RETSOPGØRET
090

FARLIG INDFLYDELSE I FOLKETINGET

Den åbne erklæring, som fremsættes i de 29 såkaldte ’Gender-principper’, og som gør det klart, at homoseksuelle alle vegne skal gøre deres yderste for at få indflydelse i de forskellige landes parlamenter, ser nu ud til at have fået en særlig betydning for bl.a. det britiske underhus. Det for nogen tid siden overståede britiske parlamentsvalg resulterede i flere folkevalgte homoseksuelle og biseksuelle end i noget andet parlament i verden. En undersøgelse refereret i en række (overraskede) medier viser, at ikke mindre end 32 ud af de 650 politikere i Westminster betegner deres seksuelle observans som bøsser, lesbiske eller biseksuelle. Det vil sige, at ligeved 5 procent parlamentarikere (på forhånd og ifølge deres sex-orientering) er parate til at gennemføre love – også for kirkens vedkommende – som er klart mod Bibelen og kirkens bekendelsesskrifter. Sverige har 12 sådanne personer siddende i parlamentet. Holland har ’ti folkevalgte’, som (i kirkelige spørgsmål) med stor sandsynlighed stemmer ud fra deres seksuelle drifter – det vil sige, at ikke mindre end 6.7 % af stemmerne er præget af andre bevæggrunde end den objektive, politiske, sociale eller religiøse observans.

I Danmark er ifølge en lignende opgørelse fire personer farvet af deres egen kønsidentitet – det vil sige, at lidt mere end 2 % af folketingets medlemmer i spørgsmål om kirkens bekendelsesskrifters holdning til homoseksualitet efter alt at dømme vil lade sig lede af deres egen seksuelle orientering.

Det engelske ord ’elimination’ er et stærkt udtryk. Det taler om at ’borteliminere’, ’fjerne’, ’bortskaffe’ – ja, ’udstøde’. Det er ordet, som det 2. af de 29 homo-principper anvender, når det henvender sig til staten og forlanger, at der ’gribes ind’ over for den særlige, kristne forkyndelse, der anvender Ny Testamentes sprogbrug og åbenlyst taler om familien med betegnelsen: ’far og mor’. Den slags undervisning skal ’udryddes’ hedder det… "Staten skal på ret vis (’take all appropriate action’) og sørge for fjernelsen (’elimination’) af sådanne undervisnings- og uddannelsesprogrammer, som (ifølge homo-manifestet) ’indeholder fordomme eller diskriminerende holdninger, og som er forbundet med den idé (’related to the idea’), at den ene seksuelle orientering eller kønsidentitet (eller anden udtryk for kønsopfattelse) er mere eller mindre værd end den anden…’ (2. princip stk.f). Hvad der ligger i udtrykket ’gribe ind på ret vis’ (’take appropriate action’) er dybest set en foruroligende og faretruende advarsel; den omfatter ’indgreb’ over for en hvilken som helst kirkelig forkyndelse (gudstjeneste), søndagsskole, kristen ungdomslejr, som i prædikenens indhold eller undervisningens formuleringer skulle komme til at nævne, at der i et hjem er ’en far og en mor’. Ja, hvis f.eks. præsten fra prædikestolen skulle omtale det skriftvers fra Bibelen (både Gamle og Ny Testamente), hvor Jesus med egne ord stiller spørgsmålet: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru?" – så skal politiet straks gribe ind. De ’skal (ved en kommende påbudt lov) sørge for ’fjernelsen’ (’elimination’) af den form for belæring…

Den ’pæne teologi’, at de troende ikke direkte og med fasthed skal blande sig i systemets lovløshed, kan komme til at koste dyrt! Samtidig med, at den ene gudløse lov og bestemmelse efter den anden træder i kraft, begrænser landets åndelige ledere sig til at udsende nogle få og fattige erklæringer og resolutioner – eller luftige ’udmeldinger’… ’som boksere, der slår i luften’ (1.Kor.9:26). Modstanderne præciserer i mellemtiden deres nøjagtige og målrettede hensigter, der bl.a. lyder sådan: "Udryddelse af undervisning, der er forbundet med en idé…" (Princip nr.2. stk.f). I en tale i 1928 erklærer Hitler: "Vi skal opdrage vort folk til at bekæmpe demokratiets forvirring. Sådanne ideer er destruktive og må udryddes" (’ausgerottet werden’). I en forordning d. 28. februar 1933 hed det: "Den tyske forfatning er indtil videre sat ud af kraft. Den personlige frihed indskrænkes, retten til fri meningsudveksling ophører…" Tonerne i den nye politisk-betonede ligestillingsideologi er således gammelkendte. Man vil have ’udryddet’ dem, der har ’en anden idé’. En anderledes livsanskuelse eller tro tolereres ikke i de 29 homo-principper, som adskillige stater (deriblandt Danmark) er begyndt at implementere i deres lovgivning). Ingen af de troende bør i denne time være af den opfattelse, at allerede globalt publicerede, grundlæggende principper om skånselsløst at ’udrydde’ anderledes tænkende, kun forbliver virkningsløse luftkasteller. Den satanisk, politiske ideologi, som førte Tyskland og den halve verden i ulykke, blev tydeligt proklameret i 1928 – og fem år senere, i 1933, omsat i virkelighed… al anden form for lære blev forbudt, kirkerne blev lukket og arrestationerne begyndte! Systemets fjender blev systematisk ’udryddet’. (’eliminated’, ’ausgerottet’).

Det er i dagens Danmark værd at betone, at der (som i den første menigheds tid) kan være mange (tilsyneladende berettigede) indvendinger mod ’at henvende sig til magthaverne’. – "Men den opstandne Herre opgav (for 2000 år siden) både navn, adresse og gadenummer (Ap.G.9:11) på en ondsindet og morderisk forfølger af kirken og befalede dermed en forsigtig og tilbageholdende discipel i Damaskus at besøge ham." Ananias (for det var den pågældende discipels navn) havde sine vante indvendinger. Han tillod sig oven i købet ’at fortælle Herren’ følgende om denne mand (v.13): "Han er her i Damaskus med fuldmagt til at fængsle dem, der påkalder Dit navn." Det bør imidlertid i den forbindelse yderligere understreges, at Ananias med alle sine forklaringer ikke slap for at udføre jobbet. "Den mand er et redskab for mig," sagde Jesus (v.15). Efter at Paulus (for det var ’den mand’, der ’fnyste af raseri og mord mod Herrens disciple’,v.1) begyndte (i Damaskus) at fortælle om sin omvendelse, udbrød hans tilhørere: "Er det ikke ham, der ville udrydde os?" Nu så de imidlertid, at Herren selv havde berørt ham, og de hjalp ham derfor bort ved nattetide… Den historie vil i den kommende tid gentage sig hundredefold.

Med henblik på den voksende homoseksuelle indflydelse i regering og folketing, bør det mere ned nogensinde iagttages, at homo-princippernes ’nye menneske’ i virkeligheden er det sørgelige fænomen, som apostelen i Ny Testamente omtaler som ’det gamle menneske’. Det er altså ’den gamle menneskenatur’, som (ifølge apostelen) ikke af nogen parlamentariker bør fremmes eller beskyttes, ophøjes eller præmieres’ – men som (stadig ifølge apostelen) skal ’aflægges’ (Ef.4:22). Denne gamle Adams-natur tilhører nemlig de troendes ’tidligere levned’, men (hvis fortsat dette ’gamle menneske’ får lov at regere) vil det ødelægge alt og alle med ’sine forførende lyster’ (v.22). Guds svar på homo-ideologernes ’nye’ (gamle) menneskes fortsatte hærgen er ikke forbud eller aftaler, lapperier eller kompromisser – men sindets ’fornyelse’. Apostelen siger: "I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed…"

Det fremgår af det menneskesyn, som fremlægges i homo-manifestets ’29 artikler’, at de mennesker, som er styret af en bestemt ’seksuel orientering’ er (som det hedder): ’født med disse anlæg (capacities)’ – og derfor ikke kan handle anderledes! Heri tager homo-ideologerne ifølge Skriften fejl. Det er sandt, at de – som alle andre mennesker – er ’født med syndige egenskaber’, men (ifølge apostlenes lære) behøver de ikke ’at følge dem’. Det såkaldt ’kønsneutrale menneske’ – står - som alle dets medmennesker – på korsveje, hvor det kan vælge. Ja, det kan faktisk følge dets værste instinkter – og dermed ’slå ind på Kains vej’. Om dette siger Skriften: "De er slået ind på Kains vej" (Jud.11). Hvad vil det sige, at ’slå ind på Kains vej’? Dermed forstås for det første, at der findes en vej, som i Skriften nøje og advarende står udpeget som ’Kains vej’. De, som tager den retning i deres liv, passerer alle det ’vejskilt’, hvorpå der med store bogstaver står skrevet: ’Kains vej’. Ingen er tvunget til at bevæge sig ind i den mørke gyde, for der står skrevet, at de mennesker, som passerer vejskiltet (med fuldt overlæg) ’er slået ind på’ den brede, fortabelsens vej… - Kain var det første menneske, som blev født ind i denne verden. Fra sin far, Adam, havde han arvet nogle faretruende, destruktive egenskaber. Han kunne være stridbar, voldelig – ja, han havde mord i blikket. Bibelen fortæller, at han på et tidspunkt blev ’såre vred og gik med sænket hoved’. Beretningen fortsætter med følgende: "Da sagde Herren til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved?" Guds røst fortsætter (og hvad nu siges er yderst vigtigt at bemærke): "Du ved, at når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren; dens attrå (begær) står til dig, men du skal herske over den!" (1.Mose 4:6-7). Kain blev stillet over for en valgmulighed. Eftersom det nu (ikke mindst ved den retssag mod staten, som Østre Landsret allerede har berammet) drejer sig om, hvilket ’menneskesyn’ det danske folk skal styres efter, bør ingen kristne være passiv og tavs i denne sag.

Når ’de 29 principper’ fordrer, at ganske bestemte ’seksuelle orienteringer’ og ’kønsidentiteter’ skal indføjes som særligt udpegede ’rettigheder’ i staternes lovgivning, da er det ikke længere de generelle ’menneskerettigheder’, der her tales om! Nej, da kan der i værste fald blive tale om, at nogle af de mest ondskabsfulde sider af den menneskelige natur får frit spil. Da er det ikke længere ’det enkelte menneske’, der lokkes ind på Kains vej. Nej, da er det nationernes lovgivning, som drejes i den retning. Herom siger Skriften: "Synden lurer ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den…" (1.Mose 4:7). De, der hævder, at vore medfødte, syndige anlæg (modbydelige karaktertræk, som vi har arvet gennem slægterne) tvinger os til at handle på den ene eller anden måde, er i uforsonlig modstrid med Skriftens lære. Allerede på Bibelens første sider får vi i beretningen om Adams førstefødte søn, Kain, at vide, at ’synden lurer ved døren’. Den er endnu ikke kommet ind – og den kan kun komme ind, hvis han åbner døren for den. "Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, (egtl.: ’handler du ikke vel’) så lurer synden på dig…" (lyder det fra Herren). – Kain valgte den forkerte vej; når det i det efterfølgende hedder: "Synden vil begære dig" – så ligger deri, at den ’vil tænde begæret i dig’… og dersom dette begær (eller den ’attrå’) er en syndig drift (hvilket med hensyn til homoseksualitet gør sig gældende, thi det er jo ifølge Skriften ’synden’, der banker på) – så vil den føre til synd… Dette behøver ikke at ske, for til Kain blev det sagt: "Du skal herske over den (synden)!" (v.7)

Ingen bør i denne sag tage fejl: Det er en snavset, sort understrøm, der følger i frafaldets kølvand. Ny Testamente har identificeret den, thi apostelen skriver: "Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud" (2.Thess.2:3-4). Heraf kan udledes, at det andet trin i denne lovløshedens kædereaktion er en ’fremståen’ af et ’nyt menneske’, der betegnes som ’lovløshedens menneske’ (v.2). "Ny Testamente siger ikke," fremgår det af kirkens bekendelse, "han ’træder frem’, men at han ’åbenbares’." - "Det vil sige," at det ikke i første omgang er selve personen, antikrist, der (med ét) bringes ind på verdensscenen. Nej, det er ’den art’ af menneskeslægten, der går under fællesbetegnelsen: ’lovløshedens menneske’, der nu toner frem på skærmen. Dette ’nye menneske’ er en ganske bestemt type – ja, en ganske bestemt ’slægt’ af menneskeheden, der her dukker op i horisonten. Sidenhen vil ’det nye menneske’ blive personificeret i den ene djævlemand, der kaldes ’fortabelsens søn, modstanderen’ – men i første omgang (som en direkte førstefrugt af frafaldet) vil denne fordærvede del af menneskefamilien søge at få overtaget; hvis dette skal hindres, bør ingen Kristi stridsmand forlade de slagmærker, som nu mobiliseres! Kristne i Danmark bør alle vegne samle sig for, i bøn, endrægtighed og med tro at ’holde igen’ (2.Thess.2:5-7) på den midnatsskygge, der som et hidtil ukendt monster hæver sig over vort land. Rundt omkring i riget gøres krigens forberedelser for at kunne modstå – ja, gøre de nødvendige udfald – mod de mørke magter, som vil besætte vort gamle fædreland. De, som vil være med på de sidste barrikader, bør straks melde sig (klik på kontakt) og deltage i oprustningen (Borger-Burger) under også under kontakt og derefter klik på: Borger-Burger.


TILBAGE