RETSOPGØRET
074

EN FARLIG IDEOLOGI ER PÅ FÆRDE

Det er uvist, hvad Bertel Haarder, der som undervisnings- og kirkeminister deltog i den hyggelige 2007-reception på Søpavillionen i København ville have sagt, hvis han vidste, at hele sandheden om Bibelselskabets Nye Testamente (som på den dag blev udgivet) ikke var blevet fortalt. Han vidste, at denne udgave af Den Hellige Skrift var et såkaldt ’nudansk’ Nyt Testamente. Han havde fået at vide, at gammeldags ord som ’nåde’, ’Guds kærlighed’ og ’barmhjertighed’ var udskiftet med mere moderne udtryk. Men han vidste næppe, at han stod med en ’Israel-fri’ Bibel i hånden. Han vidste sikkert heller ikke, at dette nye testamente var et antisemitisk skrift. Han var ikke klar over, at det var en ’Hitlerbibel’… han var ikke på det rene med (tror jeg), at han var indbudt til at ’blåstemple’ et farligt ideologisk initiativ.

De tilstedeværende i det tætpakkede lokale i Søpavillionen som i pænt jakkesæt og fint tøj lyttede til generalsekretær (senere biskop) Tine Lindhardts præsentation (det var samtidig hendes 50 års fødselsdag) fik ingen oplysning om, at de 14 teologer og hele teamet af sprogkyndige, konsulenter og lektører samt den overordnede redaktionsgruppe havde arbejdet på – og var blevet enige om, ja, alle havde billiget, at Israels navn nu skulle fjernes fra Det Nye Testamentes blade. På samme vis er der oplysninger, som ikke ’siver ud’ med hensyn til dette teologiske teams andre gøremål. Disse (initiativer) er som farisæernes og Herodes surdej, der arbejder i det skjulte (Mt.16:6).

Dette skete i oktober. Ingen af landets menigheder kendte noget til denne beslutning – og det er sikkert de færreste, som har lagt mærke til, at i de oplæste tekststykker ved juletid, sagde Guds engel ikke til Josef, at han med kvinden og barnet skulle drage fra Egypten til ’Israels land’. Ingen har lagt mærke til, at ordet ’Israel’ (som jeg tidligere har nævnt) var slettet. Nu siger engelen kun: "Du skal ’rejse tilbage’" – og da den græske tekst fortsætter med at forklare, at Josef gjorde som engelen havde sagt og ’rejste til Israels land’, så er ordet ’Israel’ atter streget af teksten, og det hedder nu blot: ’Han rejste hjem’ (Matt.2:19-20).

Jeg nævner atter dette, fordi det samme skete i julen 1941 i Tyskland. Fra Hitlerbibelen blev det højtideligt oplæst, at ’Ein Gebot vom Kaiser Augustus ausging’. Ordet ’Betlehem’ har ikke kunnet fjernes fra juleevangeliet. Historien om hyrderne på marken og krybben i stalden bliver fortalt. Men ordet Israel var ’renset bort’ fra teksten. Det ord indeholder et underligt forvarsel, som måtte bringes til tavshed… og Den Nye Aftale er fulgt i dette spor. En Gudsfjendsk nazi-ånd synes i den forbindelse at have fået indpas i en dansk udgave af Det Nye Testamente. En farlig ideologi arbejder i mange forklædninger: den er undertiden vanskelig at få ram på, thi den gemmer sig i et hav af forklaringer. Men ved nøje at gennemlæse denne nye ’oversættelse’ vil man kunne identificere de nye teologers ærinde; det er ikke ’evangelisk-luthersk’.

Det fremgår af Ny Testamente, at Israel vil bestå som en nation, indtil Messias kommer. Når Jesus omtaler de sidste dage og de forhold, der vil herske på jorden, beskriver Han også en særlig forfølgelsestid for Hans efterfølgere. "Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden," siger Han og slutter med følgende konstatering: "I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer" (Matt.10:23).

Det er klart, at Hitlerbibelen ikke kunne citere et sådant vers samtidig med, at jøderne blev boykottet, deres forretninger påmalet med hagekors og deres få tilbageblevne venner marcheret gennem gaderne med skilte om halsen, hvorpå der stod malet: ’Forræder’! Derfor blev dette afsnit fra Mattæus strøget. Israels navn måtte ikke forekomme i det nye ’Volkstestament’.

Bibelselskabets ’nudanske’ Nye Testamente finder det ikke aktuelt at stryge ordet: ’jøde’ (for kampen står i dag om Israel som nation). Det er altså den gamle, bibelske betegnelse for den hebraiske stat, som skal fjernes. Det er ordet ’Israel’, der skal omskrives, så at det ikke forefindes noget sted i denne udgave af Nye Testamente.

Derfor ’oversættes’ afsnittet således: "Når de forfølger jer i en by, så flygt til den næste. Hør hvad jeg siger: I når ikke igennem alle jødiske byer før jeg, Menneskesønnen, kommer tilbage (Matt.10:23).

Når den græske grundtekst siger ’Israels byer’ – så er det bogstaveligt og geografisk bestemt. Jesus taler her om Israels eksistens til denne verdenshusholdings sidste time. Begrebet ’jødiske byer’ dækker ikke den skjulte forjættelse i Jesu udsagn.

Da de berygtede Nürnberger love, som cementerede vejen til Holocaust, blev vedtaget, sad tyske teologer og rensede Bibelen for ordet ’Israel’. Medens der i dag lægges sidste hånd på et nyt forfatningsværk i Bruxelles og Strasbourg (en ny grundlov for Europa) – så har danske teologer haft travlt med at udøve det samme hærværk i et dansk Nyt Testamente som fandt sted i Hitlers Bibel. Også danske teologer er nu med til at brolægge vejen for nye antisemitiske bølger, og de vil – så sandt Herren lever – komme til at stå til regnskab for denne ugerning.

*

Eftersom Adolf Hitler allerede i begyndelsen af 30’erne trak fulde huse, hvor han angreb jøderne, kunne hans bibel ikke nogle få år senere fortsat omtale jødernes stamfar Abraham. Den 3. august 1932 talte han til 25.000 mennesker i Frankfurt, d.10. sept. til 16.000 i Berlin, to dage senere i Breslau til 25.000… og hans parti blev i det år det næststørste i landet med 107 sæder ud af 577 (Han vandt 18,3 % af vælgerskaren). Derfor passede det fint i hans program at citere bibelordet: "Es ist schon die Axt den Bäumen an die Wurzel gelegt" (Øksen ligger allerede ved roden af træerne) – men verset forinden springer hans ’oversættere’ over: "Jeg siger jer: Gud kan opvække Abrahams børn af stenene der!" (Matt.3:9-10). Således omtales heller ikke i Hitlerbibelen Jesu ord til en bedende kvinde fra hedningenationerne: "Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels Hus" (Matt.15:24).

Bibelselskabets ’oversættere’ følger på samme måde den tidsåndens strøm som regnes for at være ’political correctness’. Som Hitler stryger også de (i dette afsnit) ordet: ’Israel’ og erstatter da Jesu svar til hedningekvinden med sætningen: "Jeg er kun sendt hertil for at hjælpe de jøder, der er kommet på afveje" (Matt.15:24) (Ikke ét eneste af disse ord findes i den græske grundtekst).

Der er imidlertid en dyb, åndelig forskel på de to her nævnte formuleringer: 1) ’De fortabte får af Israels Hus’ – og så dette 2) ’Jøder, der er kommet på afveje’.

I den første gengivelse af Jesu ord henledes tanken straks på en bemærkelsesværdige Messias-forudsigelse i Esajasbogens 53. kapitel, hvor det hedder: "Vi fór alle vild som får… men Herren lod falde på Ham den skyld, der lå på os alle" (v.6). Det må have været dette profetord, som lå Jesus på hjerte, da han til den bedende hedningekvinde taler om ’de fortabte får af Israels Hus’. Altså hele den nationale ulykke, som ramte Guds elskede ejendomsfolk, da de i de afgørende øjeblikke og under deres af profeterne forjættede besøgelsestid (Luk.19:44) vendte ryggen til deres Messias og Konge…

Når Jesus senere med smerte udbryder: "Jerusalem, Jerusalem, du, som ihjelslår profeterne… hvor ofte har jeg ikke villet samle dig" (Matt.23:37) … så taler han om noget højere og mere vældigt end: ’nogle jøder, der er kommet på afveje’. Ja, Han forudsiger en national ulykke af større dimensioner, når Han bruger udtrykket: ’fortabt’ (end det i denne forbindelse ubetydelige: ’at komme på afveje’). Imidlertid kan det – ret forstået – føre til evig fortabelse, hvis nogen ’kommer på afveje’. Dette gælder ikke mindst ’bibeloversættere’, der i deres mangel på gudsfrygt og indsigt anvender samme metode som de teologer, der blev Hitlers håndlangere…
 

TILBAGE