RETSOPGØRET
145

KIRKENS FJENDER

De folk i Danmark, som i denne time samles for indbyrdes at drøfte, hvorledes de kan få Danmarks kristne formålsparagraf fjernet fra Danmarks Grundlov, har et stort problem! En sådan handling skal til folkeafstemning. En grundlovsændring af den art skal have tilslutning fra vælgerne. Borgerne skal tages på råd med hensyn til, om Danmark fortsat (og med samvittigheden i behold) kan bevare korset i dets flag; hvis den 4. paragraf i Grundloven fjernes, er Danmark ikke længere at omtale som et protestantisk land! Dette er i virkeligheden ’den mark’, som der kæmpes om i Højesteret i marts 2017. Sagen drejer sig om mere end ’kejserens magt over kirken’; det drejer sig om statens herredømme over hele den kristne menighed i Danmark. Af den grund er det ’livsnerven’ i forholdet mellem stat og kirke, som står på spil!

 

DE VIL HAVE DEN KRISTNE FORMÅLSPARAGRAF FJERNET

En af hovedårsagerne til, at statens politiske kræfter arbejder målbevidst på at marts-højesteretssagen i 2017 ikke (for deres part) må tabes på gulvet, er, at de på længere sigt søger at gennemføre en grundlovsændring; de vil for alt i verden have ’den kristne formålsparagraf (§ 4) ud af den danske forfatning. Dette er imidlertid et så vanskeligt forehavende, at de på forhånd har tabt slaget, hvis de ikke allerede nu åbner krigen og foretager de første angreb. Et af de højdepunkter, som de nu indstiller sig på at indtage, er den grundlovssag, der drejer sig om ’statens magt over kirken’. Danmarks Grundlov har med sin 4. paragraf en særlig ’grundlovskraft’. Det medfører (til adskillige af kirkens modstanderes ærgrelse), at denne bestemmelse ikke kan ændres ved lov. Lovgiverne kan altså ikke fra den ene dag til den anden sætte grundlovens 4. paragraf på porten. Dette kan nemlig kun ske ved en længere omhyggeligt udbygget procedure, som indbefatter, at landets borgere skal spørges til råds. Af den grund må jordbunden for et sådant gudløst initiativ omhyggeligt forberedes. Dette sker bl.a. i marts 2017. Der bliver spaden sat i jorden – og lykkes det evangeliets modstandere at vinde denne sag (sådan som det allerede er sket ved landsretten) – så er kirkens fjender godt på vej til at få den kristne formålsparagraf manet i jorden…

 

DEN DAG FØRSTEFØDSELSRETTEN SÆLGES

De politikere, der i øjeblikket søger at gennemføre love, som på et senere tidspunkt kan udnyttes som ’et springbræt’ til at ændre grundloven, bør allerede på nuværende tidspunkt hindres i deres forehavende! De politiske og gejstlige kræfter, der har travlt med at omstyrte det grundlovsbeskyttede værn, som hegner om den kristne menighed i Danmark (og ’borgernes ret til’ at leve og handle i en nation, der har institutionaliseret trosfrihed) er de samme folk, som vil have Danmarks Grundlov ændret! Derfor våger de kristne borgere over de lovregler, som gør det klart, at den grundlovsændring kun kan finde sted ’når der er brug for det’… Der kan være politiske modstandere af evangeliet, som strider for, at den kristne paragraf i Grundloven (§ 4) fjernes – men de skal da være i stand til at argumentere for, at Danmark ikke længere er et protestantisk land! De skal kunne overbevise regering, folketing, kong og folk om, at det lige så godt kan være ’en anden religion’ eller ’en anden tro’, som skal forkyndes for folket. Ja, de skal gøre det klart for borgerne på land og i by, at udsalget af kirkebygninger hastigt skal befordres, og i stedet skal minareternes antal øges; de skal (hvis de vil have § 4 slettet af den danske forfatning) indstille sig på, at hvis den lovparagraf, som i ånd og ord og historisk vægt ikke tillader sharia-loven at blive indført (og som med grundlovskraft nægter at bøje sig for vranglære og perversitet) fjernes – så kommer den aldrig, aldrig mere tilbage! "Esau solgte sin førstefødselsret – og da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, skønt han med tårer søgte at omvende sig" (Hebr.12:16-17).

Bibelen fortæller om Esau, Jakobs bror, at han var ’utugtig og troløs’ (Hebr.12:16). Baggrunden for denne ’bibelske karakteristik’ var, at ’Esau lod hånt om sin førstefødselsret’. ’Han solgte den’ (1.Mose 25:32-33). Noget lignende kan ske i dagens Danmark, bør det understreges, idet det med rette tør betragtes som ’en førstefødselsret’, at danske borgere har fået muligheden for opvæksten i et protestantisk land i vuggegave. Hvis den danske unge pige var opvokset i Saudi Arabien , og den danske unge mand nu skulle vælge sin uddannelse i Irak eller Nordkorea (fordi det var dér de var født) – så kan det formodes at de tænkte sig om to gange, før de solgte deres ’førstefødselsret’ til at leve og ånde under det danske flag. Danmarks befolkning," præciserer vi, "står nu over for et sådant valg – og den enkelte må tage en beslutning, om det er værd at deltage i kampen for at bevare ’førstefødselsretten’.

 

ANTISEMITISKE HOMO-TEOLOGER

I denne forbindelse tillader jeg mig atter at bringe et indlæg, som jeg for nogen tid siden har skrevet her på hjemmesiden. Det følger hermed:

Hvad mon dronningen tænkte, da hun under et brus af orgeltoner værdigt og med bøjet hoved rejste sig under gudstjenesten i Københavns domkirke søndag d. 8. november 1992?

Da majestæten i ærbødighed rejste sig, rejste også folketingets formand sig. Kirkeministeren og en række tidligere kirkeministre rejste sig. Kulturministeren rejste sig. Biskopperne rejste sig, og hele menigheden rejste sig. Gudstjenesten var Tv-transmitteret, så hele Danmark blev vidne til, hvorledes Det danske Bibelselskabs nye 92-oversættelse af Den Hellige Skrift i dette bevægende øjeblik blev båret op gennem Domkirken for i ærefrygt at blive lagt på kirkens alter.

Ingen af de tilstedeværende ved denne højtidelige gudstjeneste – og slet ikke hendes majestæt, dronning Margrethe, der som Bibelselskabets protektor beærede denne gudstjeneste ved sit nærvær – kunne forestille sig, at kun 15 år senere, d. 16.oktober 2007 – ville Det danske Bibelselskab sende endnu en ’oversættelse’ på gaden… og at denne nye bibel med hensyn til omtalen af Bibelens folk og land, Israel, ville være en tro gengivelse af det ’Ny Testamente’, som Adolf Hitlers antisemitiske teologer indviede i foråret 1940 i Martin Luther-byen Wittenberg… en bibel, hvor navnet ’Israel’ var ’udrenset’ og benævnelsen ’jøderne’ systematisk var fjernet fra hvert eneste sted, det ifølge den græske grundtekst stod nævnt i Den Hellige Skrift.

Ingen af de 500 danske og udenlandske gallaklædte gæster, som samme aften var til stede ved den pompøse festforestilling på Det Kongelige Teater og derefter deltog i en storstilet reception i Børssalen, har kunnet forestille sig, at halvandet årti senere ville det samme Bibelselskab ’skænke’ det danske folk en ny udgave af Ny Testamente, som under titlen: ’Den Nye Aftale’ ville blive en ’Israelfri-bibel’. Mere end 80 (firsindstyve) steder ville navnet Israel være ’renset væk’ fra den bibelske tekst’. En (hvad angår fjernelsen af Israels navn) nøje antisemitisk kopi af den ’bibel’, som Hitler ’skænkede’ det tyske folk i 1940…

Ved frokosten i Københavns bispegård, lørdag d. 7.nov. 1992, hvor udenlandske dignitarer blev orienteret om den nye bibeloversættelse, har daværende biskop Erik Norman Svendsen næppe forestillet sig, at ordene fra Salme 83:4-5 stod foran deres snarlige opfyldelse. I en efterfølgende ’oversættelse’ ville Salmens forfærdelige forudsigelse blive virkeliggjort: Det danske Bibelselskabs ’oversættere’ ville sige det samme som Israels fjender erklærede for 3000 år siden: "Kom lad os slette dem (jøderne) af folkenes tal, ej skal man ihukomme Israels navn!" Derfor bør denne danske ’oversættelse’ fremover kaldes ’Hitlerbibelen’.

Samtidig vil man i denne usædvanlige ’oversættelse’ kunne spore, hvor præcis de nye teologer viger – ikke kun fra den originale tekst – men (for at fremme deres egen tolkning af, hvad de forstår ved ’evangeliet’) ændrer selve indholdet af Ny Testamentes budskab!

Det er disse ’nye teologer’ og ’bibeloversættere’, som i dag søger at frarøve Danmarks nationalkirke – ja, hele kristenfolkets danske menighedsliv – de urokkelige sandheder og uvurderlige værdier, som er blevet Guds kirke overdraget fra tidligere slægtled – de generationer, der i langt højere grad byggede på apostlenes lære (Ap.G.2:42).

De folk, som drevet af en antisemitisk ånd i 2007 har formået at skabe et ’Israel-frit’, dansk Ny Testamente, er de samme folk, som 5 år senere var i stand til at medvirke til gennemførelse af en lov, der forcerede vielser af samme køn fra Rådhuset og ind i kirken.

Dette særlige forhold (eller denne ’bibeludgivelse’) kan naturligvis ikke anvendes som en slags ’retskilde’ i den foreliggende retssag – men udgivelsen kan være med til at bevise overfor den mere eller mindre intetanende befolkning, at et åndeligt bedrag af betydelige dimensioner er på vej! Den seneste Ny Testamente-’oversættelse’, ’Den Nye Aftale’, vil næppe (i forbindelse med den foreliggende stævning) kunne bringes som noget juridisk argument – men vil nok kunne gøre sig gældende som en ’bedragets ledetråd’, der i egentlig forstand tør knyttes til det forfatningsmæssige materiale, som findes i selve grundloven. Hvis det nemlig er sandt, at den gældende grundlov af 5. juni 1953 er den vægtigste retskilde i det samlede danske retssystem – så rinder der – ved Guds nåde – fra denne samme kilde en strøm af levende vand, der med sit rene protestantiske livssyn aldrig vil kunne forenes med den ’Hitlerbibel’, som en samling danske, falske ’evangelisk-lutherske’ teologer har bragt til verden kort efter århundredeskiftet.

*

Det er mig klart, at en sådan udtalelse i sig selv er kontroversiel! Den modsiger jo i den grad den opfattelse, som de fleste har med henblik på den fornemme og agtede institution, som står bag dette Gudsfjendske projekt. Det vil derfor forekomme endnu mere alarmerende, når jeg tør hævde, at det er de samme mørke kræfter, som er i virksomhed, når der efterfølgende viser sig, at de antisemitiske kræfter, der frækt baner sig vej ind i Den Hellige Skrift, er de samme antikristelige kræfter, der med samme uforskammethed bryder kirkedørene op for med deres ugudelige ritualer at ville ’tage sæde i Guds helligdom’ (2.Thess.2:4). Situationens alvor fordrer imidlertid, at alle ængstelige skrifter (vedr. de forskellige negative reaktioner) bør lægges til side, og tilstrækkelig dokumentation (om muligt) fremover må vedlægges, så at alle og enhver kan forstå, at det er og forbliver den samme urene ånd, der huserer, når Bibelen farves sort af Israel-fjendskab, og når Domkirken i Aarhus den første lørdag i august 2012 under bragende bifald er vidne til det første danske katedralægteskab af et par af samme køn.

Kun få er imidlertid orienteret om den understrøm af urene drifter, som styrede og herskede blandt de folk, som var meddelagtige i nazi-samfundets fremkomst, og det vil med sikkerhed blive betragtet som ikke værende ’politisk korrekt’ at søge i forbindelse med den danske Hitlerbibel at drage denne mørke baggrund frem i lyset. Imidlertid ligger rent faktisk et dansk Ny Testamente (som ville være blevet hilst velkommen i Det Tredje Rige) nu på bordet! Det bruges flittigt rundt om i kirker og huskredse og har fået ’et godt ord med på vejen’ af kirkens ledere. Samtidig er den homoseksuelle bevægelse ved at indtage en global voksende magt, som her til lands alle steder gør sig gældende i byer og landsbyer. I nazi-antisemitismens arnested, Tyskland, dukkede den tyske højt respekterede historiker Lothar Machtans værk op d. 8. oktober 2001. Bogens engelske titel er ’Hidden Hitler’, og den argumenterer overbevisende om, at Hitlers skjulte homoliv var afgørende for hans karriere.

Bogen beretter ifølge ’The Guardian’ (7.okt. 2001), at Hitler havde et dobbeltliv – og at han dræbte adskillige højtstående nazister for at skjule den mørklagte del af sin tilværelse. Ifølge Lothar Machtan, som ved bogens fremkomst lærte ved Bremens universitet, var Ernst Röhm, lederen af Hitlers ’Sturmabteilung’ (Stormtropperne) homoseksuel, og han truede på et tidspunkt Hitler med at røbe, at Føreren havde den samme lidenskab. Kort efter blev Röhm myrdet.

Den tyske historiker fremlægger dokumenter, som forstærker hans tese. I 1915 var Hitler ridende kurér ved fronten i Frankrig – og et par afslørende linjer nedfældet i nogle biografiske erindringer skrevet af en af hans soldaterkammerater ved navn Hans Mend, fortæller følgende: "Om natten ligger Hitler med Schmid’l, som er hans mandlige samlever." Denne Schmid’l, hvis navn var Ernst Schmidt, og Hitler ’levede sammen(beretter Machtan) som ’uadskillelige elskere’ i fem år.

På grund af denne ’kærlighedsaffære’ (fortsætter dagbladet ’The Guardian’ sin rapport) så fremgår det af den militære protokol fra den tid, at der blandt de ældre officerer var en vis tøven med hensyn til forfremmelse. Ifølge Erich Ebermeyer, en advokat og skribent, som flere år senere gennemsøgte de militære noter, der omtalte Hitler, eksisterer en anmærkning, der lader vide, at ’på trods af tapperhed over for fjenden, så er det på grund af Hitlers homoseksuelle aktivitet udelukket, at han kan forfremmes til officer…’

Politirapporten fra München (efter 1. Verdenskrig) giver indtryk af, at Hitler var overvåget af politiet på grund af hans seksuelle orientering. "Det fremgår af disse protokoller," skriver historikeren Machtan, "at som ’brun’ (fascist), aktivist, lykkedes det Hitler at få trukket unge mænd med sig – men ikke kun med politiske formål."

Ifølge politirapporter fra samme periode findes en udtalelse om Adolf Hitler af en 22-årig ung mand ved navn Joseph. Han indrømmer overfor politiet: "Jeg tilbragte hele natten med ham." I samme protokol findes en anden erklæring af en 18-årig, Michael, som siger: "Jeg har været arbejdsløs i flere måneder, og min mor og min bror lever på sultegrænsen, så, da han spurgte mig, indvilligede jeg i at følge ham til hans hjem. "En ung dreng ved navn Franz fortæller: "Han spurgte mig, om jeg ville blive hos ham. Han hed Adolf Hitler."

Disse politirapporter er blevet samlet af en tysk general, Otto von Lossow, som tog del i nedkæmpningen af Hitlers kupforsøg i 1923. Han gemte disse politi-’files’ i årevis. "De var min personlige livsforsikring," forklarer han. "Hvis Hitler havde forsøgt at få mig bragt af vejen, så ville jeg have hængt ham ud med disse informationer. De her omtalte politirapporter blev for en årrække siden offentliggjort i Rom af SS-officer Eugen Dollmann, der udover at være en nær ven af Heinrich Himmler, også fungerede som hans tolk i forbindelse med Vatikanet.

Da der ofte spørges, ’hvem denne Eugen Dollmann er’, kan jeg meddele, at hans nazi-nummer er: NSDAP nr. 3402541. Hans SS-nummer er 289529. Han blev forfremmet d. 9. nov. 1944 til SS-Rigsfører. Han har modtaget ’krigsfortjenestekorset af 2. klasse (uden sværd og dødningehoved). – CIA nævner ham i USA’s nationale arkiver, Rekordgruppe 263, Box 08. I en bog af Christopher Simpson ’Splendid Blond Beast’, 1939 findes en del informationer om ham på siderne 201- 236 og 268-43. De undersøgelser, der er blevet foretaget med hensyn til Eugen Dollmans usædvanlige ’fund’ i Münchens politirapporter, antyder, at hans udpegning af Hitler som værende homoseksuel, ejer en vis troværdighed…

 

DEN IKKE-ISRAELSKE JESUS

Der herskede således et større perspektiv bag udfærdigelsen af nazi-nytestamentet i Tyskland i begyndelsen af Anden Verdenskrig end blot dette at strege nogle ord og sætninger ud af Den Hellige Skrift! Den kendte og agtede Tübinger professor, Gerhard Kittel, så sig selv (og blev anset af andre) som manden, der var i stand til at genskabe det historisk ægte, jødefrie Ny Testamente, og som kunne levendegøre den ikke-jødiske Jesus og dermed bringe kristendommen i overensstemmelse med den tids tyske identitet. Det danske Bibelselskabs teologer har ved begyndelsen af det 21. århundrede taget et yderligere skridt i retning af at ændre evangeliernes karakter og dermed bring budskabet om den ’ikke-israelske Jesus’, så at deres ’oversættelse’ af Ny

Testamente kan blive antaget af vor tids ungdom og kirkefremmede danskere.

Det er imidlertid ikke min opfattelse, at nogen dansk teolog i dag ville have befundet sig blandt den flok af ekstremt radikale, protestantiske nazi-teologer, pastorer og kirkefængere, som den søndag ved middagstid d. 6. maj 1939 samledes i det historiske Wartburger Slot i Tyskland for dér at deltage i indvielses- og åbningsceremonien af det institut, som skulle sørge for, at al jødisk indflydelse blev udryddet i den tyske kirke. Men det er en ubønhørlig kendsgerning, at danske teologer helt konkret har lagt hånd på den samme nazi-sorte plov, da de i 2007 gjorde alvor af at udgive et ’Israelfrit’ Ny Testamente med titlen ’Den Nye Aftale’. Disse danske medarbejdere i Det danske Bibelselskab har med sikkerhed ikke haft de samme gruopvækkende intentioner – men de har ikke desto mindre tilladt sig selv at foretage så ekstreme ændringer i deres såkaldte ’oversættelse’ af Ny Testamente, at de dermed har medvirket til spredningen af den samme onde sæd, der for en lille menneskealder siden udryddede Israels børn i Europa – og som åbenlyst sigtede på at skabe et nyt bibelsk og liturgisk materiale, som over for landets befolkning skulle redefinere, hvad kristendommen betyder, og hvad den tyske kristne kirke står for. Disse danske teologer og bibeloversættere ville aldrig – tror jeg – have taget direkte del i den rædselsfulde genocid, der i seks år som en mare red ind over Europa og andre dele af verden – men de har taget aktivt del i udgivelsen af et værk, der på mange måder ligner ’Hitler-bibelen’. Det Nye Testamente, som den majdag i 1939 blev annonceret i Wartburg.

 

MARIAS LOVSANG ÆNDRET

Det må formodes at have passet det udvalgte nazi-teologiske lag omkring ’oversættelses’-instituttets arbejde, at man radikalt ændrede den nytestamentlige tekst i Johannes Døbers fars, den jødiske tempelpræsts, Zakarias, berømte lovsang, da han om sin nyfødte dreng (Johannes) udbryder: "Du skal gå foran Herren… og lære Hans folk at kende frelsen!" Selvom der (set fra et dogmatisk synspunkt) ikke kan herske skyggen af tvivl om, at den jødiske præst (med 100 % sikkerhed) mener ’Israels folk’ – så fordrer den radikale agenda for Hitler-teologernes arbejde, at betegnelsen ’Hans Folk’ (altså: ’Guds folk, Israel’) fjernes, og det ariske udtryk ’das Volk’ (altså det germanske, tyske folk) indsættes. De danske ’oversættere’, som sammen og (formoder jeg) i enhed har besluttet, at ’det jødiske element’, der hedder ’Israel’, skal have samme behandling, som det fik i 30’ernes Tyskland, tager (vedr. selvsamme bibelvers) skridtet fuldt ud! Hvor Jesu mor, Maria (i samme skriftafsnit) priser Gud, fordi (som hun – grebet af Ånden – synger): "Han har taget Sig af Sin tjener, Israel" (Luk.1:54), der afhugger de danske skriftkloge skånselsløst ordet ’Israel’. De fjerner det Åndsfyldte udråb, Israel, totalt fra Marias bøn. I deres gengivelse synger hun kun: "Han sørger for sit folk" (v.54). Sådan som de tyske medarbejdere i ’Entjudaings-instituttet’ i Tyskland gik længere og længere i deres ekstreme forsøg på at skabe et andet og ’bedre’ Ny Testamente, sådan er det også gået i Danmark, da Det danske Bibelinstitut var i gang med at afskrive ordet ’Israels’ indflydelse i de dansksprogede evangelier og apostlenes lære. Ingen vil i dag være i stand til at forklare, hvorledes dette neo-hedenskab var i stand til at få det over deres samvittighed at gøre et sådant indhug i Marias lovsang, som den står nedfældet i Lukasevangeliet, at de ideologisk søger at fordreje dens dybt inspirerede indhold.

Da Maria, Jesu mor, midt under sit svangerskab, besøger sin nære slægtning, Elisabeth, så bliver hun i samme øjeblik hun træder ind ad døren, overvældet af Guds Ånd. Ordene: "Han har taget sig af sin tjener, Israel," er uden tvivl et dybt inspireret, profetisk udsagn, som næppe findes magen i Ny Testamente – og det må betragtes som absolut utilladeligt at ændre så meget som en stavelse deri. Vi belærer yderligere om, at i samme øjeblik ordet ’Israel’ streges ud af Den Hellige Skrift, så får det indflydelse på den øvrige oversættelse. Den smukke formulering i Marias lovsang: "Jeg er Herrens ringe tjenerinde" (v.47) bliver til den depressive udtalelse: "Jeg er ingenting værd" og en forunderlige forudsigelse ’alle slægter skal prise mig salig’ (v.48) ændres til det forfladigende: ’alle mennesker vil kalde mig velsignet’. Det åndelige udsagn om ’dem, der frygter Ham’ (v.50) bliver proletariseret til ’dem, der respekterer ham’ og Marias advarsel til ’dem, der er hovmodige’ (v.51) bliver fejlagtigt oversat til: ’dem, der har nok i sig selv’. Vi konkluderer med at erklære, at den antisemitiske ånd vil fordreje Guds Ord, hvilket på forskellige områder beviser sig blandt danske teologer i dag!
 

Frøs Herreds Sparekasse: 9740-000-3445-526


TILBAGE