RETSOPGØRET
150

HØJESTERETSSAG VIL RENSE LUFTEN

Hvordan styres Danmark i dag? Hvem er det, der i virkeligheden bestemmer? Hvordan udpeges de personer, der får magt over borgernes liv, færden og tro? Hvilke forudsætninger skal de opfylde, for endog (som det nu er tilfældet) at kunne tage afgørende bestemmelser i Guds kirke? Det er simple og direkte spørgsmål af denne art, som borgerne nu – som aldrig før – stiller. Landets troende føler sig siden år 2012 gået for nær – og føler sig efterhånden til dels magtesløse, fordi den offentlige magt nu i øget grad optræder som en superforenet ’enhed’, der samlet (og med tæt overvågning) stiller sig truende over for det enkelte menneskes personlige tro og overbevisning. Det synes ikke længere som om, at magten (som grundloven fordrer) er fordelt på flere sæt myndigheder (hvilket indtil nu har givet en minoritet af kristne borgere ’en vis tryghed’) – nej, myndighederne indgår nu i et sært og skjult samspil, der er præget af en fælles ideologi, som tydeligt (det skjules ikke) vil den kristne menighed i Danmark til livs! Det hører imidlertid med til grundlovens opgave at klarlægge spillets regler – samt gøre de offentlige myndigheder opmærksom på, at de ikke er konger, der fungerer for deres egen skyld, og at de ej heller kan skalte og valte med landets kirke, som de vil. Ligesom rammerne er lagt for de styrendes funktioner – sådan er de også lagt for de enkelte borgeres ret til at leve efter deres overbevisning – ja, deres ret til at samle sig i trossamfund, hvor staten ikke har noget at skulle sige med hensyn til disse trossamfunds kirkelige handlinger, forkyndelse eller medlemmernes indre overbevisning. Forholdet mellem myndighederne og borgerne er på disse punkter blevet anspændte. Den kommende højesteretssag i marts 2017 vil rense luften!

Mandag d. 6. februar 2017 meddeltes fra landets justitsminister, Søren Pape Poulsen, at nu skulle politiet have ret til at blokere hjemmesider, hvis det antages, at deres virksomhed bryder straffeloven. Forslaget, som særlig sigter på prædikanters forkyndelse, fylder små ti sider – men der lurer 200 siders detaljerede oplysninger bag denne nye overvågning, som ifølge eksperter er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For eksempel kan politiet lukke en hjemmeside ned uden først at henvende sig til den person, de ejer den.

"Den nye beføjelse er meget vidtgående," hedder det i en analyse, som en IT-forening har lavet. Den kan føre til omfattende censur på internettet. Det er tilsyneladende tilstrækkeligt, at politiet kan udstede en kendelse, hvis der bare ’er grund til at antage’, at straffeloven brydes…

Blandt de fem præciserede indgreb, som staten fremover skal have lov til at foretage mod religiøse forkyndere, er (citat): ’den direkte kriminalisering og udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring." Blandt dem, som staten har på sigtekornet, er (citat): ’foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller friheds og menneskerettigheder. Desuden skal alle slags ’afvegne’, frie forkyndere, der ikke ’lever op til folkekirkens etiske syn og moralske, kirkelige handlinger (’disse frie forkyndere er afvegne’) på obligatorisk kursus for dér at lære, hvad staten mener om familien, trosfriheden og folketingets styre. De omtalte ’frie fugle’ kan kun forblive legalt i fugleburet, hvis de på tro og love underskriver et højtideligt, personligt og usvigeligt løfte om, at de aldrig, aldrig vil modarbejde ’statens syn på menneskerettigheder’ – men at de i stede vil sørge for fremover at ’lære landets troende’, hvad dansk lov og ret mener om utugt, homoseksualitet, borgerservice vedrørende kønsidentitet og meget mere…

Kirkeministeriet oplyste på selve reformationsdagen d. 31. okt. 2016 (altså præcis ét år før 500-årsdagen for Luthers protest mod paver og kejsere) at det har tilendebragt gravearbejdet i 150 års arkiver. I et 16-siders omhyggeligt udarbejdet dokument har ministeriet fremlagt resultatet af en monumental forundersøgelse, som kammeradvokaten mener, vil sikre ham statens sejr over borgernes søgsmål ved Højesteret i marts 2016. De sagsøgende borgere har sikkert ret i, at det er udtryk for en vis hån og foragt, at det netop er på ’Lutherdatoen’, at denne arkivundersøgelse offentliggøres! Spotten lurer i baggrunden, når kirkeministeren triumferende her kan oplyse statens advokat om, at man har fundet frem til flere eksempler, hvor regeringen har trodset biskoppernes holdning.

Det er derfor min agt i de få uger, som nu er tilbage, inden de syv højesteretsdommere udtaler deres kendelse vedrørende’arkiv-gravearbejdet’, at søge at ’højtlæse’ grave-dokumentet, så at borgerne under rubrikken ’Notat’ her på grundlovsforeningens hjemmeside - begyndende i morgen, torsdag, med numrene 18-20 - kan følge med i kammeradvokatens argumenter. Jeg advarer på forhånd! Det er en juridisk horrorstory. På den 150-årige kirkeministerielle kirkegård findes endnu ’uidentificerede lig’ – der lader ane, hvad Kristi efterfølgere kan vente sig i den nærmeste fremtid!

 

DEN ENKELTE BORGERS TRO

Med henblik på sin højesterets-fremførelse i marts 2017 angiver kammeradvokaten som nævnt præcis på reformationsdagen d. 31. okt. 2016, hvad han vil gøre til genstand for de syv højesteretsdommeres overvejelse. Han skriver: "Der er flere eksempler på, at der er gennemført regulering af nogle af folkekirkens indre forhold, selvom et flertal af biskopperne eller andre markante kredse i folkekirken var imod det" (Dok.nr. 129732/16). Med andre ord: Den enkelte borgers tro har (ifølge kammeradvokaten) i 150 år været underlagt statens supersuveræne lovgivere. Dette skal nu fortsætte – ja, yderligere forstærkes. Danmarks Grundlov går imidlertid med hensyn til den kirkelige bekendelses absolutte og aktuelle gyldighed principielt ud fra ’individet’! Det vil sige, det enkelte menneskes (og den enkelte danske borgers) ukrænkelige frihed! Når det (som i dette tilfælde) drejer sig om dybere samvittighedsspørgsmål, antager forfatningen sjældent (eller aldrig) ’samfundets synspunkt’.

Da er det den uafvendelige borgerret, som ’den enkelte’ har til at følge sin personlige trosoverbevisning, der ifølge konstitutionen forbliver gældende! Kammeradvokaten har nu gennemsøgt kirkeministeriets arkiver for at bevise det modsatte. Det er efter de sagsøgende borgeres mening denne højt værdsatte og grundlæggende kategori af ’det kirkelige fællesskab’, som staten nu (gennem sin travle advokat) vil have gjort en ende på. Når regeringens advokat (triumferende) taler om at trodse ’et flertal af biskopper’ eller ’andre markante, kirkelige kredse’ – så er det i virkeligheden den enkelte borgers trosoverbevisning af religiøse frihedsrettigheder, han vil have et opgør med. Staten har nemlig på det sidste fået øje på en ’farlig fælles målsætning’, som en nærmere defineret ’markant kreds’ af borgere har samlet sig omkring – og det er dybest set denne faretruende ’samlede motivation’, som staten vil have knækket!

Statsadvokaten meddeler i sit oprørende notat om ’Regulering af folkekirkens indre forhold’, at han vil (citat): ’beskrive to forhold, hvor både et flertal af biskopperne og mange af folkekirkens øvrige gejstlige erklærede sig imod statens lovgivning, som alligevel blev gennemtrumfet’ (Dok.nr. 129732/16).

Ifølge de sagsøgende borgere, berører kammeradvokaten imidlertid her et (med hensyn til kirkens eksistens) væsentligt emne. Han træder (som statens myndige repræsentant) op imod det nytestamentlige kirkeaspekt, der har at gøre med den kirkehistoriske forståelse af ’embedets betydning’. Statens advokat henviser (som sine værste modstandere) til ’biskopper’ og ’øvrige gejstlige’ og peger dermed på de ledende folk i kirken, der (af kirkens Herre) har fået betroet en særlig læreopgave. Disse såkaldt ’øvrige gejstlige’, der gennem tiden velargumenteret har protesteret mod statens kirkefjendske lovgivning, er mænd, som ud fra en mangeårig uddannelse og livserfaring har undervist både troende og ikke-troende borgere i den kristne lære. Altså de ’lærere’, som (ifølge kirkens opfattelse) Kristus selv ved Sin Ånd har indsat i menigheden. Det er altså kirkens dybere forståelse af f.eks. lærerembedets betydning, som staten gennem sin advokat sætter under anklage – ja, det er (intet mindre end) selve indholdet af den lære, som disse gejstlige undervisere står for, som den borgerlige øvrighed i marts 2017 søger domfældt.

Det er altså – når alt kommer til alt – evangeliet, som staten vil have bragt til tavshed; den øvrighed, der ifølge Danmarks Grundlov har forpligtet sig til at understøtte og befordre det i forfatningen nævnte protestantiske lærebegreb, optræder nu som kirkens fjende nr. 1, og bør fra dags dato af både domstol og borgere blive anset som sådan.

Det er undertiden vanskeligt for de troende at sætte ord på den fjendske modstand, som de bliver udsat for, når de forfølges af en antikristelig øvrighed. De ønsker for deres del at være ’moderate’ og ’ikke alt for kategoriske’ i deres udtalelser. "Anderledes med Jesus," fremgår det af Ny Testamente, "der siger tingene ligeud og uden at pynte på det barske indhold af de lignelser, der sigter på ’modstanderen’. "Mens folkene sov, kom en fjende og såede ukrudt," fortæller Han (Matt.13:25) – "og da disciplene spørger, hvor denne ukrudt kommer fra, svarer Han: ’Det har en fjende gjort!" (v.28) Hvis derfor i dag én af statens mænd målbevidst søger ’nye beviser’ for sine ustandselige anklager mod Guds Kirke, er han ifølge Skriften at betegne som ’en fjende af Kristi menighed’ – og hvis han i dette onde ærinde skulle få held til at skade Guds Riges værk, vil Jesus sige om hans (for kirken og landets kristne menighed) skadelige virksomhed: "Det har en fjende gjort!" Derfor kan intet andet ord bruges om statens advokat: Han er en fjende!

I sin ’afrunding’ af det 16 siders dokument, som kammeradvokaten fremlægger ved Højesteret d. 16. marts 2017 for dermed at bevise, at staten kan lovgive i kirkelige forhold på trods af biskoppernes modstand, hedder det afsluttende: "Med hensyn til kirkelig vielse af fraskilte blev der på trods af modstand fra kredse i folkekirken gennemført en regulering i form af en ægteskabslov…"

Problematikken bag dette forhold kommer imidlertid klarest til syne, ved Højesterets frifindelse d. 21. oktober 1903 af folkekirkepræsten Julius Iversen, der – på trods af udtrykkelig ordre – nægtede at vie en fraskilt murersvend. Iversen skrev i sin trykte forsvarstale, som han lagde på dommernes bord, at han ifølge sit præsteløfte ikke skyldte staten ubegrænset lydighed. Han henviste til bl.a. Rom. 13:1, Ap.G. 5:29 samt Den Augsburgske Bekendelse artikel 16 og 28 stk. 7 (sidste henvisning siger, at ’det er nødvendigt, at kristne adlyder deres øvrighed og dens love medmindre den befaler at synde. Da bør de adlyde Gud mere end mennesker’… Ap.G.5:29).

 

EN BRED FORTABELSESVEJ

Som det er sket før i historien, er der autoritære, ideologiske kræfter, som arbejder under dække af at være ’demokratiske’ – men som i virkeligheden udarbejder de mest hårrejsende ’trossamfundsudvalgstekster’, hvis ordlyd for tiden ser dagens lys. Jeg tænker ikke mindst på det (dybest set utænkelige forlangende) at f.eks. danske jøder nu skal stå til regnskab overfor en flok såkaldte ’eksperter’, der skal afgøre om hebræernes mere end ’firetusindårige ritualer kan godtages. Dette sker på trods af, at en grundlovsgivende rigsforsamling for halvandet århundrede siden i den danske forfatning nedfældede den sætning: "Den personlige frihed er ukrænkelig! Ingen dansk borger kan på grund af sin … religiøse overbevisning underkastes nogen form for frihedsberøvelse" (§ 71, stk.1).

Når en advokat i Skjern (for et par år siden) gjorde sig til talsmand for, at folk, som troede på ’særlige religiøse ritualer’, skulle kastes i fængsle i mindst 60 dage – og ingen har gjort synderlige indvendinger mod dette forslag, så er det på tide, at understrege, at folketinget (indtil videre) er de eneste, der ved lov bestemmer, hvad der i sådanne sager er strafbart! Den dag politikerne lytter til andre ’ekspertrøster’, med det resultat, at bl.a. vore jødiske medborgere skal fly land og rige for at kunne leve og ånde i den frihed, som vor danske Grundlov har givet dem – så står Danmark på en skillevej, som den enkelte borger nøje bør vogte – thi derfra går en bred vej, der fører til fortabelse…

Kristi Kirke har en hyrde, og menighedens troende (Kristi efterfølgere) er denne ’store hyrdes’ får. Sådan er dette forhold skildret i Ny Testamente! Statens kammeradvokat vil have dette værdifulde, gamle billede forandret og forfalsket. Han har nu fremlagt sine synspunkter (i det omtalte 16-siders dokument) … og det fremgår allerede på nuværende tidspunkt med al ønskelig tydelighed, at han vil have menighedens hyrde udskiftet med en statslig lejesvend. Denne statsembedsmand (han være sig minister eller folketingsmedlem) kendes imidlertid allerede på stemmens fremmede toneart. Menighedens får lyder ikke denne røst! De aner på forhånd ulvens nærvær og lader sig ikke narre af lejesvendens gejstlige fåreklæder. Hvis lejesvendens nye lære om statsforvaltningens overtagelse af det kirkelige embede skal efterfølges, så skal kirkens bekendelse om dette styrelsesforhold omskrives – og så må Grundlovens 4. paragraf udskiftes.

 

FILM, DER ER SPILLET FØR

Den umiddelbare anledning til, at spaden må stikkes dybere i jorden, når spørgsmålet om ’kejserens og fyrstens magt’ over Kristi kirke i marts 2017 kommer på tale ved Højesteret i København, er den bundløse uvidenhed om ’de åndelige begreber’, som afsløres i statsadvokatens allerede nu forberedte indlæg. Han er tilsyneladende uden indsigt i, at den problematik, som han med sine 16-siders undersøgelser fra ’kirkeministeriets dybdeboring’ fremlægger som en sorthvid film fra 1800-tallet har været spillet før. Den historiske debat om ’fyrsternes magtstilling’ over for kirken (summus episcopus) er atter blusset op. Kirkens fjender i Danmark kæmper denne gang for, at statens minister skal være kirkens ærkebiskop. Et gammelt, latent problem er steget op fra dybet – og Kristi menigheds modstandere har med deres advokat allerede aftegnet frontafsnittet. Derfor må nu også kirkens venner samle sig. Konfrontationen i marts 2017 er uundgåelig – og der er stadig mange ubemandede udfaldsposter i den evangeliske hærs slagrækker…

Den historiske debat vedrørende kirkens ’embeder’ indeholder talrige højst bemærkelsesværdige synspunkter, som en kammeradvokat i det 21. århundrede intet kender til. Han kan utvivlsomt forstå sig på jura – men den bibelske opfattelse af, hvorledes den ældste form for den kristne menighedsstyrelse var udformet, er han ikke indviet i. Dybest set har han ikke en jordisk chance for at kende til åbenbaringen bag denne ’styrelsesfunktion’ – og han er ganske uvidende om den hemmelighed, som skjuler sig bag Jesu ord: "Jeg vil bygge Min kirke’! (Matt.16:18) Når derfor de lærde taler om ’episkopalets betydning’, burde han ikke tage til genmæle, thi han er som en blind, der vil tale om farverne eller en døv, der vil ytre sig om Händels Messias. Det kirkelige ’embede’ (eller ’tjenestegerning’) er ifølge Ny Testamente og kirkens bekendelse guddommeligt indsat og virker ifølge hele kirkens væsen i dag som i den første menigheds tid.

Hvis den evangelisk-lutherske kirke eller de, som i denne frafaldets mørke time ønsker at forblive tro over for reformationens budskab, ønsker det, så vil Guds gode Helligånd lede i denne retning. Hvis man i dagens Danmark og Europa – ja, ud over den ganske klode vil forlade de overfladiske forpostfægtninger for at trænge ind i de dimensioner, som er forbundet med det guddommelige råd, der manifesterer sig i ’embedets styrelse af Kristi menighed’, så vil en sand åndelig vækkelse blive følgen. Fornægtelsen af dette er inkorporeret i statens juridiske procedure ved Højesteretten i marts… og dette statslige nej til Guds ordning med Kristi kirke vil (hvis det af dommerne accepteres) komme til at koste det danske samfund dyrt.

Det er soleklart, at hvis staten har en forpligtelse over for kirkens symbolske skrifter, så har kirkens egne folk det så meget desto mere! Imidlertid hersker blandt det danske kirkefolk (og dets ledere) en udbredt ligegyldighed over for lærespørgsmål – ja, der råder en så faretruende mangel på indsigt, at en kommende, forudsagt forførelse kun vil møde ringe modstand – ja, ligegyldigheden og uvidenheden vil kunne vende sig til at blive en åben dør for den historiske vranglære, der ender med ’det store frafald’. Staten anser kun kirken som ’en forening’. Altså en sammenslutning af enkelte mennesker, som har forenet sig med et religiøst formål for øje; det sidste (det fælles formål) er i dag – med henblik på ’det kirkelige selskab’ – for øvrigheden et broget billede. Af den grund må undervisningen forstærkes! Lærertjenesten må træde i karakter – synet blive klart og åbenbarelsen sikker…

 

DET UDVALGTE TERRITORIUM

De gudløse kræfter, som i denne time arbejder – ikke kun i Danmark – men i hele Europa for at hindre kristendommens indflydelse, sigter på at få oprettet én eneste suveræn, politisk magtmonopol, som hersker over et udvalgt territorium! Det er ikke for intet, at disse antikristelige kræfter sigter på Danmark, idet de her ser muligheden for at få indpas i nationens konstitutionelle udformning. Deres mål er én stærk regering, ét suverænt styret folketing og ét klart udmøntet juridisk system, hvor kirken og den kristne menighed er totalt underlagt statens kontrol. Dette er de kræfter, som står bag landsrettens kendelse (om homovielser) i juni 2016 – og det er de ’magtstrømme’, der trækker i samme retning ved 2017-højesteretssagen i København.

Samtidig med regeringens ’lovoplæg’ til mistænkeliggørelsen af visse frie kirkesamfund og frit stående prædikanter, så arbejdes der i øjeblikket (bag kulisserne) på at iværksætte det specielle initiativ, der skal til for at kunne foretage en grundlovsændring. Den danske forfatnings klare bestemmelse om, at staten er forpligtet til at ’understøtte’ kirkens protestantiske lære, er en torn i øjet på en række indflydelsesrige politiske fjender af evangeliet. Disse samler sig nu i deres forskelligartede bagland, for at få fjernet ’den kristne grundlovsparagraf’ fra den danske konstitution. Man er på forhånd klar over, at det initiativ, som her skal bringes i marken, kan ikke gennemføres af enkelte små grupper. Det skal ske på regeringsplan – og det skal have en bred politisk opbakning!

Det første skridt i denne proces er derfor at ’bringe en grundlovsændring under overvejelse’. Ikke kun hos politikerne og ikke kun i folketingssalen. Nej, ’overvejelsen’ (eller selve ’tanken’) skal spredes som en udsæd i hele det danske folkelegeme, hvilket er grunden til, at medierne (især TV) i den nærmeste fremtid vil øge ’folkeundervisningen’ og ’folkeopdragelsen’ på netop dette punkt. Den udsæd, der skal kvæle den kristne ’formålsparagraf’ i Danmarks Grundlov er en ond sæd – og de planter, der vokser op i sporene på denne antikristelige sædemand er giftige. Når udviklingen først er nået til det punkt, er der ikke (fra de kristnes side) meget mere at gøre. Da er det for sent! Ukrudtet vil først blive samlet fra, når høstfolkene kommer. Da vil det blive fjernet, bundet sammen i bundter – og brændt! (Matt.13:30). Det er nu – i denne ’udsædens time’ at der skal handles…

 

BORGERNE HAR RET TIL

Det er nu fastsat af Højesteret, at sagen om to ministeriers påståede grundlovsbrud skal behandles d. 16. marts 2017. Ved landsretten i juni 2016 deltog 3 dommere. "Sagen," vurderer nu Højesteret, "er af principiel, vidtrækkende, samfundsmæssig betydning’, og der deltager i marts 7 dommere.

Højesteret skal bl.a. afgøre, hvorvidt kammeradvokatens påstand, (at ’staten er kirkens synode, kirkeministeren kirkens ærkebiskop og regeringen dens pave’) kan godtages. Samtidig arbejdes der i et kirkeministerielt udvalg på, at også Danmarks frikirkers forhold skal ’ordnes nærmere ved lov’ (grl. § 69). Der lægges op til, at de såkaldt ’afvegne trossamfund’ fremover skal underskrive en ’løfteerklæring’, hvori de højtideligt og på forhånd lover, at de bl.a. vil adlyde de love, som fra nu af kommer på bordet. Herudover skal de (citat): ’… indsende dokumentation for – og beskrivelse af alle deres ritualer’ (3. punkt ’oplæg til lov’, sept. 2016). Det sidste har forårsaget ængstelse blandt Danmarks jødiske borgere. I Bibelen har Israels Gud påbudt, at alle jødiske drengebørn skal omskæres, og hvis danske lovgivere har i tanke (hvilket er højest sandsynligt) ved lov at forbyde denne flere tusindårige, jødiske tradition – da vil mange jødiske borgere med bedrøvelse pakke deres kuffert og rejse til breddegrader, hvor trosfriheden er bevaret. Der er mere end nogensinde brug for den højesteretssag; den vil rense luften!


TILBAGE