RETSOPGØRET
089

SKAL KORSET I DANNEBROG FJERNES?

Der har i de forløbne dage været en storm på norsk tv, idet tusinder af seere protesterer imod, at den nationale tv-kanal på befrielsesdagen d. 17. maj fjernede korsbanner-flaget fra skærmen og i stedet bragte farverne fra det nordkoreanske flag. "I stedet for at hylde det flag, som nordmænd under Anden Verdenskrig gav deres liv for, giver norsk tv nu ære til det kommunistiske, nordkoreanske regime," hedder det i protesten. De ansvarlige tv-producere erklærer, at de blot har villet vise det norske flags farver, hvilket da beviser, at det dybest set er korset i flaget, som de er ud på at få fjernet.

"I denne uge," forklarer tv-ledelsen, "er det besluttet, at vi som national medie ikke længere ville anvende religiøse symboler. Muslimerne har klaget over korsets tilstedeværelse – og det er baggrunden for vor beslutning. Fredagen før 17-maj festlighederne har tv-ledelsen, som går under titlen ’Ligestillingstribunalet’ fastlagt den regel, at korset fra flaget skulle fjernes. Kun flagets farver skulle præsenteres. Beslutningen går tilbage til november 2013, hvor en af tv-speakerne blev anmodet om ikke at bære halskæde med kors under udsendelserne.

For Danmarks vedkommende lyder denne her citerede protest helt tilbage i 2012: "Vort smukke, røde flag med det hvide kors har siden 1219 været vort lands ypperste nationale symbol, og korset, kærlighedens symbol, signalerer, at kristendommen er fundamentet for vor kultur. Hvis det hvide kors fjernes, har vi et rødt flag tilbage! Det røde flag symboliserer et velkendt samfundssystem uden et kristent fundament. Er det sådan et samfund, man ønsker indført i Danmark?" (skrevet af Arne Sloth Christoffersen d. 13. marts 2012 i Kristeligt Dagblad).

For at kunne gennemføre det voksende ønske hos en flok danske politikere (at få fjernet korset fra det danske flag) må de helt store hjul sættes i omdrejning. Da er det i første omgang grundlovens kristne paragraf, der skal fjernes. Det er som nævnt det såkaldte ’Ligestillingstribunal’ ved norsk tv, der vil have korset i det norske flag fjernet. Baggrunden for dette tribunals virksomhed er efter min opfattelse følgende:

- Homo-ideologerne går ikke i små sko! De fører i USA med sejr deres sager til højesteret og har nu her til lands fået øje på henvisningen til ’en bestemt kristen lære’ i Danmarks grundlov! De påkalder sig global medieinteresse, når de fejrer det første homobryllup i Frankrig og sender skånselsløst en italiensk EU-kommissærkandidat hjem til Rom (fordi han nævner én sætning fra Ny Testamente der omtaler homoseksualitet) – og nu er de samme folk indstillet på at ville have genskrevet den danske konstitution, så at al fremtidig grundlovstale om ’en kristen kirkes lære’ fejes af bordet! De ’29 principper’ afslører deres iskolde strategi. De sigter nu på Danmarks forfatning og derefter på at få fjernet korset fra det danske flag!’

De, som har fået den opfattelse, at lovændringen om ægteskabet, der i 2012 blev gennemført i Danmark, (så at homovielser fremover kan finde sted i kirken) blot er en mindre ’politisk sag’, er galt afmarcheret! Det er en nøje planlagt global strategi, som bl.a. sigter på en dansk grundlovsændring. Dens krystalklare formål er i homo-manifestet formuleret sådan: "Stater skal i deres nationale grundlove indarbejde ligestillingsprincipperne, funderet på seksuel orientering og kønsidentitet. (’De 29 principper’- princip nr.2) Dermed er det sagt! Ligestillingsideologien skal indskrives i Danmarks Grundlov. "Dette skal," (hedder det) "gennemføres, selv hvor det fordrer en forfatningsændring (’by means of amendment). Den specielle, højt privilegerede og prioriterede status, som de seksuelle drifter i dette homo-manifest indtager, ’skal’ fremover (efter homo-ideologernes forlangende) have deres plads i den danske grundlov! Selv hvor dette fordrer en direkte grundlovsændring, bør fra nu af alle vegne ’den homoseksuelle ligestilling’ inkorporeres (if not yet incorporated) i alle nationale konstitutioner… - "Det betyder, at mange stater skal genskrive (omskrive) deres grundlove," (forklarer internationale kommentatorer af de 29 Gender-principper) – og netop dette er det præcise formål med ligestillingsideologiens verdensvidde virksomhed. I stedet for den danske grundlovsparagraf (§ 4), der erklærer, at en specifik kristen lære er det lovfæstende fundament for nationalkirkens bekendelse, erklærer nu Gender-manifestet, at de politiske ’ligestillingsprincipper’ skal indføres som kirkens grundvold; det er Yogyakarta-princippernes præcist formulerede program, at en mangesporet seksuel drift skal (som nyligt gennemført i Irlands grundlov) udgøre både den danske grundlovs fundament og den danske, kristne menigheds bekendelses hjørnesten. Overfor denne udfordring bør ingen ærlig Kristi efterfølger i Danmark være tavs.

Det vil ikke mangle på forklaringer og fortolkninger, når en ny tids ligestillingsideologer skal søge at gennemføre grundlovsændringer i den danske forfatning. Spørgsmålet er da dette: Skal kamppladsen bare overlades til de falske lærere? Det andet princip i ’de 29 artikler’ er klart som solen: Et af de våben, som skal anvendes i kampen om grundloven er ’fortolkningen’. Hvis de, som kan forklare den sunde lære i denne time er tavse, er slaget på forhånd tabt. Det andet homoprincip lyder nemlig sådan: "Gennem forfatningsændringer (in their national constitutions) og ved fortolkninger (interpretation) skal staterne sørge for (’states shall ensure’), at disse principper (vedr. homo-ligestilling) effektivt bliver gennemført" (princip nr.2, stk. a). Det dristige ved denne paragraf er dens direkte henvisning til den fremgangsmåde, der kaldes ’interpretation’ (fortolkning, tydning, forklaring). Det vil nemlig sige, at juridiske og gejstlige (ja, alle slags) ’fortolkere’ kan komme på arbejde. Altså folk (som f.eks. professorer, biskopper og retsvidenskabelige eksperter), der er i stand til ’at tyde’ vanskeligt forståelige tekster. ’Lov og ret’ skal fortolkes og (i tilfælde hvor det – som i Danmark – drejer sig om kirkelige handlinger) skal Bibelen ’tydes’ af dertil uddannede eksperter. Det vil sige, at f.eks. den danske biskop Peter Skov Jakobsens ’fortolkning’ (interpretation) af ’den lutherske lære’ har været velegnet til ’effektivt at gennemføre’ lovændringer vedrørende f.eks. ægteskabet. Biskoppens udtalelse lyder nemlig sådan: "To mennesker af samme køn, der frit forpligter sig til at leve med hinanden i kærlighed og trofasthed i et forhold, der omfatter hele deres tilværelse, har lov til at gøre dette i tillid til, at Gud lægger Sin vilje til…" (Rapport: ’Folkekirken og registreret partnerskab 2.2.36 – s.9). Må de, som i tavshed ’inderligt forarges’, blive hjemme! Og må de, som Herren kalder til krig, melde sig under de faner, som nu rejses ved den kommende rettergang, som af Østre Landsret er berammet til at blive indledt i foråret 2016.

Ny Testamente siger, at ’der vil komme en tid, da folk ikke længere vil finde sig i den sunde lære’ (2.Tim.4:3). "Dette skal ikke forstås sådan," forklarer vi, "at folk i almindelighed (og med en stilfærdig hovedrysten) vil vende sig fra den sunde, bibelske undervisning (der altid er naturlig, ligefrem og uden kunstige omsvøb). Nej, Ny Testamente siger udtrykkeligt, at folk ikke ’vil finde sig i’ den form for fortolkninger; de vil i stedet betale for og ansætte (’skaffe sig’) ’massevis af lærere efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører’ (v.3). "Denne gennemgående og udbredte holdning," bør det her understreges, "vil ikke kun berøre universiteter og læreanstalter men vil bane sig vej ind i medierne, hvor de folk, der som ’eksperter’ inviteres i tv-studiet, på forhånd er kendt for deres fremragende evne til at kunne bortforklare det, som lovteksterne og de bibelske skriftafsnit så tydeligt udtrykker, "vil vende det døve øre til sandheden."

I hele dette forløb vil det igen og igen komme på tale, om ikke det vil være det mest fornuftige at fjerne korset fra det danske flag. De røster, der har lydt i den forbindelse, vil tale igen – med voksende styrke og stærkere argumentation… og det er på tide, at de får svar på tiltale!

Den sag, som bringes for landsretten i den 16. afdeling af landsretten i København d. 31. marts 2016 indeholder en klar relevans til forfatningsretten i Danmark! Den beror i hovedsagen på to grundlovsbestemmelser, der udtrykkeligt henlægger ’selvstændige beføjelser’ til den kristne kirke i Danmark – kompetencer, som ingen levende sjæl med oprigtigheden i behold kan frakende den evangelisk-lutherske kirkes grundlovsbeskyttede myndighedsområde. Folkevalgte politikere og deres embedsmænd har i disse kirkelige sager efter 1849 ikke længere nogen betydning for udførelsen af disse beføjelser. Kirkeministeren skal ikke kunne bestemme om transkønnede personer (to mænd, som juridisk set er blevet kvinder eller to kvinder, som i borgerservice har fået papir på, at de nu er mænd) skal vies i kirken af en ordineret præst – og han skal ikke have magt til at kaste de kirkefunktionærer på porten, som af samvittighedsgrunde nægter at deltage.

De, som har samme mening i denne sag, bør omgående finde frem til indmeldelsesmuligheden for at blive medlem i Grundlovsforeningen (klik på: kontakt) samt tilmelde sig støtteprogrammet ’Borger-burger’ (også under menupunktet kontakt og derefter klik på borger-burger).


TILBAGE