RETSOPGØRET
144

RITUELT UNDERSTØTTEDE FORBRYDELSER

Retten i Svendborg havde i oktober 2016 lukket dørene, da to tiltalte mænd skulle udspørges om overgreb på otte drenge. Et par af drengene var kun ni år, hedder det i anklageskriftet. Mændene, der er 31 og 21 år nægtede sig skyldige. I forbindelse med en såkaldt ’leg om sandhed og konsekvens’ skal den ene tiltalte have skaffet sig oralsex med én af de niårige drenge. Enkelte forhold går helt tilbage til 2009. "Det er helt efter lovens bogstav," oplyses det, "at tilhørere ikke er tilstede, når børn og andre afhøres om seksuelle krænkelser i retten."

Set i lyset af denne forbrydelse (sexovergrebet på de otte drenge), som med den givne lovgivning kan forventes at gribe om sig, er det et spørgsmål om den såkaldte ’juridiske validitet’, som regeringens advokat d. 16. marts 2016 vil lægge på bordet (med henblik på kirkelige homovielser) kan være til nogen hjælp for de otte mindreårige ofre, som bag lukkede døre blev udspurgt om deres mangeårige mareridt.

Kammeradvokaten står overfor den vanskelige opgave at skulle bevise, at to af regeringens ministerier er uskyldige med hensyn til at engagere kirken i et vielsesritual, der er afgjort medvirkende til (i folkebevidstheden) at give grønt lys for nye lovforslag, der fremover vil gøre overtrædelser af ’den her omtalte art’ legitime. "Imidlertid," påstår de sagsøgende borgere, "vil regeringens advokat få svært ved at overbevise dommerne om, at hele denne kirkeligt betonede ’homo-udvikling’, som set ud fra kirkens egne bekendelsesskrifter er og forbliver dybt og rodfæstet ’contra legem’ (imod al lov og ret), juridisk kan forsvares!"

Den skrevne konstitution (og i dette tilfælde den klare ordlyd af straffeloven) kan ikke af en smart advokat bringe betegnelsen ’sædvane’ ind i dette uhyggelige billede af disse voksne mænds såkaldt ’pædagogiske lege’ med de små drenge. Når ’horror’forhøret’ er overstået (og drengene har måttet svare på spørgsmål, som de aldrig siden i deres liv glemmer) så er dommerne tilbage til det, som sort på hvidt står nedfældet i loven. Alle flotte forklaringer om, hvad ’staten plejer at gøre i sit forhold til kirken’ toner bort i skyggen af det scenario, som nu fortsat udspiller sig, og som langt hen ad vejen har fået kirkens velsignelse. De ministerier, der har sørget for, at sådanne forbrydelser nu halvvejs rituelt understøttes foran alteret, er skyldige og bør i Højesteret ikke frifindes!

Kammeradvokaten vil ved Højesteret fastholde, hvad han så selvsikkert har påstået ved landsretten. Nemlig, at ’al magt’ over kirken og den kristne, frie menighed i Danmark skal underlægges staten. Han vil dermed have genindført det gamle kongedømmes absolutisme, som herskede før Grundloven i 1849. Borgerne vil hertil svare, at politisk frihed i Danmark IKKE er en frihed til ’at gøre, lige hvad man vil’ – men det er den frihed, som borgerne har over for de arrogante, offentlige myndigheder, der til stadighed vil misbruge enhver åbning til at gennemføre love til statens og deres egen politiske fordel. "Historien har lært os," siger borgerne, "at de, som har magt, vil misbruge den – og på intet tidspunkt vil ophøre med at afprøve nye, mulige overgreb. For at netop dette nu kan gentages ved Højesteret, vil regeringens advokat stille med en flok bisper, præster og professorer, der vil forklare de syv dommere, hvad der er ’sandt luthersk’.

 

LUTHER: DE VIL FORDREJE MINE ORD

Det er af største vigtighed, at Højesterettens dommere i marts 2016 får nøje besked om, hvad Martin Luther (hvis navn står nævnt i Danmarks Grundlov) mente om homoseksualitet. Den tyske reformator advarer nemlig på forhånd mod de gejstlige, som vil fortælle alverden, hvad det vil sige at være ’sand luthersk’. Han skriver i sin egen, personlige trosbekendelse følgende: "Hvis nogen efter min død kommer og siger: ’Hvis nu Luther levede, så ville han på en anden måde lære og betragte den eller den sag. Han har nemlig ikke kunnet forudse, at… o.s.v.’ – så erklærer jeg (Luther) med henblik på dette, at jeg nu som dengang og dengang som nu ved Guds nåde på det flittigste har overvejet alt dette! Atter og atter har jeg prøvet mine påstande efter Skriften – og jeg vil fortsat forfægte dem, som jeg f.eks. har forfægtet alterets sakramente. Om Luther havde levet i dag, ville han anbefale, at disse ord faktisk burde højtlæses i retssalen i marts, hvor kammeradvokaten og hans gejstligt allierede vil prøve at bilde dommerne ind, at den kirkelige, homoseksuelle vielse er ’sand luthersk’: "Jeg er hverken drukken eller ubetænksom," svarer Luther, "og jeg er fuldstændig klar over, hvad jeg siger i denne sag. Mine egne ord har betydning for mig ved vor Herre Jesu Kristi tilkommelse og den sidste dom. Derfor skal ingen anse det for spøg eller løs snak (når jeg her taler om djævelen). Af Guds nåde kender jeg en stor del til Satan – og en ting er sikkert: Han kan fordreje og forvirre Guds Ord og Skrift – hvorfor skulle han da ikke kunne gøre det med hensyn til, hvad jeg i denne sag har sagt."

 

LUTHER: DET KOMMER FRA DJÆVELEN’!

Om homoseksualitet skriver Luther følgende: "Sodomitternes synd er nu ganske og aldeles imod naturen. For medens det er naturligt og indplantet i menneskets væsen, at en mand føler kærlighed og lyst til en kvinde, lader de denne naturlige kærlighed fare og får lyst til det, som er ganske og aldeles mod naturen. Hvorfra kommer da denne forkerte måde? Uden tvivl fra djævelen!" Om den homoseksuelle vold, som fandt sted i Sodoma, erklærer Luther følgende: "Moses selv fremstiller denne synd, idet han også tilføjer de homoseksuelles, sodomaborgeres forfærdelige ord, som intet fornuftigt menneske kan tåle at høre: Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" Luther fortsætter: "Disse ord siger ikke én eller to i hoben – men den hele by! De unge med de gamle, ja, ’øvrigheden selv’." Luther slutter med at henvise til profeten Esajas ord: "De fortæller om deres synd som Sodoma; de skjuler intet! – På åben gade fordrer de offentligt i øvrighedens navn og med dens fuldmagt, at man skal føre de to fremmede ud til dem. Følgen af denne uorden er et dyrisk og vildt liv. Derfor," slutter Luther, "måtte Gud nødvendigvis straffe og sætte en dom for dette vilde og afsindige liv, andre til skræk og eksempel…"

Danske lovgivere bør forstå, at profeten Jeremias’ spørgsmål til landets gejstlige ledere og politiske ansvarlige har fået en ny og faretruende aktualitet. "Hvor kan I sige," spørger den gamle, jødiske seer, …"hvordan kan I få jer selv til at sige: Vi er vise, og hos os er Herrens lov?" (8:8) Eller formuleret på nudansk: "Hvordan kan I få det over jeres læber, at erklære, at ’hos jer er det, som tør kaldes ’sandt luthersk’ – ja, at I endog opfylder Danmarks Grundlovs fordring om, at jeres lovgivning ’støtter’ den evangelisk-lutherske lære?" Bibelens profet svarer selv på spørgsmålet. Han siger: "Nej, de skriftkloges løgnegriffel har virket i løgnens tjeneste." Det vil sige, at de computeres tastatur, som er blevet programmeret til – og fortsat skal bruges til at hævde ’det sande, lutherske’ - i virkeligheden er at sammenligne med en pen, der kun kan skrive løgn, og som har solgt sig selv til en ’løgnens tjeneste’… (v.8).

Hvad gælder om de danske lovgiveres stilling til homoseksualitet gælder også deres holdning til abortlovgivningen. Det er i den forbindelse en afklaret sag, at samtidig med, at de troende i Danmark nu samler sig for at kæmpe for de kristne værdier, der står så tydeligt afspejlet i Danmarks grundlovs 4. paragraf – så inkluderer dette en fortsat voksende iver efter at begive sig ind på den slagmark, hvor kristne fra alle kirkesamfund i fællesskab har stridt mod en gudløs abort-lovgivning.

 

UFØDTE BABYER REDDET

Med absolut sikkerhed er adskillige ufødte babyers liv blevet reddet gennem den 40 dages ’kampagne for livet’, som er blevet gennemført i september 2014 i 297 byer i 13 nationer! Allerede et forholdsvis stort antal af børn, som var blevet ’skrevet op til ’at skulle fjernes’ i den omtalte forløbne periode, er i dag i live og lever snart tre år gamle i bedste velgående. Kvinder over den halve klode har i sidste øjeblik ’ombestemt sig’. Lisa, en volontør i Arizona-kampagnen, fortæller fra ’Day One’: "Redningsaktionen er allerede begyndt1 Jeg fik talt med én af mødrene (der var på vej ind til abortklinikken), og hun sagde ’Ja til livet’ – derefter en anden mor, som havde samme respons. Dette skete på ’dag 1’ i kampagnen. Det vil sige, at (her i mit distrikt) blev to babyer reddet i kampagnens første timer." Lisa fra Arizona fortsætter: "En kvinde fortalte os volontører (der ’holdt vagt’ foran abortklinikken), at hun havde besøgt ’Planned Parenthood-klinikken’ tre gange – og nu, den fjerde gang, tog hun (efter at have talt med deltagerne fra den fredelige ’vagt’ foran klinikken) ’den gode beslutning’. Også hun sagde ’Ja til Livet’. Denne kvinde mødte en anden mor, der var dybt bekymret over en planlagt abort. Efter en række samtaler uden for klinikken, forlod hun stedet med et lettet hjerte: Hendes baby skulle leve… USA-bevægelsen ’40 dage for livet’ er den største internationale koordinerede pro-liv-mobilisering i historien. Bevægelsen hjælper lokalsamfundene til at søge at afslutte den voldsomme og øgede tilgang til abort. Aktionen mangler ikke resultater. Medarbejdere på abortklinikker har opsagt deres arbejde; klinikker er blevet nedlagt og tusindvis af kvinder har valgt at beholde deres barn. Under betegnelsen ’Retten til liv’ er aktionen repræsenteret i Danmark (www.rettentilliv.dk)

 

UGERNINGEN

Ingen vil i dag kalde det abortindgreb, som dagligt foretages på danske hospitaler og klinikker for en ugerning. Denne betegnelse synes imidlertid at være den eneste rette definition ud fra Bibelens synspunkt. Om dette siger Salmernes Bog: "Som foster så dine øjne mig; i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet" (Salme 139:16). – Den Hellige Skrift er utvetydig med henblik på den ufødte babys stilling (som et menneskebarn skabt af Gud). David synger i sin salme, at ’Guds øjne vågede over ham, medens han endnu var et foster i sin mors liv’ (Salme 139:16). Det vil med andre ord sige, at den skarpe kniv, der skærer livssnoren over på det ufødte barn, griber blindt ind i det guddommelige råd, som hviler over den lille skabning, der endnu ikke er kommet til verden. Dersom ’Guds øjne ser det lille foster’ – så ser Guds øjne også hånden, der fører den kniv, der tager livet af det ufødte menneskebarn – og hvis Guds øjne ser hånden, der fører den dræbende kniv, så ser han også (på den yderste dag) den arme sjæl, der har foretaget denne forbrydelse. Det dræbende indgreb udslukker nemlig ikke kun livslyset i det lille menneskebarn – men det trodser den evighedsplan, som Skaberen havde med ’de dage, der på forhånd var bestemt’. Fosterdrabet fandt sted, ’før en eneste af disse dage var kommet’, og det bliver et tungt regnskab at skulle stå til ansvar for af de personer, som blev enige om denne ugerning…

Det bør over for lovgiverne betones, at når salmisten siger, at ’Gud har vævet mig i moders liv’ (139:13) – og tilføjer: "Jeg vil takke Dig, fordi jeg er underfuldt skabt" (v.14) – da må det betragtes som en forbrydelse at sønderrive det nøje udtænkte og udformede mesterværk, som er blevet dannet og formet, flettet og sammenføjet på den guddommelige væv – ja, også her gælder Jesu henvisning til skabelsesunderet, at ’hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille’ (Matt.16:6 – 1.Mose 2:24; 1.Kor.6:16 og Ef.5:31) – langt mindre (som en bloddåd) sønderrive! Vi belærer derfor yderligere om den dybe kløft og manglende forståelse, der hersker mellem det Guds folk, der ’takker Herren for Hans underfulde skabning’ (v.14) og så den slægt, som det samme skriftafsnit i Salmernes Bog omtaler med ordene:"Vig fra mig, I mordere!" (v.19) "Der er," forklarer Jesus med hensyn til denne adskillende kløft ’en dyb afgrund lagt mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os" (Luk.16:26).

 

DEN NATURLIGE FAMILIE

Det bør være en af vor grundlovsforenings klare grundsætninger, at vi står inde for alt, hvad der kan styrke og fremme familien. I en generation, hvor det golde og det øde, sygdom og alle mulige former for afhængighed, psykiske belastninger, abort og ’alt for tidlige grave’ tegner det triste, grå samfundsbillede, er det for grundlovsforeningen en hjertesag at forkynde, at familien ikke kan defineres ved alt det, som den dybest set er imod. Midt i en om-sig-gribende ’kultur af død’ står begrebet ’familie’ frem som en varm og tryg, gammel ’kultur af liv’… vel at mærke den familie, der er bygget på det i de troendes øjne eneste holdbare fundament, som med Bibelens ord lyder således: "Gud skabte mennesket i Sit billede, i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem. Og Gud velsignede dem og sagde: ’Bliv frugtbare’…" (1.Mose 1:27).

Dette vil grundlovsforeningen – på trods af de heftigste protester fra det homoseksuelle samfund, - kalde for ’den naturlige familie’ –. ’Naturlig’, fordi dette er den oprindelige familieform, som (endog biologisk) er designet af Skaberen selv, og som derfor ’hviler i sig selv’ og formerer sig uden menneskegjorte, kunstige indgreb. Den naturlige familie er mere end en invitation; den er ét af hjertet givet kærlighedsforbund, der indledes ved et bryllup, som en bindende pagtslutning mellem en mand og en kvinde.

Den naturlige familie består af én mand og én kvinde og deres børn ved fødsler eller ved, at parret ved adoption har taget børn til sig; der er her en afgørende forskel mellem ’forælderskab’ og familie, idet adoption betyder, at et barn har brug for og søger en far og en mor – og ikke blot, at forældre har brug for – og søger et barn…
 

Frøs Herreds Sparekasse: 9740-000-3445-526


TILBAGE