RETSOPGØRET
091

MØRKETS SØNNER OG LYSETS SØNNER

Adskillige danske politikere mente, at Viborg Svømmehal valgte den rigtige løsning, da en mand, som ’juridisk set’ er blevet kvinde, ville tage badetøj på i kvindernes anklædningsrum. Endog folketingsmedlemmer, som tilsyneladende støtter loven om ’juridisk kønsskifte, fandt det rigtigt, at manden, som på papiret var ’blevet kvinde’, men som stadig legemligt set ikke kunne løbe fra, at han stadig så ud som en mand, blev anmodet om at tage sit badetøj på i et andet rum.

"Jeg gik ind i kvindernes omklædningsrum, da jeg nu har fået papir på, at jeg er kvinde, og det derfor er min juridiske ret at kunne tage mit badetøj på hos kvinderne," erklærede Mr./Mrs. Hedegaard, da ’hun’ udtalte sig til pressen.

I første omgang blev Hedegaard anmodet om at klæde sig om hos mændene, men da ’han’ på stedet med sit cpr-nummer og splinternye pas kunne dokumentere, at ’hun’ ikke længere var en mand men, at ’han’ nu – som alle og enhver kunne forvisse sig om, var registreret som kvinde, så valgte svømmehallens ledelse at henvise ’ham’ til et separat rum.

Danske politikere har – endog blandt dem, der strider og kæmper for de transkønnedes rettigheder – måttet indrømme, at man ikke kan forvente, at de kvinder, som står ’uden beklædning’ under bruseren, på stedet skal kunne godtage denne ’tilsyneladende’ kvindelige badegæst, der pludselig ankommer i (som ’hun’ selv indrømmer): ’en forkert krop’ – og derfor uden diskussion eller ’modvilje’ skal fralægge sig al form for blufærdighed.

Afsløringen kan næppe være mere tydelig! Når de nye ideologer taler om ’ligestilling mellem mand og kvinde’, så røber de samtidig, hvilken nedladende holdning, de har til de to køn. Når i folketingssalen og på ministeriernes officielle dokumenter (med angivelse af sagsnummer og journalnummer) en kvinde betegnes som: ’En person med en livmoder’ – så er det et yderst snævert ’biologisk syn’, der her gives af kvinden. Når Bibelens Kong Salomon taler om kvinden, rives han med af hjertets poesi: "Hendes værd står langt over perler," udbryder han (Ordspr. 31:10). "Klædt i hæder går hun morgendagen i møde med smil. Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen. Hendes sønner står frem og giver hende pris. Hendes husbond synger hendes lov (v.18-31).

I slutningen af maj 2014 var der uro i folketingssalen i København. Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup havde omtalt en kvinde med ordet ’den gravide’ og til sidst (efter at være blevet irettesat) valgt at bruge formuleringen ’en person med en livmoder’. Hans problem var åbenbart, at han havde givet udtryk for, ’at der ikke bør være hindringer for, at juridisk kønsskiftede personer kan få børn’ (28. maj 2014, sagsnummer: 130 55 38) Problematikken bag denne ildevarslende uro er, at hvis f.eks. en kvinde, som ved en underskrift i borgerservice er blevet erklæret som mand, bliver gravid, så er hun på én gang både mor og far til den nyfødte. Hun har imidlertid ved sin egen højtideligt aflagte og (genkendeligt) personlige underskrift frabedt sig nogensinde mere at blive kaldt ’kvinde’ – og ministeren kan i så tilfælde komme i alvorlige vanskeligheder, hvis han ikke på stedet anvender et andet udtryk (for dermed at hjælpe den nybagte ’far’, så at ’hun’ stadig (på trods af, at ’han’ ikke under nogen omstændigheder må benævnes som ’barnets mor’) kan få den omsorgshjælp, som svangre kvinder er berettigede til. "Jeg finder det derfor ikke problematisk," skriver ministeren (i dokumentnummer 1464963 under emnet ’sygehuspolitik’) "at man i børneloven anvender betegnelsen kvinde, mens man i sundhedsloven anvender betegnelsen ’den gravide’." Dette salomoniske svar har ikke vakt tilfredshed, så ministeren brugte herefter (da han talte om kvinder) udtrykket: ’En person med en livmoder’. Det vides endnu ikke, hvorvidt det kommissorium, der i et par år har arbejdet med emnet, har fundet frem til, om paslovgivningen og CPR-lovgivningen får besked på, at en mand fremtidig skal beskrives som ’en person uden livmoder’ og det modsatte herefter skal ske for ’en kvinde’… eller ’det modsatte køn’… ’den gravide’… eller hvad man nu tør sige!

For et års tid siden udkom en bog i Frankfurt (Universitet) med titlen ’Sprache unterm Hakenkreuz’ (’Sproget under Hagekorset’). Værket, som er skrevet af Horst Dieter Schlosser, stiller skarpt på den kendsgerning, at nazi-ideologerne måtte opfinde deres egen formulering af de rædsler, som de gjorde sig til fortalere for. Dødslejrene blev betegnet med ordet ’Die Endlösung’ (afslutningsfasen). Natten, hvor synagogerne stod i brand, og alle jødiske forretninger blev ødelagt, fik benævnelsen ’Krystalnatten’. Deportationerne blev kaldt ’Umsiedlung’ (forflytning). Over indgangsportalen i Auschwitz stod med store, gotiske bogstaver: ’Arbeit macht frei’ (Den, der arbejder, får sin frihed). Eksekutionerne og de forskellige former for massakre fik betegnelsen ’Sonderbehandlung’. Psykisk handikappede fik påskriften ’unwertes Leben’ (’uværdigt liv’). Da Hitler tog sit eget liv og dermed oplevede ’Den Endsieg’ (Den afsluttende sejr) hed det i en avisoverskrift: "Føreren faldt i kampen for Berlin." Løgnesproget og manipulationen med begreberne fortsatte til det sidste. Den moderne homo-ideologi bruger samme metode. EU-homolovgivningen går under betegnelsen ’Gender Mainstreaming’. Modstanderne af ligestillingsfilosofien behæftes med sygdomsbetegnelsen ’Homofobi’. Der tales om ’kønsidentiteter’ og ’seksuel mangfoldighed’(’orientering’)… "De nye ord indtages som små doser af medicin," konkluderer den tyske forfatter Victor Klempen. "De bliver slugt i en fart og synes ikke at have nogen umiddelbar virkning. Men nogen tid efter virker giften…"

Ny Testamente siger, at ’i begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud’ (Johs.1:1). Af samme grund bør det som ingensinde før betones, at det er en alvorlig forseelse, når den seneste oversættelse af Ny Testamente gengiver teksten i Peters 1. brev med følgende forfladigende ordlyd: "Som nyfødte børn skal I hige efter ordets rene mælk" (2:2). Ældre oversættelser anvender netop her udtrykket ’Ordets uforfalskede mælk’. Ja, den græske grundtekst angiver betydningen: ’Det ord, som ikke har været udsat for noget utugtigt overgreb’ (engelsk: ’unadulterated milk’). "Det er," bør det her understreges, "det eneste sted i Bibelen, hvor det ord anvendes, og eftersom dette skriftsted netop understreger, at ordet ’ikke bør forfalskes’, bør oversættelsen her være pinlig korrekt! Det er næppe nogen hemmelighed, at både i samfund og kirke manipuleres der med ordene og begreberne – ja, i lovgivningen og på officielt udstedte dokumenter fordrejes ordenes oprindelige mening på en sådan måde, at den græske beskrivelse (’seksuelt overgreb’) med rette kan anvendes om disse nye og hidtil ukendte betydninger. Jesus siger: "I jeres tale skal et ja være et ja og et nej et nej" (Matt.5:37). Han tilføjer: "Hvad der er udover det, er af det onde." – "Derfor er i vor tale," hævder dette lands sande troende, "en mand at forstå som en mand, og en kvinde som en kvinde. Hvad der tillægges er af det onde."

*

I det ydre synes frontafsnittet i dagens Danmark efterhånden at se sådan ud: En flok verdslige politikere og enkelte vantro bisper har slået sig sammen for at gennemføre nogle lovændringer..., der til syvende og sidst vil ende med, at Danmarks Grundlov skal fravristes sin kristne bekendelse! I det skjulte er det imidlertid en endetidskamp mellem ’mørkets og lysets sønner’. Denne strid står nøje omtalt i de dødehavsruller, som blev fundet i midten af forrige århundrede. "Han har udmålt deres slagsorden," hedder et i et sådant gammelt manuskript (4.Q298). "Lysets sønner vil møde forudbestemte trængsler," (’predestined trials’… Col.3 fra manus. I d.4. grotte), hvilket vil sige, at Israels Gud har nøje styr på, hvor hans stridsmænd er stationeret, og Han ved, hvilke vanskeligheder, der møder dem! Der arbejdes nu langsomt frem til det begyndende retsopgør i 2016, og det vil vise sig, at en anden ’ondskabens grundlov’ vil søge at erstatte den kristne forfatningsparagraf, som danske borgere strider for.

Ligestillingsideologerne har nemlig deres egen grundlov. De er som en stat i staten – og det er deres erklærede formål at få deres ligestillingskonstitution gennemført i land efter land. Deres vision er i et og alt global, og de har med deres 29 principper gjort det klart, at deres politiske sigte stiler mod et verdensherredømme! Den såkaldte ’Gender-ideologi’ har derfor sine egne omhyggeligt udpegede og veltrænede repræsentanter i Danmark. Deres næste store opgave på disse breddegrader er kun én: At omstyrte Danmarks Grundlovs 4. paragraf for dermed at erstatte denne bestemmelses kristne indhold med en politisk ambition, der styrer mod en anden verdensorden… Ligestillingspolitikernes nye grundlov har det besynderlige og fremmedartede navn ’Yogyakarta Principperne’. Dens forkæmpere er tilfredse med, at den jævne danske borger ikke et øjeblik fatter, hvad dette ’sære begreb’ drejer sig om; de er lykkelige for, at han har svært ved, at bare udtale navnet og vil i øvrigt beflitte sig på (ved at gøre sig selv mere eller mindre uforståelige) at de i ro og mag kan skjule deres egentlige motiver bag en slags ’sort-tale’. Det er i denne situation, at det er mere end påkrævet, at en afsløring finder sted. Her falder det udsagn, som Jesus bringer i det kendte 3. kapitel af Johannesevangeliet, på rette sted. Han siger: "Enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud" (3:20-21). Det forsvar, som Den opstandne Herre vil rejse mod ’ondskabens grundlov’, består ikke af mennesker, der blot ’siger sandheden’… men dem, ’der gør sandheden’ (v.21).

’Ondskabens grundlov’ kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Den behøver en hel tidsalder for at vinde indpas. Om dette siger Skriften: "… I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder, og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn" (Ef.2:1-2). For det første bør de troende være klar over, at der er ’nogen derude’, der ’vil bestemme over dem’. Dernæst skal de indse, at dette ’diktat’ fra rummet ikke bare er en ’døgnflue’. Den, der ’vil bestemme’, er ikke en magtfaktor, der hurtigt kommer og går. Nej, den ondes nådeløse herskerstav udrækkes over ’en tidsalder’ (v.2). Det drejer sig altså om en ondskabsfuld indflydelse, der skånselsløst trænger sig på over flere slægtled; en satanisk husholdning! En usynlig stormagt, der vil søge at gribe tøjlerne for overalt og til tidernes bitre afslutning at indføre en totalitær orden. Denne djævelske indflydelse ’bestemmer’, hvad den enkelte tør tro og tænke. Nogle har ment, at denne ’tidsåndens bestemmelse’ bare er forskellige ’strømninger’, der som vindpust fyger gennem lande og riger – men de tager fejl! Skriften siger, at ’Bestemmeren’ er en personificeret ’hersker’, der enerådigt regerer i ’luftens rige’. Hvad Guds folk i denne time bør indse, er den forfærdende kendsgerning, at denne ondskabsfulde enehersker over ’luftens rige’ nu søger fodfæste. Han vil have sin jurisdiktion udvidet til at omfatte nationernes lovgivning, så at han ’på lovlig vis’ kan gennemføre sin mest nedrige plan. Han vil have sine mørke intentioner legaliseret. Hvor der findes spor af Guds ord eller Kristi Ånd i et lands lovgivning, vil han have det fjernet for i stedet at indføre sine gudløse bestemmelser. Det vil han gøre, fordi ’han vil bestemme’ – og han ved, at der (både indenfor og udenfor menigheden) er nogen, som ’vil lade sig bestemme’ (v.2). Må Gud give, at mange fra nu af vil sprænge disse fangegarns-bestemmelser for herefter at tjene Kristus.

Det er evangeliets klare og højaktuelle budskab, at de eneste, som i denne mørke time er i stand til at stå ’herskeren over luftens rige’ imod, er de Guds sønner og døtre, som ved Guds store nåde har oplevet et ’før’ og et ’efter’ i deres liv. Disse var (som det hedder) ’døde i deres synder, som de før vandrede i’ (Ef.2:2) men er nu ’blevet levende med Kristus’ (v.5). De hørte til ’ulydighedens børn’, dengang de gjorde, ’hvad kødet og sindet ville’ (v.3) – men nu er de ’sat med Ham i himlen’ (v.6). "Det vil sige," fremgår det af apostlenes lysende klare lære, "at hvis disse troende før har hørt til den mørke, triste, tomme, formålsløse skare, som Ny Testamente kalder for ’ulydighedens børn’, så har de nu fået navneforandring. De står nu optegnet i det himmelske som ’lydighedens børn’. (Det nytter nemlig ikke, at de står indført i ministerialbogen som ’døbte’, ej heller at de er blevet ’optaget som medlemmer’ i en eller anden frikirkelig protokol – ja, det er endog bedøvende ligegyldigt, om de regnes ’for trofaste kirkegængere’ og står registreret hos skattemyndighederne som ’tiendeydere’ – kun én bog er gældende på den store dag – ’det er livets bog’ (Åb.20:12), som indeholder navnene på dem, der vandrer i overensstemmelse med ’troens lydighed’ (der ikke er det samme som ’lovens lydighed’… Rom.8:3-4) og som derfor af Guds Ånd betegnes som ’lydighedens børn’.

*

Ifølge den 12. paragraf i Grundloven har regeringen (regenten) med de i samme grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender. Med denne bestemmelse er regeringen placeret som den højeste myndighed i landet. Den har den allerøverste ’kompetence’ (der er et andet og finere ord end ’magt’) dersom den ikke ved en anden udtrykkelig grundlovsbestemmelse er henlagt til ’en anden myndighed’. Ligestillingsideologerne har nu rettet blikket mod denne – for dem ideelle – absolut monarkiske statsopfattelse. De er klar over, at de da må have pillet den ene paragraf ud af Danmarks Grundlov som (tydeligt og enestående forståeligt) omtaler ’et andet myndighedsområde’ end staten. De er sig bevidst, at den 4. paragraf i den danske konstitution er et minefelt, som de med deres totalitære fremfærd og deres nye ’herrerace’ ikke umiddelbart tør bevæge sig ind på. De har indset (hvad der måske ikke tidligere har været klart for dem), at Den evangelisk-lutherske kirke er det afgrænsede område, hvor de ikke uantastet kan gennemføre deres ligestillingsforehavende uden at krænke grundlovens tekst. Derfor sigter de nu på at få den 4. paragraf fjernet – og ikke kun det; det er deres agt at få den erstattet med en anden paragraf, som giver dem frit spil. Derfor: Hvis disse folk får magt som de har agt, står det ilde til med vort gamle fædreland! Med retsopgøret, som indledes i Østre Landsret fire dage efter påske i marts 2016, bliver fronterne aftegnet mellem mørkets og lysets sønner! Alle passive og ligegyldige, velbjergede, bedrevidende og farisæiske skriftkloge befinder sig den dag på den forkerte side af fronten; de er for alt i verden enten ’medløbere’ eller ’overløbere’. Det er på høje tid at melde sig på skanserne!


TILBAGE