RETSOPGØRET
121

STATEN GÅR OVER DEN RØDE STREG

Beskyttelsen af kristne borgeres hjemmesider er i øjeblikket opsigtsvækkende vilkårlig! Uretmæssige indgreb lurer i horisonten. Kristne prædikanter må for tiden nøje overveje, hvad de tør forkynde. Ja, de bør eftertænke og ’dobbelttjekke’, hvad de – linje for linje – tør anføre af skriftsteder fra Bibelen. Bestemmelsen i Grundlovens § 72 og EMK’s artikel 8 anses ikke længere som en grundlæggende og fundamental rettighed! Grundlovens beskyttelse mod tvangslukning af kristne borgeres hjemmesider er (i andre tiltag) blevet undermineret i en sådan grad, at § 72 i den danske forfatning ikke længere et effektivt værn mod statens overgreb… Hvis en kristen forkynder formulerer sig ’for stærkt’, kan det medføre ubetinget frihedsstraf! ’Kontrolbesøgende’ på de kristne prædikanters computere er allerede en forgræmmende realitet. De for systemet ’farlige forkyndere’ er i denne time udpeget. Det varer næppe længe, før der bliver slået ned på dem. Hårdt og ubønhørligt!

Fremstående politikere har på årsdagen for angrebene ved Krystalgade åbnet op for, at hjemmesider, der indeholder et radikalt (ekstremt) religiøst indhold, skal kunne lukkes! Der lægges vægt på, at dette skal kunne ske UDEN den ellers vanlige og af loven påbudte domstolsprøvelse. "Administrativt at ville lukke hjemmesider på baggrund af, hvad myndighederne vurderer, er radikalisering og ekstremistiske, er et meget vidtgående skridt," erklærer en fremstående jurist dir. J. Mchangama over for Jyllandsposten (14. feb.2016). Han tilføjer: "Det er i min optik at gå over den røde streg for, hvad man bør gøre. En censurlignende metode."

Hvis denne vurdering er korrekt, så er visse kristne prædikanters hjemmesider allerede anført på listen af de folk, der skal udsættes for dette ’censurlignende indgreb’. Statens folk erklærer, at hvis de (citat): ’konstaterer, at hjemmesider går over stregen’, så skal de kunne lukkes på stedet – uden varsel og uden dommerkendelse’. De kristne borgere konstaterer, at de, der således påstår, at andre ’går over stregen’, nu selv bliver anklaget af eksperter for ’at gå over den røde streg’. "Retsplejeloven kræver," tilføjer borgerne, "at politiet eller politiets efterretningstjeneste (PET) står med en dommerkendelse i hånden, før de beslaglægger en kristen EU-borgers hjemmeside. Hvis ikke dette sker, skal borgerne højlydt protestere og søge lovens beskyttelse.

HVAD ER FORBRYDELSENS ART? International lov beskytter nemlig danske kristne borgeres hjemmesider mod statens forventede og allerede (i medierne) varslede indgreb. I artikel 18, stk. 3 i den internationale konvention om borgerlig og politiske rettigheder hedder det bl.a. (om denne præcise situation, hvor ’friheden kan begrænses’, at der er ’begrænsninger for begrænsningerne’). Det vil sige, at myndighederne kan søge at sætte syv segl både på den kristne forkynders mund og net... "Men (tilføjes det), ’kun sådanne’ begrænsninger, som er forskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed, sædelighed eller andre grundlæggende rettigheder og friheder."

Det bliver på baggrund af denne internationale bestemmelse (som Danmark har tilsluttet sig) svært for den danske øvrighed at rive stikket ud af de computere, som udspreder det kristne evangelisk-lutherske budskab om statens ret og forpligtelse til at sørge for, at 1. Danmark beskyttes mod terror, 2. at landet bevares for kaos, 3. samt at der hersker orden, sundhed og sædelighed alle vegne. Der eksisterer derfor ikke skyggen af hjemmel i dansk lovgivning for at slukke for det kristne netværks forkyndelse af ’den sunde lære’. Hermed forstås nemlig ud fra Grundloven (som her nævnt): ’den evangelisk-lutherske lære’. Det vil sige en forkyndelse, der harmoniserer med nationalkirkens bekendelsesskrifter og Luthers lille katekismus! De, der i dag kommer anstigende med hængelås og kæder for (uden retskendelse) at spærre for internetforkyndelsen af et budskab, der bygger på nøjagtig denne 500-årige grundvold, vil få travlt med først at skulle overbevise en dommer om ’forbrydelsens art’. (Dette skal ske, inden retskendelsen bliver givet). Derfor – og kun derfor – vil politikerne have den ’besværlige’ dommerkendelse slettet af programmet.

Det er nu mere end tydeligt, at der er flere og flere af de troende i Danmark, som alvorligt begynder (ikke blot ’at lytte til’, men) helt praktisk at tage skridt til at efterkomme det Herrens ord, som siger: "Så lad os da gå ud til Ham ’uden for lejren’ og bære Hans forsmædelse; thi her har vi ikke blivende sted men søger det kommende!" (Hebr.13:13-14). Vi belærer da om, at ordene ’lad os gå’ indikerer, at turen ud til det område, der betegnes som værende ’uden for lejren’, er ikke en ’enevandring’; vi er mange! Ej heller går vi ud i et ubeboet og mennesketomt øde, thi vi ’går ud til Ham’, som er vor sjæls frelser – og mange har allerede gjort det samme; de venter os ’derude’! Vort formål med disse ’nye skridt’ er, at vi ønsker ikke at smyge os udenom den pris, der må betales for at blive en Kristi efterfølger: Vi er parate til ’at bære Hans forsmædelse’ (v.13) – og sidst men ikke mindst, så er vi allerede i opbrud, thi her i denne jammerdal har vi ikke ’blivende sted’ – nej, vi er på vej til ’Det nye Jerusalem’! Halleluja!

 

IKKE EN 'LIGESTILLINGS-GUD'

Abraham, Isaks og Jakobs Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, er ikke en 'ligestillings-gud'. Israels Gud tillader sig (som den jordiske pottemager) at tiltage sig den fulde rettighed over det 'ler', som Han har til rådighed. "Af den samme masse danner Han et kar til ære og et andet til vanære." (Det vil sige, hedder det i Ny Testamente et kar til fint eller simpelt brug (Rom.9:21). Bogen 'Retsprotokol', som berører disse emner, kan bestilles på Forlaget Pilgrim Convoys ekspeditionskontor: allan@godisable.dk – den koster kr. 99, som kan indbetales på vedlagt konto. Bogen (175 sider) og dens pris sigter på uddeling. Gør noget ved denne sag i forbindelse med det fortsatte retsopgør.

De danske borgere er nemlig stadig op imod – ikke blot nationale fjender – men en international allieret hær af eksperter og jurakyndige, som i mange tilfælde er drevet af – ikke blot 'det fornuftige ræsonnement' men af det begreb, som i Bibelen kaldes 'syndige lidenskaber, der er virksomme i legemet' (Rom.7:5). Det er på dette punkt, at 'De 300' står fast på, at den danske forfatningsret først og fremmest beskæftiger sig med, hvad der sker i det danske folketing, i den danske regering og de danske kommuner, som varetages af danske mænd og kvinder, der taler og tænker dansk.

Når farlige internationale ideologier sætter ind og 'giftige frø er føget over hegnet, så er det vort danske territorium, som skal forsvares, og en hvilken som helst 'international kompetence', skal undersøges grundigt i sømmene, før den tillades at udøve nogen som helst myndighed over for den danske befolkning. Når kammeradvokatens folk kommer anstigende og siger, at 'Danmark jo kun er et lille land på denne klode' og påpeger, at 'Danmark på så mange måder er indgået i et økonomisk, politisk, militært og kulturelt samarbejde med andre lande – samt at Danmark nu skal kunne finde juridisk udtryk for sin velvilje over for den internationale homobevægelse, så læser 'De 300' ordene fra Mikas Bog, at (citat): 'når Assur trænger ind i vort land, og når han træder ind i vore borge, så stiller vi syv hyrder mod ham og otte fyrstelige mænd, som skal vogte os med sværd og klinge og fri os, når han træder ind på vore enemærker' (5:4-5).

 

UGRÆS FYGER OVER HEGNET

Det er og forbliver en stadig gældende opgave for Danmarks Grundlovs 4. paragraf at redegøre for, hvordan også Danmarks deltagelse i den internationale homobevægelse er – hvad angår kirkens forhold – tydeligt begrænset i denne bestemmelses struktur. 'De 300' holder i sig vedvarende i denne time til det guddommelige løfte, der lyder sådan: "Når fjenden trænger ind i vort land og maser sig ind på vore enemærker, da bliver Jakobs rest i de mange folkeslags midte som dug, der kommer fra Herren, som regnens dråber på græs, der ikke venter på nogen eller bier på menneskenes børn" (Mika 5:6).

Heraf kan udledes, at når 'ugræsset fyger over hegnet', så vil der rejse sig den flok af troende, der i Gamle Testamente kaldes 'Jakobs Rest'. Disse mænd og kvinder kommer fra Herren. De er 'uberørte' af denne verdens politiske og religiøse indflydelse – ja, er som 'den reneste dug' fra himlen. De lader sig ikke bestemme af folkets meninger eller pressens udgydelser men er som 'regnens dråber på græs'. De ejer et karismatisk initiativ i sig selv, og venter ikke på, at nogen skal 'sætte dem i gang' eller 'gå foran og vise vejen – nej, 'de bier ikke på menneskernes børn. Om denne 'rest' taler apostelen i Ny Testamente, når han fra Den gamle Pagt citerer disse ord: "Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage, som er mine, og som ikke har bøjet knæ for Baal" (Rom.11:4). Skriftordet slutter således: "Sådan er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådesudvælgelse" (v.5). - Det er denne 'Rest', som Herrens Ånd kalder frem i denne time af vort lands historie…

Det er for landets troende afgørende, at når det på denne mørke dag af evangeliets modstandere hævdes, at danske kristne blot ydmygt skal bøje sig for 'den internationale kæmpestatue af Baal', - ja, at de passivt og tilbageholdende skal 'knæle for de afguder', der kommer fra Strassburg og Bruxelles, at de da ikke lytter til disse røster. Når det i disse dage af fromme forkyndere forkyndes, at Kristi efterfølgere med bøjede hoveder skal 'overgive sig', - ja, lydigt udlevere sig selv til slagtning, så taler Bibelen et andet sprog.

Kristi menighed i Danmark vil komme til at indse, at 'Jakobs rest' ikke blot er 'som den milde dug fra himlen' eller 'som den stillestående dråbe på græsset' (Mika 5:5) – nej, (fortsætter profeten i Gamle Testamente): "Da bliver Jakobs rest blandt folkene i de mange folkeslag som en løve blandt skovens dyr, en ungløve blandt fårehjorde, der nedtramper, hvor den går frem og sønderriver redningsløst" (v.7). Når Ny Testamentes apostel betoner, at 'Guds rest' kan kendes ved, at de ikke på nogen måde eller under nogen omstændigheder vil 'bøje knæ for Baal' – så taler det om en modstandskraft og kampvilje, der ikke følger i sporene af nogen form for eftergivende kvindagtighed.

 

DER ER FORSKEL

Er den verdslige, politiske ligestillingsideologi det samme som den ’ikke-forskelsbehandling’, der findes i Guds Rige? Spørgsmålet er relevant, fordi de sekulære ideologer overalt prøver at bilde Guds Børn ind, at disse to opfattelser (den politiske og den kristne ligestillingstanke) er ét og det samme! Intet kan imidlertid være mere forkert; i stedet for at være to ’ligestillede’ ligestillingsopfattelser, så er disse to som nat og dag; de er vidt forskellige, diametralt modsatte – og som de afklares og udvikler sig i samfund og kirke beviser de sig at være af uforenelig forskellige opfattelser – ja, de er faktisk fjender af hinanden, og det i en sådan grad, at da Jesus konfronteres med ’ligestillings-modparten’, udbryder Han: "Vig bag mig, Satan!" (Matt.16:23) Spørgsmålet er derfor nu dette: Hvori ligger forskellen mellem den kristne ligestillingsidé og den politiske ligestillingsideologi? På dette vil jeg søge at svare – og kan blot indledningsvis sige, at som der er to endestationer for hver eneste levende sjæl på denne jord (fortabelsen og det evige liv… Johs.3:16) og som der er to veje, som menneskenes børn kan vandre på (den brede og den smalle vej) – ja, som der er to mulige levnedsløb for alle søgende, lidende, håbefulde, skuffede og kæmpende menneskesjæle på denne klode, sådan er alt hverken nulstillet eller ligestillet. Lad os derfor tale mere om denne sag, så ingen af os går fejl af vejen og lures ind i et mørke, som falskeligt af mørkets fyrste er blevet os foregøglet at være lys!

De, der hævder, at der ikke findes forskelsbehandling hos Gud, er kommet langt bort fra sandheden! De bør omvende sig og i stedet sige: "Der er ikke personsanseelse hos Gud" (Rom.2:11). Nogle har overset denne sætning med ordene ’Gud gør ikke forskel på folk’. Men det vil blot sige, at alle bliver målt og dømt efter den samme målestok! Heraf kan det udledes, at det menneske, der har overgivet sig til det onde – og kun jager efter at gøre andre mennesker fortræd i døgnets 24 timer – en sådan nedrig sjæl venter der kun ’trængsel og angst’ – og denne ’ligebehandling’ går udelukkende efter den samme, ensrettede, ubøjelige rækkefølge, at hvis det drejer sig om en stakkels jøde, så kommer han eller hun først i trængselsmøllen – og det samme princip gælder, hvis det drejer sig om en lyksalig hedningesjæl, der ved Guds Ånd og hjælp kun er indstillet på ’at gøre det gode’, da bliver vedkommende behandlet retfærdigt ifølge Guds gode, uforanderlige orden! Der bliver altså ikke gjort forskel! På den måde er der absolut ingen ’forskelsbehandling’ hos Gud. Hos Ham ’er der nemlig ikke personsanseelse’ (Rom.2:9-11). Men dette princip skal man ikke fordreje ved at påstå, at Gud ikke handler vidt forskelligt med den enkelte. Her følger Han uforstyrret Sin egen plan – så lad én og anden i dag stille sig tilfreds med dette!

 

I MAGELØS MODSTRID MED GRUNDLOVEN

Et forbud mod at der over nettet prædikes ’i det offentlige rum’ efter Bibelen, samt at Ny Testamentes tekster oplæses under en gudstjeneste, er i mageløs modstrid med grundlovens strenge tekster om ytringsfrihed og dens direkte henvisning til kirkens officielle bekendelsesskrifter. Kun en omfattende revision af de omtalte paragraffer i den danske forfatning kan føre til en sådan nyordning. Tillades imidlertid et sådant indgreb mod ytringsfriheden i Danmark, er det en åbenlys svækkelse af den konstitutionelle frihed til at forkynde evangeliet. Det er et brud på trosfriheden.

En britisk præst er blevet fyret for under en gudstjeneste for fængselsfanger at have læst og kommenteret et afsnit fra Ny Testamente. EU-fangegarnet strammes. Snart vil der blive slået hårdt ned på præster, som i deres gudstjenester efter på deres hjemmesider prædiker over ’ubehagelige’ bibeltekster.

Mandag, d. 2. nov. 2015 måtte den i England ordinerede fængselspræst, Bary Trayholm forklare sin sag for et dommerpanel i Bedford. Præsten forklarede, at han ved en gudstjeneste i fængslet i maj 2014 havde talt over emnet: ’Gud tilgiver, hvor der findes omvendelse’. Hans tekst var 1. Kor.6:9-11, i hvilken apostlen forklarer, at selv de mest ondartede forbrydere kan finde tilgivelse og genoprettelse hos Gud. Fire dage efter denne gudstjeneste blev præsten indberettet, og der forelå en klage over hans prædiken.

Fængselspræsten blev øjeblikkeligt ekskluderet fra tjeneste med den begrundelse, at der i hans forkyndelse havde været ’homoseksuelle elementer’ , som var et brud på ’den nationale fængsels politik’ (’breach of the national prison policy) samt at der ville blive foretaget ’en disciplinær høring’ (’a disciplinary hearing’). Den 4. nov. 2014 fratrådte præsten sin stilling med den begrundelse, at han blev udsat for ’en efterjagen’ (’being harrassed) på grund af sin kristne tro. To dage senere fik præsten ’sidste skrevne advarsel’ (’a final written warning’), som var forfattet i et disciplinært møde afholdt uden hans deltagelse.

 

IKKE POLITISK KORREKT

I forbindelse med den omtalte sag mod den britiske fængselspræst, for i en prædiken at have brudt ’fængselsreglerne’, har den stævnede pastor Bary Troyholm selv forklaret følgende: "I min prædiken har jeg udelukkende holdt mig til, hvad Bibelen siger. De indsatte i fængslerne må få anledning til at høre, hvad der står skrevet i Guds Ord på lige fod med, hvad andre mennesker bliver gjort bekendt med i en kristen gudstjeneste. Især bør ingen hindre, at evangeliets sandhed om tilgivelse og omvendelse bliver prædiket… Da jeg i maj 2014 ledte den pågældende gudstjeneste for fængselsfanger, talte jeg om Guds kærlighed og nådige tilgivelse ved vor Herre Jesus Kristus, idet jeg betonede, at vi alle må indse, at vi er syndere og må omvende os. Jeg selv er den største af de syndere, som jeg kender til." – "Men," slutter pastor Bary Troyholm, "det var i dette tilfælde ikke ’politisk korrekt’ at læse det afsnit i Ny Testamente, hvori homoseksualitet omtales i forbindelse med andre former for synd; der blev indleveret en klage; jeg blev på stedet forbudt at fortsætte min gerning – og har siden mødt store vanskeligheder. Lad mig sige det sådan: Jeg blev sat under et enormt pres, fordi jeg dristede mig til i min prædiken at sige, hvad Bibelen siger…"

Tiden er inde til atter at understrege, at der ifølge Ny Testamente var tidligere homoseksuelle i den første kristne menighed. Apostlen nævner, at der i Korinthermenigheden var tidligere drukkenbolte, ægteskabsbrydere, tyve, røvere og ’mænd, der ligger i med mænd’ (1.Kor.6:9-11). Det fremgår altså klart af denne tekst, at der for disse notoriske syndere var ’et før og et efter’, idet apostlen skriver: "Sådan var nogle af jer engang" … og han tilføjer: "Men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev retfærdiggjorte ved vor Guds Ånd" (v.11). "Det vil sige," bør det betones, "at Ny Testamente ikke giver de moderne ’social-etiske’ og ’teologiske’ eksperter ret i, at der ikke er nogen udvej for f.eks. homoseksuelle. (’De er født sådan, og det kan aldrig blive anderledes’). Nej, apostlenes lære er klar: Al synd kan ’vaskes bort’, og en hvilken som helst synder kan, ved troen på Kristi fuldbragte gerning, blive ’en ny skabning’, der er både retfærdiggjort og helliget… En hvilken som helst anden påstand er løgn!

 

SPOTTENDE UDFORDRING

Bibelen omtaler hændelser, hvor grove, diplomatiske fornærmelser har fundet sted. Fra Israels side er de gennem bibelhistorien blevet mødt som ’en krigserklæring’ – og Jerusalems gengældelse har været skånselsløs. Da Frankrig ville sende en homoseksuel ambassadør til Vatikanet, blev denne meddelelse mødt med en knugende tavshed og Paris har endnu ikke efter flere års afventen fået pavens svar. Da Danmark sendte et homo-ambassadørpar til Israel, blev det i Knesset af adskillige betragtet som en forhånelse – men da USA’s Obama sendte et homopar til Danmark, blev det modtaget med et sådant ’bifald’ (Rom.1:32), at parret nu under stor begejstring og mediebevågenhed har giftet sig (som det hedder): ’i eventyrets land’. Imidlertid bør landets troende tage denne begivenhed som en spottende udfordring og give en klar tilbagemelding ved at melde sig ind i vor grundlovsforening, der strider for ret og retfærdighed i denne sag.

US-ambassadør Rufus Gifford giftede sig i oktober 2015 med sin homoseksuelle partner, da de ankom til det skandinaviske land, som den første nation i verden, der i 1989 tillod par af samme køn at blive legalt ’forenet’. Den nye amerikanske ambassadør er kendt for at være ’en stærk fortaler for det homoseksuelle samliv’. Et smilende foto af de to nygifte er stormet gennem de amerikanske medier med fortællingen om, at parret (som stolt fremviser deres vielsesringe) nu lever sammen i ’eventyrets land, hvor de er begyndt deres eget eventyr’.

"Brylluppet i Danmark betyder meget for mig – både personligt og politisk," erklærer Rufus Gifford og tilføjer: "Vi følger i fodsporene på ufatteligt modige mænd og kvinder – og vort bryllup er en hyldest til Danmark." 110 amerikanere fløj ind. For at deltage i fejringen, og Obamas 41-årige ambassadør til Danmark blev med begejstring fulgt af 14 000 fans på Facebook. I et interview med Politiken henviste han til ’juli-begivenheden’ i 2015, hvor Det Hvide Hus i Washington stod i regnbuefarver, efter at homobryllupper var blevet tilladt i 50 stater. "Jeg er stolt af vor amerikanske konstitution," slutter han… Spørgsmålet vil i de kommende dage være dette ene: "Er danskerne stolte af deres danske Grundlov?"

 

EN TIKKENDE BOMBE

Den 6. juni 2010, som er USA’s nationale bededag, erklærede Obama: "Jeg opfordrer alle, der tror, til sammen med mig at bede om Guds fortsatte vejledning, nåde og beskyttelse i forbindelse med de udfordringer, vi møder." Da Israels profeter stod over for lignende statsledere, talte Israels Gud gennem dem og sagde: "Hvor meget I så end beder, Jeg hører dem ikke! Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger for Mine øjne! Hør op med det onde" (Es.1:15-16). …"den stærke bliver til blår hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker" (v.31).

Det er det mest brændbare og brandfarlige materiale, USA’s præsident eksporterer, når han som en afslutning på sin regeringsperiode sender homoseksuelle ambassadører til alverdens lande (Rufus Gifford er blot én af fem homoseksuelle ambassadører, som Obama har udsendt), og det er et spørgsmål, hvad US-præsident Obama mener med at ’bede Gud om ’fortsat vejledning’, når hans ambassadør med partner deltager i en dansk gay-parade bag en halvnøgen mand, der svinger med regnbueflaget. Da dagbladet Information skulle interviewe den amerikanske ambassadør i forbindelse med oktober-brylluppet 2015, fortæller journalisten, at ’ambassadørvogtere med sikkerhedsstøvler og bælter med slagvåben eskorterede ham gennem sluser og systemer og metaldetektorer ned i kælderen, hvor interviewet blev optaget på diktafon og video’ (Information 10. okt. 2015). Ambassadøren bliver godt beskyttet – men er der nogen beskyttelse mod ’tikkende bomber’ af den art, som USA sender til Danmark? Danmarks Grundlov synes nu at være landets sidste bastion mod den slags indtrængen!

Af Israels historie fremgår det, at da kong David sendte diplomater til amonitterne, blev de af fjendekongen sendt tilbage til Jerusalem ’med det halve af deres skæg afraget og halvdelen af deres klæder skåret af til sædet’ (2.Sam. 10:4). Dette blev af Israel anset som ’en grov fornærmelse’ (v.5). De forhånede mænd fik ikke tilladelse til at træde frem for David, før deres skæg var vokset ud. David angreb derefter amonitterne og deres forbundsfæller, og huggede 40.000 mand ned (v.19). Det fremgår af den bibelske tekst, at Israels konge tidligere havde sendt sine diplomater ’for at vise venlighed’ (v.2) – men blev mødt af fjendekongens arrogance. "Dette bør det i dag understreges, ’burde være en bibelsk lærestreg til de fem nationer, som har måttet modtage Obamas homo-gesandter. Disse ambassadører skulle ikke et øjeblik få tilladelse til at aflevere deres ’credentials’ – men burde sendes tilbage som et tegn på, at deres udsendelse er blevet optaget som en ’grov fornærmelse’.

 

RETFÆRDIGHEDS-GAVEN

Det budskab, som den i grundloven nævnte evangelisk-lutherske lære forkynder, lyder sådan: Alle mennesker, som aner, at der gives en Skaber, en evig Gud – og som samtidig er klar over, at de vil komme til at stå til regnskab for Ham både her i dette liv og i den kommende verden, har et problem: De ved på forhånd, at de aldrig i evighed vil kunne leve op til Hans krav om retfærdighed og renhed og hellighed! Disse vil med lettelse og glæde, taknemlighed og jubel tage imod den gave, der gives dem ved troen på Kristus. Hvad de især overvældes af glæde over den skrevne forsikring, at gaven er ’uforskyldt’ – hvilket vil sige, at der ikke findes en eneste menneskesjæl, som har gjort sig fortjent dertil. Gaven består i, at de er blevet gjort retfærdige i Guds øjne; det betyder, at de er blevet bragt ind i en forunderlig ny stilling overfor deres Skaber og Herre – nemlig den at blive regnet for fuldstændig retfærdig, ren og hellig… og det midt i Den Eviges lysende og ransagende hellighed. Det er en ophøjet stilling, som ingen jordisk sjæl kan købe sig til eller på nogen måde ved personlig indsats eller anstrengelse kan opnå. Denne evige - alt-overstrålende-retfærdighed er en gave, som faldne syndere kun kan takke for. Den gives ufortjent af nåde til alle, som tror på og af hjerte modtager Jesus Kristus, Guds Søn. Salig den, der straks gør dette, thi åbenbarelsen vil ikke vente på sig – ej heller vil den blive borttaget. (Næste ’Retsopgørelse’ tirsdag, d. 28. juni om ’DOMS AFGØRELSEN OG DENS KONSEKVENS’)


TILBAGE