RETSOPGØRET
085

5 PUNKTER OM REGERINGENS ’KRISTNE LAND’

Hvad på det seneste er hændt i den stående strid omkring de homolove, som den tidligere regering i Danmark massivt og magtfuldt indførte, samler sig i dag om to afgørende begivenheder. Den første er den nye regerings klare udmelding, at ’Danmark er et kristent land’, og den anden er den besynderlige ’happening’, at Det Hvide Hus d. 26. juni 2015 pludselig – da mørket faldt på – lyste i alle homo-bannerets regnbuefarver.

I det følgende vil jeg her søge at bane mig vej gennem de utallige reaktioner, iagttagelser og overvejelser, som disse to begivenheder har ført med sig. Det fører til denne beretning:

Tirsdag d. 30. juni stillede Kristeligt Dagblad (i forbindelse med det nye regeringsgrundlag) under en 8-spaltet overskrift på forsiden spørgsmålet: "Passer det, at Danmark er et kristent land?" Otte personer gav deres mening til kende. Her er deres svar, som for de flestes vedkommende peger i samme retning:

En professor siger: "Nej, en regering skal være regering for alle borgere… også muslimerne!"

En forfatter siger: "Nej. Det er snæversynet at tro, at kristendommen har patent på værdier og menneskesyn."

En muslimsk imam siger: "Ja, det står i Grundloven!"

En cand.theol. siger: "Ja! Det er et signal, at vi under denne regering skal markere, at der er bestemte værdier, som i dette land er knyttet til kristendommen."

En professor, dr. theol. siger: "Nej. Grundlæggende kan et land ikke være kristent. Kun et menneske kan være en kristen."

En filosof siger: "Ja! For det står tydeligt i grundloven. Det er et genoptryk af grundloven i regeringsgrundlaget."

En politisk kirkeordfører siger: "Ja! Regeringsgrundlaget er en stadfæstelse af grundlovens bestemmelser om, at den evangelisk-lutherske kirke skal støttes af staten…"

En sognepræst siger: "Ja! Ved at understrege de kristne værdier stiller regeringen skarpt på, hvad det er for et samfund, vi ønsker!"

Af alle otte personer, som her er blevet spurgt om, hvorvidt det nye regeringsgrundlag (’Danmark er et kristent land’) er i overensstemmelse med virkeligheden, synes en muslimsk Imam at have det korteste og (i de flestes øjne) mest korrekte svar. Han siger: "Ja, Danmark er et kristent land! Det står i grundloven!"

Det vil sige, at den nye regering i den periode, den står ved roret, ifølge sit eget regeringsgrundlag særligt vil blive stillet til ansvar for, at netop denne 4. paragraf i grundloven bliver overholdt! Nu er spørgsmålet: Hvem skal holde øje med, om regeringen holder sig inden for rammerne af denne grundlovsbestemmelse? Svaret herpå er enkelt og ligefremt: "Det skal borgerne!"

Lad mig forklare dette i de efterfølgende 5 punkter:

Mange mennesker tror vist nok, at de danske domstole har ansvaret for at kontrollere, om den nye regering samvittighedsfuldt holder sig indenfor grundloven (med sin egen klare udmelding: ’Danmark er et kristent land’). Sådan er det imidlertid ikke! Domstolene kan ikke selv tage initiativ til at ’efterprøve’, om den nye regering fremover (i skelsættende sager og ikke mindst i dens forhold til kirken) følger grundlovens klare anvisning, der altså stemmer overens med dens eget selvforpligtende grundlag. Domstolene kan nemlig kun ’efterprøve’, om den nye regering kommer i kollisionskurs (ikke kun med sit eget ’regerings-slogan’ – men med selve grundlovens ordlyd) hvis f.eks. 300 borgere (eller bare én enkelt) indbringer en sådan eventuel sag for domstolene! Et dramatisk skridt af den art kræver som hovedregel, at de omtalte borgere ’selv skal være berørte’ af et lovforslag, som synes at være i strid med grundlovens kristne bekendelse. Dette skete med den forrige regering, der derfor nu (foranlediget af et nødvendigt borgerinitiativ) må stille i retten i 2016 med ministrene for de to ministerier, der påstås at have forbrudt sig mod ’den kristne formålsparagraf’ (§ 4) i den danske forfatning.

Når det gælder om sådanne sager som f.eks. statens indgreb i kirkens forståelse af ægteskabet og familiens betydning, hvilket på internationalt plan har skabt stort røre og voldsomme samfundssplittelser – da er der (som det hedder) tale om så ’indgribende virkninger for den danske befolkning i almindelighed’, at retten absolut bør godtage, at borgerne indbringer en sådan sag. Dette er sket med henblik på borgernes retsforfølgelse af den forrige regering, og borgerne har nu samme ansvar med de nye folk, som har overtaget styret. Det vil for landets troende sige, at de mere end nogensinde skal omgærde den nye regering med megen forbøn og tillidsfuld støtte…

De fleste lande har imidlertid også givet landets højeste domstol kompetence (magt) til at underkende lovgivningen. Det vil sige, at en ny regering med det internationale samfunds øjne hvilende på sig og med et regeringsgrundlag, der tør erklære, at ’Danmark er et kristent land’ ikke efterfølgende (som den tidligere regering) kan ’skalte og valte med kirken’ som den vil. Ej heller kan den, hvad angår den kirkelige forståelse af ægteskabet (som bestående af en mand og en kvinde) og familien (som bestående af en far og en mor og deres børn) uden videre i den kristne menighed indføre en ny ’international’ forståelse af disse fundamentale begreber, uden at de nøje samstemmer med den danske forfatnings ordlyd. Bedst kendt for den slags ’manipulation’ er nok den amerikanske Højesteret, der har brugt netop denne særlige kompetence (magtfulde indflydelse) flittigt. Dette forhold er på det seneste blevet oplysende illustreret (d. 26. juni 2015), hvor Det Hvide Hus pludseligt stod klædt i homobannerets regnbuefarver som en triumferende præsidenthilsen til al verden lovgivere, at det i dette tilfælde (hvor homo-ægteskaber blev gennemført i 50 amerikanske stater) er og forbliver Højesteret, der regerer…

(Denne særlige højesteretsvedtagelse er (ifølge borgerprotester i USA) erklæret ’illegal’! To af dommerne (Ginsberg og Kegan) syntes at have været diskvalificerede med hensyn til at kunne afsige nogen kendelse, idet de ikke personligt levede op til de mest fundamentale regler for juridisk etik; de har nemlig begge udfærdiget ’bryllupper’ for par af samme køn under retssagens forløb – og dette på trods af, at det på det bestemteste fordres af dommerne, at de skal være absolut upartiske.)

Det kræves nu af de danske dommere (mener jeg), som i marts 2016 skal behandle en landsretssag, der dybest set drejer sig om den kristne bekendelse i den nye regerings regeringsgrundlag, at Danmark ’efter grundloven er et kristent land’) at de dermed tvinges til at indlade sig på at skulle gennemskue et forhold, som langt overgår, hvad de før har været vidne til – ja, retligt har beskæftiget sig med! Hvis dommerne nemlig skal give staten ret i, at den i 2012 vedtagne lov om ’en ny kirkelig ægtevielses-ceremoni’ er i overensstemmelse med grundlovens beskrivelse af ’den kristne kirkes særlige status’, så nødsages rettens dommere til at tilsidesætte forfatningens 4 paragraf! Den udtrykker nemlig klart som solen, at lovgiverne (som også kammeradvokaten har måttet indrømme) ’aldrig kan lovgive i modstrid med den evangelisk-lutherske lære’.

(Dette er én af de ’betragtninger’, som jeg personligt har taget mig for at uddybe, idet der for øjeblikket (efter min mening) hersker en ildevarslende tavshed omkring det kommende retsopgør. I denne ’stilhed før stormen’ er der nemlig regeringsfolk, der omhyggeligt forbereder sig i det skjulte – og det er (alene af den grund) bindende nødvendigt at informere landets troende om, hvor frontlinjerne trækkes. Lad derfor ingen blive irriterede over, at dette emne endevendes. Sker det ikke, vil borgernes nødvendige udrustning mangle, når ligestillingsfjenden åbner ild…)

Kammeradvokaten gør nu i en svarskrivelse (af 18. marts 2015) til de 300 sagsøgende borgere (som en ’beklagelig kendsgerning’) opmærksom på, at (citat): ’registreret partnerskab i modsætning til ægteskab ikke kunne indgås ved en kirkelig handling men kun ved en borgerlig handling…’

Med denne særlige regeringshenvisning til, at par af samme køn (før den nye lovs ikrafttræden) ikke kunne blive forenet i et ægteskab ’ved en kirkelig handling’, men kun ’ved en borgerlig handling’, gøres det klart, at de homoseksuelle par nu på det bestemteste og som et uafvendeligt krav fordrer kirkens velsignelse over deres ’ægtevielse’! Det kunne tidligere efter grundlovens anvisning ikke finde sted i ’et kristent land’. Spørgsmålet er, om dette (kirkelig vielse af homoseksuelle) nu fortsat kan tillades ved en ny regerings lovgivende ’stats-selvkontrol’ og (som regeringsgrundlaget lover) med en langt bedre form for statslig befordret overvågen af statens egne beføjelser over for landets kristne kirke. – Så vidt sagen forstås og hidtil har været praktiseret, ligger en sådan ’kæmpe kompetence-ekspansion’ (med hensyn til kirkens forståelse af ægteskab og familie) udelukkende i hænderne på kirken selv. Ifølge grundlovens 4. bestemmelse kan en sådan statslig ’inddragelse’ af ’retten til at bestemme’, hvem præsterne ved lov kirkeligt skal ægtevie, aldrig overdrages til den verdslige myndighed. Det ligger udenfor en danske regerings nøje afstukne § 4-grundlovsområde (ligesom f.eks. præstens forkyndelse, bestemmelser om ’omvendelsens betydning’, læren om det evige liv og den endelige dom… ja, meget, meget mere, hvor staten ikke har den mindste censureret!) Det offentliges ret til at ’fortolke evangeliet’ eller ’udlægge Bibelen’ kan i denne forbindelse kun forekomme som en støtteforanstaltning for den evangelisk-lutherske lære. Statens (og den tidligere regerings) forbeholdsløse inkorporering af et nyt vielsesritual i kirkens ritualbog kan af 300 borgere aldrig anses som en del af dansk ret!" Det ritual bør i et kristent land fjernes fra alterbogen!" Det bør med det nye regeringsgrundlag for øje være statens grundlovsgivne opgave at støtte den retssag, som borgerne har rejst mod den forrige regerings ministerier.

Indførelsen af den tidligere regerings to nye ægteksabslove (L105 og 106) hører ikke hjemme i et land med et regeringsgrundlag, som det angivne; disse love giver nemlig tilladelse til, at beføjelser, (som efter grundloven udelukkende er overdraget til nationens kirke) fremover vil kunne udøves af både stat og kommune, folketing og alle slags ministre. Hvis ikke denne lov på stedet (ved landsretskendelsen 2016) omstødes af landets borgere, (støttet af den nye regering) vil den med rivende hast blive institutioneret i andre bestemmelser af samme art. Ægteskabsloven er af den tidligere regering ændret til fordel for par af samme køn, og fordringen om den kirkelige velsignelse af det homoseksuelle ægteskab er ved en forfatningsstridig lov blevet indrømmet. Dermed er der taget hul på en stor pose af vielsesarrangementer med hidtil ukendte kønsidentiteter og allerede foreslåede ’personantal’ (ikke længere ’parvis’) som end ikke fantasien kan forestille sig. Staten satte (under det tidligere styre) alene grænserne for sin egen magt. Kirken blev beordret til tavshed! Det er påfaldende, at kammeradvokaten – den tidligere regerings juridiske bagland – klart tilkendegiver, at hele sagen drejer sig om, at kirkens betingelsesløst skal efterkomme de homoseksuelles krav om, at deres ægteskab skal indgås og velsignes i Guds Hus. Hvis en menighed ’strejker’, er den (af det nye regeringsgrundlags modstandere) erklæret ’systemfjendtlig’ og vil blive straffet! De borgere, der kalder til modstand, regnes for ’oprørske bønder’ – og de præster, der af samvittighedsgrunde nægter at deltage, erklæres for at være ’syge i hovedet’. Den nye regering står med sit officielle grundlag ’Danmark er et kristent land’ over for en stor udfordring. Den bør være med til at ’rulle filmen tilbage’ og få fjernet den lov, som er i et ubestrideligt modsætningsforhold til Danmarks Grundlov.

Det efterfølgende 4. punkt henvender sig ikke til vort lands politikere; de vil næppe forstå dets indhold. Men det henvender sig til Danmarks kristne menighed.

Da USA’s Højesteret torsdag, d. 26. juni gav homoseksuelle lov til at gifte sig med hinanden i 50 amerikanske stater, fejrede Det Hvide Hus denne ’homosejr’ ved at farve den verdensberømte bygning i Washington i regnbuens farver! Efterfølgende fik alle ’det offentlige rums’ Facebook-brugere (endog mindreårige) mulighed for ’at lave et regnbuefarvet ’6-tals’-profilbillede på deres eget net’… hvilket på stedet skabte en kraftig reaktion i bl.a. det russiske parlament i St. Petersborg. Her sidder en indflydelsesrig lokalpolitiker ved navn Vitaly Milonov (en mand, som på grund af sin ’afgjorte holdning’ til den voksende homo-ideologis indflydelse i Rusland i vestens medier er blevet betegnet som alle tiders ’homo-hader’…).

Den russiske politiker har siden Washington-regnbuens internationale ’impact’ forsøgt at blokere for Facebook i Rusland, idet han (ifølge det engelske dagblad ’The Telegraph’) har anmodet den føderale myndighed ’Roskomnadzor’ om at overvåge, at der i denne henseende ikke finder nogen krænkelse af den russiske lovgivning sted. "Facebook har ingen aldersgrænser," erklærede Milonov over for en russisk radiostation lørdag aften. "Mindreårige kan forføres til en skæbnesvanger, ideologisk handling."

I 2013 indførte Sankt Petersborg en lov, der forbyder homoseksuel ’propaganda’ i det offentlige rum! Denne lov er siden blevet føderal og har skabt de sorteste overskrifter i Vestens store internationale medier. I dagens Danmark og Europa har lovgivningen imidlertid langsomt nærmet sig det punkt, hvor evangeliets mest alvorlige advarsler (mod vor tids største antikristelige indflydelse) ikke længere bør tillades ’i det offentlige rum’.

Slagmarken er altså i dag den samme, som den har været i årtier. Det drejer sig stadig – set fra en bibelsk synsvinkel – om en strid mellem mørke og lys, mellem ’en antikristelig ånd, som allerede er i virksomhed’ (1.Johs.4:3) og Kristi menighed. Fremrykningen fra de aggressive ’ligestillingslinjer’ har imidlertid ændret sig. Nattens terror er blevet mere synlig – og det mørke embedsvældes hærledelse mere tydeligt placeret. Siden weekenden d. 26. juni er det blevet globalt klart, at f.eks. Det Hvide Hus i USA er et slags ’hovedkvarter’ for den dybt antikristelige ’regnbuebevægelse’, og fronterne er (siden samme dato) blevet præcist indtegnet på både lysets og mørkets generalstabskort: Det drejer sig fra nu af om ’det offentlige rum’. Nu gælder det ’luftens rige’. Om dette siger Skriften: "I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder, og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn" (Ef.2:2).

Hvad der skete (med udgangspunkt fra Det Hvide Hus i USA) omkring d. 25.-26. juni, er et hårdtslående eksempel på, hvorledes mennesker i alle aldre, fra den ’yngste til den ældste’ (1. Mose 19:4) ’lader sig bestemme’ af en Facebook-kommando! Indenfor timer havde titusinder ’taget på sig et mærke’, som i sin dybeste dimension ikke blot er satanisk (Johs.8:43-47) men som i hele sit ligestillingssigte er antikristeligt og udtrykker et uforsonligt fjendskab over for Guds kirke. En centralt placeret ’kødets magtelite’ var den pågældende juni-nat i stand til at få mennesker over den halve klode til at adlyde den ordre, der blev givet fra ’hovedkvarteret' – og når en så magtfuld bestemmelse udtales (og alle bøjer sig under mørkets drots dystre dekret) da er det tid, at der fremstår Kristi efterfølgere, som forbliver stående oprejst, når rytteren på den sorte ganger rider forbi (Est. 3:2). Siger apostelen ikke, at Herren ’stadig har syv tusinde mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Baal’ (Rom.11:4-6). Og er dette ikke øjeblikket, som apostelen betegner med ordene: "Sådan er det også i vor tid…" (v.4).

Ny Testamente siger, at de, der følger antikrist, gør det i en ’frivillig efterfølgelse’. De ’lader sig bestemme’, hedder det. Det vil for det første sige, at de mere end villigt ’lader de folk komme til styret’, som kan udstede de for samfund og kirke nødvendige ’bestemmelser’. – "I ved," forklarer apostelen (i sin beskrivelse af nødvendigheden og anvendelsen af de åndelige gaver) "hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder" (1.Kor.12:2). Det er noget i den retning, som i juni 2015 skete på nettet. Facebook rejste sig som tidstypisk truende afgud – en modbydelig medløber til ’herskeren over luftens rige’ – og formidlede inden for 24 timer den kollektive beslutning, at man overalt (ved et klik på computeren) kunne lade sig indrullere i vort slægtleds mest antikristelige projekt, der meget minder om den kommende ’bestemmelse’ (decree), at systemets borgere alle vegne ’skal tage mærket på sig’. (Dette mærke bliver nemlig ikke – som nogen mener – ved tvang inkorporeret i det menneskelige legeme. Nej, den dag ’dyrets mærke’ (realiteten bag tallet 666) kommer på banen, er det lykkelige og tilfredse medborgere, der ’klikker ind’ på det store og altomfavnende ’ja’ til udyret og hans håndlangere.

Det Hvide Hus iklædt regnbuens farver er stødet til en ny, farlig ideologis gruppetænkning og gruppetro. Den filmstrimmel er blevet spillet før. Det Tredje Rige kaster lange skygger!

I Danmark har de troende endnu ikke ’sundet sig’ efter det regnbuefarvede Hvide Hus i Washington. Det er, som vågner de op midt under et massivt bagholdsangreb! Til deres forskrækkelse ser de med ét den kultiske hob komme stormende over computerskærmen. Det var faktisk ikke derfra, at de havde ventet et så afgørende angreb – og det er derfor i denne time, at deres åndelige ledere skal samle sig, og mens de – uden frygt eller det mindste tegn på tilbagetog – peger på regnbuebanneret (der nu frækt vajer ved siden af korsets flag) citerer apostelens ord: "Til dem hørte vi også engang!" (Ef.2:2) Men den tid er forbi. Det er en ny dag for ’reformationens sande børn’, der nu alle vegne stiller op til kamp mod ’herskeren over luftens rige’…


TILBAGE