RETSOPGØRET
080
 

BIBLENS IMØDEGÅELSE AF DE 29 GENDER-PRINCIPPER

Den almindelige dansker aner intet om, at fra d. 6.-9. november 2006 blev der afholdt en konference på Gadjah Mada universitetet i byen Yogyakarta i Indonesien, hvor 29 selverklærede ’eksperter’ (uden noget politisk mandat) fremlagde 29 principper, som de i en slags resolution ikke mindre end 127 gange fastslår, at alverdens stater ’skal følge’ (engelsk: ’states shall’). Denne gentagne obligation er siden 2006 også blevet lagt hen til danske politikere, hvoraf adskillige i både forhandlinger og betænkninger har påberåbt sig disse (for den almindelige danske borger total ubekendte) ’menneskerettigheds’-princippers autoritet.

Der findes imidlertid i Danmarks Grundlov ikke nogen regel om anvendelse af f.eks. sådanne totalt ukendte forfatteres krav med henblik på (ved påkaldelsen af den allerede eksisterende menneskeretsstandard) at ’staten skal’ imødekomme det helt specielle behov, som enkelte personer kan have i forbindelse med deres homoseksuelle, lesbiske eller anden kønsidentitets livsstil. Ej heller findes der i den danske forfatning noget tilfælde, hvor internationale krav (’states shall’) giver den mindste form for forrang i tilfælde af konflikt med f.eks. dansk lov. Dette forhold ignoreres fuldstændigt i de angivne principper. De 29 ’eksperters’ krav fremsættes som betingelsesløst, hvilket synes at have været anerkendt af en anseelig del af danske politikere. Lad mig forklare:

Når det i indledningen til de 29 Gender-artikler erklæres, at ’mennesker, som dybfølt fornemmer sig draget til at have seksuelt samkvem med en person af samme køn’, er uløseligt (integralt) forbundet med denne drift og derfor (som sådan) bør omfattes med den værdighed, der hører menneskeretten til… så bør en sådan politisk pseudo-erklæring stilles på prøve. Dersom mennesker med en speciel seksuel orientering fordrer, at ’staten skal’ implementere love af den art, - ja, at selv kirkens døre skal åbnes for sådanne ægtevielser, bør denne definition ikke blot testes ud fra den civile lov men også ud fra kirkens Skrift og bekendelse. I denne sidste sammenhæng står den imidlertid ikke prøve; Kristi menighed kan ifølge sin tro, overbevisning og samvittighed ikke antage et sådant splinternyt ’menneskerettighedsprincip’. Den må afvise det, hvilket har rejst og fremover vil rejse en storm af modstand. I den situation bør de troende alle vegne ’beregne og overveje’, om de har kraft og overskud til at gå ind i en sådan kamp. Modstanden vil nemlig vokse med dagen. Afsluttende vil den med rette kunne karakteriseres som ’dæmonisk’.

Øjeblikket er derfor kommet, hvor der i den alvorlige situation, som de styrende i Danmark har ført både samfund og kirke ind i, bør lede til, at der gribes til handling. Da det drejer sig om en så afgørende sag som en borgerpåstand om, at den danske regering ved indførelsen af en lov om homovielser i kirken, har overtrådt Danmarks grundlov, bør dette (rent juridisk) kunne påvises på en måde, så at der siden ikke kan herske tvivl om denne sag. Det er af den grund indlysende at hævde, at loven, der i det danske folketing blev fremsat som forslag nr. L.106 d. 14. marts 2012 om ’ægteskab mellem to personer af samme køn’ (og som trådte i kraft d. 15. juli 2012) er udfærdiget under indflydelse af de omtalte 29 principper, som i november 2006 blev nedfældet i den indonesiske by Yogyakarta af ’en gruppe repræsentanter fra forskellige ’non-govermental’ organisationer. På baggrund af to studier ’A Brief Commentary on the Yogyakarta Principles’ af jurist, dr. Jakob Cornides, specialist I International Ret ved Den Europæiske Kommission (apr.2009) og ‘Six Problems with the ‘Yogyakarta Principles’ af Piero A. Tozzi, J.D. (apr.2007) er det berettiget at påstå, at den danske regering ved indførelsen af den omtalte lov, har ladet sig lede af de omtalte 29 principper – samt at det samme gør sig gældende m.h.t. formuleringen af den hårrejsende passus i regeringsgrundlaget, der siger: "Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering." I det følgende vil jeg med bl.a. disse to internationale studier i hånden søge at stille skarpt på de punkter i både regeringsgrundlaget og den deraf følgende gennemførte lov for dermed at påstå, at disse 29 principper (som en udenlandsk politisk indflydelse) har en væsentlig andel i, at en (som danske borgere påstår) overtrædelse af Danmarks Grundlov har fundet sted.

Det fremføres f.eks. i indledningen til ’de 29 principper’ – som en generelt og for alle absolut godtaget erklæring – at ’alle mennesker er født frie med lige ret og værdighed’. Blandt disse (’alle mennesker’) fremhæves nu en gruppe, der identificeres, som ’seksuel orientering’ og ’kønsidentitet’. Denne (identificering) – hedder det videre i ’Princippernes’ indledning – ’er uadskilleligt og uløseligt (integralt) forbundet med enhver persons værdighed og menneskelighed – og må ikke blive grundlag for diskrimination, mishandling eller nedgørelse (abuse). For at kunne forstå indholdet af denne indledende erklæring er det af absolut afgørende betydning, at blive ’indført i’, hvad denne nye, omtalte gruppe står for. Ifølge dens egen forklaring skal ordet ’seksuel orientering’ nemlig forstås som ’en persons dybe, følelsesmæssige og seksuelle tiltrækning og lyst til at indlade sig seksuelt med andre… af samme køn eller mere end ét køn; ’om kønsidentitet’ forklares det, at det drejer sig om personer, der ud fra ’en indre, dybtfølt, personlig erfaring’ og følelse af (at tilhøre et andet køn) klæder sig, taler og opfører sig i overensstemmelse dermed…’ Doktor Jakob Cornides’ kommentar til disse definitioner er følgende: "De er udfærdiget af Gender-princippernes egne forfattere – og gør i deres formulering ikke krav på at være objektive. De udtrykker frem for alt personlige erfaringer og er i deres fremstilling (absolut) ’uvidenskabelige’! Dette punkt vil jeg i det følgende nærmere forklare, idet jeg vil søge at påvise, at både den danske regerings lovændring af regeringsgrundlag er båret af samme afslørende indfaldsvinkel. Den udtrykker personlige motivationer og drifter – og er ikke i overensstemmelse med international lov eller konvention om menneskeret. Den er påvirket af de 29 Gender-principper!

(Det bør i denne forbindelse betones, at hvis de troende kommer op mod kræfter, der (som i dette tilfælde) synes overvældende, bør de følge Jesu råd, der siger, at de i en sådan situation omhyggeligt skal ’beregne omkostningerne, for at se, om de har råd til at gøre det færdigt’ (Luk.15:28) – ja, de bør ’sætte sig ned og overveje, om de er stærke nok til at møde ham (deres modstander), der kommer imod dem’ (v.31). "Hvis de nemlig ikke kan klare den opgave," tillader jeg mig at understrege, "så skal de ikke bagefter forvente hjælp eller medfølelse fra omgivelserne; disse vil nemlig (ifølge Jesu ord) ’give sig til at håne dem og sige: "De folk begyndte… - men kunne ikke fuldføre det" (v.30). "Hvad der er afgørende for disse ’beregninger’ og ’overvejelser’," bør jeg her bemærke, "er kun dette ene: Er og forbliver, medstriderne i denne sag Herren Jesu disciple, der er parate til ’at give afkald på ’alt deres eget’ (v.33) – og tror de (i den forhåndenværende situation), at de først og fremmest er kaldet til at være salt i denne verden." – "Hvis saltet nemlig mister sin kraft," (slutter Jesus sin tale om ’beregningerne’ og ’overvejelserne’) så duer det ikke til noget som helst. "Man smider det væk" (v.25)… og også til denne forklaring knytter Jesus ordene: "Den, som har ører at høre med, skal høre…" (v.35)

*

Hvis den nedlagte påstand om, at Danmarks regering har begået grundlovsbrud, er seriøs, må der foreligge materialer, som bevidner, at dette er sket. Det er nu mere end tydeligt, at den farlige ligestillingsideologi, som udtrykkes i Gender-manifestets 29 punkter (Yogyakarta Principperne) af de danske lovgivere er blevet fulgt til punkt og prikke ved indførelsen af loven om kirkelig vielse af homoseksuelle – og netop dette giver rigeligt stof til eftertanke… - Så godt som alle 29 ’principper’ er nemlig i uforenelig modstand med kirkens tro og lære – og det er ’en overtrædelse af dimensioner’, at staten vil tvinge denne ideologi ind i kirkens inderste kamre. "Hvor," tør man spørge landets troende "er ’nidkærheden for Herrens Hus’?" (Johs.2:17) Hvor er de Kristi efterfølgere, som med Jesus råber: "Tag det væk herfra!" (Johs.2:16)

Det er ikke tilstrækkeligt, at de, som har ansvar for landets styre, blot lytter til deres jurister, politikere og andre ’sagkyndige’, hvis de oprigtigt søger at undgå at blive forført af en falsk ideologi. På et tidspunkt må også de konfronteres med Guds ord. Hvis dette ikke sker, bliver det vanskeligt for dem at ’skelne mellem ondt og godt’ – og pludselig klapper fælden, og de er blevet ofre for et bedrag! Om dette siger Skriften: "De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde" (Rom.13:3). Det vanskelige for ’de styrende’ i vor tid er, at det er svært for dem at finde ud af, hvad der er ’det gode’ og hvad der er ’det onde’ – ja, de befinder sig i den situation, at de faktisk (for en stor dels vedkommende) mener at gøre ’det gode’, medens de i virkeligheden er i fuld gang med at fremme ’det onde’. Ligeledes mener de at forfølge og lovgive mod ’de onde’, medens de egentlig efterstræber og jagter dem, der gør Guds gode gerning. Hvad er løsningen på denne konflikt? Hvorledes skal man få ’de styrende’ til at kunne skelne mellem ’godt og ondt’? Skriften siger, at det kun kan ske, hvis de hører Guds ord – og vel at mærke ikke bare ’begyndelsesgrundene’ men lidt mere ’fast føde’ (Hebr.5:11-14)..."så kan de," (som det hedder) "skelne mellem godt og ondt" (v.14).

*

Om den såkaldt ’uopløselige homodrift’, der nu skal værdsættes og anerkendes som et integreret, medfødt anlæg, hedder det i Gender-manifestets indledning: "Sexual orientation and Gender identity are important to every persons dignity and humanity" (Introduc.pass.1). ’Integral’ betyder ’uløseligt forbundet med’. "Dette er tilfældet," forklarer manifestets indledning, med det forhold, som eksisterer mellem den værdighed (dignity), som omfatter personer, der ’føler sig draget til at indlade sig i et intimt, seksuelt forhold (sexual orientation) med en person af samme køn’. Det er ligeledes tilfældet med hensyn til den såkaldte ’uadskillelighed’, som ligger i den seksuelle drift og den enkeltes udtalte ’bestemmelse’ i det ’at være menneske’ (integral to every persons humanity… overs.min). Denne Gender-artikels indhold er (vil jeg hævde) i uforenelig modstrid med den danske kirkes grundlovs befordring af kirkens Skrift og bekendelse. Apostelen skriver om homoseksualitet (’mænd, der ligger i med mænd’)… at ’sådan var nogle af jer engang. Men I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd" (1.Kor.6:9-11). Den Augsburgske Bekendelse siger om ’det medfødte, syndige begær’ (som ikke er at forveksle med den medfødte, naturlige drift), at ’genfødselen, dåben og Helligånden kan udfri fra arvesygdommens ’nedarvede sygdom eller last’ (C.A. art.2, stk.1-2 og Johs.3:1-4). At den danske stat ved lov påtvinger kirken at åbne dørene for en ideologi, der påstår det modsatte af kirkens egen bekendelse, er og forbliver i strid med Danmarks grundlov.

Kirkens konklusion må derfor være, at den synd, der betegnes med ordene: ’mænd, der ligger i med mænd’ (1.Kor.6:10) – som alle de øvrige synder, der står opført på listen (i samme afsnit) – kan overvindes ved Herren Jesu Kristi Navn og ved vor Guds Ånd (v.11). Det er og forbliver kirkens holdning, at selvom Ny Testamente omtaler den ’seksuelle orientering’ (der peger i den retning) som ’smudsigt begær’ (2.Pet.2:10) – så erklærer apostelen myndigt og klart, at overtrædere af den art ’kan blive vasket rene’ (1.Kor.6:11). – Fremdeles forklarer vi, at som det er tilfældet med ’ægteskabsbrydere, tyveknægte og folk, der rager til sig’ – ja, som det kan ske for ’drukkenbolte, spottere og røvere, der overfalder redelige folk (v.10-11), sådan kan det også gå med homoseksuelle og lesbiske; de kan ’blive hellige’ – ja ’blive gjort retfærdige’ i Guds øjne. "At alt dette kan ske ved Herren Jesu Kristi navn betyder imidlertid ikke, at der blot udtales en trylleformular over dem. Da må også de ’omvende sig og lade sig døbe i Jesu Kristi Navn til deres synders forladelse. Så skal de få Helligånden som gave (Ap.G.2:38).

*

Når Gender-manifestet omtaler begrebet ’seksuel orientering’ starter det med at omtale ’seksuelle forhold mellem personer af forskelligt køn’. Derefter indbefatter definitionen straks (som den naturligste sag i verden) personer som drages til andre af samme køn – ja, af forskellige ’andre køn’. Denne holdning er og forbliver i modstrid med kirkens sunde lære, som ud fra Bibelen udelukkende anerkender den ’orientering’, som eksisterer mellem en mand og en kvinde. Den stat, der efterkommer homo-manifestes påbud om at ændre lovgivningen til fordel for den nye ’ligestillingsideologi’, går de homoseksuelles ærinde, og ved yderligere at påbyde en sådan obligatorisk ordning i kirken, forulemper den kirkens bekendelse og overtræder (for Danmarks vedkommende) rigets grundlov.

Nøgleordet i de 29 artikler i Gender-manifestet, som er bag juli-loven 2012 om kirkelige homovielser i Danmark, er (som tidligere nævnt) begrebet ’seksuel orientering’. Om dette ord siger manifestet: "Seksuel orientering skal forstås (is understood) som refererende til enhver persons anlæg for (capacity) at have dybtfølt hengivelse og seksuel tiltrækning til at (indlade sig i) intim seksuel forbindelse med et menneske af det andet køn, det samme køn eller med mere end ét køn." Når der her i denne karakteristik tales om ’anlæg for’ (’capacity’ betyder: ’evnen til at rumme’) forskellige drifter og begæringer, så er dette helt i overensstemmelse med både kirkens bekendelse og Den Hellige Skrift, der faktisk erklærer, at mennesket er født med sådanne ’anlæg’. Den Augsburgske Bekendelse siger i den 2. artikel stk. 1-2 følgende: "Ligeledes lærer vi, at siden Adams fald fødes alle mennesker… med synd, som fordømmer dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd, - ja, pådrager dem evig død." Denne erklæring sigter ikke kun på menneskets ’seksuelle orientering’ men på hele den faldne menneskenatur. Apostelen konkluderer i sit brev til Rom med følgende klare fremstilling: "Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede" (Rom.5:12). De mange, mange grave, som findes ud over den hele verden, er beviset (det uomstødelige) på, at denne lære er sand. Synd og dermed død er kommet ind i verden ved ét menneske. Kapaciteten til de mest grufulde handlinger ligger i alle mennesker siden det øjeblik, hvor de blev undfanget. Spørgsmålet er nu, hvorvidt en del af dette formørkede ’rumindhold’ skal ophøjes og statsbeskyttes – og hvis det sker, om der da ikke brutalt og uovervejet gennemføres en overtrædelse af kirkens bekendelse – og for Danmarks vedkommende af landets grundlov?

De 29 Gender-artikler bringer (som det sker i indledningen til Yogyakarta-principperne) de homoseksuelles status på lige fod med f.eks. race (og andre lignende, medfødte træk). Bibelen anbringer den ’seksuelle orientering’ der betegnes med ordene ’mænd, der ligger i med mænd’ på lige fod med ægteskabsbrydere, tyve og røvere og spottere. Om sig selv siger apostelen: Kristus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største…Om dette siger Skriften: "Hvis nubieren kunne skifte sin hud og panteren sine pletter, kunne også I handle godt, I ondskabens lærlinge" (Jer.13:23). – Nedarvede anlæg ’anerkendes’ af Bibelen. Både hos dyr og mennesker forekommer naturlige egenskaber eller træk, som ikke er til at ændre. Sådan er man født – og sådan må dette ’medfødte’ forblive; det kan ikke være anderledes! – Skriftafsnittet i Jeremias om ’Ethioperen og panteren (leoparden) betoner disse eksempler. Det racemæssige præg og det givne udseende er der ingen, der kan lave om på… Anderledes med de mennesker, som Skriften kalder ’ondskabens lærlinge’. De følger et ’anlæg’ eller en ’prægning’, som de har fået tillært (’lærlinge’). – De er ikke født med en særlig kapacitet for ’ondskab’, som de ikke kan gøre noget ved. Den kan være så ’indgroet’, at det ser ud som om, den aldrig kan ændres – men det ligger som en stående udfordring i sammenligningen: "I kunne handle godt," – at der netop er mulighed for at en omvendelse finder sted…

Heraf må ifølge Skriftens vidnesbyrd følge, at selv de største spottere, voldsmænd og forfølgere af de troende, kan finde barmhjertighed hos Gud. "Apostelen Paulus beretter om sig selv" (bør det understreges), "at skønt han ’tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold’ (1.Tim.1:13) – så oplevede han Guds barmhjertighed, fordi (som han siger): "I min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde. Det er derfor et tydeligt Skriftens vidnesbyrd, at den mand, der ’fnyste af raseri og truede Herrens disciple med mord’ (Ap.G.9:1) – sidenhen kunne vidne og sige: "Jeg takker Jesus, min Herre, fordi Han viste mig den tillid at tage mig i Sin tjeneste (1.Tim.1:12). "Dette vil ske igen," er kirkens budskab til en falden verden, "den time er kommet, hvor nogle af de mænd og kvinder, som har søgt at udrydde Guds kirke, skal ’blive frelst’ (v.15) og derefter tjene Herren…

*

I forbindelse med bestræbelserne på at forstå, hvilken holdning kirken har til det homoseksuelle manifest, ’de 29 principper’, og hvorledes Ny Testamente betragter ordene ’seksuel orientering’ og ’kønsidentitet’, er det nødvendigt at finde et ældgammelt, bibelsk udtryk frem af ordbogen. Det er ordet ’gilding’. Jesus omtaler (detaljeret) dette begreb og erklærer på forhånd, at det kun vil kunne forstås af dem, ’som det bliver givet’ (ny overs.: ’som kan rumme det’… Matt.19:12). Eftersom den dybere forståelse af dette ord synes at kunne kaste lys over, hvor (helt bestemt) de 29 homo-principper er i modstrid med den kristne lære, som er forankret i Danmarks Grundlov – er det nødvendigt at forklare dets betydning.

Ordets forståelse er en stående udfordring til dem, som skal forklare bibelske lærespørgsmål. Og det er godt! Kirken har nemlig i lang tid haft travlt med at svare på spørgsmål, som folk ikke stiller. Prædikanter, præster, provster og professorer udbreder sig om emner, som de arme kirkegængere ikke kan bruge til noget. Den ubønhørlige og barske hverdag fodrer imidlertid unge og gamle (især de unge) med nye ord og forståelser, der ligger milevidt fra kirkens forkyndelse. Det er i en sådan sammenhæng, at det ældgamle bibelske ord ’gilding’ atter kommer frem på skærmen. Jesus brugte det ord. Hvad betyder det? Jesus forklarer: "Der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger, som har gildet sig selv for himmelrigets skyd. Den, som kan fatte det, han fatte det!" (Matt.19:12). Det er ikke almindeligt, at der ud fra Ny Testamente i vor moderne tid undervises om betydningen af dette ’forældede’ udtryk: ’gilding’. Det, som der normalt er (og altid må forblive det velsignede tema i belæringen af evangelierne) har (lykkeligvis) at gøre med den forunderlige frelse og forløsning, som er i Herren Jesus Kristus – ja, dette for alle tider højaktuelle emne (Kristi forsonerværk) er og bør også i denne sag være ’hovedsagen’ i den kristne menigheds forkyndelse. (Det hedder jo sådan i Hebræerbrevet: "Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af Den Højestes trone… 8:1). Imidlertid fordrer øjeblikket og vranglærernes pågående angreb på Kristi menighed, at der (i disse ulvetider) også bringes ting og sager på bane, som de troende normalt ikke taler om. Dette gælder ikke mindst i de forhold (de seksuelle relationer), som overalt og netop nu gør sig gældende. Her bør især apostelens formaning være ledetråd: "Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse" (Ef.4:29). Et sådant ’godt ord’ er ordet ’gilding’. Det er ’godt’, fordi Jesus har taget det i sin mund, af hvilken grund også vi tør undersøge dets indhold. Dette ords betydning vil jeg derfor i det følgende søge at forklare.

Paulus taler om, hvad der ligger bag Jesu ord, når han siger: ’der er dem, der har gjort sig selv uegnede (til ægteskabet) for himmerigets skyld’ (Matt.19:12). "En sådan er jeg,"… forklarer han med ordene: "Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg." Han tilføjer (hvilket er det afgørende for den rette forståelse): "Men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på en måde, den anden på en anden måde" (1.Kor.7:7). Om dette forhold belærer Jesus med følgende erklæring: "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for himmerigets skyld" (Matt.19:12 ny overs.) Dette er Jesu kortfattede definition og fuldt tilfredsstillende svar på mangt og meget, som ligger bag den militante anklage, at de kristne hverken fatter eller forstår de nye udtryk: ’Seksuel orientering’ og ’kønsidentitet’. Situationen er faktisk omvendt, idet Jesus (ved ’gilding’-omtalen) af netop (disse forhold) to gange erklærer: "Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet (v.11 og 12). Det vil på godt dansk sige, at det for mange (som frækt fordrer en forklaring) vil forblive en lukket bog, hvad Ny Testamente lærer om begrebet ’Gildinger’. – Den seneste oversættelse ’uegnet til ægteskab’ er imidlertid ikke dårlig! Den gør det nemlig klart, at det ikke er nogen tilfældighed, at der er visse mennesker, der er ’uegnede fra fødselen’. (De kan være ’uegnede’ til mange ting og ’særligt velegnede’ til så meget andet). Så findes der også de mennesker, som ved andre menneskers indgreb kan være blevet gjort ’uegnet til ægteskab’. (Den mægtige hofmand hos etiopierens dronning… Ap.G.8:27 kunne næppe have fået dette job, hvis ikke han havde undergået dette indgreb (tysk: ’Ein Verschnittener’ (kastreret)) – ja, at blive ’gjort uegnet til ægteskab’ kan (mener jeg) endog ske ved fejlagtig belæring eller forførelse…

Det er Skriftens belæring, at det er svært for det moderne menneske at acceptere, at der er noget, der i Guds frelsesplan (Ef.3:9) hedder ’forudbestemmelse’. Imidlertid fremgår det klart af Bibelens blade, at Gud Herren talte til profeten Jeremias og sagde: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene" (Jer.1:5) – og apostelen Paulus vidner og siger: "Da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved Sin nåde, besluttede at åbenbare Sin Søn for mig… (Gal.1:15-16)… hvilket alt sammen er Skriftens klare tale, at det enkelte menneske har ’en bestemmelse’ og en dertil knyttet ’kaldelse’. – Netop dette punkt forklarer, at når Ny Testamente lærer, ’at enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham (1.Kor.7:17)… da gælder det for ’enhver’ om med sit liv og sin gerning ’at komme på den rette hylde’. Hvad der ligger i dette, er (som Jesus siger) ’vanskeligt at begribe’ (Matt.19:12) – men én ting er sikkert: Den rette vej med både bestemmelsen og kaldelsen fører aldrig til synd og lovbrud…’thi dem, som Han har forudbestemt’ (hedder det) ’har Han også kaldet, og dem Han har kaldet, har Han også gjort retfærdige, og dem Han har gjort retfærdige, har Han også herliggjort" (Rom.8:30).


TILBAGE