nielsen-udvalg, der kulegraver den slags sager, også vil lytte til netop ’den sag’, som 250 danske kristne nu søger at få bragt for retten. Dette er faktisk dagens store tema: 1. ’Er Europas jurister tavse’? 2. ’Er den danske kirkeminister blevet advaret? og 3. ’Er det i virkeligheden ’nogle unge lømler’, der sidder ved roret? (Es.3:4)

Et ransagende lys blev i de danske medier i en række kolde oktoberdage 2014 kastet ind over nye afsløringer omkring de af folketingets medlemmer, som syntes at være blevet bevidst fejlinformeret af ministeriernes jurister. Flere højtstående jurister fortæller i bogen ’Mørkelygten’ (skrevet af den Cavling-vindende journalist Jesper Tynell) hvordan statens embedsmænd leverer juridiske vurderinger til skiftende danske ministre, mens folketinget i flere tilfælde har fået den direkte modsatte vurdering (Berlingske).

I min bog ’Prisgivet’, som udkom d. 15. sept. 2012 omtaler jeg netop de jurister, der i kirkeministeriet skulle have advaret daværende kirkeminister, Manu Sareen. (Allerede i en skrivelse til kirkeministeren havde jeg otte måneder forinden, d. 15. januar 2012, gjort opmærksom på det samme forhold). "De jurister i kirkeministeriet, der skal råde ministeren, forekommer enten at være tavse, uvidende eller ’oversete’," skrev jeg og tilføjede: "Hvis disse jurister er ’bedrevidende’ end deres minister, har de ifølge loven pligt til at søge at standse ham i hans gale forehavende. Endog i det tilfælde, hvor deres ministerchef i sine ambitiøse tåger stædigt ’tumler videre’. Jeg henviste til en betænkning fra DJØF’s faglige, etiske arbejdsgruppe (Kbh. 1993), hvori det anføres på side 138, at ’en ansat, der finder en ordre ulovlig, har pligt til at underrette ordregiveren om sin opfattelse – endog hvis en påtænkt beslutning blot muligvis er ulovlig…’ I det omtalte 15.-januarbrev 2012 til daværende kirkeminister Manu Sareen, gjorde jeg opmærksom på, at det var Kjærbøl-sagen (om Grønlandsskibet Hedtofts forlis 30. januar 1959 ved Kap Farvel, hvor 95 mennesker omkom), der banede vej for den ministeransvarlighedslov (1964), der nu atter retter søgelyset direkte mod de højtbetalte embedsmænd, der skal vejlede deres minister. I mit brev spørger jeg ministeren om han (med henblik på den farlige sejlads, som han med sit lovforslag sender Danmarks kirkeskib ud på) tør tage samme risiko som hans kollega, Kjærbol i 1959, der blev sigtet for at have givet ’mangelfulde og vildledende oplysninger til folketinget. "I så tilfælde er kirkeministeriets jurister medskyldige," sluttede jeg. I et svarbrev fra 6. marts 2012 skrev kirkeminister Manu Sareen: "Jeg deler ikke din opfattelse af den – som du beskriver det – fare, som er forbundet med mit lovforslag… og jeg har ikke til hensigt at genoptage dine tidligere fremsendte klager… jeg agter derfor ikke at foretage mig yderligere på baggrund af dine seneste henvendelser." En hvilken som helst dansk borger vil ved et sådant svar føle sig magtesløs over for de folkevalgtes arrogance. Kun juristerne synes nu at kunne få et ord indført. Var de tavse, da ministeren i 2012 fremturede med sin iøjnefaldende grundlovsovertrædelse?

De danske troende er simpelthen kommet til den konklusion, at når en dansk avisoverskrift stiller det direkte spørgsmål: "Er ministre bøller’? (Marie Seerup BT’s politiske kommentator, 18. okt. 2014) – så er medierne i fuld gang med at citere profeten Esajas. Han udbryder nemlig (som et domsord over Israel): "Lømler skal herske over dem!" (3:5) Hvad der skal forstås ved udtrykket ’lømler’, fremgår af en tidligere oversættelse, der anvender bestemmelsen: ’drengekådhed skal herske over dem’ (v.5). – De danske borgere, der indstævner den tidligere kirkeminister, er forvissede om, at når sådanne tilstande, hvor en umoden og til tider fræk, lømmelagtig opførsel huserer blandt en nations styrende personer, da er det i virkeligheden en Guds dom, der ’tager sin begyndelse’ (1.Pet.4:17). Profeten Esajas forklarer netop i det nævnte afsnit om ’lømlerne’, at ’Herren fratager landet dets støtter’ (3:1)… blandt disse nævnes: ’dommere, rådsherrer, ældste, stormænd – ja håndværksmestre’ (v.2-3) "… og (hedder det advarende): "uslingen rejser sig mod hædersmanden" (v.5). – "Dersom sådanne forhold," konkluderer 250 danske borgere, "har sneget sig ind i ministeriernes krogede korridorer, da er det på tide, at retsindige mænd og kvinder rejser sig og sætter lys på mørkets gerninger…
 

TILBAGE