RETSOPGØRET
147

TRUMP’S JERUSALEM-AMBASSADE

Imellem alle rygterne, der fyger som blade med vinden gennem de diplomatiske forbindelser mellem Israel og USA, har Jerusalems borgmester, Nir Barkat, på Hærens Radio (Army Radio) d. 24. jan. 2017, ladet et par udtalelser falde, der giver genlyd i medierne: "Trump mener det alvorligt! Jeg bifalder præsident Trumps erklæring, at han har ’taget hul på spørgsmålet om at flytte USA-ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem!" – Jerusalems borgmester fortsætter: "Vi vil herfra gøre alt for at hjælpe den amerikanske præsident, som med sine seneste udtalelser har ladet den hele verden vide, at USA anerkender Jerusalem som den udelelige hovedstad for staten Israel."

En senior-rådgiver til Donald Trump, Kellyanne Conway, erklærede ifølge den britiske avis, The Guardian i midten af december 2016, at flytningen af US-ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem var ’en meget stor prioritet’. Ifølge den israelske avis Haaretz (23. jan. 2017) vil der imidlertid ikke blive foretaget nogen ’hurtig bevægelse’ med hensyn til flytningen af ambassaden. – "En sådan anerkendelse af Jerusalem vil blokere fredsprocessen i fire år," hedder det fra en ’anonym’ talsmand i Det Hvide Hus. To dage efter, at præsident Trump rykkede ind i Det Hvide Hus, blev det annonceret, at man ’kun lige var begyndt at tale om dette emne’. Jordan havde da allerede truet med at ville søge at hindre USA-ambassaden i at komme til Jerusalem. Samme dag inviterede Trump Israels premierminister, Netanyahu, til at besøge USA i februar d.å. Her vil ambassade-spørgsmålet blive drøftet… Samtidig med, at rygterne svirrer, og der med sikkerhed kan spores en fortsat ’anti-Trump holdning i mediernes dækning af præsidentens ’første uge’ i Det Hvide Hus, da kan det med tilfredsstillelse iagttages, at det Hvide Hus’ hjemmeside er blevet totalt renset for den voldsomme homoseksuelle propaganda, som Obama indførte. Den såkaldte ’Human Rights Campaign’ (HRC) har offentligt fordømt denne ’rengørelsesproces’, men mange håber, at også dette blot er begyndelsen til, at en storvask finder sted.

 

EN VEL-AFBALANCERET SAG

Professor dr. jur. Kenneth Lasson offentliggjorde i januar (d. 14.1.) i The Jerusalem Post en artikel med overskriften ’Why Trump should move US embassy to Jerusalem’ (Hvorfor Trump skal flytte US-ambassaden til Jerusalem). I den artikel tog han stilling til det juridiske problem, som har været den tilsyneladende grund til, at både Clinton og Bush har kunnet ’springe over, hvor gærdet er lavest’ og dermed undladet at opfylde deres løfter om at flytte ambassaden. Professoren gør i sin artikel gældende, at spørgsmålet om, at der skulle være en skarp adskillelse mellem den lovgivende magt og den udøvende magt – ja, at disse to myndighedsområder skulle holde hinanden i skak – var stærkt betonet af de amerikanske ’founding Fathers’ (grundlovsfædrene); "disse var," skriver han "under indflydelse af den franske filosof Charles Secondat, Baron de Montesquieu, som i sit værk ’The Spirit of Laws’ (1748) advarede med ordene: "Hvor den udøvende magt ikke kan holde den lovgivende magt i skak, vil den sidste blive despotisk." James Madison brugte ordet: ’balance’ – "Der skal være balance mellem de to myndighedsområder," erklærede han.

Det er denne ’balance’, som artiklens forfatter, den juridiske professor, gør sig til talsmand for. Han understreger følgende: "I kongressens ’Jerusalem-ambassade-bestemmelse’ (1996) bliver det nøje anført, at ethvert land udover den hele verden har en ret til selv at bestemme, hvor den vil have sin ambassade. Den eneste nation, der ikke (i det internationale samfunds øjne) synes at have denne ret, er Israel. Israels præsident, dets parlament, dets Højesteret og de fleste ministerier og kulturelle institutioner har sæde i Jerusalem. Det er en velafbalanceret sag, at også nationernes ambassader er etableret i Jerusalem!

 

JERUSALEM-SYNET

Det er en afgjort sag, at spørgsmålet om flytningen af USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem har dybe profetiske perspektiver! Denne sag er nøje knyttet til den FN-resolution, 2334, som i december 2016 erklærede Israels bosættelser for illegale. Jødiske rabbier betoner, at denne Paris-konference, hvor 70 nationer var samlet mod Israel, var en opfyldelse af salme 83:3-6). Om hele dette syn på Jerusalems aktuelle betydning er følgende at sige:

Siden 1967 har den moderne arkæologi gjort gevaldige fremskridt med hensyn til at bevidne tilstedeværelsen af jødernes tempel midt i Østjerusalem! Palæstinenserne afskyer navnene på arkæologer som Benjamin Mazar, Meir Ben-Dov, Dan Bahat, Ronny Reich og Leen Ritmeyer, som mere end nogen anden har bevist, at det er en kæmpeløgn, når palæstinenserne (i uddelte traktater på tempelpladsen) søger at fortælle folk, at det jødiske tempel aldrig har eksisteret på dette sted… Europas nationers statsledere må have tabt al sund fornuft, når de nu søger at drive jøderne bort fra Tempelpladsen – og de troende kristne politikere burde vide bedre. Englands 272 jastemmer i sommeren 2015 til en palæstinensisk stat bragte den 3. verdenskrig nærmere! Hvad er Danmarks holdning? Jeg er overbevist om, at en meget markeret og klar, positiv holdning til Israel ikke blot vil have de kristne vælgeres behag – men Guds behag, hvilket vil medføre en velsignelse for Danmark.

Israelsk politi har i forbindelse med fornyede uroligheder på tempelpladsen i Jerusalems gamle kvarter, foretaget arrestationer af muslimske stenkastere. Uroen bredte sig til andre dele af Østjerusalem, hvor politiet måtte bruge tåregas og politistave for at sprede mængden. I 2015 forhandlede den daværende, britiske premierminister, David Cameron, i parlamentet i London i en 5-timers ophedet debat vedr. Englands anerkendelse af en palæstinensisk stat. Med 274 stemmer mod 12 tog England (medens uroen kogte på tempelpladsen i Jerusalem) det historiske skridt at understøtte anerkendelsen af en palæstinensisk stat! Selv tidligere venner og solide støtter af Israel gav deres stemme til oprettelsen af en palæstinensisk stat med Østjerusalem (og Tempelpladsen) som deres hovedstad… Parlamentsmedlemmer fra ’the front bench’ (De konservative) fik ’pisken at føle’ (’the whip’)… hvilket betyder, at de (hvis de havde en anden mening om palæstinenser-staten’) af partiledelsen blev beordret til at ’blive hjemme og afholde sig fra at stemme’; det ville ikke blive tolereret, hvis de stemte imod oprettelsen af den palæstinensiske stat! Kun få uger forinden havde verdensmedierne meddelt, at Hamas på åben gade havde dræbt 18 af dets indbyggere mistænkt for at have samarbejdet med Israel. Maskerede mænd dræbte syv mænd, da Gaza-city moskeen endte fredagsbønnen. Tidligere på dagen var 11 personer (deriblandt to kvinder) blevet dræbt i Hamas-hovedkvarteret. De syv, der blev ’henrettet’ uden for moskeen, blev stillet op på åben gade, hvorefter der blev åbnet ild mod dem… Hvad er det, der fik det engelske parlament til at ’se bort’ fra denne retsløse ugerning?

 

DEN STORE KONGES BY

"Du skal indrette Mig en helligdom, for at Jeg kan bo midt iblandt dem" (2.Mose 25:8) siger Bibelens Gud om Tempelpladsen. Efter at Israel erobrede Tempelbjerget under seksdagskrigen i 1967, har jøder over den hele verden været i forventning om, at et tredje tempel skal opføres i Jerusalem; de er med en inderlig tro bundet i deres samvittighed til dette påbud (oprindeligt vedr. tabernaklet i ørkenen): du skal indrette ’en helligdom for Mig’ (Herren) siger Skriften. Formålet med at efterfølge denne korte, guddommelige befaling lyder sådan: ’for at Jeg (Herren) kan bo iblandt dem’ (v.18). Det vil sige, at for jøderne er og forbliver det et lidenskabeligt håb, der driver dem, når de over den ganske klode gennem utallige slægter har opfyldt salmistens ord: "Jeg vil tilbede vendt mod Dit hellige tempel’ (Salme 138:2). Jødiske rabbinere som Israel Ariel, Chaim Richman og Dov Devanoni er ikke ophørt med gennem deres skrifter at holde jøderne fast i dette syn. De kristne er ikke ubekendt med Det Jødiske Tempels betydning. Tempelpladsen var et af de områder, hvor Jesus afleverede Sit budskab – ja, hvor Han skriftligt afleverede det ved at skrive med sin finger i Templets flyvesand (Johs.8:1-11) – og alle jordens statsledere bør i denne time lytte til profeten Esajas advarende ord: "Hvi har gudløse trådt ind i Din Helligdom, vore fjender nedtrampet Dit tempel? (Es.63:18) Skal Danmark nu følge i Englands fodspor og regnes for fjender af Jødernes Tempel..? Et tydeligt, positivt Israel-signal fra de danske politikere vil (tror jeg) give dem en Åndsbåren medvind, der er hævet over alle meningsmålinger.

Hvis danske kristne tør være sande elskere af Jerusalem, vil de ikke frygte at fastholde, at både i Gamle og Ny Testamente er det Tempelbjerget i Jerusalem, der med betegnelsen ’Zion’ henviser til Bibelens utvetydige erklæring, der lyder således: "Smukt løfter sig Hans hellige Bjerg, al jordens fryd, ZIONS BJERG i det højeste nord, den store Konges By" (Salme 48:3). Det bliver fortalt, at i vor tid har en nabohøj i det sydvestlige hjørne af Jerusalems gamle by ’overtaget’ denne betegnelse. Denne ’tradition’ har bragt forvirring (tysk: verwirrenderweise) i begreberne. Men sagen er klar: "De, som strider mod Zion," hedder det i Skriften, "strider mod Tempelbjerget." Zions fjender (og dem er der mange af) er modstandere af jødernes længsel efter ’det 3. tempel’. Danmarks kristne bør derfor konkludere, at ’antizionisme ikke blot er det samme som antisemitisme’; - antizionisme er anti-tempelbjerget, og hele den guddommelige plan og husholdning med dette sted. Når det i samme åndedrag i Bibelen erklæres, at Zions Bjerg er placeret i ’Den Store Konges By’, er det ensbetydende med, at denne konge en dag skal komme tilbage og tage bolig på det tempelbjerg, som alverdens nationer nu søger at overtage…" Det er Ham, Danmarks kristne skal tjene!

At vort nordiske naboland, Sverige, har taget skridt der førte til, at de indtog den tvivlsomt ’ærefulde’ stilling, som det første europæiske land, der anerkender den palæstinensiske stat, giver bange anelser med hensyn til Danmarks holdning. De danske politikere bør med den nye regering holde Bibelens ord for øje, når det i Salmernes Bog lyder således: "Gud bragte dem (Israels børn) til Sit hellige Land, de bjerge, Hans højre vandt." Med henblik på landets tidligere beboere, hedder det videre: "Han (Israels Gud) drev folkeslag bort foran dem, udskiftede ved lod deres land og lod Israels stammer bo i deres telte" (Salme 78:54-55). Vore dages palæstinensere kan på ingen måde dokumentere, at de tilhører disse bortdrevne folkeslag – men om så end skulle være, forfølger Israels Gud stadig og (uanfægtet af folkenes holdning) Sit eget mål med Jerusalem.

 

TEMPELPLADSEN

Centrum-venstre regeringen i Sverige tilkendegav i begyndelsen af oktober 2014, at den agtede formelt at anerkende staten Palæstina – hvilket har gjort Sverige til det første europæiske land til at gøre dette. Beslutningen er strategisk vigtig, fordi den er taget midt i en diplomatisk bevægelse af palæstinenserne, idet disse på det tidspunkt søgte at sikre FN’s sikkerhedsråds resolution, der havde fastsat en frist på to år for, at Israel skulle afslutte sin såkaldte ’besættelse’ af de palæstinensiske områder af Østjerusalem i november 2016. De britiske parlamentsmedlemmer blev på det tidspunkt anmodet om at stemme for det forslag, som var en opfordring til, at Storbritannien anerkendte staten Palæstina. Sveriges anerkendelse af den palæstinensiske stat betragtes ligeledes som et betydeligt diplomatisk slag til Israel, som samtidig blev advaret af Det Hvide Hus, at det (som det hed) ’risikerede fremmedgørelse af selv sine nærmeste allierede’, hvis det fortsatte med planlægningen af 2.600 nye boliger på tværs af ’den grønne linje’. FN’s generalforsamling godkendte de facto den suveræne stat Palæstina i 2012. Israels reaktion er, at en uafhængig palæstinensisk stat kun kan fremkomme gennem en på stedet forhandlet proces! Palæstinenserne ønsker en stat med hovedstad i Jerusalem – og netop dette bliver stridens æble. Det udelte Jerusalem omfatter Tempelpladsen, hvor jødernes 3. tempel skal ligge!

De kristnes teologi omkring Jødernes hovedstad, Jerusalem, er enkel og ligetil. Her er pladsen (Tempelpladsen), hvorpå jødernes vigtigste helligdom i antikken og ifølge både jødisk og kristen overbevisning vil være det sted, hvorfra et Guds-herredømme vil strække sig over hele jorden. "Når Jesus kommer igen," hævder de kristne, "så er det ikke for at vandre gennem den muslimske klippemoské (opført i 691) eller Al-Aksa-moskeen, (opført 638) men for i en tusindårig periode at tage bolig her på jorden i det tempelområde, som jøderne på det tidspunkt (og under tidernes trængsel… Dan.9:25) har genrejst i Jerusalem… Den hårrejsende propagandaløgn, at Kong Salomos Tempel, som blev opført i det 10. århundrede før Kristus, aldrig har eksisteret, samt at ej heller ’det andet tempel’, som blev opført i 515 før Kristus og flere hundrede år senere renoveret og udvidet af Herodes den Store, er at finde på Tempelbjerget – samt at den historiske tempel-ødelæggelse af romerne i år 70 efter Kristus, heller ikke har fundet sted – disse løgne fremkommer som et usselt forsvar for, at tempelområdet regnes for Islams tredjehelligste sted efter Mekka og Medina. Når Bibelen derimod fastholder, at en ’højhellig helligdom’ skal salves (Dan.9:24) efter en nærmere angivet tidsperiode (som indebærer, at ’overtrædelsen er fuldendt’… v.24), så er der utvivlsomt tale om jødernes 3. tempel, som endnu ikke er opført! For at dette profetiske ord kan opfyldes, må Tempelpladsen i Jerusalem på det angivne tidspunkt være på jødernes hænder – og den halve verden kæmper nu for, at dette ikke skal ske! Hvor stiller de danske politikere – og især de danske kristne menigheder sig i denne strid?

Det er kun naturligt, at når talen og debatten drejer ind over det emne, som har at gøre med Israel og palæstinensernes fordring på at få deres egen stat med hovedstad i Østjerusalem (hvor Tempelområdet befinder sig) da er det ikke længere muligt kun at ’holde blikket rettet mod de synlige ting’ (2.Kor.4:18). Det vil sige, at da kan man ikke længere blot tale om de politiske, militær-strategiske, sociale, historiske eller humanistisk-betonede forhold – men da er man tvunget til at ’rette blikket mod de usynlige ting’ (v.18). "Uanset, hvorledes det politiske sindelag reagerer over for en sådan indstilling, så er dette Skriftens ufravigelige påbud til alle dem, som i dybet af deres hjerter anerkender, at spørgsmålet om Jerusalem ikke er det samme som de problemer, der kan rejse sig omkring en hvilken som helst anden hovedstad på jorden. "Det synlige," forklarer apostelen, "varer kun til en tid" (v.18) – og netop dette er tilfældet med alle politiske og verdslig-sociale ordninger; Paulus tilføjer: "De usynlige (ting) varer evigt"… og her har alverdens statsmænd med en sag at gøre, som ikke kun omfatter deres egen timelige, kortfristede, politiske periode, men som drejer sig om en evighedssag: Jerusalem, ’den store Konges by’.


TILBAGE