RETSOPGØRET
142

RETTEN TIL AT SIGE NEJ

Ingen kan på forhånd med sikkerhed sige, hvad der vil ske i USA efter Trumps sejr d. 9. nov. 2016. De kristne spejder hovedsageligt efter, hvorledes den nye præsident vil opfylde to af sine valgløfter. Det ene synes allerede at falme – nemlig, at der skulle sættes en stopper for den militante homobevægelses fordringer i USA. Det andet løfte har at gøre med flytningen af Den Amerikanske Ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Et træk, som – hvis det gennemføres - Danmark skulle efterfølge. Meget tyder imidlertid på, at Trump vil gøre alvor af dette ’valgløfte’.

De danske politikere vil have svært ved at efterkomme en sådan handling; de har tværtimod indført love, som vil kunne få Danmarks jøder til at forlade land og rige. Om dette har jeg følgende at forklare:

Den positive hilsen efter d. 8. november-valget fra USA’s Donald Trump må have varmet Israels premierminister, Benjamin Netanyahu’s hjerte. Han glemmer nemlig sent den martsdag i 2010, da frostkulden fra Washingtons gader krøb ind i Det Hvide Hus, hvor Obama mødte de israelske udsendinge med isnende kulde. Midt under forhandlingerne forlod Obama konferencerummet for at spise privat, sammen med sin hustru og sine døtre. "Giv mig besked, hvis der er mere at tale om," sagde han.

I tre årtusinder har 26 imperier invaderet Jerusalem. Ved den 34. FN-generalforsamling i september 1979 erklærede Moshe Dayan: "Ingen af disse fremmede magter anerkendte Jerusalem som jødernes hovedstad." Det ser nu ud til, at USA’s Trump vil gøre det første skridt til denne anerkendelse ved at flytte Amerikas ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Den danske regering burde i morgen gøre det samme. Det vil bringe velsignelse over vort på mange måder, politisk og moralsk forpinte land.

 

TRUMP-HILSEN TIL ISRAEL

Få dage efter sejren for USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump, fik han gjort alvor af at – som noget af det første – at sende et budskab til Israel. I dette har han indledningsvist udtrykt sin personlige sympati for Den jødiske Stat med håbet om, at hans administration fremover måtte kunne (citat): ’styrke de bånd, som i de seneste otte år er blevet svækket under Obamas styre’. "Israel er et håbets lys i denne verden," erklærede Donald Trump over for den israelske avis ’Hayom’. – "Jeg elsker og respekterer Israel og dets borgere," udtalte han videre til den israelske avis. "Israel og USA deler så mange fælles værdier – friheden til frit at udtrykke sig, friheden til at dyrke Gud efter sin egen overbevisning – og friheden til personligt for hver enkel borger at kunne virkeliggøre sin egen drøm!" Trump fortsatte: "Jeg ser frem til at kunne opretholde den ubrydelige forbindelse, som hersker mellem vore to folk. Israel er Mellemøstens eneste demokrati, den eneste nation i den region, som forsvarer menneskerettighederne." – Med hensyn til Israels forhold til palæstinenserne erklærede Trump, at (citat): ’de to folk bør klare den sag indbyrdes’, uden at den halve verden blander sig…’

Hvad der sker i USA i disse timer, hvor oprør og heftig modstand mod Trumps valgsejr d. 9. november 2016 var at forvente. Taberne af valget, præsident Obama og Hillary Clinton søgte allerede i de første morgentimer efter valget at lægge en dæmper på de voldsomme gemytter. Imidlertid er det – om man i det moderne samfund vil godtage det eller ej – som om en dyb afgrunds dæmonkræfter rejser sig. Disse internationale, ukontrollable mørke magter er bragt til ophidselse af de to ledende åndelige ’gestalter’, der har huseret i det regime, som nu er blevet stillet til vægs: Antisemitisme og den militante homoånd! De, som over den ganske verden har bevist sig som værende tilhængere af dette nu hårdt ramte amerikanske ’nederlagssystem’, vil hade den karakteristik, som ikke kun jeg (men mange med mig) her antyder med henblik på en analyse ’af den seneste opstand over hele USA’. Imidlertid må de, som foregiver at have indsigt i disse uundgåelige følger af Trumpsejren se kendsgerningerne i øjnene: Det er en falden systemtænknings dæmoner, der rører på sig. Jesus beskriver i Matthæusevangeliet, hvad der sker, hvis sådanne onde ånder bliver hjemløse. "De flakker for en stund hvileløst omkring," forklarer han – men så samler de sig for at genindtage deres tabte besiddelser (Matt.12:43-45). De har da taget forstærkning med sig og helmer ikke, før de har fået fodfæste i deres tabte domæne (eller: ’dæmone’). Den slags afgrundskræfter (fremgår det af Bibelens lære) er som herreløse hunde, der ’stryger gennem byen og snerrer, når de ikke stilles tilfreds (Salme 59:15). Brug ikke milde ord om dem. De viger kun for overmagt!

Danmark står på sidelinjen og afventer, hvad der nu vil ske. Et hundrede anspændte dage ligger foran den nye præsident og det afgørende spørgsmål er: Hvad vil han gøre med USA’s ambassade i Tel Aviv?

Af alle de mange protestantiske røster, som i dag rejser sig mod danske politikeres lovforslag (mod bl.a. evangeliets frie forkyndelse) er det værd at bemærke den konstante og tilbagevendende advarsel mod ’løfteerklæringen’, som udtales fra jødisk side. Det er klogt af de kristne, hvis de i denne sag om ’trosfrihed’ giver nøje agt på deres jødiske medborgeres reaktion, fordi disse er og forbliver det store, afgørende tegn i en nation, når et totalitært styre søger at vinde fodfæste med henblik på en senere religiøs forfølgelse. Advarselslamperne fra synagogen stiller skarpt på følgende 3 punkter: 1. Læs oplægget (til den nye lov) grundigt! 2. Vi tror, at det åbner for en ladeport af ting, man kan sanktionere imod (myndighedernes straffeforanstaltninger) 3. Hele ideen med at ville straffe et trossamfund på grund af en adfærd, der ikke stemmer overens med dekorum (hvad der sømmer sig eller er ’politisk korrekt’) bekymrer os…’

 

HÅNDJERNENE RASLER

Det, som frikirkepræster og landets frie prædikanter i det nye år skal skrive under på i den ’løfteerklæring’, som staten nu alle vegne vil forlange udfyldt, lyder i sin korte bydende formulering sådan: "Jeg må ikke have et formål eller adfærd, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder." Kurt E. Larsen, professor ved menighedsfakultetet, sætter i den forbindelse fingeren på et ømt punkt. "Hvad hvis en præst lærer sin menighed, at ægteskab rettelig er mellem en mand og en kvinde, strider det så mod ’grundlæggende friheds- og menneskerettigheder?" – Det spørgsmål kan jeg godt svare på. Hvis den 28. juni 2016-landsretskendelse, som uforbeholdent giver staten medhold i, at det er en ’grundlæggende frihed’, at sådanne ægteskaber indføres i kirken, ikke omstødes af en højesteretskendelse, så fanger bordet! Da er det underskrevne løfte gældende for livstid, og den arme prædikant, forkynder eller præst, som vover at sige så meget som ét ord mod den indførte lovgivning, vil blive straffet. Den kristne mand eller kvinde, som ’modarbejder’, eller ’underminerer’ statens indførelse af et fremmed ritual i deres kirke, er en dømt person! Håndjernene rasler – og de, som ler overbærende af en sådan erklæring, vil komme til at opleve, at deres overlegne latter vil få en sær hul klang – ja, den vil helt ophøre – og en skamfuld samvittighedsnagen vil indtage dens plads…

Talsmand for frikirkenet, Tony Jacobsen har samme frygt. "Mine betænkeligheder er uklarhederne," forklarer han til Kristeligt Dagblad (6. sept.2016) og tilføjer: "Det er op til at til enhver tid siddende udvalg at vurdere (hvad der er i strid mod frihedsrettighederne). Hvis denne udtalelse er sand og aktuel, så er dagen kommet, hvor en sådan tidsåndens ’vurdering’ kun kan være én: Landsretten har ret! Staten har ret! Medierne har ret! Den perverse samfundsånd har ret! Den prædikant, som erklærer ægteskabet for at være bestemt for en mand og en kvinde, er fra ’Day one’ i det nye år at regne for en ’hadprædikant’. Han ’underminerer’ og ’modarbejder’ demokratiet og ’de grundlæggende frihedsrettigheder’. Han er kommet ’på den forkerte side af loven’. Hans hjemmeside burde være lukket i går,’ og han skal om muligt spærres inde! Med denne tvungne løfteerklæring, som staten fremover vil pålægge alle evangeliets forkyndere i Danmark, der (som det hovent hedder): er ’afvegne’ fra folkekirken, er grundlovens forsamlingsfrihed og ytringsfrihed sparket på porten. De, der ikke vil høre (dette), kommer til at føle… Formanden for Det jødiske samfund i Danmark, Rosenberg Asmussen, siger: "Vi ser os nødsaget til at læse dette oplæg grundigt, for vi (som jøder) tror, det åbner for en ladeport af ting, som man kan sanktionere imod, uden at bredden og højden af den ladeport overhovedet er kendt." – Brian Arly Jacobsen lektor på instituttet for tværkulturelle studier på Københavns universitet erklærer, at ’nu får staten en større kontrolmulighed over alle de frie trossamfunds forkyndere. Alle frikirkelige menigheder og frie prædikanter kommer herefter i et helt nyt søgelys…" (Kr. Dagbl. 6. sept. 2016).

Ny Testamente opfordrer de troende til at følge Kristus ’udenfor byporten’, hvor Han led for at hellige folket med Sit eget blod (Hebr.13:12). "Lad os da gå ud til Ham ’udenfor lejren’ og bære Hans forhånelse, for her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme…’ (v.13-14). Medierne gør i den forbindelse opmærksom på en dansk professors opsigtsvækkende udtalelse: "Har man den frygt (at blive betegnet som og straffet for at være ’udemokratisk’, fordi man hævder, at et ægteskab rettelig er mellem en mand og en kvinde) – (citat): ’så får man ikke mere lyst til at være et godkendt trossamfund’ (professor Kurt E. Larsen). Ny Testamente erklærer imidlertid, at ’de, der siger noget sådant, dermed giver tilkende, at de søger… et bedre fædreland, nemlig det himmelske’ (Hebr.11:14-16). Oprøret mod, at også den nye kirkeminister skal være ærkebiskop og en ny regering skal være kirkens synode – ja, staten være kirkens pave, breder sig…

"Borgerne har et til…" således indledes den 67. paragraf i Danmarks Grundlov. Hvis der er noget, som danske borgere ’har ret til’ – så er det en tilkæmpet ret. Må Gud forbyde, at nogle i deres naive godtroenhed uden sværdslag og med den største ligegyldighed udleverer denne borgerret til samfundets og kirkens fjender. Staten stiller nu skarpt på ’de fra folkekirken afvegne trossamfund’ – og det er en sikker sag, at det er ’de afvegne’, som de vil have fat i. Det sortsværtede stempel, der betegner en gruppe troende for en (farlig) sekt, er taget frem af skuffen. Men det for øjeblikket mest foruroligende er, at der fra lovgivernes side lægges op til en forfølgelse af Danmarks jøder.

 

RETTEN TIL AT VÆRE ANDERLEDES

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, giver de danske ledere af de forskellige kirkesamfund et godt råd med på vejen. "I skal læse det dokument grundigt igennem," erklærer han. Det stykke papir, han henviser til, er det såkaldte ’Trossamfundsudvalgs’ seneste arbejde. Altså det ’mistænkelige oplæg til lov om trossamfund’, som i stedet for at sætte sindene i kog – kun (i velfærdsligegyldigheden) har skabt ’en smule røre’ i ’smult vande’… Hvad de færreste frikirkepræster og fritstående (ikke sjældent af Gud kaldede) prædikanter ikke synes at tage højde for, er, at det, som statens embedsmænd nu har fået fingre i, er en gammel grundlovsbestemmelse, som indtil nu ikke har fanget deres interesse. Den omtalte paragraf lyder sådan: "De fra folkekirken afvegne trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov." Hvad her berøres er imidlertid den fundamentale borgerlige rettighed til ’at være anderledes’. Hvis der (som det fremgår af lovbestemmelsen) er noget i et samfund, som er ’afveget fra’ (det normale) – så vil det sige, at grundloven på forhånd accepterer ’de afvegne’. At de skal have deres forhold ’ordnet ved lov’ er helt i orden (hvis lovgiverne vel at mærke er retfærdige og retsindige) – men selve det ’at være anderledes’ (’afvegen’) – rører grundlovsteksten ikke ved! Det er en allerede given og godtgjort rettighed, som imidlertid med det seneste (her omtalte) ’oplæg til lov’ synes at komme i farezonen.

’At kunne sige nej’ (altså at turde være ’afvegen’) besegler den endelige frihed for de borgere, som har indtaget et standpunkt, og som ’hvis de ikke skal udsættes for en ren og skær voldelig behandling – bør kunne overbevises ved et andet argument (Habermas 1992, s. 372). Det er noget lignende filosofien bag denne fremstilling, som dukker frem på skærmen ved den mere ’grundige gennemgang’ af statens nye initiativ (med ’tvungne løfteerklæringer’, ’forskellige straffemetoder’ og ’skærpet overvågning’) lægger op til. Hvis det nemlig hører med til statsembedsmændenes seneste virke (i retning af, hvad de selv vil definere som ’det ideelle samfund’), at enhver form for ’religiøs afvegenhed’ fra den folkekirkelige norm fremover skal udsættes for den behandling, som der her er lagt op til, så er der en del borgere, der allerede er stået af! Da er det ikke længere den 4. paragraf i Grundloven, som Danmarks troende skal stride for – nej, da er de styrende kommet derhen, hvor det er den 67. paragraf i Grundloven, som er på programmet. Den siger, at (citat): ’Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’. Det er denne ’forsamlingsret’, som kejserens folk nu vil have sat en stopper for. De trosfæller, som mener, at denne ’forsamlingsret’ er en ligegyldig ordning, kan (med denne passive holdning) sige farvel til frie gudstjenester og den frie forkyndelse af Guds Ord!

Lad det derfor i det kommende år blive klart for alle, at vi som Guds folk ’har sagt nej, til det skjulte og skændige’ (2.Kor.4:2)… hvilket vil sige, at hvis der findes noget sådant ’skjult’ og ’underfundigt’ hos de verdslige myndigheder, så skal vi (som vi gør det i menigheden) afvise det med et klart ’nej’. Ej heller ’går vi frem med snedighed’ (v.2), hvilket vil sige, at hvis der forekommer noget lumskt og snedigt, ’ræveagtigt’ eller manipulerende hos de verdslige autoriteter, så skal vi (som vi gør det i Kristi menighed) tage afstand derfra og sige nej! Ligeledes forfalsker vi ikke Guds ord – og hvis vi ser politikere og lovgivere forfalske eller fordreje landets lov (især dets konstitution) – så skal vi ikke sige, at ’det har vi ikke noget med at gøre’. Nej, vi skal (som det hedder) ’bringe sandheden for dagen’. I alt dette behøver vi ikke at skjule vor identitet (end ikke dér, hvor vi afviger fra den statslige norm) – men vi anbefaler os for Guds øjne til ethvert menneskes samvittighed’ (v.2).

www.medgrundlovskallandbygges.dk – Frøs Herreds Sparekasse 9740 – 000 – 3445 – 526.


TILBAGE