RETSOPGØRET
143

DIREKTE KONFRONTATION

Når lovgiverne har sat sig for, at de vil (som det hedder) ’regulere’ forholdet mellem staten og kirken, så betyder det, at de mener sig at være i besiddelse af nogle argumenter (retskilder), som de nu kan lægge på bordet på en allerede udpeget martsdag i 2017. Deres primære formål må da være at overbevise syv højesteretsdommere om, at deres ’regulering’ vil være alle tiders største fortjeneste for Danmarks fremtid.

Det såkaldt ’forfatningsmæssige materiale’, som statens advokat her har brug for, vil han næppe kunne finde i kirkeministeriets ’glemte arkiver’ – men (formedelst det drejer sig om en sag, der ubestrideligt berører nogle paragrafer i Danmarks grundlov) må han først og fremmest kunne hente sine argumenter fra den grundlovsbestemmelse, som han så ivrigt søger at omgå. Det vil sige, at han helt faktisk er op imod bl.a. d. 4. paragraf i Danmarks gældende grundlov af 5. juni 1953, hvor netop denne bestemmelse atter fik folkets blå stempel. Statens advokat er – for at sige det ligeud – ’op imod’ den vægtigste retskilde i det samlede danske retssystem! Han styrer imod en direkte konfrontation med den mest centrale retskilde i forfatningsretten: Den 4. bestemmelse i Danmarks Grundlov, der tydeligt angiver forholdet mellem stat og kirke. Al anden ’snak’ må betragtes som ’udenomssnak’, og alle andre argumenter vil over for denne klare regel kunne vejres bort med viden!

Højesterets-berammelsen af den retssag, som borgerne har rejst mod staten, er en kendsgerning! Sagen om to ministeriers påståede grundlovsbrud vil blive behandlet i Højesteret torsdag, d. 16. marts 2017, kl. 09:00 i København. Jeg appellerer ved indgangen til det nye år til alle landets troende om at stå med i forbøn og støtte. Det er gode nyheder, at det ikke (som erfarne jurister anslog) ’ville tage halvandet år, før denne sag bliver viderebehandlet’. Om lidt mere end to måneder afgøres denne retsstrid, som myndighederne tilsyneladende har erklæret for at være ’yderst principiel’. Landsrettens argumentation for i juni 2016 at give staten medhold har vakt harme blandt mange af landets borgere, og det vil nu vise sig, om ikke Højesterettens dommere indtager en anden stilling.

 

SAGEN BERAMMET I HØJESTERET

Efter at landsretten i København d. 28. juni 2016 afsagde dom i den sag, som 300 borgere har rejst mod staten – og dommerne ved den anledning gav staten medhold – så er Højesteretssagen nu berammet til den nævnte dato. Stedet er retssalen i Prins Jørgens Gård (i umiddelbar forbindelse med regeringspalæet Christiansborg) i København. D. 8. september 2016 fandt i de tidlige morgentimer en arrangeret telefonsamtale sted mellem regeringens advokat (kammeradvokaten) , en højesteretsdommer og borgernes advokat. Det, som denne samtale drejede sig om, var dybest set, hvor mange højesteretsdommere, der skal stille på den nu af højesteret udpegede martsmorgen i retsbygningen i København. Det er nu besluttet, at der skal være syv sortklædte skikkelser, der udgør dommerpanelet. Det er hermed så godt som afgjort, at denne sag mellem de 300 borgere og staten ikke længere betragtes som ’en generel sag’ ej heller blot som en ’principiel sag’ – men som en ’yderst’ principiel sag’. "Det vil," forklarer borgernes advokat, Nikolaj Nikolajsen, betyde, at sagen nu er indordnet den kategori, at den har ’en væsentlig samfundsmæssig betydning’. At dette har betydning for grundlovsforeningens medlemmer – og for alle danske borgere – siger sig selv! De, som for et par år siden rystede på hovedet og ’som eksperter’ erklærede, at (citat): ’Denne sag har ingen gang på jord’ må nu bide i det sure æble og erkende, at de har taget fejl…

Som man vil kunne se, er der allerede her på hjemmesiden anbragte ’et eksempel’ på det ’skrift’, (Notat) der kan anvendes i den kampagne, som nu (efter højesteretssagens berammelse) vil tage sin begyndelse. Ved grundlovsforeningens seneste bestyrelsesmøde i Brædstrup blev anmodet om at gøre en personlig indsats for at gøre retssagen kendt og om muligt at forøge medlemstallet i grundlovsforeningen. Samtidig har jeg modtaget en henvendelse fra én af grundlovsforeningens medlemmer, som beder mig om at ’fortsætte’ med at skrive mine (som han siger): ’skarpe iagttagelser’ med hensyn til den juridiske kamp. For mere end et år siden udgav jeg heftet ’9 Notater’. Det kostede en formue – og kan derfor ikke gentages. Imidlertid er jeg nu forsat med at skrive ’Notater’ – og disse kan trykkes i så mange eksemplarer, som der lokalt er brug for – og derefter uddeles til venner og fjender, præster og aviser, lokalradioer og TV samt til familie, menigheder og biblioteker. Gør nu noget ved sagen! – Jeg producerer – I mangfoldiggør og distribuerer! – De første ’modeller’ på denne A-4-’traktat’ findes på grundlovssidens forside. Jeg vil være taknemlig for at få at vide, hvem der tager fat på opgaven – og hvor mange ’Notater’ man i denne første omgang søger at få uddelt. Tak!

Der gives øjeblikke i et lands historie, hvor de troende opfordres til (som der står skrevet) – med visdom at omgås dem, der er udenfor, bl.a. ved at udnytte det gunstige øjeblik’ (Kolos.4:5). Dette vil sige: 1) der er altså mennesker, som i Den Hellige Skrift karakteriseres som ’værende udenfor’. Dermed forstås, at de regnes for ’at være udenfor Kristi menighed’. De kan være ansat i de højeste embeder og besidde stor politisk magt – men i Kristi menighed har de ikke et ord at skulle have sagt. De er ’udenfor’. – "Disse," siger apostelen, "skal de kristne omgås ’med visdom’. "De troendes tale skal være vindende, krydret med salt. Ikke for store doser, så det, der serveres bliver uspiseligt – men tilpas, så at alle forstår, at det er alvor. ’Det gunstige øjeblik’ (v.8) er for Danmarks vedkommende (med den nu berammede højesteretssag) ’i dag’! Det er nu tid at melde sig under grundlovsforeningens fane, som hæver Kristi Kors højt.

 

DEN FINESTE FORUDSÆTNING

Det er en etisk forudsætning, at borgerne er sikret domstolenes neutralitet eller upartiskhed i forhold til parterne. Det vil for den pågældende sag i Danmark betyde, at dommerne f.eks. ikke selv må have påvist en særlig ideologisk interesse eller personlig binding til den ene eller den anden part.

Det er derfor vigtigt, at begge parter tvinges til at anerkende, at dommeren ikke har nogen ’særlig tilknytning’ til den ene part (frem for den anden). Denne neutralitet er bydende nødvendig for dommens legitimitet. Er den ikke til stede, kan en sådan dommer på stede regnes for ’diskvalificeret’.

Denne ’domstolenes uafhængighed’ har i stigende grad i mange lande fået en alvorlig ’slagside’, som vedrører den enkelte dommers personlige forhold til homoseksualitet. Kan en dommer f.eks. personligt leve med denne drift – og så fortsat være ’upartisk’ i forhold, der har at gøre med homoseksualitet? Det fremgår imidlertid af grundlovens § 64 2. pkt. at en dommer ikke kan afsættes på grund af mere eller mindre grundløse beskyldninger – og det kan ikke ske fra den ene dag til den anden! En dommer i Danmark kan (lykkeligvis) ikke afsættes uden dom! Denne dommernes ’særlige uafsættelighed’ beskytter dem mod, at magthaverne eller folket skaffer sig af med ’ubekvemme dommere’. En dommer i Danmark behøver altså ikke at ’samarbejde’ med regeringens politiske ønsker for at undgå at blive fyret. Han er og bør altid (i alle forhold) være en fri mand og kan frit dømme efter lovens bogstav.

Med hensyn til det emne, som borgerne drager frem ved Højesteretten i marts 2017, der er formuleret med betegnelsen: ’Grundlovgivers vilje’, så fremkom præsten og salmedigteren, Fr. Grundtvig, med en bemærkelsesværdig kommentar i forbindelse med februar-forhandlingerne 1849 om den 6. paragraf, som havde følgende ordlyd: "Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke’. "Det bør bemærkes," udtalte Grundtvig, "at begrebet ’evangelisk-lutherske kirke’ hverken findes i Kongeloven eller i Danske lov." Han fortsatte: "Før man altså bestemmer, at kongen skal høre til denne kirke, må det være afgjort, hvad det er for en kirke. Er det ensbetydende med Folkekirken eller Statskirken i Danmark?" (Spalte 1596: Rigsforsamlings Tidende). Spørgsmålet vakte ikke ringe opmærksomhed, idet Grundtvig åbenlyst her gjorde skel mellem de to former for kirke: ’Folke- eller Statskirke..’ Præsten Tage Müller svarede straks: "Jeg er fuldstændig overbevist om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke i overensstemmelse med Den Augsburgske Konfession." Han tilføjer: "… men i den forstand, at staten må have en særdeles omsorg for denne kirke." Med denne ordveksling har begge rigsdagsmænd gjort det klart, at den regering, som ikke anerkender folkekirkens bekendelsesskrifter, der ubestrideligt bygges på Den Augsburgske Bekendelse, (som på det bestemteste afviser statens indblanding i kirkens indre anliggender) dermed ’tilsidesætter grundlovsgivernes vilje’!

 

STAFETTEN GIVES VIDERE

"Sagsøgerne er ikke afskåret fra at udøve deres religion uden for folkekirken!" hedder det i landsretsdommen den 28. juni 2016. Det vil sige: ’Hvis I ikke kan lide kosten, så kan I gå et andet sted hen." Dermed har dommerne givet staten ret i, at den kan indføre de mest uspiselige ’retter’ i Danmarks nationalkirke, uden at nogen kan tage til genmæle.

Landsretsdommens uundgåelige følger dukker nu op på skærmen: Efter at der er blevet indført et nyt vielsesritual i folkekirken for homoseksuelle, og efter at landsretten i København har givet staten medhold i, at et sådant nyt kirkeligt vielsesritual er i fuld overensstemmelse med kirkens bekendelse, så ruller udviklingen nu videre. Der blev for nogen tid siden planlagt i København en (opsigtsvækkende) ’vielseshappening’, der bygger på, at man hurtigt kan blive skilt, og at utroskab (citat): ’ikke længere betragtes som en synd’. I den planlagte ’happening’ skulle det medvirkende par sætte sig foran alteret – ved siden af en medbragt seng, hvor parret under vielsen (citat): ’også får mulighed for at elske, hvis de ønsker det’. Det nye vielsesritual var (som det hedder): ’ærligt’ omkring den kendsgerning, at parterne undervejs får lyst til utroskab og skilsmisse. "Et nyt vielsesritual bør," (forklarede sognepræst på Vesterbro, Birgitte Kragh Engholm) tage udgangspunkt i det vielsesritual, som er lavet for homoseksuelle’. Dermed er det sagt. Hvad landsretten har godtaget med hensyn til kirkelige vielser, får nu sine ubønhørlige konsekvenser. Stafetten gives videre…

Teolog og tidligere sognepræst, Liselotte Hornemann Kragh, har i de seneste år gennem firmaet, Livceremonier, tilbudt vielser udenfor folkekirken, hvor brudeparret (ifølge Kristeligt Dagblad 17. juli 2016): ’selv vælger ordlyden til deres vielsesritual…’ – "Men de holder Gud udenfor ligningen," forklarer hun. "Mange af parrene føler, at de med folkekirkens vielsesritual nærmest får 500 års reformationshistorie med til deres bryllup. I deres (selvformulerede) vielsesritualer bruger de ord som ’godhed, kærlighed, liv og lys’ – og det er jo i virkeligheden," (erklærer den tidligere sognepræst) de samme ord, som vi bruger om Gud og Jesus." Det er typisk at netop som 500 året for reformationens åndelige vækkelse står for at skulle fejres i 2017, så søger tidligere teologistuderende og forhenværende præster (i gamle kirker, der er blevet solgt til udsalgspris) at få kastet 500 års grundlovsbeskyttet lære på affaldsbunken. Dommerne giver frafaldne, sex-vildførte præster, bisper og kirkeministre ’medhold i, at reformationens 500-årige ritualer fejes af bordet for at give plads til nye selvopfundne formuleringer, der udtrykker en åbenlys spot over for kirken og dens bekendelsesskrifter.

Ny Testamente erklærer, at der vil komme en tid – og den er der allerede – da folk ikke vil finde sig i den sunde lære (2.Tim.4:3). "Det bør bemærkes," bør det påpeges, "at apostelen bruger udtrykket: ’De vil ikke finde sig i det…’ (v.3). Deraf kan udledes, at der er tale om et åbent oprør. Der er ’en sund lære’, som folket ikke længere ’vil finde sig i’. Det vil sige, at de med afsky kaster den fra sig… og i stedet for ’den sunde lære’ vil de indføre deres egne syge vildfarelser. Det er i den situation, at Ny Testamente erklærer: "Prædik Ordet… overbevis, irettesæt og forman!" (v.3)

 

ARGUMENTET SKÆRPES

Da de kristne ikke kan møde vold med vold, må de – hvis de sætter sig op mod den verdslige myndighed, kunne fremlægge et overbevisende argument, som forklarer deres stilling. Deres vedvarende ’nej’ (til bl.a. et ritual, som er blevet påtvunget) skaber en situation, hvor i denne time dette afgørende argument fordres. Dette ’argument’ – tror jeg – er allerede i sine første formuleringer blevet afleveret – og er af en landsret blevet afvist! ’Argumentet’ skærpes nu i disse dage for at blive gentaget i Højesteret. Men dermed ophører de kristne borgeres ’nej’ ikke at blive udtalt for endnu kraftigere at blive manifesteret. Det ’nej’, som Kristi tjenere har erklæret overfor deres verdslige øvrighed ved nemlig – dette er landets troendes begrundede håb – blive gentaget… ikke med nogen jordisk røst, men med en røst fra himlen! Om dette siger Ny Testamente: "Se til, at I ikke beder jer fri for Ham, der taler, for når de ikke slap godt fra at bede sig fri for Ham, der talte Guddomsord på jorden, så kan vi det endnu mindre, hvis vi vender os fra Ham, der taler fra himlen. Dengang fik Hans ord jorden til at skælve – men nu har Han givet et løfte, der lyder: "Endnu én gang vil jeg få ikke blot jorden men også himlen til at skælve" (Hebr.12:25-26). Det, der vil få Den Almægtige til at rejse sig, er imidlertid ikke kun en forfølgelseslovgivning mod de kristne – men en dansk antisemitisk lovgivning mod jøderne. Om dette handler ’det tredje punkt’.

 

DET TREDJE PUNKT

Det at være ’afvegen’ (som er det udtryk, der i grundloven bruges om de frie trossamfund og de frie prædikanter, som ikke vil indordne sig under en voksende statskirkelig magt) er i virkeligheden ikke nogen forsmædelse! Nej, det er et udtryk for den ultimative frihed, der ligger i, at (som det hedder): ’Borgerne har ret til…’ Denne ret synes for tiden at blive undermineret af lovgiverne, som i den grad vender det døve øre til borgernes indvendinger, at der til sidst (hvilket efter min opfattelse) spreder sig en ’uendelig ligegyldighed’ i alle samfundets lag. Folk gider ikke længere protestere – og mens underholdningsindustrien sørger for at lave så meget larm, at ingen kan høre, hvad der (fra små isolerede grupper) bliver sagt, strammes garnet! Det nye Trossamfundsudvalg har midt i alt dette søsat sit eget krigsskib – og det ser i øjeblikket ud som om, at det kun er jøderne, der har iagttaget de piratflag, som er hejst i masten af denne svært bevæbnede statsdrevne skude. I skal lægge meget mærke til, hvad det skib fører med sig i lasten (lyder advarselen fra det jødiske trossamfund)…og jeg mener at have spottet, hvilket punkt det er, som Danmarks jødiske befolkning nu ser som en dybt foruroligende kommende fare. Det er ’det tredje punkt’ af de nu ildevarslende programpunkter, som staten nu (med sit nye krigsskib) har på sin agenda. Et punkt, som – hvis staten får magt som den har agt – vil få samtlige oprigtigt troende jøder til at pakke deres kuffert og forlade Danmark – for dermed at overlade det til sin egen skæbne! Om dette har jeg mere at sige, når jeg begynder at uddybe ’det tredje punkt’.

DA VIL DET STÅ ILDE TIL

Når Ny Testamente i sit ’Brev til Hebræerne’ taler om ’kommende rystelser’, så henvises der til den ’skælven’, som allerede har fundet sted. Det hedder jo: "Dengang fik Hans røst jorden til at skælve" (Hebr.12:26). "Hvornår var det?" spørger vi. "Dengang." – Hvad tales der om? Afsnittet giver svaret, for da denne ’rystelse’ fandt sted, var synet så frygteligt, at Moses sagde: "Jeg er forfærdet og skælver" (v.21). Samtidig med, at den verdslige øvrighed i Danmark med et gudløst ritual har ’trådt Guds Søn under fod og vanhelliget pagtens blod … og hånet nådens Ånd" (Hebr.10:29), så forbereder den samme danske, verdslige myndighed nu at efterstræbe Guds elskede gamle pagtsfolk, jøderne, med en lovgivning, som vil få dem til at flygte over hals og hoved’ – og da vil det stå ilde med det lille, protestantiske land i nord… det land, som glemte protesten, mens tid endnu var inde!

Frøs Herreds Sparekasse: 9740-000-3445-526


TILBAGE